1. No category

DEN FYNSKE STENKLUB
Fyns Amatørgeologiske Forening
Årgang 44 nr. 4
September 2015
ODENSE
Et kønt parti fra den langelandske østkyst ved Bøstrup Strand, hvor
stenklubbens familiestrandtur gik til. Se yderligere inde i bladet.
Tekst og foto: Red.
Kommende arrangementer
Torsdag d. 10. september - Strandstensgruppen. Kl. 19.00 i stenmuseet.
Tag med, hvad I har fundet i sommerens løb. Selv har jeg nogle sten med fra
Æbelø.
Alle, som har interesse, er velkomne til at deltage. Husk selv kaffe og mundgodt.
Ole
Lørdag d. 12. september - Medlemsmøde.
Afholdes i Davinde Stenmuseum kl.14.00. Sten på bordet og sommerens
oplevelser.
Søndag d. 13. september - Fjordens Dag, kl. 10 – 17 v/ Boels Bro. Klubben deltager igen i år ved Boels Bro, Munkebo, med en stand, hvor vi udstiller danske sten,
fossiler, der indgår i en bestemmelsesleg, smykker og relevant litteratur. Vi tilbyder at
kloge os på gæsters medbragte sten til bestemmelse og snakker med rigtig mange
mennesker. Se det samlede program for hele arrangementet, som i år har 25 års
jubilæum, rundt om fjorden på siden www.fjordensdag.dk
Gunver
Søndag d. 20. september: Geologiens Dag
Program: Vi starter kl. 10.00 ved Davinde Stenmuseum med velkomst. Inde i
museet giver Ole de fremmødte gæster en kort introduktion til de blokke og fossiler,
som kan findes i grusgraven. Afgang til grusgraven kl. ca. 10.15.
Kl. ca. 12.30 er vi tilbage ved museet og holder frokost, og dagens fund lægges
frem.
Museet er åbent for besøgende fra kl. 10.00 til omkring kl. 14.00.
Hvis det er tørvejr, bliver der stenslibning for børnene.
Vi håber, at mange af vore medlemmer vil deltage fra starten og være med til at
formidle deres viden til de forhåbentlig mange besøgende.
Tag frokosten med og deltag også gerne i grusgravsturen, hvor jeres viden også
har stor betydning for de mange ikke kyndige amatørgeologer, der møder frem.
Vi ses.
Ole/Kurt
Foto: Red.
Folk på vej fra stenmuseet til grusgraven
(De to billeder er fra sidste års familietur til grusgraven)
2
Lørdag d. 10. oktober: Strandtur til Nordenhuse.
Vi håber på godt vejr denne lørdag i oktober, hvor vi sammen med Sydfyns
Stenklub inviterer til en tur på stranden ved Nordenhuse nord for Nyborg. Vi mødes
kl. 10 på parkeringspladsen i Præsteskoven medbringende det sædvanlige udstyr:
fornufttigt tøj efter årstiden, evt. en lup og en pose til sten, inkl. mad og drikke.
Turen slutter kl. 14 ved bilerne, hvor dagens fund bliver lagt frem og beundret.
Fra vej nr. 165 køres mod Nordenhuse enten i Skalkendrup eller Bovense, Ppladsen ligger helt ude ved Storebælt.
Turudvalget
Oles tur til Æbelø
Jeg har for nylig været på en tur til Æbelø sammen med Svend Madsen og hans
kone, begge Vendsyssel Stenklub.
Inden turen havde Svend været en tur i Finland for at finde in-situblokke. Det kan I
læse mere om på hans fortrinlige hjemmeside Rapakivi.dk.
På turen til Æbelø, som forgik på en dejlig sommerdag, fik vi set den berømte
Æbelø-lerprofil, et lerlag, der blev bygget op af en lagdeling af forkislet og ikke
forkislet ler. Det giver den markante struktur, som ses på billedet.
Leret, som er dannet i perioden efter Kertemindemergelen, er vidt udbredt i den
danske undergrund, men ses i dag kun, udover Æbelø, et sted på Djursland. Efter
Kertemindemergelen forsvandt kalkindholdet, og der blev dannet Æbelø-ler,
senere Lillebælt-ler og Røsnæs-ler.
Der er mange sten på Æbelø, aflejret fra 2 istider, først den store Sale istid, som
har medbragt bjergarter fra 3 fremstød, derefter Weichel-istiden, som har overlejret med 2 fremstød.
Derfor findes der også bjergarter fra norske is, NØ-isen og det baltiske fremstød,
hvilket også tydeligt ses på stranden, hvor larvikitter, rhombeporfyrer blander sig
med kinnediabas og ålandsblokke.
Ole
Foto: Ole
Ignimbritisk rød Østersøkvartsporfyr
Æbeløprofilen anno 2015 med dens markant foldede lagdeling af forkislet og rent ler.
3
Svenskere på besøg i Davinde Stenmuseum
Helsingborgs Geologiklub kontaktede Den fynske Stenklub med henblik på et
besøg i Davinde Stenmuseum. Lørdag den 16. maj blev aftalt som dagen, hvor de
ville møde op. Vi fik en aftale med en grusgravejer, så vi kunne vise dem de
muligheder, der ligger i grusgravene med mulighed for gode geologiske fund.
Som aftalt mødte 13 medlemmer fra Helsingborg Geologiklub op kl. 10 ved
stenmuseet. Vi havde derefter en fin tur i grusgraven, og svenskerne havde mange
spørgsmål.
Senere havde vi hyggeligt samvær under frokosten i museet, hvorefter de fik en
gennemgang af stenmuseets forskellige rum. Der var stor spørgelyst, og der blev
udvekslet megen god viden.
Og som de skrev i deres mail: ”Vi håller på att samla ihopa lite material att ta med
oss båda att visa upp och att lämna till klubben”.
Vi takkede dem for de fine gaver - bl.a. fra Gotland.
Det var en herlig dag med masser af god snak.
Tekst og foto: Red.
4
Folkeuniversitetets muligheder
Forelæsningsrække om Jordens og livets historie
En del medlemmer af Den Fynske Stenklub havde i foråret meldt sig til i alt 5 forelæsninger på universitetet.
Disse forelæsninger blev holdt over 5 mandage fra kl. 17.30 til 19.15 og havde
følgende emner:
1) Jordens dannelse og udvikling af lektor Niels Balling
2) Jordens indre - vulkaner og jordskælv af vulkaneksperten Henning Andersen
3) Klimaet gennem Jordens historie af professor Marit-Solveig Seidenkrantz
4) Livets opståen og udvikling af professor Tobias Wang Nielsen
5) Livet under vand af professor Thomas Kiørboe
Hvordan opstod Jorden? Hvordan blev kontinenter, havene og atmosfæren skabt?
Hvordan opstod livet, og hvordan har det udviklet sig frem til i dag?
Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel, og i dette enorme tidsrum er der sket
voldsomme geologiske og biologiske forandringer. Forandringer, der skabte de
rette betingelser, for at liv kunne opstå.
Vi tog med de fem forskere på en rejse tilbage i tiden, og hørte om de vigtigste
begivenheder i planeten Jordens udvikling fra Solsystemets dannelse til nutiden.
Vi hørte, hvordan et bombardement af is-meteoritter fra rummet dannede Jordens
oceaner, om vulkansk aktivitet og vanddamp, der skabte en atmosfære, som var
afgørende for livets opståen, om dannelsen af den første encellede organisme,
som var kimen til evolution, og hørte om fotosyntese, der førte til Jordens
nuværende iltrige atmosfære, der skabte betingelserne for det liv, vi kender i dag.
Meget lærerige dage.
Andre kan med fordel se her: http://www.fys.dk/nfa/05/heftet/klima.pdf
Red.
5
Afholdte aktiviteter
Sinebjerg Strand var mødestedet søndag d. 26. april, hvor klubbens medlemmer
havde sat hinanden stævne. Sinebjerg ligger på sydsiden af Horne Land, den
brede uregelmæssige halvø lige vest for Faaborg og med færgehavnen Bøjden ude
i den vestlige ende. Horne Land nævnes fra år 1231 som Horn. Ordet horn kommer
af olddansk og betyder ”fremspring”.
Fra campingpladsen gik vi på stranden mod øst, og her var der mange sten. Vi var
ikke så mange, 7 voksne og 2 børn. Det var gråvejr, men stille. En enkel let
regnbyge blev det også til, men det forhindrede os ikke i at nyde madpakken på
stranden.
Tekst og foto: Red
Familieturen til Langeland søndag d. 21. juni blev afviklet i godt vejr - vindstille
og delvis sol, hvilket må siges at være heldigt, denne sommer taget i betragtning.
Vi mødtes ved Bøstrup Strand, som ligger på Nordlangelands østkyst. En meget
fin strand set med en stensamlers øjne. Der var meget at kigge på, her hvor flere
baltiske isfremstød har "læsset" sine mange sten af. Der var Skånsk basalt,
kinnediabas, Ølandskalksten og grønstribet sandsten fra Kalmersund. Ignimbritter
blev der også set en del af.
Madpakken blev selvfølgelig nydt på stranden. Vi sluttede af ved den lille p-plads,
hvorfra vi startede. Her var der en bænk og et bord, hvor de forskellige fund blev
lagt frem.
Tekst og foto: Red.
6
Havnekulturfestivalen i Odense
Den fynske Stenklub fik i foråret en invitation til at deltage i havnekulturfestivalen
fredag, lørdag og søndag 29. - 31. maj på Odense Havn sammen med en lang
række af andre organisationer. Den invitation tog klubben imod, og Gunver stod for
organiseringen. Vi fik tilsendt en nærmere plan fra kommunen, så vi kunne se, hvor
vores telt skulle stå.
I vores telt udstillede vi forskellige fossiler til en gætteleg for børn med tilhørende
præmier i form af vættelys, forstenede søpindsvin mv. Klubben udstillede
forskellige strandsten (ledeblokke), polerede smykkesten og småfossiler samt
sølvindfattede smykker med silkespat og flint o.a. På bordene havde vi lagt en del
bøger om sten og geologi frem, sammen med ældre numre af klubbladet Skærven.
Vores hæfte om Tarup-Davinde Grusgrave til 20,- kr. var lagt frem til salg. På
teltsiden var opsat diverse plakater om sten.
Vi havde også taget en slibemaskine med, så børn under vejledning kunne prøve
at slibe i silkespat. Der var i perioder stor tilstrømning.
Det var i øvrigt i år 10-årsdagen for Havnekulturfestivalen i Odense.
Placeringen i naturteltet sammen med lakseopdræt, Ornitologisk Forening og
Naturvejlederne trak mange besøgende.
Linda, Gitte og
Ebbe er klar til at
besvare
spørgsmål fra de
besøgende
Tekst og foto: Red
7
Store opdagelser: Istid og istider
En stor del af landskabet i Europa og Nordamerika er formet af
glaciale påvirkninger. I fortiden dækkede isen dele af de to
kontinenter. For en moderne geolog er det indlysende, at landskabet
kun kan forklares ud fra teorien om istiden, der har været accepteret i
omkring 150 år.
Af: Helge Kragh, professor, Inst. for Fysik og Astronomi, Videnskabsstudier,
Aarhus Universitet, 28. januar 2014. Artiklen er hentet fra Videnskab.dk
Evidensen for glacial aktivitet, såsom ledeblokke, moræner og skurestriber,
er så overvældende, at den nærmest skriger til himlen. Vi ser isens
virkninger. Alligevel var teorien om en eller flere istider engang
kontroversiel. I starten af 1800-tallet, før istidsteorien blev fremsat, kendte
geologer udmærket til ledeblokke, moræner og skurestriber, men de
opfattede dem ikke som levn fra en fjern istid. Det, der i dag er så
indlysende, har ikke altid været indlysende.
Granitblokke ved Jurabjergene minder om klipper i de
sydlige alper
Den oprindelige teori om en istid fremkom især i forbindelse med forsøg på
at forklare, hvordan store klippeblokke (ledeblokke, også kaldt vandreblokke eller erratiske blokke) kunne være blevet transporteret fra ét område
til et andet mange hundreder kilometer borte.
I starten af 1800-tallet vidste man, at store granitblokke ved områder af de
franske Jurabjerge, der i øvrigt består af kalksten, minder påfaldende
meget om klipper længere sydpå i alperne.
Ligeledes var det blevet påvist, at ledeblokke i det nordtyske og polske
lavland var af samme beskaffenhed som det skandinaviske fjeldmassiv.
Evidensen for lede- eller vandreblokke var overvældende, problemet var at
forklare, hvordan de havde vandret så langt. Det skortede ikke på forslag,
men ingen af dem var overbevisende.
Diluvianisterne havde ingen plausible forklaringer
I 1830'erne var 'diluvianismen' endnu den mest anerkendte geomorfologiske teori, nemlig antagelsen om at landskabet var formet af en stor
oversvømmelse eller flod (eller flere floder) engang i fortiden – en slags
moderne version af den bibelske fortælling om syndfloden.
Diluvianister mente, at strømmen havde sørget for transporten af
vandreblokke, men de kunne ikke give plausible forklaringer på, hvordan
vandet kunne flytte de ofte meget store blokke så langt, og i nogle tilfælde
endog opad i bjergene.
8
Andre teorier var ikke bedre bevendt, og nogle var mere festlige end
troværdige. Til denne kategori hørte forslag om, at blokkene var blevet
sendt ud af Jorden gennem et indre gastryk som i en gigantisk luftpistol.
Teorien om istiden kom fra Agassiz
Kunne isen være den faktor, der løste problemet?
Det var, hvad naturhistorikeren Johannes Louis Agassiz (1807-1873),
professor ved Universitetet i Neuchâtel i Svejts, mente.
Agassiz spændte i sin forskning over både zoologi, geologi og
palæontologi, og han skabte sin karriere som tidens autoritet i studiet af
fisk, både nulevende og fortidige – hvad der med et latinsk ord kaldes
ichtyologi.
I dag er han mest kendt som ophavsmand til teorien om istiden.
Isen over den skandinaviske halvø havde været tykkere
Erkendelsen af gletsjernes evne til at omforme landskabet var ikke ny, for
enkelte naturforskere, herunder svejtseren Jean de Charpentier
(1786-1855), havde tidligere foreslået, at de store ledeblokke i Jura var
bragt fra de alpinske regioner ved deres hjælp.
Og så tidligt som 1824 havde den dansk-norske geolog Jens Esmark
(1763-1839) sluttet, at isen over den skandinaviske halvø havde været
tykkere og langt mere udbredt, end den var på hans tid.
Disse tidligere ideer vakte dog ikke megen opmærksomhed og manglede
også de omfattende argumenter, som Agassiz leverede.
Agassiz gik videre end sine forgængere
Til dels inspireret af sin landsmand Charpentier påbegyndte Agassiz et nøje
studium af gletsjernes virkning i Alperne.
Han gik imidlertid langt videre end sine forgængere, idet han
argumenterede for, at Svejts og de omliggende områder havde været totalt
dækket af en massiv iskappe i den nære geologiske fortid.
Landet havde været et midteuropæisk Grønland. Og ikke nok med det.
Størstedelen af Nordeuropa havde også været dækket af is, hvilket han
konkluderede efter studieture i det skotske højland.
Ideen om en istid var en kontroversiel teori
Ideen om en istid - âge de la glace, som Agassiz kaldte den - fremførte han
i 1837, og tre år senere udviklede han den i 'Études sur les
glaciers' (Studier af Gletsjerne) til en omfattende klimatologisk og
geomorfologisk teori.
Agassiz' kontroversielle teori vakte mere opsigt end tilslutning blandt
9
flertallet af geologer. Johan Georg Forchhammer (1794-1865), der var
Danmarks første professor i geologi, hørte til flertallet.
»Jo mere jeg tænker over jøklernes [gletsjernes] fremskriden, des mindre
behager Agassiz' teori mig,« skrev han i 1843 til den svenske kemiker Jöns
Berzelius.
Først efter en tyve år lang kontrovers blev teorien bredt accepteret og
indgik som en naturlig del af geologiens arsenal af forklaringer på
landskabet.
Istidsteorien stred mod den geologiske videns grundlag
Når Agassiz' istidsteori i starten blev så uvenligt modtaget, havde det flere
årsager, blandt andet at den stred mod dele af den geologiske videnskabs
grundlag.
Der var i 1800-tallet bred enighed om, at Jorden oprindeligt var blevet
dannet som en glødende stenmasse og siden da var afkølet, så
overfladetemperaturen stedse havde aftaget.
Istidsteorien stemte simpelthen ikke med dette anerkendte scenario, da den
jo hævdede en koldere fortid.
Tanken om fortidige katastrofer var ikke en del af geologien
Desuden var det herskende geologiske paradigme i 1840'erne
englænderen Charles Lyells (1797-1875) uniformitaristiske teori, ifølge
hvilken alle kræfter og mekanismer i den geologiske fortid havde været af
omtrent samme art og intensitet som i dag.
Fortidige katastrofer af stort omfang – og hertil måtte man regne en istid –
var ikke en del af tidens geologiske forståelsesramme.
Endelig var der problemet om årsagen til istiden. Hvad var det for kræfter,
der engang havde fået isen til at brede sig så voldsomt? Og hvorfor var
istiden ophørt?
Agassiz kunne ikke selv give noget svar.
Teorien om istiden gik fra outsider- til mainstreamteori
På trods af disse svagheder havde teorien om en istid stor forklaringskraft,
idet den kunne redegøre for et væld af geologiske fænomener ud over
problemet med ledeblokkene. Et af dem var de karakteristiske skurestriber,
der fandtes så righoldigt i nordeuropæiske og nordamerikanske
klippeformationer.
Mens Agassiz i 1840 havde hævdet eksistensen af en enkelt og geografisk
meget omfattende istid, stod det senest omkring 1860 klart, at der snarere
havde været flere istider med mere lokal udbredelse.
Med denne væsentlige modifikation øgedes teoriens forklaringskraft og
plausibilitet, og den skiftede nu hurtigt status fra outsider- til mainstreamteori.
Fra omkring den tid var geologer i stand til at skelne mellem de
10
moræneaflejringer, der var afsat af forskellige fremstød af isen, ud fra deres
forskellige indhold af ledeblokke.
Crolls teori var snedig, men stemte ikke overens med
geologiens beviser
Men problemet med forklaringen på istiderne bestod.
Det bedste bud syntes at være, at årsagen på en eller anden måde lå i
astronomiske forhold, sådan som den skotske geolog og amatørforsker
James Croll (1821-1890) foreslog i 1870.
Jorden bevæger sig omkring Solen i en ellipse, og ellipsens form – dens
excentricitet eller fladtrykthed – vil ændres som følge af den gravitationelle
påvirkning fra især Månen. Croll foreslog, at disse ændringer i jordbanens
excentricitet var årsag til istiderne.
Resultatet ville være en periodisk ændring af solvarmen på den nordlige
halvkugle, og denne ville forklare dannelsen af iskapper i den ældste
kvartære periode, Pleistocæn. Crolls teori var snedig, men desværre stemte
den ikke overens med den geologiske evidens for istiderne.
Alligevel viste den sig at være vejen frem, og fra midten af 1920’erne blev
den genoplivet i langt mere sofistikerede versioner.
Milanković præsenterede en matematisk sammenhæng
mellem sommervarmen og snelinjen
Den serbiske astronom og matematiker Milutin Milanković (1879-1958)
inkluderede i sine komplekse beregninger ikke blot de periodiske ændringer
i excentriciteten, men også ændringer i Jordens aksehældning samt en
række andre faktorer.
I sin udbyggede teori, som han publicerede i artikler og bøger fra 1930'erne,
præsenterede han en matematisk sammenhæng mellem indstrålingen af
solvarme om sommeren og højden af snelinjen på den nordlige halvkugle.
På denne måde kunne han forudsige antallet af istider gennem de sidste
650.000 år. Hans forudsigelser for Nordamerika blev i hovedsagen
bekræftet af amerikanske geologer, der fandt evidens for fire istider.
I starten af 1940'erne havde Milankovićs teori vundet en sådan accept, at
den ofte blev brugt til at korrigere den geologiske tidsskala, snarere end den
anden vej rundt.
Ny data genskabte Milankovićs teori for istiderne
Hvad der så ud til at være en stor succes, løb dog tyve år senere ind i
vanskeligheder, sådan at teorien omkring 1960 nu blev afvist af de fleste
geologer.
Men naturvidenskabelige teorier vurderes efter deres overensstemmelse
med kendte data, og mængden og kvaliteten af relevante data er ikke
11
konstant.
I 1970'erne fremkom der nye data i forbindelse med undersøgelser af
oceanbundssokler, geomagnetiske omvendinger og nye isotopteknikker til
fastlæggelse af fortidens temperaturer.
Disse data, der i vid udstrækning var de samme, der havde bekræftet den
pladetektoniske teori omkring 1970, rehabiliterede Milankovićs
astronomiske teori for istiderne.
Milankovićs reviderede teori er stadig enerkendt som
korrekt
I overensstemmelse med Milankovićs teori kunne man identificere fire
klimaperioder på henholdsvis 19.000 år, 21.000 år, 43.000 år og 100.000
år. Den sidstnævnte meget lange cyklus skyldes variationen i jordbanens
excentricitet, men cyklen på 21.000 år er forårsaget af den variation i
årstiden, hvor Jorden er nærmest Solen.
Den reviderede Milanković-teori er i dag i hovedsagen stadig anerkendt
som den korrekte forklaring på Jordens klimaforandringer over lang tid og
derfor også på istidernes opståen.
Ændringer i atmosfæren gjorde Jorden til en snebold
Men der er også alternative teorier om en Jord, der var frossen i den fjerne
fortid.
Under indflydelse af den nye pladetektonik begyndte enkelte geologer og
klimatologer at overveje, om vores blå planet engang havde været hvid.
Ifølge 'sneboldteorien' (snowball earth) skulle ændringer i atmosfæren have
fået Jordens temperatur til at falde under vands frysepunkt i perioden fra
omkring 850 til 635 millioner år siden, hvor hele Jorden var dækket af is og
sne.
Der kommer ingen ny istid forløbig
Tilhængere af teorien mener på denne måde at kunne forklare, hvad der
ligner glaciale aflejringer i troperne. I 2010 mente Francis Macdonald fra
Harvard University at have fundet støtte for sneboldteorien ud fra undersøgelser af 716 millioner år gamle bjergarter. Teorien er dog stadig
kontroversiel og nyder ikke støtte blandt flertallet af geologer.
Vil der komme en ny istid? Utvivlsomt, men efter Milankovićs teori er den
ikke lige om hjørnet. Der vil gå mindst 100.000 år, før de astronomiske
forhold er lige så gunstige for dannelse af istider, som de var under den
sidste store istid, der sluttede med Pleistocæns afslutning for omkring
12.000 år siden. Det er derfor nok ikke så meget en ny istid, vi behøver
bekymre os for, men en global opvarmning forårsaget af menneskeskabte
ændringer i atmosfæren.
12
13
Ignimbrit - en fascinerende dannelse
De pyroklasiske bjergarter, der dannes ved vulkanske
udbrud/eksplosioner, er løse bjergarter, der bl.a.
består af krystaller og fragmenter, som pimpsten, skår
af vulkansk glas fra bjergets indre. Disse stoffer bliver
opsuget i magmadråber i vulkansk gas, der kan
bevæge sig som en lavine ned ad vulkanens side
med mere end 100 km/t.
I beboede områder kan det forårsage naturkatastrofer
af enorme dimensioner, hvor hele byer udslettes. Fx.
Mont Pelée, Caribien, 1902, hvor hovedstadens befolkning på 30.000 mennesker blev dræbt.
På de fleste danske strande kan man finde
ignimbritter. De findes i et utal af variationer. Det er
hårde og tætte sten, der ofte er velegnede til slibning.
Benyt diverse bøger om sten eller internettet for at se
de mange variationer. Så er det lettere at finde dem.
Rännås-ignimbrit
Dalarne, Sverige
Foto:
Ole Allan Jensen
Databasen
Davinde Stenmuseum
Red.
Praktiske oplysninger
Klubmøder:
Holdes en lørdag i måneden kl. 14.00 i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ,
indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det
tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden).
Stenslibning og sølvarbejde:
Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra 18.30 til 21.30.
(kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd).
Strandstensgruppen:
Møderne holdes kl. 19.00 den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet ”Phønix”).
Davinde Stenmuseum:
Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl.
14.00 - 17.00.
Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf. 6616 2299/
mobil 2467 9626 eller Kurt Jeppesen, mobil 2283 6282.
Næste nummer af Skærven udkommer til november 2015.
Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest lørdag den 3. oktober 2015
Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer.
Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren.
Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side.
Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar !
14
Bestyrelsen:
Formand:
Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N,
E-mail: [email protected]
Næstformand/sekretær
Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C
E-mail: [email protected]
Kasserer:
Yvonne Christensen, Villestoftehaven 102, 5210 Odense NV
E-mail: [email protected]
Best.medl.:
Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted,
E-mail: [email protected]
Best.medl.:
Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe
E-mail: [email protected]
Best. medl.:
Linda Havgaard, Heliosvænget 145 F, 5250 Odense SV
E-mail: [email protected]
Best.suppl.:
Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted
E-mail: [email protected]
Best.suppl.:
Jesper Borre Bundgaard, Åsumvej 407, 5240 Odense NØ
E-mail: [email protected]
Webmaster:
tlf. 6618 8272
mob. 2283 6282
tlf. 6612 4117
mob. 2047 8384
mob. 2093 0901
tlf. 6449 1604
mob. 2320 7919
tlf. 6599 2238
mob. 2639 2238
mob. 2891 1851
mob. 20731885
mob. 6022 7324
Bent Nielsen - se under bestyrelsen
Redaktionsudvalg:
Redaktør:
Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ
E-mail: [email protected]
Gunver Friis - se under bestyrelsen
Lilian Bryder, Lille Rugbjerg Vej 37, 5270 Odense N
E-mail: [email protected]
Tarup-Davinde udvalget:
Bent Nielsen - se under bestyrelsen
Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV
E-mail: [email protected]
Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen
Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby
E-mail: [email protected]
Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg
E-mail: [email protected]
Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen
Udstillingsudvalget:
Lone Dalskov - se under bestyrelsen
Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C
E-mail: [email protected]
Stenslibningsudvalget:
Gitte Pallisborg - se under Tarup-Davinde udvalget
Lone Dalskov - se under bestyrelsen
Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C
Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen
mob. 2266 8090
tlf. 6618 7222
tlf. 6616 2299
mob. 2467 9626
tlf. 6610 8876
mob. 6068 8832
tlf. 6447 1191
mob. 2967 4211
Den fynske Stenklubs hjemmeside:
E-mail:
www.fynskestenklub.dk
[email protected]
Davinde Stenmuseums hjemmeside:
www.davindestenmuseum.dk
15
Program for efteråret 2015
Sæt
x i kalenderen:
Torsdag den 10. September - Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde
Stenmuseum.
Lørdag 12. september - Medlemsmøde kl. 14 i Davinde Stenmuseet.
Søndag d. 13. september - Åbent hus i Davinde Stenmussum fra kl. 14.00 til kl.
17.00. Fri adgang.
Søndag d. 13. september - Fjordens Dag kl. 10 – 17: Klubben deltager med en stand ved Boels Bro, Munkebo. Se side 2.
Mandag d. 14. september - Stenslibningen starter igen efter sommerpausen. Det
foregår som sædvanligt i Hus 88 (se side 14) fra kl. 18.30 til kl.21.30. Ikke
medlemmer kan prøve et par gange inden medlemsskab kræves. Pris pr. gang til
vedligeholdelse af maskiner mv. er 30 kr.
Søndag d. 20. september - Geologiens Dag - se side 2.
Torsdag d. 8. oktober - Strandstensgruppen mødes kl. 19.00 i Davinde
Stenmuseum
Lørdag d. 10. oktober - Nordenhuse. Der arrangeres en fælles strandtur til
Nordenhuse sammen med Sydfyns Stenklub.
Søndag d. 11. oktober - Åbent hus i Davinde Stenmuseum fra kl. 14.00 til kl.
17.00. Fri adgang.
Søndag d. 8. november - Åbent hus i Davinde Stenmuseum fra kl. 14.00 til kl.
1700. Fri adgang
Lørdag d. 14. november Klubmøde i Hus 88 - Foredrag om fossiler fra Nordamerika v/ Sten Lennart J. og Mette Hofstedt.
16