1. No category

NR 1
Sejlskibet Gloria ved Cap Horn.
2015
78. ÅRGANG
Udgiver
Georg Stage Foreningen.
En upolitisk forening af tidligere
befalingsmænd og elever fra skoleskibet “Georg Stage”.
Bestyrelsen
Formand Peter Armfelt
Bakken 2, DK-3050 Humlebæk
Tlf.: 21819178
E-mail: [email protected]
Næstformand
Jan Hamilton
Ordrup Jagtvej 79 st. tv.
2920 Charlottenlund
Tlf.: 21712104
Mail [email protected]
Girokonto 6 43 22 04
Formand Fyns Afdeling
Kurt B. Kaysen
Degnemosen 1, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf.:6222 6247
[email protected]
Formand Midtjylland
Viggo Lund Hansen
Martin Vahls Vej 21 st.tv.
8000 Århus C.
Tlf.: 86545537 / 20405537
[email protected]
Hjemmeside:
www:georgstageforeningen.dk
Kalender
Tirsdagsaftener kl. 19 30
Obs Obs Obs
Husk at vores mødeaftener
fremover er den
anden tirsdag i måneden.
Tirsdag d. 10. marts kl. 18 00
Generalforsamling
Tirsdag d. 14. april
Tirsdag d. 12. maj
Kasserer/Bladets udenlands/
Medlemsservice
Viggo Billstrøm
Skørengen Vest 19
4660 St. Heddinge
Tlf.: 2021 3348
[email protected]
Juni –juli – august
Sommerferie
Ansvarshavende redaktør
Peter Armfelt
Redaktion
Hjørdis Lorenzen
Bakken 16, 3050 Humlebæk
E-mail: [email protected]
Deadline for indlæg til
næste nummer
10. april 2015
Annoncer
Henvendelse til redaktionen
Fuldriggeren
Udsendes 4 gange om året.
Oplag Ca. 1300 stk.
Grafisk produktion
Nordkystens Bogtrykkeri ApS
2
Husk sæt allerede nu x i din kalender.
Dødsfald.
Carsten Pedersen
Roskilde:
Jeg skal hermed meddele, at medlem 54055 Ole
R Fentum desværre er afgået ved døden den 27.
september 2014.
G.S.F Jylland afholder
generalforsamling,
Søndag den 29. marts 2015 kl. 12.30 i
Restaurant ”Terrassen” i Tivoli
Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Århus
C.
På vegne af
Randi D Fentum
Dagsorden:
Nr. 21 fra 1953
Jens Erik Sørensen døde 31-07-2014
Nr. 49 fra 1953 Ib Nielsen døde 12-12-2014
1.
2.
3.
4.
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Kassereren fremlægger regnskabet.
Valg til bestyrelsen:
Nr. 30 fra 1956
Olav Hansen døde den 29-05-2014
Æret være deres minde
5.
Årgang 1965 har 50 års jubilæum i år.
Nr. 61 fra 1965 Paul Erik Haugaard Christensen
ønsker her igennem vores blad at komme i
kontakt med sine kammerater fra togtet 1965, for
sammen at kunne fejre de 50 år der er gået. Hvis
du er en af dem, og har du kendskab til andre,
der ikke er medlem af foreningen og derfor ikke
ser denne besked, så giv den videre. Paul Erik
vil gerne være koordinator.
Han kan kontaktes på følgende adresse:
Skibsnummer 61 1965.
Paul Erik Haugaard Christensen
Viborgvej 21 2. TV.
8000 Aarhus C
Email: [email protected]
Telf. 24213710
6.
Kasserer Ronald Peter
Grassmé
Best. medlem John Byg
Best. medlem Finn
Clemmensen
Indkomne forslag. (Skal være
formanden i hænde senest 8 dage før)
Eventuelt.
Da forening er vært for en dram og en bid brød
efter generalforsamlingen, vil vi gerne have din
tilmelding senest:
Den 23. marts 2015 til:
Formand Viggo Lund Hansen
20 40 55 37
[email protected]
Kasserer Ronald P. Grassmé
22 40 36 69
[email protected]
Best. medlem Alex S. Nielsen
30 52 71 26
[email protected]
Best. medlem John Byg
86 26 08 14
[email protected]
OBS.OBS.OBS.
Formanden Peter Armfelt er helt gået
over til mobiltelefon. Hans nye nummer
er 21819178.
3
4
Stiftelsen Georg Stages Minde
Skoleskibet Georg Stage
A. H. Vedels Plads
Nyholm
1439 København K
tlf. 32 95 80 19
fax 32 95 80 16
kontor: [email protected]
skibet: [email protected]
www.georgstage.dk
Generalforsamling.København.
Tirsdag den 10. marts 2015 kl. 18.00 afholdes
ordinær generalforsamling i vores stue
Langebrogade 8, 1411 København K.
Obs. Bilister gøres opmærksomme på, at der er
indført parkeringsafgift hele døgnet på hverdage.
Så parker et sted, hvor det er gratis nær Metroen,
og tag denne til Christianshavnstorv.
Dagsorden:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Valg af dirigent.
Formandens beretning om foreningens
virksomhed i det forløbne år.
Kassererens forelæggelse af det
reviderede regnskab til
generalforsamlingens godkendelse.
Fondskassererens forelæggelse af
fondets regnskaber til
generalforsamlingens godkendelse.
Fastsættelse af næste års kontingent.
Behandling af indkomne forslag.
Valg:
a.
Valg af medlemmer til
bestyrelsen.
b.
Valg af suppleanter.
c.
Valg af revisorer for
foreningen samt en revisorsuppleant.
d.
Valg af revisorer for fondet
samt en revisorsuppleant.
Eventuelt.
I forbindelse med generalforsamlingen er
følgende på valg:
2015:
Erik Rossing
Viggo Billstrøm
2016:
Jan Meinertz
Jan Hamilton
Steffen Schultz
2017:
Peter Armfelt
Jørgen Amtrup Jørgensen
Jørgen Ahlmann Svensson
Suppleanter
Niels Peter Winther Petersen
Torben Dam
Revisor
Hans Bach Jeppesen
Alle er villige til genvalg
Forslag der ønskes behandlet på
generalforsamlingen bedes sendt skriftligt
til formanden senest 8 dage før
generalforsamlingen.
Formanden.
Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen byde
på en øl og en bid brød. Af hensyn til dette
arrangement skal der ske tilmelding, hvis man
ønsker at deltage i spisningen.
Tilmelding.
I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af
vores arrangementer, kan det gøres på en af
følgende adresser eller e-mail.
Peter Armfelt Tlf. 21819178
E-mail [email protected]
(husk _ mellem peter og armfelt)
Jan Hamilton Tlf.21712104
E-mail [email protected]
5
SALVAGE &
SURVEY
STS MARINE CONSULT
makes it faster and easier for you
Phone +45 2172 8040
24 hours service
www.stsmarineconsult.dk
Fyns Afdeling
Fyns Afdeling indkalder til ordinær
generalforsamling torsdag den 23. april kl.
1100 i Svendborg Marinestue,
Havnepladsen 2 B.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
En kort beskrivelse af Josef Conrad ex
Georg Stage`s jordomsejling for 80 år
siden fra 1935 til 1936. Den udsejlede
distance blev på 58.000 sømil og man
havde haft 555 døgn i søen.
I efteråret 1934 var det første Georg Stage til
salg. Georg Stage Stiftelsen havde gennem årene
fra 1882, hvor skibet blev bygget på B & W,
altid haft i tankerne, at skibet ikke kunne holde
evigt.
Så for sikkerhedens skyld, besluttede man i
begyndelsen af 1930, at nu var tiden nok inde
for anskaffelse af en afløser for det daværende
Georg Stage.
Det nye Georg Stage blev bestilt, og i 1934
påbegyndtes bygningen af skibet
på Frederikshavns Værft og Flydedok.
Det gamle skib blev sat til salg i efteråret 1934
efter endt sommertogt.
På valg til bestyrelsen er:
Sekretær Ole Nielsen
Bestyrelsesmedlem Jens Tjørnelund
Revisor Charles Junker
Efter generalforsamlingen er der ca. kl. 12
spisning, hvortil vores ledsagere er meget
velkomne.
Ledsagerne kan gerne opholde sig i stuen
under generalforsamlingen.
Af hensyn til bestilling af mad udbedes
tilmelding til spisning senest den 18. april.
P.b.v.
Kurt Kaysen
Den australske forfatter, commander
Alan Williers, var kommet her til landet for at
finde og købe et skib, med hvilket han kunne
foretage et togt jorden rundt. En dag, hvor han
gik sin yndlingstur på Langelinie, så han en
dejlig lille fuldrigger, som var ved at lette fra sin
ankerplads i havnen. Alan Williers
fortæller: “ For en, som har sejlet med råsejlere
på flere tusinde tons, syntes den meget lille af et
6
fuldrigget skib at være. Den havde gammeldags
rigning med jomfruer og enkelte mærssejl, og
bovsprydet var udstyret med en meget lang, kæk
klyverbom. Den var så lille, at dens berginerrå
rørte ved store røjlbardun, når den var braset
bidevind. Skibet lå kun et par hundrede meter fra
kajen, hvor jeg stod, og jeg var i første parket til
at bedømme dets manøvrer.
Som jeg stod der og iagttog den lille skønhed
med voksende beundring, hørte jeg tilfældigvis
en bemærkning fra en anden tilskuer om, at
fuldriggeren skulle gå til ophugning. Hugges op!
Skulle det skib hugges op? Det burde da
forbydes. Det var alt for brugbart, alt for smukt.
Var Danmark da ved at gå bort fra
sejlskibsuddannelsen? Jeg fik at vide, at skibet
med sine 52 år blev regnet for at være udtjent
som skoleskib og nu skulle erstattes med en ny
fuldrigger, som var under bygning. Det gamle
skib var til salg for højeste bud.
Jeg ventede ikke for at høre mere. Et sidste blik
ud over havnen standsede ved den lækre lille
skønhed, som nu havde braset klods bidevind og
snoede sig ud mellem havnens mange skibe, og
ved et næsten usynligt kølvand, der vidnede om
fine undervandslinier. Så entrede jeg den første
taxa, jeg kunne få fat i, og kørte alt hvad remmer
og tøj kunne holde til skibsmægleren Charles
Hvilson.
Den næste morgen var skibet mit. Købsprisen
blev aftalt til 1.571 pund sterling - og 1 penny.
Hvad den ene penny skulle betyde, har jeg glemt
nu, men købet omfattede hele skibets udrustning
inklusive 84 tons jernballast og lidt reservegods,
som fandtes om bord.
Jeg aflagde ikke besøg om bord i Georg Stage,
før jeg var skibets ejer. Der er visse ting, som det
ville være en fornærmelse, at gøre genstand for
en nærmere undersøgelse, når det stilles til salg
for så lav en pris”.
“Jeg var klar over, at et skib som kaptajn Junker
havde ført, måtte være 100 A 1, og skønt det
aldrig før havde været på længere rejser end
togterne i Østersøen og Nordsøen, havde jeg slet
ingen betænkeligheder ved at sejle jorden rundt
om Kap det gode Håb og Kap Horn uden at
bruge maskine eller skyde genvej gennem Suezeller Panamakanalen”.
Ganske få ændringer blev foretaget. Bådene blev
placeret indenbords, og et styrehus blev bygget
foran mesanmasten. Desuden var det nødvendigt
at installere et par ferskvandstanke ekstra.
7
Som fuldrigget skib passede det særdeles godt til
det forstående togt. Skibet mindede meget om de
skibe kaptajn Cook, Vallis og Bligh havde sejlet
med. Ja, det var endda så heldigt, at det var af
samme størrelse som kaptajn Bligh
berømte “Bounty”, nemlig godt 200 brutto
register tons.
“Langt vigtigere var dog mandskabet, og hvad
dette angår, blev jeg atter Danmark tak skyldig.
En af kaptajn Junkers sønner, Jan, tilbød at sejle
med, og det samme gjorde den dygtige sømand
Hans Christian Petersen. Begge kendte de skibet
som deres egen lomme, og det var mig en glæde
at tælle dem blandt mit mandskab. Det var en
glæde, som stadig blev større, for de to hørte til
jordens salt”. Sammen med dem og en håndfuld
ungdommelige “sejlskibsveteraner” fra de store
finnebarker var jeg flot sejlende”.
Den 22. oktober 1934 begyndte rejsen til New
York.
Det tog ca. 12 dage at komme ud af Kanalen.
En enkelt dags ophold ved Madeira, så videre til
Nassau på Bahama øerne, og efter 6 dages
ophold her, blev New York anløbet sidst i
december måned.
Skibet ankrede op ud for Bay Ridge i Brooklyn,
og det vakte naturligvis stor opsigt. Aviserne
skrev lange spalter. Mange besøgende kom om
bord, blandt andet, mange gamle elever fra
skoleskibet.
Her var ekspeditionen nær ved at strande, idet
skibet i en voldsom snebyge nytårsmorgen rev
sig løs fra ankerne og drev ind på en
bølgebryder. Efter mange anstrengelser blev
skibet bragt flot igen, og Williers Forlægger
skaffede penge, så togtet kunne fortsætte.
Williers var nemlig ikke den rige mand, som så
mange gik rundt og troede. Det var en slem
omgang riggen havde taget, og en ret betydelig
bundskade.
Den 31. januar 1935 begyndte togtet. Den første
havn skibet anløb var Rio de Janeiro for at fylde
vand og proviantere. Der er beregnet 1 gallion
vand pr. mand om dagen (ca.4½ liter), men så er
det også til både drikkevand, vask og
madlavning.
Egentlig var togtet planlagt til at gå rundt Kap
Horn, men denne plan måtte opgives p. g. a. det
temmelige ufrivillige lange ophold i New York.
Foruden skibets faste besætning havde det til
stadighed ca. 12 “bedrestillede” elever om bord,
hvis forældre betalte en god sum penge for deres
eventyrlyst og ophold. I alt var der 28 mennesker
fra 6 forskellige nationer. Kokken var den ældste
med sine ´36 år, og den yngste var en englænder
på 14 år.
“Skibet måtte omdøbes; det hørte med i
salgsbetingelserne, men det voldte mig intet
besvær at finde et nyt navn. Faktisk kunne der
kun være tale om at opkalde skibet efter den
berømte polske sømandsforfatter. Bruce Rogers
skar galionsfiguren som forestillede kaptajn
Joseph Conrad, og afsløringen fandt sted en
råkold vinterdag i New York”.
8
Det besluttedes at rejsen nu måtte gå mod øst, og
i april 1935, sattes kursen mod Kapstaden.
Først sydover ned i vestenvindbæltet, “De
brølende Fyrre”, som det kaldes, men til deres
meget store overraskelse var det her stille i flere
dage. Her så man for første gang de store
Albatrosser. ( vingefang på 4. meter) Men
vestenvindene kom, og det mere end de brød sig
om. Midt under de engelske
kroningshøjtideligheder anløbes Capetown, og
her blev også festet.
Besætningen blev opfordret til at deltage i en
kaproning i hvalbåde. De vandt det store flotte
sølvbæger som var udsat.
Atter til søs, og efter et halvt hundred dages
ophold i søen, kom de til Bali, en rejse på 6500
sømil. Her blev arrangeret en udflugt til
vulkanen Batoer, 3000 fod over havet.
Fra Bali går turen videre mod Singapore. Det er
et meget betydeligt knudepunkt for al skibsfart
og for danskere, specielt er Kompagniet ØK ret
dominerende her omkring. Efter nogle herlige
dage med udflugter i omegnen, stod skibet ud til
søs igen.
Under ophold ved land var det ikke kun
fornøjelser, man havde således haft skibet i dok
for at rense bunden. Motoren blev grundigt
efterset, og endelig blev kompasset rettet.
Kursen blev sat nord om Borneo, gennem
Balabac strædet og ind i Sulu havet. Midt i
Balabac strædet lå vraget af en japansk damper.
Den stod på et koralrev.
Der blev gjort landgang på øen Balabac. Det vil
sige, man stagede eller roede op ad en lille flod,
der løb ud i Dalawan Bay, hvor “J.C.” lå for
ankers.
Det viste sig hurtigt, at disse små øer ikke alle er
lige ufarlige. En halv mils vej op ad floden lå en
træstamme og spærrede. Der blev gjort fast, og
besætningen skulle lige til at gå i land, da en af
dem giver et vræl fra sig. Nogle få sekunders
stilhed, og så kom hovedet af en stor grim slange
frem mellem trækronerne.
En revolver knaldede, og slangen gled ned i
vandet og forsvandt. Herefter blev der udvist
større forsigtighed, og alle kom godt i land.
Længe varede det ikke førend de hørte noget
pusle. Straks havde de alle skyderne klar. Denne
gang viste det sig ved nærmere eftersyn, at det
var en ganske almindelig fredelig rød ko.
Dette blev naturligvis anledning til megen latter
og drilleri midt i det alvorlige. På den anden side
af bugten traf de en filippiner, som havde sin
bungalow og plantage her. Han var
overordentlig glad for besøget, og de blev
beværtet på det bedste.
En dag, da Williers var ved at sætte “J.C”s plads
ud i kortet, fik han øje på en bemærkning, hvori
der stod, at der var pirater på en af de
nærliggende øer, og det var lige noget, de kunne
bruge.
Ø gruppen hed Tawi - Tawi, og lå ca. 200 sømil
på den anden side af Kagayan Sulu. Og så var de
allerede på vej derhen.
De lod ankeret falde ud for en lille landsby, der
hed Malasa, og ca. 8 sømil derfra sørøverbyen
Balambing. Hver landsby har her på disse øer
sin egen høvding, og han har stor myndighed. I
landsbyen Malasa havde han det meget flotte
navn Panglima Serawo, og ham blev de hurtigt
gode venner med. Willers ville meget gerne hen
til sørøverbyen, og Panglima tilbød sig som lods.
9
Sørøverbyen Balambing var bygget på pæle ude
i vandet. De blev hurtigt klar over, at her ikke
var mere sørøveri end så mange andre steder. De
indfødte kom ud og ville handle med
besætningen, men det de solgte, var importeret
enten fra England, Japan eller Tyskland. Det
stod bag på det købte. Der i mod var det
civiliserede ved dem meget tyndt.
Kommandanten for øerne havde meddelt dem, at
for ikke så mange dage forinden var en af de
indfødte på stedet gået amok og havde skåret
halsen over på landsbyens skolelærer. Derfor
burde de alle være bevæbnede.
Panglima havde et ønske, som han meget gerne
ville have opfyldt. Han ville gerne have et hvidt
barnebarn. Han havde allerede udset sig
messedrengen om bord i “J.C.” som fader. Han
var 14 år gammel, og en dag hører de om bord
musik og lyden af mange stemmer. Det var
Panglima og hele hans følge, der kom roende ud
i store kanoer til “J.C.”. Han fortalte sit ærende
til Williers, de var jo begge gode venner, så
Panglima mente nok, at den vennetjeneste kunne
Williers godt gå med til. Williers blev lidt
betænkelig og sagde til Panglima, at hvis dette
skulle finde sted, så måtte han have tid til at
forberede sig, for det var jo ikke sådan lige at gå
til. Det kunne Panglima godt forstå, og de blev
derfor enige om, at de skulle mødes næste dag.
Så drog han og hans følge ind til landsbyen igen.
Næste dag var vinden god, og det varede ikke
længe, inden Williers fik sejlene sat, og snart var
øen forsvundet i horisonten. Og messedrengen
var i hvert fald glad. Han var krøbet ned i
sejlkøjen, og havde gemt sig der.
Fra Tawi - Tawi øerne går det mod Bangao, og
koraløen Nishau anløbes. Skibet renses for
langhalse og skaller, og det sker ved at sætte
taljer og tovværk ind til land. Hernede er
gangbar mønt plade tobak, almindelige penge
har ingen interesse.
Herefter går det til søs igen, og kursen sættes
mod Trobiangruppen.
Øen Kiriwina er en af de mest interesante
øer “J.C.” gæstede på hele togtet. Her var nogle
dages ophold, og så gik det mod Tuliga, en slags
hovedstad for Salamonøerne, og videre
10
mod “Owa Raha” og “Owa Rika”. (Santa Anna
og Santa Catalina). Øer, som næsten er uberørt
af civilisationen. Her traf de en hvid mand ved
navn Kuber. Han havde slået sig ned her og var
en slags konge på øen, idet han boede sammen
med øens dronning.
Kuber havde som fritidsbeskæftigelse forsøgt sig
på at trænge til bunds i sit folks historie, men da
de ingen skrifttegn havde, og det kun var
mundtlige overleveringer, kunne han ikke
komme så langt tilbage i tiden.
En slags albinoer, der levede i træerne, og derfor
var de så dårligt til bens. Så kom mændene fra
havet, roende i kanoer, de kaldes Ai - Fono Fono. Der udviklede sig vældige kampe, og hele
skuespillet endte med, at mændene fra havet tog
de andres koner, og på denne måde var den
nuværende befolkning opstået. Festen endte med
et stort gilde i byen, og Williers inviterede
Kuber og hans familie på gule ærter og flæsk.
Det kneb dog lidt for Kubers kone, dronningen,
at bruge kniv og gaffel, så messedrengen fik
ordre til at fjerne alle knive og gafler, og så
fortsatte de med fingrene Den lille prinsesse var
dog den, der morede sig bedst. Hun løb rundt og
fangede kakerlakker med en ske. Dagen efter
måtte de til Kubers store sorg afgå fra øen.
Kursen blev sat direkte mod Australien.
Afgangen fra “Owa Raha” formede sig meget
smukt og festligt. Alt, hvad der var af
mennesker, var nede ved stranden. Kanoer blev
sat i vandet og bemandet. En sværm af disse
fartøjer fulgte med skibet, og fra dem lød
uafbrudt dybe, bløde toner, de indfødtes
afskedssange op til dem i “J.C.”, og for en frisk
passatvind var øerne snart opslugt af det
umådelige ocean.
Så var tiden inde til at fikse lidt op på skuden,
for nu var kursen sat mod Australien.
Ved ankomsten til Sydney fik besætningen bevis
for, hvor populær det lille skib efterhånden var
blevet. Alle de mange dampere, de mødte
undervejs, nu da de igen var kommet ind i
dampskibsruterne, rapporterede om deres
ankomst til Sydney. En masse journalister mødte
op på kajen ved ankomsten og kom om bord for
at skrive om alle de oplevelser, de havde haft
undervejs. Skibet blev ustandselig overfløjet af
flyvemaskiner, som fotograferede.
Mange mennesker kom om bord, så mange, at
tilgangen ind imellem måtte stoppes. Imellem de
mange besøgende som kom om bord, var der
desværre også nogle som samlede
på “souvenirs”.
Det var ikke så heldigt, da man opdagede at
forskellige ting manglede rundt om. Til sidst
måtte Williers anmode politiet om hjælp.
Der blev gjort meget stads af alle
ombordværende, så meget, at det var som
styrmand Pedersen udtrykte sig, lige ved at blive
for meget for en stakkels sømand
“J.C.” lå i Sydney i hele 8 dage. Herefter lettede
de en morgenstund for at sætte kurs mod
Williers hjemsted, Melbourne, hvilket han
håbede at nå inden jul, for at han kunne fejre
denne højtid med sin gamle moder. Men sådan
gik det ikke. Juleaften fik de en forrygende
storm, og julemorgen måtte “J.C.” drejes under
for et klodsrebet og sviktet mærssejl og et
stagsejl. Denne storm forsinkede dem en hel uge,
og de kom først til Melbourne den 31. december.
Klog af skade fra Sydney lod Williers al adgang
til skibet forbyde, så snart de kom til kaj. Det
blev en hel måned ved land denne gang. Williers
kom her i forbindelse med et konsortium, der var
dannet med det formål, at de skulle søge efter
guld på øerne i nærheden af Ny Guinea.
Guldgraver - ekspeditionens 4 mandlige
medlemmer, kom ombord, og så gik det videre
mod Aucland for at finde en motorbåd til dette
formål, da ingen passende fandtes i Melbourne.
Det tog 20 døgn for at nå Aucland, og
motorbåden, de søgte, fik de. Den kom om bord,
og så gik det mod Samaraj, en lille handelsplads
ved sydspidsen af Ny Guinea, hvor de skulle
klareres ind, før de kunne gå videre til Sudest,
hvor guldgraverne skulle landsættes. Dog var de
blevet kede af at være om bord på et sejlskib, så
de kom aldrig til Sudest.
måtte straks bindes fast henne under bakken, for
de var så sultne, at de begyndte at spise
tovværket, og det var ikke så heldigt. De kom
ikke til at stå der så længe, for besætningen
på “J.C.” kunne spise det meste af et får om
dagen. Om aftenen var det imidlertid, “Sejl
Los”, og “J.C.” løb igennem “Cooks Stræde”
med en fart af 10 knob.
Nu kunne man gøre regning på god vind resten
af vejen mod Tahiti.
Det var nu om at komme ned i vestenvindbæltet,
og kursen blev sat mod Tahiti. Mange
vanskeligheder skulle overvindes inden de nåede
så langt. Blandt andet løb de på nogle
koralklipper, men kom dog fri ved egen hjælp.
De kom tæt forbi en ø, der hed Lord Howe. Her
købte Williers nogle sække grønsager, 3 får og 2
grise. Dyrene kom levende om bord, men fårene
11
Om bord på “J.C.” havde de 2 katte, Joseph og
Conrad. Af disse to var Joseph en rigtig sømand.
Hver morgen krøb den en tur op i riggen. Men
en dag gik det galt. Den faldt i vandet. Det ville
besætningen ikke se på, så skibet blev hurtigt
braset bak, en båd sat i vandet og katten reddet.
Det var vel nok en hård omgang, men katten fik
lidt whisky til at styrke sig på, og så gik det godt
igen.
“J.C.” befandt sig nu nede på 44 grader sydlig
bredde. Vestenvindene peb i riggen, og søerne
tårnede sig op agterude, som om de ville
opsluge det lille skib helt. Men det gik fremad
med raske tag. Jollen og et par redningskranse
blev taget af søerne Situationen var langt fra
ufarlig.
Endelig efter 79 døgn i søen fra Samarai, en
distance på 8.000 sømil, kom lodsbåden og
slæbte “J.C.” ind til Papeete, den eneste større
havn på øen. Der var sort af mennesker på kajen,
og det i dobbelt forstand.
Øen Tahiti skal ses, den er svær at beskrive. Den
skønhed og fred, der dengang hvilede over øen,
var af en hel anden art, end på de andre øer, de
havde besøgt, for at bruge styrmand Pedersens
egne ord, og det stemmer jo overens med det,
som vi andre hører derfra.
Nu skulle “J.C.” ud på det sidste store stræk
rundt Kap Horn og op til New York. Derfor
havde de hele riggen nede for et grundigt
eftersyn, for det er bestemt ingen spøg at gå gå
rundt Kap Horn om vinteren.
Først i juli gik de fra Tahiti. De havde ventet
dårligt vejr, og de fik meget dårlig vejr. Den
værste storm kom 3 døgn før Hornet og voldte
megen skade både på dækket og i riggen. Den
styrbords båd fik den ene side slået ind, og
mange forskellige ting på dækket blev splintret,
da skibet under en overhaling bordefyldtes.
Kap Horn så de dog ikke meget til, for Williers
havde sat kursen godt ud fra land. Kap Horn
nåedes efter 37 døgns fra Tahiti.
Men nu skete det mærkelige. Der blev helt
vindstille i flere dage, og da de nu alle havde
hørt om den farefulde rejse denne vej rundt Kap
Horn, er det forståeligt, at de alle var noget
skuffede.
12
“Herregud, var det det hele”, udbrød de, og så
sprang de udenbords og tog sig en svømmetur,
men de kom meget hurtigt op igen, for vandet
var koldt. Noget skulle de jo have at prale med,
når de engang kom i land igen.
På 18 grader sydlig bredde fik de fat i sydøst
passaten, og så gik det rask fremover.
Den 6. september blev ækvator passeret for
fjerde gang på togtet. Nu kunne de se en ende på
det hele. Den 16. oktober ankom de til New
York efter en rejse på 106 døgn. 13.000 sømil
var tilbagelagt, og det var egentlig ret godt af så
lille et skib. Det var jo kun på 203 register yons.
Det var Williers mening at sejle skibet til
England, men da han alligevel ikke havde råd til
at holde det som lystfartøj, og det var lettere at
sælge i Amerika, besluttede han at afslutte togtet
her.
Den udsejlede distance var ca. 58.000 sømil og
man havde haft 555 døgn i søen. Mange
mærkelige mennesker og øer havde de set, men
de havde også lært, hvilket prægtigt, gammelt
skib de sejlede med. Det gjorde sine bygmestre
ær.
Williers solgte skibet i New York i slutningen af
1936 til en mangemillionær Huntington
Hardford, som også holdt af skønheden. Han
sejlede i begyndelsen med skibet som lystyacht,
men indså snart, at så godt et skib rettelig burde
gøre tjeneste som skoleskib. Han skænkede det
til the Maritime Commission, der gennem hele
den anden verdenskrig benyttede det som
skoleskib. Derefter blev det lagt op et par år ved
St. Petersburg i Florida, hvor skibet hurtigt ville
være gået til grunde, hvis det ikke var sket, at det
på ny blev fundet af en som forelskede sig i det.
Denne gang var det et søhistorisk selskab, the
Marine Historical Association of Mystic,
Connecticut, som var ved at organisere en ny
slags søfartsmuseum.
Fra Florida blev “J.C.” i 1947 bugseret til
Mystic og fortøjet på floden i nærheden af den
berømte gamle hvalfanger “Charles W.
Morgan”. Og her ligger det, den dag i dag.
Det havde kostet Williers ca. et par tusind kroner
pr. uge i de 27 måneder rejsen varede
Formanden
13
Fødselsdage
marts 2015
DK-5700 Svendborg
Fylder 93 den 23-032015
1949065
Vagn Dahl
Rødbyhøjen 62,
Thurø
DK-5700 Svendborg
Fylder 83 den 01-032015
1946012
Jørgen Haumand
Djursgade 10 A,
DK-8500 Grenaa
Fylder 85 den 24-032015
1960027
Kurt Martin Hansen
Ved Bakken 24
DK-5492 Vissenbjerg
Fylder 70 den 02-032015
1965061
Paul Erik Christensen
Viborgvej 21, 2. tv.
DK- 8000 Århus C
Fylder 61 den 26-032015
1947012
Tage Bloch Johansen
Nørregade 8 A, 2.,
DK-5600 Faaborg
Fylder 85 den 05-032015
1964013
Alex Stofberg Nielsen
Rises Väg 6, Hökön,
S-28072 Killerberg
Fylder 65 den 29-032015
1955025
Peer Hansen
Pærevænget 17 A,
DK-4700 Næstved
Fylder 75 den 07-032015
Fødselsdage
april 2015
1950063
Niels Mikkelsen
Po Box 2541, Borrego
Springs
USA-92004 -2541,
California
Fylder 81 den 09-032015
1938046
Siiger Lukas Wilhelm
Hansen
Buttervej 30,
DK-9990 Skagen
Fylder 92 den 12-032015
1965056
Peder Ulrik Sørensen
Færgegaardsvej 114 B
DK-4760 Vordingborg
Fylder 65 den 14-032015
1995052
Marianne Mortensen
Søborgvej 5,Glud,
DK-7130 Juelsminde
Fylder 40 den 23-032015
1937067
Hans Arne J. Nielsen
Bergmannsvej 17, -5,
Thurø
14
1944002
Poul Hilmer Rasmussen
Kvædevej 7,
DK-2830 Virum
Fylder 88 den 06-042015
1942024
Kai Willy Mortensen
65 Inningwood Road,
USA-10546 Millwood,
New York
Fylder 89 den 15-042015
1966019
Søren Knudsen
Bent Grubbesvej 9,
DK-4300 Holbæk
Fylder 65 den 15-042015
1947054
Kurt Robertsen
Frøvænget 2,
DK-2630 Taastrup
Fylder 84 den 18-042015
1945070
Bruno Thaibert
Havnealle 12, st. tv.,
DK-8700 Horsens
Fylder 85 den 22-042015
1962034
Isak Thor Otto Egede
B-1174-14,
Box 365,
DK-3920 Qaqortoq
Fylder 70 den 22-042015
1993011
Jimi Louis Holm Dyring
Musaq 2, -2,
DK-3905 Nuussuaq
Fylder 40 den 22-042015
1976050
Tonny Johansen
Folehaven 98, 1. th.,
DK-2500 Valby
Fylder 55 den 23-042015
Neergaardsparken 15, st.,
-004,
DK-4000 Roskilde
Fylder 70 den 02-052015
1993061
Thomas Kyhe
Bispebaven 16, Elling,
DK-9900 Frederikshavn
Fylder 40 den 03-052015
1948132
Jørgen Ahlman Svensson
Sprydet 29,
DK-3070 Snekkersten
Fylder 82 den 06-052015
1994040
Anja Hessellund
Jeppesen
Engmosevej 26, Nollund
DK-7200 Grindsted
Fylder 40 den 23-042015
1946015
Axel Ravn
Veronavej 21,
DK-2300 København S
Fylder 86 den 07-052015
1994036
Nicky Laurent
Trenevej 32, Dybøl,
DK-6400 Sønderborg
Fylder 40 den 26-042015
1995002
Jessika Møller Andersen
Sverigesvej 5 A
DK-3390 Hundested
Fylder 40 den 08-052015
1973022
Michael Schollin
Skutegärd, Holmarör
S-31191 Falkenberg
Fylder 60 den 27-042015
1972059
Claus Schiller
Alleen 14,
DK-4736
Karrebæksminde
Fylder 60 den 09-052015
1995001
Rune Thomsen
Marselisborg Alle 33, st.,
DK-8000 Århus C
Fylder 40 den 27-042015
1993026
Tove Skriver Kristensen
Stokbrovej 103,
DK-8520 Lystrup
Fylder 40 den 28-042015
1957012
Per Møller Andersen
Hvidehusvej 38,
DK-3450 Allerød
Fylder 75 den 30-042015
Fødselsdage
maj 2015
1960078
Henrik Lykke-Jensen
1950039
Erik Rossing
M. Bechs Alle 92,
DK-2650 Hvidovre
Fylder 81 den 15-052015
1936070
Jens Ove Jensen
Abildgade 48,
DK-8200 Århus N
Fylder 95 den 17-052015
1945036
Mogens Kierkegaard
Kystparken 142,
DK-6710 Esbjerg V
Fylder 86 den 17-052015
1982023
Christian Flohr
Gl. Visborgvej 133,
Visborg
DK-9560 Hadsund
Fylder 50 den 18-052015
1943045
Elo Helmer Jakobsen
1672 Valley Veiw Dr.
Courtenay,
CAN-V9N 9A7 B. C.
Fylder 88 den 20-052015
1948106
Kaj Lockenwitz
Gåbensevej 72, Orehoved
DK-4840 Nørre Alslev
Fylder 83 den 20-052015
1994015
Jan Albinus
Líðatún 24
FO-800 Tvøroyri
Fylder 40 den 21-052015
2003032
Stine Svensson
Atlasvej 42,
DK-7100 Vejle
Fylder 30 den 27-052015
1941059
Gert Thomas Frederiksen
Engvej 20 A, st. th., -25,
DK-2791 Dragør
Fylder 91 den 28-052015
1941041
B. Skyum Olsen
Vesterbrogade 3 C, st., 0008,
DK-3250 Gilleleje
Fylder 92 den 30-052015
Fødselsdage
juni 2015
1944063
Ejner Meyer
Amager Strandvej 124,
DK-2300 København S
Fylder 88 den 01-062015
1974095
Per Meier Olsen
Margretheparken 7, st.
tv.,
DK-9850 Hirtshals
Fylder 60 den 03-062015
1961073
Johannes Spenner
Kastrupvej 233, st.,
DK-2770 Kastrup
Fylder 70 den 03-062015
1961073
Johannes Spenner
Kastrupvej 233, st.,
DK-2770 Kastrup
Fylder 70 den 03-062015
Hans A. KromannAndersen
Møllevejen 17,
DK-5960 Marstal
Fylder 89 den 22-062015
1972072
Tom Dalsgaard
Hvidbjergvej 35C, Høll
DK-7080 Børkop
Fylder 60 den 04-062015
1994093
Søren Hedegård Nielsen
Malundvej 3, Gribstrup
DK-8765 Klovborg
Fylder 50 den 24-062015
1949028
Erik Alslev Holm
Krudttårnsvej 41 B, st.,
DK-2791 Dragør
Fylder 82 den 05-062015
1978038
John Finnur Joensen Næs
Berjabrekka 95,
FO-100 Tórshavn
Fylder 55 den 24-062015
1991098
Jørn Koldkjær Nielsen
Skolebakken 136,
DK-6705 Esbjerg Ø
Fylder 55 den 06-062015
1947002
H. Emil Guldberg
Mikkelsen
Damløkkevej 3,
DK-3790 Hasle
Fylder 85 den 16-062015
1993053
David Janus Madsen
Teglgårdsvej 375 C,
DK-3050 Humlebæk
Fylder 40 den 30-062015
VI ØNSKER ALLE
TILLYKKE!
1943007
Sømandsfest på Lille Vega.
Onsdag den 26. november 2014 havde overstyrmand Helle Barner Jespersen med flere lejet Lille
Vega. Formålet med det var, at afholde en koncert i anledning at Georg Stage fyldte 80 år.
Efter en times opvarmningsmusik gik det norske shantykor fra Bergen, “THE STOORMY WEATHER
CHOIR” på senen og gav den hele armen med deres fortolkning af de gamle sømands Shanties
Det gjorde de rigtig godt. Mange unge elever fra de seneste årgange var mødt op, men der manglede
nogen fra de ældre årgange. Måske var budskabet ikke rigtigt nået ud til alle.
Men en rigtig hyggelig aften blev det til.
Tak for det Helle, og vi håber det vil blive gentaget. Det kunne i hvert fald samle mange tidligere elever
som virkelig hyggede sig sammen under koncerten.
15
G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4660 Store Heddinge.
Cap Horn
Husk vi mødes i ”Rabes Have”
Langebrogade 8 DK-1411, København K.
Tlf. 32573417
16