18-09-2015 Demensnøgleperson Louise Storgaard Århus kommune  Hvordan adskiller de oplysninger jeg får ved at bruge Qol-Ad fra andre besøg/sceeninger?  Vil det kræve ekstra tid ?  Hvordan takler jeg de oplysninger der kommer frem ?  Har jeg den rette viden for at kunne opspore depression og mistrivsel og handle herpå? 1 18-09-2015  Test/spørgsmål vedr. hvordan du har det i din dagligdag.  Samarbejde med socialstyrelsen, som er en del af et projekt i Århus kommune.  Udlevering af information fra Socialstyrelsen.  Samtale omkring oplysninger til samarbejdet fremover. Inge 84 år.  Har lige fået stillet en vaskulær demens diagnose.  Bor alene.  Får støtte i dagligdagen af datter.  Går til flere forskellige aktiviteter i løbet af ugen.  Har det godt og er tilfreds med sit liv.  Er klar over at hun har demens, men klarer sig på rutiner og vaner.  Ingen tydelige tegn på depression eller mistrivsel.  2 18-09-2015  Scorer 3 eller 4 til alle spørgsmålene  Spørgsmål vedr. selvmordstanker/selvmordadfærd  Har du inden for de sidste 3 mdr. haft svært ved at finde mening med livet? JA  Har du inden for de sidste 3 måneder haft selvmordstanker? JA  Udgangpunkt for en samtale omkring selvmordstanker.  Kontakt til pårørende.  Kontakt til egen læge – henvisning til Geronto psykiatrisk afdeling.  Generelt et tillidsfuldt samarbejde med borger og pårørende.  Støtte til aktiviteter og samvær med andre. 3 18-09-2015  Lisa 77 år.  Lewi body demens.  Depression, i medicinsk behandling.  Meget bekrymret for fremtiden.  Godt netværk med 2 døtre som hjælper hende meget i dagligdagen.  Tilhørsforhold til kirken.  Gode relationer til naboer og venner.  Hjemmepleje til praktisk daglig hjælp.  Forhold til familie – føler sig meget ensom, når hun er sammen med familien og andet netværk. Føler ikke at de ”mærker” hende.  Forhold til venner - meget overfladisk.  Evne til at udføre praktiske opgaver i hjemmet. Dårligt  Tilværelse som helhed – dårligt.  Svært ved at finde mening med livet - ja  Selvmordstanker – ja 4 18-09-2015  Ensom i sociale sammenhænge.  Der er ikke længere brug for mig.  Møder overbærenhed i stedet for interesse.  Jeg føler mig tilovers.  Jeg har ingen værdi.  Kontakt til egen læge/ demensklinik vedr. sikre den rigtige medicinske behandling.  Tæt kontakt hvor vi taler om alle de ting, der er svært for hende at tale med andre om. 5 18-09-2015  Scorer generelt lavere end personen med demens  Hukommelse  Humør  Forhold til venner  Evne til at udføre praktiske opgaver i hjemmet  Mand 68 år  Alzheimers demens  Bor sammen med hustru.  2 børn, svigerbørn og børnebørn  Har tidligere levet et meget aktivt liv 6 18-09-2015  Mand med alzheimers demens ingen tegn på mistrivsel eller depression  Ægtefælle bryder helt sammen, da hun skal udfylde skemaet som pårørende omkring livskvalitet for hendes ægtefælle.  Henvisning til egen læge vedr. mulig depression ved ægtefælle.  Kontakt til psykolog samt pårørendegruppe.  Borger opstart dagscenter for aflastning af ægtefælle. 7 18-09-2015  De fleste borgere tager godt imod skemaet og vil gerne svare på spørgsmålene.  Sidder ved siden af borgeren og de læser med på skemaet.  Lader dem snakke om det der fylder.  Svarer fordi man spørger direkte.  Overraskende svar, som de ellers dækker over.  Kræver  Åbner relation/ skaber relation. for samtalen i forhold til intervention.  Kan være tidskrævende ved det enkelte besøg. Først relation og tillid. Tid efterfølgende til afslutning.  Konkrete oplysninger at videresende 8 18-09-2015  Samlet vurdering af personens livskvalitet og generelle trivsel.  Specifik viden om konkrete områder fysisk, psykisk og socialt.  Subjektiv vurdering – erstatter ikke øvrige observationer.  Den svære samtale bliver ”nemmere” fordi man bare spørger som skemaet siger.  Samtalen i sig selv kan være handling nok. 9