Referat fra Forlagsforum i Koda, den 24. marts 2015 Dagsorden var … Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og Medlemschef Hans Peter Roth – Mere om YouTube udbetalingen og online-tjenester Online & Broadcast – status v. Kaare Struve Martsudbetalingen – orientering v. Rolf Faurskov ICE – Status v. Jens Visby Gensidig orientering fra Koda, NCB og musikforlæggere Herunder Status på de fire arbejdsgrupper 6. Eventuelt 1. 2. 3. 4. 5. Husk datoerne for Forlagsforum 2015: 17/6, 6/10, 15/12 Deltagere var … Musikforlæggere: NCB: Koda: Mikael Kristiansen (Edition Wilhelm Hansen) Loui Törnqvist (Edition Wilhelm Hansen) Tine Birger Christensen (Edition Wilhelm Hansen) Jette Møller (Warner Chappell) Jacob Poe Stærmose (Crunchy Tunes) Lars Bisgaard (Apollo Music) Christian Fløe Svenningsen (GL Music A/S) Katarina Bangsted-Balenius (EMI Music Publishing) Patrik Sventelius (EMI Music Publishing) Peter Lund (Lyngdahl Music Publishing) Jeppe Kaltoft (Upright Music) Hanne Christensen (DMFF) Anne Louise Holsøe (Juridisk konsulent) Anne Sophie Gersdorff Schrøder (Afdelingschef, Forlags- og medlemsservice) Signe Klarskov Overgaard (Forlagskonsulent, Forlags- og medlemsservice) Mette Caroline Holm (Medlemskonsulent, Forlags- og medlemsservice) Elisabeth Balsby (Repertoirechef) Jens Visby (Repertoire supervisor) Marianne Thorkildsen (Repertoire konsulent) Kaare Struve (Afdelingschef for Broadcast, Online og Key Account) Rolf Faurskov (Projektleder, afregning) Kaspar Lindhardt (Juridisk Seniorkonsulent) Ekstern gæst: Hans Peter Roth (Direktør NMP Online Services) Afbud fra: Mette Zähringer (Iceberg Publishing A/S) Diana Strandberg (Upright Music) 1 1. Hans Peter Roth – Mere om YouTube udbetalingen og de udfordringer der er med håndteringen af de nye online-tjenester (m. supplement fra Kaare Struve undervejs). Hans Peter Roth indledte med en kort historisk gennemgang af ,,Arven fra NCB til NMP” med NCB’s grundlæggelse i 1915 - over en udvikling- og ændring af NCB’s forretningsgrundlag til etableringen af NMP som selvstændig enhed i 2014. I dag agerer NCB (Nordisk Copyright Bureau) som front-office med administration af mekaniske rettigheder i de 8 lande, som de repræsenterer. NMP (Network of Music Partners) er et servicecenter med kunder, der med udgangspunkt i eget servicekatalog, tilbyder ydelser baseret på en transparent prismodel og service level agreements (SLA's). NMP ejer ingen rettigheder. NMP’s kunder består i dag af: Offline: NCB, MCPS/PRS for Music Online: Koda, TONO, Teosto, Steff og Buma/Stemra samt Baltikum (AKKA-LA, LATGA-A og EAU). Hans Peter skitserede og forklarede herefter arbejdsgangen med håndteringen af online processering i territorierne Norden, Baltikum og Buma/Stemra (2015) med udgangspunkt i flg. emner: 1) Højvolumen transaktionel behandling af onlinerapporter på Bifrost-systemet 2) Direct license og konsekvenserne på det danske marked 3) YouTube 3.1 Rapporter 3.2 Fra fuld til distribueret værdi 3.3 Eksempler Kommentar til emnerne: 1) Bifrost-systemet: Hans Peter fortalte, hvordan Bifrost-systemet er bygget op, og hvordan de arbejder med værkdata i det: Indlæsning af rapporter for brug af musik på online-tjenester (uden eller med (men ofte mangelfuld) metadata), track-matches, hvor NMP i dag med sin oparbejdede viden genkender op mod 95-99% af rapporterede tracks (ikke det samme som at et værk er matchet til tracket!), fakturering til kunden for brugen af musikken, etc. NMP opretter også status 4-værker, som de sender til Koda og forlag flere gange om året. Hvert kvartal processeres distribution, hvor der udbetales for alle tracks, der kan matches korrekt op mod værkdata. Alt, hvad der ikke er matchet af tracks, lægges i automatch-maskineriet. Hans Peter kommenterede, at jo højere økonomisk værdi tracks har, jo oftere kommer de igennem maskineriet. Når NMP nærmer sig en distributionsperiode kigges der på tracks, som har en nordisk ISRC-kode. I forbindelse med fakturering kigges der på et internationalt ISRC-nummer for at sikre korrekt carve out. Hans Peter fortalte i denne sammenhæng, at NMP – efter instruks - fakturerer un- 2 matched tracks, men at de ikke har ret til at fakturere for det repertoire, der er licenseret direkte af rettighedshaverne (de store forlag og enkelte selskaber). På et spørgsmål om, hvorvidt NMP modtager data for al online-brug, forklarede Hans Peter, at f.eks. Kodas aftaler indeholder krav om, at alt brug skal rapporteres fra DSP’erne (Spotify, iTunes m.fl.), men at det kan være vanskeligt for DSP’erne at få alt/korrekt metadata på det repertoire, de modtager fra aggregatorer/pladeselskaber. 2) Direct License: Hans Peter fortalte, at der i 2008-2009 skete den første carve out fra de fire Majors, hvorefter PRS (IMRO), Sacem, SGAE, SPA, Impel, BMG og senest Kobalt fulgte trop. Hans Peter fremhævede udfordringen i at holde rede på, hvilket repertoire der ejes af hvilket forlag/musikselskab, fordi katalogerne og rettighederne kontinuerligt flyder fra ejer til ejer pga. køb/salg. For at kunne håndtere dette sender NMP breve ud til de forlag og selskaber, der licenserer direkte, med oplysninger om det repertoire, NMP vil licensere, medmindre man hører andet. Hans Peter nævnte en europæisk samarbejdsgruppe: Technical Online Working Group Europe (TOWGE), hvor man bl.a. drøfter administrationen af tracks i dispute, repertoire definitioner samt benchmarker forretningsregler for online administration. Der blev i forlængelse heraf drøftet brug af carve out / direct license samt formål ift. økonomien i det og håndteringen af det hos forvaltningsselskaberne. Hans Peter fremhævede, at det er særdeles omkostningstungt. I den forbindelse fortalte Hans Peter, at EU-kommissionen i sin undersøgelse af ZELTA selv anfører, at der kun er 5 selskaber/virksomheder i Europa, der i dag kan håndtere carve out: PRS, GEMA, STIM, Sacem og NMP. 3) YouTube: Hans Peter fortalte, at NMP modtager 3 slags rapporter fra YouTube: 2 rapporter for musikbrug: 1 Music (H) og Music (LT) samt 1 rapport med Non-Music brug. Alt, det der generer reklamer skal YouTube efter aftalen rapportere. I forhold til processering fortalte Hans Peter, at Bifrost ikke kan processere rapporterede tracks, der har mindre end 1 øre i værdi, men at dette som udgangspunkt også giver god mening udfra et ”value for money” perspektiv. Al NMP fakturering foregår på baggrund af data om rettighedshaverandele på værkniveau. Der blev stillet et spørgsmål om grunden til NMP’s mange ”unmatched”. Hertil svarede Hans Peter, at metadata som sagt generelt er meget mangelfuld/fejlbehæftet og at NMP heller ikke modtager ISRC-koder på alle tracks. De modtager typisk kun en titel samt evt. performer og hvis de er heldige et rettighedshavernavn. Det er i praksis vanskeligt at forpligte kunden til at levere fyldestgørende metadata, da kunden i en række tilfælde ikke har modtaget disse metadata i forbindelse med upload. En forlægger gjorde opmærksom på, at YouTube søgemaskinen kan genkende både fløjt og nynnen. Og at det er de forskellige labels (musikselskaber), der vælger, hvor meget YouTube skal gå ind og claime på track-versioner o. lign. Det var ny viden, og det blev i forsamlingen bemærket, 3 at dette kan virke underligt, da det er forlaget, som ophavsretsmæssigt skal claime rettighederne til track-versioner(!). Hans Peter fremhævede i forhold til udbetaling fra YouTube, at antal streams ikke nødvendigvis er en 1:1 udbetaling, fordi der rapporteres reklameomsætning per ”asset” eller ”track”. Og da der sagtens kan være streams af en video uden reklamer på, hænger omsætning altså ikke altid sammen med antal streams. 2. Online & Broadcast – Status v. Kaare Struve Kaare Struve kunne fortælle om det glædelige samarbejde med TDC YouSee, hvor man endelig har fået underskrevet en stor 5-årig aftale om tjenester på digitalt tv. Aftalen omfatter alle digitale tjenester i hele TDC koncernens tv-produkter. Aftalen peger fremad set i forhold til mængden af digitale tjenesteudbydere på markedet i dag; At modtage digitale vederlag er noget, som Koda har stor fokus på, fortalte Kaare og gjorde opmærksom på, at dette også skal ses i lyset af de faldne kabelvederlag. Kaare fortalte, at aftalen med Netflix (SVoD-udbyder) blev indgået i sommeren 2014. En forlægger spurgte til, hvordan Koda fordeler pengene fra Netflix, hvortil Kaare svarede, at man fordeler per stream, men at indtægten er per måned/abonnement. Kaare knyttede en kommentar om, at man kan mærke, at Netflix’ primære forretning er indholdsbaseret, og at de er en rigtig positiv aktør i markedet - også for det danske producentmiljø og for ophavsmændene. I Online & Broadcast har de i øjeblikket fokus på en aftale med Viasat om ViaPlay-udbyderen, fortalte Kaare. Man er ret fortrøstningsfuld og tror, at aftalen kommer på plads inden for et år. Kaare fortalte, at forhandlingerne med HBO er lidt mere op ad bakke, fordi at HBO kommer fra en amerikansk virkelighed, hvor det at betale en andel af sin omsætning til en rettighedshaverorganisation ikke er normal praksis. Kaare bekræftede, at der på nuværende tidspunkt ikke er en forhandlingsvenlig løsning på HBO-aftalen. Bundling-videotjenesterne er den store nye kamp på markedet ift. brug af/klarering af rettigheder og dumping af priser, kunne Kaare fortælle. Praksis er, at man lægger indholdsmæssige produkter ind i teleabonnementer. Eksempelvis Telmore Play, som har en masse indholdsprodukter såsom Min Bio, Euroman, etc. Kaare fortalte, at de i Online & Broadcast oplever et pres fra markedet om, at Koda bør acceptere disse nye vilkårsbetingelser i forbindelse med indgåelse af aftaler. I forlængelse heraf opstod en drøftelse af praksis vedr. afregning/udbetaling fra disse bundlingvideotjenester samt strategien bag denne forretningsmodel. En forlægger kommenterede idéen med at alle rettighedshavere fik udbetalt en ”klik-pris”. Hertil svarede Kaare, at kunderne generelt set ikke anser en processering per klik som en kompatibel model i forhold til deres forretningsmodel. Hans Peter Roth bemærkede, at processeringen vel også yderligere blev kompliceret af, at der er ikke-musik brug i bundling-tjenesteudbyderne. 4 Om YouTube fortalte Kaare, at aftalen udløber til efteråret og at første forhandlingsmøde om en eventuel ny aftale er i uge 13. Herefter blev den eksisterende aftale diskuteret. En forlægger spurgte om Vimeo-tjenesten er en del af YouTube-pakken. Hertil svarede Kaare, at Vimeo ”bare” er en indholdsleverandør af indhold på YouTube. Vimeo uploader på deres egen hjemmeside www.vimeo.com. Forlæggeren fortalte, at det får en væsentlig højere indtjening per streaming (også i YouTube universet), når de uploader på Vimeo.com, fordi forlaget ejer masterrettighederne, og fordi Vimeo er en partnerkanal på YouTube. 3. Martsudbetalingen – Orientering v. Rolf Faurskov (Præsentation sendes med referat ud til mødedeltagerne) Rolf orienterede om martsudbetalingen. 99 MDKK er sendt ud til medlemmerne ved denne udbetaling (104 MDKK inkl. NCB). Bemærkninger … En påmindelse om, at udbetalingsbilledet i dag er et andet pga. indførelsen af kvartalsudbetalingerne, gældende fra 2014-septemberudbetalingen. En kommentar til slideoversigten ”forskydning i rapportering”: det er sekunder, der er nævnt under terminerne. Vi har stadig udfordringer med rapportering for P4 fladen, hvilket der løbende følges op på. Udland: Indeholdt er ”Tyskland ekstrabetaling”, som er en speciel ordning Koda har med GEMA om renteindtægter. Grundlaget er udbetalinger, vi har modtaget fra GEMA i perioden 2009-2013 Der er foretaget en konvertering af data vedrørende disputes fra ældre afregningssystemer. I de tilfælde hvor disputen er ophævet og kan udbetales vil afregningsområdet ”Løst dispute” fremgå. Hvis man har behov for yderligere information, er man velkommen til at kontakte Rolf Faurskov: [email protected] . Rolf fortalte, at man ved 2015-Juniudbetalingen kan forvente udbetaling for 4. kvartal (2014) på samtlige områder, vi kender. En forlægger spurgte til udbetaling fra BIO. Rolf lovede at vende tilbage med et svar og kan i forlængelse af mødet oplyse, at BIO udbetales til September 2015 for 2014 fremførelser. Fie supplerede med at sige, at der på vores hjemmeside ligger up-to-date information om, hvad der kommer til udbetaling i vores udbetalingsperioder. 5. ICE – status v. Jens Visby (Præsentation sendes med referat ud til mødedeltagerne) Vi har tidligere annonceret, at Koda (sammen med TONO og Teosto) gik ’live’ på ICE i sommeren 2015. Den aktuelle dato hedder nu: 5. oktober 2015 med første afregning/udbetaling december 2015. ICE systemet vil med Polaris-selskabernes repertoire være på over 25 millioner værker. 5 Jens mindede i den sammenhæng om Polaris Nordic-samarbejdet med TONO og Teosto, hvor man arbejder på fælles rapporterings- og afregningssystemer samt delvis samme web-systemer (Mit Koda, fx). Jens fortalte, at ambitionen med Mit Koda er, at man som medlem/forlag vil se meget lidt ændring den 5. oktober 2015. ICE leverer i dag backoffice service på dokumentationsområdet for: PRS for Music, STIM, BUMA, snart også TONO, Teosto og Koda. GEMA og SABAM forventes at komme på ICE i 2016. Jens fortalte, at det skulle blive nemmere og billigere for Koda at være med i ICE-fællesskabet, bl.a. fordi at dansk musik vil blive eksponeret bedre internationalt, samt at Koda vil få nemmere og billigere adgang til BUMA/Stemras og PRS's repertoire (på sigt også GEMA's og SABAM's). I forhold til visning af værker i ICE, gjorde Jens opmærksom på, at forlagene som udgangspunkt vil komme til at se data, der stammer fra Nord-Doc samt ny anmeldelser og kun i begrænset omfang data indlæst af et af Kodas søsterselskaber. Data i ICE bliver løbende konsolideret og tilgængeligt for alle ICE's interessenter. I forbindelse med data konverteringen i september vil der blive sendt lister til Kodas forlæggere med værker, hvor deres krav bliver ændret efter "closest to source"-princippet. Dette princip bruges blandt ICE's kunder og går ud på, at hvis et selskab repræsenterer en originalforlægger og denne forlægger angiver et større eller mindre krav end en anden kundes subforlags-krav, så ændres dette krav i forhold til originalforlagets oplysninger. Jens fortalte, at der i overgangen til ICE vil ske en 1:1 implementering af data i Mit Koda, Polaris Rep og -Dis, som bl.a. vil bevirke en udskiftning af værknumre (fra Nord-Doc til ICE), nye agreementnumre (fra Nord-Doc til ICE) samt ændring i service level agreement-niveauet. Her vil man opleve, at der vil kunne gå nogle dage, fra Koda sender en sags-request til ICE, til det bliver ordnet. Jens opfordrede til, at de forlæggere, som har associates, som også anmelder de samme værker, bør overveje at benytte en såkaldt central-værkanmeldelse i én fil fra blot én af parterne, der gælder alle territorierne. Den af jer, der anmelder, vil få kontakten med ICE. Jens fortalte, at hvis man benytter eAnmeld-modulet på Mit Koda samt det såkaldte Bulk (excel/masseanmeldelsesformat), så vil man fortsat have kontakten med Koda. Jens (med supplement fra Fie) fortalte, at Koda vil køre en ICE-informationskampagne med start ca. 3 måneder før vi går på ICE. Og at forlæggerne vil kunne modtage krydsreferencetabeller med nye værknumre, hvis behovet er der. Hvis man allerede nu har behov for mere og konkret information, må man henvende sig til [email protected]. 6. Gensidig orientering fra Koda, NCB og musikforlæggere Herunder status på de fire arbejdsgrupper Orientering fra Koda: Udland: Fie fortalte, at de i udlandsafdelingen arbejder videre med planlægningen af udlandsbesøgene, som oftest er en meget positiv og udbytterig oplevelse særligt i forhold til ny 6 viden men også i forhold til indtægter. De har senest været på besøg hos GEMA, hvor der blev identificeret en række koncerter, som Koda i følge GEMA's egne udmeldinger burde modtage udbetaling for, men hvor vi endnu ikke har modtaget noget. På nuværende tidspunkt mangler vi bekræftelse på, at beløbene vil komme til udbetaling ved juni-udbetalingen 2015. Besøg hos SABAM, Sacem og PRS er i pipeline, det samme er et besøg hos selskaber i Asien/Japan. Fie fortalte, at man har drøftelser i gang med STIM om et fællesbesøg hos det japanske JASRAC. Fie nævnte afslutningsvis, at vi meget gerne modtager konkret viden fra forlæggerne, som kan bruges til at indhente penge fra udlandet. Status på de fire arbejdsgrupper: (Præsentation sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Mit Koda forlag: Fie fortalte, at Kodas it-ressourcer er begrænsede, og at vi derfor alene kan arbejde med mindre ændringer og små releases, fx muligheden for at rapportere udenlandske fremførelser ind via eKoncert modulet. Næste møde er planlagt til den 13. april 2015, hvor vi vil komme nærmere ind på indholdet af de små releases. Dokumentationsgruppen: Marianne fortalte, at der ikke var afholdt møder siden 30. oktober 2014 og at næste møde er planlagt til at være: 13. maj kl. 10.30 – 13.00 i Koda. Hvis man har punkter til dagsorden, som man gerne vil drøfte, skal de sendes til Marianne Thorkildsen: [email protected]. Derudover gjorde Marianne opmærksom på, at forlagsadgangen til ICE vil blive demonstreret på kommende Forlagsforummøde den 17. juni’15 i Koda. Afregningsgruppen: Signe fortalte, at man ved sidste møde havde drøftet Kodas håndtering af CRD-formatet samt separate emner, fx: ISRC-koden. En forlægger supplerede med en opfordring om, at Koda burde modtage ISRC-koder fra DR, når de rapporterer. I denne digitale verden bliver det mere og mere nødvendigt at kunne identificere, hvad det er for et track / master, der bliver spillet. Samme forlægger opfordrede til en fælles manøvre; at få musikselskaberne til at tilføje ISRC-koder i metadata, særligt når der i dag er så mange online udgivelser. Herefter opstod en drøftelse af, i hvilket omfang digitale distributører (aggregatorer) og DR benytter ISRC-koder. Næste møde afhænger af, hvornår Koda har it-ressourcer til rådighed. AV-gruppen: Signe fortalte, at der generelt set er fokus på cue sheet udfordringer ikke kun i Kodaregi, men også hos Brancheklubben for Film - og Mediekomponister (BFM), som gerne vil fremme en større gennemsigtighed/åbenhed omkring indrapportering af brug af musik i AV-produktioner. Herefter opstod en løs snak om praksis i dag i håndteringen af cue sheets, hos Koda såvel som hos producenter og forlæggere. Fie bekræftede, at et endnu bedre samarbejde mellem forlag og søsterselskaber vil gavne processen i udveksling af cue sheets, korrekt registrering af titler, etc. 7 Jens Visby fortalte, at Nord-AVI databasen som udgangspunkt bliver koblet på ICE og at funktionaliteten bliver den samme. En forlægger kommenterede, at det var mere hensigtsmæssigt, hvis Mit Koda cue sheet adgangen linker til Nord-AVI databasen. Næste møde: Signe skriver rundt til deltagerne i arbejdsgruppen vedr. planlægning af et nyt møde. Musikforlagssektionen på www.koda.dk - v. Signe K. Overgaard Signe mindede om musikforlagssektionen på Kodas hjemmeside. Seneste nyt er ”hjælpetekster” til funktioner i Mit Koda, som nu ligger på hjemmesiden (se under Medlem/Musikforlag/Mit Koda forlag). Under Musikforlagssektionen/Udbetaling kan man nu også finde en oversigt over udbetalinger i 2014/2015 der viser, hvornår vi udbetaler for de forskellige områder i 2015 i forhold til 2014. De områder, der kvartalsudbetales er markeret i oversigten. Orientering fra NCB: (præsentation sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Anne Louise Holsøe præsenterede den nye NCB/NMP organisationsstruktur, som man også kan finde på NCB’s og NMP’s hjemmeside. Der arbejder omkring 23 medarbejdere i NCB, omkring 30 i NMP samt 25-30 medarbejdere i kontoret i London, der processerer al online for MCPS, fortalte Anne Louise. En forlægger spurgte, om man har en medarbejder, der er ansvarlig for udland. Hertil svarede Anne Louise, at området er delt ud i de respektive afdelinger. Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at sende dem til Anne Louise Holsøe ([email protected]), som vil videresende informationen til de rette medarbejdere. En forlægger kommenterede, at det ville være rart med tilgængelig kontaktinformation på de NCBmedarbejdere, som man ”plejer” at samarbejde med. Anne Louise vil sørge for at få udarbejdet en sådan liste, som hun sender til Koda, der sender den videre til mødedeltagerne. Der var ingen orientering fra musikforlæggerne. 7. Eventuelt Fie orienterede om kommende medlemsmøde i Koda: ”Mød Kodas bestyrelse” som finder sted mandag den 13. april 2015, kl. 16-19 hos Koda. Man kan tilmelde sig mødet på Kodas hjemmeside. Husk datoerne for Forlagsforum i 2015: 17/6, 6/10, 15/12 2015 Signe Klarskov Overgaard, 27. marts 2015 8
© Copyright 2024