1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring ville få for dansk økonomi? 1.2 Ud fra dine egne indkøbsvaner/forbrugspræferencer bedes du give eksempler på varer eller tjenesteydelser, som er henholdsvis elastiske, uelastiske og evt. neutralelastiske for dig. 1.3 Diskutér, hvilke markedsformer der findes på markederne for følgende varer/tjenester:  Dåsetomater  Togrejser  Løbesko  Elektricitet  Folkeskoleundervisning 1.4 Ved hjælp af tabel 1.1 i bogen og nedenstående tabel bedes du forklare, hvordan økonomien har udviklet sig siden 2002 i Danmark og mindst tre lande efter eget valg. I hvilken grad synes du, at tallene beskriver de udfordringer, som Danmark står overfor? Saldo på statsfiSaldo på betaArbejdsløshedsInflation (årlig Vækstrate (%) nanserne lingsbalancens procent stigning i for2014 anslået (% af BNP) løbende poster (% af arbejdsbrugerprisindek2014 anslået (% af BNP) styrken) set) 2011 2014 anslået 2014 anslået Danmark -1,4 5,6 6,4 0,6 1,5 Sverige -2,2 6,9 7,9 -0,1 2,1 Tyskland 0,4 5,7 5,0 0,9 1,6 Storbritannien -6,0 -1,9 6,2 1,5 2,6 Frankrig -4,3 -2,0 10,3 0,6 0,4 Italien -3,0 -3,1 12,5 0,1 -0,2 Spanien -5,6 -3,5 24,3 -0,1 1,3 EU -4,0 -0,3 9,9 1,5 1,4 USA -2,8 -3,1 8,1 2,0 2,4 Japan -6,9 2,0 4,3 2,7 0,0 Kilde: Statistisk Tiårsoversigt og cia.gov 1.5 Hvilke af de økonomiske mål (jf. bogens afsnit 1.5) tror du, at henholdsvis den politiske venstrefløj og højrefløj prioriterer højest (og lavest)? 1.6 Ud fra nedenstående fiktive eksempel bedes du beregne, hvor stor landets BNP-vækst har været i henholdsvis absolutte og relative tal. Er landets befolkning blevet rigere eller fattigere (set ud fra en gennemsnitlig betragtning)? År BNP i faste priser Indbyggertal (mio. dollars) (mio.) 2012 1020 0,6 2013 1120 0,7 2014 1240 0,8 2015 1350 0,9 1.7 Forklar ved hjælp af figur 1.14 i bogen, hvordan følgende ændringer vil påvirke pengekredsløbet i samfundet:  Pensioner og dagpenge sænkes.  Den økonomiske krise i Tyskland og Sverige forværres.  Afgifterne på cigaretter og sodavand sænkes. 1.8 På baggrund af de to nedenstående artikler bedes du beskrive den aktuelle situation for dansk økonomi. Du skal i den forbindelse komme ind på forskelle og ligheder i de to vurderinger. Fortsat fremgang i dansk økonomi og udlandsformuen tæt på milepæl 30. juni 2015 af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd De reviderede nationalregnskabstal viser en vækst på plus ½ pct. i 1. kvartal 2015. Det er syvende kvartal i træk med fremgang i BNP og beskæftigelse. Udlandsgæld er samtidig blevet vendt til udlandsformue. I 1. kvartal 2015 havde vi en udlandsformue på 972 mia. kr. Vi er altså meget tæt på milepælen 1.000 mia. kr. Set i et næsten 160-årigt historisk perspektiv har udlandsformuen aldrig været højere. Tallene understreger soliditeten i dansk økonomi: Det er ikke penge, der mangler. Ifølge det reviderede nationalregnskab var der fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 en BNP-vækst på +½ pct., mens beskæftigelsen steg med 4.700 personer i samme periode. Set over det seneste år er BNP løftet med 1,7 pct., mens beskæftigelsen er steget med 22.600 personer. Det var syvende kvartal i træk med fremgang i både BNP og beskæftigelse i dansk økonomi. De nye tal ligger på linje med det forventede fra AE’s forårsprognose, hvor der for 2015 forventedes en samlet vækst 2 pct. Helt generelt må realt BNP, som der oftest er fokus på, betragtes som et lidt for smalt/simpelt mål, når det drejer sig om måling af økonomisk velstand. I forhold til den økonomiske velstand er BNI et mere retvisende mål end BNP. Realt BNI er steget markant mere de senere år end både BNP og bytteforholdskorrigeret BNP. Faktisk ligger realt BNI, i modsætning til realt BNP, mærkbart over før-kriseniveau. At realt BNI er steget meget mere end både realt BNP og bytteforholdskorrigeret BNP skyldes i høj grad, at den danske udlandsformue er steget markant gennem mange år og især gennem krisen. Dagens tal viser således, at vi ved udgangen af 1. kvartal 2015 havde en udlandsformue på 972 mia. kr. Vi er altså meget tæt på milepælen 1.000 mia. kr. Beløbet svarer til, at hver dansker i gennemsnit har 171.550 kr. til gode i udlandet. Før krisen for alvor satte ind havde vi en udlandsgæld på godt 170 mia. 2015-kr., hvorfor formuesituationen over for udlandet er ændret med omkring 1.150 mia.2015-kr. Målt i procent af BNP lå udlandsformuen på 50 pct. af BNP ved udgangen af 1. kvartal 2015. Set i et økonomisk historisk perspektiv, hvor der findes tal tilbage til 1856, er det aldrig set højere. 1.9 Du bedes tage stilling til baggrunden for følgende citat: ”Hvis du spørger to økonomer om en løsning på et økonomisk problem, vil du sandsynligvis få tre forskellige svar.” 1.10 Hvordan ville BNP blive påvirket, hvis 20.000 arbejdsløse blev ansat i den offentlige sektor uden at skulle foretage sig noget og til en løn, der svarede til deres tidligere arbejdsløshedsdagpenge? 1.11 I 2012 var bruttoopsparingen i Danmark 416,2 mia. kr.. Samme år var bruttoinvesteringen i Danmark 311,2 mia.kr. Forklar forskellen mellem de to tal.