Glæde på Sjælland › s.8
Redderen Nr. 1 › Januar 2015 ‹ 38. årgang Glæde på Sjælland › s.8 Kolofon Indhold Redderen Tur til Japan To autosupervisorer var med støtte fra Kompetencefonden i Japan for at udbygge kendskabet til hybridteknik i biler udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 4 Møder i december Journalist: I december blev der traditionen tro afholdt konferencer for landets tillidsfolk samt for arbejdsmiljørepræsentanterne Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Forsidefoto: Region Sjælland. Side 16 Produktion: PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Winnie Vagtborg, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Blandede følelser Hovedstadens ambulanceudbud gav fire ud af seks områder til Falck – men Tårnby, Vesterbro og Hvidovre bliver ramt Oplag: 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 2 ∙ Redderen › 38. årgang Side 21 Reddere kiggede på hybridbiler i Japan . . . . . . . . . . . 4 Glæde på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Et stort skulderklap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Mange spørgsmålstegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Nytårsparader landet over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 En udstrakt hånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sirius og Drivecam bidrager til grøn og sikker kørsel . 18 Bios afholdt infomøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Falck vandt fire ud af seks områder . . . . . . . . . . . . . . . 21 Ny dansk løftestol hjælper ved fald . . . . . . . . . . . . . . . 22 Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Nyt Falck-museum i Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Leder OBS En ny fase Har du en god historie? Langt om længe kom vi igennem regionernes ambulanceudbud. Efter chokket i syd var der tilfredshed i hovedstaden og stille jubel i Region Sjælland, hvor der blev gjort rent bord. Når de nye kontrakter er kørt ind rundt om i landet, kan vi se frem til nogle år med lidt arbejdsro og fravær af ondt i maven og spekulationer over fremtiden. For denne gang er der fornuftigvis tale om længerevarende kontrakter, så kollegerne ikke konstant skal igennem denne opslidende udbudsmølle (som også er kostbar at sætte op for regionerne). Hvad Bios angår, så har de åbenbart rygende travlt med at få tingene på plads. Det er i al fald ikke kommunikation på hjemmesiden med videre, som stjæler tiden. Dog hedder det i et nyhedsbrev, at man arbejder hårdt på at klarlægge de vagtformer etc., som man vil tilbyde potentielle kommende medarbejdere. Det lyder som en rigtig god idé! Uanset hvad: Som man kan læse inde i bladet, så rækker Reddernes Landsklubs tillidsfolk hånden ud til kolleger i andre virksomheder – kun ved at tale med én stemme bliver vi for alvor hørt. Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 3 Japans bilproducenter er helt i front hvad angår alternativer til benzin og diesel, kunne autosupervisorerne Leif Petersen (tv) og Carsten Franck konstatere på studieturen. Reddere kiggede på hybridbiler i Japan I efteråret 2014 var autosupervisorerne Leif Petersen og Carsten Franck på studietur i Japan – her er deres beretning fra turen Af autosupervisor Leif Petersen (Hvidovre) og autosupervisor Carsten Franck (Aarhus) 4 ∙ Redderen › 38. årgang Formålet med turen, som var bevilget af kompetencefonden, var at udbygge kendskabet til hybridteknik i biler og indsamle viden omkring fremtidige udfordringer i forbindelse med vejhjælp i Falck. Ideen var undfanget af Leif Petersen, som havde været på kursus ved bl.a. Renault ifb. med elbilerne fra denne fabrikant, men man kan jo ikke få viden nok og derfor søgte han kompetencefonden om tilskud til en rejse til Japan. Fonden stillede sig velvilligt, såfremt der kunne blive tale om to deltagere, og for at få repræsenteret både øst og vest, blev den anden deltager så Carsten Franck fra Århus. kanter, idet det er de japanske mærker, der er længst fremme indenfor el og hybridteknik, og helst ville vi jo i forbindelse med de to mærker, som vi i Falck har mobilitetsaftale med, nemlig Mazda og Toyota. Vi rettede derfor henvendelse til begge fabrikker i håb om positiv tilbagemelding, og svarene kom hurtigt tilbage − vi var velkomne hos både Mazda og Toyota. Dernæst var der lige lidt kommunikation frem og tilbage, da tiderne skulle passe med rejseplanen, og da fabrikkerne ikke ligger lige op og ned af hinanden, var der lige nogle ting der skulle afpasses. Halvt års planlægning Start i Hiroshima Planlægning af turen startede 6 måneder i forvejen, vi havde planer om at tilgå en eller to af de større japanske bilfabri- Vi startede med at rejse til Hiroshima, hvor Mazda har deres hovedsæde og fabrik ( eller rettere en af fabrikkerne). Selve hovedsædet virkede egentligt noget ydmygt i forhold til den rolle, Mazda har på automarkedet, men det skulle vise sig at være et udslag af japansk tankegang, ingen grund til at tingene er prangende, hvis ikke det bidrager til et bedre produkt. Mazda tog imod os på hovedsædet, hvorefter vi med bus blev fragtet ud på fabriksarealet, fabriksbygningerne dækkede et meget stort område og Mazda havde bl.a. deres egen bro over Hiroshimabugten, til brug for personale og intern transport. Produktionen blev ligeledes udskibet direkte fra fabriksområdet. Brint er fremtiden? På selve fabrikken så vi så en del af produktionen og blev så præsenteret for Mazdas fortid, og ikke mindst fremtid. Mazda har ikke glemt wankelmotoren, og den indgår i de brintbiler som fabrikken i lighed med andre mener er fremtiden. Det skal blive spændende at se, hvorledes den kombination vil klare sig. Tankevækkende mindesmærke Efter et meget spændende besøg på Mazda fabrikken, vendte vi tilbage til vores hotel for lige at få spolet hjernen på plads, og brugte så resten af dagen på at se bymidten og Hiroshima memorial for atombomben. Ground Zero, der var eneste tilbageblevne bygning i 1945, står stadig som dengang, og det kunne ikke undgå at vække til eftertanke, når man ser byg- Det vakte til eftertanke at besøge mindesmærket for Hiroshima-atombomben. ningsdele hvor skyggen af personer der opholdt sig der, stadig er at se − 70 år efter ! Afsted til Toyota Næste dag var det så op og finde et tog, det kan godt volde lidt problemer når man skal købe en pladsbillet, og så personalet kun taler japansk, til gengæld mødte vi kun tjenstvillige og imødekommende mennesker, så på trods af sprogvanskeligheder havnede vi altid det rigtige sted. Vi skulle så finde til Toyota, altså byen Toyota. Her ligger bilfabrikken af samme navn og her fra er den udsprunget, der er flere fabrikker rundt i Japan, og også udenlands, men hovedsædet og et par af fabrikkerne ligger her i Aschi distriktet, i en by på størrelse med Esbjerg, hvor alle enten er ved Toyota, eller lever af Toyota. Industrihotel Her kom udfordring nr. 2 − vi var indkvarteret på et, man kan vel kalde det et industrihotel, det var typisk folk der kom udefra for at arbejde med et eller andet på fabrikkerne, der boede der, og så lige de der to gajiner fra Danmark. For det første var der ikke nogen, der kunne engelsk i receptionen, så vi kunne nok gætte at det nok ikke var turisthotellet, vi var havnet på. Men heldigvis var souschefen på arbejde, og hun havde boet i Belgien og kunne forstå, hvad vi sagde, så fik vi da heldigvis med hendes hjælp arrangeret transport osv. til fabrikken næste morgen. Interessant udfordring Udfordring nr. 3 ramte vi så ved aftensmaden, igen ingen engelsktalende, spisekort på japansk, og spiseredskaberne var kun pinde − interessant . Det blev ikke bedre næste morgen, igen kun pinde, og morgenmad bestående af bambusskud, nudler, ris og kippers − heldigvis havde de da opdaget kaffe. Toyota i førertrøjen Hvor skal vi hen, du? Det er ikke altid nemt at orientere sig i Japan for en vesterlænding. Heldigvis er folk flinke til at hjælpe, selv om engelskkundskaberne sjældent er ret store. Så gik turen til Toyota, og uden at forklejne andre må man sige, at det fra starten blev klart, hvem der havde førertrøjen på. Her fik vi at se det, vi var kommet for. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 5 Brintbiler er fremtiden, mener blandt andre Mazda. Teknologien er ikke udviklet nok til et gennembrud endnu, men det kan måske komme. Blandt fordelene er, at udstødningen består af vanddamp, som hverken forurener eller udleder CO2. For det første blev vi præsenteret for et kæmpestort udvalg af hybridbiler, altså benzinhybrider. Stort set samtlige modeller i programmet kan leveres som hybrider, og forespurgt fik vi oplyst at 42% af produktionen i Japan i dag er hybrid og stigende. Bud på fremtiden Dernæst så vi så Toyotas bud på fremtiden, dels deres bud på de såkaldte urban vehicles, altså transportmidler til byområder, som absolut ikke minder meget om biler, som vi kender dem. Dels nok så interessant for os, Toyotas nye satsning, brinthybriden, som vi vil se i Danmark i 2015. Toyota har valgt Danmark som et af de lande, hvor man vil introducere brinthy- brider i forbindelse med lancering af 2016 modellerne. Brint er jo muligt at fremstille bl.a. ud fra affald, og ser man på den samlede energimængde som vi producerer i Danmark, hvor vi bl.a. har et problem med, at vi har strøm fra vindmøller som vi ikke kan afsætte, kunne man tænke sig, at man kunne anvende denne energimængde til at fremstille brint af f.eks. affald, lagre det i tanke og fylde det på hybridbiler. plug in hybrider, dvs. at bilen oplades i en stikkontakt, således at batteriet er fuldt opladet hjemmefra, og bilen ruller så fra start uden brug af forbrændingsmotoren. Denne slår så til, når batteriet aflades eller der er behov for ekstra kraft, men hele tiden overvåges om hvilken fremdrift der er mest økonomisk, ligesom batteriet naturligvis lades op ved påløb og nedbremsninger. Når man så samtidig forventer, at disse køretøjer med brinttanke kan få en aktionsradius på 500 km, ja så er vi ved at være derhenne, hvor det er interessant i forhold til benzinfremdrift. Spændende bliver det så, hvorledes det danske afgiftssystem vil tage imod denne slags køretøjer. Brint er nyt Teknisk set er kun brint delen at betragte som nyt i forhold til det, vi kender, nemlig de dele der reducerer tryk og omsætter den flydende brint til en brændbar gas til motorforbrændingen. Vand som rest Restproduktet efter en sådan forbrænding i bilen er rent vand, og så giver tingene jo lige pludselig mening. Vi så bl.a. Toyotas brinthybrid baseret på hhv. Prius og Harrier, som er såkaldte I sin tid kørte vi herhjemme med gasbiler, der havde en lignede teknologi, dog stiller brint højere krav til tæthed og tryk, ligesom styringen i dag er elektronisk og derved får man en betydelig højere driftssikkerhed og mere effektiv udnyttelse af brændstoffet. LEAN styrer Toyota Prius er en hybridbil, som både gør brug af el og benzin. Prius er i forskellige varianter blevet solgt i omkring fem millioner udgaver, primært i USA og Japan. 6 ∙ Redderen › 38. årgang Efter denne præsentation blev vi så kørt til en af fabrikkerne i området, nemlig den hvor bl.a. Prius hybriderne blev fremstillet. Her fik man at se, hvordan LEAN går igennem hele produktionen, alt bliver styret og kontrolleret, for en dansker kan det godt virke lidt skræmmende, idet medarbejderne nærmest er robotagtige i deres fremfærd, alt er planlagt og selv plukkereoler er styret ved hjælp af lyssignaler, således at medarbejderen ikke kan tælle forkert, eller komme til at tage noget forkert, men japanerne virke tilfredse, selv om tempoet er højt. Det var en stor oplevelse at besøge Toyotas hovedsæde og få indblik i de strømninger, der er på den teknologiske front. En anden sjov ting er pauserne, frem til middag arbejdede man 50 min og holdt 10 min pause hver time, efter middag arbejdede man 45 min og holdt 15 min pause hver time. Det virker lidt sjovt på en dansker. Men alt i alt var indtrykket, at Toyota er et meget strømlinet firma, der ved hvilken vej de vil. Verdens største by Da dagen her var overstået gik turen til Tokyo. Tokyo er i sig selv en oplevelse, idet det er verdens største by, 35 millioner mennesker på et areal på størrelse med Fyn − man føler sig ikke ensom! Vi havde jo nok en forventning om Tokyo som en overbefolket by med masser af smog, men det blev gjort til skamme. Vejret var pragtfuldt, så med udsigt til klar blå himmel gik turen ud i Tokyo, og efter at have stiftet bekendtskab med infrastrukturen, og bydelen Shibuya, begyndte vi at undre os lidt over trafikbilledet. − Der var nemlig ikke nogen dieselkøretøjer? På Shibuya station passerer 3 mill. mennesker igennem − om dagen! Og alligevel virker alt organiseret og planlagt til mindste detalje, i det hele taget kunne vi i Danmark lære en del om infrastruktur ved at kigge mod øst. Oplevelser og viden Efter et par dage sagde vi så farvel til Tokyo- en imponerende by og et endnu mere imponerende trafikbillede − Hurtigtoget Shinkansen tog os med mod lufthavnen med 350 km/t og snart var vi på vej mod Danmark. En stor oplevelse rigere og en hel del klogere på, hvor vi er på vej hen rent bilteknisk. Det skal blive spændende at se, hvorledes den danske afgiftspolitik tager imod den nye teknologi. Vil vi være gearet til brintbilernes indtog, både distributionsmæssigt mht. brinten og afgiftsmæssigt for at få denne rene teknologi indført. En ting er dog sikkert, hvis den nye teknologi kører i stykker, er vi der, altid. Man behøver aldrig føle sig alene i Tokyo, som er verdens største by. Diesel forbudt Det viser sig, at netop for at få styr på forureningen er dieseldrevne køretøjer forbudt i Tokyo og 5 andre præfekturer, og transport af varer og ydelser foregår i gas- og hybriddrevne køretøjer. Så større lastbiler er ikke noget man ser i Tokyo, i det hele taget bære byen præg af at langt den største del af trafikken foregår med tog og anden offentlig transport, for ikke at glemme − til fods. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 7 Glæde på Sjælland Falck gjorde rent bord ved Region Sjællands ambulanceudbud 8 ∙ Redderen › 38. årgang For Morten Andersen, fællestillidsmand med base i Slagelse og næstformand i Reddernes Landsklub, var der glæde og lettelse efter afgørelsen den 8. januar på Region Sjællands ambulanceudbud. Ambulancekørslen i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter samt akutbilskørslen i hele regionen var på spil, og Falck tog alle tre stik hjem – foruden opgaven med at disponere køretøjerne fra regionens vagtcentral. Allerede i december vandt korpset i det delområde, der svarer til det tidligere Roskilde Amt. Dermed beholder Falck alle nuværende områder og overtager desuden Greve-Køge området fra Roskilde Brandvæsen, som nu må vinke farvel til ambulanceafdelingen. De nye kontrakter starter 1. februar 2016 og gælder for otte år, dog med opsigelsesmulighed efter fire år. Informationsmøder - Det giver noget arbejdsro efter en lang periode, hvor alle har været under et tungt pres. Der har verseret mange rygter og spekulationer om blandt andet hjemtagelse af ambulancekørslen, så vi er yderst tilfredse med, at det landede så godt, konstaterer Morten Andersen. Han deltager i den kommende tid i informationsmøder, hvor kolleger rundt om i regionen kan få en orientering om de kommende kontrakter. - Det er også magtpåliggende for os at afholde et snarligt infomøde for vores kolleger i Roskilde Brandvæsen. Efter blandt andet Samariten-perioden og tabet af Greve-Køge i sin tid kan vi levende sætte os ind i den situation, de står i nu. Det er en meget dygtig og velkvalificeret gruppe, og jeg håber, at mange af dem kan forestille sig en fremtid i Falck-regi, fastslår Morten Andersen, som allerede er i tæt dialog med Roskilde-ambulancefolkenes fællestillidsmand Rune Rasmussen. Øget kvalitet Efter diverse informationsmøder vil A- og B-side i regionen løbende sætte sig sammen og drøfte, hvordan implementeringen af de nye kontrakter bedst udføres i praksis. Det sker i form af den arbejdsgruppe, som også sammen lavede de nødvendige tilretninger, så Falck kunne byde på opgaverne i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. I gruppen sidder blandt andre Morten Andersen, tre tillidsfolk, ambulancechefen og planlægningschefen. - Ambitionen er at have alt på plads senest den 1. oktober, oplyser Morten Andersen, som i øvrigt roser Region Sjælland for at have udarbejdet et godt og ambitiøst udbud, som blandt andet hæver kompetencerne blandt redderne og dermed giver øget kvalitet til borgerne. Foto: Region Sjælland Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 9 Regionsdirektør Sean Bisgaard (tv) og fællestillidsmand Morten Andersen glæder sig over det succesrige udfald ved Region Sjællands ambulanceudbud. Et stort skulderklap Regionsdirektør Sean Bisgaard er stolt over den tillid, Region Sjælland viser Falck stolt over, at Falck de kommende otte år skal stå for ambulancedækningen i hele regionen. - Det er et stort skulderklap til os alle. Når vi får karakteren 9,9 (ud af 10, red.) i både kvalitet og forsyningssikkerhed, og samtidig afleverer en rigtig skarp pris, så kan det ikke blive meget bedre, konstaterer Sean Bisgaard. Ro til udvikling Torsdag aften den 8. januar sad regionsdirektør Sean Bisgaard og svarede på henvendelser til langt ud på natten. Det gjorde ham dog ikke noget – tværtimod, for henvendelserne var en strøm af lykønskninger over det vundne ambulanceudbud i Region Sjælland. - Det var kolleger, samarbejdspartnere, kunder, familie og venner, som ringede, sms’ede eller sendte mails – det var til at blive helt høj over, griner Sean Bisgaard. Regionsdirektøren er på egne og medarbejdernes vegne både glad og 10 ∙ Redderen › 38. årgang Med kontrakter i hus frem til 2024 falder der lidt tiltrængt ro over arbejdshverdagen for redderne og alle andre involverede faggrupper. - Hidtil har folkene nok oplevet, at man lige har fået styr på driften i en ny kontrakt, før vi igen skal til at forberede os til næste udbud. Det er opslidende, og det sidste halve år har været rigtig hårdt. - Men nu har vi en længere tidshorisont, og det giver noget arbejdsro og mulighed for at udvikle vores service yderligere til gavn for borgerne. Vi havde i vores bud mange tanker omkring udvikling af det præhospitale arbejde, og de visioner har regionen virkelig sat pris på og i vid udstrækning taget til sig. Det gælder blandt andet brugen af paramedicinere, hvor vi bliver den region i landet med det mest fintmaskede net af paramedicinere, påpeger Sean Bisgaard. Gode løsninger Han forventer at underskrive kontrakterne i uge 4, og i starten af februar er der afsat tre dage til indgående forhandlinger med de faglige repræsentanter vedrørende vagtformer, bemanding med videre på de nye kontrakter. - Der er jo tale om en responstidsmodel, og det giver større fleksibilitet. Jeg er sikker på, at vi finder gode løsninger, som kommer flest muligt i møde – også nogle af dem, som måske søger ind udefra. Desuden får vi som noget nyt vogne til liggende sygetransport i Nykøbing Falster, Køge, Holbæk og Slagelse – det giver nogle muligheder for ambulancefolk, som måske ønsker denne funktion efter en lang karriere i akuttjenesten, lyder det fra regionsdirektøren. Mange spørgsmålstegn Fællestillidsmand i Roskilde Brandvæsen håber på god information og hurtig afklaring til overs i Region H, lige som nogle fra Region Syd måske har mod på at tage herover. Man kan jo ikke bebrejde Falck, hvis de tager sig af egne folk først, så det er meget usikkert, hvor mange åbninger der er – og hvor, påpeger Rune Rasmussen, som meget hellere havde set reglerne om virksomhedsoverdragelse taget i anvendelse. Stor omvæltning For Rune Rasmussen, paramediciner og fællestillidsmand for ambulancefolkene i Roskilde Brandvæsen, var udfaldet af ambulanceudbuddet i Region Sjælland indlysende nok en bitter pille at sluge. Det traditionsrige brandvæsen måtte kun byde på kørslen på ”hjemmebanen” i det tidligere Roskilde Amt. Og allerede midt i december stod det klart, at den opgave mistede domkirkebyens brandvæsen til Falck. - Det er naturligvis en trist fornemmelse, at en arbejdsplads, man har været rigtig glad for, står foran afvikling, konstaterer Rune Rasmussen. Han begræder, at mindre aktører som Roskilde, Frederiksberg og i sin tid Gentofte brandvæsen falder fra. Det giver færre valgmuligheder for redderne for at finde en arbejdsplads og en kultur, som lige passer den enkelte, påpeger han. - Jeg er bange for, at nogle – også folk i min alder – vælger helt at forlade faget, og det synes jeg, ville være et stort tab, som også kan give nogle store huller på længere sigt, lyder det fra den 36-årige paramediciner. Rune Rasmussen har som mange af sine kolleger en fortid i Falck, og han har ikke noget at udsætte på korpset. Men alligevel er det en stor omvæltning at skulle skifte fra FOA til 3F-overenskomst, have nye vagtformer, måske nyt tjenestested og en kultur, som på godt og ondt er præget af Falcks størrelse. Rune Rasmussen har dog en konstruktiv dialog med blandt andre sin FTR-kollega i Falck, Morten Andersen, og til andre i Falck og Københavns Brandvæsen. Roskilde-paramedicineren opfordrer på vegne af sine kolleger til, at der kommer afklaring på situationen så hurtigt så muligt, og at kommunikationen bør flyde i en lind strøm. Ondt i maven I det hele taget er Roskilde-fællestillidsmanden ikke begejstret for udbuds-modellen: - Jeg har et halvt hundrede kolleger, som går rundt og har ondt i maven, fordi de ikke ved, hvad der skal ske med dem. Falck og Københavns Brandvæsen skal naturligvis bruge nogle folk, og det samme skal for den sags skyld Bios. Men Falck får måske folk Paramediciner og fællestillidsmand ved Roskilde Brandvæsen, Rune Rasmussen. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 11 Organisationsundersøgelsen 2014: Vi har hjertet varmt og hovedet koldt ... Organisationsundersøgelsen 2014 er afsluttet. Konklusionerne er fremlagt i diverse ledelses- og samarbejdsfora. "Danmarkstallene" kan du finde på intranettet. I det følgende handler det om redderne. Det siges, at ”ord siger mere end tal”. Heldigvis har vi begge dele. Lad os starte med kommentarerne: Der er omkring 3000. Spændende læsning. Ikke mindst fordi mange ting går igen. Både det gode og det mindre gode. Hvad angår tallene ligger svarprocenterne ligger mellem 70-80 i Assistance og 82-89 i Ambulance. Det er rigtig godt. Både tal og kommentarer viser, hvor mange forskellige synspunkter der kan være på præcis det samme emne. Alt afhænger af øjnene, der ser. Ørene der hører. Hjernerne der tænker, og hjerterne der føler. Jeg har valgt nogle kommentarer ud, som, jeg synes, siger noget. For hver af dem kan jeg finde èn eller flere, der har det modsatte synspunkt. Sådan er det, når vi er mange. Jeg vil fortælle om det gode, det mindre gode, det I er enige om, og det I ikke er enige om. ”Vi har et specielt sammenhold, som jeg værdsætter utrolig højt. Vi står sammen, når tingene brænder på og er der for hinanden, når frustrationerne skal ud. Kollegaerne spiller en utrolig stor rolle for mig og kan gøre, at det nærmest føles som at have fri, når jeg er på arbejde.” ”Jeg føler mig hørt og værdsat som medarbejder af min leder og chef. Jeg føler at muligheden for at videreudvikle mig både fagligt og personligt giver mig arbejdsglæde og iver, og det at dette bakkes op af nærmeste leder/ chef, gør jeg føler det meningsfuldt. Jeg føler der er en god dialog på min arbejdsplads og føler budskabet vedr. omlægninger og udbud bliver forsøgt formidlet på et niveau der gør det tilgængelig for mig som medarbejder”. Og hvad blev så resultaterne? Hvilken ”temperatur” har Redningskorpset? I de helt store træk kan jeg sige det meget kort: Hjertet er varmt, og hovedet er koldt. Tal og kommentarer vidner om begge dele. Relationerne er stærke – til hinanden og til kunderne. Kompetencerne er på plads, I bruger jeres evner og viden, og I ved, hvornår I har gjort jeres arbejde godt. Ønsket om at blive i Falck er stort, faktisk næsten 100%. I har en høj jobtilfredshed, omtaler arbejdet positivt og vil gerne anbefale andre at arbejde i Falck. De mange S’er ... Der banker et meget varmt hjerte for kollegerne. Det er I enige om. Tallene understøttes i allerhøjeste grad af kommentarerne. Ordene går igen og igen: Sammenhold, samarbejde, socialt samvær og andre beskrivelser af de stærke kollegiale miljøer, der er på stationerne. Og i Redning i det hele taget. Mange skriver ligefrem, at det er som en familie, og at den støtte og omsorg, vi møder rundt omkring hos hinanden, er helt unik. ”Min arbejdsplads er mit andet hjem, og mine kolleger er min familie… Vi støtter hinanden i tykt og tyndt”. Der er dog steder, hvor tallene indikerer, at nogle kolleger bliver holdt udenfor eller mobbet. Den lokale ledelse er gjort opmærksom på dette med henblik på at undersøge, hvad dette dækker over. Det at holde udenfor eller mobbe er, som vi alle ved, ikke i overensstemmelse med Falcks værdier. Social ansvarlighed og de psykiske belastninger ... Det betyder noget for jer at arbejde i en socialt ansvarlig virksomhed, og de fleste af jer anser Falck for at være en sådan. Mange kommentarer fremhæver, at man bliver hjulpet, hvis "livet bider", og man virkelig har brug for hjælp. Der har været meget tale om det sundhedsskadelige ved at arbejde i røgmiljøer, og det ligger Falck på sinde at være en aktiv spiller i kampen for at reducere de risici, der er. Vi har derfor spurgt, om I synes, at Falck tager aktivt på arbejdsmiljø og sikkerhed ved indsats i røgmiljøer, og I har givet høje scorer her. Som det sidste spørgsmål inden for dette emne kan vi se, at I er glade for sundhedsordningen. Når man, som vi gør i Falck, arbejder med tilskadekomne eller syge, er der naturligvis risiko for at føle sig psykisk påvirket. Det har også været drøftet meget, ikke mindst i forbindelse med RUS-rapporten, hvordan de mange forandringer påvirker jer. Derfor spurgte vi, om I synes, at I er gode til at håndtere de psykiske belastninger, der kan være. Det mener I heldigvis, at I er, og scorerne giver indtryk af en robust organisation. Langt de fleste af jer kender også mulighederne for at få hjælp, hvis I har behov for det. Enkelte enheder og funktioner scorer lavt på det sidste, og den lokale ledelse er nu opmærksom på dette. ”Falck er en solid og som oftest velfungerende virksomhed, som lever op til egne værdier. Der er en helt unik familiefølelse, som er svær at definere, og som man ikke får ret mange andre steder. Det er så absolut en social ansvarlig virksomhed, som er drevet af traditioner. Og det er almindelig kendt at Falck plejer at tage sig godt af sine egne”. Jobbet og hverdagen ... Hvad angår selve jobbet mener I, at I har de nødvendige kompetencer, og I ved, hvornår I har gjort det godt. Der er lidt forskellige holdninger til, om jeres viden og evner bruges godt i jobbet. Autoreddere, reddere indenfor liggende sygetransport og paramedicinere scorer lidt lavere på dette. Der er derudover en del assistancereddere, som ikke synes, de har de nødvendige redskaber til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. ”Jeg føler ikke at jeg har alle de værktøjer som jeg gerne ville have, for at kunne yde den bedste service over for kunden. Det er såvel måleudstyr og andet materiel, som viden omkring abonnement osv. Så ikke jeg skal stå som et stort spørgsmålstegn hvis kunden eksempelvis spørger om hvad en udlejningsbil koster”. Ledelse ... på den ene og den anden side ... Som I måske kan huske, er der ganske mange spørgsmål i den kategori. Dette for, at lederne kan få et solidt input til deres lederskab og et indtryk af hvad, I mener, er god ledelse. Der er ganske stor spredning i jeres vurdering af lederne - både hvad angår de enkelte ledere og de forskellige spørgsmål. De højeste scorer giver I til, at lederen bakker op, når det er nødvendigt og efterlever Falcks værdier. Lavere scorer giver I til lederens opfølgning på mål, feedback, anerkendelse og påskønnelse af arbejdsindsatsen og det at motivere til at yde jeres bedste. I kommentarerne kan vi læse om både gode og dårlige relationer til ledererne, om ris og ros og også, at I ikke synes, I ser dem nok. Vi må erkende, at kravene til dét at være leder er blevet større, og rammerne måske nok lidt hårdere. Lederen skal ikke alene sikre opfyldelse af en lang række resultatkrav, både kvalitetsmæssige og økonomiske, han/hun skal også drage omsorg for medarbejderne, lede forandringer osv. Så vi skylder bestemt hinanden, at vi konstant arbejder for at styrke ledelsesgrundlaget i Falck. Funktionen ambulancefaglige leder/stationsassistent skal øges jeres muligheder for at få den faglige og personlige opmærksomhed og sparring, som I har efterspurgt i tidligere undersøgelser. Redderen › Nr.1 › Januar ‹ 38. årgang › 2015 ‹ ”Syntes generelt det fungerer godt. har god fornemmelse af vores leder, gør deres bedste for at få dagligdagen til at fungere. Nok det vigtigste for mig, har en rigtig god tillid til de personer der har med udbud, at gøre, samt de gør hvad der er muligt for at bevare vores arbejdets pladser”. 13 Forskelle på funktionerne ... ” På min station er der to ledere. Jeg har lyst til at fremhæve dem begge, fordi de i min verden er i besiddelse af en stor kvalitet, nemlig dette, at de altid taler pænt og ordentligt til personalet”. Alle svar er naturligvis individuelle og afspejler den enkeltes oplevelse og holdning. Og alligevel er der nogle konklusioner, der knytter sig til funktionerne. Eksempelvis kan vi se, at paramedicinerne generelt er mere kritiske end de øvrige ambulancefunktioner. Det modsatte gør sig gældende for P-vognsreddere, der på stort set alle funktioner er mere positive end de øvrige assistancereddere. De konkrete frustrationer ... ”Den positive tilbagemelding om vores arbejde kan forbedres. Vi er aldrig i tvivl hvis vi har gjort noget forkert i forhold til Journaler, akkreditering eller den almindelige daglige drift. Det kan dog være svært at få øje på positiv feedback.” Ambulancefaglige ledere – en funktion, der er kommet godt fra start ... ... det er dog stadig er en ung funktion, der skal fuldt integreres i ambulancetjenesten de kommende år. Scorerne på spørgsmålene om funktionen ligger midt imellem lav og høj, og vi kan se, at der er stor spredning på svarene. Med andre ord: Nogle er meget glade for funktionen, andre meget skeptiske, og andre igen har ikke rigtig nogen skarp holdning. Der er nogle regionale forskelle, så måske afspejler forskelle i, hvordan de enkelte teams tilgår arbejdet. På samme måde kan vi se, at paramedicinerne er lidt mere skeptiske over for funktionen og mulighederne i denne end de øvrige ambulancekompetencer. ”Føler at min ambulanceansvarlige kan sine ting er troværdig, lytter til en og han har altid tid til en, når man har spørgsmål omkring faglige ting. Er yderst kompetent, et rigtig godt valg” ”Nærmeste ledelse stationsleder og ambulancefagligleder fungerer rigtig godt. Dog har ambulancefagligleder for meget administrativt arbejde og derved får jeg ikke det ud af ham som jeg havde håbet på. Kørselssupervision, træning og sparring. Samarbejdet med driftleder er i dagligdagen super godt og positivt, der er nogle meget behagelige mennesker der er blevet placeret på en så udsat post”. Måden journalauditten var blevet udfærdiget på, med rapporten og den efterfølgende gennemgang af typiske fejl fungere rigtig godt”. Forandringer fryder ikke så meget ... I kommentarerne fra Ambulance skrives der om et pres afledt af akkrediteringen, i Øst nævnes meget det pres 1813 har givet, og der er mange frustrationer over, at det er vanskeligt at få afspadsering osv. Samlet set synes både reddere og andre funktioner, at de mange forandringer ikke er lette at forstå, og der er ikke stor tiltro til, at alle forandringerne bringer Falck i en rigtig retning. Dette understøttes af lave scorer på, om I oplever at vide tilstrækkeligt om forandringerne, og om I føler, I er medbestemmende i forhold til implementeringen af dem. Vi kan som organisation blive meget bedre til at informere og involvere i forandringsprocesser. Vi kan se, at der i Region Syd er meget højere scorer på de spørgsmål, der relaterer sig til forandringer. Ikke mindst til dèt at føle sig informeret og derigennem forstå. Men der er også kommentarer om, at de mange nye krav kunderne stiller, har gjort os skarpere – både på pris og kvalitet. Vi skal øve os på at blive bedre til at kommunikere forandringerne, og vi skal bruge de muligheder, vi har, for at involvere hinanden i implementeringen af dem. ”Jeg oplever ambulancetjenesten har fået et løft i forbindelse med det nuværende udbud og føler vi er blevet godt klædt på både med hensyn til udstyr samt at der nu ligger instrukser på stort set alt hvad der er brug for og bruger i ambulancerne” ”Akkreditering den største stressfaktor ved arbejde i Falck” MUS – et smertensbarn ... Hvert år bruges mange timer på MUS – vi har ikke regnet på det præcise timetal, men vi behøver ikke have ”den store regnestok” fremme for at nå til konklusionen, at det er mange. Derfor skal vi sikre, at udbyttet af MUS bliver højere. Det kan siges kort: Ingen af os synes, at udbyttet af MUS er stort nok. Vi må bruge 2015 på at forbedre dette. ... knytter sig mest til vanskeligheder ved at få afspadsering, arbejdspresset, kravene til effektivisering og besparelser. Det er forståeligt, at dette påvirker hverdagen. Dels betyder det noget for jeres privat-/familieliv, og dels gør det rammerne for at udføre jeres gerning hårdere. Vi må erkende, at disse forhold er svære at ændre radikalt på, men jeg er sikker på, at jeres ledelse benytter de muligheder, de har, for at give jer de bedste arbejdsvilkår inden for de rammer, der er. ”Man er efterhånden træt af Falcks besparelser. Der forventes fleksibilitet fra redderne, mens alt tages fra dem. Falck meldte ud helt fra starten, at alle besparelsesforslag var velkomne, intet var helligt” Dem det hele handler om ... Og så til sidst – dem det hele handler om: Kunderne. Vi har spurgt om fokus på den gode service; om mødet med kunderne opleves positivt, og om I synes, I leverer det, kunden kan forvente. Der er høje scorer "over hele linjen". Heldigvis. Falck er bygget op omkring mennesker, der hjælper mennesker. Vi skal være glade for kontakten med kunderne for at kunne drage omsorg for dem og give dem en effektiv hjælp. Og vi skal føle, at vi leverer det, kunden kan forvente for, at vi kan holde fast i Falcks værdier og føle, at vi efterlever dem. When the going gets tough – en helt særlig historie fra Syd ... Den 25. august mistede vi hele ambulancekontrakten i Region Syd. Det var et chok for hele Redning. Og Falck. Det skete tre uger før, at undersøgelsen gik i gang. Hvis nogle troede, at korpsånden ikke eksisterede mere, så blev det i hvert fald modbevist her. Tal og kommentarer vidner om en region, der står sammen skulder ved skulder. De vidner om en region, hvor ledelse og medarbejdere sammen har lagt sig ud i fuld længde for at informere, kæmpe samt hjælpe og støtte hinanden. ”Det er første gang i mine mange år i Falck, at jeg har set voksne mænd med tårer i øjnene.” ”At have et fantastisk samarbejde i Falck på tværs af regioner, stationer m.m. Dette sammenhold findes INGEN andre steder, og er derfor med til at gøre det helt unikt, noget man får lyst til at værne om og passe rigtig godt på. Uden ovenstående ville vores job, vores professionelle tilgang til nogen nogen gange ubehagelige opgaver, være helt anderledes. Respekten, empatien, roen i vores optræden -uanset situation- ville være svingende, fordi grundstenen i vores job er sammenholdet, familie nr. 2. Det der giver et ophøjet kvalitet i vores arbejde, stoltheden og professionalismen.” Hvad nu? I skrivende stund har vi fået underskriften på ambulancekontrakten i Øst og meldingen om, at vi skal køre ambulance i hele Region Sjælland i otte år. Det var sten, der faldt fra mange Falck-hjerter. Assistancedivisionen har lagt en ny strategi, der skal styrke os, så vi får vendt den udvikling, der har været i kundeporteføljen de seneste år. Inden for brand bliver 2015 et år, hvor nye kundekonstellationer opstår, og vi skal tilpasse os disse. 2014 var et år med 365 dage ligesom alle andre år. Men jeg tror, vi som organisation er blevet mere end 365 dage rigere på erfaringer, ældre og klogere. Der har været mange ting på spil. Nogle er landet, andre er ikke endnu. Undervejs i alt dette bad vi jer om at svare på alle disse spørgsmål. Tak fordi I gjorde det. Jeres svar er læst, fremlagt, diskuteret og taget til efterretning. I løbet af 2015 vil vi følge op på regionernes arbejde med undersøgelsesresultaterne og igangsætte egne initiativer, så vi sammen kan sikre et Falck i bevægelse og udvikling. I mellemtiden håber jeg, I vil fortsætte med at holde hjertet varmt og hovedet koldt – og passe godt på hinanden. På HR afdelingens vegne ... Lise Pagh, HR chef Husk Årsmødet i Reddernes Landsklub Årsmødet afholdes d. 26. februar 2015, kl.13.00 Stedet er Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Eventuelle forslag sendes til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected] − senest den 12. februar! Tilmelding til frokost før Årsmødet ar u r b e 26. f 15 20 Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 26. februar 2015 klokken 13.00. Før Årsmødet er RL mellem klokken 11 og 12.30 vært for en god frokost. Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig, så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad. Tilmelding til frokost skal foretages senest den 31. januar 2015 til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen, [email protected] 14 ∙ Redderen › 38. årgang Med venlig hilsen Reddernes Landsklub Nytårsparader landet over Traditionen tro var der omkring årsskiftet nytårsparader/nytårsparoler på mange af landets Falckstationer. I Maribo måtte mange af de tilstedeværende forlade arrangementet midtvejs på grund af en brandalarm. Det viste sig dog at være falsk alarm, og brandfolkene nåede tilbage og fik kaffen med. I Region Syddanmark var den mistede ambulancekørsel pr. 1. september i år naturligvis med til at give de normalt så gemytlige parader en noget trist undertone. I Nyborg lød det eksempelvis sådan fra stationsleder Erling Nørregaard: - Det var en hård besked at tackle, da vi 25. august fik besked på, at vi ikke længere skal køre ambulancerne. Det var en stor overraskelse og meget frustrerende. Det gør ondt, sagde han ifølge Fyens Stiftstidende på nytårsparolen på årets sidste dag. I Holstebro fejlede humøret ikke noget ved nytårsparaden den 3. januar, som disse billeder taget af Ejvind Vilsgaard viser. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 15 En udstrakt hånd RL vil knytte bånd til kolleger i andre virksomheder – strukturen skal der tales om - I har været alene på legepladsen i 100 år. Men nu er der kommet nye drenge i kvarteret. Sådan lød det fra forhandlingssekretær i 3F Palle Thirstrup, da tillidsfolkene i december var samlet til den årlige konference i Karrebæksminde – indbudt af 3F. Metaforen hentydede naturligvis til det faktum, at Falck har fået stigende konkurrence på ambulancekørslen af Bios, Responce med flere. Sidste konference Og det kommer til at give dønninger, også i det faglige landskab, lød det fra Palle Thirstrup. 16 ∙ Redderen › 38. årgang Han varslede blandt andet, at det sandsynligvis var sidste gang, Falcktillidsfolk mødtes til tredages konference i december – i al fald i det velkendte setup. Tillidsfolk fra Bios og Responce ville nemlig med fuld ret kunne kræve et lignende arrangement af 3F, og det er hverken hensigtsmæssigt eller økonomisk forsvarligt med tre konferencer á tre dages varighed, fastslog forhandlingssekretæren. Ny virkelighed Han gav også udtryk for den holdning, at virkeligheden er ved at overhale både navnet ”Reddernes Landsklub” (i og med at den ikke længere dækker hele landet), og den måde, landsklubben er konstrueret på. Kan man så ikke bare indlemme kolleger fra andre operatører i Reddernes Landsklub, kunne man spørge. Men nej, det er ikke muligt, lød det fra både Palle Thirstrup og RL-formand Rosa Lund, MF for Enhedslisten, gæstede konferencen for at drøfte spørgsmål om blandt andet praktikpladser. Vagn Pedersen. Sagen er, at landsklubben er en ”firmaklub”, idet den er bundet op på Falck-overenskomsten. Så hvis de privatansatte reddere skal forene kræfterne og tale med én stemme, så skal der en anden struktur til. Det kan være en brancheklub, som 3F gerne ser, eller et ”Fagligt politisk udvalg”, som Vagn Pedersen mest hælder til. Vil hjælpe Flere af deltagerne på konferencen udtrykte bekymring for, om RL ville miste slagkraft og føling med medlemmerne ved en sådan ny konstruktion – men der var bred enighed om, at landets reddere bør stå skulder ved skulder, og der var stor vilje til at hjælpe de nye og næsten nye spillere med at få det faglige arbejde på skinner. Faktisk blev der taget initiativ til en udtalelse (se overfor), som hylder tanken om et fortsat fagligt fællesskab på hele redderområdet. Reddernes Landsklub Reddernes Landsklub Fællesudtalelse fra tillidsrepræsentantkonference i Karrebæksminde december 2014: Fællesudtalelse fra tillidsrepræsentantkonference i Karrebæksminde december 2014: I erkendelse af de udfordringer regionernes ambulanceudbud giver, udtaler tillidsrepræsentanterne konferencen et klart ønske giver, om et I erkendelse af de udfordringer på regionernes ambulanceudbud fortsat fællesskab på hele udtaler fagligt tillidsrepræsentanterne påredderområdet. konferencen et klart ønske om et fortsat fagligt fællesskab på hele redderområdet. Fællesskabet kan desværre ikke fortsætte i Reddernes Landsklub-regi alene, da dette er desværre en virksomhedsklub for reddere ansat i Fællesskabet kan ikke fortsætte i Reddernes Landsklub-regi Falck. på konferencen i Karrebæksminde alene, Tillidsrepræsentanterne da dette er en virksomhedsklub for reddere ansat i udtrykker et ønske om at findepå den bedst mulige platform for et Falck. Tillidsrepræsentanterne konferencen i Karrebæksminde fremtidigt ligeværdigt deres kolleger ansat udtrykker et ønske omsamarbejde at finde denmed bedst mulige platform fori andre et virksomheder. fremtidigt ligeværdigt samarbejde med deres kolleger ansat i andre virksomheder. Reddernes Landsklub har siden 1959 arbejdet på området, og tillidsrepræsentanterne udtaler konferencen, de tilbyder Reddernes Landsklub har siden på 1959 arbejdet påatområdet, og faglig bistand og støtte til deres kolleger ansat hos andre arbejdsgivere til tillidsrepræsentanterne udtaler på konferencen, at de tilbyder faglig fælles for hele området. bistandbedste og støtte til deres kolleger ansat hos andre arbejdsgivere til fælles bedste for hele området. Et fremtidigt stærkt fællesskab skal medvirke til at sikre en positiv udvikling inden for løn, arbejdsforhold og uddannelse, således at Et fremtidigt stærkt fællesskab skal medvirke til at sikre en positiv fremtidige udbud på bekostning af reddernes vilkår.at udvikling inden forikke løn,bliver arbejdsforhold og uddannelse, således fremtidige udbud ikke bliver på bekostning af reddernes vilkår. Tillidsrepræsentanterne på konferencen ser frem til det kommende samarbejde for fællesskabet i redderfaget. Tillidsrepræsentanterne på konferencen ser frem til det kommende samarbejde for fællesskabet i redderfaget. Karrebæksminde, den 5. december 2014 Karrebæksminde, den 5. december 2014 * QUICK-STEP * One size – Nemme at montere Passer til alt fodtøj op til str. 42 Kr. 49,- * BERGSTEIGER * Model i 4 Størrelser: S = Str. 35 – 37 M = Str. 38 – 43 L = Str. 44 – 47 XL = Str. 47 – Kr. 149,Bestil på: [email protected] Priserne er ex. moms og forsendelse gældende i november 2014, eller så længe lager haves. SAFE-TEC · Industrivej 17B · 4683 Rønnede Tel. + 45 56 31 58 10 · www.safe-rec.eu shop: www.safe-tec.eu · [email protected] Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: [email protected] Web: www.fernonorden.dk Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 17 Sirius og Drivecam bidrager til grøn og sikker kørsel ✴ Sensorer og kameraer giver mange muligheder men også nogle etiske overvejelser I næsten halvandet år har nordjyske læge- og akutbiler haft en lille ”sladrehank” koblet til bilen som led i det såkaldte Sirius projekt. Den gemmer alle data om acceleration, hastighed, sving og opbremsninger. Hvis der sker hændelser uden for ”normen”, kan det ses på en lille lysindikator på instrumentbrættet. Jo mere markant hændelse, jo flere pærer lyser op. Spilleregler På AMR-konferencen i Silkeborg fortalte Jan Ankersen fra Falck Emergency Business Support om de foreløbige erfaringer i det to-årige projekt. Blandt de mest konkrete resultater er en reduktion i antallet af sikkerhedshændelser målt med Sirius, samt syv-otte procent mindre brændstofforbrug. Hver måned får redderne en rapport over deres kørsel, brændstofforbrug med videre, og der går faktisk sport i at ”slå” kollegerne i grøn og sikker kørsel, fortalte Jan Ankersen. Han understregede, at akut kørsel naturligvis er underlagt andre parametre. Drivecam På en udvalgt ambulance på station Aalborg er der desuden monteret et ”Drivecam” (kørekamera), som kan aktiveres Repræsentanter fra Ferno demonstrerede under AMR-konferencen i Silkeborg fremtidens nye elektriske iN/X båre. Ambulanceredderen kan uafhængigt hæve og sænke for- og baghjul, og systemet tillader læsning uden løft, "bump" og belastende skub. Det X-formede understel med individuelle ben betyder, at båren er meget stabil, selv under høj belastning, og at den bærer al vægten selv under indog udladning. Den nye Ferno-båre har et indbygget lyssystem, som betyder, at man kan se og blive set i mørke og i risikable situationer som på eksempelvis veje. iN/X kan tage patienter på over 300 kilo, og bårens egen vægt er omkring 80 kilo. Ambulancebåren lader automatisk, når den er på plads i holderen i bårerummet. Båren forventes at kunne leveres til det danske marked i løbet af 2016. 18 ∙ Redderen › 38. årgang og filme, hvad der sker på vejen foran køretøjet. Projektet er godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget, og lokalt i Aalborg er der aftalt nærmere spilleregler omkring brugen af optagelserne. Blandt andet er det aftalt, at der ikke optages lyd fra kabinen, og kameraet peger kun ”udad” mod vejen, selv om det ifølge Jan Ankersen i nogle tilfælde også kunne have relevans at se eller høre, hvad føreren eller medtrafikanterne foretog sig umiddelbart inden en evt. hændelse. bilists skyld? Eller hvad hvis det er redderen bag rattet, som har fejlet? Uheld i Slovakiet I øvrigt viste Jan Ankersen optagelser fra Slovakiet, hvor man også har kameraer installeret. Nogle af de uheld, man så, var ganske alvorlige, og ofte var der tale om overhaling under udrykning, hvor den forankørende bil pludselig svinger til venstre. Der var dog også tilfælde, hvor ambulancefolkene selv uomtvisteligt var skyld i uheldene – inklusive besynderlige solouheld, hvor de må have ”sovet i timen”... Får rapport Kameraet filmer hele tiden, men optagelserne gemmes kun ved markante hændelser, eksempelvis kraftig opbremsning. 15 sekunder før og 15 sekunder efter hændelsen gemmes, altså 30 sekunder i alt. Redderne kan også selv trykke på en knap og dermed på samme vis gemme 30 sekunders optagelse. Dette for at dele trafiksituationer med kolleger til læring af især situationer under udrykningskørsel. I Aalborg er der lavet en politik omkring brugen af disse optagelser, som primært er tiltænkt til læring. Men ifølge Jan Ankersen skal det drøftes i HSU, hvordan man på længere sigt skal forholde sig til optagelserne. Eksempelvis i tilfælde af en ulykke – skal man så udlevere materialet til politiet som dokumentation for en anden Janne Skakon, erhvervspsykolog og konsulent, fortalte om typiske reaktioner i forbindelse med eksterne krav ved udbud og lignende. Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 19 Bios afholdt infomøder Mange reddere mødte op til informationsmøder på Fyn og i Sydjylland Fremmødet var generelt fint, da den nye spiller på det danske ambulancemarked – Bios Ambulance – i december afholdt informationsmøder i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding. Bios’ adm. direktør Morten Hansen fortalte om de visioner, virksomheden har for sit virke fra den 1. september i år. Han blev suppleret af lægelig direktør Henning Jans og Nikolaj Dickmeiss fra konsulentfirmaet BDO, som hjælper Bios med at implementere kontrakten. Vagtformer? Ambitionen er ifølge Morten Hansen at blive Danmarks foretrukne arbejdsplads 20 ∙ Redderen › 38. årgang på det præhospitale område, og det skal blandt andet opnås gennem ærlig og ordentlig kommunikation mellem kolleger, mellem ledelse og medarbejdere og mellem Bios og omverdenen. Desuden skal der være en flad struktur, hvor der er kort vej mellem ledelse og medarbejder, betonede direktøren. Ifølge John Larsen, fællestillidsmand hos Falck i Region Syddanmark, var der nogle gennemgående temaer i de spørgsmål, redderne stillede på de mange møder. Det var ikke mindst information om, hvilke vagtformer der kommer til at gælde, som mange efterlyste. Desuden var der flere, som forhørte sig om, hvorvidt man kunne ansættes stationsvis. Ikke stationsvis Morten Hansen udtrykte forståelse for, at man ønskede at kende vagtformerne. Men han bad om forståelse for, at opstartsprocessen er meget omfattende, og at der derfor ikke kunne gives konkrete svar på dette område endnu. Til gengæld var svaret nej til stationsvis ansættelse. Ifølge Morten Hansen er det mest redelige for alle parter at afholde individuelle samtaler og afdække den enkeltes kompetencer og ønsker, lige som Bios forbeholder sig retten til selv at sammensætte de lokale teams. Der vil dog naturligvis blive taget udstrakt hensyn til de stations-ønsker, folk har, understregede direktøren. Arbejder på sagen I skrivende stund er der ifølge John Larsen ikke nyt fra Bios omkring vagtformer. Dog skriver Morten Hansen i et nyhedsbrev, som kom kort efter årsskiftet: ”Vi er opmærksomme på, at mange reddere venter på mere information om de arbejdsvilkår, som vil være gældende i BIOS, herunder særligt vagtformerne. Vi arbejder i øjeblikket stenhårdt på at få en oversigt over vagtformer på plads og meldt ud inden for ganske kort tid.” Af samme nyhedsbrev fremgår det i øvrigt også, at Bios har ansat Jan Chr. Klampe som HR-chef. Falck vandt fire ud af seks områder i hovedstadens ambulanceudbud Fællestillidsmand Henrik Andersen har lidt blandede følelser trods bedst mulige udfald Falck og Københavns Brandvæsen var de store vindere, da Region Hovedstaden midt i december offentliggjorde udfaldet af regionens ambulanceudbud. Københavns Brandvæsen vandt Byen Vest og Byen Øst, mens Falck altså tog den øvrige del af regionen inklusiv Bornholm. Da én byder maksimalt kunne vinde fire af de seks områder, var udbuddet således så godt som det var muligt for Falck. Anerkendelse Derfor var fællestillidsmand Henrik V. Andersen da også yderst tilfreds med resultatet, omend der er lidt malurt i bægeret også. - Jeg er rigtig glad for, at det gik så godt – det var jo det optimale resultat, vi fik i hus. Jeg ser det som en stor anerkendelse af kollegernes fantastiske indsats samt af vores konkurrencedygtighed, at vi udgør et langt bedre alternativ end hjemtagelse ville gøre ifølge regionens eget kontrolbud, fastslår Henrik Andersen. Farvel på tre stationer Det var givet på forhånd, at uanset hvor godt udbuddet gik for Falck, ville korpsets markedsandel i regionen falde. Men selv om fællestillidsmanden har haft tid til at vænne sig til det faktum, så gør det alligevel ondt at skulle sige farvel til ambulancekørsel fra station Tårnby, Vesterbro og Hvidovre. Samt at der bliver brug for et sted mellem 50 og 80 færre kolleger. - Det skal man godt nok lige tygge på. Og så er det tilmed tre stationer under CF-overenskomsten, som jeg jo repræsenterer, der bliver ramt, konstaterer fællestillidsmanden, som også er formand for Reddernes Faglige Klub København. Reddere i København kører under en lidt anderledes overenskomst end i resten af landet. Den sorterer under Chaufførernes Fagforening i København, som dog også – som i provinsen – hører under 3F-paraplyen. Er optimistisk - Nu afventer vi resultatet af udbuddet på den liggende kørsel. Når det foreligger, går vi i gang med at forhandle om, hvordan vi tackler den nye situation mandskabsmæssigt, vagtmæssigt med videre. Men jeg er faktisk optimistisk, selv om nogle har en lidt mere dyster forventning. Jeg tror ikke, at det i sidste ende bliver nødvendigt med afskedigelser – også set i lyset af, at Falck i Region Sjælland klarede sig så flot i deres udbud og måske også kan aftage nogle gode folk. - Det er muligt, at man ikke kan være på sin favoritstation, eller at man skal køre lidt længere. Men jeg har en forhåbning om, at man kan blive i Falck, hvis man ønsker det – med de gode arbejdsforhold og CSR-mæssige tiltag, der er i korpset, lyder det fra Henrik V. Andersen. Lidt forundret end Falcks og også markant under regionens eget kontrolbud, som jo ellers skal repræsentere kostprisen. Der skal ikke meget fejlskøn eller uforudsete udgifter til, før at det bliver skatteborgene i Københavns Kommune, der kommer til at betale for Regionens ambulancer. - Det er jeg spændt på at se, hvordan de vil implementere. Men under alle omstændigheder skal der lyde et stort tillykke til kollegerne i brandvæsenet, slutter fællestillidsmanden. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S Han er i øvrigt noget forundret over, at Københavns Brandvæsen kunne aflevere bud, der var knap 20 procent billigere Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 21 Ny dansk løftestol hjælper ved fald Én person kan på fem minutter hjælpe borger op uden fysisk belastning Mange reddere kender problematikken, når en ældre borger er faldet i sit hjem eller plejecenter og skal hjælpes op igen. Det kan resultere i tunge løft og andre fysiske belastninger, selv om der med forflytningsteknik og tekniske hjælpemidler er kommet meget større fokus på problemet de seneste år. Den danske virksomhed Liftup i Støvring i Nordjylland er for nylig kommet med et innovativt bud på, hvordan opgaven kan klares. Batteridrevet motor Det sker i form af en løftestol ved navn Raizer, som sønderjyden Anders Lykkegaard har opfundet. Løftestolen virker kort fortalt ved, at man samler stolen omkring borgeren ved nemt at klikke ”ben” og ryglæn på sædet/motoren. Så gør stolen i løbet af kort tid selv hele løftearbejdet med den batteridrevne motor, og borgeren bliver på en ubesværet og værdig måde løftet op til siddende eller næsten stående stilling. Det hele styres nemt via fjernbetjeningen, og hele processen (inklusive samling) tager kun cirka fem minutter. Raizer kan betjenes af kun én hjælper og kræver ingen fysisk indsats ud over en støttende hånd under hovedet. Løftestolen kan nemt skilles ad og transporteres i to tasker, som hver vejer knap syv kilo, og den kan løfte personer op til 150 kilo. Den patenterede stol præsterer cirka 100 løft pr. batteriopladning, oplyser Liftup. Stort potentiale Den tidligere maskiningeniør Anders Lykkegaard fostrede ideen til Raizer tilbage i 2009, og med hjælp fra blandt andet Opfinderrådgivningen, Teknologisk Institut, blev opfindelsen udviklet så meget, at Liftup valgte at erhverve sig konceptet sidste år. Løftestolen kan eksempelvis benyttes inden for hjemmeplejen, på plejehjem, af redningstjenester og af andet personale, der arbejder med løft og forflytning af personer med nedsat mobilitet Støvring-virksomheden har allerede et halvt hundrede stole i ordre, og forhåbningerne til Raizer er store både herhjemme og i udlandet. • Læs evt. mere på www.raizer.dk , hvor der også er en lille video, der viser stolen i funktion. Eller scan QR-koden med din smartphone eller tablet og gå direkte til videoen, der varer knap to minutter. 22 ∙ Redderen › 38. årgang Nyhedsbrev fra RUS Eventuelle kommentarer eller spørgsmål til siden her bedes rettet til RUS' sekretariat. Hjælp til døve og svært hørehæmmede i krisesituationer – nye retningslinjer Af Tina Jeppesen, Lotte Skøt og Ask Elklit. Det er både de 4.000 døve danskere og 50.000 svært hørehæmmede, som psykologerne Lotte Skøt, Tina Jeppesen og deres leder Professor Ask Elklit har fokus på, når de skal give bud på retningslinjer for kommunikation ved alvorligere ulykker og kriser. Der findes i dag nogle europæiske retningslinjer for, hvordan ambulancereddere – og øvrige redningsfolk – skal skaffe sig overblik over de tilskadekomnes behov i ulykkessituationen. Man er dog blevet klar over, at det kræver en særlig opmærksomhed, når det gælder kommunikationen med døve og svært hørehæmmede i ulykkessituationer. Med afsæt i dette deltager den danske arbejdsgruppe i et EU-projekt, kaldt EUNAD, for at udvikle og iværksætte nye retningslinjer. Det kan være vanskeligt at opnå tilstrækkelig kontakt med døve og svært hørehæmmede i situationer, hvor omgivelserne er præget af kaos, og mennesker er kommet til skade. Redningspersonalet stilles over for store udfordringer, når de under stressede forhold skal kommunikere med og hjælpe en person, der ikke kan modtage mundtlig information og måske heller ikke kan skrive/ forstå det danske skriftsprog eller tale. Ambulancereddere er sjældent klædt på til at kommunikere med døve, da det – på nuværende tidspunkt – ikke indgår i deres uddannelse. En vigtig del af projektet har været at interviewe døve og personer med svær hørenedsættelse, der har oplevet traumatiske begivenheder, for at høre, hvad de synes er vigtigt, når de får hjælp fra ambulancereddere og andre redningsfolk. Ligeledes blev det undersøgt, hvordan de vurderer den hjælp, som de tidligere har fået fra redningsfolk. På baggrund af disse interviews, forskning samt erfaring og viden fra de andre projektlande, er arbejdsgruppen nu nået frem til en række retningslinjer. Følgende retningslinjer gives til redningsfolk på baggrund af EU-projektet: • Lære mere om døve (www.deaf.dk) og svært hørehæmmede (www.høreforeningen.dk), for at kende disse målgrupper bedst muligt. • Skabe og bevare god øjenkontakt. • Forsøge at skabe en rolig og tryg atmosfære så vidt muligt. • Bruge intuitive tegn (ja, nej, rolig, kom) og påpegende tegn (arm, ben, hoved, dig). • Tale langsomt og tydeligt men undlade at råbe. • Hvis det ikke er muligt at tale med den tilskadekomne, forsøges det at skrive med personen. • Hvis det ikke er muligt at skrive med en døv person, kontaktes en akut tegnsprogstolk med det samme gennem f.eks. CFD – Tolkebookings Akutvagt: www.cfd.dk/TOLKE/Bestil-tegnsprogstolk. • I de få tilfælde hvor det ikke er muligt at få en akut tegnsprogstolk kan videotolkning benyttes gennem CFD – Tolkebooking: www.cfd.dk/TOLKE/Videotolkning (det kræver blot, at du installerer programmet eller app’en Polycom). • Lære basale udtryk på tegnsprog, som f.eks. ”er du døv?”, ”er du OK?” og ”jeg har bestilt en tegnsprogstolk”. • Benytte postkort, telefon eller iPad, der viser tegnsprogsalfabetet. om, at retningslinjerne kan blive skrevet ind i FN’s menneskerettighedskonvention. Projektet begyndte januar 2013 og løber indtil december 2014. Projektet vil kunne følges på www. eunad.eu samt Videnscentrets hjemmeside: www.sdu.dk > om SDU > Institutter og centre > Institut for Psykologi > Forskningsgrupper > Videnscenter for Psykotraumatologi. Ønsker du at vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Tina Jeppesen ([email protected]), Lotte Skøt ([email protected]) eller projektleder Ask Elklit ([email protected]), Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU. I er altid meget velkomne til at kontakte Reddernes Udviklingssekretariat. Hvis du har spørgsmål til Reddernes Udviklingssekretariat, kan du sende dem til en af konsulenterne, og vi vil svare her i bladet. Mikkel Andersen Det forventes, at projektlandenes retningslinjer senere vil blive udmøntet på EU-plan. Og på længere sigt er der håb Mobil: 40 19 20 51 Email: [email protected] Nr.1 › Januar ‹ 2015 ∙ 23 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Nyt Falck-museum i Horsens Tirsdag formiddag den 13. januar så et nyt Falckmuseum dagens lys i et lokale på station Horsens. Manden bag museet, som rummer alskens både klassiske og nyere Falck-effekter, er ambulancebehandler Anders Vaagan. Han kørte tidligere ambulance i Horsens, men er i dag på stationen i Hornslet. I sine 12 år som Falckmand har han afløst på ikke færre end 41 forskellige Falckstationer, herunder også i Vestjylland og på Vesterbro. Og det er blandt andet på disse ophold, at han er faldet over mange af de fine effekter så som uniformer, skilte, hjelme, apparater, legetøjs-Falckbiler, emblemer, førstehjælpsudstyr og meget andet. Vokset ud af hjemmet Samlingen var efterhånden blevet så stor, at det var vanskeligt at rumme den i privaten i Horsens. Og da lille Maja kom til verden i maj sidste år, stod det klart, at noget måtte gøres. Heldigvis kunne stationen på Nørrebrogade i Horsens hjælpe med fine lokaler. Det kræver en vis ihærdighed at være samler, og den egenskab besidder den 36-årige horsensianer absolut. Han kom nemlig ind til Falck efter at have søgt forgæves otte år i træk! Man mente, han var for klejn af statur, men det har han nu modbevist i sine 12 år i korpset. • Museet har åbent efter aftale med Anders Vaagan, som kan træffes på mobil 23 60 85 74. Han hører også gerne, hvis nogle har lyst at donere gamle Falck-effekter til museet. Omkring 100 mødte op til åbningen af Falck-museet. Viceborgmester i Horsens, Kristian Dyhr (tv), stod for den officielle åbning, som også Anders Vaagans chef i Hornslet, Jan Kjær Madsen (th), deltog i.
© Copyright 2024