1. No category

MINISTERIET FOR
BØRN OG
UNDERVISNING
KVALl TETS- OG
TILSYNSSTYR ELS EN
Samfundsfag A
Vejledende opgavesæt
2.
del:
Kl.
10.00-15 . 00
Forår 2013
kl. 9.00 -15.00
Den globale verden
Opgavernes spørgsmål med bilag.
Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver.
Fællesdelens to spørgsmål (la og Ib) skal begge besvares.
Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge en til besvarelse.
Ved bedømmelsen afbesvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål 1, 2 og 3) lige meget.
Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3.
FæUesdel
Besvarelserne af opgaverne la og Ib må samlet maksimalt fYlde 700 ord.
l a.
Hvad kan der udledes af tabel I om erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens
betydning for Danmark?
Besvarelsen skal understøttes af beregninger, som tydeliggør mønstrene.
Tabel 1. Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens betydning for Danmark. '
Ufaglært arbej der
Faglært arbejder
Lavere funktionær
Højere funktionær
Selvstændige
Under uddannelse
Ude af erhverv
Total
Meget eller ret
positiv
Hverken positiv
eller negativ
Ret eller meget
negative
158
186
373
470
180
173
575
211 5
185
169
258
237
80
75
393
1397
35
35
51
34
17
28
89
289
Total
378
390
682
741
277
276
1057
380 1
Chi'-test: p < 0,01
Kilde: Valgundersøgelsen 2007. www.surveybank.dk.
, Respondenterne blev bedt om at tage stilling til følgende udsagn: "Det diskuteres ofte, hvilken betydning den
såkaldte globalisering vil fa for Danmark. Du bedes angive, hvor positiv eller negativ en betydning du mener, at
globaliseringen vil få for Danmark?".
l b.
Opstil en model, der indeholder fem faktorer, som har betydning for Danmarks konkurrenceevne, som den fremgår affigur l.
Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.
3
Figur 1. Konkurrenceevneindeks 2012.
1 ~ll)
2 s-.1~)
JUNda(2)
4 -""'(3)
I HInd (6)
• HoIond(7)
7s,-.. (9j
.o.-wII ll0)
' USA I')
,. r:riond (11)
11 New lMIand (12)
12 ..... (13)
u o.(20)
14 Wond (I)
1I ~(1~)
,. CJdand (19)
17
II')
, . ...... (,1)
"
~(")
20 ",(16)
21 ØoIfoon (21)
22 T...... (23)
2)
IlDn..,.
(2~)
24 Tyn.ø (29)
21 SIa I' IO! (24)
21 1'...... (22)
27 Spor.. (21)
21 PIIIM (26)
20
(21)
_ _
(lO)
u.m
Jl SIa ..... (31)
U Gt--... (32)
» 1'-"(33)
o
5
10
15
20
25
Kilde: Globaliseringsredegørelsen. Dansk Industri 20 12.
Note: Tallene i parentes viser landenes placering på konkurrenceevneindekset ved forrige globaliseringsredegøreIses offentliggørelse i 20 II.
4
Delopgaver
Delopgave A: EU og arbejdskraftens fri bevægelighed
2.
Sammenlign de syn på konsekvenserne af EU's indre marked, som kommer til udtryk i
bilag Al , A2 og A3.
I sammenligningen skal du anvende viden om forskellige opfattelser af globalisering.
3.
Du er økonomisk-politisk rådgiver for Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen.
Skriv et notat, der sætter Anders Samuelsen i stand til at argumentere for en liberalisering af arbejdskraftens fri bevægelighed på globalt plan.
BILAG Al
Kristoffer Wardt og Henrik S. Rasmussen: "Europas indre marked driver dansk
eksport".
DI: Indsigt 24. 11 . 2010. Uddrag.
Gevinsterne ved EU's indre marked kan udbygges med reformer og ved at styrke den økonomiske vækst i EU. Alene dansk eksport kan løftes med ekstra 34 mia. kr. over de næste 10 år
ved et beskedent løft i væksten i Europa. Dertil kommer velfærdsgevinster af at nedbryde barrierer for den frie bevægelighed i det indre marked. Det indre marked i EU er omdrejningspunktet for dansk eksport, og vil også være det i fremtiden.
På trods af krise og lavvækst aftager EU-landene næsten 80 pet. af den danske vareeksport i
dag, og selv med de nuværende langsigtede vækstudsigter vil EU's indre marked også om 20
år være den største aftager af dansk eksport.
Indførelsen af det indre marked har betydet, at varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft kan bevæge sig langt mere frit på tværs af Europas grænser med øget integration, konkurrence og vækst som resultat. EU-kommissionen har med sin rapport belyst, at den øgede
europæiske integration og nedbrydeisen af de nationale barrierer har haft en positiv effekt på
konkurrencen i hele området, og den øgede konkurrence har medført lavere priser og øget
produktivitet.
Omsat til danske forhold svarer det til et løft i BNP på 13 mia. kr. Danmark ville med andre
ord være 13 mia. kr. fattigere i fravær af de mange tiltag, der har haft til formål at fremme den
fri bevægelighed af varer og tjenester på tværs af landegrænser inden for Europa.
Integrationen af de europæiske markeder er aftaget i de seneste år. Det er der flere grunde til.
Den ene er, at de lavthængende barrierer blev fjernet som de første . Det er på tide at fa taget
hul på de lidt mere vanskelige barrierer. En anden væsentlig årsag er, at medlemslandene i stigende omfang indfører nationale særregler til stor skade for den fri bevægelighed. Alene i de
sidste fem år er der indført 2.900 nye nationale regler, som alle udgør en hindring i det fælles
marked. Og endelig er der fortsat rigtig mange områder, hvor der endnu ikke er harmoniserede regler. Det gælder for eksempel de uensartede momsregler, som hver eneste dag medfører
administrativt bøvl for millioner af virksomheder, og som i mange tilfælde betyder, at virksomhederne ikke rar refunderet den moms, de er berettiget til. Det begrænser motivationen til
at handle med kunder fra nærmarkederne.
En sammenligning af USA og Europa viser, at omfanget afintra-US eksport som andel af
BNP er 70 pet. større end den tilsvarende andel i EU. Tallene viser, at USA stadig er et langt
5
BILAG Al (fortsat)
bedre integreret handelsområde end EU. Kulturelle og sprogmæssige forskelle de enkelte EUlande imellem gør, at de to regioner ikke kan sammenlignes direkte. Men det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er så stor, som den er. Og den indikerer, at der fortsat eksisterer
betydelige handelshindringer mellem landene i EurQpa.
Europa oplever lav vækst i øjeblikket. Og vækstudsigterne for de næste mange år er ikke
gode. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på en mere gnidningsfri handel med varer
og tjenester inden for EU. Bedre mulighed for handel med de omkringliggende lande nytter
ikke meget, hvis hele regionen går i stå. Fokus skal derfor i høj grad rettes mod at skabe øget
vækst i de europæiske lande.
Europa har brug for vækstskabende reformer. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med EU2020strategien kommer i gang, og at de enkelte lande forpligter sig til ambitiøse målsætninger.
Kommissionen har taget et første nødvendigt skridt med fremlæggelsen af EU's IO-årige
vækststrategi. Målene er klare. Hvis Europa skal stå distancen i det globale kapløb om velstand og velfærd, skal de europæiske lande sørge for en langt mere veluddannet befolkning, en
betydeligt større og effektiv arbejdsstyrke og et langt mere velfungerende indre marked.
EU-kommissionen har leveret oplægget. Det er medlemslandenes ansvar at bringe liv i strategien og at bidrage til, at EU når målene gennem nationale reformer.
BlLAGA2
Bjarne Lønborg: "Arbejdskraftens fri bevægelighed med bivirkninger".
Flensborg Avis 30. 4. 2011. Uddrag.
Det er en illusion at tro, at arbejdskraften frit kan bevæge sig mellem EU-landene uden gnidninger, så længe der er store forskelle på skat, sociale afgifter og lønmodtagernes overenskomster. Tysklands øverste arbejdsretsinstans, Bundesarbeitsgericht, retter opmærksomheden
på en af bivirkningerne med afgørelsen om, at en håndværker i en virksomhed med østtysk
overenskomst lovligt kan arbejde til dumpingløn i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det
aktuelle tilfælde ret hurtigt vil vise sig at være blot en enkelt af mange kommende sager, når
der fra i morgen åbnes for østeuropæiske EU-borgeres ret til beskæftigelse i Tyskland.
Det har længe været kendt, at østeuropæisk arbejdskraft har arbejdet illegalt i Tyskland til
meget lavere løn, end der gælder for tyske lønmodtagere i overenskomstbundne virksomheder.
Men med åbningen for fri bevægelighed for østeuropæiske arbejderes legale beskæftigelse
bliver det yderligere vanskeligt eller måske endda umuligt at hindre konkurrenceforvridning i
forhold til vesttyske virksomheder med meget højere overenskomster end både østtyske og
østeuropæiske firmaer.
Dermed støder det principielle ønske om størst mulig fleksibilitet på arbejdsmarkedet i EU
mod den kendsgerning, at der stadig er meget store forskelle på både levestandard, leveomkostninger, løn, beskatning og sociale bidrag i de forskellige medlemslande i den Europæiske
Union.
Et lønniveau for en håndværker, der i f. eks. Tyskland og Danmark betragtes som meget lavt,
anses i lande som Polen, Rumænien og Slovakiet for at være højt. Og det er desuden tænkeligt, at både tysk og dansk dumpingløn er væsentligt højere end den løn, som mange østeuropæere kan få i deres hjemlande. Derfor er det sandsynligt, at østeuropæere i EU i stort tal vil
strømme til vesteuropæiske medlemslande for at arbejde.
Det vil i givet fald udsætte eksempelvis vesttyske håndværksvirksomheder for unfair konkur-
6
BILAG A2 (fortsat)
renee, fordi de ofte er bundet af vesttyske løn tariffer. Og det kan resultere i, at vesttyske
firmaer etablerer sig med afdelinger i EU' s lavtlønsområder for derfra at tilbyde at udføre
arbejde i Tyskland under markedspris - betinget af deres lavere lønudgifter. Mens forbrugerne
dermed kan spare penge, bliver medarbejderne i de overenskomstbundne firmaer i den velstående del af EU og de firmaer, der ikke vil eller har råd til at etablere sig i østeuropa, de store
tabere.
Derfor bliver lovgiverne i EU nødt til at erkende, at visionen om de udelukkende positive konsekvenser af arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af talrige forskelle i det økonomisk
uhomogene europæiske fællesskab er en illusion. Og den konkurrenceforvridning, som er en
uomgængelig følge af de vidt forskellige økonomiske grundforudsætninger i EU-landene,
rummer et stort konfliktpotentiale, som de politiske fædre til arbejdskraftens fri bevægelighed bliver tvunget til at forholde sig til. Det vil være både politisk og økonomisk uforsvarligt
at lukke øjnene for bivirkningerne af princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed mellem
nationalstater med vidt forskellige arbejdsmarkedsregler og økonomier.
Visionen om problemløs fleksibilitet har vist sig at være en illusion.
BILAGA3
Casper Hartmann Dam: "Migration varsler om Europas fremtid".
www.videnskab.dk 30. 12.2009. Uddrag.
Arbejdskraftens frie bevægelighed hen over landegrænser skulle give Europa gode økonomiske kort på hånden. Mange kunne se frem til bedre aflønning af deres arbejdskraft, mens
andre kunne se frem til større tilgængelighed til bl.a. tyske speciallæger og polske håndværkere. Men de sociale forskelle, der stadig eksisterer mellem de forskellige folkeslag i EU,
betyder, at rejsen over grænserne ofte synes for besværligt, og derfor bliver mange hjemme.
Ifølge professor i Europa- og internationale studier Adrian Favell giver migrationen et broget
billede af Europas fremtid.
»EU har en fri mobilitet, som aldrig tidligere er set. Det er et unikt sted, hvor stort set alle frit
kan flytte sig, søge arbejde eller forfølge deres drømme. For eksempel har østeuropæere fået
nye muligheder og indskudt flere ressourcer. Men alligevel har de enkelte lande bevaret deres
egne samfundsmodeller med velfærd og borgerskab. Det har forstyrret vores livsstil overraskende lidt«, siger Favell.
Indtil videre har Europas åbne grænser langt fra fået antallet af migranter til at eksplodere.
De fleste europæere krydser grænserne for at shoppe, studere eller arbejde, men det er et forsvindende fåtal - en ud af halvtreds -, der bosætter sig uden for sit fødeland.
»1 Amsterdam er det let at få job, men svært at leve. Mens den hollandske hovedstad med alle
sine banker, medicinal- og kommunikationsvirksomheder er afhængig af en stor økonomisk
åbenhed, der giver menneskelige ressourcer og arbejdskraft, så er der samtidig kulturelle barrierer, som på længere sigt får mange af migranterne til at opgive og rejse hjem. Finansfolkene
troede oftest, at deres CV var den eneste begrænsning i deres muligheder - men så stod de
pludselig i organisationer med en helt anden livsrytme, et nyt sprog, besværet med at arrangere børnepasning, problemer med at få en fod inden for på det hollandske boligmarked etc.
Holland fungerer som en klub, der i høj grad ønsker sig nye medlemmer, men hvor jargon,
indforståede jokes og spilleregler gør det meget svært at få indløst kontingent,« fortæller
Favell.
7
BILAG A3 (fortsat)
I 1990'erne vurderede forskere i migration ellers optimistisk, at forandringer i EU-love, grænsepolitik og en globaliseret økonomi i løbet af få år ville få Europa til at ligne USA. Vi ville få
et meget åbent og 'fladt' fælles arbejdsmarked, hvor hovedparten af EU-borgere havde skiftet
arbejdsland og ville leve uden ret store kulturelle forskelle. Den drøm punkterer Favell dog
med sin forskning:
»Ideen om et 'fladt Europa' er ikke særlig realistisk. Langsigtede økonomiske teorier har
givet gode forklaringer på, hvorfor folk migrerer - men med dem kunne vi ikke registrere
de kulturelle forbehold, der på trods af de økonomiske fordele alligevel begrænser, hvor frit
mennesker bevæger sig. Når vi nu undersøger, hvordan migranter lever og agerer i systemet,
så ligner Europa ikke USA. Det er måske ikke så skidt. I Europa tillader forskellene på
landene også en økonomi, der er mere solid end den amerikanske. Europæere rar trods alt
flere muligheder, mens de stadig kan drage nytte af velfærd og samfundsstrukturer, som
virker,« opsumerer Adrian Favell.
8
Delopgave B: Danmark i den globale økonomi
2.
Undersøg, hvad der af materialet i bilag B l kan udledes om udviklingen i Danmarks
konkurrenceevne.
Undersøgelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen.
3.
Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at gennemføre DI's adm.
direktør Karsten Dybvads forslag (bilag B2).
I diskussionen skal du anvende viden om økonomisk vækst.
BILAG BI
Tabel 1: Samfundsstatistik 20 ll.
Tabel 2 og Figur 2: Dansk Industri: "Sådan ligger landet". Globaliseringsredegørelse 20 ll.
Figur l: The Global Competitiveness Report 2012-13 og www.oecd.ord.
Figur 3: Nationalbankens kvartalsredegørelse 2009.
Tabel l. Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. 2000-2010. Absolutte tal.
Milliarder kroner.
2000
2004
2008
2010
Indtægter i alt
720,4
785,4
1.165,5
1.050,5
Udgifter i alt
702,2
741 ,2
1.119,4
954,6
18,2
44,2
46,1
95,9
Overskud på de løbende poster
Tabel 2. Ændring i danske markedsandele. Fordelt på de største eksportmarkeder. 2000 og 20 l O.
Procent.
Danmarks andel af landets import
Andel af
dansk eksport
(2009)
Land
2000
2010
Ændret
markedsandel
(2000-2010)
17,3
Tyskl and
1,89
1,46
-23,0
12,8
Sverige
8,76
8,71
-0,6
8,5
Storbritannien
1,49
1,35
-9 ,7
6,3
Norge
8,29
7,61
-8,2
6,3
USA
0,24
0,32
31 ,1
4,6
Holland
1,28
0,92
-28,2
4,2
Frankrig
0,84
0,66
-21,2
3,0
Italien
0,70
0,59
-16,1
2,5
Polen
1,71
1,53
-10,4
2,4
Finland
5,05
3,36
-33,3
9
BILAG Bl (fortsat)
Figur 1: Konkurrenceevne* og andel af befolkningen i alderen 25-64 år med en lang videregående uddannelse i procent.
7
6
•'"
=
>
JySlGana
-;:,,,hweiz
Finland
bna n
5
Danmark
-
1l'" 4
•
Canada
I
=
...~
Grækenland
~ 3
=
~
2
y = 0,042x + 3,8849
R2 = 0,5155
o
,
o
5
IO
20
15
35
30
25
40
45
Andel af befolkningen i alderen 25-64 år med en lang videregående uddannelse i procent.
*: Konkurrenceevnen er opgjort på en skala fra 1-7, hvor 7 viser den bedste konkurrenceevne.
Figur 2. Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere. 2008. Dollar.
Norge
Danmark
Tyskland
Finland
Holland
Sverige
Frankrig
Eurozone
Storbritannien
Italien
OECD
USA
Polen
--- - Io
10
10
20
30
40
SO
60
70
50
BILAG B l ifortsat)
Figur 3. Årlige lønstigninger 2001-2008. Procent.
6,0
5,0
4,0
v
2,0
1,0
0,0
2001
-
Danmari<
2003
-
2005
2007
Tyskland
-
2009
Udland
Note: Udland omfatter gennemsnittet af lønstigninger i de 25 største handelspartnere.
BILAG B2
"DI til politikerne: Genskab 175.000 job".
Nyhedsbureauet Newspaq 27.09. 2011.
"Der er behov for et nationalt kompromis, som genskaber de 175.000 private arbejdspladser,
der blev tabt under krisen," lyder det fra DI's adm. direktør, Karsten Dybvad.
Budskabet faldt på DI Topmødet 2011 - "Open for Business", der blev afviklet i København i
dag.
Ifølge DI bør den kommende regering opstille en national målsætning om at genskabe de
175.000 arbejdspladser. Og det bør ske med den bredest mulige tilslutning i Folketinget.
"Vi har ikke længere råd til, at de ansvarlige politiske partier bare står og skændes. Vi opfordrer alle ansvarlige partier i Folketinget til at samle sig, lægge uenighederne til side og i stedet
arbejde sammen om at løse de store udfordringer Danmark står over for," sagde Karsten Dybvad.
Samtidig understregede han, at de politiske løsningsforslag, der indtil nu er lagt frem fra begge sider af Folketinget, ikke er tilstrækkelige.
Karsten Dybvad fremhævede fire klare ønsker til et kommende regeringsgrundlag: Skattetrykket på personer og selskaber skal sænkes. Der skal investeres mere i uddannelse og forskning.
Danmark skal være et mere åbent land for kvalificerede udlændinge. Og endelige skal der styr
på de offentlige budgetter og gældsætningen bremses.
"Forbedringer på disse fire områder er afgørende for dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og
vi vil vurdere ethvert regeringsgrundlag på, om det forbedrer disse fire forhold," sagde Karsten Dybvad.
11
Delopgave C: Nye globale magter?
2.
Undersøg, i hvor høj grad Mette Skaks opfattelse af BRIK-landenes position i international politik (bilag Cl) kan understøttes afmaterialet i bilag C2.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.
3.
Diskuter, i hvor høj grad det vil være en fordel eller en ulempe for det internationale
samfund, at USA' s magt er på retur.
I diskussionen skal du tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende teorier om
international politik.
BILAG Cl
Mette Skak: "Muskellande: Brik'er til en ny verdensorden".
Weekendavisen 26.3.2010. Uddrag.
Kina overhaler USA i kampen mod global opvarmning - En ny økonomisk verdensorden er
født - Rio vandt OL for et helt kontinent ... Dette lille udpluk af avisoverskrifter understreger,
at BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina vitterlig er blevet afgørende brikker i
det globale spil. Hvad der begyndte som blot en fræk og fremsynet langtidsprognose for de
fire sværvægtere blandt de nye vækstøkonomier har efterhånden taget form som BRIK i
betydningen en konkret gruppering i international politik med egne topmøder og indbyrdes
afstemning af positionerne forud for de verdensøkonomiske topmøder i G20-gruppen, som
alle BRIK'erne er medlemmer af.
Netop det forhold, at det er G20 - bestående af Argentina, Australien, Brasilien, Canada,
Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi Arabien,
Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland, USA samt EU som international
organisation - der er blevet det afgørende forum for global krisestyring, hvad angår den
verdensøkonomiske krise, vidner om BRIK-økonomiernes gennemslagskraft som nogle af
globaliseringens vindere.
12
BILAGC2
Figur l: The World Bank 2011 og DI's økonomiske prognose: "Udsigterne for dansk og international vækst". Juni 2011.
Tabel l og 2: The World Bank 2011.
Tabel 3: SIPRI 2011.
Tabel 4: Freedomhouse 20 II.
Figur 1. Årlig realvækst i BNP. 1989-2012. Procent.
15.0 i - - - :"F:.::::::.-- - - -- -- - - - - - -A - -- -- -
- - Kina
- - Indien
o
- - Rusland
- - B rasili en
-5.0
+---':....:>'r- .-- -f=---Jl-- - - - - - - - - - --1t-1-- - -
-10,0
+-- - -\- .p.....f--- - - - - - - - -- -- -- - - -- - -
- - U SA
8 :3
~
~
Note: Tallene for 2011 og 201 2 er prognoser.
Tabel 1. BNP. PPP (200S -priser). Mia. US$.
1989
1999
2009
Kina
1.204
3.107
8.255
Indien
1.001
1.728
3.458
Rusland"
1.930
1.146
1.931
Brasilien
1.122
1.323
1.824
USA
7.824
10.720
12.821
'Rusland var i 1989 en del af Sovjetunionen.
Tabel 2. Befolkning i millioner.
1999
1989
2009
1.119
1.253
1.331
Indien
833
999
1.155
Rusland*
148
146
142
Brasilien
147
172
194
USA
247
279
307
Kina
' Rusland var i 1989 en del af Sovjetunionen.
13
BILAG C2 (fortsat)
Tabel 3. Militærudgifter i mia. US$ (2009-priser) og andel af BNP 2009.
1989
1999
2009
Militærudgifters andel af
BNP. 2009. Procent .
Kina
16
30
110
2,2
Indien
15
21
36
2,8
Rusland'
275
19
53
4,3
Brasilien
17
17
26
1,6
526
362
669
4,7
USA
' Rusland var i 1989 en del af Sovjetunionen.
Tabel 4. Frihed i verden 20 ll. •
Politiske rettigheder
Borgerrettigheder
Kina
7
6
Indien
2
3
Rusland
6
5
Brasil ien
2
2
USA
1
1
, Indeks over landes frihed måles på en skala fra I til 7, hvor I indikerer den højeste grad af frihed og politiske
rettigheder og 7 den laveste grad af frihed og politiske rettigheder. Landene grupperes i frie lande med en score
på I til 3, delvis frie lande med en score fra 3 til 5 og ikke frie lande med en score på over 5.
BILAGC3
David Trads: "USA's tydelige tab af global magt".
Berlingske Tidende 13. Il. 20 l O. Uddrag.
De lave forventninger til G20-topmødet blev i den grad indfriet - for to døgns forhandlinger
mellem stats- og regeringscheferne for klodens rigeste nationer førte ingen vegne.
Den sluterklæring, der blev udsendt, er så rund i sine formuleringer, at det er tydeligt, at den
symboliserer fraværet af enighed.
Langt mere interessant er det at notere sig, at topmødet for første gang dokumenterer, at den
nye verdensorden er virkelighed - ikke længere noget, som kun diskuteres i intellektuelle cirkler. Kina, der i år har overhalet Japan som klodens næststørste økonomi, indtog i Sydkorea en
hovedrolle side om side med USA. Hu Jintao fYldte lige så meget som Barack Obama - og
efter mødet kunne den kinesiske præsident notere sig flere sejre over sin amerikanske kollega:
USA' s to mål for topmødet var begge angreb på Kina - og ingen af dem blev indfriet: Det lykkedes ikke at lægge et maksimalt loft for, hvor stort et overskud Kina må have på sin handels-
14
BILAG C3 (fortsat)
balance. Det lykkedes heller ikke at presse Kina til at opjustere sin valuta for at svække sin
konkurrenceevne.
Hu Jintao blokerede begge aftaler - og han havde magtfulde allierede, ikke bare andre udviklingsøkonomier, men i vid udstrækning flere europæiske nationer.
Den kolossale vækst, som Kina, men også eksempelvis Indien, Tyrkiet og Brasilien, oplever år
efter år, giver ganske enkelt større indflydelse - og det svækker åbenlyst USA' s sædvanlige
magt. Den økonomiske dominans, som Washington har haft i ryggen siden Anden Verdenskrig, er i færd med at blive indhentet.
USA har ikke længere magt til at banke resten af verden på plads. Det er et dramatisk skifte i
verden, som ingen bør undervurdere.
Præsidenten blev selv udspurgt om sit lands mindskede rolle på pressemødet i Seoul - og selv
om han ikke ville acceptere, at USA' s indflydelse er svækket, så anerkendte han dog, at verden er ved at ændres: »USA har, helt åbenlyst, en særlig rolle at spille på den internationale
scene. Vi er en meget stor, meget rig, meget magtfuld nation. Vi har nu haft en overproportionel indflydelse over verdens gang i et århundrede . Lige nu ser vi en situation, hvor en hel række af andre lande gør det rigtigt godt og kommer til egen ret - og naturligvis vil de blive mere
søgende efter at sikre deres interesser og ideer. Det er sundt.« Ikke alle er enige i, at det er
sundt. Næppe heller Obama.
Med »interesser og ideer« følger så meget mere end økonomiske mål. Det kan selvfølgelig
også handle om meget andet: Om Taiwan. Om Tibet. Om menneskerettigheder. Om global
opvarmning. Om adgang til naturens resurser. Om demokrati. Om alt.
15