Effekt af fysisk træning ved
Alzheimers sygdom:
Resultater fra ADEX
projektet
Kristine Hoffmann, læge
Hukommelsesklinikken,
Nationalt Videnscenter for Demens,
Rigshospitalet
Hvordan fik vi denne ide?
Inspiration
• Fysisk aktivitet er associeret med lavere risiko for at
udvikle demens (Sofi et al., 2011)
• I mus reducerer fysisk aktivitet Alzheimer patologi og
skade på neuroner (Brown et al., 2013)
• I ældre med hukommelsesproblemer og i risiko for at
udvikle demens øger fysisk træning kognitiv funktion
(Lautenschlager et al. 2008)
• Ingen studier med superviseret konditionstræning af
patienter med mild Alzheimer
Fysisk træning påvirker hukommelsescenteret
Erickson 2011
*
Pårørende: ”Jeg kan se at min mand fysisk
bliver dårligere. Hvis han havde brækket hoften ville
han blive tilbudt genoptræning men når man har en
demens sygdom så er der ikke noget reelt tilbud”
Sundhedsøkonomi
• Ca. 85.000 til 90.000
ældre med demens
• Udgifter 24 mia. årligt
(NVD)
• Forventes at tredobles i
2050
Projektpartnere
Aalborg Universitetshospital
Hvert center stod for testning og
træning lokalt
Institut for Idrætsmedicin
Bispebjerg Hospital
Aarhus Universitetshospital
Rigshospitalet
Slagelse Sygehus
Glostrup Hospital
Odense Universitetshospital
Roskilde Sygehus
Svendborg Sygehus
Nationalt Videnscenter for Demens,
Rigshospitalet
MR-forskning afdeling, Hvidovre Hospital
PET-enheden, RIgshospitalet
*
Design
• Enkelt-blindet randomiseret kontrolleret studie
• Hjemmeboende patienter med mild Alzheimers sygdom
• 50-90 år
• MMSE > 19
• Ingen alvorlige medicinske sygdomme eller psykiske lidelser
• Randomiseret i 2 grupper:
• Intervention : 16 ugers træning
• Kontrol
Træningen
•
•
•
•
•
•
En time tre gange om ugen i 16 uger
Uge 1-4: Adaptationstræning (styrke + kondition)
Uge 5-16: Konditionstræning
Superviseret og overvåget af fysioteraputer
Gruppetræning
Patienter brugte pulsure og målet var en intensitet på 7080% af maximal puls
Hvad målte vi på?
• Primære effektmål:
• Hukommelse: Mentalt tempo og opmærksomhed
(SDMT - Symbol digit modalities test )
• Sekundære effektmål:
• Livskvalitet, ADL-funktioner, fysisk og kognitiv funktion,
depressive og psykiske symptomer (Hamiltons
depressionsskala og NPI - Neuropsychiatric Inventory)
*
Baseline demografi
Total
minmax
pværdi1
Kontrol
Intervention
93
107
36/57
51/56
72 (67-76)
70 (65-76)
Pårørende samboende, n (%)
66 (71)
78 (73)
0,87
Alzheimer medicin, n (%)
88 (95)
105 (98)
0,25
Antal
Køn (K/M)
Alder, median (IQR)
Physical activity scale for the
101 (55-131) 89 (65-124)
elderly, (range: 0-500),
0,25
49-90
0-222
0,16
0,78
median (IQR)
1Fisher’s
exact test blev anvendt til kategoriske variable and Wilcoxon signed-rank test til kontinuerte variables
Baseline score
Gennemsnit (SD)
Kontrol
Mini-Mental State Examination 24.1 (3.8)
Intervention
Total
pmin-max værdi1
23.8 (3.4)
14-30
0.53
Symbol Digit Modalities Test
25.4 (14.3)
27.1 (14.7)
0-63
0.41
Hamilton Depression Rating
Scale 17 items
2.0 (2.5)
1.9 (2.6)
0-11
0.82
Neuropsychiatric Inventory
9.4 (9.7)
10.0(10.8)
0-42
0.70
1Fisher’s
exact test blev anvendt til kategoriske variable and Wilcoxon signed-rank test til kontinuerte variables
Resultater - primære effektmål - SDMT
Ingen signifikante forskelle i mental tempo og opmærksomhed
Rød: Intervention
Blå: Kontrol
ITT analysen
Resultater - Sekundære effektmål - NPI
Signifikant forskel i neuropsykiatriske symptomer på 3.5 point
Rød: Intervention
Blå: Kontrol
Andre sekundære effektmål også negative i ITT analysen
Resultater - patienter der fulgte træningen nøje
”high exercise” group (n=66)
Er det vigtigt om de træner med høj intensitet og flere gange om ugen?
High exercise: >80% fremmøde og >70% af maksimal hjerte frekvens
Symbol Digit Modalities
Test
Neuropsychiatric
Inventory
Træning versus
Kontrol (ITT)
(n=102)
p-value
High exercise versus
Kontrol
(n=66)
-2.5 (-6.1 ; 1.1)
0.18
-4.2 (-7.9 ; -0.45)
0.03
3.5 (1.3 ; 5.8)
0.002
3.4 (0.9 ; 6.0)
0.01
Per Protocol analysis
*Between group differences in the change from baseline using linear regression models
accounting for clustering, missing data and differences in baseline values
p-value
Utilsigtede hændelser
Kontrol
Muskuloskeletale 4
problemer
Træningsgruppe
12 (6 relaterede)
Svimmelhed og
ubehag
Symptomer
relateret til AD
Somatisk
sygdom (f.eks.
KOL, anæmi,
erysipelas)
1
10 (6 relaterede)
4
3
11
10
20
35
Alvorlige hændelser
Alvorlig hændelse
Kontrolgruppe
Lungebetændelse
Træningsgruppe
1
Urinvejsinfektion
1
Lungeødem
1
Nyresten
1
Atrieflimren
1
Knoglebrud
2
3
Brystcancer
1
1
I alt
5
7
Diskussion
• Psykiske symptomer er forbundet øget pårørende
belastning og større risiko for anbringelse på plejehjem
og reduceret livskvalitet
• Effekt af social interaktion mellem patienter eller kun
effekt af træningen?
• Resultaterne kan ikke overføres til alle patienter med
Alzheimer (motivation og fysisk raske)
Konklusion
• Træningen mindskede psykiske symptomer som
depression, irritabilitet, uro, rastløshed, aggression,
apati
• Første store studie i verden, der har målt, hvilken
virkning hård fysisk træning har på patienter med
Alzheimers sygdom i tidlig fase.
• De patienter, som passede træningsprogrammet bedst,
fik desuden forbedret mentalt tempo og
koncentrationsevne
Konklusion
• Patienter med Alzheimer i tidlig fase er:
1. i stand til at gennemføre hård fysisk træning
2. glade for at deltage i træning
3. Ingen bivirkninger
4. Reducerer psykiske symptomer
Hvad kan man bruge resultaterne til for at forbedre
forholdene for patienter med Alzheimer?
• Forhåbentlig påvirke politikere til at støtte op om ikkefarmakologiske tilbud til patienter med Alzheimer
• Lindre/forebygge meget ubehagelige symptomer
• Længere tid i eget hjem?
Fremtid
• Substudier med PIB-PET, lumbalpunktur, MR-C og
blodprøver
• Non-farmakologiske studier er vigtige
TAK
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Innovationsfonden
Nationalt Videnscenter for Demens
Hovedevejleder:
Steen Hasselbalch, Professor
Medvejledere: Gunhild Waldemar, Professor,
Kristian Steen Frederiksen, PhD
Træningsansvarlige: Nina Beyer og Nanna
Sobol
Lokale fysioterapeuter
Patienter
Sygeplejersker
Kognitive ratere
Hukommelsesklinikker:
Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet,
Birgitte Bo Andersen, D.M.Sc., læge.
Hukommelsesklinikken, Roskilde Hospital
Peter Høgh, Ph.D., læge
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hukommelsesklinikken, Aalborg Hospital
Karsten Vestergaard, læge
Demensklinikken, Aarhus Universitets Hospital
Hans Brændgaard, læge.
Hanne Gottrup, Ph.D., læge
Demensklinikken, Odense Universitets Hospital
Anette Lolk, associate professor, Ph.D., læge
Lene Wermuth, læge.
Geriatrisk afdeling, Odense Universitets Hospital,
Svendborg Hospital
Søren Jakobsen, læge
Geriatrisk afdeling, Slagelse Hospital
Lars P. Laugesen, læge
Robert Graff Gergelyffy, læge
Hukommelsesklinikken, Glostrup Universitet
Hospital
Eva Bjerregaard, læge