Koda den 28. februar 2017 Til beslutning på Kodas generalforsamling den 27. april 2017 Kodas generelle politik for anvendelse af beløb, der ikke kan fordeles Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen i overensstemmelse med Kodas vedtægter § 17, stk. 1, nr. 8 vedtager følgende generelle politik for Kodas anvendelse af beløb, der ikke kan fordeles: 1. Koda arbejder omhyggeligt med at fordele beløb til rettighedshaverne Koda gør alt, som er praktisk muligt og ikke uforholdsmæssigt omkostningskrævende, for at finde rettighedshaverne til de værker, der er anvendt under Kodas aftaler. Når Koda må indstille eftersøgningen, som også indebærer at oplyse rettighedshaverne og udenlandske Koda-lignende selskaber, skal Koda efterlyse rettighedshaverne via koda.dk. 2. Kodas generelle politik for anvendelsen af ufordelbare beløb Beløb, der ikke kan fordeles individuelt i overensstemmelse med Kodas retningslinjer, klassificeres efter 3 år som ufordelbare. Koda anvender ufordelbare beløb til fordeling blandt rettighedshaverne ved at det ufordelbare beløb recirkuleres inden for samme afregningsområde, fx fra en tv-kanal til samme eller tilsvarende tv-kanaler, eller ved at Koda etablerer et specifikt repræsentativt analogisk rapporteringsgrundlag. Sådan ufordelbarhed kan skyldes, at det efter mere end tre år må konstateres a) at det ikke er juridisk eller praktisk muligt eller uforholdsmæssigt omkostningskrævende at etablere et brugbart rapporteringsgrundlag, b) at værket ikke er entydigt anmeldt til Koda, eller c) at rettighedshaveren ikke kan lokaliseres. 1
© Copyright 2024