1. No category

Oversigt over høringssvar til effektiviseringsforslagene
Børne‐ og Ungdomsudvalget
1 Fuglsanggårdsskolen ‐ Skolebestyrelsen og MED‐udvalg
2 Hummeltofteskolen ‐ Skolebestyrelsen
3 Trongårdsskolen ‐ Skolebestyrelsen (indgår også under ØKU, KE8)
4 Engelsborgskolen ‐ Skolebestyrelsen
5 Kongevejens Skole ‐ Skolebestyrelsen (indgår også under KFU, KU1)
6 Taarbæk Skole ‐Skolebestyrelsen
7 Virum Skole ‐ Skolebestyrelsen
8 Heldagsskolen Fuglsanggård ‐ Skolebestyrelsen
9 Heldagsskolen Fuglsanggård ‐ MED‐udvalg
10 Sorgenfriskolen ‐ Skolebestyrelsen
11 Sorgenfriskolen ‐ MED‐udvalg
12 Dagplejen ‐ Forældrebestyrelsen
Bilag 1‐33 vedr. reduktioner i den kommunale dagpleje
13 Dagplejen ‐ MED‐udvalg
14 Børnehuset Bulderby ‐ Bestyrelsen
Bilag vedr. kommunens planer om at slå Bulderby og Lille Ørholm børnehuse sammen
15 Børnehuset Bulderby ‐ Forældrene
Bilag vedr. Børnehuset Bulderby
16 Børnehuset Lille Ørholm ‐ Forældrebestyrelsen
17 Brede Børnehave ‐ Bestyrelsen
18 Børnehuset Askevænget ‐ Forældrebestyrelsen
Bilag 1, 2 og 3 vedr. store kontra små institutioner
19 Skovbakkens Børnehave ‐ Forældrebestyrelsen
20 Vuggestuen I.H. Mundtsvej og Børnehaven Prinsessehøj ‐ Bestyrelserne
21 Netværksrådet HLL
22 LTU ‐ Bestyrelse og MED‐udvalg (indgår også under KFU, KU1)
23 BVI netværket
24 L.U.N. netværket
25 Lyngby‐Taarbæk Lærerforening
26 Handicaprådet (indgår vedr. UB3)
27 Virum Sorgenfri Netværksråd
28 BUPL Nordsjælland
Social‐ og Sundhedsudvalget
1 Handicaprådet (indgår også under BUU, UB3)
2 DSI NETTET I
3 Seniorrådet
Kultur‐ og Fritidsudvalget
1 Folkeoplysningsudvalget
2 LTU ‐ Bestyrelsen og MED‐udvalg (indgår vedr. KU1)
3 Kongevejens Skole ‐ Skolebestyrelsen (indgår vedr. KU1)
Økonomiudvalget
1 Trongårdsskolen ‐ Skolebestyrelsen (indgår vedr. KE8)
Tværgående
1 Referat af mødet mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget den 19. maj 2015
Kommunalbestyrelsen
Børne- og Ungdomsudvalget
Rådhuset
2800 Lyngby
Skolebestyrelsen
25. maj 2015
Høringssvar vedr. effektiviseringsforslag 2015 - 2019
Skolebestyrelsen og skolens lokale MED-udvalg har drøftet de fremsendte
forslag til effektivisering med henblik på en budgetreduktion på 1 % årligt i
2016 og overslagsårene.
Da der er fuld overensstemmelse mellem synspunkterne i skolebestyrelse og
MED, fremsendes dette høringssvar som et fælles svar for begge.
Indledningsvis ønsker vi at beklage at den politiske prioritering, der er foretaget, skal medføre så store budgetreduktioner, som der er tale om. Af samme
grund kan vi under ingen omstændigheder anbefale, at der spares mere end
det angivne sparemål i første år. Uanset det forhold, at det vil reducere sparebehovet i de følgende år.
Fælles for de foreslåede besparelser synes at være, at det er de mest udsatte børn og familier, der rammes mest af reduktionerne. Reduktioner på specialskoler (SK4 og SK5), inddragelse af sparede midler i forbindelse med
inklusionsprocessen (SK3) og afskaffelse af pulje til manglende forældrebetaling (SK9).
Når man derefter ser på de forskellige forslag, der er oplistet til besparelser,
ser vi dem falde i to forskellige kategorier.
For en kategori af besparelser, er besparelsen meget lille i forhold til det afledte kvalitetstab. Her kan nævnes børnehavenormering i tidlig SFO (SK2)
og Nyt bibliotekssystem i skoler (SK 7). Dette gælder også sammenlægningen af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolen (SK4). Se nærmere vedr.
SK4 nedenfor. På grund af dette udtalte misforhold mellem lille besparelse
og stort kvalitetstab frarådes disse forslag på det bestemteste.
De forslag, som er de mest tålelige er efter vores opfattelse, dem som sigter
på at optimere klassedannelsen ved større klassekvotient og ændrede skoledistrikter (SK6, SK6a, SK8 og SK10). Disse forslag indbringer tilsammen
37,5 mio. over de 4 år. Tæt på det samlede sparemål på ca. 40 mio. kr.
Besparelsen er relativt stor og kvalitetstabet tilsvarende mindre, og disse
forslag har desuden den store fordel, at de enkelt kan føres tilbage til nuværende standard, hvis den økonomiske situation skulle lette, eller hvis det
skulle vise sig, at kvalitetstabet skulle være større end først antaget.
Forslaget om sammenlægning af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolen
finder vi helt uacceptabelt.
Dels er der tale om en ændring med meget stort kvalitetstab for alle implicerede parter for en meget lille besparelse – ca. 3,5 % af den samlede besparelse i forslagskataloget! Dels er der tale om en ændring, som vil være overordentlig vanskelig at omgøre.
Fuglsanggårdsskolen
Askevænget 10
2830 Virum
Tlf. 45 28 40 90
Fax 45 85 77 28
[email protected]
www.fu-ltk.dk
Lyngby-Taarbæk
Kommune
Side 2/2
I en tid, hvor alle forandringer i folkeskolen kalder på øget og tilstedeværende ledelseskraft, forekommer det helt igennem uigennemtænkt, at foreslå en
reduktion på ledelse og administration i det omfang, der er tale om her.
I de seneste år, har der været flere nedskæringer på ledelsesresurserne i
kommunen. Det betyder for Fuglsanggårdsskolen vedkommende, at der nu
kun bevilges resurser til to fuldtidsstillinger på undervisningsområdet, og det
bliver til stadighed vanskeligere at opretholde den ledelsesmæssige nærhed
med kærneopgaven i forhold til medarbejdere og elever, som personale- og
læringsledelse kræver. Det er ind til nu lykkedes os på Fuglsanggårdsskolen,
at prioritere det i denne forandringstid med reform og øget inklusion, men
denne prioritering udfordres fatalt med den foreslåede sammenlægning.
Den administrative ledelse ved kontorledere, som forventes ansat på alle
skoler, har fra de første kontorlederes ansættelse været underfinansieret.
Der er hverken tid til det fulde sekretariat eller til kontorlederens fulde løn.
Samtidigt med dette er kontorledernes opgaver forøget først med SFOs og
senest med klubbens bogføring og regnskab.
På en skole som Heldagsskolen er der om muligt endnu mere brug for lederens fulde nærvær, opbakning og støtte overfor elever, forældre og personale. I løbende konferencer og møder og i dagligdagens under tiden udfordrende situationer. Dette kræver en ledelseskraft, som ikke er forenelig med mindre end to ledere. Ikke mindst fordi skolen er opdelt på to matrikler. Der er
brug for, hvert sted, der kan tage telefon, håndtere henvendelser og akut
opståede situationer i hele åbningstiden.
Samlet set er det umuligt at se, hvordan en øverste leder og en kontorleder
kan løfte den samlede opgave kvalitativt og forsvarligt på en stor sammenlagt skole med så komplekse opgaver. Hvilket vil have stor negativ effekt for
alle skolens interessenter – medarbejdere, forældre og ikke mindst eleverne,
hvoraf særligt udsatte børn og elever med særlige behov synes at skulle
betale prisen. Sidstnævnte strider åbenlyst imod allerede anlagte strategier
på special- og inklusionsområdet, skal vi bemærke.
Dette forslag vækker naturligt nok stor bekymring blandt medarbejderne, og
man kan frygte, at en sammenlægning, som den foreslåede, kan føre til en
uro med personaleflugt til følge, ganske som det har været kendt i andre
kommuner i forbindelse med implementeringen af nye arbejdstidsregler.
Vi må på det alvorligste advare mod at sætte den store værdi, der ligger i to
så velfungerende skoler over styr, for en så lille økonomisk gevinst, som der
her er tale om.
På skolebestyrelsens vegne
På MED-udvalgets vegne
Morten Frouvne Vincentz
formand for skolebestyrelsen
Søren Güllich
formand for MED
Høringssvar over LTKs ”Effektiviseringsforslag”, april/maj 2015 Med de effektiviseringsforslag, som kommunen lægger op til i perioden 2016‐2019, ser skolebestyrelsen for Hummeltofteskolen reelt en afvikling af nogle af de værdier og traditioner, som kommunen står for. Hvis der skæres på serviceniveauet, hvad angår skolernes driftsbudgetter, LTU, specialundervisning og tidlig SFO‐start, ser vi ikke kommunen som et trygt, stabilt og innovativt centrum i Nordsjælland. De foreslåede besparelser på 75 mio.kr. på skoleområdet ud af målsætningen om en samlet besparelse på 100 mio. kr. gør det svært, hvis ikke umuligt at sikre, at kommunen bliver den vidensby og det trygge og innovative centrum, som man ønsker. Særlige bemærkninger Klassekvotienter og skoledistrikter (SK 6, 6a, 10): Bestyrelsen kan tilslutte sig at hæve klassekvotienten til 25 elever under forudsætning af, at der er ressourcer til at støtte elever, der har behov. Derimod er 26 elever for mange, fordi vi erfaringsmæssigt får tilflyttere, der også skal være plads til. Skolebestyrelsen kan ikke tilslutte sig forslaget om ændrede skoledistrikter. Det er et urealistisk forslag, der ikke kan hænge sammen for hverken familier eller børn. Specialskolerne (SK 3, SK 4): Bestyrelsen kan ikke tilslutte sig nedskæring af budgettet for specialundervisning. Vi frygter, at det kommer til at betyde, at elever med specialundervisningsbehov, der inkluderes i normalklasser, ikke får den støtte, de har behov for. Vi undrer os over, at overbudgetteringen på specialområdet på 5 mio. kr. for 2014 ikke er kommet børnene til gode, således at de kan bidrage til samfundet med de ressourcer, de besidder (s. 6, BUU). Besparelserne har også konsekvenser for de øvrige elever i klassen, som også skal støttes til at blive så dygtige, de kan. Bestyrelsen vil gerne bede om et svar på, hvor de penge er, som tidligere er bragt i spil på dette område.. Vi kan kun se negative konsekvenser af at sammenlægge ledelserne på Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen. Ledelse på Heldagsskolen kræver daglig tilstedeværelse og stor faglighed og fleksibilitet for at lykkes. Vi opfordrer kraftigt til, at forvaltningen lytter til fagpersonalets vurderinger. Effektiviseringsramme (SK 12): Vi kan ikke tilslutte os forslaget om yderligere besparelser på de enkelte skolers budget. Skolernes budgetter er gennem mange år beskåret eller centraliseret, og det hænger ikke sammen med hverken de politiske mål og krav eller behovet blandt familier og børn. Vi opfordrer kraftigt til, at skolerne i stedet tilføres midler for at sikre, at kommunen udvikler sig som vidensby. LTU Ungdomsskoletilbud (SK 1): Vi oplever, at kommunens 10. klasses tilbud forringes markant. Fremover får de unge begrænsede muligheder for at forfølge deres interesser – både kreative og boglige, og det går også ud over det sociale samvær. Vi opfordrer til, at kommunen sikrer et godt og bredt 10. klasses tilbud, som skaber modne og robuste borgere og ser frem til et svar på, hvordan kommunen vil sikre dette. Tidlig SFO start (SK 2): Forslaget risikerer at medføre en dårlig skolestart og dermed mindre læring. Desuden stemmer besparelsen ikke overens med kommunens fokus på overgang fra børnehave til skole. Ressourcerne på området bruges til at vurdere fx klassedannelse og sætte ind, hvor børnenes læringsparathed er størst. Skolereformen betyder, at det pædagogiske personale skal give understøttende undervisning og modtage elever til tidlig SFO start – det kræver ekstra ressourcer. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen ___________________________________________________
Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum
Tlf. 45284200 Mail: [email protected] www.hummeltofteskolen.dk
Hermed fremsendes Trongårdsskolens høringssvar til effektiviseringsforslag til budget 2016-2019:
SK1 Ændret ledelse og administrationsstruktur på LTU – 10. klasse
Trongårdsskolen vil gerne igen fremhæve i forhold til SK1 Ændret ledelse og
administrationsstruktur på LTU – 10. klasse at det er blevet stillet Trongårdskolen i udsigt sammen
med beslutningen af den permanente placering af 10. klasserne på Trongårdsskolen, at
finansiering af årsværk og den direkte ledelsesårsværk fulgte med 10. klasserne til
Trongårdsskolens økonomi i det nye skoleår. Det er en vital forudsætning at der ikke skabes tvivl
om det forhold i den transformation som vi står overfor. Bestyrelsen bad i forbindelse med
behandlingen af effektiviseringsforslag i BUU at det blev gjort tydeligere, at
effektiviseringsforslaget alene vedrører årsværk/lønsum ifht. den overordnede ledelse på LTU og
ikke lederstillingen tilknyttet til 10. klasserne, som vil overgå til Trongårdsskolens lønsum.
Forslag om rammebesparelser
Det er med stor bekymring at vi på Trongårdsskolen betragter sparekataloget høje indhold af
forslag som i der egentlige substans ’bare’ er besparelse på rammer med et kvalitetsfald til følge.
Dette forhold lader sig ikke ændre af at præsentere forslagene under overskriften effektiviseringog omstillingsforslag. Det ville klæde det politiske niveau at stå ved ansvaret for tilvalg af
besparelser og den afledte accept af kvalitetsnedgangen, således at vi som forældre og borgere i
kommunen kan tage disse politiske til- og fravalg op til overvejelse efterfølgende. Det bliver aldrig
let for os som bestyrelser, forældre og borgere i kommunen at være tilfredse overfor besparelser
og kvalitetstab på skoleområdet, men det føjer spot til skade, når vi foregøgles et
effektiviseringsindhold som ikke findes.
SK2 Bortfald af børnehavenormering til ”tidlig SFO-start”
Trongårdsskolen må betragtes dette forslag som en rammebesparelse på vores lønsum til SFOpersonale og dens afledte konsekvens for mulighederne for at understøtte vores børn både i deres
skolestart og deres generelle SFO liv. Et område som af flere omgange har været under pres efter
gentagne sparerunder og skolereformen. Det er dybt beklageligt.
SK12 Effektiviseringsramme på skolerne
Overskriften og beskrivelse af forslaget er misvisende og en hån til det hårde arbejde der foregår
til dagligt hos skoleledere og bestyrelser for at drive skolerne bedst muligt indenfor de rammer
som gives fra politisk hold. Forslaget er en engangs- rammereduktion på 0,4% - for de fleste skole
formentlig implementeret på vikarbudgettet eller lignende. Hvis forslaget havde den titel og
indholdsbeskrivelse, så kunne vi som bestyrelse tage det til efterretning om end med bekymring
for stramme rammer i et kommende år som endnu er præget af arbejdet med skolereformen.
Men formuleringen af forslaget antyder at skolerne har et kendt med ikke-realiseret
effektiviseringspotentiale på ikke nærmere definerede områder. Et potentiale som åbenbart kan
realiseres øjeblikkeligt, men som på den anden side ikke skal have budgetvirkning i de kommende
år. Og evt. tiltag må i øvrigt ”så vidt muligt” ikke berøre serviceniveauet. Her vender vi tilbage til
at føje spot til skade! Vi må kraftigt opfordre politikerne til at stå ved indholdet af forslaget og hvis
det vedtages, give os plads til at implementere det med en accept af de følger som det må have
for indhold og serviceniveau!
SK6 Strukturanalysen – 25 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH
SK6a Strukturanalysen – 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH
Som det kunne ses ved klassedannelsen for 2015/2016, så betyder en klassekvotient på 24 elever
alligevel reelt at denne kvotient i pressede overskrides for at få klassedannelsen til at gå op på en
række skoler, da der ikke ville være plads til at oprette flere spor. Men overskridelse følges typisk
op med en økonomiske kompensation til de skoler som må danne store klasser. En klassekvotient
på 24 elever er en størrelse som i store træk er det maksimale for de bygningsmæssige rammer
som i hvert fald Trongårdsskolen har for sin indskoling. En klassekvotient på 24 betyder, at vi i
perioder og skoleår skal rumme lidt flere elever i en klasse – f.eks. 26. En klassekvotient på 25 eller
endnu værre 26 ville betyde at vi med større sandsynlighed skulle rumme 27 og 28 elever i
klasserne. Det er uacceptabelt under de nuværende forhold. En tilpasning og opgradering af de
bygningsmæssige rammer omkring større klasser er der ikke taget stilling til i forslaget.
Som bestyrelse og forældre savner vi i høj grad at der i forslaget er reflekteret over hvordan
kvaliteten i undervisningen kan opretholdes – ikke mindst under skolereformens øgede krav, men
også kommunens egne ambitioner. Vi mangler også en nuancering af om store klasser ved netop
skolestart er optimalt. Især hvis/når vi oplever, at skolestart i stigende grad er en udfordring ifht.
børnenes modenhed.
SK 10 Ændring af skoledistrikter
Som forældre er det meget vigtigt, at det er transparent hvilken skole man kan forvente at ens
barn/børn bliver tilbudt, når man vælger sin bolig i kommunen. Hvis politikerne vælger at have
færre skoledistrikter end der er skoler, så vil en øget indsats for at kommunikere, hvordan dette
har betydning for hvilken skole ens børn kan blive tilbudt og betydning for søskendegarantier mv. ,
være meget nødvendigt. Vi vil som forældre endnu en gang meget gerne fremhæve behovet for
transparens, stabilitet og et nærhedsprincip i forhold til børnenes skoletilbud. Nærhedsprincippet
har både et logistisk, sundhedsmæssigt og socialt aspekt som er vigtige elementer i at få livet som
børnefamilie til at hænge fornuftigt sammen. Forslaget beskriver at der vil blive taget hensyn til
nærhedsprincipperne, men når muligheden først åbnes så ved vi erfaringsmæssigt også at
fristelsen for at opnå de ønskede effektiviseringer kommer, og så bliver grænserne presset.
Det er som bestyrelse også rigtig vigtigt for os som led i den politiske behandling af dette forslag at
få en klar politisk udmelding om, at fælles distrikter på tværs af flere skoler ikke er en start på
administrative fællesskaber i mellem skolerne og senere eventuelt også en minimering af den
demokratiske repræsentation som de enkelte skolebestyrelser i dag er et udtryk for.
KE8 Budgetgennemgang af Kommunale Ejendomme
Det er med bekymring at vi ser forslaget om en servicereduktion på skoler og daginst. fra CAE.
Skolernes egne muligheder for at supplere eller kompensere er væk siden budgetterne til
vedligehold er centraliseret. Serviceniveauet for vinterbekæmpelse og vedligehold af udearealer
opleves i forvejen som værende på et historisk lavpunkt. Når skolerne i stigende grad bliver bedt
om at optimere og presse alle potentiale ud af indhold og rammer for udøvelsen af
skolevirksomhed, så er det vigtigt at rammerne omkring skolen ikke svigter – hverken på
rengøring, bygningstilpasninger og vedligehold ude/inde. Det perspektiv synes vi i stigende grad
bliver tabt, når tiltag på skoleområde og de kommunale ejendomme fremlægges som enkeltsager.
Afslutningsvis vil vi i bestyrelsen på Trongårdsskolen tillade os at minde BUU – men også ØU om at vores henvendelse om at indlede en dialog om hvordan vores regnskabsforhold fremover skal
behandles, endnu ikke er besvaret. Bestyrelsen ønsker fortsat at fremlægge et forslag til hvordan
dialogen vedrørende Trongårdsskolens regnskab kan forløbe mere konstruktivt fremadrettet.
Med venlig hilsen
Pernille Schøller Larsen
Formand for skolebestyrelsen - Trongårdsskolen
Lyngby 28. maj 2015
Høringssvar
Budget 2016
Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen
Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen glæder sig over, at der i fremlæggelsen af det
kommunale budget blev understreget, at kommunes økonomi er i balance. Skolebestyrelsen
finder det da også afgørende, at der ikke lægges op til store besparelser i en tid, hvor
implementering af en reform af folkeskolen og en fortsat udrulning af inklusion i folkeskolen
stadig fylder rigtigt meget – og vil gøre det i årene, der kommer. Skolebestyrelsen finder, at
det er vigtigt at bruge den gunstige økonomi, Lyngby-Taarbæk har lige nu til at få reform og
inklusion til at fungere godt.
Reform af folkeskolen
Implementeringen af en reform af folkeskolen kræver ekstra resurser til skolen. Skolens
ledelse og medarbejdere arbejder hårdt på at få implementeret reformen med stor
pædagogisk kvalitet. Skolebestyrelsen er derfor meget bekymret over SK6/6a, hvor det
forslås at øget elevtallet i klasserne. Bekymringen går ikke alene på antallet af elever, men i
særlig grad på den resurse, der følger – eller rettere ikke følger. Pt. håndterer
Engelsborgskolen klasser på op til 29 elever, men det lader sig kun gøre på pædagogisk
forsvarlig vis, fordi der følger ekstra resurser med, så vi kan lave holddeling, tolærerordning
mm. Hvis elevtallet generelt øges og den ekstra resurse ikke følger med, vil det give meget
ringe vilkår for fortsat at lave god skole og leve op til reformens intentioner.
I forlængelse heraf mener skolebestyrelsen heller ikke, at det giver mening at gennemføre en
generel besparelse, som foreslået med SK12, således at skolerne selv skal finde
effektiviseringer for i alt 1,7 mio. kr. (0,4 % af driftsbudgettet på den enkelte skole). Dette har
Engelsborgskolen kun mulighed for at udmønte ved reduktioner i vikarbudgettet – der er
simpelthen ikke pædagogisk forsvarligt at reducere i dette.
Skolestart
Skolebestyrelse er endvidere meget bekymret for den med SK2 foreslåede nedskæring i
normeringen for den fremskudte skolestart, hvor man vil fjerne børnehavenormeringen i
indkøringen før sommerferien. Dette er meget problematisk og vil lige præcis fjerne
grundlaget for de gode resultater, man har haft med den fremskudte indkøring. En god og tryg
1
start på skolelivet er altafgørende for børnenes skolegang. Fjernes den ekstra resurse fjernes
grundlaget for den gode og trygge start for vores børn.
Inklusion
Skolebestyrelsen er bekymret for, om kommunens gode bestræbelser for øget inklusion i hhv.
”Handleplan for inklusion på skoleområdet” og ”Den kommunale inklusionsstrategi” drukner i
fokus på reform af folkeskolen. Vi oplever en skole, der er udfordret af
inklusionsbestræbelserne og stadig arbejder hårdt på at få det til at fungere. Det foreslås med
SK3, at specialundervisningen beskæres væsentligt – dette forudsætter i vores optik, at
inklusionsopgaven er løst – og det er lang fra tilfældet. Skolebestyrelsen mener derfor, at
midler der spares på specialundervisning bør anvendes i almenundervisningen til
inklusionsfremmende tiltag.
På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen
Julie Kock Clausen, formand for skolebestyrelsen
2
Center for Økonomi og Personale
Att.: Dorthe Randeris
Økonomichef
Center for Økonomi og Personale
Koncernstyring
Administrationsbygningen
Toftebæksvej 12
2800 Kgs. Lyngby
Sendt som mailbrev til: [email protected] Bestyrelsen på Kongevejens Skole har modtaget Økonomiudvalgets høring vedr. forslag til effektiviseringer og afbureaukratiseringer på forskellige forvaltningsområder gældende i budgetperioden 2016 – 2019. Bestyrelsen har følgende bemærkninger til de af Økonomiudvalget fremsendte effektiviserings‐ og afbureaukratiseringsforslag: SK4 og SK5, Strukturanalysen sammenlægning af ledelsen på Fuglsanggårdskolen og Heldagsskolen samt sammenlægning af ledelsen (undervisning og fritidstilbud) på Sorgenfriskolen Skolebestyrelsen er bekymret over, hvorvidt sammenlægning af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolens ledelse kan danne præcedens for andre skoler i kommunen. Som leder skal man være tilgængelig for medarbejderne, og man skal udfylde sit ledelsesrum. Der er i den forbindelse en naturlig begrænsning for, hvor mange lærere og pædagoger, man kan være leder for. Og i særlig grad når ledelsesopgaven i dette tilfælde spænder over så forskelligartet skoletilbud og pædagogisk/didaktisk praksis. Reduktion i ressourcerne på Heldagsskolen påvirker også de øvrige skoler. Heldagsskolen bidrager til at sikre, at de børn, der er klar, indsluses på ”normalområdet” – og til de rigtige skoler, så vi sikrer succesfuld inklusion og succesoplevelser for det enkelte barn. Heldagsskolens specialviden er af afgørende betydning for vores samlede skolevæsens succes med inklusion og øget læring for alle børn. Endvidere vil vi gerne gøre opmærksom på, at inklusionsmidler fra børnehaven ikke følger det enkelte barn med over på skoleområdet. Det må skyldes, at man fra forvaltningens side antager, at der ikke er behov for at afsætte midler til inklusion længere, idet barnet er vurderet egnet til at kunne inkluderes i folkeskolen. Det giver alvorlige udfordringer, når de nye børnehaveklasse‐børn begynder i folkeskolen i maj – og mange børn har brug for ekstra støtte og vejledning i det nye. Der er behov for særlig megen pædagogisk støtte, når inklusionsbørn indsluses i folkeskolen. Det komme alle børn – og lærere ‐ til gode, når der følger ressourcer med inklusionsbørn. SK 2, Bortfald af ”børnehavenormering” v. tidlig SFO‐start Det er helt generelt vigtigt med børnehavenormering til førskolebørnene, når de begynder i børnehaveklasse i maj måned. Det er i den første tid, at disse børn kræver ekstra megen pædagogisk personale til at hjælpe dem tilrette i folkeskolen. Herunder er der en stor forældregruppe, som også har brug for at tale med det pædagogiske personale i forbindelse med deres børns skolestart. Det er bestyrelsens holdning, at de ekstra lønressourcer, der anvendes i forbindelse med børnehavebørnenes skolestart i maj, er godt givet ud og kan være med til tidligt at forebygge, at der senere opstår problemer for den enkelte elev med at falde til i folkeskolen. SK 10, Skoledistrikter Skolebestyrelsen på Kongevejens skole ønsker, at der arbejdes videre med større skoledistrikter. Bestyrelsen ser det som en stor fordel, at der fra kommunal side arbejdes i retning af mere jævne skoledistrikter. I modsat fald kan kommunen risikere, at der på visse skole eksempelvis Kongevejens skole skal foretages investeringer i udbygninger, mens at man på andre skoler ikke udnytter arealet fuldt ud. Det er ineffektivt og utilfredsstillende for skatteyderne i kommunen, såfremt dette scenarie bliver en realitet. SK10 er et forslag, der både giver stor gevinst for kommunens økonomi og bedre drift for den enkelte skole. Skolebestyrelsen støtter forvaltningens dialog med Undervisningsministeriet i den sammenhæng. SK6 og SK6A, Strukturanalysen – 25 og 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye BH Hvis elevnormeringen bliver 26 i stedet for de nuværende 24, betyder det i praksis, at man kan ende op med 28‐29 elever i hver klasse, fordi søgningen til eksempelvis Kongevejens skole er stor, og der sker tilflytninger til det nuværende skoledistrikt henover sommeren. Tilflyttere kan vi ikke sige nej til, selvom klasserne for så vidt er meget fyldt op i forvejen. Det hænger ikke sammen med fokus på inklusion og trivsel, hvis der fremadrettet skal være så højt et antal elever pr. lærer. KU 1, Ungdomsklub Club 10 + Vandværket er udmærkede steder at effektivisere. Alternativet må blot ikke være en sammenlægning af ungdomsklubberne til én – samlet på ét sted. Erfaringer fra Køge og Fredensborg kommuner viser, at det ikke er en god løsning. Til gengæld styrker man netværksdannelse og sociale miljøer blandt de unge, ved at bevare ungdomsklubberne, hvor de er: I de unges nærmiljø. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kongevejens skole Taarbæk 28.05.2015
Til Børne- og Fritidsforvaltningen
Høringssvar ang. Klassedannelse og SK 11
Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole har på ordinært skolebestyrelsesmøde 18.05.2015 fået
forelagt sagen om effektiviseringsforslag, etc.
På Taarbæk skole har vi, som bekendt, rullende indskoling, og kan med glæde sige, at vi i
skoleåret 2015-2016 får 27 elever.
Vedrørende forslag SK11 som er særligt relevante for Taarbæk skole, qua at SK11 handler
om reducering af ledelsesressourcer på Taarbæk skole, udtaler skolebestyrelsen:
Taarbæk skole er lige nu midt i en 2 - årig forsøgsperiode for Disktriktsledelse, hvilket betyder en fælles ledelse for Skole – SFO – Center – Klub –Børnehave og Vuggestue. Det er således stærkt forundrende, at der fremsættes et forslag om besparelse på ledelsen midt i en forsøgsperiode. Det ville betyde, at de to år i forsøgsperioden ikke bliver sammenlignbare. Derved vil BUU ikke kunne foretage en beslutning på et sammenlignbart grundlag ved forsøgsperiodens udløb foråret 2016.
Ledelsesressourcen for Distriktet Taarbæk (Skole – SFO – Center – Klub – Børnehave og
Vuggestue) er i dag normeret til én skoleleder, én viceskoleleder, og én leder af børnehuset.
Altså 3 personer. Således har vi allerede vist vores store velvilje til at skære kraftigt, og til at
skabe samarbejde på tværs, og derved styrke et fremtidssikret Distrikt.
I udgangspunktet er Taarbæk Skole nok den skole, der har været mest åben og modtagelig for
ændringer igennem de sidste 7 år, og som altid har været klar til en proaktiv konstruktiv dialog, om alle aspekter, og dannet forbillede for andre skoler i LTK.
Den rolle vil vi fortsat indtage, og foreslår derfor, at vi efter den før omtalte prøveperiode,
analyserer de samlede ledelsesopgaver for Distrikt Taarbæk, og der vurdere hvordan vi sammen kan gøre det endnu bedre. Hvad resultatet/besparelsen eksakt bliver, vil vi ikke fastsætte
på forhånd, men vi synes det vil være naturligt at kende udfaldet inden vi implementerer.
Analysen kan passende starte i forbindelse med ansættelsen af den nye Distriktsleder.
En Distriktsleder som vi endnu ikke har fået lov til at ansætte, hvilket i sig selv er ultra frustrerende og skødesløst, når der fra politisk hold er et bredt ønske om at videreudvikle LTK´s
gode skoletilbud. Vi har af den årsag tæret ekstra hårdt på personalet, og ikke haft mulighed
for at iværksætte flere nye tiltag, som måske ville have været forbilledligt for LTK.
Med venlig hilsen
Jochum Kirsebom
Formand for Skolebestyrelsen
Taarbæk Skole

Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk
Kommune
Virum Skole
Dato:
29-05-2015
Ref:
P.nr.:
Høringssvar vedrørende effektiviseringsforslag, budget 2016-19
Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 7. maj 2015 at sende en
række effektiviseringsforslag i forhold til budget 2016-19 i høring.
På skoleområdet omhandler 3 af i alt 13 forslag kommunens specialområde, SK3 – Specialundervisning, SK4 – Strukturanalysen – Sammenlægning af Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen samt SK5 – Strukturanalysen – Ledelse på Sorgenfriskolen. Lyngby-Taarbæk Kommunes specialtilbud er i dag meget velfungerende og rigtig gode for de elever, som har
behov for et specialtilbud i kortere eller længere tid, og det synes derfor
umiddelbart bekymrende, at man fremsætter effektiviseringsforslag på
netop dette område. Når færre elever med særlige behov sendes til specialtilbud uden for kommunen, hvorved det tilsyneladende er muligt at
reducere budgettet hertil med 3 mio. kr., synes det særlig vigtigt, at
kommunens egne tilbud bibeholder den nuværende høje standard til gavn
for eleverne. Det er som udgangspunkt den gode ledelse, der får tingene
til at ske, og ved at reducere ledelsen på to af kommunens specialtilbud
må man frygte, at det vil have konsekvenser for såvel elever som medarbejdere.
Tre af de øvrige fremsatte effektiviseringsforslag på skoleområdet har alle
til formål at reducere antallet af børnehaveklasser i forbindelse med de
kommende års klassedannelse, SK 6 – Strukturanalysen – 25 elever pr.
klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser, SK6a – Strukturanalysen 26 elever pr. klasse ved dannelse af nye børnehaveklasser samt SK10 –
Ændring af skoledistrikter. Der er ingen tvivl om, at det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte initiativer, som kan afhjælpe de allerede eksisterende og ligeledes prognosticerede problemer for de kommende år
med en skæv fordeling af elever i de nuværende skoledistrikter. Man skal
imidlertid være opmærksom på, at et antal på 25 og 26 elever pr. klasse
ved dannelse af nye børnehaveklasser, ligeledes er det antal elever, som
har udløst ekstraressourcer de seneste år til de skoler, der har været
nødsaget til at danne klasser med mere end 24 elever pr. klasse.
Virum Skole
Skolebakken 9
2830 Virum
Tlf. 45 28 44 20
[email protected]
www.virumskole.dk
Center for
Uddannelse og
Pædagogik
Side 2/2
Endelige fremsættes et forslag om at reducere skolernes budgetter i 2016
med 0,4%, SK12 – Effektiviseringsramme på skolerne. 0,4% svarende til
1,7 mio. kr. på skolerne (skoler, specialskoler, SFO og Ungdomsskolen)
synes ikke umiddelbart af så meget, men da der allerede i 2014 er truffet
politisk beslutning om, at de decentrale institutioner i 2016 skal finansiere
2,8 mio.kr. af udgifterne til implementering af den digitale handleplan, vil
den samlede rammebesparelse på området være ca. 4,5 mio. kr. – svarende til ca. 0,6 mio. kr. for Virum Skole – hvilket alt andet lige må forventes at få konsekvenser for elever og medarbejdere.
Venlig hilsen
Susanne Hjernøe
Skolebestyrelsesformand
Høringssvar vedr. effektiviserings- og omstillingsforslag for budget
2016-2019, herunder forslag SK 5
Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen har en grundlæggende forståelse for, at der skal ske
effektiviseringer på skoleområdet, men stiller sig helt uforstående over for Børne- og
Ungdomsudvalgets forslag (SK 5) om at reducere udgifterne til den daglige ledelse på
Sorgenfriskolen med kr. 400.000, hvilket svarer til en tredjedel af den tildelte samlede ledelsestid.
Der er ikke knyttet effektiviseringstiltag til forslaget, som derfor fremstår som en ren spareøvelse
uden relevant begrundelse.
Det er skolebestyrelsens opfattelse, at forslaget, hvis det gennemføres, vil have meget dybtgående
konsekvenser for skolens muligheder for at leve op til de faglige og ledelsesmæssige krav der stilles
fra kommunens side. Det vedrører især tre områder
1. Synlig læring.
Kommunen har iværksat projektet ’Synlig Læring’ i samarbejde med 3 andre kommuner,
hvilket stiller store krav til ledelsen og dens interaktion med medarbejderne. Der foreligger
stor evidens for, at en velfungerende ledelse, har direkte indflydelse på, hvorvidt eleverne
tilegner sig læring. Vil man have, at projektet skal lykkedes, virker det derfor både
besynderligt og meget bekymrende, at man fratager Sorgenfriskolen en så stor del af
ledelsesressourcerne. De udfordringer som personalet møder i forhold til den meget
komplekse børnesammensætning på Sorgenfriskolen, kræver daglig sparring ledelsen og
medarbejderne imellem og bestyrelsen kan kun frygte at der ikke længere vil være den
nødvendige tid eller ressourcer til at fastholde det nødvendige pædagogiske niveau, således
at det i sidste ende vil gå ud over børnenes trivsel og indlæring.
2. Daglig ledelse.
Hvis ledelsen reduceres som foreslået, vil de to tilbageværende ledere have ansvar for
omkring 30 medarbejdere hver, heraf 26 medarbejdere mere indenfor et kompetenceområde
de ikke er direkte uddannet eller har ledelsesmæssig erfaring med. Der er et stort
administrativt arbejde knyttet til opgaven og der vil ikke være plads til medarbejderpleje og
sikring af godt arbejdsmiljø. Især i et miljø som Sorgenfriskolen, med de udfordringer lærer
og pædagoger møder dagligt, er det meget vigtigt med en tilgængelig og synlig ledelse.
3. Pædagogisk ledelse.
Reduktionen vil gå stærk ud over den pædagogiske faglighed, idet den tilbageværende
ledelse vil få meget vanskeligt ved at varetage de opgaver som knytter sig til at vedligeholde
og udvikle den pædagogiske linje, herunder især kvalificeret faglig sparring med
medarbejderne
Samlet set er det skolebestyrelsens vurdering, at det faglige miljø vil lide ubodelig skade med store
konsekvenser for både børn og ansatte.
Som nævnt indledningsvis, har bestyrelsen grundlæggende forståelse for at der skal spares og
effektiviseres. Bestyrelsen vil derfor stille to alternative forslag:
1. Besparelsen lægges i første år som en del af SK17 (kr. 1,7 mio.) (og evt.) med en forhøjelse
heraf med kr. 400.000. Samtidig anbefales det, at der gennemføres en tilbundsgående
analyse med henblik på at udpege mere relevante besparelser.
2. Besparelsen på kr. 400.000 tages fra den samlede ledelse på alle kommunens skoler.
Besparelsen rammer her alle lige og beløbet for den enkelte skole er langt mindre at skulle
forholde sig til, end hvis det rammer én enkelt skole. Efterfølgende har man mulighed for at
få foretaget en analyse af hvordan ledelsesstrukturen på alle kommunens skoler skal se ud.
Med venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Sorgenfriskolen
Tanya Brösen
Formand
Sorgenfriskolens MED udvalgs udtalelse vedrørende forslag SK 5 – Ledelse på
Sorgenfriskolen
Vi skal først udtrykke vores underen over forslagets fremkomst.
Da forslaget står alene og ikke er en del af en strategi, der ud fra begrundelser,
giver mening ind i en større helhed, så må vi betragte forslaget som en simpel
besparelse uden perspektivering.
Det perspektiv vi kan se, er at forslaget vil forhindre vores proces med at
skabe større synlighed af skoleledelsen, som var et af kardinalpunkterne ved
den seneste medarbejdertrivselsundersøgelse på skolen. Lærerne savnede
tilstrækkelig tilgængelighed til skolelederen og viceskolelederen, da de ofte har
opgaver og møder udenfor skolens område.
Når den daglige ledelse af medarbejderne nu også skal omfatte pædagogerne,
bliver medarbejdergruppen næsten fordoblet. Det vil dette skabe en endnu
større udfordring, da denne opgave hidtil har været uddelegeret til SFO
lederen.
Der foregår i øjeblikket en betydelig vejledning og støtte til og motivering af
medarbejderne i den fortsatte implementering af folkeskolereformen. Det
drejer sig om at være tæt på den enkelte medarbejder, som skal medvirke til
en progression i processen.
Sorgenfriskolens andel i inklusionsstrategien er betydelig, da skolen optager et
nyt segment af elever, der tidligere har været visiteret ud af kommunen til et,
for de flestes vedkommende, udgiftstungt skoletilbud.
Dette har kun kunne lade sig gøre gennem en målrettet indsat af både ledelse
og medarbejdere. Vi frygter, at opgaven vanskeliggøres ved tabet af en
tredjedel af ledelsesressourcerne.
Den samlede indsats overfor børn og forældre har fyldt meget i forsøget på at
opnå succes i vores inklusionsarbejde.
Arbejdet med eksterne samarbejdspartnere, så som CSI, de forskellige
børnepsykiatriske institutioner, VISO og netværksgrupper har for en stor del
været ledelsens opgave.
Ledelsen af undervisning og fritid har gennem mange år været tæt forbundet,
da vi hele tiden tilstræber at frembringe et helhedstilbud for børnene for at
skabe mening og udvikling for alle børnene gennem et stort kendskab til
medarbejdernes kompetencer. Det kan kun lade sig gøre gennem medarbejdernes gensidige respekt i den samlede indsats for børnenes læring og
sociale kompetencer, som ledelsen går foran for at forstærke.
SFO ledelsen har haft stort fokus på pædagogernes faglighed, og har løbende
været garant for, at pædagogerne har kunne matche kravene om at kunne
løse mere og mere komplicerede opgaver i takt med børnenes større og mere
sammensatte udfordringer.
Lyngby, 26. maj 2015.
Høringssvar angående nedskæringer i den kommunale dagpleje.
På baggrund af kommunalbestyrelsens/børne- og ungeudvalgets forslag til nedskæringer og
besparelser i den kommunale dagpleje, har forældrebestyrelsen udarbejdet følgende høringssvar. I
forslaget er hensigten at bevare dagplejen som et dagtilbud i kommunen, hvilket vi i
forældrebestyrelsen anerkender og sætter stor pris på. Kommunen råder nemlig over en yderst
velfungerende dagpleje, hvor vores børn passes af kompetente og engagerede dagplejere, der har tid
til at se og høre hvert enkelt barn og som kan tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling
samtidig med at der konstant tages udgangspunkt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling.
Dagplejens store force er det lille, trygge og nære miljø, hvor de udviklende relationsdannelser
opstår gennem den tilknytning der dannes mellem det lille barn og de få omkringværende voksne,
hvilket i dagplejeregi er barnets faste dagplejer, idet det enkelte barn bliver passet af én dagplejer
sammen med tre andre børn. Dette giver masser af nærvær, rum og ro til fordybelse og udvikling af
de færdigheder, barnet skal tilegne sig i alderen 0-3 år, som vurderes at være den periode af deres
liv, hvor barnet udvikler sig allermest, hvilket er af afgørende betydning, idet perioden danner
fundamentet og dermed grundlaget for barnets videre udvikling til at blive et sundt og selvstændigt
individ, der formår at begå sig i et hastigt udviklende samfund. Al viden, forskning og erfaring
indenfor udviklingspsykologien, den kliniske børnepsykologi, kritisk/dynamisk orienteret psykiatri
samt erfaringer med familier og familieterapi peger tydeligt på, at børns udvikling er betinget af
interaktioner med andre, og at uhensigtsmæssige relationer eller adfærd og omsorg kan hæmme
eller påvirke børns udvikling i en negativ retning. Dette betyder på ingen måde at daglejen skal
tolkes som et specialtilbud, som fremover bliver et dagtilbud for børn med særlige behov eller
udfordringer, da mange børn trives i og mange forældre påskønner det lille trygge miljø, som
dagplejen tilbyder. Vi må derfor henstille til, at dagplejen forbliver et pasningstilbud på lige niveau
med de resterende dagtilbud i Lyngby-Taarbæk kommune, så mangfoldigheden i henhold til
pasningstilbud opretholdes. I Lyngby-Taarbæk kommune er visionen at være Danmarks bedste
læringsmiljø, hvis dette skal realiseres må der igen henstilles til mangfoldigheden, som dagplejen
bidrager med ved at være et alternativ til store så vel som små vuggestuer.
I dagplejen arbejdes der ud fra diverse fagrelevante udgangspunkter, herunder relationer og
tilknytning, som blev omtalt i det forrige. Derudover følger og arbejders der i dagplejen ud fra de
pålagte læreplans temaer, Systematisk analyse af læringsmiljøer (SAL), Aktionslæring (AL) og
didaktik, som alle er nyttige redskaber på henholdsvis individ eller gruppeniveau, som sikrer
refleksion over muligheder, sammenhænge og begrundelser samtidig med at de fungere som værn
imod vanetænkning og uovervejede ufaglige handlinger. På den måde bidrager dagplejen, også til et
inkluderende miljø for både børn og forældre. For både børn og forældre er det trygt, at barnet
afleveres hos den samme person hver dag og det giver en stor grad af kontinuitet, at barnet passes af
én og samme person dagen igennem. Man får et fyldigt referat af barnets dag, når man henter det
om eftermiddagen, hvilket er rart og tilfredsstillende. På baggrund af denne nære kontakt med hele
barnets familie, mener vi også at dette bidrager til at fremme integrationen i kommunen, og det er
vores oplevelse at der er et behov for dette i forhold til de udenlandske familier, der findes i
kommunen bl.a. i forbindelse med DTU og den nye videns by, som Lyngby gerne vil være, hvilket
også tiltrækker de udenlandske familier.
For at ovenstående kvalitet kan forblive en realitet kræves der visse normeringer. For tiden er der
stor opmærksomhed på netop normeringer. Vi forældre værdsætter den gode normering, der er i
dagplejen, hvor vi er garanteret at der maximalt er 5 børn pr voksen og for det meste kun 4 børn.
På baggrund af ovenstående og med et blik på bruger tilfredsheds undersøgelser de seneste år, er det
trist at der skal spares på børne- og ungeområdet og især på den kommunale dagpleje, som er så
velfungerende og tilmed ligger højest på de seneste tilfredsheds undersøgelse. Når der alligevel skal
foretages disse besparelser, ser vi i forældrebestyrelsen os nødsaget til at indgå et kompromis og
henstiller derfor til jeres forslag 2B, hvor dagplejen bevares og der sikres et højt fagligt niveau. Heri
prioriteres en ledelse, som vurderes at være af stor betydning for driften og kvaliteten i at drive en
organisation, som i høj grad praktiseres gennem fjernledelse med særlige kompetencer. Ledelsen og
pædagogerne i dagplejen bidrager med fagligt kvalificeret sparring, rådgivning og vejledning, og
besidder en indsigt og viden omkring dagplejen, hvor de tæt følger børnene og dagplejerne, hvilket
gør en betydelig forskel for både dagplejerne, børnene og forældrene. På den måde sikres kvaliteten
i dagplejen, idet dagplejere, pædagoger og ledelsen i fællesskab engagerer sig i netop dette
dagtilbud, hvormed dagplejen fortsat anskues som en helhed med ledelse og tilsyn. I forslaget
indgår også, at dagplejen nedskæres gennem naturlig afgang og over en kortere periode, hvilket må
foretrækkes, på trods af risikoen for at hæmme udviklingen i dagplejen, idet der ikke komme nye
unge kræfter til og vores kære dagplejer – som os andre – ældes med tiden.
Derudover undres vi over, at når man foretager et hurtigt overslag over pladserne på hele børne- og
ungeområdet (dagpleje, vuggestue, børnehave, folkeskole), som udgør godt 10.000 pladser udgør
pladserne i den kommunale dagpleje ca. 140 pladser, hvilket svarer til at 1,4% af kommunens børn
skal tage enten 8,4% eller 19,5% af de samlede besparelser i forhold til procentdelingen (i forhold
til budgetter er antallet selvfølgelig anderledes). Dette betyder at dagplejen er sat til at varetage en
markant større del af besparelserne i det samlede budget i forhold til andre områder, hvilket vi i
forældrebestyrelsen stiller os uforstående overfor og i øvrigt finder dybt uretfærdigt.
Som bilag til dette høringssvar vedlægges samtlige henvendelser fra forældre og andre
interesserede, som forældrebestyrelsen er bekendt med, som har til formål, at underbygge behovet
for at bevare den kommunale dagpleje bedst muligt.
I lighed med dagplejernes tillidsrepræsentant opfordrer vi i forældrebestyrelsen til at nytænke en
dagpleje i udvikling og ikke en dagpleje i afvikling.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelsen i Dagplejen
Bilag til høringssvar angående nedskæringer i den kommunale dagpleje.
I det følgende er alle e-mails og læserbreve samlet. Disse er udarbejdet af forældre og andre
interessenter, der er imod nedskæringer af den kommunale dagpleje, og sendt til medlemmer i
børne- og ungeudvalget samt til forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje. Materialet
indeholder udelukkende de henvendelser, som bestyrelsen er bekendt med. Samtlige bilag er indsat
uredigerede, hvilket er valgt for at bevare den originale stand og oprigtigheden i henvendelserne.
Overordnet set beskrives det i samtlige bilag, at forældrene er yderst tilfredse med Lyngby-Taarbæk
kommunes dagpleje og er kede af, frustrerede, forargede og vrede over de besparelser, som står
dagplejen for døren. For forældrene er det uvurderligt at kunne få deres lille barn passet i et trygt
lille miljø, hvor det passes af den samme voksne hele dagen igennem og er der sammen med 3-4
andre børn, samt at børnene også er i legestue, hvor det får erfaringer med en større børnegruppe og
flere voksne. Forældrene er også tilfredse med vikarordningen, hvor det prioriteres, at børnene
kommer hos de samme voksne. Samtidig stiller forældrene sig uforstående overfor, at man i
kommunalbestyrelsen og børne- og ungeudvalget vægter økonomiske besparelser højere end
børnenes udvikling og fremtid.
Bilag 1:
Kære medlemmer i børne-ungeudvalget.
Jeg skriver til jer på opfordring fra den kommunale dagpleje, som jeg kan forstå er i vanskeligheder,
da I sætter dem under hårdt pres og vil spare store dele af dagplejen væk. Det er trist og jeg tror
ikke, at I er klar over, hvilken betydning det vil have for børnenes udvikling på længere sigt. Jeg er
uddannet pædagog og har arbejdet i kommunens vuggestuer i en årrække, og på nuværende
tidspunkt er jeg igang med at lægge sidste hånd på mit speciale i pædagogisk psykologi på IUP
(DPU). Derudover er jeg mor til to børn på hhv. 2 og 5 år, som min mand og jeg af helt bevidste
årsager har valgt at sætte i dagpleje. Nu skal jeg prøve at fortælle jer lidt om hvorfor.
Det lille barn har brug for få nære relationer til voksne, som det kan knytte sig til. Her taler vi
tilknytning, som er hele fundamentet for det lille barns udvikling til at blive en voksen person, der
formår at navigere rundt i en hverdag i vores, til tider, stressede samfund. Denne ballast er altså
guld værd! De få nære relationer vil selvfølgelig være barnets forældre, men samfundet presser også
de fleste børnefamilier til pasning i dagtilbud, for at kunne få familien til at hænge sammen rent
økonomisk, og det er netop her dagplejen kommer ind i billedet. I den kommunale dagpleje knyttes
de små børn til én fast dagplejer, som barnet danner en tryg relation til og den faste dagplejer bliver
barnets tilknytningsperson i dagplejen. I vores tilfælde har vi været så heldige at begge børn har
gået hos Lone og jeg kan ikke tænke på noget bedre sted at aflevere mine børn, når vi selv som
forældre eller mormor og morfar er forhindrede i at tage os af børnene. Lone formår på bedste vis af
se det enkelte barn og give det netop dén omsorg, som lige netop dét barn har brug for her og nu.
Hjemme hos den enkelte dagplejer går der i alt fire børn (en sjælden gang fem), som er den lille
børnegruppe, som barnet kan forholde sig til og det er hér, de bedste venner befinder sig. Det er
Lone der er sammen med børnene hele dagen - lige fra de hver især kommer om morgenen og til de
bliver hentet igen om eftermiddagen. Én voksen, som er sammen med børnene og har mulighed for
at agere en af de få betydningsfulde tilknytningspersoner i det lille barns liv. En til to gange om
ugen mødes dagplejerne med de andre dagplejere i gruppen og deres børn i legestuen, hvis fysiske
rammer ligner vuggestuerne. Her stifter børnene bekendskab med en større børnegruppe, hvilket er
med til at ruste dem til livet i børnehaven. I legestuen lærer børnene også de andre voksne i gruppen
at kende og får opbygget nogle venskaber og relationer til andre voksne, som de kan få brug for, når
deres faste dagplejer har ferie eller bliver syg. Men alt dette foregår igen fra børnenes trygge base:
den éne faste trygge dagplejer.
I vuggestuerne har medarbejderne andre arbejdstider, der svinger over hele dagen, så der hele tiden
er personale til at tage vare på børnene. Disse arbejdstider bevirker, at det måske er en medarbejder,
der modtager barnet om morgen, en anden der udfører aktiviteter ,ed barnet i løbet af den og en
tredje der udlevere barnet til forældrene om eftermiddagen - og det er bare et minimum af voksne
gennem en dag i vuggestuen. I vuggestuerne er der altså betydelig flere voksne, som tager sig af
barnet i løbet af en dag, hvilket ikke giver mulighed for den trygge tilknytning og sikre base, som
det lille barn har brug for. I vuggestuerne er der også langt flere børn på stuerne, hvilket giver flere
behov, der skal tilfredsstilles, flere børn der har brug for omsorg og langt flere indtryk, som det lille
barn skal forholde sig til.
Hvis I vil hjælpe os småbørnsfamilier, der vælger det lille trygge sted hos dagplejen til vores børn
og hvis I vil være med til støtte udviklingen af nogle sunde og stærke samfundsborgere, så skal I
bevare den kommunale dagpleje I sin fulde størrelse. Hvis I vælger at skære ned på dagplejen
dræber i noget unikt, som er så betydningsfuldt, for det lille barns udvikling.
Jeg håber inderligt, at I ombestmmer jer og prioriterer vores kommunale dagpleje.
Mvh.
Micael & Maria Blum Krell-Jørgensen, forældre til Oscar & Cornelia.
Pædagog og Cand.pæd. i pædagogisk psykologi.
Vinkelvej 16, 2th
2800 Lyngby.
Bilag 2
Kære Borgmester og Kommunalbestyrelse
Dagplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK)
Vores oplevelser af dagplejen
Vi er forældre til Nikolaj, som siden sin 1 års fødselsdag har været i dagpleje hos Gitte Øholt på
Nonnebakken 3 i Virum. Nikolaj har fra første dag elsket at være hos Gitte sammen med de 3 andre
børn. Han stortrives og er glad for de trygge og rene rammer, som dagplejen kan give ham. Det ville
ikke have været godt for vores Nikolaj, hvis han var kommet i vuggestue, hvor der er mange flere
børn og af den grund naturligt nok ikke den samme nærhed og omsorg for det enkelte barn, som
dagplejen kan give. Vi er sikre på, at Nikolajs start på livet i den store vide verden er rigtig godt
begyndt hos Gitte.
Dagplejen i LTK fungerer rigtig godt. Der er søde gæstedagplejere, der kan tage over, når Gitte er
syg eller har ferie. Der er mulighed for, at der kan tages individuelle hensyn til det enkelte barn.
Dagplejen i LTK består af ildsjæle, der ønsker det bedste for deres dagplejebørn, og det kan vi som
forældre mærke. Børnene kommer på ture i skoven, til rytmik og kommer, når vejret tillader det, ud
i haven og lege. Gitte er god til at indvie de små i naturens mysterier og fortælle dem om
blomsterne, træerne og dyrene. Da der for et stykke tid siden var solformørkelse, fik børnene lov til
at se den på fjernsynet, og de snakkede om solen og månen mv. Dagen efter spurgte vi Nikolaj, om
han kunne huske, at han havde set solformørkelse i fjernsynet hos Gitte sammen med de øvrige
børn – og det kunne han godt huske og fortalte os om ”Solen” og ”Månen”.
Vi føler som forældre, at vi er tæt på Nikolajs hverdag, fordi Gitte ofte skriver dagbog på
”Børnelynet.dk” om børnenes oplevelser, og hvad de har lavet. Det er alletiders portal, og Gitte er
flittig til at bruge den, hvilket er en luksus for os som forældre, der bliver indviet i, hvad Nikolaj har
lavet i løbet af sin dag, ligesom der også udlægges billeder, hvor vi kan se, hvor sjov, skør og sød,
han kan være.
Hos Gitte bliver vi ofte mødt med duften af hjemmebagte boller, når vi afleverer Nikolaj om
morgenen. Der er fokus på, at børnene får sund og nærerig mad hver dag! Når vi henter Nikolaj,
fortæller Gitte altid, hvordan Nikolaj har haft det, om han har sovet godt, spist godt, og om han har
været glad, træt eller aktiv.
For Nikolaj har legestuen ikke været noget hit. Han savner det nære miljø hos Gitte. Men legestuen
har med Gittes hjælp fungeret for Nikolaj, men også kun fordi Gitte har taget et stort hensyn til
Nikolaj, når der var legestue. Hun har sørget for at være synlig for ham, og dermed tryggere. Det
kræver et kæmpe overskud at gøre det, men vi er meget taknemmelige for det, således at vores
Nikolaj har en god dag, selv om han er i legestue. Desto mere glade er vi for, at han ikke er i
vuggestue, hvor hverdagen da ville ligne det, han oplever i legestuen.
Nedskæringen
Det er derfor fatalt for os at høre, at LTK vil skære i dagplejen! Vi mener ikke, at det kan forsvares
over for såvel børnene som forældrene og ej heller over for de dygtige dagplejemødre, som hver
dag lægger et kæmpe arbejde i at få kommunens små nye borgere beredt til den store verden. Dette
er et synspunkt vi deler med rigtig mange medborgere, som vi møder i vores hverdag.
Det er endvidere kommet os for øre, at I mener, at der ikke er nogen forældre i LTK, der har valgt
dagplejen som første prioritet. Det er faktuelt forkert! Vi har valgt dagplejen, som førsteprioritet for
Nikolaj, og vi var så heldige at få vores første prioritet opfyldt. Vi ved også, at de øvrige børns
forældre hos Gitte, har valgt dagplejen som første prioritet for deres børn!
Hvis I vælger at nedskære dagplejen, mener vi, at det medfører en svækkelse af dagplejen i en grad,
som vil kunne mærkes negativt. Vi føler, at det efterlader et så svækket dagpleje system, at ingen
forældre til sidst vil vælge det, og at der så om nogle år kan lukkes helt ned for dagplejen til fordel
for store og billigere institutioner.
Med disse ord vil vi anmode jer om at annullere dette forslag om en nedskæring af dagplejen!
Med venlig hilsen
Simon og Majken Ross-Hansen
Bilag 3
Hej …
Jeg vil så gerne gøre et opråb for dagplejen i Lyngby Tårbæk kommune. Jeg er netop blevet gjort
opmærksom på at I som kommune har i tankerne at nedskære på dagplejere, og jeg vil derfor gerne
have lov til at dele min historie med jer, som et eksempel på hvor vigtig dagplejen er for os.
Jeg håber du vil læse med…
Faktisk var min første tanke at min datter skulle i vuggestue. Og hvorfor egentlig? Ja, det ved jeg
faktisk ikke. Måske af sådan en helt logistisk årsag. Jeg havde altså ikke gjort mig de store
overvejelser om at skulle vælge det ene eller det andet. Men da hun ikke fik plads i vuggestue, kom
hun i dagpleje i stedet for.
Og hvor har jeg mange gange været glad for det. Nu har jeg jo ikke en vuggestue at sammenligne
med, men sammenligner med de dage hvor de er i legestue, da jeg tænker det giver et meget godt
billede af hvordan det er i en vuggestue dagligt.
Hver morgen bliver min datter og jeg mødt med et roligt godmorgen, et smil og et kram, af Anette,
vores dagplejer. Min datter elsker Anette. Fra første dag, har Anette formået at skabe et bånd af
tryghed og varme. Der er slet ingen tvivl om at Anette har et særligt bånd til alle 4 børn hun har i
sin dagpleje. Det er så dejligt at være en del af. Havde jeg fra start vidst at dagplejen kunne skabe
denne ro, tillid og nærvær - havde jeg aldrig været i tvivl om hvorvidt jeg skulle vælge dagpleje
eller vuggestue.
Min datter Marlyn er en stille pige, der holder af nærhed og mange kram. Ja, det tænker jeg de
fleste børn selvfølgelig holder af. Men for min lille pige er det særligt vigtigt at der er ro. En ro,
som der ikke kan skabes på samme måde, når der er mange børn. Jeg er så taknemmelig for at vi
endte i dagplejen, og jeg ved at mange forældre har det på samme måde som jeg.
Jeg siger ikke at der ikke kan være ro og nærvær i vuggestuen, jeg siger bare at det er forskelligt fra
en hverdag i en dagpleje. Og jeg siger, at jeg mener der burde være plads til begge dele. Vi, som
forældre, bør have mulighed for at have det valg. Valget om hvad vi synes der er bedst for vores
barn.
Jeg håber I, i Lyngby Tårbæk kommune, gør plads til os alle, også os der er meget glade for
dagplejen.
Med ønske om at blive lyttet til,
Bedste Hilsner
Janne R. Mortensen
Sportpsykologisk konsulent
Website: www.mentalmotion.dk
Tlf.:
+ 45 6133 0467
Skype: janne.reffstrup.mortensen
mail:
[email protected]
Bilag 4
Kære børne- og ungeudvalg (cc. Det Grønne Område, kommunalbestyrelsen og borgmester Sofia
Osmani)
Jeg må indrømme, at jeg bliver rasende ved tanken om, at I ønsker stort set at nedlægge
kommunens tilbud om dagpleje.
Min søn har fået verdens bedste start på livet hos Annette, dagplejer i Lundtofte. Det har været den
bedste løsning for en førstegangsmor, der havde svært ved at aflevere sønnike for at gå på arbejde
og tjene skattepenge. At kunne aflevere ham til en, der faktisk fungerer som en primær
omsorgsperson, betyder så meget for hans humør og udvikling, for min og min mands ro og
hverdag. Det er tydeligt, at vores søn er mere træt og overstimuleret efter dage i legestuen - en
hverdag, der ligner vuggestue, og som vi helt bevidst har fravalgt for vores søn.
Jeg får på fornemmelsen, at kommunen tænker at skære drastisk på dagplejen for at financiere en
kæmpe idrætsinstitution, der har et eller andet prestigeformål. Jeg vil under ingen omstændigheder
have vores kommende barn til at gå i sådan en kæmpeinsitution. Så vil jeg langt hellere fravælge
offentlige tilbud - selvom jeg mener, at det er vigtigt for vores samfund, at de rige ikke sender deres
børn i private institutioner for at få en ordentlig kvalitet. Hvorfor dog nedlægge et så velfungerede
tilbud, som dagplejen er? For at spare peanuts? Kan vi ikke finde de håndøre på en anden måde fx
ved selv at medbringe bleer, se på rengøringen og frekvens i legestuen? Eller spare på noget
administration?
I udvalgets bilag ser det ud som om, at administrationen har gjort alt hvad den kan for at undergrave
de forskningsresultater der findes for, at større institutioner ER dårligere end små. Det er efter min
mening uhørt ikke at være lydhør over for forskningsresultater. Og det er uhørt, at administrationen
har sin egen dagsorden. Det siger mig, at kommunen er interesseret i at gennemføre beslutninger
stædigt, uanset om de gavner kommunens borgere eller ej.
Bedsteforældregenerationen er også rasende. Vi vil vælge det bedste tilbud til vores børn. Så lad
vores dagpleje være. Så vil vi overveje at stemme på andre end venstre og enhedslisten i fremtiden.
Mange hilsner
Julie Marie Isager
Sverigesvej 18B
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 21494998
Julie Marie Isager
Pædagogisk konsulent, Cand.mag.
Bilag 5
Den 21/03/2015 kl. 09.32 skrev Elise Elmgreen <[email protected]>:
Hej med jer
Som mor til to guldklumper kender jeg dagplejen indefra og det er et fantastisk sted for børn og
voksne!
Jeg kan ikke forstå hvordan man kan sende sit barn i vuggestue! Og slet ikke hvordan man kan
overveje at nedlægge dette fantastiske tilbud og erstatte den med kæmpeinstutioner! Hvilke børn er
det man forventer at få ud derfra? Jeg hører i min omgangskreds som i inkl vuggestuepædagoger,
om institutioner uden vikarbudgetter, hvor man løser fravær internt, hvor er ikke er tid og overskud
til at lave noget med børnene, det er bare fodring, bleskift osv, det lyder forfærdeligt for børn og
voksne! Tænk på de stakkels børn sådanne steder, og ja, der er selvfølgelig ingen der planlægger
det skal være sådan, men det bliver det jo nemt, når der hele tiden skrues på spareskruen!!!!
Jeg får ondt i maven af at tænke på hvor mange børn vi skal ofte på stordriftens alter, inden det går
op for politikerne at den er helt galt og udviklingen kan gå den anden vej.
Dagplejen er et fantastisk sted, men også sårbart, for det kan fungere er det nødvendigt at der er
mange, for at aflaste ved ferie og sygdom, men også for at børnene lærer at indgå i større
sammenhæng. Hvis man skærer i dagplejen, frygter jeg at nogle forældre vælger det fra, af nød,
men fordi det fx ikke kan hænge sammen at aflevere børn i den anden ende af kommunen, for det er
der gæstedagplejen er, den dag!
Dagplejen er fantastisk, men sårbar, det er så nemt at ødelægge (bespare) men så svært at
genopbygge igen, så lad os passe på den.
En anden ting, hvordan kan man finde på at nedlægge den når der mangler pladser i kommunen?
Det giver ingen mening overhovedet!
Venlig hilsen Elise
Bilag 6
From: [email protected]
Subject: Bevarelse af dagplejen
Date: Thu, 26 Mar 2015 07:07:14 +0100
Dagplejen for mig har betydet alt, min dreng Sebastian har nu været hos Ulla Larsen, dagplejer i
over 2 år og det har været intet mindre end fantastisk. Hver eneste dag har jeg trygt og sikkert
afleveret min dreng, jeg har fået tilbage melding hver dag om hvad de alle har leget og lavet. De tre
kammerater som Sebastian har i sin dagpleje er blevet så tætte og gode venner, de har lavet så
mange kreative ting og der er blevet taget ekstra hånd om dem, fordi der er netop er tid og
overskud. Dagplejen tilbyder endvidere en dag om ugen i legestue, her mødes alle dagplejerne i
Lyngby og leger sammen og nyder godt af hinandens selskab, i takt med at det er en blid overgang
til børnehaven. I dagplejen er der tid, ro, ro, ro og særligt fokus på hvert enkelte barn. Jeg har ikke
lyst til at undværer dagplejen, det ville være forfærdeligt! Og jeg ville ikke være interesseret i at
have mit barn i en kæmpe institution!
Mvh Pernille
Bilag 7
Kære borgmester Sofia Osmani og den samlede kommunalbestyrelse.
Lad os endelig bevare den velfungerende dagpleje.
Det er afgørende væsentligt for børnenes udvikling, at de er i disse rolige og overskuelige
omgivelser,- med en eller få voksne, der kender dem, har tid til at være i kontakt med dem og til
at inspirere dem.
Er der for mange indtryk og for lidt god kontakt , bliver børnene utrygge, ukoncentrerede og
stressede. Dette vil forstyrre deres gode harmoniske personlige udvikling og læringsmuligheder.
Dette gælder i sær de helt små, men også større børn trives bedst og med størst udbytte, hvis de er i
mindre enheder med relativt få og kendte voksne.
Det er mit inderlige håb, at vores velfungerende dagpleje bevares i dens nuværende form og
omfang!
Med venlig hilsen
Lene Isager
cand. psych. aut.
specialist i psykoterapi og klinisk psykologi
Caroline Amalie Vej 61
2800 Kongens Lyngby
45 88 80 66
[email protected]
Bilag 8
From: [email protected]
Subject: Bevar Dagplejen!
Date: Wed, 25 Mar 2015 20:28:16 +0100
To: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Kære børne-ungeudvalg
Vi er som forældre til to piger i dyb chok over man overvejer at lukke dagplejen!
Begge vores piger, Elena på 5 og Katja på 2 , har været og er i dagplejen. Da vi dengang skulle
foretag valget mellem vuggestuen eller dagplejen var min kone og jeg ikke i tvivl om at vi følte
dagplejen var det rigtige valg. Tanken om sætte vores ældste datter, som var et meget to sproget
barn med en tilbageholdenhed ind i en stor gruppe, ville have haft store konsekvenser for hende i
dag. Istedet gik vi ind i dagplejen med tanken om at styrke vores datters selvtillid og sørget for hun
fik støtte og selvtillid som en dagpleje kan gi, uden at et barn falder i mængden. Udover det er vi
som forældre overbevidste om at netop en dagpleje er det tætteste på at være en erstatning til os nu
hvor hverdagen trykker så meget på. Et barn skal lære at knytte sig til en i 6m-3års alderen for at
udvikle egenskaber som senere i livet skal gavne dem til at skabe trygge og kærlige rammer men
ens forældre, venner og senere ens egen familie. Vi har i dag et fantastisk forhold til vores dagpleje
og har alrdig været i tvivl om vores yngste datter også skulle i dagplejen. Lad os nu ikke
institutionere børnene i for tidlig en alder "bare" fordi økonomien skal prioritres anderledes. Sørger
for at forældre og børnene har et valg!
Mvh.
Elena, Katja, Mila og Boris Bulajic
Bilag 9
Kære Børn og Ungdoms udvalg
Vi kan forstå, at det diskuteres, hvorvidt vi fortsat skal have en dagpleje i Lyngby Taarbæk i det
format, som vi kender i dag. (http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-vi-kan-ikke-undvaeredagplejen-/20150315/laeserbreve/150319516/1254).
Hermed vores input til jeres videre overvejelse.
Vi har de sidste 2 år haft vores søn i den kommunale dagpleje.
Vi valgte dagplejen, da vi ønskede at vores søns første tid uden for hjemmet skulle være i et trygt
miljø, med tæt personlig kontakt og under rolige og hjemlige forhold. Det var vores vurdering, at
specialt støj-/aktivitetsniveauet, var 'for højt' i vuggestuerne. Endvidere lagde vi vægt på, at der ikke
var skiftende pædagoger (dagplejens lange arbejdstider)
I øvrigt var såvel pasning og skole en årsag til at vi flyttede fra København til Lyngby Taarbæk og
evt. forringelser i stil med ovenstående ville så afgjort kunne have påvirket vores valg af kommune.
Vi har været utroligt glade for pasningstilbuddet, og vores søn har fået en god, tryg og rolig
opstart.
Vi har været glade for vores dagplejer, og der har været et godt mix mellem hverdagen i hjemmet
og samling i fælleshuset. Pasning i forb. med ferie og (de meget få) sygedage har fungeret perfekt,
da vores søn kendte den faste reserve dagplejer godt fra dagene i legestuen.
Så den nuværende model fungerer godt.
Min hustru er gravid igen, og vi håber, at vi også vil få mulighed for at få vores næste barn passet i
dagplejen.
Vi vil følgeligt begræde en udvikling, som trækker fra det nære til store institutioner, i øvrigt med
reference til dagens diskussioner omkring børnemiljø.
Vi håber, at Lyngby Taarbæk kommune besinder sig, og finder de nødvendige ressourcer til at
holde dagplejen åben i det format, som den er kendt. Med tanke på sygedage, stabilitet og
(manglende husleje) virker det ikke rimeligt at forvente, at en institution kan levere en ydelse af
samme kvalitet billigere.
Kind regards/Med venlig hilsen
Kasper Selch Larsen
Head of department, Cert. ICM
Danske Bank
Transaction Banking
Product Development
[email protected]
+45 45 14 87 14 (office) & +45 3060 4537 (mobile)
Bilag 10
Fra: Jeanne Rasmussen <[email protected]>
Dato: 15. maj 2015 kl. 20.59.47 CEST
Til: "[email protected]" <[email protected]>
Emne: Til LTK kommunalbestyrelse
Det er netop kommet mig for øre, at Lyngby Taarbæk kommune har tænkt sig at skære meget
kraftigt ned i antallet af dagplejer i kommunen. Vi har været glade brugere af den kommunale
dagpleje, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre start for vores lille pige. Vi vil derfor ønske, at I
overvejer, hvad det er I gør, når I ønsker at erstatte dagplejen med flere storinstitutioner.
Til LTKs kommunalbestyrelse
Vi har oplevet en dagplejemor og familie med ekstrem hjertevarme og kærlighed, som vi ikke
senere er blevet mødt med. Vi blev, da jeg stadig var på barsel med min datter, anbefalet af vores
sundhedsplejerske, at vores sensitive pige ville have bedst af at starte i en dagpleje fremfor en
vuggestue med mange børn og skiftende voksne. Det var en svær beslutning, for da jeg selv er
uddannet pædagog, var jeg overbevist om, at mit barn skulle passes af uddannede pædagoger med
høj faglighed. Heldigvis lyttede vi til anbefalingen, og vi fik så meget mere end høj faglighed. Vi
fik en helt fantastisk ekstra omsorgsperson for vores barn. En dagplejemor med så meget
indlevelsesevne og kærlighed, som gjorde alt hvad der stod i hendes magt for, at vores datter og de
øvrige børn i dagplejen havde det godt, og udviklede sig på netop det udviklingstrin, som børnene
var på.
Vi oplevede en ekstrem tryghed ved at aflevere vores datter et sted, hvor vi blev lyttet til, når vi
kom om morgenen, og hvor vi fik en personlig beretning og overlevering af vores barns dag, når vi
hentede om eftermiddagen, fordi det altid var den samme, som vi afleverede til og hentede hos, og
som havde været sammen med vores datter gennem hele dagen. Vi oplevede et samarbejde omkring
vores barn, som er så vigtigt og værdifuldt, når man afleverer en lille størrelse, som endnu ikke
mestrer sproget og ikke selv kan videregive de vigtige oplysninger, som er grobunden for barnets
trivsel og overskud til at udvikle sig og lære.
Jeg har selv været ansat i en af jeres institutioner i vuggestueafdelingen, og jeg må desværre berette,
at den ovennævnte omsorg og samarbejde ikke er en mulighed i en vuggestue med skiftende
personale. De mange flere børn, deres forældre og personale giver ikke samme mulighed for ro,
tryghed, indlevelse og kærlighed. Vuggestue er et fint sted for nogle børn og deres familier, men
absolut ikke for alle. Dagplejen er et rigtig godt alternativ til vuggestuen for de børn og forældre,
som ønsker en anden og blidere start på institutionslivet med færre børn og voksne, mere ro og
større tryghed, og jeg håber derfor, at I kraftigt vil overveje, hvad det er for et velfungerende
pasningstilbud, I er ved at skære ned på, og hvad det er for et tilbud, som I sætter i stedet for.
Med venlig hilsen
Jeanne Rasmussen
Bilag 11
Til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune
Jeg er dagplejer og har været ansat i Lyngby-Taarbæk kommune i snart 32 år.
Jeg er samtidig tidligere mor til et barn i dagplejen og jeg har haft mit eget barn og senere et
barnebarn i dagpleje, så jeg kender institutionen fra alle sider og igennem mange år.
Da vi i sin tid i 1980 blev tilbudt en dagplejeplads til vores datter, anede vi som så mange andre
forældre ikke hvad det var, men opdagede hurtigt, at det var “STEDET” for vores barn
og for os som nybagte forældre, der overhovedet ingen erfaring havde med små børn og som derfor
var usikre på mange ting.
Vi oplevede den meget nære kontakt, som dagplejeren havde til vores barn (og til os).
Hun kunne fortælle os lige nøjagtig hvad vores datter havde lavet hele dagen, hvor meget hun havde
spist og sovet, og hvordan humøret havde været.
Desuden kunne hun give masser af gode råd og guide os, når vi var usikre.
Vi oplevede på den måde en tryghed og en vished for at vores barn blev set og hørt, og det var lige
det, vi havde brug for, samtidig med at vi kunne mærke, at den person, der passede vores barn,
var glad for sit arbejde, selv om det bød på mange udfordringer, dengang, som i dag.
Da vi fik barn nummer 2, fik jeg lyst til selv at passe hende sammen med et par andre børn,
inspireret af vores dagplejer og et par andre dagplejere, jeg kendte og blev så ansat i dagplejen.
Dette job ville jeg have indtil vores datter skulle i børnehave, men da den tid kom, var jeg ikke
færdig med børn og udskød det til hun skulle i skole, men nu er det vist udskudt på ubestemt? tid.
Dagplejen har ændret sig på rigtig mange områder i årenes løb. Vi har fået en helt anden struktur på
børnepasningen med bl.a. læreplanerne, og vi har i årenes løb haft masser af kurser i bl.a. børns
udvikling,
psykologikurser, beskæftigelseskurser, selvudviklingskurser og meget andet.
Jeg oplever, at dagplejerne er de samme dedikerede mennesker, nu som dengang, som brænder for
at give små børn og deres forældre en tryghed og ro i hverdagen.
Jeg tror, at det er af stor betydning, at forældre kan vælge frit mellem dagpleje og vuggestue, da vi
som mennesker er meget forskellige og jeg, og mange kolleger, er da tit kommet tilbage fra kurser
og har været glade for, og stolte af, at vi bor i en kommune, hvor der virkelig har været et frit valg
og et ligeværdigt valg mellem dagpleje og vuggestue.
Når vi får børn fra både pædagoger, læger og andre højtuddannede forældre, og når vi bliver ved
med at få søskende til gamle eller nuværende dagplejebørn, må det vel være fordi vi kan give det,
forældrene efterlyser,
nemlig primært nærhed og omsorg.
Jeg kan ikke forstå, at man i en kommune som Lyngby-Taaarbæk sætter tal højere end mennesker.
Jeg ved godt, at vi har et vist beløb at gøre godt med, og at alle skal tilgodeses, men mener også,
at det er vigtigt at vi, som gerne promoverer os på at ville være en vidensby, kan tiltrække nye
børnefamilier ved bl.a. at give dem et frit valg mellem dagpleje og vuggestue.
Jeg har hørt, at dagplejen i “formindsket” udgave skal bruges til såkaldt “svage” børn, som ikke så
let vil kunne rumme uroen og skiftende voksne i en vuggestue, men jeg mener ikke, at det kun er
børnene, det handler om.
Min erfaring er, at det lige så meget er børnenes forældre, der har brug for den tryghed det er, at
aflevere og afhente barnet hos den samme voksne (og ved sygdom og ferie hos en af de faste
vikarer).
Jeg ved ikke, hvor meget I som kommunalpolitikere har sat jer ind i, hvordan dagplejen egentlig
fungerer, men gætter på, at det ikke er meget, når I kan foreslå så drastiske nedskæringer, som I har
gjort i den institution,
som scorer højest i forældretilfredshedsundersøgelsen.
Det kommer i alt fald ikke til at give et frit valg hverken for nybagte forældre, forældre til tidligere
eller nuværende dagplejebørn, som gerne vil have næste barn i dagpleje eller for tilflyttere.
Jeg har i DGO læst, at kommunen har fået 154 millioner kroner efter en hjemfaldsaftale med
boligselskaberne og at disse skal bruges til at afvikle gæld – bygge boliger – skolemøbler –og til et
løft af Lundtofteområdet.
Altsammen helt fint og nødvendigt, men der er også afsat penge til at gøre den nye idrætsby færdig
+ der er en pulje til senere udmøntning, og da er det, man kan spørge sig selv: “Hvad er vigtigst?
Børns trivsel eller idrætten??? “
Ingen tvivl om at der er mest prestige i at promovere sig som en videns- og idrætskommune men
mon ikke at nybagte forældre og tilflyttere også gerne – og måske især, ser at deres børn først og
fremmest har et godt liv.
Jeg håber at I vil overveje de drastiske nedskæringer endnu engang.
Med venlig hilsen en som er glad for sit job
Lone Güllendorff
Jægersborgvej 72
2800 Lyngby
Bilag 12
DEBAT: En hyldest til dagplejemødrene og mangfoldigheden
Sisse Bay & Tue Alstrup Avnby, Frederiksdalsvej 174
Vi føler det som et privilegium, at vi afleverer vores barn 5 dage om ugen til pasning med ro i
maven. Men det burde være en selvfølge når nu normalen er at både far og mor arbejder. Vores søn
på 2 år går i Lyngby Taarbæks kommunale dagpleje, og lillebror er skrevet op samme sted. Det er
de, fordi vi synes det fungerer, ikke bare godt, men overordentlig godt.
At vores ældste kom i dagplejen var lidt tilfældigt, men lillebror, der er vi ikke i tvivl, han skal i
dagpleje. For der er en ro, glæde, stabilitet og fleksibilitet som vi synes er godt for vores børn og for
os forældre. Det er den samme voksne, der er med barnet hele dagen, og der er få børn, det giver et
roligt barn. Dagplejemødrene møder vores barn med glæde og overskud. De virker oprigtigt glade
for deres arbejde, er aktive i forhold til børnene og arrangerer ture rundt til hinanden. Deres glæde,
kan vi mærke på børnene. Det, at der er én voksen på vores barn, betyder at der er én vi arrangerer
hverdagen sammen med og en vi snakker om vores søn med. Det giver en utrolig stabilitet og
fleksibilitet.
Hvorfor ændre noget der ikke bare fungerer, men fungerer overordentlig godt. I
brugerundersøgelser blandt forældre ligger dagplejen højt. Det kan også ses på, at der er mange
søskende som kommer til den samme dagplejemor. Det er ikke en kritik eller afstandtagen til andre
pasningstilbud. Vi er forskellige børn og forskellige forældre og har derfor forskellige behov. Vi
opfordrer til, at man fastholder dagplejens størrelse og dermed fastholder flere typer af
pasningstilbud til vores helt små, så vi kan bibeholde mangfoldigheden i Lyngby Taarbæk
kommune.
Kommentarer
Publiceret: 25. Marts 2015 14:06
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-en-hyldest-tildagplejemoedrene-og-mangfoldigheden/20150325/laeserbreve/150329568
Bilag 13
DEBAT: Dagplejen må og skal bestå
Elise Elmgreen, Baunehøjvej 30 her i Lyngby
Som mor til to børn, der begge har været/er i dagplejen, tilmed det samme hjem, får dagplejen den
varmeste anbefaling fra mig.
Jeg elsker at min dagplejer har hund, så min datter lærer at omgås dyr, hvilket ellers kan være svært
som byboer.
Jeg er tryg ved at vide det er den samme voksen der passer mit barn hele dagen, der er ikke
situationer hvor min datter har fået en rift, skiftetøj på eller lign, uden jeg kan få at vide hvad der er
sket, ligesom jeg også altid kan få klar besked om hvor meget hun har sovet/spist/bleer osv.
Jeg er glad for at jeg kan få ovenstående info mund til mund, i stedet for at læse mig til det på en
tavle!
Jeg elsker den glæde min datter viser for sin dagplejer og hendes familie og den kærlighed der
kommer retur til hende, som indbefatter kys og kram.
Jeg synes det er nyttigt for mit barn at blive passet i et privat hjem, da det jo er personligt, på en
måde som aldrig vil kunne ske i en institution, der bliver passet på tingene og der stilles krav til
barnets adfærd, hvilket jeg oplever kommer til gavn i andre sociale sammenhæng.
Jeg elsker at min datter lærer at vise hensyn og omsorgfor de andre børn, lærer bordmaner,
køkultur, sammenhold osv., sociale kompetencer, som jeg oplever vuggestuebørn have sværere ved.
Det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg tænker på den udvikling børnepasningen tager, med kæmpe
institutioner, uden vikarbudgetter, hvor er ikke er tid og mulighed for at gøre noget som helst for og
med børnene. Stakkels børn!!!! Hvem ved sine fulde fem kan stå inde for den slag
børneopbevaring?!
Dagplejen står i den skarpeste kontrast hertil. Vi har noget fantastisk i den kommunale dagpleje,
som er så let at ødelægge og svært at genopbygge, så lad os da for søren passe på den!
Hilsen Elise, mor til Victor og Alvilda
Kommentarer
Publiceret: 24. Marts 2015 01:12
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-dagplejen-maa-ogskal-bestaa/20150324/laeserbreve/150319380
Bilag 14
DEBAT: Dårlig prioritering, der rammer mange rigtig hårdt
N. Andersen, Lundtoftevej
Nu slibes sparekniven igen i kommunen. Man føler sig næsten hensat til ”gamle tider”, hvor
sparekataloger for 5-6 år siden var de årlige udgivelser fra kommunen.
På børneområdet er det ikke småting, der er i spil. Lige fra halvering af dagplejen til
sammenlægning af institutioner og flere elever i klasserne.
Men samtidig med dette kan jeg så med stor forbavselse læse, at der ikke spares på alle områder,
men at der på nogle udvalgte steder bliver brugt langt flere penge end i resten af Danmark. Her i
kommunen har politikerne nemlig valgt at bruge mange penge på ekstra forberedelsestid til lærerne.
En aftale som gør, at de er nogle af de bedst stillede lærere i hele Danmark.
Og det havde også været dem vel undt, hvis olien havde sprunget i baghaven. Men når man
sideløbende kan læse om de mange besparelser, som andre områder lider under, så er der vist
nogen, der har været for rundhåndede med de kommunale midler.
Politikerne vil sikkert kalde det investering i en god folkeskole – men når det sker på bekostning af
mange andre børn i kommunen, som nu skal igennem spareplaner for 13 mio. kr. som læreaftalen
kostede, kan man også kalde det en rigtig dårlig prioritering.
Kommentarer
Publiceret: 23. Marts 2015 01:53
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-daarlig-prioriteringder-rammer-mange-rigtig-haardt/20150323/laeserbreve/150329870
Bilag 15
DEBAT: Storinstitutioner nej tak! Bevar dagplejen!
Michael Lyngemark og Signe Ropeid Arildsen, Eremitageparken 75, 2800
Vi er overraskede over at erfare, at dagplejen står overfor store besparelser og i stedet skal
børnepasningsområdet i LTK effektiviseres og ressourcerne bruges på nye storinstitutioner.
Dagplejen er det tætteste man kommer på et pasningstilbud, der minder om familien. Vores søn er
blevet taget imod i vores dagplejers hjem med varme, engagement og professionalisme. Vi har kun
oplevet dagplejere, som har tid og nærvær til at se det enkelte barn, og vi har altid haft en god
dialog om, hvordan dagen er gået i dagplejen. Dette har været enormt trygt for os som forældre til et
lille barn, som lige er startet i sit første pasningstilbud, og det har været tydeligt at se, at vores søn
har udviklet sig og stortrives i dette miljø.
Vi bekræftes i, at dagplejen er det rette pasningstilbud, når vi fra flere i vores omgangskreds hører,
hvordan hverdagen kan være i en institution med mange børn. Det er især beklagelser over, at
forældrene ikke kan få at vide, hvordan dagen har været for deres barn, fx ift hvor meget mad
barnet har spist, hvor lang tid det har sovet eller bare om humøret har været godt. Problemet kan
både være, at det kan være svært at finde en pædagog, som har tid til at tage dialogen, at der er flere
forskellige pædagoger, der er i kontakt med barnet i løbet af en dag, eller at det enkelte barn
simpelthen forsvinder lidt i mængden. Dette er ikke en hverdag vi ønsker for vores familie, og vi
frygter, hvordan dialogen og opmærksomheden på det enkelte barn vil være, hvis besparelserne i
LTK føres ud i livet, og dagplejen i stedet erstattes af storinstitutioner.
Antallet af børn i private pasningstilbud har været kraftigt stigende gennem de sidste år. Mange
forældres begrundelse for at vælge de private pasningstilbud er ofte, at forældrene ønsker rolige
rammer og tid til det enkelte barn. Vores oplevelse er, at det præcis er disse egenskaber den
kommunale dagpleje besidder, og at effektiviseringer på børnenes pasningstilbuddet i form af
storinstitutioner, vil presse flere forældre til at vælge de private pasningstilbud fremfor de
kommunale.
Vi har nu boet i LTK i 1,5 år. Som tilflyttere i kommunen har det været enormt positivt at opleve en
så velfungerende dagpleje, som har været med til at give vores søn den bedste start på livet i et
pasningstilbud.
Vi er ikke sikre på, at vi havde valgt at flytte til kommunen, hvis vi i forbindelse med huskøb og
undersøgelse af mulighederne i kommunen, havde erfaret, at det eneste pasningstilbud vores søn
kunne få i det kommunale regi var en storinstitution.
I stedet for at lave kraftige nedskæringer i dagplejen, opfordrer vi kommunen til at være stolte af og
bevare det fremragende pasningstilbud som den kommunale dagpleje i LTK er.
Kommentarer
Publiceret: 22. Marts 2015 21:11
Bilag 16
DEBAT: Bevar dagplejen! Bevar det nære Lyngby-Taarbæk!
Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby, Lundtofte
Jeg kan til min forfærdelse læse, at Børne- og Ungeudvalget overvejer at skære kraftigt på
dagplejen i kommunen. Det vil være et stort tab for både kommunen og kommunens børn, hvis I
vælger at beskære dagplejen. Vi håber også vores kommende børn får muligheden for at gå i
dagpleje.
Vi havde egentligt tænkt at vores søn Vilhelm skulle gå i vuggestue, men efter at have besøgt
dagplejer og vuggestuer var vi ikke i tvivl han skulle i dagpleje. Han skulle ned til Annette og have
den ro og det nærvær det giver at være i et rigtigt hjem fremfor vuggestuerne. Vuggestuerne havde
flinke pædagoger, men lydniveauet var meget højere og nærværet i den store børnegruppe var langt
fra det samme.
Vi har nogle hjertevarme og engagerede dagplejere i Lyngby-Taarbæk og særligt kender vi
dagplejerne i Lundtofte/Hjortkjær, hvor vores søn Vilhelm, der lige er fyldt to år, går. Dagplejerne
formår at skabe et godt miljø for børnene og give dem gode oplevelser og nære venskaber. Vilhelm
nyder hver eneste dag og råber begejstret ”Annetteee” når vi nærmer os hans dagplejemor. Vi har
det godt med at aflevere ham hos Annette frem for i Institutionen.
Dagplejen er ikke kun Annette. Det er også et fagprofessionelt netværk. Dagplejerne mødes i
legestuen eller laver aftaler, hvor børnene leger sammen, så når Annette har ferie er vi trygge ved at
aflevere ham hos Inez, Janne eller en af de andre dagplejemødre som han kender. Vi har en rigtig
god dialog med den tilknyttede dagplejepædagog, der skaber en ro i maven ved blandt andet at
henvise os til motorikhuset.
Jeg har læst mig ned i referaterne fra møderne i Børne- og Ungeudvalget. Jeg kan se I overvejer at
nedlægge 50-60 dagplejepladser eller helt op mod 80-100 dagplejepladser ud af de kun 140 pladser
og sende dem i den nybyggede storinstitution og muligvis bygge en helt ny institution til 11 mio.
kr.. Det sker for at finde besparelser på op mod 3,3. mio. kr. Det vil sige den relativt lille dagpleje i
kommunen skal stå for 3,3 mio. ud af besparelsen på 13,3 mio. kr. på hele det samlede børne- og
ungeområde! Det er ikke fair. Det må være muligt at finde andre måder at få budgettet til at hænge
sammen. Vi leverer gerne en pakke bleer om ugen, hvis det kan sikre, at vores kommende barn også
vil få mulighed for at gå i dagpleje.
Julie og jeg flyttede til Kommunen i 2010. Vi flyttede hertil fra Nørrebro, fordi vi mente, at det er
en god kommune, der tænker på og inddrager dens borgere. Vores eneste kontakt med kommunen
er via dagplejen. Vil kommunen virkelig gøre det, som forskerne fraråder i disse tider: skabe
kæmpestore institutioner som er kendetegnet ved alt det modsatte af dagplejen? Det undrer os. Jeg
håber I vil tage den rette beslutning og bevare dagplejepladserne for Lyngby-Taarbæks små
borgere.
Med venlig hilsen
Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby, Lundtofte
Kommentarer
Publiceret: 17. Marts 2015 23:00
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-bevar-dagplejen-bevardet-naere-lyngby-taarbaek/20150317/laeserbreve/150319291
Bilag 17
DEBAT: Vi kan ikke undvære dagplejen
Henriette Breum, kommunalbestyrelsesmedlem (Venstre)
Dagplejen er et fantastisk tilbud til de små i kommunen og vi er heldige at have 41 dygtige,
engagerede og erfarne dagplejemødre, som hver dag åbner deres hjem for at kunne tilbyde børn
pasning i rolige og hjemlige rammer.
For Venstre er det vigtigt, at vi i kommunen har valgmuligheder, der opfylder forældrenes behov og
ønsker, om det er dagpleje, vuggestue, børnehave eller integrerede institutioner.
Der er lagt op til voldsomme besparelser på dagplejeområdet. Besparelser, som kan betyde mere
end en halvering af dagplejen og dermed en voldsom reduktion i vores mangfoldighed af
daginstitutionstilbud i kommunen.
Argumenterne har været, at dagplejen ikke er et søgt tilbud og at der ikke er fyldt op. Men det er jo
langtfra tilfældet og flere dagplejere har nu 5 i stedet for de normale 4 børn. Der er fuldt hus i alle
vores institutioner og det er ikke mere end 3 måneder siden flere institutioner blev presset til at tage
ekstra børn ind. Der er simpelthen ikke fysisk plads til at proppe flere ind i bygningerne nu!
Tiden er ikke til at nedlægge pladser. Var børnetallet faldende og havde vi tomme børnehuse var det
en helt anden situation. Og blindt at stole på befolkningsprognoser har tidligere vist sig at være
yderst naivt og farligt for de holder sjældent stik.
På børneområdet er der lagt op til vi skal finde 13 mio. kr. til effektiviseringer i børne- og
ungdomsudvalget. At dagplejen lige nu står til at skulle bidrage med knap 20 % af dette
effektiviseringskrav er dog ikke rimeligt set i forhold til dagplejens relativt lille budget.
Vi bliver nødt til at tænke mere langsigtet og investere i nye tidssvarende og energivenlige
institutioner så vi på den måde kan nedbringe driftsomkostningerne. Se, det vil være at
effektivisere. At reducere dagplejen så voldsomt lige nu, hvor pladserne mangler, er en meget
kortsigtet besparelse – og omkostningerne vil blot lande et andet sted. For børnene – ja, de er der jo
stadig!
Kommentarer
Publiceret: 15. Marts 2015 21:41
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-vi-kan-ikke-undvaeredagplejen/20150315/laeserbreve/150319516
Bilag 18
DEBAT: Lyt til forældrene. Lad den kommunale dagpleje vokse og gro
Anna Mogensen, Lindevangen 93, 2830 Virum
Vores lille familie – mor, far og datter på 2 år – er inviteret til fest for at fejre, at den kommunale
dagpleje fylder 50 år. Alberte synger, borgmesteren holder tale, og dagplejere, forældre og børn kan
lege og hygge sig sammen en formiddag i slutningen af marts. Og der er bestemt grund til at feste
for den kommunale dagpleje, der nu har udviklet sig til en pædagogisk kulturinstitution, der bygger
på mange års erfaring med at skabe trivsel og udvikling for små børn i trygge rammer. Men hvor er
det synd, at fødselsdagsfesten skal foregå i lyset af besparelser og stordriftstanker, der skærer
dagplejen ned til et minimum og på sigt ender med at lukke den helt.
Når det i et referat fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde nøgternt konstateres, at ”dagplejens
volumen reduceres til samlet 80-90 pladser,” lyder det tilforladeligt nok. Det, der dog rent faktisk
sker, er, at næsten halvdelen af de nuværende dagplejepladser barberes væk nu. I fremtiden er
dagplejen ikke længere en pasningsmulighed i Lyngby-Taarbæk Kommune, kan man forstå på
baggrund af andre referater. På den måde afskæres rigtig mange børn fra et tilbud, der sikrer dem
optimale betingelser for trivsel og udvikling.
En af begrundelserne for at nedlægge – eller ødelægge – dagplejen er, at forældrene ikke ønsker
dagplejen som et tilbud til deres børn. Det er en indholdsløs påstand. Vi forældre står i kø for at få
vores børn i den kommunale dagpleje. Samtlige dagplejere i det område, vi tilhører, har fået en
telefonopringning inden for de seneste uger, hvor de bliver bedt om at tage et femte barn ind i stedet
for de fire, der er normeringen for en dagplejer i dag. Nå nej, forældrene vil ikke have deres børn i
dagpleje?!
Så er der selvfølgelig den økonomiske begrundelse. Tanken er, at samle 150-200 småbørn i en
integreret institution i stedet for at tilbyde dem de gode, trygge og stabile rammer, som vi oplever,
de dybt professionelle og engagerede dagplejere giver dem i deres hjem. Det klassiske politikerargument er jo, at man sagtens kan samtænke økonomiske besparelser med en udviklende
børnekultur og inspirerende læringsmiljøer for 200 blebørn ved at samle dem i en kæmpe
institution. Til trods for at forsker efter forsker nu dokumenterer, at stordrift hæmmer børns trivsel
og udvikling. Noget af det værste, der kan ske er, at børn forsvinder i mængden og ikke bliver set
som de individuelle små mennesker, de er. ”Troldeunger. Tag jeres flyverdragter på,” kan man
næsten høre en pædagog råbe i en megafon i stordriftsinstitutionen. Ingen tid til det enkelte barn, og
ingen tid til hjælp og omsorg.
Det er dybt frustrerende, at vi som forældre oplever, at et sundt, velfungerende og professionelt
pasningstilbud til vores børn bliver taget fra os. Men det er endnu mere frustrerende, at det sker på
baggrund af en argumentation, der ikke holder. Tillykke med fødselsdagen, kære, dygtige dagpleje!
Stefan Katic og Anna Mogensen
Lindevangen 93
2830 Virum
Kommentarer
Publiceret: 13. Marts 2015 01:12
Læserbrev i det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-lyt-til-foraeldrene-ladden-kommunale-dagpleje-vokse-og-gro/20150313/laeserbreve/150319651
Bilag 19
DEBAT: Bevar vores Dagpleje i LTK
Gitte Øholt
Der er lagt op til store besparelser i dagplejen. Jeg har valgt som privat person og ansat dagplejer i
LTK at skrive følgende brev til Borgmesteren og Kommunal bestyrelses medlemmerne i håb om at
de kan se hvilket godt dagtilbud de er ved at ødelægge.
Kære Borgmester og Kommunal bestyrelses medlemmer.
Det er med tungt hjerte at jeg vælger at skrive til Jer.
Jeg er dagplejer i LTK og er ansat på 5.år. Jeg elsker mit arbejde, jeg elsker den forskel jeg er med
til at gøre for Lyngby-Taarbæks nye små borgere.
I dagplejen har vi virkelig mulighed for at gøre en forskel, vi har tid hver evig eneste dag til at se
børnene, til at være i børnehøjde, til at være omsorgsgivere, til at føle empati og ikke mindst har vi
tiden til at gøre et meget stort pædagogisk arbejde for de små børn.
Vi har mulighed for at give dem en tryg og rolig hverdag, hvor der hver dag kan tages kærlig hånd
om de små og store udfordringer det er at vokse sig større og de lære verdenen at kende på en
omsorgsfuld og tryg måde. Det betyder at når de er 3 år, er de klædt godt på til at komme ud i den
store vide verden.
Vi har dagligt stor glæde af vores sparring med vores dygtige pædagoger som er ansat i dagplejen.
De er med til at højne at vi har et kompetent og højt fagligt pædagogisk niveau. De er altid til
rådighed hvis man har brug for at få vendt ting fra hverdagen.
Det ville være et stort tab for Lyngby Taarbæk kommune samt børn og forældre at bespare så meget
at dagplejen blev indskrænket til det som der er lagt op til.
Jeg er stolt af mit arbejde, jeg er stolt af at jeg møder forældre til børn jeg har passet, der mener at
det er min skyld at deres barn fungerer så godt i barnets videre liv i børnehave.
Det ville være en katastrofe at beskære os så kraftigt, det er jo en stor mærkesag at kommunens
børn kommer trygt og godt ud i samfundet og kan bidrage konstruktivt til det, når de bliver voksne.
Dagplejen skal være et dagtilbud på lige fod med vuggestue.
Vi skal jo leve op til at LTK vil være Danmarks bedste læringsmiljø ikk'??
Mange hilsner
Gitte Øholt
2830 Virum
Kommentarer
Publiceret: 10. Marts 2015 09:59
Læserbrev I det grønne område: http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/debat-bevar-vores-dagplejei-ltk/20150310/laeserbreve/150319932
Bilag 20
Lyngby den 18.maj 2015
Bevar Dagplejen,
Integreret institution? Det er da smart! Vi kan som forældre lige vippe ungerne af samme sted og
hente samme sted. Vi tog som forældre beslutningen om, at vores yngste skulle starte i vuggestue.
Det valg kom vi pænt til at fortryde.
Jeg (mor) skulle køre vores lille pige ind i vuggestue. Jeg var der sammen med hende de første
dage. Første gang jeg skulle gå fra hende græd hun selvfølgelig. Tænkte, at det jo er helt naturligt.
Som dagene går mærker jeg desværre ingen bedring og det gør ondt i hjertet, at hun er så "ødelagt"
når jeg skal gå. Hun spiser ingenting i vuggestuen - hun "sultestrejker" som personalet kalder det.
Ugerne skrider frem og der er ingen forbedring. Jeg går fra en sønderknust pige kl. ca. 9:30 hver
dag. (Alt efter om jeg lige hjælper til med at rydde op i vuggestuen inden mit barn kan afleveres)
Hun bliver tilbudt mad kl.: 10:15 - 10:30 og herefter lagt til at sove. Hun sover ca. 1½ time. Et par
enkelte dage tog hun 3 timer. Jeg henter hende hver gang straks efter, at hun er vågnet. Det betyder
altså, at hun er vågen 1 time - maks 1½ time i vuggestuen! På hendes "gode" dage hvor hun har
været glad - har hun siddet og leget i sin barnevogn (selvfølgelig fastspændt). (Barnevognen er et
pædagogisk redskab)
Jeg kunne mærke på mig selv, at det her slet ikke tiltalte min datter og heller ikke mig. Efter 1½
måned var hun stadig ikke kørt ind. Hun var der i meget få timer (til alt "held" er jeg arbejdsløs).
Det hele kulminerer en torsdag. Jeg sætter mig med min datter - som jeg plejer - inde på stuen. Der
er ingen pædagoger - de skal nemlig til møde. Der render en pædagogmedhjælper rundt med et
grædende indkøringsbarn. 11 børn leger/slås/whatever på gulvet. Til de børn er der 1 vikar. Ud af
de 11 børn er et af dem OGSÅ et indkøringsbarn. (Ergo er der tre indkøringsbørn på samme tid ingen pædagoger) Min datter knuger sig ind til mig og vender sig bort når vikaren ser på hende.
Vikaren siger pænt til mig (jeg har siddet der i ca 20. min) at jeg bare kan aflevere til hende når jeg
skal gå. Jeg ser på min datter og ved I hvad? Jeg kunne FANDME ikke få mig selv til at gå fra
hende. Jeg går ud i garderoben og begynder at give min datter tøj på. Det her vil jeg ikke være med
til. Pædagogmedhjælperen går stadig rundt med den her ulykkelige dreng (moderen til drengen
spurgte mig på et tidspunkt om min datter stadig græd når jeg gik..."øøøhhhh ja desværre" - hvad
skulle jeg sige til hende?) Pædagogmedhjælperen spørger om jeg går hjem. Til det svarer jeg, at jeg
jo ikke har nogen at aflevere mit barn til. Vikaren skal da ikke have ansvar for 12 børn inklusiv 2
indkøringsbørn. Hun siger til mig: "Ja vi kan jo ikke bede forældrene om at blive hjemme med
deres børn" - Det har hun fuldstændig ret i - vi betaler for at få vores børn PASSET!
Jeg kommer hjem og min datter liver helt op og går straks i gang med at lege med sit legetøj. Mor
her bryder fuldstændig sammen. Jeg ringer til min gamle dagplejemor som min store datter var hos!
Jeg ringer til kommunen og ja - jeg beder om dagplejeplads ASAP! Desværre havde min søde
dagplejemor Rikke ikke plads, men får tilbudt en lige så vidunderlig dagplejemor Helle. Dog først
fra midten af måneden - ergo må jeg holde min datter hjemme i 16 dage, selv om jeg har
vuggestueplads. (Selv om man er ledig, har man forpligtelser der skal overholdes og det er svært
når man er nødsaget til at hive sit barn ud af vuggestuen!)
Jeg får et kontaktmøde med Helle. Fortæller hvordan forløbet har været og at jeg er en smule
usikker ved pasning af min lille pige. Min datter er kørt fuldstændig ind efter en uge. Jeg får sendt
billeder af en glad pige der leger OG spiser. (Ja I læste rigtigt - hun spiser - meget endda, men det er
nok de hjemmebagte bollers skyld) Jeg har en glad pige hver dag nu! Hun er i hjemlige omgivelser
hver dag og er så glad for sin dagplejemor. Jeg afleverer og henter hos samme fantastiske menneske
- min datter stortrives!
Hvad kan vi som forældre så lære af det? Dagplejen SKAL bevares. Ikke alle børn kan klare store
"ikke-hjemlige" institutioner - hvor de ikke har den samme "kontakt" person hele dagen. Ikke alle
børn kan klare det støjniveau der åbenlyst jo er, når mange børn er samlet på et sted. Jeg er dog
sikker på en ting - ALLE børn kan klare sig hos en vidunderlig dagplejemor!
BEVAR DAGPLEJEN --> Det er trods alt vores børn det handler om - vores fremtid
Venligst en NU tilfreds mor
- Forresten - ikke flere børn fra hverken min søster eller jeg, hvis vi kun har vuggestuen som
valgmulighed! Samfundet mangler børn - det ved vi!
Bilag 21
Att.: LTK
Vi skriver til Jer, idet vi gennem en årrække med stor tryghed og tillid har gjort brug af
dagplejeordningen i Lyngby-Tårbaak Kommune. Dels har vores ældste søn været tilknyttet
ordningen ved Pia Ladefoged fra første færd, indtil han skulle påbegynde børnehaven, og dels har
vores yngste søn nu også glæde af den trygge og kærlige hverdag hos Pia.
Det er ikke ukendt for os, at der hele tiden drøftes tilpasninger og nedskæringer for en række
pasningsmuligheder inden for kommunen og det er netop i denne anledning vi ønsker, at
kommunen også fremover først og fremmest tager hensyn til de yngstes særlige behov. Dette vel og
mærke de helt basale og nødvendige behov for, at blive mødt med kærlighed, nærvær og tryghed
frem for trængsel, underbemanding og alt for høje pasningskvotienter.
F.s.v.a. fordelingen af borgernes skattekroner har det altid været vores indtryk, at især LyngbyTårbæk Kommune – i denne sammenhæng - har tilgodeset og forstået mennesket, som helhed.
Dette på en sådan vis, at der tages hensyn til såvel yngre som ældre, hvormed det ikke overlades til
tilfældighederne om eksempelvis barnet fra sine allerførste år, naturligvis skal have det bedste
udgangspunkt for, at være rustet optimalt for sin videre færd i tilværelsen.
Vi håber virkelig som forældre og som mennesker der har valgt, at leve vores liv her i kommunen,
at denne også fremover bibeholder en pasningsordning som dagplejen på de nuværende vilkår.
Dette således, at det frie valg altid respekteres og især hvor det giver mening og bevirker det bedste
udgangspunkt.
Mvh, Julie P. Jensen og Thomas C. Hansen
Bilag 22
Bevar dagplejen
Vi synes det vil være et stort tab for børnefamilier i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis antallet af
pladser i den kommunale dagpleje reduceres så kraftigt, som der er lagt op til.
Begge vores døtre er blevet passet i dagplejen af en fantastisk, kompetent og dybt engageret
dagplejer. Dagplejens force er det lille trygge miljø, hvor der er plads og ro til, at det enkelte barn
bliver set og hørt. Det er et pasningstilbud af høj kvalitet og med en god normering. Ens barn er
sammen med den samme voksne fra det bliver afleveret om morgenen til det bliver hentet om
eftermiddagen.
Begge vores piger knyttede stærke bånd til både dagplejer og til de andre børn i gruppen. Den
yngste knyttede så tætte bånd til et af de andre børn, at de to piger jævnligt kommer på besøg hos
hinanden, selvom de nu er startet i hver sin børnehave. Vores datter omtaler den anden pige som sin
bedste ven.
Det at den samme person er sammen med barnet dagen igennem gør, at man får et fyldigt referat af
barnets dag, når man kommer og henter det. Der er altid helt styr på hvor meget og hvad barnet har
spist, hvor længe det har sovet, hvad det har sagt eller gjort af små finurlige ting mm.
I denne tid, hvor politikerne år efter år byder på nye forringelser og flere og flere børn per voksen i
daginstitutionerne, må vi stå sammen om at bevare dette helt unikke pasningstilbud til vores børn.
Det siges at dagplejen er dyrere end de øvrige pasningstilbud, der er i Lyngby-Taarbæk kommune,
men man får sandelig noget for pengene!
Anders Keldsen & Johanne Hillerup.
Bilag 23
Til medlemmerne af Børne- og ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk kommune
I 2012 havnede vores ældste søn ved et tilfælde i den kommunale dagpleje. Det var faktisk af nød.
Vi havde ikke fået plads i en daginstitution på det tidspunkt, hvor vi havde brug for det og fik i
stedet tilbudt en plads hos en lokal dagplejer. Den venlige dame på pladsanvisningen fortalte os, at
dagplejeren hed Pia og boede 2 min. fra vores bopæl.
Allerede fra første besøg kunne vi fornemme, at Pia ikke bare er en rutineret dagplejer med styr på
børnene, hun er også en dedikeret dame, der går op i, at børnene får sund mad, lære at behandle
hinanden pænt og i det hele taget tager aktivt del i børnenes udvikling og opdragelse.
Oplevelsen med vores første barn i dagplejen har været så god, at vi ikke var et sekund i tvivl om, at
vores anden søn skulle sendes samme vej. Faktisk kunne vi slet ikke forestille os, at det kunne være
anderledes og valgte, at betale for pladsen i fire måneder før vores behovsdato for at være sikre på
at få den.
Og det er ikke kun Pia. Ordningen med gæstedagplejere og legestuen har givet os et godt indtryk af
mange af de andre dagplejere, som vi med ro i sindet har efterladt vores børn hos.
For os er fordelen ved den kommunale dagpleje, at de helt små børn møder et trygt og roligt miljø,
hvor de kan vænne sig til hverdagen uden far og mor. Forholdet mellem børnene i den enkelte
dagplejers gruppe bliver hurtigt rigtigt godt, og de får meget ud af de tætte relationer. I legestuen,
hvor dagplejerne mødes en gang om ugen, lærer børnene at begå sig i en større gruppe, og de store
børn har stor glæde af at få lov til at lege med børnene fra de andre grupper.
Med vores rigtig gode oplevelser med den kommunale dagpleje står vi helt uforstående overfor
kommunens overvejelser omkring nedskæringer på området. Vi håber, kommunen vil genoverveje
mulighederne og sørge for, at der også i fremtiden bliver plads til en tryg og rummelig ordning som
den kommunale dagpleje.
Med venlig hilsen
Ida Katrine Linnemann og Rune Rogren, Frem 8
Bilag 24
Virum d. 17/3-2015
Kære Børne- og ungeudvalg
Vi er forældre til et af de ca. 160 børn, der lige nu bliver kigget godt efter i Lyngby Taarbæk
Kommunes Dagpleje. Faktisk startede vi ud med, kun at ville have vuggestue til Benjamin men
kunne ikke få det. Faktisk kunne vi slet ikke få en plads i Virum, hvor vi bor.
Vi blev henvist til én plads…. hos en dagplejer i Lyngby…!!
Og det er det BEDSTE, der kunne ske for os. Benjamin viste sig at have meget svært ved at starte
op i dagtilbud, og vi er overbeviste om, at det fik så godt og hurtigt et udfald, som det har, fordi vi
fik en dagplejeplads. At det var den samme voksne, der tog imod hver morgen, de samme få børn
Benjamin skulle forholde sig til, og de varme hjemlige omgivelser, han skulle lære at kende, gjorde
at han forholdsvis hurtigt vænnede sig til livet uden mor og far.
Selv da vores dagplejer skulle have fri kort efter vores opstart, blev der gjort alt for, at Benjamin
skulle finde sig til rette. Med vikarordningen i Lyngby Taarbæk Kommunes Dagpleje var det muligt
at Benjamin kun skulle forholde sig til en anden voksen end den faste dagplejer.
Det var muligt, at blive væk fra legestuen i de første uger, til Benjamin var faldet til og var tryg ved
sin dagplejemor og de andre børn. I en vuggestue havde det ikke været en valgmulighed.
Som det er nu følges Benjamin med de samme børn, hvilket giver en ro og tryghed, som Benjamin
har haft rigtig godt af. Det er kun i yderst pressede situationer, at Benjamin og de tre andre børn
bliver delt ud på flere dagplejere. Og som forholdene er i dagplejen i dag, har Benjamin altid mødt
den, der skal passe ham inden, og det er fortsat i mindre og trygge rammer.
Endnu en kæmpe force i Dagplejen er, at vi altid ved, hvad der er hændt Benjamin i løbet af dagen.
Det er den samme voksne, der modtager om morgenen og afleverer om eftermiddagen, hvilket giver
en meget tæt kontakt og dermed en lettere dialog, også hvis der er problemer, som ellers kan være
lidt svære at tage fat på. Alt andet lige er risikoen for fejlkommunikation betydeligt mindre, når
informationer ikke skal gives videre og dermed risikere at gå tabt.
Endelig oplever vi, at Dagplejen går højt op i, at komme ud på tur hver dag. Stort set uanset vejr og
vind kommer børnene på gåtur hver formiddag og gerne på legeplads om eftermiddagen i de gode
måneder af året. De kommer rundt i byen og ikke kun ud på den samme legeplads dag ud og dag
ind.
Med venlig hilsen
Aske og Anita, Virum
Bilag 25
Til Børne- og ungeudvalget
UFORSTÅENDE….!!!!!
Det er vel det mest rammende ord jeg kan komme på.
Lyngby Taarbæk Kommune er glade for DTU. Der udbygges og udvides og Lyngby er med på
landkortet som en videns by og videnskabs by.
Med til det hører rigtig mange udenlandske studerende, professorer og arbejdere, og mange af dem
har familie og små børn.
Lyngby Taarbæk Kommune laver glad og fro aftale med Microsoft, og de får lov at bygge et nyt
hus på Kanalvej.
Med til det hører udenlandske medarbejdere, hvor nogle af dem vil have familie og små børn.
Hvor mange af dem, tror I vil rose Lyngby Taarbæk Kommune for at afskaffe dagplejen med den
kapacitet, den har i dag??? Afskaffe muligheden for at rumme de små flersprogede børn, der
kommer hertil sammen med deres, ikke dansk talende, forældre…..
Når disse børn bliver anbragt i institutioner, hvor en voksen må have ansvar for et tocifret antal
børn alene, vil de uværgeligt blive overset, være meget længe om at falde til og få svært ved at lære
sproget. Det vil påvirke dem op igennem deres barndom og på længere sigt koste kommunen flere
penge at reparere på, end det ville have kostet at holde en dagplejeplads kørende.
Og hvad med de børn, der af den ene eller den anden årsag, har behov for ekstra omsorg eller
opsyn. Hvis vi begynder at inkludere børn allerede mellem 0-3 år, så går det galt. Det virker ikke
for de større børn i skolen og det vil ikke virke på de små børn i dagpleje og vuggestue alderen.
Der SKAL i Lyngby Taarbæk Kommune være mulighed for at vælge det bedst mulige tilbud til et
hvert barn ud fra dets specielle behov, hvad enten det er medfødte behov eller behov, der er opstået
i kraft af familiesammensætningen og etnicitet. De omkostninger det ellers vil få, både
menneskeligt og økonomisk, mener jeg ikke Lyngby Taarbæk har råd til. Vores omdømme som en
god og familievenlig kommune, med gode og fornuftige valgmuligheder, vil blive ødelagt og
kommer til at koste os skatteindtægter, når borgerne begynder at søge mod bedre kommuner.
Man kan ikke tvinge borgere til at aflevere der ”guld” et sted, der ikke rummer det. Så finder de
andre steder at bo.
Det er ikke fordi, jeg kun er fortaler for dagplejen, men jeg mener ubetinget, at vi skal bibeholde
mulighederne for at kunne vælge. Det er valgmulighederne, der gør Lyngby til en attraktiv by at
flytte til. Det kan lige så vel være at et barn har brug for at flytte fra dagpleje til vuggestue pga.
familiens dagsrytme eller lignende, men det kan også være et barn, der viser sig at få brug for den
meget tættere og mere familielignende omsorg, som dagplejen kan levere i forhold til en institution
med næsten 20 børn pr voksen.
Det, jeg mener, er vigtigst er, at vi i Lyngby Taarbæk kommune fortsat kan tilbyde valgmuligheder.
At vi ikke lukker af for noget, der er godt blot for at spare lige her og nu. Det bliver ligesom at tisse
i bukserne for at holde varmen, og det er som bekendt ikke særligt lønsomt.
Stop med at tænke så kortsigtet og red vores kommune fra at begå en kæmpe fejl. Vi har i dagplejen
en samling meget kompetente, engagerede og veluddannede personale, som det vil være en stor fejl
at smide på gulvet. Vi har brug for et vifte af tilbud ikke kun på lokationer men også på indhold.
JEG FORSTÅR IKKE BESLUTNINGEN og jeg mangler stadig at høre eller læse de overbevisende
argumenter. De er der ligesom ikke.
Venlig hilsen
Lena Edholm
Mor til Nadia, der i den grad har haft fordel af valgmulighederne i Lyngby Taarbæk Kommune
igennem sit indtil videre 14 årige liv.
Bilag 26
Hej
Vi er en familie på mor, far og 4 børn mellem 1 og 17 år. Vi har selvsagt mange års erfaring med at
få passet vores børn.
Vi har haft børn i store og små institutioner, hos privat og offentlig dagplejer i Danmark og i
udlandet. Heldigvis for det meste gode oplevelser, som vi er meget taknemmelige for.
Og det er ikke tilfældigt hvad der har gjort pasning af vores børn til en god oplevelse. Den alt
afgørende faktor for at vores børn har følt sig trygge og været glade, er den personlige nærværende
kontakt til en primær omsorgsperson. Og det er lige præcis det vi får i rigt mål hos dagplejen her i
Virum.
De to ældste børn blev passet i vuggestuer, mens vi med fuldt overlæg valgte dagpleje til de to
yngste. Det har været en succes på alle planer. Ikke alene har vi oplevet meget omsorgsfuld og
nærværende pasning af vores børn, men også haft stor glæde af den gode, udviklende daglige dialog
med dagplejeren. Dertil har vores børn passet i dagplejen haft langt færre infektioner end deres
søskende passet i vuggestue (De har alle haft astmatisk bronkitis i de første leveår, så sygedage har
virkelig været en stor belastning for både børn og forældres trivsel)
Det er både trist og uforståeligt at Lyngby Tårbæk ønsker at nedprioritere og skære i den meget
velfungerende dagpleje her i kommunen. Det er jo netop her vi oplever at kommunen er super
serviceorienterede ved at give os et dagtilbud skræddersyet til vores børns behov. Hvorfor ikke
bruge dagplejen til at udvide servicen og f.eks. Indføre mulighed for deltidspasning, som man har i
udlandet? Netop dagplejen har en fleksibilitet, der gør det muligt at tænke ud af boksen, og styrke
kommunens service, frem for at begrænse den.
Lad dagplejen bestå, så der fortsat er personlig kontakt, nærvær og kvalitet til vores små børn.
Med venlig hilsen
Malene Ronnenberg Kirk
Parcelvej 1742830 Virum
Bilag 27
Kære Maria,
Jeg ved ikke om det allerede er for sent, men vores dagplejemor fortjener denne mail – ligesom de
andre vi møder i legestuen. Disse mennesker yder en kæmpe indsats 5 dage om ugen, hvor mor og
far er på arbejde, men sørger for at give den trygge familiefølelse til vores lille guldklump.
Vores dagplejemor Britt har givet vores lille August en rigtig tryg start på “arbejdslivet”. Hun har
givet sig tid til at rumme alle hans særlige behov og vaner, har taget ham med i haven hvor de har
ordnet og plantet, har lært ham at spise nye ting – og til tider lavet hans yndlingsmåltid... Listen er
lang. Derudover har Britt to store børn, som har taget imod August med åbne arme. De leger,
krammer og hygger sig. August har været dobbelt heldig ikke kun at have fået en fantastisk
dagplejemor, men en fantastisk dagplejefamilie.
De bedste hilsener fra
Helle Espersen
Med venlig hilsen
HELLE GRY ESPERSEN
Kreativ layouter
Vallensbæk Torvevej 9
2620 Albertslund
Denmark
Telefon +45 8838 3030 | www.republica.dk
Bilag 28
Kære forældrebestyrelse/Maria Blum Krell-Jørgensen
Jeg har desværre hørt om besparelserne i Lyngby-Taarbæk kommune som kommer til at gå ud over
dagplejerne i kommunen. I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at fortælle vores historie og
hvorfor vi til en hver tid vil vælge dagpleje igen.
Da vi ventede vores søn havde vi skrevet ham op til de institutioner (vuggestuer/integrerede
institutioner) som lå mest bekvemt for os. Da kommunen så ringede og sagde at vi havde fået en
dagplejeplads i stedet for var vi slet ikke forberedt men tog imod tilbuddet efter at have mødt
dagplejeren, og gudskelov for det!!!
Da vores søn begyndte at få fast føde blev det hurtigt klart for os at han nok ikke var klar på
daværende tidspunkt, som andre børn normalt er. Han var dagligt ved at blive kvalt i maden og en
dag gik det næsten galt. Han fik maden galt i halsen og blev livløs. Vi fik dog banket liv i ham igen
men var selvfølgelig ude af os selv. Dagen hvor han skulle starte i dagpleje var vi rædselsslagen
over at en anden nu skulle give ham mad. Vi havde en snak med dagplejen hvor vi gjorde udtryk for
vores bekymring. Dagplejen var meget forstående og gjorde alt hvad hun kunne for at vores søn
skulle have varieret mad trods dette problem med fejlsynkning/kvælning. En dag gik det dog også
næsten galt i dagplejen men dagplejeren handlede hurtigt og som forventet og fik det ud igen. Den
dag i dag er vi lykkelige for at vi ikke havde fået en vuggestueplads med 25-30 børn og stressede
pædagoger der selvfølgelig ikke kan have et øje på alle børn hele tiden. Jeg tør slet ikke tænke på
hvis han havde siddet i blandt 20 andre børn og ikke lige var blevet set på det rette tidspunkt. Og jeg
er ikke sikker på at jeg havde turde sende min søn i vuggestue med den udfordring vi stod overfor.
Stadigvæk i dag, hvor vores søn er 15 måneder har han svært ved at spise og skal have lidt mindre
stykker end de andre, men dagplejeren gør alt det rigtige og viser kæmpe støtte til os forældre
samtidig med at hun udfordre vores søns spisemønster på en forsvarlig måde.
Vuggestuer kan være rigtig gode for nogle børn/forældre men mindre gode for andre som os der har
lidt udfordringer at kæmpe med. Jeg synes bestemt at forældrene skal have muligheden for at
vælge. Og hvis ikke dagplejerne var populære var de vel allerede skilt fra? Jeg ved at bugetter
bliver revurderet hele tiden og at der skal spares hvor spares kan. I vores tilfælde er jeg dog dybt
taknemlig over at vi kunne få lov til at få vores søn i dagpleje. Og om muligt ville jeg vælge den
samme dagplejer til kommende børn.
Nogle gange skal man gå på kompromis, men ikke med børn – jeg betaler gerne lidt ekstra for at
vores søn kan få den støtte og omsorg han har brug for i en dagpleje når vi ikke har mulighed for at
passe ham der hjemme. Jeg håber inderligt, at kommunen vil se på nedskæringen igen og revurdere
antallet af afskedigelser.
Venlig hilsen
Maria Wulff-Nielsen
Bilag 29
Hvorfor dagpleje?
Fordi, dagplejen giver vores lille datter rolige og vante rammer, med de samme børn og samme
voksen.
Den ro, det giver, for helt små børn, at kunne udvikle deres sociale færdigheder og sociale
relationer, når der kun er få at forholde sig til, noget noget som kun dagplejen kan tilbyde - og
bestemt ikke stor-institutioner.
En nedlæggelse af dagplejen, vil gøre kommunen mindre akttaktiv som arbejdsplads - og ønsker
man virkelig det, med bla Microsoft og Mærsk som nye virksomheder.
En rig og innovativ kommune, skal kunne tilbyde, forskelligeartede pasningstyper til ligeså
forskelligartede behov - både børnenes, som også forældrenes.
-Anders Mehlbye
Mobil: + 45 3135 1290
Bilag 30
Til rette vedkommende.
Vores dreng har gået i den kommunale dagpleje i Lyngby-Taarbæk kommune de sidste 2 år, og det
er med forfærdelse, at jeg nu erfarer, at kommunen vil skære ned i dagplejen.
Dagplejen har simpelthen været det BEDSTE valg, som vi nogen sinde har taget for vores dejlige
dreng, for der har han kunne få lov til at vokse og føle sig tryg og sikker og blive elsket, når vi ikke
har kunne være om ham pga. arbejde.
Hos vores faste dagplejemor og hos virkarerne har vi ALTID mødt varme og støtte, og vores dreng
har følt sig helt tryg allerede fra de første uger der. Der har været et roligt og trygt miljø, hvor han
har kunne udvikle sine sociale kompetencer i sit eget tempo, uden at blive overstimuleret og bange,
da der aldrig har været mere end 5 børn ad gangen, og i den ugentlige legestue har han stille og
roligt kunne udvide sin bekendskabskred.
Det vil simpelthen være det STØRSTE tab, hvis dagplejen bliver reduceret, for det er simpelthen
det bedste dagtilbud, man kan finde, og hvis vi nogen sinde får brug for det igen, er der igen tvivl
om vores valg. Vi vil VÆLGE dagplejen.
Vi håber, at disse ord vil blive taget i betragtning.
Med venlig hilsen
Hans-Jørgen Kirstein og Sidsel Antonia Larsen
Frederiksdalsvej 21, 1, sal. Virum.
Bilag 31
Til forældrebestyrelsen i dagplejen i LTK, Maria Blum Krell-Jørgensen
Med denne mail, vil vi gerne give udtryk for, at vi er MEGET kede af at besparelserne på børne- og
ungeområdet i LTK kommer til at gå ud over dagplejen. Vi har vores søn i dagpleje i Virum og er
meget tilfredse med det. Vi ser en glad og harmonisk dreng, når vi kommer og henter ham og ser at
han har gavn af at være et sted, hvor der er færre børn og mere ro på. Vi oplever, at den tætte
kontakt til dagplejemoderen gør ham tryg og glad og vi har ingen problemer overhovedet. Også
indkøringen var fuldstændig uproblematisk. Det er set med vores øjne helt tæt på. Men hvis man ser
i det store hele, hvor er det dog trist og ubehageligt at alt ting skal rykkes sammen i større enheder,
således at den personlige, nære kontakt mellem mennesker træder i baggrunden for at spare penge
inden for så vigtigt et område!!!!!!
Med venlige hilsener
Casper Juul Andersen
Lise Søndergaard
Bilag 32
Kære Maria
Vi vil meget gerne fortælle, hvorfor vi er utrolig glade for dagplejen, og håber ikke det er for sent,
at mailen bliver sendt videre.
Vores datter Salome på halvandet har gået i dagpleje hos Lone i ca. et halvt år.
Lige fra første besøg kunne vi mærke, at Lone gjorde sig særligt umage med at skabe god kontakt
til vores datter. Netop dette betød enormt meget for den videre trivsel, og Salome græd meget lidt i
sin indkøringsperiode. Vi har oplevet at denne trygge tilknytning, og de faste og rolige rammer i
dagplejen, har haft afgørende betydning for Salomes trivsel. I dag glæder hun sig hver morgen til at
komme afsted og spørger " Lone, Lone?":)
Vores datter har altid skulle bruge lidt tid på at komme ind på nye voksne, og det er der på en særlig
måde taget hensyn til i dagplejen. Samtidig lærer hun at fungere i større sociale sammenhænge i
legestuen. Vi oplever også, at der bliver taget hensyn ved sygdom, så Salome så vidt muligt
kommer ud til en anden kendt voksen.
Tempoet og stimuleringen er en anden i store institutioner. Det ved jeg (mor til Salome) fordi jeg
selv har arbejdet i flere forskellige institutioner. Især de helt små børn kan komme i klemme i en
verden der er egentlig er "for stor" til deres alder og udvikling.
Denne mail skal ikke handle om smagsdommeri - om dagplejen er bedre end institutionerne eller
omvendt. Men vi vil blot appellere til, at vi imødekommer den mangfoldighed af børn med
forskellige personligheder og behov, som nu engang er virkeligheden.
Lyngby kommune nedlagde allerede for år tilbage den ordning som gjorde, at forældre kunne vælge
at passe eget barn mod betaling. Nu vil man også skære ned i dagplejen. Er det virkelig vejen frem,
at alle vores børn skal enspores i store institutioner fordi det er billigere for kommunen? Bør det
ikke være en del af vores stolthed som samfund, at vi giver forældrene den bredeste vifte af
valgmuligheder, så de kan beslutte, hvad der er den bedste løsning for deres barn? Hvilke børn får
vi ud på den anden side, hvis vi ikke giver plads til forskelligheder?
Med venlig hilsen Lene og Christian Dalsgaard Thomsen
Bilag 33
Jeg kan til min forfærdelse læse, at I i Børne- og Ungeudvalget overvejer at skære kraftigt på
dagplejen i kommunen. Det vil være et stort tab for både kommunen og kommunens børn, hvis I
vælger at beskære dagplejen. Vi håber også vores kommende børn får muligheden for at gå i
dagpleje.
Vi havde egentligt tænkt at vores søn Vilhelm skulle gå i vuggestue, men efter at have besøgt
dagplejer og vuggestuer var vi ikke i tvivl han skulle i dagpleje. Han skulle ned til Annette og have
den ro og det nærvær det giver at være i et rigtigt hjem fremfor vuggestuerne. Vuggestuerne havde
flinke pædagoger, men lydniveauet var meget højere og nærværet i den store børnegruppe var langt
fra det samme.
Vi har nogle hjertevarme og engagerede dagplejere i Lyngby-Taarbæk og særligt kender vi
Lundtofte/Hjortkjær, hvor vores søn Vilhelm, der lige er fyldt to år, går. Dagplejerne formår at
skabe et godt miljø for børnene og give dem gode oplevelser og nære venskaber. Vilhelm nyder
hver eneste dag og råber begejstret ”Annetteee” når vi nærmer os hans dagplejemor. Vi har det
godt med at aflevere ham hos Annette frem for i Institutionen.
Dagplejen er ikke kun Annette. Det er også et fagprofessionelt netværk. Dagplejerne mødes i
legestuen eller laver aftaler, hvor børnene leger sammen, så når Annette har ferie er vi trygge ved at
aflevere ham hos Inez, Janne eller en af de andre dagplejemødre som han kender. Vi har en rigtig
god dialog med den tilknyttede dagplejepædagog, der skaber en ro i maven ved blandt andet at
henvise os til motorikhuset.
Jeg har læst mig ned i referaterne fra møderne i Børne- og Ungeudvalget. Jeg kan se I overvejer at
nedlægge 50-60 dagplejepladser eller helt op mod 80-100 dagplejepladser ud af de kun 140 pladser
og sende dem i den nybyggede storinstitution og muligvis bygge en helt ny institution til 11 mio.
kr.. Det sker for at finde besparelser på opmod 3,3. Det vil sige den relativt lille dagpleje i
kommunen skal stå for 3,3 mio. ud af besparelsen på 13,3 mio. kr.
på hele det samlede børne-og ungeområde! Det er ikke fair. Det må være muligt at finde andre
måder at få budgettet til at hænge sammen. Vi leverer gerne en pakke bleer om ugen, hvis det kan
sikre, at vores kommende barn også vil få mulighed for at gå i dagpleje.
Julie og jeg flyttede til Kommunen i 2010. Vi flyttede hertil fra Nørrebro, fordi vi mente, at det er
en god kommune, der tænker på og inddrager dens borgere. Vores eneste kontakt med kommunen
er via dagplejen. Vil kommunen virkelig gøre det, som forskerne fraråder i disse tider: skabe
kæmpestore institutioner som er kendetegnet ved alt det modsatte af dagplejen? Det undrer os. Jeg
håber I vil tage den rette beslutning og bevare dagplejepladserne for Lyngby-Taarbæks små
borgere.
Med venlig
hilsen
Anders Pall Skött, Sverigesvej 18B, 2800 Kgs. Lyngby,
Lundtofte
Virum d. 28.05 2015
Høringssvar vedrørende effektiviserings- og omstillingskatalog 2016-19
Nr. DA3 Dagplejereduktion
I Lyngby-Taarbæk kommune vil man gerne kendes for Danmarks bedste læringsmiljøer med fokus på
kerneydelsen i viften af skoler og dagtilbud. Heldigvis har man gennem 50 år netop haft en dagpleje,
som opfylder disse krav og derfor har ligget højest i brugertilfredshed. I dagplejen dyrker vi
mangfoldigheden, rummeligheden og de inkluderende miljøer. Der er altid tid til nærvær og omsorg
for det enkelte barn og stort fokus på synlig læring ved hjælp af en didaktisk tilgang og dermed
refleksion over egen praksis.
En loyal og stabil medarbejder stab er et stort aktiv når forandringens vinde blæser over kommunen
og man pludselig befinder sig i orkanens øje. Økonomiudvalget har endnu engang sat sig i spidsen for
at implementere politikkernes behov for en evig potentiale jagt. Dagplejen har redet den efterhånden
MEGET lange storm af, hvorunder vi blandt andet måtte tage afsked med vores leder gennem 20 år.
Trods dette har samtlige medarbejdere holdt fokus på kerneopgaven i forhold til børn, forældre og
forvaltning. Dagplejepædagogerne er vigtige i dette dagtilbud. Hun varetager et utal af opgaver fra
fokus på det enkelte barns udvikling til fokus på dagplejerens udvikling som medarbejder. Hun er
sparringspartner og sikrer kvalitet og læring på alle planer.
MED udvalget anerkender, at der i de forskellige scenarier er prioriteret en helhedsorienteret dagpleje
med egen ledelse og pædagoger. Med udvalget forholder sig dermed til scenarie 2b. med på sigt 80
pladser, 1 leder, 2 pædagoger og 3 vikarer. samt en kortsigtet besparelse opnået efter 4 år. Hvad
høringsmaterialet derimod er helt blottet for, er en vision for den fremtidige dagpleje. Disse modeller
vil på sigt betyde en langsom men sikker død for et unikt dagtilbud, hvor medarbejderne blot bliver
færre og ældre. En moderne dagpleje anno 2015 er et yderst tidssvarende og udviklende
pasningstilbud på linje med vuggestuer. Al nyere forskning peger på, at helt små børn har brug for et
trygt, overskueligt miljø med genkendelige og nærværende voksne.
Vi ønsker dialog og samarbejde i forhold til det fremtidige arbejde i dagplejen og, at vi også fremover
kan føle os inkluderet og anerkendt for vores særlige kompetencer.
På MED udvalgets vegne
TR Anne-Vibeke Søs Feilberg
På vegne af Bestyrelsen i Børnehuset Bulderby, formand for bestyrelsen Lisa Stolt Rasmussen. Tel: 61 77 68 07
Lyngby d. 29.5.2015
Høringssvar, angående ledelsessammenlægning af Børnehuset Bulderby og Lille
Ørholm
I forbindelse med strukturanalysen foreslår kommunen at foretage en sammenlægning på ledelsesniveau af
institutionerne Børnehuset Bulderby og Lille Ørholm; to integrerede daginstitutioner, beliggende dør om
dør.
Umiddelbart ser det indlysende ud; en mulighed for besparelse og en mere rationel drift af børneinstitutioner. I
det regnestykke vil kommunen spare 1 lederstilling.
Er kommunen klar over at Børnehuset Bulderby har noget helt særegent? Bulderby er blandt de institutioner
i kommunen med den højeste medarbejderanciennitet og det laveste sygefravær! Hvad siger det i sig selv
om medarbejdertilfredshed og trivsel? Vi frygter at det gode miljø i Bulderby vil lide skade, hvis vores leder
må vige i en ledelsessammenlægning. Det er en skam for medarbejderne, og fra forældrenes synspunkt, en
stor skam for vores børn.
Bestyrelsen vil med dette høringssvar, problematisere forslaget. Vi har indvendinger, som vi vil sikre os at både
politikere og Center for Uddannelse og pædagogik, overvejer.
Når vi forholder os til en sammenlægning er vores perspektiv naturligvis på Bulderby, som er den institution, vi
kender. Vi ved ikke meget om Lille Ørholm, eller Lille Ørholms ledelse. Spørgsmålet er hvor meget politikere og
embedsmænd i virkeligheden kender til ledelsernes kvalitative ligheder og forskelle? Er det de samme
holdninger til medarbejderledelse og pædagogisk retning, som de to ledelser står for, eller forskelligt? Og hvad
vil der ske når to kulturer skal forenes under én leder?
Vi tror ikke på at ledelsesposten blot er en administrativ rolle, som omkostningsfrit kan bespares.
1. Vi mener at det at spare en leder væk, vil koste kommunen mange flere penge, end besparelsen
2. Vi har ikke tillid til at den høje kvalitet, som vi kender, vil blive bevaret, eller udviklet efter vores
kriterier, efter en ledelsessammenlægning
I det følgende vil vi redegøre for, hvad vi mener med høj kvalitet efter vores kriterier.
Ledelsens perspektiv på organisering af arbejdsopgaver, løsning af problemstillinger og holdning til læring og
pædagogik er afgørende! Derfor er ledelse afgørende for kultur, værdier og det kollegiale miljø. Ledelse
påvirker alle sociale relationer, alle beslutningsgange, alle handlinger og holdninger.
Derfor er ledelsen ikke bare en legoklods man udskifter. Vi ser det snarere sådan, at tager man en bærende
klods ud, må hele strukturen bygges om. En ombygning af de større burde tænkes som en investering; for at
bygge og opbygge noget nyt, må hele strukturen gentænkes. Billedligt kan man sammenligne med store
byggeprojekter. Måske en sådan investering vil betale sig på sigt? Måske. Men det er ikke kommunens plan at
investere. Planen er alene at spare. Vi tror på at det kommer til at koste mere, i penge og menneskelige
ressourcer, fordi kommunen ikke har indset, hvad der sker når man sparer en leder væk.
På vegne af Bestyrelsen i Børnehuset Bulderby, formand for bestyrelsen Lisa Stolt Rasmussen. Tel: 61 77 68 07
Lyngby d. 29.5.2015
Det er en kendt sag at ledelse har afgørende betydning for trivsel, tilfredshed og arbejdsmiljø. Ligeledes at
ledelse har betydning for graden af sygefravær. Det er også en kendt sag at omstruktureringer og
organisationsændringer medfører usikkerhed for medarbejdere og utilfredshed. Derfor påvirker
organisatoriske omstruktureringer sygefraværet negativt – med deraf personlige tab for den sygemeldte til
følge, for slet ikke at tale om de høje økonomiske omkostninger for organisationen.
Den minimale besparelse på 1 lederløn, vil hurtigt blive ædt op af omkostninger til sygefravær. Sygefravær,
som er forventelige i forbindelse med enhver organisatorisk ændring. Men det er værd at bemærke at
kommunen, i stedet for at bruge en institution som Bulderby som model for det gode arbejdsmiljø, foreslår
at ændre på organisationen, i stedet for at lære af eksemplet!
Bulderby er en populær institution, og har en lang venteliste! Mange af vores forældre fortæller at de bevidst
har søgt Bulderby. Mange forældre har også søgt Bulderby, for at flytte deres børn fra andre institutioner, som
de ikke var tilfredse med! Miljøet er særegent godt! Børnene trives, er glade, udvikler sig og lærer, i et positivt
og varmt miljø. Vi er flere forældre som ved af erfaring, at det kan man desværre ikke tage for givet! God
stemning og et godt læringsmiljø, kommer ikke af sig selv. Det er i høj grad LEDELSESBÅRET!!
Hvis kommunens medarbejdere har brug for en fornemmelse for, hvad pædagogisk kvalitet er, foreslår jeg
sammenlignende deltagerobservation i kommunens egne daginstitutioner – snus til stemningen, se på
børnene! Hvor tror I at det går godt? Se på Bulderby! Her er et eksempel på kvalitet! Og vi er sikre på, at hvis
man vil, kan det også kvantificeres, og fremvises som et godt eksempel, der kan følges i andre institutioner.
Bulderby har en innovativ ånd! Noget som kommunen, og nationen, i høj grad efterspørger, på hele børne- og
uddannelsesområdet. Medarbejderne kaster sig med stort gå- på- mod og nysgerrighed, ud i alt fra
aktionslæring, SAL og Science-projekter, og har dette forår også deltaget i et forskningsprojekt under DPU om
inklusion.
Derudover er et af Bulderbys særkender at bruge det æstetiske, som historiefortælling, drama, musik, natur og
skabende aktiviteter, aktivt i pædagogiske læreprocesser. Et fokus på det æstetisk-kreative, som det er særligt
for Bulderby at følge på så metodisk og reflekteret niveau!
Bulderby har igennem mange år erfaring med borgerinddragelse og frivillighed. Vi ved at Bulderby er anerkendt
for det i kommunen, og at institutionen i flere tilfælde har samarbejdet med jobcentret. Det er også godt for
børnene, fordi det giver en levende og åben institution, de erfarer forskellighed, mangfoldighed og lærer tillid
til mangfoldighed. På den måde har Bulderby allerede et inklusionsperspektiv, hvor de voksne også viser vejen
for rummelighed imellem voksne, og det er vigtigt for børns dannelse.
Kort sagt, mener vi at det er alt for risikabelt at ændre ved en så velfungerende institution som Bulderby, for en
minimal besparelse. En organisatorisk ændring vil være helt anderledes meningsfuld og konstruktiv i
forbindelse med en tiltrængt ombygning af hele institutionsområdet, på de to matrikler.
Høringssvar i anledning af kommunens planer om at slå Bulderby og Lille Ørholm børnehuse sammen
Det lyder umiddelbart meget fornuftigt at slå de to børnehuse sammen, hvis det betyder at endnu flere
børn i kommunen kan få gavn af Winniesofias, fantastiske børnehaveledelse. Det er lykkedes Winniesofia at
få skabt et børnehus, hvor de voksne ikke fører magtkampe med børnene. Hvis børnene ikke trives eller
ikke opfører sig ønskeligt, er det aldrig bare forældrene eller børnene, der er noget i vejen med. I Bulderby
arbejder man målrettet på at se, hvordan man selv kan ændre sin tilgang til børnene, så de dårlige
situationer undgås. Børnene bliver behandlet med respekt, og der er fokus på ikke at optrappe konflikter.
Winniesofia har en utrolig evne til at få det bedste frem i medarbejderne, der alle har egne ansvarsområder
og som virkelig gør det rigtig godt. Hun styrer sikkert institutionen efter sine høje etiske værdier og får alle
de generelle tiltag fra kommunens side implementeret loyalt i en positiv ånd af, at nu kan vi få chancen for
at lære noget nyt. Der er så mange teorier om, hvordan man skal håndtere børn kærligt og respektfuldt,
men alle der selv har børn ved, hvor svært det kan være i praksis ikke at insistere på, at man selv er rigtig
(ved bedst)og børnene forkerte i en konfliktsituation. I Bulderby funger det i praksis, der er en tydelig
voksenledelse, men børnene bliver ikke gjort forkerte, hvis de ikke passer ind i skemaet eller rytmen. I
Bulderby finder man fleksible løsninger, så ingen taber ansigt. Bulderby er i øjeblikket en lille oase for
børnene et sted, hvor børnene bliver bygget op og støttet i deres udvikling uden, at de bliver talt ned til.
Der er tale om en helt unik ånd og en høj etik i forhold til, hvordan man taler respektfuldt til børn.
Vi er ikke bare glade og tilfredse med Bulderby, vi taler jævnligt om, hvor fantastisk det er at vores yngste
datter får lov at gå i børnehave sådan et sted. Det er helt specielt, er ikke antallet af ture, børnene kommer
på, frugtordninger, stue inddelinger, de fysiske rammer eller den slags håndgribelige ting – det helt unikke
ved Bulderby er Winniesofias fantastiske ledelse, hendes ånd af respekt og mellemmenneskelig forståelse,
der trænger helt ud i den daglige kontakt mellem pædagogerne og børnene og pædagogerne og
forældrene.
En sammenlægning af de to børneinstitutioner, som giver flere børn lov til at vokse op i et miljø, hvor de
ikke bliver kritiseret eller gjort forkerte, vil virkelig være en rigtig god gerning.
En sammenlægning der mindsker Winnie Sofias mulighed, for at præge medarbejderne og børnene med
hendes høje etiske standard for, hvordan man skal omgås børn og forældre, vil virkelig være et stort tab.
Venlig hilsen
Helle Bitsch Bay
Kulsviervej 90
2800 Kgs. Lyngby
(Mor til Inge Bay, der flyttede fra Troldebo til Bulderby i maj 2013. )
Katastrofe at spare på ledelse i Bulderby!
Efter flere års uro og nedskæringer på børneområdet, foreslås der i
’Effektiviserings- og omstillingskataloget 2016-19’ en sammenlægning af ledelsen i
3x2 daginstitutioner herunder børnehusene Lille Ørholm og Bulderby. Det er jeg
som forælder nødt til at opponere kraftigt imod!
Gennem adskillige år har Børnehuset Bulderby været foregangsbillede for kommunens
institutioner og er blevet brugt som pragteksempel – også over for andre kommuner – på,
hvordan lavt sygefravær, stort engagement og inddragelse af frivilligt og socialt arbejde
kan gå hånd i hånd. Det store arbejde har især været båret af Bulderbys leder Winnie
Sophia Nielsen, som har formået at bringe børnehuset på ret køl – en opgave, som endda
blev formuleret af kommunen. Og det har hun i den grad evnet.
Børnehuset Bulderby har ualmindelig høj social kapital og usædvanligt lavt sygefravær.
Og den slags kommer ikke ud af ingenting, kære venner! På trods af nedskæringer og
besparelser, omstruktureringer af netværk og senest en trist fyringsrunde har
medarbejderne fundet sig i at blive flyttet rundt, de strækker sig og løber hurtigere helt
uden sygefravær, stress eller gnidninger. Alle giver en hånd med, er fleksible og børnene
har intet mærket til det psykiske pres, som medarbejderne har været under. Kvalitet,
stærke samarbejdsrelationer og tillid kan kun gennemføres, når ledelsen går forrest. I
Bulderbys tilfælde skyldes det det stærke, tillidsfulde samarbejde mellem ledelsen og
medarbejderne, som har skarpt fokus på kerneopgaven, nemlig vores børn. Det er der i
øvrigt forskningsbeviser for – senest en analyse fra CABI om fraværet på
daginstitutionsområdet, som dokumenterer, at god ledelse og kultur på arbejdspladsen har
afgørende betydning for lavt sygefravær.
Alt det satser I nu på et bræt for at spare nogle få hundrede tusinde kroner. I risikerer, at
ødelægge en fantastisk institution og et stærkt sammenhold ved at splitte en
velfungerende arbejdsplads, som er kommunens foregangsbillede i forhold til lavt
sygefravær og inddragelse af socialt og frivilligt arbejde for at spare en lederløn. Og så
beregner I jer oven i købet frem til i effektiviseringskataloget, at ”forslaget ingen
konsekvenser har for serviceniveauet”. Der, kære venner, er jeg simpelthen nødt til at
bede jer om at fremvise disse beregninger. Hvordan i alverden kan det ”ingen
konsekvenser have” at fjerne en leder? For selvom de to sammenlagte institutioner får en
leder i stedet for to, så bliver der jo dobbelt så mange medarbejdere og dermed halvt så
meget lederkontakt som før for den tilbageværende leder – ikke sandt? Hvilke
ledelsesopgaver er det helt konkret, I har regnet jer frem til, der kan undværes, uden at det
får betydning for personalet og serviceniveauet?
Det her kommer beviseligt til at blive dyrt i sygefravær, stress, uforudsigeligt arbejdsmiljø
og frustrationer over en ny organisation, som skal på plads. Og allerværst – det kommer til
at gå ud over vores børn. Så hold fingrene væk. Det er vores institution. Ikke jeres. Og vi
vil ikke have konsekvenserne af jeres lille besparelse.
På vegne af forældrene i Børnehuset Bulderby
Malene Mølgaard
Vejporten 40, Lyngby
[email protected]
Bilag: Vedlagt artikel fra Fagbladet Børn & Unge ’Bulderby vandt over sygefraværet’, som også
kan ses på
www.bupl.dk/iwfile/BALG-9PXB5G/$file/ALLESIDER_bornogunge_182014.pdf
Høringssvar vedr. DA1
Effektiviserings- og Omstillingskatalog
Fra forældrebestyrelsen i Lille Ørholm
Lyngby d. 29.5.2015
Ifbm effektiviseringsforslag herunder om sammenlægningen af de to børnehuse Lille Ørholm
og Bulderby, ønsker vi som forældrebestyrelse at udtrykke vores skepsis og modstand over
for det forslag, der er blevet fremlagt. Vi har følgende bemærkninger:
- Det er uklart, hvad vi som forældrebestyrelse egentlig skal forholde os til.
Vi tolker forslaget som en sammenlægning af udelukkende administrative opgaver, og et
ønske om at spare en lederstilling. Vi har dog svært ved at forstå, hvad man (både kommune
og institution) vil få ud af en sådan sammenlægning, da besparelsen ved den foreslåede
sammenlægning er minimal, og idet budgettet er gældende for hele tre sammenlægninger.
- Vi forstår ikke sammenhængen mellem en sammenlægning/effektivisering/ sparerunde og
Lyngby Tårbæks målsætning om at skabe Danmarks bedste læringsmiljø inden for
dagtilbudsområdet. Denne generelle målsætning matcher ikke en sammenlægning af
daginstitutioner.
Flere forskningsprojekter fra både Danmark og Norge, viser at sammenlægninger giver
dårligere institutioner, og at institutioner med færre end 50 børn har bedre kvalitet, sundere
børn og et bedre læringsmiljø. Anbefalinger fra flere forskere lyder, at en daginstitution skal
have maksimum 60 børn!1
- Vi er som forældrebestyrelse bekymret for, om dette forslag blot er en begyndelse på flere
sparetiltag, som vi antager naturligt vil følge med en sammenlægning – og som vi blot endnu
ikke er blevet orienteret om.
Vi har i Lille Ørholm og Bulderby to yderst velfungerende daginstitutioner, som er blandt de
bedst evaluerede blandt forældre i kommunen. Og vi har svært ved at forstå, hvorfor man vil
forringe dette, for at opnå en så lille besparelse, som man gør. De relativt begrænsede midler,
det drejer sig om, bør det være muligt at finde andetsteds end lige på børneområdet, som i
forvejen er presset til det yderste.
Som forældrebestyrelse ønsker vi mere tydelighed og klarhed om de overordnede visioner for
kommunens daginstitutionspolitik for fremtiden samt en plan for, hvordan kommunen konkret
agter at ville eksekvere målsætningen om at skabe Danmarks bedste læringsmiljø i
daginstitutioner.
I bedes venligst bekræfte, at I har modtaget dette høringssvar.
Mvh forældrebestyrelsen I Lille Ørholm
1
Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog, lektor og forsker i daginstitutioner ved Aarhus Universitet. Politiken, d. 19.
Maj. 2015.
Høringssvar fra Bestyrelsen i Brede Børnehave angående
Effektiviserings- og omstillingskatalog 2016-19
Det er Brede Børnehaves Bestyrelses forståelse, at det fremlagte Effektiviserings- og
omstillingskatalog omfatter alle de forslag, der sættes til høring i brugerbestyrelserne; og at det er
blandt disse forslag Kommunalbestyrelsen udvælger hvilke forslag, der skal implementeres i
budgettet for 2016-19. Skulle der mod vores forventning inddrages forslag i beslutningsprocessen,
der ikke er præsenteret i Effektiviserings- og omstillingskataloget forudsætter vi, at der bliver
igangsat en separat høringsproces for nye forslag inden den endelige beslutning tages.
Under forslag DA2 flyttes opgaver fra den enkelte kommunale daginstitution til en medarbejder i
forvaltningen. Vi forstår dette som en centralisering af de administrative opgaver, der relaterer sig
til den løn og regnskabsadministration, som for de kommunale institutioner ligger hos
forvaltningen. Vores institution og andre lignende institutioner samarbejder med private
administrationsselskaber, der varetager vores lønudbetaling og øvrige regnskab. Vi har derfor ikke
mulighed for at overgive de administrative opgaver og den kapacitet som forslaget foreslår fra vores
institution til en medarbejder i forvaltningen og derved opnå en tilsvarende besparelse i
ledelsestiden.
På vegne af bestyrelsen i Brede Børnehave
Camilla Gensby Badsted, formand
Brede Børnehave, Brede 81, 2800 Lyngby. Tlf. 45 28 57 70
Brede Børnehave, Brede 81, 2800 Lyngby. Tlf. 45 28 57 70
Børnehusets Askevængets Høringssvar Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver Kategori: 1. Proces‐ og ressourceoptimering Udvalg: Børne‐ og Ungdomsudvalget Aktivitetsområde: Dagtilbud Center: Center for Uddannelse og Pædagogik Kontaktperson: Erik Pedersen Vedr. Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver på Børnehuset Askevænget Grundlæggende stiller forældre og bestyrelsen i Børnehuset Askevænget sig kritisk over for forslaget om høringsbeskrivelsen. Høringsbeskrivelsen virker generelt ikke gennemtænkt. I høringsbeskrivelsen står der f.eks. ”i gennemsnit 4 timer ugentligt”. Forældrebestyrelsen mener ikke, at det er belyst hvor mange timer det vil være for vores institution (både før og efter en evt. sammenlægning)? Ligeledes er det også uklart præcist, hvori besparelsen ligger. Reduceringen af ledelsestiden i alle dagtilbud på 4 timer Der lægges i forslaget op til, at de administrative opgaver skal varetages fra centralt hold, således at den daglige leder ikke skal bruge tid på dette. Vi mener imidlertid, at mange af lederens administrative opgaver bruges på forhold, som ikke kan varetages fra centralt hold, da mange forhold kræver tilstedeværelse i og kendskab til institutionen; herunder fx. sygefravær, ferieplanlægning etc. I andre forhold vil der være tale om dobbeltarbejde, når den daglige leder skal give informationer videre til centralt hold, som så derefter skal effektuere efterspørgslen. Med andre ord vil der så være 2 personer inde over administrationen i stedet for den ene, daglige leder i institutionen, og det kan ikke karakteriseres som optimering af hverken tid eller økonomi. Vores konklusion: Reduceringen af ledelsestiden i børnehaven ved en sammenlægning af de to institutioner forekommer os at være noget hypotetisk, da der fortsat vil gå meget tid for den daglige leder ved at videreformidle budskaber til centralt hold, der af gode grunde ikke kan vide, hvad der er på færde i den daglige ledelse. Således vil der være tale om, at der sidder 2 personer med administrative opgaver i stedet for 1 daglig leder, og det kan dårligt betragtes som optimering. Samlet konklusion Børnehuset Askevængets forældrebestyrelse mener at centraliseringen af en del af ledelsesopgaverne vil skabe mere arbejde snarere end effektivisering, da den daglige leder nødvendigvis må bruge tid på videreformidling af diverse opgaver til centralt hold. Der henvises i øvrigt til vores høringssvar vedr. ledelsesmæssig Sammenlægning af dagsinstitutioner 3x2 Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Børnehuset Askevænget Børnehusets Askevængets Høringssvar
Titel: Sammenlægning af daginstitutioner 3x2
Kategori: 1. Proces- og ressourceoptimering
Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget
Aktivitetsområde: Dagtilbud
Center: Center for Uddannelse og Pædagogik
Kontaktperson: Erik Pedersen
Vedr. ledelsesmæssig sammenlægningen af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave.
Bestyrelsen og forældre i Børnehuset Askevænget stiller sig kritisk over for forslaget om en ledelsesmæssig
sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave og opstiller følgende kritikpunkter:
1. Børnehuset Askevænget – en institution præget af kontinuerlig forandring
1. maj 2014 blev Børnehuset Askevængets Anneks; en vuggestue med 10 børn, nedlagt og slået sammen med den
eksisterende vuggestue i Børnehuset Askevængets hovedhus. Dette var kulminationen på en langvarig politisk
proces, der varede fra foråret 2013. Den langtrukne proces resulterede i, at der fortsat blev visiteret børn til huset,
hvorfor Børnehuset Askevænget siden lukningen af Annekset har måtte arbejde med en overnormering af børn i
institutionen. Dette har først tilpasset sig 1. Maj 2015. Da nedlægningen af Annekset endeligt var en realitet indebar
det desuden afskedigelsen af 3 medarbejdere i Børnehuset Askevænget.
Denne langvarige proces har haft store konsekvenser for kvaliteten og læringsmiljøet i Børnehuset Askevænget, da
personalegruppen af gode grunde har været under pres grundet både uvished om fremtiden samt det at skulle
håndtere overnormeringen af børn.
Derudover deltog Børnehuset Askevænget i årene 2010 til 2012 i ledelsesforsøg og var under områdeledelse. Vi er
derfor en af de institutioner der også har skulle lægge om til netværksledelse.
I Børnehuset Askevænget frygter vi endnu en tumultarisk periode i forbindelse med en eventuel ledelsesmæssig
sammenlægning med Skovbakkens Børnehave. I vores optik er det udelukkende på papiret, at der er tale om en
besparelse ved ledelsesmæssig sammenlægning. De ressourcer som en sammenlægning ville kræve, og de
konsekvenser sammenlægningen vil få, vil efter vores mening koste langt mere end den besparelse der er planlagt.
En sådan sammenlægning vil påvirke læringsmiljøet i institutionen. Ved en ledelsesmæssig sammenlægning, skal én
leder fungere i to separate huse, og skabe kvalitet begge stedet, hvilket vi mener er en stor udfordring.
Vores konklusion: Børnehuset Askevænget har været igennem store kontinuerlige forandringer henover de sidste
år, herunder lukningen af Annekset. Denne proces havde betydelige konsekvenser for personalegruppen, hvilket i
sidste ende til stadighed influerer på kvaliteten af læringsmiljøet for børnene. I henhold til en potentiel
ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave påpeger vi, at der ikke
udelukkende vil være tale om en ledelsesmæssig sammenlægning, men derimod at denne sammenlægning
nødvendigvis vil have konsekvenser for kvaliteten af læringsmiljøet.
2. Størrelsen på Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave i tilfælde af sammenlægning
I den sidste tid har der været landsdækkende fokus på størrelsen af børnehaver (se bilag 1-3 for artikler herom). Den
generelle kritik er, at kommunerne lægger flere og flere børnehaver sammen på grund af besparelser og sådanne
sammenlægninger må nødvendigvis have konsekvenser for både ledelsen samt personale og børnegruppe. I store
børnehuse må synlig ledelse nødvendigvis være udfordrende, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for
kvaliteten af læringsmiljøet i institutionen.
Ved en evt. ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave stiller vi os
ligeledes undrende overfor, hvordan man kan vedligeholde synlig og kvalificeret ledelse på tværs af to både fysiske
og kulturelt separerede huse.
Vores konklusion: Synlig og kvalificeret ledelse må forventes at blive kompromitteret ved en evt. ledelsesmæssig
sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave. Dette vil ydermere potentielt udfordre
kvaliteten af læringsmiljøet i de to separerede huse.
3. Sammenlægning af to kulturer
Herunder er det ligeledes et spørgsmål om, hvorvidt LTK har mulighed for at give borgerne (her forældrene)
muligheden for at vælge en børnehave, der har en passende pædagogik til det individuelle barn.
Børnehuset Askevænget og Skovbakkens Børnehave har begge ry for at være gode børnehaver, men er dog to meget
forskellige børnehaver, med to meget forskellige kulturer.
Uanset, at der argumenteres for, at det udelukkende er en ledelsesmæssig sammenlægning, så kan det ikke undgås,
at der vil være tale om en sammenlægning af to forskellige pædagogiske kulturer. Det vil være meget usandsynligt,
at det ikke kommer til at tage både tid og kræfter hos både ledelse samt personalegruppe at håndtere sådan et
kulturskifte, hvilket i sidste ende uundgåeligt vil påvirke personalet og højst sandsynligt kvaliteten af læringsmiljøet i
børnegruppen.
Vores konklusion: En ledelsesmæssig sammenlægning vil nødvendigvis fordre en kulturel sammenlægning. Dette vil
kræve ressourcer fra både ledelses- samt personalegruppe; ressourcer der nødvendigvis må påvirke kvaliteten af
læringsmiljøet i institutionen. I sidste ende vil det indebære, at borgerne (forældrene) ikke har valget mellem to
forskellige institutioner med hver deres pædagogiske greb, der således kan vælges til/fra afhængigt af det
individuelle barn.
Samlet konklusion
Børnehuset Askevængets forældrebestyrelse mener
• At en ledelsesmæssig sammenlægning af Børnehuset Askevænget og Skovbakkens børnehave rækker ud over
blot lederens administrative funktioner.
• At det planlagte sammenlagte børnehus grundet størrelsen og det arbejde der ligger i en evt. sammenlægning
kræver en meget synlig ledelse, men at denne synlighed kan være udfordret på grund af de fysisk separerede
huse. Huse der ikke kan kobles sammen pga. de fysiske rammer husene ligger i.
• At en ledelsesmæssig sammenlægning potentielt vil have konsekvenser for det kvalitative læringsmiljø, da der vil
være tale om to forskellige kulturer, der nødvendigvis er nødsaget til at møde hinanden under én leder.
Der henvises i øvrigt til vores besvarelse på dagsordenspunktet vedr. Ny ledelsestidsmodel og administrative
opgaver.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelsen for Børnehuset Askevænget
http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/store_daginstitutioner_giver_problemer_for_boern_og_paedagoger?o
pendocument
Store daginstitutioner giver problemer for børn og pædagoger
Ny forskning advarer mod daginstitutioner med over 100 børn.
BUPL opfordrer kommunerne til at sikre ressourcer til bedre
organisering og planlægning i de store institutioner.
Af Vibeke Bye Jensen
27-02-2015
Flere og flere kommuner samler vuggestuer og børnehaver i store daginstitutioner, men det sker på
bekostning af børns trivsel, læring og udvikling, viser ny rapport fra Aarhus Universitet.
Rapportens hovedkonklusion er, at der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at
udvikle pædagogisk kvalitet og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og udvikling.
Forskerne kan derfor ikke anbefale, at kommunerne opretter store daginstitutioner med 100 børn eller mere.
Ifølge Elisa Bergmann, formand for BUPL, bør rapporten få advarselslamperne til at blinke ude i
kommunerne. Daginstitutionernes størrelse er et område, som har undergået store forandringer de senere år,
men som rent forskningsmæssigt ikke har været ordentligt belyst.
»De nye resultater er et vink med en vognstang til kommunerne om at sikre ressourcer til bedre organisering
og planlægning i de store daginstitutioner. Det er vigtigt, at pædagogerne kan give børnene tryghed og
nærvær både i store og små daginstitutioner. Fokus er i for høj grad gledet over på økonomi og
stordriftsfordele i stedet for at være på børnene, som er dem, det hele handler om,« siger Elisa Bergmann.
Ufleksible strukturer
Forskningen, som er støttet af BUPL’s forskningsfond, viser, at i de store institutioner er der typisk flere
børn på mindre stuer og færre voksne. Børn i store institutioner står også mere i kø, venter og irettesættes
mere på grund af en strammere og mindre fleksibel struktur, lyder konklusionen i rapporten.
For pædagogernes vedkommende fastslår rapporten, at de har mere belastende arbejdsvilkår i store
institutioner på grund af større grupper i mindre rum. Pædagogerne arbejder mere ud fra struktur end
pædagogiske overvejelser og børnenes behov i store institutioner.
»Når mange ansatte skal koordinere med hinanden, er det vigtigt, at pædagogerne sikres en ordentlig
forberedelse. Derudover skal det stadig være muligt at dele børnene op i små børnegrupper i løbet af dagen.
Vi ved jo fra vores medlemmer, at der er flere store daginstitutioner, hvor hverdagen fungerer godt, hvor
børn og personale trives, og hvor der er stort fokus på at skabe det nære miljø i det store fællesskab. De gode
eksempler skal i højere grad deles mellem de enkelte kommuner,« siger Elisa Bergmann.
Hun vil på baggrund af rapportens resultater tage kontakt til Kommunernes Landsforening og børneminister
Manu Sareen for at sikre, at politikerne er opmærksomme på udfordringerne i de store daginstitutioner.
Læs om forskningen og hent rapporten 'Pædagogisk kvalitet i små og store daginstitutioner'
Børn har det bedre i små børnehaver og vuggestuer end i store institutioner med over 100 børn,
viser en undersøgelse. (arkivfoto) © colourbox
Redigeret af: Line Kjærgaard Larsen
Små børnehaver er bedre end store
27. feb. 2015 07.41 Indland
Flere kommuner bygger store børnehaver og vuggestuer. Men børnene har det bedre i små
institutioner, viser ny undersøgelse.
De seneste år har mange kommuner slået børnehaver og vuggestuer sammen eller bygget
store institutioner med plads til over 100 børn.
Men nu viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at børn lærer mere og har det bedre i små
institutioner.
- Vi kan ikke anbefale, at der bygges for store institutioner til børn, siger psykolog og lektor Grethe
Kragh-Müller, som har været med til at lave undersøgelsen.
Det er mere nærvær i små institutioner
Undersøgelsen viser, at børn i små vuggestuer og børnehaver har mere kontakt og nærvær med
hinanden og de voksne end i store institutioner med mere end 100 børn.
I de små institutioner bliver børnene for eksempel ikke lige så tit uvenner, de driller hinanden
mindre, og de kan bedre lege uden at blive forstyrret.
De små institutioner har også ofte færre børn per pædagog, og derfor kender pædagogerne børnene
bedre, og de kan nemmere trøste dem og hjælpe dem i gang med at lege. Pædagoger i små
institutioner er også ofte bedre uddannet.
Kommunerne bør lytte til undersøgelsen
Grethe Kragh-Müller fra Aarhus Universitet er meget bekymret over, at kommunerne bygger flere
store institutioner:
- Det bekymrer mig faktisk rigtigt meget, fordi de første år i et barns liv er jo de aller, aller vigtigste
for, hvordan barnet kommer til at få det senere hen, siger hun.
Elisa Bergmann er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL. Hun mener, kommunerne bliver
nødt til at tage undersøgelsen alvorligt og ikke bare fortsætte med at bygge nye og større
institutioner.
Ny forskning fraråder daginstitutioner med mere end 100 børn
Flere kommuner bygger store daginstitutioner, men små institutioner er bedre for børns trivsel, fastslår ny
undersøgelse.
27. Feb. 2015 kl. 06:57
Af Laura Marie Sørensen og Ditte Bannor-Kristensen
Flere steder i landet slår kommuner børnehaver og vuggestuer sammen eller bygger store daginstitutioner.
Men børns dagligdag er på mange måder bedre i de små end i de store institutioner.
Det fastslår den første danske forskningsrapport, der har undersøgt, hvad daginstitutionens størrelse betyder
for børns trivsel, læring og udvikling.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger dels på kvalitative studier i 12 daginstitutioner - både store og små.
Institutionerne er udvalgt, så de er sammenlignelige med hensyn til børnenes socioøkonomiske baggrund og
etnicitet.
Undersøgelsen bygger desuden på spørgeskemaer, hvor der er svar fra 488 institutionsledere og 388
stuepædagoger.
SFO'er indgår ikke i undersøgelsen.
Du kan læse mere om metoden i rapportenher.
Rapporten, der er udarbejdet på Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet og støttet
med midler fra BUPL's forskningsfond, har en klar konklusion:
- Vi ikke kan anbefale, at der bygges for store institutioner til børn. Hermed mener vi institutioner over 100
børn, siger psykolog og lektor Grethe Kragh-Müller, der er medforfatter til rapporten.
Mere nærvær i små institutioner
Forskerne har fundet adskillige forhold, der er bedre for børnenes trivsel i små frem for store institutioner
med mere end 100 børn.
I de små institutioner er der for eksempel mere kontakt og nærvær, og undersøgelsen viser, at børn i små
institutioner sjældnere bliver uvenner med hinanden, der er færre drillerier, og de kan bedre lege uden at
blive forstyrret.
Normeringerne er en smule dårligere i de store institutioner end i de små, og der er typisk 4-5 flere i en
børnegruppe i en stor daginstitution.
Læs også Ekspert: Dårlig normering kan måles i børns urin
Derudover er personalet i højere grad uddannet i de mindre institutioner, og i de store institutioner er det
ikke alle voksne, der kender alle børn, og det kan gøre det vanskeligt at trøste eller hjælpe børnene i gang
med gode lege.
- Børnenes muligheder for at trives, lære noget og udvikle sig bliver dårligere, når forholdene er på den
måde, siger Grethe Kragh-Müller.
Store institutioner er udbredt
Ifølge rapporten er der de seneste år dukket flere store institutioner op - særligt i de store byer.
Daginstitutioner under pres
De seneste 28 år er der blevet næsten 60 procent flere børn pr. voksen i landets daginstitutioner. Det betyder,
at de voksne ofte er alene med børnene.
I DR Nyheder sætter vi i øjeblikket fokus på hverdagen i daginstitutionerne. Du kan læse vores historier om
emnet på temasidenher.
Hvis du vil dele dine gode eller dårlige erfaringer med daginstitutioner, kan du skrive til os på
[email protected]
Enten har kommunerne bygget stort, eller også er mindre institutioner blevet sammenlagt til store.
En rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt alle landets kommuner, bekræfter, at det er
almindeligt at have store institutioner i kommunerne .
Tre ud af fire kommuner svarer, at mindst en daginstitution i kommunen har 100 børn eller mere.
- Meget bekymret
Grethe Kragh-Müller finder det alvorligt, at de store institutioner vinder frem.
- Det bekymrer mig faktisk rigtigt meget, fordi de første år i et barns liv er jo de aller, aller vigtigste for,
hvordan barnet kommer til at få det og fungerer senere hen, siger hun.
Ifølge Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, bliver kommunerne bliver nødt
til at tage rapportens konklusioner alvorligt.
- Der er jo sket en rivende udvikling med daginstitutionerne. Det betyder, at man mange steder bygger nyt
og stort, og der er altså nogle ting i rapporten, som man bliver nødt til at tage højde for, siger hun.
Gode råd
Undersøgelsen viser, at hvis de store institutioner skal afværge nogle af ulemperne ved at være stor, er det
vigtigt, at de enkelte afdelinger er fysisk adskilt fra hinanden med egne pædagoger og egen legeplads.
- Det er ikke tilstrækkeligt med en opdeling i stuer eller afdelinger,hvis disse fysisk er placeret i den samme
bygning eller på forskellige etager, står der i rapporten.
Derudover er det vigtigt, at pædagogerne ikke bliver flyttet rundt på stuerne, at stuerne ikke bliver slået
sammen, og at lederne er til stede på de enkelte stuer og sikrer efteruddannelse.
Du kan læse mere om DR Nyheders dækning af dagligdagen i daginstitutionerne på vores temaside. Og hvis
du har gode eller dårlige oplevelser fra en stor daginstitution, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til
[email protected].
Høringssvar
Skovbakkens Børnehave
Opsummering af forslaget
Central løsning på administrative opgaver. Institutionens leder skal bruge færre timer på
administration og flere timer på pædagogisk arbejde og ledelse. På denne måde skal 1,8 mio.
frigøres årligt. To administrative (centralt) ansatte finansieres med 0,8 mio. kr.
Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehaves tilbagemelding
Forældrebestyrelsen stiller sig meget kritisk til forslaget, da vi ser mange uhensigtsmæssige
konsekvenser af det.
Det er uklart hvilke faglige overvejelser Center for Uddannelse og Pædagogik har gjort sig i
forhold til implementering af foreslåede ændringer både i forhold til proces og tidslinie, og
hvordan den pædagogiske forankring sikres. Der nævnes ikke noget om den fremtidige
ledelsesmodel og –tid for 2 huse med ca. 120 børn - hverken administrativ som pædagogisk,
og dette er et forankringspunkt for at sikre børnenes pædagogiske udvikling.
Yderligere er det uklart hvori besparelsen ligger. Som eksempel har Skovbakkens Børnehave
allerede tilkøbt en administrativ medarbejder i forbindelse med betaling af fakturaer,
kontraktudarbejdelse, etc. Dette koster kr. 1.800/mdr. og har allerede frigivet mere tid til
pædagogik - og samme service har det andet hus ”Askevænget”, som det påtænkes
ledelsesmæssigt at slå sammen med Skovbakken, også tilkøbt. Vi sætter derfor
spørgsmåltegn ved den reelle besparelse ved at ansætte 2 administrative medarbejdere
centralt, når en større del af den administrative byrde i Skovbakkens Børnehave allerede er
elimineret for et meget lavt månedligt beløb. Desuden har Skovbakken Børnehave de seneste
7 år haft overskud på budgettet, uagtet at der har været nedskæringer, nedlæggelse af
skovbussen ”Ronja” med dertil nedlæggelse af stillinger og nednormering af børnetal fra 80
til 60 børn. Skovbakkens Børnhave er ikke blevet spurgt om de selv havde mulighed for at
finde besparelse på kr. 85.000 over 3 år, hvilket burde være én af de muligheder der
undersøges.
Normering
Vi opfatter centraliseringens konsekvenser således, at det betyder færre personaletimer
sammen med vores børn. Idag prioriterer Skovbakkens Børnehave ca. 3-4 voksne pr. 24
børn kva forskellige besparelsestiltag i den daglige drift, hvor vi er bekymrede om nye
besparelser, der kan betyde normering mod 2 voksne pr. 24 børn. Antallet af børn pr.
voksne har stor betydning for børnenes udvikling – og personalets trivsel. Der er idag en
meget stor prioritering af børnenes trivsel og læring, personalefokus og –timer, som
forældre bemærker og bifalder. Der er tæt kontakt til forældrene, og personalet er
opmærksomt og kan fortælle om børnenes dagligdag og udvikling.
God ledelse og trivsel i institutionen sikres bl.a. ved opmærksomt personale og minimum af
forstyrrelser (møder, tlf. opkald, etc.), og at ”lederen er på gulvet” er absolut kritisk for
personale, børn og forældre. Ved en sammenlægning kan vi risikere distanceledelse, og at
lederen bruger tid på administrativ ledelse, ikke synlighed og være det pædagogiske
Page 1
Høringssvar
Skovbakkens Børnehave
”fyrtårn” alle forventer. Det er vigtigt, at sikre fast, synlig ledelse hele dagen i hver
institution, både for børn og personale.
Historik
Skovbakkens Børnehave har i forvejen været hårdt ramt rent strukturelt kva afvikling af
skovbussen ”Ronja” i 2014, og skal nu have mulighed for at kunne fokusere og fastholde de
værdier og den kultur, der er genopbygget efter vores ”tab”. Yderligere nedskæringer
skønnes at kunne bidrage negativt til en i forvejen udfordret institution der lige har ”fundet
sig til rette” efter ”Ronja”.
Ledelsen har håndteret processen om sammenlægning med ro, men vi må påpege at to
ændringsprocesser indenfor 2 år ikke er hensigtsmæssigt. Ligeledes kan tidslinjen være med
til at skabe dårlig psykisk arbejdsmiljø og trivsel, da det er et enormt pres for en
personalegruppe at gå med uvisheden om deres fremtidige vilkår i ½ år. Faktorer de ikke
selv har indflydelse på, men som er centralt styret.
Sygefraværet i Skovbakkens Børnehave er signifikant reduceret og kurven peger fortsat i
nedadgående retning. Det betyder, at institutionen har et lavt forbrug af vikarer.
Arbejdsopgaver er klart defineret, arbejdsgangen kommunikeret og forankret hos
personalet. Forældrene oplever høj trivsel i institutionen idag hos personale og børn. Og
institutionen holder fast i mange traditioner, der bl.a. sikrer børnene trygge og forudsigelige
rammer.
Sammenlægning af 2 institutioner på 2 matrikel numre er uhensigtsmæssigt, da der
lægges op til nednormering af ledelsestimer og den daglige drift kan være svær at varetage
på 2 matrikelnumre i tråd med synlig ledelse. Ledermøder ude af huset, andre møder i
forhold til netværksstrukturen vil tage meget tid.
Daginstitutionerne må ikke blive for store
Ny forskning viser at flere og flere kommuner samler vuggestuer og børnehaver i store
daginstitutioner, men det sker på bekostning af børns trivsel, læring og udvikling.
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er en række udfordringer i store
daginstitutioner i forhold til at udvikle pædagogisk kvalitet og dermed giver børnene gode
muligheder for trivsel, læring og udvikling. Forskerne kan derfor ikke anbefale, at
kommunerne opretter store daginstitioner med 100 børn eller mere. Ved en evt.
sammenlægning af Skovbakkens Børnehave og Askevænget vil børnetallet være ca. 120
børn.
Sammenlægning
Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehave kan identificere nogle fordele ved en
centralising og sammenlægning af 2 institutioner. Der bliver en større ressourcepool at
trække på ift. sygdom, ferier, etc. Dog vil det være et krav at personalekontrakter ændres for
at sikre ressourcefleksibiliteten mellem 2 institutioner.
Page 2
Høringssvar
Skovbakkens Børnehave
Som alternativ til sammenlægningen ønsker Skovbakkens Børnehave at få en vuggestuegruppe for at få større integration i forhold til børnene, og ledelsen er gearet til dette
allerede.
Konklusion
Det er klart hvad kommunens politiske ledelse ønsker at opnå, men meget uklart hvordan
det skal ske. Vi kan gætte på at kommunen reelt ønsker børnehus på to adresser.
I forhold til besparelser ser vi hellere, at der i kommunen åbnes flere børnehuse og lukkes
institutioner med dyr/dårlig beliggenhed. Det rationale giver bedre mening for os.
Forældrebestyrelsen i Skovbakkens Børnehave er 100 % enige i, at en centralisering
forventes at have en negativ effekt på institutionerne – både for børn, forældre og personale.
Forslaget medfører en besparelse på normeringen, og der er stor bekymring for, at en
sammenlægning medfører, at traditioner og værdier påvirkes negativt og udelivet som er en
af grund værdierne i Skovbakkens Børnehave reduceres.
Børn skal beherske 10.000 ord ved skiftet til skolen, og det er kritisk, at børnenes læring
(motorik, sociale kompetencer, etc. ) må ikke udsættes negativt. Vi kan ikke risikere at give
vores børn et reduceret råderum.
Vi er en enig forældrebestyrelse og -gruppe, som ikke ønsker at gå på kompromis med de
værdier og synlig kontakt mellem personale og forældre som Skovbakkens Børnehave
repræsenterer idag.
På forældrebestyrelsens vegne
Gerald Dehn-Jensen
25/5 - 2015
Kilde: KORA, 2015 om ledelse og trivsel
Page 3
Høringssvar på Effektiviseringsforslag 20216-2019:
Fusion af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej
Vi ønsker, at bestyrelsen i den kommunale institution Vuggestuen I.H. Mundtsvej og bestyrelsen i den
selvejende institution Børnehaven Prinsessehøj indgiver et samlet høringssvar på Effektiviseringsforslag 20162019, nærmere betegnet punkt 1, DA1 som angivet i referatet fra Børne- og Unge Udvalgsmødet d. 30 april
2015.
Forslaget udspringer af Strukturanalysen og fokuserer på tre sammenlægninger mellem seks institutioner.
Kernen i sammenlægningsforslaget er, at den nye sammenlagte institution har to matrikler, men kun én
ledelse. Der lægges op til at Børnehuset Prinsessehøj (selvejende) og Vuggestuen I.H. Mundtsvej (kommunal),
skal være én selvejende institution.
Holdningen i de to forældrebestyrelser til en mulig fusion af de to ovennævnte institutioner er, at vi er
positive overfor en sammenlægning af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej – men det må
naturligvis ikke ske på bekostning af det gode barneliv og det er afgørende at den samme høje kvalitet kan
tilbydes i hele det nye fælles børnehus. Vi ønsker at styrke sammenhængskraften og kvaliteten i det
pædagogiske arbejde, hvilket vil være målet efter en sammenlægning.
Vi mener, fusionen om at skabe et børnehus for de 0-6 årige vil være en fornuftig løsning, men har følgende
kommentarer:
Forberedelse af fusion:
Som forældrebestyrelser føler vi, at fusionen allerede så småt er begyndt at tage form, idet Ulla Jørgensen
(leder i Børnehaven Prinsessehøj) trådte til som midlertidig leder af vuggestuen pr 1. marts. Denne ordning er
godkendt af bestyrelsen i Børnehuset Prinsessehøj og bliver betragtet som en investering i forberedelsen af
fusionen. Denne midlertidige periode ser dog ud som om den bliver længere end ventet, da en endelig
ikrafttrædelse af fusionen vil blive pr 1. januar 2016. Det er derfor meget vigtigt for os alle, at der i denne
periode eksisterer et ledelsesrum, der er frit og åbent, så der kan ageres efter bedste evne i begge huse og
ikke på bekostning af det ene, samtidig med at der udvikles en samlet kultur og de pædagogiske planer kan
igangsættes og forenes.
Vi forventer også, at der vil være et konstruktivt samarbejde mellem CUP, MDI, vuggestuen, børnehaven,
forældrebestyrelserne og andre intressenter i forhold til at gennemføre fusionen og fortsætte som en
selvejende institution. Ligeledes forventes det, at der i den midlertidige periode bliver stillet administrative
ressourcer til rådighed i kommunalt regi, sådan at vuggestuens drift kan forløbe så enkelt som muligt.
Ønsker i forhold til fusion:
Vi ønsker ét hus - for at sikre det gode barneliv og den pædagogiske udvikling, er det vigtigt, at det nye hus
er samlet på én matrikel. Dette vil i første omgang være en økonomisk udgift, men vil være en
nødvendighed, for at få et velfungerende hus.
I forhold til krav og ønsker om synlig og nærværende ledelse er det endnu et argument for at samle husene
på én matrikel, da vi ellers ser en risiko for, at der netop vil opnås det stik modsatte, hvis man fusionerer to
institutioner, men bibeholder to matrikler.
Pædagogisk udvikling med fokuserede børneaktiviteter på tværs, udnyttelse af personalets kompetencer,
gensidig sparring og faglig udvikling i personalegruppen, bedre ressourceudnyttelse mv. forudsætter også
fysisk nærhed – altså at man er sammen. Der vil imidlertid være en ikke ubetydelig risiko for, at der i stedet
vil være et mer-personaleforbrug, hvis børnene og personalet skal ’flytte sig’ fysisk mellem de to institutioner
– risikoen er også at de to institutioner i stor udstrækning fortsætter som to ’autonome’ enheder.
I et nyt børnehus vil man også kunne indtænke et produktionskøkken og dermed inddrage dette som et
pædagogisk værktøj med de mange muligheder for at sanse og lære, som dette vil kunne give.
Det vil også være nemmere at udnytte den fleksibilitet, som kunne gives i forhold til børnetal/normering, hvis
både vuggestue og børnehave var samlet på en matrikel, idet de samme fysiske rammer ville være indrettet,
så de effektivt kunne tilpasses til efterspørgslen i området på et givent tidspunkt.
Som de to nuværende forældrebestyrelser ønsker vi at blive inddraget i fusions processen, så vi derved kan
bidrage mest muligt til en vellykket fusion og en opretholdelse af det gode barneliv, som vi kender til i dag.
Vi er altså indstillet på en sammenlægning efter en periode, hvor de to huse indgår i et tæt, forpligtende
samarbejde, hvor pædagogik, struktur, ledelse, forældresamarbejde, kommunikation, årsrytme, kompetencer,
overgange mellem vuggestue og børnehave mv. udvikles og koordineres, således at selve fusionen kan
gennemføres smidigt. Vi forventer, at de økonomiske ressourcer vil blive stillet til rådighed, så ingen
ændringer vil ske på bekostning af det vi oplever som værende vores kerneområde – nemlig det gode
barneliv.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Vuggestuen I.H. Mundtsvej og Bestyrelsen i Børnehaven Prinsessehøj
Høringssvar vedr. effektiviseringsforslag DA2
Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver
Fra netværksrådet HLL
Efter drøftelse i Netværksrådet har vi følgende kommentarer til forslaget:
Vi ser en uoverensstemmelse i forslagets ordlyd. På den ene side skulle det give ”tid og rum
til at koncentrere sig om den pædagogiske udvikling og personaleledelsen”, og på den anden side at
” leder/souschef skal bruge 4 timer mere om ugen på pædagogisk arbejde i stedet for ledelse og
administration”. Netværksrådet mener, at det vil være det sidste, der vil blive konsekvensen.
Samtidig må vi påpege, at de institutioner, der ikke har mere end fuld ledelsestid, vil være tvunget
til at hente den økonomiske besparelse ved at reducere i det pædagogiske personale.
Det forudsættes, at der ansættes 2 administrative medarbejdere (2 x 37 timer = 74 timer) til at
løse opgaver svarende til 4 timer pr. dagtilbudsleder (4 timer x 45 institutioner = 180 timer). Da vi
ikke formoder at lederne er mere end dobbelt tid om opgaverne end en administrativ medarbejder,
må det nødvendigvis betyde, at lederne på nuværende tidspunkt bruger tid på andre opgaver, hvilket
vil betyder, at lederne derfor ikke vil få frigivet tid svarende til 4 timer.
Lederne har vanskeligt ved at finde opgaver, der på nogen måde kan matche 4 timer pr. uge.
Desuden vil den påståede tidsbesparelse skulle modsvares den arbejdstid som lederen skal bruge i
forhold til at ”fodre” en administrativ medarbejder, som fysisk er adskilt fra institutionen og
lederen. Dvs. at kommunikationen skal foregå pr. mail, telefon eller ved møde.
Til sidst må vi stille spørgsmål ved, hvordan man er nået frem til 4 timer, når hverken
opgaver eller modellen er defineret og udviklet. Derfor må det være forventeligt, at den enkelte
leder er med til at definere hvilke opgaver den administrative medarbejder skal løse, svarende til
lederens nuværende tidsforbrug på 4 timer.
Netværksrådet er bekendt med at der er ledere, som allerede bruger nogle få ledelsestimer på
administrativt personale. Vi har fuld tillid til, at lederne i HLL-netværk allerede disponerer
ledelsestiden optimalt, og er bekymret for at dette forslag ikke aflaster lederne, men derimod vil få
modsatte effekt, da lederne skal prioritere mellem at have mindre tid til pædagogisk udvikling og
personaleledelse, eller mindre tid til pædagogisk arbejde med børnene. Vi mener desuden, at en af
grundene til at vores institutioner drives og fungerer så godt skyldes at der bliver prioriteret tid til
ledelse og styring fra lederen og souschefens side.
På vegne af netværksrådet,
Venlig hilsen
Stine Adrian Møller
Formand for HLL netværksråd Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole/10.klassecenter
Lyngby, 29. maj 2015
Bestyrelsen & MED-udvalget v. LTU ønsker at komme med et samlet
høringssvar til effektiviseringsforslagne SK1 & KU1 vedr. budgetarbejdet
2016-19:
Bestyrelsen & MED-udvalget har svært ved at se sammenhængen mellem de politiske
udmeldinger – bla. på Kommunalbestyrelsens møde d. 16. april 2015 – om en fortsat ambitiøs
og udviklingsorienteret kommunal ungdomsskole; og de forslåede besparelser på henholdsvis
Ungdomsskolens ledelse & administrationsstruktur(SK1) samt det fremtidige aktivitetsniveau
for kommunens unge(KU1).
Samtidig vurdere bestyrelsen & MED-udvalget, at den foreslåede besparelse på ledelses &
administration i SK1, vil betyde at den fremtidige ungdomsskole i Lyngby-Taarbæk Kommune,
vil få så lavt et ledelses- & administrativt niveau, at det vil blive svært at servicere
ungdomsskoleeleverne og deres forældre i hele Ungdomsskolens åbningstid kl. 8 – 22 i løbet
af Ungdomsskolesæsonen.
I forbindelse med ovennævnte besparelse(SK1) bør man også kigge på det fremtidige niveau
for ledelse & administrativt på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole – i forhold til andre
ungdomsskoler og musikskoler i sammenlignelige kommuner.
Udarbejdet med baggrund i drøftelser og beslutninger på
MED-Udvalget & Bestyrelses møder d. 19/5 2015
Kenneth Brandt
Skoleleder
LTU
Høringssvar til DA2 i Effektiviserings- og omstillingskatalog 2016-2019
Vi er skeptiske overfor om en konvertering af 4 timers administrativt arbejde til 4 timers
pædagogisk har den tiltænkte aflastende effekt. For at få indblik i, hvilke opgaver der reelt
tænkes varetaget centralt, bad vi om at få dette uddybet. D. 23. maj blev følgende opgaveliste
udsendt af administrativ medarbejder, Suzanne Palm, på foranledning af Erik Pedersen:
• Alle former for personalesager herunder ansættelser, fratrædelser m.v.
• Bogføring, budgetrapporter og andre økonomiopgaver
• Kontantudlæg
• Lønaftaler
• Indberetninger af vikarløn, tillæg, fravær, langtidssygdom m.v.
• Ansøge om tilskud til Personlig Assistance
• Ansøge om tilskud af vikarmidler ifm langtidssygdom
• Vejledning og rådgivning af lederne
Så vidt vi kan se, vil denne opgaveløsning ikke reducere ledernes arbejdsbyrde, da lederne
fortsat skal bruge tid på at rapportere tal og data ind til forvaltningen i stedet for at registrere
selv samme oplysninger direkte i systemerne eller selv udfylde data i ansøgningsformularer og
lignende. For os ligner det dobbeltarbejde.
Hvis ikke ledernes ugentlige mængde af administrativt arbejde rent faktisk reduceres med de 4
timer, som er beregnet, vil den direkte konsekvens være at der er færre pædagogtimer i
institutionen.
Der mangler dokumentation for hvordan de foreslåede 4 timers reduktion pr. institution til
løsning af denne liste af administrative opgaver er udregnet.
Et udgangspunkt kunne være at spørge lederne om hvor meget arbejdstid, der går med
indsamling af data kontra inddatering af data i systemerne.
Ydermere er det uklart i forslaget, om beregningen er lavet på baggrund af 4 timers lederløn
eller pædagogløn. Hvis beregningen er lavet på baggrund af 4 timers lederløn kan vi frygte et
større fald i pædagogtimer end de nævnte 4 timer. Hvis det er tilfældet vil en vedtagelse af
forslaget give en direkte forringelse af det pædagogiske arbejde og dermed af kommunens
dagtilbud. Vi kunne desuden frygte, at dette fald i indtægt ville få de implicerede pædagoger til
at søge andre stillinger med et højere timetal.
Vi vil dog også pointere, at ideen med administrativ aflastning som udgangspunkt er god, men
ville give en mere reel arbejdsreduktion for lederne, hvis den administrative medarbejder selv
kunne trække tallene. Det kunne måske løses ved at den administrative medarbejder har faste
ugentlige timer i de enkelte institutioner, men selv da, virker det urealistisk at leder/souschef
ikke skal være involveret i løsningen af ovenstående opgaver.
Med venlig hilsner
BVI netværket
Høringssvar til “Effektiviserings- og omstillingskatalog 2016-19 DA2”
fra L.U.N. netværket
Overordnet er vores høringssvar nærmere en række spørgsmål. Vi mener nemlig at
formuleringen: “En model for samarbejdet mellem centeret og institutionerne om den
administrative opgaveløsning skal udvikles.” vidner om, at besparelsen ved
effektiviseringen ikke er funderet i en endelig vurdering af en konkret omlægning.
Spørgsmålene i det efterfølgende går således på indholdet af omlægningen.
Efter at have spurgt lederne af dagtilbudende i vores netværk om grænsefladen mellem
“personaleadministration”/“ansættelser” og “bogføring”/”indkøb”, tegner der sig ikke et klart
billede af procedurer uden en del dobbeltadministration. Et eksempel, ved indkøb får
lederen en faktura/kvittering skal denne så mailes med diverse yderligere oplysninger til en
central medarbejder, der skal bogfører denne.
Vi vil gerne have beskrevet denne arbejdsdeling, således vi er sikre på, at reduktionen i
ledelsestiden på de 4 timer ikke bare medfører at lederen i den tilbageværende ledelsestid
skal bruge ekstra tid til videreformidling.
Vi er ligeledes bekymrede for, hvilke konsekvenser, denne omlægning af 4 af lederens
timer til pædagogisk arbejde, får for den øvrige struktur i institutionerne og hermed
nomeringen. Hvis ledelsestiden skæres med 4 timer om ugen og lederen i stedet skal
bruge 4 timer om ugen på pædagogisk arbejde. Skal disse 4 timer tages fra en anden
medarbejder, da nomeringen ikke skal røres. Det må jo så nødvendigvis være fra en
anden pædagog med samme anciennitet, for igen ikke at ændre nomeringen. Kan denne
rokade lade sig gøre uden at miste værdifulde pædagogiske ressourcer?
Vi er også bekymrede for konflikten mellem ledelsesansvaret og den forøgede andel af
pædagogisk arbejde for lederen. Hvis lederen indgår fast med mindst de 4 timer i
vagtplanen. Hvordan tænkes dette tilpasset med dels mødepligt til ledelsesmøder og dels
den fleksibilitet en leder skal kunne udvise i forhold til at børnenes dagligdag ikke påvirkes
med uro. Hvilken form i fordelingen mellem ledelsestid og pædagogisk tid er der tænkt på i
dette forslag?
Afslutningsvis er vi således bekymrede for om ønsket om reduktion i bugettet via
effektivisering af ledelsen kommer for tidlig i forhold til en grundig beskrivelse og analyse
af følgevirkningerne på timeomlægninger og børnenes struktur i hverdagen.
Lyngby-Taarbæk Lærerforening
Danmarks Lærerforening Kreds 22,
Sorgenfrivej 12, 2800 Lyngby
[email protected] Tlf. 4587 2621 www.kreds22.dk
29. maj 2015
Til Lyngby-Taarbæk Kommune
Høringssvar fra Lyngby-Taarbæk Lærerforening vedrørende effektivisering- og omstillingsforslag
til kommunens budget for 2016-2019
I indledningen til forslagene på Børne- og Ungdomsudvalget står der, at der skal fremstilles forslag
for 13,3 mio. samt yderligere 2,3 mio. I den forbindelse synes vi, at det er rimeligt at pege på, at der
rent administrativt blev fjernet 3 mio. til aldersreduktion i ressourcetildelingen til skolerne sidste år.
Aldersreduktion er stadig en rettighed for en række lærere. Derudover valgte administrationen ikke
at give ressourcer til vikardækning på det øgede timetal. Med disse forhold taget i betragtning
mener vi ikke, at skoleområdet kan skylde noget - snarere tværtimod.
SK3 er et forslag om at spare 3 mio. på specialundervisning. Det mener vi er en dårlig ide. Allerede
i dag er der almindelige elever og inklusionselever, der ikke får det undervisningstilbud, de har brug
for. Ganske vist ligger pengene umiddelbart i forvaltningen og bliver ikke anvendt, men i stedet for
at fjerne dem, mener vi de skal ud på skolerne øremærket til arbejdet med de elever, der har særlige
vanskeligheder og udfordringer.
En lang række af de øvrige forslag går på at øge klassekvotienten. Det kan vi ikke anbefale. Det
forholder sig helt enkelt sådan, at antallet af elever og lærerens mulighed for at have kontakt med
det enkelte barn forringes, når antallet af elever øges. Der er allerede mange elever i de almindelige
folkeskoleklasser i LTK.
SK12, en ikke nærmere beskrevet rammebesparelse, mener vi ikke er en god ide. I sidste ende vil
besparelsen sandsynligvis påvirke lærere og elevers vilkår negativt.
Samlet set vil besparelserne give et ringere skoletilbud til elever og forældre, og lærerne vil få
endnu vanskeligere ved at løfte undervisningsopgaven
Venlig hilsen
Ole Porsgaard
Lyngby-Taarbæk Lærerforening
HØRINGSSVAR udarbejdet af netværksrådet (VSN)
Titel: Ny ledelsestidsmodel og administrative opgaver
Kategori: 1. Proces- og ressource optimering
Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget
Aktivitetsområde: Dagtilbud
Center: Center for Uddannelse og Pædagogik
Kontaktperson: Erik Pedersen
Opsummering af forslaget: Central løsning på administrative opgaver.
Institutionens leder bruger dermed færre timer på administration og flere timer
på pædagogisk arbejde. På denne måde skal 1,8 mio. frigøres årligt. To
administrative (centralt) ansatte finansieres med 0,8 mio. kr.
Netværksrådets tilbagemelding: Rådet stiller sig kritisk til forslaget, da det
finder flere uhensigtsmæssige konsekvenser ved det.
Høringsbeskrivelsen er kort, og det er uklart hvordan nedskæringen ville
ramme forskellige institutioner. I høringsbeskrivelsen står f.eks. ”i gennemsnit
4 timer ugentligt”. Hvor mange timer indebærer det for den enkelte institution?
Da det ikke er beskrevet hvilke administrative opgaver der tænkes løst
centralt er det uklart, hvori besparelsen ligger.
Overordnet kan kritikken deles i tre punkter:
1. Forslaget indebærer en markant besparelse på normeringen. Da de timer
der spares på ledelsestiden betyder, at ledelsen enten skal gå ned i arbejdstid
eller tage timerne fra den pædagogiske børnenormering.
2. Rigtig mange af lederens administrative opgaver kan ikke varetages af en
centralt placeret person, da oplysningerne man skal bruge til at udføre
opgaven kun kan hentes i den enkelte institution. Det vil sige, at den enkelte
institution vil få endnu mindre pædagogisk ledelse, hvis forslaget
gennemføres.
3. Netværksrådet vurderer, at forslaget medfører meget dobbeltarbejde, da
lederen fortsat skal ”taste oplysninger ind” for at sende opgaver videre.
Uddybning af punkt 1.
Da lederen skal bruge i gennemsnit 4 timer ugentligt på ”pædagogisk
udvikling og personaleledelse”, skal tilsvarende tid reduceres fra andre
medarbejdere for at budgettet skal gå op. Det betyder færre personaletimer
sammen med vores børn. Når lederen har timer sammen med børnene, er det
stadig med forstyrrelser som telefonopkald, møder etc. Dette finder vi som
forældre uhensigtsmæssigt for børnene.
En god ledelse bliver mest synlig ved at styre en velfungerende institution –
ikke nødvendigvis ved at have flere pædagogiske timer.
Endvidere mener vi, at de institutioner, der står overfor sammenlægninger, i
forvejen er hårdt ramt rent strukturelt og skal have mulighed for at kunne
fokusere på at skabe en velfungerende ny ledelse. Yderligere nedskæringer
skønnes at kunne bidrage negativt til en i forvejen udfordrende periode.
Uddybning af punkt 2 og 3.
Det meste af den administrative ledertid bruges på planlægning af pædagogiske aktiviteter i institutionen, forberedelse af personalemøder, uddannelse og
kompetenceudvikling af personalet, organisering af dagen og året, samarbejde med bestyrelsen og den dagligdage kontakt med forældrene omkring deres børns trivsel. Ledelsesopgaver der kræver god tid og er uundværlige, hvis
LTK ønsker at stræbe efter at have dagtilbud af en høj kvalitet
Netværksrådet efterlyser en generelt mere langsigtet tankegang i
besparingsprocessen. Det er ikke mange år siden, at dagtilbuddene oplevede,
at flere opgaver blev decentraliseret (uden at der blev givet ledelsestid til det),
fordi det ikke var hensigtsmæssigt at opgaverne blev løst centralt.
Denne høring foreslår centralisering igen og så skal dagtilbuddene oven i
købet betale dyrt for noget de egentligt løser bedre selv.
Forslag til alternativ
Der findes en pulje til etablering af ny struktur på dagtilbud, som består i
527.000 kr. årligt indtil 2019. Denne etablering er nedlagt. Netværksrådet
foreslår at denne pulje inddrages til erstatning for den pågældende
”effektiviseringsgevinst”.
Konklusion
Virum-Sorgenfri-netværksrådets medlemmer er 100 % enige i, at en
centralisering skønnes at have en negativ effekt på institutionerne. Forslaget
medfører en besparelse på normeringen, og kan hverken ses som en fordel
for børn, forældre eller institutioner i kommunen. Netværksrådet holdning er,
at hvis LTK vil stræbe efter dagtilbud af høj kvalitet, skal de prioritere, at der er
ordentlig ledelsestid på det enkelte dagtilbud.
Høringssvar til budget 16-19
BUPL Nordsjælland vil i det følgende kommentere på de fremlagte forslag til budget 16-19.
SK2
Da ordningen i sin tid skulle "sælges" til forældrene, var vægtningen af den forhøjede normering
betragtelig, og dermed stærkt medvirkende til at gøre den nye overgang spiselig for både ansatte,
forældre og børn. De pædagogiske overvejelser var klare og tydelige, hvorfor betragtningen om at
den nye ordning nu er vel indkørt og dermed ikke længere nødvendig, vækker undren. Vi er
ligeledes nysgerrige med hensyn til hvilke faglige overvejelser, man gør sig ved dette forslag, når
man samtidig ønsker at skabe rum for begreber som Inklusion og Børnefællesskaber. I en
hverdag, hvor skolereformen med små skridt er ved at blive implementeret, og skolerne/SFO'erne
er præget af (forståelig) kaos for de voksne, kan man med rette spørge hvor de nye skolebørn skal
gå hen når der er endnu færre voksne til rådighed?
SK5
At reducere den pædagogiske ledelse på en skole, hvor en ganske stor del af det fastansatte
personale er pædagoger, vækker ligeledes undren. Hertil kommer at man før har reduceret i
ledelsen på SFO'erne i LTK, da man fjernede souscheferne. Det er vores vurdering at pædagoger
forsat vil være en betragtelig del af skolen, ikke mindst på specialskolerne. At fravælge
pædagogfaglig ledelse, rejser spørgsmål, som endnu er uafklarede.
Hvorfor netop Sorgenfriskolen?
Er Lyngby-Taarbæk på vej mod mono-faglig ledelse, på skolerne?
DA2
Det er BUPLs opfattelse at forslaget rejser en række spørgsmål, som endnu står ubesvarede.
Hvorledes er man endt på 4 timer? Hvilke administrative opgaver er der tale om? Og endelig er det
uklart hvad "kerneopgaven" for lederne er, samt hvordan den forudsættes udført?
Desuden er ledelses opgavens omfang således at den egentlige konsekvens af forslaget vil berøre
de menige pædagoger. I en hverdag som i forvejen styres ganske tæt på den økonomiske ramme,
vil dette betyde nedsat arbejdstid for de ansatte, hvilket vi mener bør være tydeligt ved evt.
vedtagelse.
Vi stiller os til rådighed for yderligere spørgsmål og uddybning af ovenstående.
BUPL Nordsjælland
Katja Bank Christensen & Peter Winding
[email protected] & [email protected]
SENIORRÅDET
I
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
HØRINGSSVAR
20.05.2015
Kommunen har bedt Seniorrådet om et høringssvar vedrørende SSU effektiviserings- og
omstillingsforslag, som de har følgende kommentarer til:
ÆL7: Seniorrådet mener, at i stedet for besparelser på vikarkontoen, skal kommunen
prøve at ansætte nogle flere soc. assistenter. Det vil på sigt give en besparelse, og Seniorrådet mener ikke, at den besparelse, der er udmøntet, vil kunne opnås i 2016.
ÆL8: Seniorrådet mener, at lidt mere personale vil kunne være med til at mindske
brugen af bleer og anbefaler mere hensigtsmæssig indkøb og anvendelse af bleer. Der
skal stadigvæk visiteres ud fra den enkeltes behov. Desuden bør man se på den nye
teknologi fx med sensorer i bleerne, som bl.a. finder sted i Ballerup Kommune.
ÆL9: Seniorrådet vil være opmærksom på, om det tilpassede serviceniveau forringer
servicen over for borgeren.
ÆL13: Seniorrådets opfattelse af forslag om en forhøjelse af ekstrabetaling på kørsel
til træning og aktiviteter vil få mange til at fravælge disse, og kan derfor ikke anbefale
det.
ÆL14: Seniorrådet tilslutter sig effektiviseringsforslaget om udbud af køb af madvarer til madservice ved indgåelse af kontrakter med forskellige leverandører.
SU3: Seniorrådet er bekymret for, at forslaget om et ændret aktivitetstilbud på
Møllebo vil påvirke servicetilbuddet.
HA4: Seniorrådet står uforstående på det forslag, der ligger om lukning af Paradiset.
I dagens Danmark er der opmærksomhed på, at mange er ensomme, og kommunen har
udvidet fokus på alkohol. Derfor mener vi ikke, at det kan forenes med forslaget om
besparelse.
På Seniorrådets vegne
Lone Schou-Hansen
!
%
&
!
"
(
,
!
2
*
)
!
2
7
2
.
'
(
.
&
)
"
(
"
2
.
*
+
)
2
,
,
(
6
$
6
.
,
&
+
$
6
2
2
+
,
+
(
+
+
.
.
&
,
6
$
'
%
%
+
>
$
2
)
)
1
,
(
.
$
+
+
@
+
,
"
6
"
-
*
+
+
+
.
9
+
)
!
*
(
*
)
$
'
6
#
,
+
(
)
%
&
+
"
$
+
'
+
#
-
!
$
$
-
&
'
$
!
"
7
.
2
2
)
8
&
"
+
.
*
+
+
(
$
"
6
1
+
$
<
+
)
,
6
!
'
8
(
8
2
"
2
.
/
,
0
*
*
9
+
/
+
9
&
#
/
(
-
:
"
+
;
"
2
8
+
3
<
*
4
,
2
/
(
%
5
6
"
(
-
&
)
%
(
,
&
6
*
*
6
!
+
!
2
,
'
2
2
(
(
%
)
#
&
,
"
$
#
'
"
*
+
(
)
+
"
*
+
"
6
"
.
!
+
2
%
-
.
.
)
%
,
$
&
)
)
)
+
*
$
+
"
,
*
,
3
(
4
*
/
+
=
"
1
!
2
.
)
(
*
8
9
6
!
)
+
!
8
)
A
.
"
$
"
*
.
!
#
2
9
&
+
,
:
7
6
1
&
+
,
$
)
?
.
(
*
+
"
'
+
&
)
(
*
,
+
6
!
2
.
)
(
*
B
-
$
)
(
*
C
1
!
2
.
)
(
*
+
"
+
-
+
@
(
"
&
)
+
.
$
D
%
)
,
%
2
E
!
*
2
?
&
+
"
"
+
3
&
F
+
1
"
(
.
,
8
9
2
+
$
"
)
3
&
4
+
/
;
S
T
U
V
W
T
X
Y
Z
[
G
$
&
.
8
)
(
"
+
"
,
$
&
.
%
&
'
(
)
*
+
,
6
!
2
-
+
@
(
"
&
)
$
"
*
(
6
+
6
6
+
,
$
'
$
.
+
2
$
"
*
.
6
!
2
.
)
(
*
+
"
+
+
2
H
[
R
1
$
?
\
^]
Z
e
^
e
l
g
a
i
g
[
\
\
X
[
`
X
Z
i
`
_
c
e
_
^
b
^
[
h
X
Z
a
g
i
^
b
c
^
b
Z
[
^
Z
b
d
h
c
e
i
Z
`
e
d
e
^
Z
a
`
Z
^
X
i
\
Z
\
X
\
^
f
c
g
X
\
h
^
b
^
i
h
c
^
i
X
m
\
^
c
^
e
a
Z
i
\
X
h
a
h
g
[
c
^
Z
^
i
^
b
c
^
Z
h
^
b
c
^
`
[
\
^
e
e
^
_
`
[
g
[
i
^
Z
[
b
h
i
Z
X
m
m
^
b
`
[
\
n
V
j
T
U
S
k
T
X
Y
Z
[
_
\
a
b
a
m
[
f
c
g
X
\
h
^
`
T
n
o
T
o
T
V
m
X
U
V
s
p
q
T
_
T
p
m
f
X
b
p
r
[
a
d
t
b
Z
a
[
a
b
m
[
h
m
f
c
g
X
\
h
^
`
c
Z
d
e
`
^
Z
^
e
e
^
_
`
[
g
[
i
^
Z
[
b
h
i
e
a
Z
i
\
X
h
^
b
^
T
T
m
f
b
X
\
u
^
i
`
v
Z
^
\
i
^
b
g
^
c
`
X
h
^
Z
^
e
e
^
_
`
[
g
[
i
^
Z
[
b
h
i
`
[
\
`
X
h
T
I
8
*
(
'
+
"
)
K
.
+
.
$
"
&
+
"
6
!
2
2
(
#
#
+
"
1
J
L
!
)
+
!
8
)
A
.
"
$
"
*
.
%
&
'
(
)
*
M
+
,
1
?
N
!
2
'
(
)
,
"
$
"
*
+
"
6
!
2
+
.
)
9
2
:
(
,
8
%
"
,
+
,
&
2
K
6
,
+
.
!
*
,
(
*
+
.
,
$
)
+
6
,
+
2
2
+
,
"
$
"
*
1
?
G
(
*
+
!
,
)
,
+
!
$
)
8
+
)
6
A
,
.
+
2
"
$
2
"
+
,
*
"
.
$
%
"
&
*
'
1
(
)
*
+
,
(
"
-
+
6
(
)
+
2
$
#
$
&
)
+
2
,
$
&
:
(
,
,
(
.
,
+
2
"
+
,
$
)
O
P
Q
E
,
$
)
.
%
&
$
+
?
2
+
&
-
+
-
%
%
.
<
+
8
&
(
*
2
2
+
+
.
+
,
)
2
1
.
P
+
+
.
&
"
&
2
%
,
&
'
K
6
$
!
$
,
&
+
+
)
"
2
.
(
+
+
6
K
2
"
:
&
.
(
+
+
,
"
%
.
.
&
(
:
$
'
(
#
)
)
)
+
&
*
$
*
@
+
,
+
+
&
.
2
(
#
+
)
#
+
'
@
#
&
(
K
2
+
8
"
#
9
.
%
&
+
)
+
$
!
*
+
@
"
#
+
,
&
+
6
)
,
$
&
)
!
+
$
2
!
(
#
*
+
2
,
6
2
9
+
!
2
&
&
+
+
2
)
+
+
"
+
'
+
"
,
%
+
)
1
L
/
1
P
6
6
+
,
$
'
$
.
+
2
$
"
*
.
6
!
2
.
)
(
*
)
!
(
)
+
,
$
)
.
%
&
2
(
#
#
+
w
x
y
z
{
|
}
~
Journalnr.:20150310066
Skrevet af: kbj Dato: 21.5.2015
REFERAT
Af møde mellem Hovedudvalget og Økonomiudvalget onsdag den 19.
maj 2014, kl. 16.00 – 16.45 i kommunalbestyrelsens spisestue,
Rådhuset, 5. sal
Økonomiudvalget
Hovedudvalget
Sofia Osmani
Simon Pihl sørensen
Søren P. Rasmussen
Dorthe la Cour
Henrik Brade Johansen
Ledelsesrepræsentanter:
Kommunaldirektør Søren Hansen
Direktør Ulla Agerskov
Direktør Pernille Holmgaard
Direktør Bjarne Holm Markussen
Personalechef Zita Korsholm
Personalerepræsentanter:
Fuldmægtig Leif Luxhøj-Pedersen
Social- og sundhedsassistent Britta Markussen
Pædagogmedhjælper Jonna Rønnest
Overlærer Ole Porsgaard
Pædagog Peter Winding
Sygeplejerske Rikke Wellendorph Jacobsen
Magister Lise Skjøt-Pedersen
Filialklinikleder Pia Christophersen
Gæster
Centerchef René Rasmussen
Referent:
Kontorchef Kim Bjernvig
Afbud fra:
Specialarbejder Jørgen H. Olsen
Specialarbejder Sussie Johansen
Social- og sundhedshjælper Heidi F. Matthiassen
Dagsorden
1. Indledning ved
Borgmesteren. Status for
budgetprocessen
Referat
Sofia Osmani bød velkommen.
2. Bemærkninger til fagudvalgenes effektiviseringsforslag
Leif Luxhøj-Pedersen fremhævede i sit indlæg følgende
punkter:
Orienterede kort om den aktuelle status for
budgetprocessen, herunder behandling i fagudvalgene.
Alt budgetmateriale er sendt i høring. Der er møde med
brugerbestyrelserne i morgen aften og borgermøde i
næste uge.


Den vedtagne 1% besparelse årligt i den
nuværende valgperiode lægger et voldsomt pres
på medarbejderne overalt i LTK.
Der opleves et øget arbejdspres på mange
arbejdspladser. Det kan have betydning for
sygefraværet. Er bekymret for om vi også vil se
Journalnr.:20150310066
Skrevet af: kbj Dato: 21.5.2015







stigende sygefravær de kommende år.
Der er et opsving på vej i samfundet, hvilket
formodentligt vil bevirke, at det på sigt bliver
sværere at rekruttere personale på visse områder.
Opfordrede til at der blev set nærmere på om der
er opgaver vi selv kunne løse billigere. Foreslog at
der til budget 2017 blev udarbejdet et katalog
over opgaver der kunne hjemtages.
Roste ledelsen for fokus på kerneopgaven i 2015.
Forslaget om at nedlægge sundhedsordningen vil
sende et mærkeligt signal, idet sundhedsordningen er et forebyggende og sundhedsfremmende tiltag på tværs af kommunens arbejdspladser.
Det er en god ting at budgettet stort set er på
plads inden sommerferien.
Opfordrede til at der ved serviceeftersynet af den
nuværende centerstruktur snarest muligt skabes
ro omkring CAE.
Der er et voldsomt pres på mange områder i
administrationen (HK). Vi har brug for flere
hænder. Var i øvrigt overrasket over, at der nu var
fremsat et nyt politisk spareforslag på 3 mio. kr.
vedr. administrationen.
Britta Markussen lagde i sit indlæg særlig vægt på
følgende:

Reducerede vikarudgifter, hvor der lægges op til
en besparelse på 3 mio. kr. årligt. Med afsæt i
ændret week-end frekvens lægges der op til at
medarbejdernes rulleplaner ændres, så
udgangspunktet bliver at medarbejderne arbejder
hver 3. week-end i stedet for hver 4. week-end.
Foa mener at forslaget vil give en masse uro samt
utryghed hvis man varsler medarbejdere til weekvagt hver 2. eller 3. week-end eller begynder at
ændre i vagter til f.eks. flerholdsskift.
Rikke Wellendorph Jacobsen lagde i sit indlæg særlig
vægt på følgende:

Var helt enig i synspunkterne fra Britta Markussen
omkring besparelsen på de 3 mio. kr. Er bekymret
ved evt. hyppigere week-end vagter. Det vil
komme til at koste personaleressourcer
(sygeplejersker) på hverdage. I øvrigt er der slet
ikke opgaver nok til sygeplejerskerne i weekenden, hvis der er flere sygeplejersker på arbejde
i week-end. Hertil kommer en forringelse af
servicen til borgerne på hverdage, hvis
sygerplejerskernes week-endvagtfrekvens ændres
eller hvis de skal arbejde i skiftende vagter.
Der blev omdelt et fælles kommentarpapir
omkring dette effektiviseringsforslag fra FOA og
DSR til Økonomiudvalget.
Journalnr.:20150310066
Skrevet af: kbj Dato: 21.5.2015
Ole Porsgaard lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende
forhold:




Der er sparet meget på folkeskoleområdet siden
2009. Det er således svært at se at man kan blive
ved med at spare.
Der bruges færre penge på skolerne i LTK end i
andre kommuner.
Forslaget om at spare 3 mio. kr. på
specialundervisning (SK3) er bekymrende. Der er
allerede i dag elever der ikke får den optimale
specialundervisning.
Forslaget om at hæve klassedannelsen (SK 6)
Sofia oplyste, at forslaget om at hæve klassekvotienten
fra 24 elever til 26 elever skulle ses i lyset af, at vi
tidligere har haft en klassekvotient på 26 elever i
folkeskolen i LTK, så dybest set går vi blot tilbage til et
niveau, der tidligere har været gældende på kommunens
skoler.
Peter Winding lagde i sit indlæg særlig vægt på følgende
forhold:

Konsekvensbeskrivelserne er på nogle områder
mangelfulde.
Økonomiudvalget havde enkelte supplerende spørgsmål
og bemærkninger til indlæggene fra medarbejdersiden i
Hovedudvalget, bl.a. til hjemtagelse af opgaver eller
omvendt, folkeskolereformen med særlig fokus på
samarbejdet mellem lærerne og pædagoger og på
ældreområdet spørgsmål omkring køretid til/fra borgerne
og serviceringen af ældre borgere i Lyngby Vest.
Sofia Osmani oplyste, at bemærkningerne fra
medarbejdersiden i Hovedudvalget, høringssvar og
yderligere bemærkninger fra MED-systemet (logbog),
møde med brugerbestyrelserne og borgermøde i næste
uge m.v.,½ vil indgå i den videre politiske proces.
3. Evt.
-
Journalnr.:20150310066
Skrevet af: kbj Dato: 21.5.2015
Referatet er godkendt digitalt af Hovedudvalgets formand og næstformand før udsendelse.
Søren Hansen
Leif Luxhøj-Pedersen