Fordelsaftale med Topdanmark Forsikring

Fordelsaftale med Topdanmark Forsikring
Produktet:
Topdanmark har i samråd med LOS udviklet nogle erhvervsforsikringer, der varetager jeres behov
i dagligdagen. Vi tilbyder desuden rabatter på flere privatforsikringer. Rabatten gælder både for
ledere og medarbejdere på opholdsstederne.
Topdanmark har blandt andet lavet udvidelser på følgende forsikringer:
Løsøreforsikringen:
- Beboernes ejendele:
Forsikringen er udvidet til at omfatte beboernes private ejendele (i henhold Topdanmarks
vilkår Hjem 6650-2)
Topdanmarks erstatningspligt for beboernes private ejendele (rede penge undtaget) er pr.
beboer begrænset til 50.000 kr.
Der gøres ikke underforsikring gældende på denne dækning, men det er en forudsætning,
at institutionens forsikringssum er tillagt beboernes værdier.
Dækningen er subsidiær i forhold til en eventuel anden tegnet forsikring mod samme risiko.
Begivenheder forvoldt beboerne imellem er ikke omfattet.
Der gælder en generel selvrisiko af enhver skade på 800 kr.
Ansvar:
- Medicinudlevering:
Forsikringen dækker ansvar for skade forvoldt ved evt. forkert medicinudlevering.
Dækningen forudsætter dog, at levering og forskrifter er overholdt.
-
Beboernes privatansvar:
Uanset ”Vilkår for Ansvarsforsikring, 9903-1”, punkt 20100, er den sikrede personkreds
udvidet til at omfatte beboere, dog ikke for skader eller tab forvoldt af beboere/brugerne
imellem samt beboere/brugerne og institutionen imellem.
Dækningen er subsidiær i forhold til en tegnet privatansvarsforsikring.
I samme sæt vilkår gælder punkt 20810 ikke for nærværende udvidelse og erstattes af
følgende:
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade eller tab forvoldt af de fastboende
beboere/brugere forvoldt med forsæt, ved grov uagtsomhed eller under selvforskyldt
beruselse eller under indflydelse af bevidstheds påvirkende eller sløvende stoffer.
-
Lovpligtig Hesteansvar
Opholdsstedets heste er medforsikret under virksomhedens erhvervsansvarsforsikring.
Heste tilhørende beboere, skal være forsikret af de enkelte beboere. Det samme gælder for
øvrigt opstaldede heste.
Ulykkesforsikring:
- Vi tilbyder mulighed for kollektiv ulykkesforsikring
Rejseforsikring:
- Forsikringen er udvidet til at omfatte beboerne, når de er på rejse med en ansat. Det er et
krav for dækning, at alle rejsedage medregnes ved den årlige regulering.
Forsikringen dækker endvidere, hvis en ansat må afbestille sin rejse pga. sygdom hos en
rejseledsager, eller sygdom hos en beboer som ikke skulle med på rejsen. Det er dog et
krav, at den ansattes tilstedeværelse er påkrævet, således at den ansatte samt op til 3
rejseledsagere kan afbestille rejsen.
Rabatter:
Bestyrelsesansvarsforsikring – samt underslæbsforsikring:
Til LOS medlemmer tilbyder Topdanmark Bestyrelsesansvarsforsikring samt underslæbsforsikring
til en fordelagtig pris.
En dækning på 1.000.000 kr. koster 3000 kr.
En dækning på 2.000.000 kr. koster 4000 kr.
Netbank:
Topdanmark tilbyder desuden LOS medlemmer en netbanksforsikring til kun 200 kr. pr. år for en 3årig tegningsperiode.
Privatforsikringer:
- Vi giver 15 % i rabat på de fleste skadeforsikringer.
- Vi yder garanti mod underforsikring. Det betyder, at vi dækker alt det indbo, som I får i løbet
af et forsikringsår.
- Hvis en skade berører flere forsikringer, betaler I kun én selvrisiko
- Vi giver 10 % rabat på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service.
- Fortrinsret til leje af Topdanmarks lejligheder.
- Hos Topdanmark får I altså en god dækning til en god pris.
Kontaktoplysninger:
Ved tilbud på erhvervsforsikringer kontakt vores Erhvervskundeservice på telefon:
70 15 85 85
Ved tilbud på private forsikringer kontakt vores Privatkundeservice på telefon:
70 13 79 13
Hjemmeside: www.topdanmark.dk
De enkelte medlemmers køb og aftaler med de som LOS har indgået fordelsaftaler med, er alene et
anliggende mellem det enkelte medlem og sælger.
Medlemmer er dog til hver en tid velkomne til at rette henvendelse til LOS sekretariat, hvis medlemmet har
oplevelser med sælger, der er relevant for den fordelsaftale LOS har indgået med den pågældende sælger. I
de tilfælde bedes medlemmer rette henvendelse til sekretariatslederen i LOS på telefon 70 23 34 00.