1. No category

Redderen
Nr. 1
›
Januar 2014
‹
37. årgang
2
Redderen › 37. årgang
Kolofon
Indhold
Assistance
på trapperne
Opgaverne spænder vidt
i Assistance Competence Center, som blandt
andet fik travlt da Allan
og Bodil kiggede forbi...
Redderen
Side 6
udgives af
Reddernes Landsklub
Nicaragua
kalder
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil........ 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Side 14
I 2014 søges der atter
reddere til Nicaraguaprojektet. Der vil især
blive lagt vægt på
undervisningsmæssige
færdigheder blandt kandidaterne.
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil........ 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Udbud
i Region H
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
[email protected], tlf: 76 95 17 17
Side 16
Tema: Er det i skatteydernes tarv, hvis en
byder højst må vinde
tre af fem områder i
Regions H’s ambulanceudbud?
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
Forsidefoto: Falck
ISSN nr. 1603-1660
”Sig undskyld til ambulanceredderne” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konferencer i øst og vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ACC styrer en stor og kompleks butik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gå i dialog med hinanden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sygemeldt med kronisk stress – sagen Søren . . . . . . . . . . . . . . . .
Lys til manden på gulvet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ny børne-fagbog om Falck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nicaragua projektet 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Region H: Ambulanceudbud skal måske revurderes . . . . . . . . . . .
Fællestillidsmand hilser ”omkamp” velkommen . . . . . . . . . . . . . . .
3F sender konfliktvarsel til Norsk Luftambulanse . . . . . . . . . . . . . .
Nyhedsbrev fra RUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
5
6
8
9
10
11
14
16
18
20
22
3
Nr.1 › Januar ‹ 2014
Leder
OBS
Har du en
god historie?
Hverdag igen
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
I sidste nummer af Redderen rummede lederen en lidt sjælden dimension, nemlig ros til regionernes formand Bent Hansen.
I sit valgkampmateriale slog formanden nemlig til lyd for, at regionen
som arbejdsgiver skal sikre alle sine ansatte gode løn- og arbejdsvilkår.
”Det gælder også, når vi har private aktører til at udføre opgaver for os”,
forsikrede Bent Hansen i sit valgprogram ”Du bestemmer”.
Well, et nyt år er oprundet, valget er overstået, og hverdagen har indfundet sig.
Det er Danske Regioners håndtering af den nye nationale lægehelikoptertjeneste et aktuelt og forstemmende eksempel på.
Man har tildelt kontrakten til Norsk Luftambulanse uden at bekymre sig
om, at selskabet ikke har en dansk overenskomst, hvorfor det står fuldstændig hen i det uvisse, hvilke løn- og arbejdsvilkår, de vil tilbyde.
Det har fået 3F til at afsende et konfliktvarsel – et skridt som vi i RL
bakker 100 procent op om.
Nu er det ikke fordi, Bent Hansen alene skal have skylden for al dårligdom i verden, for der er – ulykkeligvis – masser af hans ”kolleger” i det
politiske system, som kunne finde på lignende numre.
Men det styrker ikke just tilliden til de folkevalgte, når de siger ét, og
gør noget andet i praksis – så som at hylde den danske model ved
højtidelige lejligheder, for derefter at spænde snubletråde ud for samme
model i hverdagens praktik.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
"Har DU interesse i at få
indflydelse på hjælpearbejdet i den 3. verden,
så har RAV brug for DIG."
Meld dig ind i dag på
www.redderafverden.dk
EN
RD
R AF V
DDE
E
RE
MARK
Husk: Også VC-medarbejdere, ledere, autohjælpsfolk
m.fl. er velkomne!
4
Redderen › 37. årgang
”Sig undskyld
til ambulanceredderne”
TV2 hænger ambulanceredderne ud i et omfang, som slet ikke står
mål med virkeligheden, mener blandt andre Arne Nielsen, 3F Aalborg.
Flere klager over medier,
som giver ambulancefolk
hovedansvaret for 28 utilsigtede hændelser med
dødelig udgang
Af Flemming F. Kyster
Som omtalt i sidste nummer har Morten
Bernes, ambulancebehandler og tillidsmand hos Falck Lyngby, klaget over tre
nyhedsindslag på TV2 i november.
I indslagene lyder det blandt andet i
speaken, at ”Siden 1. januar 2012 har 28
danskere mistet livet pga. fejl begået af
ambulancebehandlere og andre ansatte,
inden patienten nåede frem til hospitalet.”
Men ”andre ansatte”, indvender Morten
Bernes, dækker over en bred vifte af
faggrupper – endda også de akutlæger,
som indslagene hævder kunne have forhindret nogle af dødsfaldene.
Derfor er det helt urimeligt at sætte
spotlight så hårdt på ambulancebehandlerne alene, understreger tillidsmanden.
Siden er en kortfattet liste over de 28
utilsigtede hændelser blevet offentliggjort, og den bekræfter fuldt ud, at vinklingen ”mod” ambulancefolkene er helt
ude af proportioner, mener fællestillidsmand i København Henrik V. Andersen.
Måske tre ud af 28
- Det er svært at komme med en helt
præcis vurdering af, hvor mange af
hændelserne, som skyldes fejl begået af
ambulancereddere. Der står jo ikke noget
konkret om hver enkelt turs hændelsesforløb, og flere af sagerne har en lidt
kryptisk ordlyd. Men som jeg ser det, er
der kun én kategori – ”Præhospital vurdering” – hvor ambulanceredderne kan stå
alene eller med størstedelen af skylden.
Og her vil jeg anslå, at måske tre hændelser kan tilskrives forkerte vurderinger
af ambulancefolkene. Men det er altså
også meget langt fra de 28, som vores
faggruppe på det nærmeste blev hængt
op på, understreger Henrik V. Andersen.
5
Nr.1 › Januar ‹ 2014
Det skal tilføjes, at der er tale om
28 utilsigtede hændelser, hvor der har
været dødelig udgang. Det betyder ikke
nødvendigvis, at 28 er døde på GRUND
af den utilsigtede hændelse.
TV 2 har dog ikke tænkt sig at trække
i land. Bortset fra en enkelt indrømmelse
– vedr. oplysning om forkert behandling
til astmapatienter - står TV2 i sit svar på
klagen fra Morten Bernes fast på, at indslagene var i orden.
Arne Nielsen: Beskæmmende
Det er dog ikke kun Morten Bernes og
Henrik V. Andersen, som er rasende på
reddernes vegne, og det er ikke kun
TV2, der får på puklen.
Under overskriften ”Sig undskyld til
ambulanceredderne” har Arne Nielsen,
gruppeformand hos 3F Aalborg sendt
følgende svada til Nordjyske Stiftstidende
(her i uddrag):
”Under overskriften ”Flere fatale fejl
i ambulancer” i Nordjyske Stiftstidende
lørdag den 4. januar 2014 forsøger Nordjyske at tegne et billede af, at en lang
række opsigtsvækkende fejl er begået
af ambulancereddere og andre ansatte
i det såkaldte præhospitale beredskab.
Man nævner en enkelt personalegruppe
ved titel og giver læseren et indtryk af,
at de har været årsag til 28 dødsfald.
Ligeledes er man med til at give en
negativ indgang til en enkelt personalegruppe, selv om hensigten med indbe-
retningerne er at lære af dem, og ikke
at hænge enkelte medarbejdere ud. (...)
Jeg synes, det er beskæmmende, og
udtryk for en dårlig journalistik, når man
ukritisk bringer et sammendrag, der er
alt for skarpt vinklet, så læringsperspektivet og formålet med indberetningen
er væk. (..) Jeg synes faktisk, I skylder
ambulanceredderne en undskyldning,
og at I skylder at bringe de faktiske
oplysninger i uredigeret stand”, lyder det
fra Arne Nielsen.
Man kan finde listen over de 28 hændelser, som omfatter alt fra lægebiler,
der først skal tankes, til ambulancer,
der sendes til en forkert by og forkert
rådgivning fra 112, på blandt andet
beredskabsinfo.dk
Konferencer i øst og vest
December er traditionelt måneden,
hvor 3F/RL sætter reddernes tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter
stævne, og 2013 var ikke nogen undtagelse.
AMR-konferencen fandt sted i Karrebæksminde 4. til 6. december, og
her bød dagsordenen blandt andet
på emner som brandfolk og cancer,
fremtiden på assistance, sikkerhed
ved brand i elbiler og solceller samt
fremlæggelse af rapporten om ambulancefolks psykiske arbejdsmiljø.
Arrangementet blev afholdt i skyggen
af stormen ”Bodil”, og det satte selvfølgelig nogle aftryk på konferencen.
Silkeborg
Tillidsfolkene var ugen efter – fra 11.
til 13. december – forsamlet på Langsøhus i Silkeborg.
Lars Vester og
Steen Hjorth-Larsen
lagde vejen forbi
konferencen.
Langsøhus i Silkeborg dannede atter rammen om TR-konferencen.
Her var det naturligt nok de forestående overenskomstforhandlinger, som
blandt andet var på programmet, lige
som der blev diskuteret uddannelse,
liggende sygetransport med videre.
Vanen tro var redningsdirektør Lars
Vester og personalechef Steen HjorthLarsen inviteret med for at fortælle om
blandt andet udfordringer i Redning,
personalepolitik etc.
6
Redderen › 37. årgang
Fra venstre er det skadeservicechef Helle Bønding, sekretær Susanne Munkholm
Nielsen, autochef Morten Svith Rosenlund og assistancedirektør Erik Møberg.
ACC styrer
en stor og
kompleks butik
Vi tegner et portræt af Assistance
Competence Center i Vejle
Af Flemming F. Kyster
Med sine lokaler på 1. salen af Falckstationen i Vejle og med indgang fra ”gården”
har ACC – Assistance Competence Center – måske ikke den mest prominente
placering.
Men ikke desto mindre er det vigtige
opgaver og store summer, som der træffes beslutninger om i centret.
ACC blev startet den 1. juni 2012 som
en udløber af røropdelingen i Falck,
og opgaverne spænder vidt, eftersom
assistancerøret dækker over mange
og meget forskelligartede opgaver. Der
7
Nr.1 › Januar ‹ 2014
er næppe nogen tvivl om, at det er det
mest komplekse rør at holde styr på.
- Vores virke har omfattet alt fra indførelsen af det nye Vejservicekoncept,
implementering af Falck Skadeservice,
over udviklingsopgaver og aftaler med
Vejdirektoratet, til koordination med de
øvrige rør på tværs af de fem regioner.
Det skal gerne være samme produkt og
samme kvalitet, kunderne får, uanset om
det er på Falster eller i Nordjylland, siger
assistancedirektør Erik Møberg.
Han udgør sammen med autochef
Morten Svith Rosenlund, skadechef Helle Bønding og sekretær Susanne Munkholm Nielsen bemandingen på ACC.
ben”, og at flere og flere i korpset har
kendskab til afdelingen.
For de fleste reddere inden for autohjælp vil i al fald Morten Svith Rosenlund
være et kendt ansigt.
Den energiske autochef har nemlig
været primus motor bag det store autohjælps- og vejserviceprojekt, som siden
2011 har løftet Falck betydeligt på dette
område.
Blandt nøgleordene har været flere
reparationer på stedet, indførelse af ny
teknologi, nye køretøjer, færre bugseringer, salg af batterier, omfattende uddannelse af 180 reddere og udnævnelse af
autosupervisorer.
Ensartede produkter
Udfordrende marked
Netop ensartethed og kontinuitet er ACC
med til at sikre ved at stå i spidsen for
– og ofte lægge lokaler til – møder på
tværs af regionerne.
Blandt andet sidder Erik Møberg ved
bordenden, når det såkaldte ASU-VC
udvalg (en sammenlægning af det tidligere Assistanceudvalg og Vagtcentralchefudvalget), mødes hele 10 gange om
året.
Her deltager blandt andre redningschefer, vagtcentralchefer og repræsentanter fra uddannelses-, drifts- og materielafdelingen.
Morten Svith er formand for VC autogruppen, hvor ændringer på autoområdet drøftes og implemeteres, og Helle
Bønding står naturligt nok i spidsen
for Skadeserviceudvalget. Af andre
arbejdsgrupper i ACC regi er bla. AFA
Assistance Faglig Arbejdsgruppe (tidligere Autogruppen), hvor der også er
redderrepræsentanter og hvor Redningschef Heino Svenningsen er formand og
Dyre- og vildtudvalget, hvor Dyre- og
vildtkonsulent Allan B. Rasmussen er formand – og andre samarbejdsfora inden
for assistance.
- Møderne er også med til at sikre,
at vi får værdifulde input ”nedefra” og
fra hele landet – det giver os viden og
inspiration, som vi kan bruge nationalt,
bemærker Erik Møberg, der også fremhæver den tætte koordination med Assistance divisionen.
Morten Rosenlund lægger ikke skjul på,
at det er et udfordrende marked. Mobilitetsaftaler, mange leasede biler, værkstedskæder der byder sig til samt naturligvis konkurrenterne gør, at man skal
være på tæerne for at holde volumen og
lønsomheden oppe.
- Men vi får megen ros fra kunderne,
og der er ingen tvivl om, at det er den
rigtige vej, vi kører, lyder det fra Morten
Svith Rosenlund, som blandt andet har
40 Mercedes Vito og VW Caravelle vejservicevogne uden grill på trapperne,
samt ladvogne uden stor kabine, fordi
de ekstra pladser kun bliver brugt i to-tre
procent af tilfældene.
- Vi skal hele tiden udvikle os derhen,
hvor markedet og behovet er, betoner
autochefen.
Har fundet sine ben
Den tidligere regionsdirektør i Region
Syd har siddet ved roret i assistancecentret siden starten i sommeren 2012.
Han oplever, at ACC har ”fundet sine
Allan og Bodil
Behovet og markedet var der i højeste
grad for Helle Bøndings skadeserviceteams, da stormene ”Allan” og ”Bodil”
hærgede før årsskiftet.
- Vi havde cirka 4000 indsatser i løbet
af en halv snes dage efter ”Allan”, og
omkring 3300 udkald over fem-seks
dage efter ”Bodil”. De tal dækker over alt
fra et par tagsten, der er røget ned, til
eksempelvis et 300 meter staldtag, der
er ødelagt og dyr, der skal tages vare på.
- Efter ”Bodil” var det jo som bekendt
ikke mindst vand og oversvømmelser, vi
kom ud til, beretter skadechefen.
God læringsproces
Det er naturligvis hverken sjovt at få sit
tag ødelagt eller kælderen oversvømmet.
Men når det nu ikke kunne være ander-
ledes, så var de to storme en værdifuld
læringsproces for Helle Bønding og
Falcks Skadeservice organisation.
Ved ”Allan” fik man virkelig afprøvet alle
systemer og procedurer, og ved ”Bodil”
kunne man tydeligvis drage nytte af de
erfaringer, den foregående storm havde
givet.
- Der er næppe tvivl om, at ekstreme
vejrfænomener bliver hyppigere. Men om
det sker igen snart eller om tre år eller
fem år, det kan vi ikke vide. Men vi er i al
fald klar, når det sker, understreger Helle
Bønding, som har en fortid i blandt andet
Topdanmark, Tryg og senest Skadeservice Danmark, indtil hun i marts 2012
blev ansat til at udvikle forretningsområdet Falck Skadeservice.
Rykker sammen
For Erik Møberg bekræfter de to storme,
at selv om Falck er en stor størrelse, så
er korpset i stand til at rykke hurtigt og
rykke sammen, når det spidser til.
- Reddere, d-brandfolk og andre ydede
en kæmpe indsats. Vi var oppe på at
have 114 teams af mindst to mands
størrelse afsted, så der blev virkelig
præsteret noget, konstaterer assistancedirektøren, som også roser samarbejdet
med blandt andre Beredskabsforbundet,
Fredericia og Vejle Brandvæsen og
mange andre.
Tid og tryghed
Ifølge Erik Møberg er ”tid og tryghed” et
par af nøgleordene på den vare, man
sælger i assistance.
Uanset om der er tale om en lastvogn,
der er brudt ned, en familie i en havareret bil på vej sydpå, en kælder, der
skal tømmes for vand eller en patient,
der skal køres til behandling, så er tiden
kostbar. Og man skal kunne være tryg
ved, at Falck er der hurtigt og klarer
situationen.
- I øvrigt oplever vi, at IT og dokumentation fylder stadig mere i vores arbejde.
Vores kunder forlanger, at vi kan levere
dokumentation for vores arbejde, og det
stiller krav til medarbejdernes evne til
at anvende IT-værktøjer, påpeger Erik
Møberg.
I den forbindelse er der indført tablets
i skadeservice, og der er også tablets
på vej til vejservice til blandt andet betalingsmodtagelse og tilfredshedsundersøgelser, fortæller assistancedirektøren for
den bredt favnende ”butik” i Vejle.
8
Redderen › 37. årgang
Gå i dialog
med hinanden
Psykolog har fået mange
reaktioner fra reddere efter
rapport om psykiske
påvirkninger i ambulancetjenesten
Jeg er ikke den eneste.
Sådan konkluderer mange reddere ifølge
psykolog Pernille Andrés Blidsøe, når de
læser eller hører om rapporten ”Reddernes oplevelser og håndtering af psykiske
påvirkninger i ambulancetjenesten”. De kan
således genkende bl.a. det akkumulerede
pres fra faglige, organisatoriske og strukturelle forandringer, der for nogen påvirker
i en sådan grad at risikoen for, at hændelser på ture eller i privatlivet får bægeret til
at flyde over – sådan som det har været
beskrevet i tidligere udgaver af Redderen.
- Jeg har hørt en del reddere fortælle,
at de ved at læse rapporten kan genkende, hvad pres og stress vil sige. At de er
blevet opmærksomme på advarselssignalerne hos sig selv og kollegerne. Og at
de er blevet bekræftet i, hvor vigtigt makkerskab på jobbet er. De har fortalt at det
giver de ressourcer, der er nødvendige i
udførelsen af arbejdet.
- Redderne har fortalt, at der er blevet
sat ord på den virkelighed, de selv angiver
at have forsøgt at fortælle deres ledere og
faglige organisation om gennem mange
år, fortæller Pernille Andrés Blidsøe.
Øjenåbner
- Redderne føler ikke altid, at de bliver lyttet til. Jeg har hørt flere af dem sige,
at ”det var på tide, at nogen spurgte os, hvad vi mener”. Og redderne vil faktisk
gerne selv deltage aktivt for at få et bedre arbejdsliv, fortæller Pernille Andrés
Blidsøe, forfatter til rapporten om ambulancereddernes psykiske trivsel.
Den projektansatte psykolog, som af
Reddernes Udviklings Sekretariat fik
til opgave at tegne et billede af ambulancereddernes oplevelser af psykiske
påvirkninger, håber, at rapporten vil være
en øjenåbner for hele organisationen. En
øget indsats inden for arbejdsmiljøet vil
eksempelvis kunne nedsætte risikoen for
udbrændthed og ophobet stress. Hun er
dog bekymret for, om man har samme
viden på de forskellige niveauer i organisationerne. Det kom frem på konferencerne at i den centrale HR-Organisation,
forekom det som helt naturligt, at redderne kunne melde fra efter en hård tur. Men
gennem undersøgelsen har det vist sig at
det ikke er så enkelt i praksis. Redderne
9
Nr.1 › Januar ‹ 2014
selv fornemmer en holdning fra ledelsen
om, at det vil gå ud over driften.
Giver mening
Redderne har fortalt at det har givet god
mening for dem, når de på konferencerne
er blevet opfordret til at forholde sig mere
nysgerrigt og undersøgende til de historier, de møder i frokoststuen.
- Der er mange fjendebilleder internt og
eksternt. Os og ledelsen. Os og Falck. Os
og regionen. Os og vagtcentralen. Historierne render ofte i ring, og måske passer
de ikke altid, som hun formulerer det. Det
er værd for redderne at undersøge det,
for de negative historier udtrætter og præger stemningen. Redderne kunne på konferencerne godt se at man må gøre noget
selv, og føre en grad af selvjustits, for at
indføre en mere saglig og konstruktiv dialog. Alle kan bidrage med løsningsorienterede forslag, hvis det er det de vil.
- Desuden bør redderne blive bedre til
at kigge på hinanden. De vrisne, negative
typer trænger garanteret til en hjælpende
hånd. De er ikke vrisne for ingenting. Gå
til dem, tal med dem, og hjælp dem, lyder
opfordringen.
Noget på hjerte
Det store fremmøde på konferencerne om
rapporten har bekræftet Pernille Andrés
Blidsøe i, at redderne har noget på hjertet
og finder undersøgelsen relevant. Spørgsmålene og kommentarerne var mange
og ifølge psykologen gode, og stemningen var flere gange meget følelsesladet.
Omkring 300 deltagere på disse møder,
heriblandt et hav af tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter på landskonferencerne, har bekræftet rapportens konklusioner.
- Redderne taler med én stemme. Jeg
håber, at alle fremover vil bruge rapporten til at søge dialogen med hinanden
og i mindre grad skabe fortællinger. Det
gælder både internt i organisationen og i
forhold til eksterne aktører, som Pernille
Andrés Blidsøe formulerer det.
Pernille Andrés Blidsøe bliver inviteret
til de lokale klubber i 3F rundt i landet
og fortæller om rapportens resultater.
Her bliver der skabt gode snakke om
hvad redderen og/eller TR/AMR kan
bruge rapportens resultater til. Hvis
du har spørgsmål til rapporten eller vil
vide mere om muligheden for sådan
et arrangement kan du kontakte hende på: [email protected]
BEMÆRK: Billedet er et arkiv-/genrefoto
og har ikke nogen relation til "Søren".
Sygemeldt med
kronisk stress
– sagen Søren
For tre-fire år siden knækkede redderen
Søren og blev sygemeldt – med PTSD,
en kronisk stresstilstand.
På selve dagen, hvor han blev sygemeldt, var han svimmel, fik tunnelsyn,
kvalme og hjertebanken. En kollega måtte
sygemelde ham, fordi Søren pludselig
ikke længere kunne holde sammen på
sig selv og begyndte at græde.
Bagefter kan Søren godt se, at han
havde ændret sig gennem de foregående
syv år. At han ikke længere kunne tåle at
blive følelsesmæssigt berørt, ikke engang
ved at se Morten Korch-film.
Han har altid stillet store krav til sig
selv. Men det havde taget overhånd.
Også i forhold til kollegerne, som blev kritiseret og irettesat, hvis hans forventninger ikke blev indfriet. Han mistede tilliden
til folk omkring sig.
Han skubbede kollegerne fra sig. De
brød sig ikke længere om at køre med
ham – hvilket stationslederen fortalte
ham. Han kunne godt se problemet og
ville gerne lave om på det. Men han
kunne ikke.
Psykolog-, læge- og jobcenter-hjælp
samt opbakning fra arbejdsgiveren Falck
har via et jobtræningsforløb fået Søren på
rette spor. Han er tilbage i jobbet.
Men han har insisteret på at fortælle
sin historie til psykolog Pernille Andrés
Blidsøe. Og at lade kollegerne vide alt.
Sørens bedste råd til sine kolleger i faget
er således at gå tæt på hinanden, fordi
alle kan blive påvirket af arbejdet. Det er
vigtigt at være ærlige, både om hvordan
man har det, men også hvordan man
oplever hinanden.
Og så må man gerne tale om følelser.
Særligt skal der opmærksomhed på de
kolleger, som virker følelseskolde og ubehagelige – måske de har grunde til det?
Og det er essentielt, at der er tillid til den,
som konfronterer en kollega med tegn på
at knække sammen.
Når folk er bidske, skal man huske
at give dem ekstra opmærksomhed og
omsorg.
Læs hele historien om Søren i rapporten ”Reddernes oplevelser og håndtering
af psykiske påvirkninger i ambulancetjenesten” på www.redder.dk.
10
Redderen › 37. årgang
Lys til manden
på gulvet
Arbejdsmiljørepræsentant
Hans Valentin i Sønderborg har fået en lys ide til
soverummene.
Ofte er det simple ting, der skal til for at
gøre hverdagen lidt lettere.
Det gælder også på station Sønderborg,
hvor en fiks ide har gjort det lidt nemmere
at komme ud af fjerene for døgnvagter,
som bliver kaldt ud om natten.
Her har man nemlig monteret lyssensorer under sengene i soverummene. Det
betyder, at når en redder bliver kaldt ud,
så tændes lyset lige så snart, han eller
hun sætter fødderne på gulvet.
Man skal således ikke bruge tid og
kræfter på at finde kontakten i søvndrukken tilstand. Eller man undgår at tænde
lyset, hvis man vender og drejer sig for
meget med en ”normalt” placeret sensor.
Miljøgevinst
Ideen er fostret af arbejdsmiljørepræsentant Hans Valentin, der har rådført sig
med et par kolleger med elektrikerbaggrund.
- Jeg købte en billig sensor i et byggemarked og testede det, og det fungerede
rigtig godt. Nu har vi det i alle soverum,
og der har såmænd været kolleger fra
andre stationer inde forbi for at se, hvordan det fungerer, beretter Hans Valentin.
- Ud over at lette livet en smule for
døgnvagterne, så er der også en miljøgevinst. Før vi fik monteret sensorer,
brændte lyset i soverummene, når vi var
ude at køre. Det gør det ikke længere,
konstaterer Hans Valentin.
11
Nr.1 › Januar ‹ 2014
Falck kan hjælpe
med mange ting.
De kan slukke bra
nde.
De kan hente biler,
der ikke kan køre.
Man skal ringe
til alarm 112.
Det er et nummer
til politiet.
Så stiller de én
videre til Falck.
De kan redde folk
ved en ulykke.
De kan hente folk,
som er syge.
Ved Falck sidder
vagter.
De venter på,
at man ringer.
Så sender de
hjælp ud.
Ja, der er mange
ting Falck kan.
Men først
må man ringe.
Envagttaleritelefo
n
Man skal ringe 112
:
• Vedakutsygdom
.
• Vedenulykke.
• Vedenbrand.
4
FalckiDanmark
Man skal ringe
70 10 20 30:
• Hvisbilenikke
vilkøre.
• Hvismanskalh
ave
syge-transport.
5
Ny børne-fagbog
om Falck
Kirsten Ahlburg har skrevet om Falck til de 7-10 årige
”Falck” er den korte og præcise titel på
en ny fagbog, som er udkommet på
Special-pædagogisk Forlag.
Forfatter er Kirsten Ahlburg, som står
bag en lang række børnebøger, såvel
skønlitterære som faglitterære.
I 2004 oprettede Special-pædagogisk
Forlag i samarbejde med forfatteren en
ny serie, Værd at vide, hvori også ”Falck”
indgår.
Værd at vide er en serie fagbøger på
lix 6–8 udarbejdet til børn fra 7-10 år.
Bøgerne er tænkt som frilæsnings-, højtlæsnings- eller opslagsbøger med emner,
som kan motivere både drenge og piger
til den første faglige læsning.
fotograf Henrik Bjerregrav for at få de
ønskede fotos.
Desuden har hun samarbejdet med
medarbejdere i Falck, som har hjulpet
med faktaoplysninger.
Bogen kommer ind på emner som
korpsets oprindelse, slukning af brande,
ambulancer, vejhjælp, hjælp på sø og
hav, dyrehjælp og førstehjælp.
I serien omkring beredskabet findes
også lignende bøger om politiet og
brandvæsenet.
Kommer bredt rundt
Bogen om Falck indeholder masser af
farvefotos, hvor Falckfolk er på arbejde,
og forfatteren har samarbejdet med
Kirsten Ahlburg
Redderen › 37. årgang
Nogle af jer har været med i rigtig mange år. Hjulpet tusindvis af
danskere i nød. Hjulpet jer selv med at holde til det. Og hjulpet
hinanden når det var hårdt.
Andre er nye i tjenesten. Kender ikke til tider uden udbud – eller
dengang, der var flere ledere på hver station.
Men fælles for mange af jer er nok, at I mærker kravene og usikkerheden komme ”lidt tættere ind til kroppen”, end I bryder jer om.
Og vi forstår det godt.
Rammer og vilkår for at drive ambulancetjeneste
i Danmark er skærpet ...
Med i Allans nytårstale ...
De af jer, der har læst eller hørt koncernchef Allan Søgaard Larsens nytårstale, bemærkede nok, at han talte specifikt til jer om
netop nogle af disse emner.
Anerkendelsen af at det er hårdt. At det er kommet for at blive,
og at vi må arbejde for at vore ledere hele tiden bliver skarpere i
håndteringen af rammerne og af de behov, I har for ledelse.
I boksen kan I se uddrag af talen.
”… derfor må jeg også sige: Jeg anerkender, at det at være
ambulanceredder i dag er hårdere og barskere, end det var
for år tilbage. Jeg ved det godt. Og det kommer ikke til at gå
væk. Det pres, I oplever i dag, kommer I også til at opleve i
fremtiden. Falck kan ikke ændre den udvikling. Vi kæmper for
Falck hver dag på direktionsgangene, men vi kan ikke ændre
virkeligheden. Og jeg siger til jer: I Falck ønsker vi at tage
hånd om hver enkelt medarbejder, og vores dygtige ledere vil
blive opkvalificeret i denne disciplin i de kommende år. Vi vil
være hos jer så meget, som det er muligt inden for de rammer, der er til rådighed. Falck skal fortsat være den foretrukne
arbejdsgiver på ambulanceområdet”
… og hånden på hjertet er der nok ingen, der tror, at disse rammer og vilkår bliver ”løsere” fremover.
Siden 1990’erne er I som gruppe blevet langt bedre uddannet.
Det har styrket de samlede ambulancefaglige kompetencer i den
sundhedsfaglige præhospitale indsats i Danmark.
Dette stiller krav til en præhospital organisation på såvel det ambulancefaglige, kvalitetsmæssige som det resultatmæssige plan.
Derfor er der, og vil der fremover være, større krav til den enkelte.
For os som leverandør betyder det, at vi hele tiden skal forbedre
os og hele tiden tilpasse indsatsen til det økonomiske og kvalitetsmæssige niveau, som politikere og embedsmænd i regionerne beder om.
Udviklingen af antal personer, der bliver ældre, stiger, og dermed
stiger udgifterne til patientbehandling også. Der vil derfor kontinuerligt være krav om mere service for de penge, der er til rådighed.
Vi må derfor sammen finde ud af, hvordan vi bedst forvalter
denne udfordring. Ikke bare i dagligdagen ude på vejene og i bilerne, men også på kontorerne, bag ved computerne, hvor gode,
hårdtarbejdende kolleger gør deres alleryderste for, at vi får givet
tilbud, der gør, at vi kan vinde kontrakterne – og dermed bevare
vore arbejdspladser.
Vi er meget enige med Allan. Yderligere er den menneskelige
natur faktisk langt hen ad vejen sådan, at vi har det bedst med at
være i vores ”komfortzone”, have kontrol over de ting, der påvirker
vores liv – eller i hvert fald have indflydelse på dem.
Og da alt dette er udfordret, kan det mærkes. På os alle som individer og som organisation. Mange har prøvet dette før os og vænnet sig til at leve med det. Vi er stadig først ved at vænne os til det.
Når man kan klare det meste – og lidt til ...
Og vi må have tillid til hinanden ...
... er titlen på en rapport udarbejdet af RUS. Du kan læse om den
i forrige nummer af Redderen.
Rapporten peger på, at I som ambulancereddere er følelsesmæssigt påvirket af de ændringer, I oplever. Ifølge rapporten er
det vilkårene, kravene til jer samt usikkerheden i jobsituationen,
der påvirker jer - mere end det er turene.
Vi var begge med på de konferencer, RUS afholdte henholdsvis
i Århus og i København, og der var mange interessante og relevante input fra deltagerne. Nogle af de mange indtryk, vi tog med
os fra rapporten og konferencerne var:
En af de ting, vi tager med os fra RUS konferencerne i København og Århus var udtalelser om, at Falck er en ”topstyret” virksomhed. Ledelsen og os ”på kontorerne” har tillid til, at I gør jeres
allerbedste og som hovedregel det rigtige, når I er på skadesstederne, og vil vi håbe, at I tilsvarende har tillid til, at ”kontorfolket”
gør deres allerbedste og som hovedregel det rigtige. Den tillid må
vi have til hinanden.
En kultur, der baserer sig på en mistillid mellem medarbejdere/ledelse og drift/stab er en skidt kultur, som vi må hjælpe hinanden
med at undgå, selvom tiderne er blevet sværere. Ellers bliver det,
rent ud sagt, for hårdt for os alle at leve godt med de skærpede
krav, der er til os alle sammen.
Rapporten og konferencerne har mest haft fokus på at beskrive
de forhold, I synes er vanskelige.
• At I synes det er blevet hårdere at være ambulanceredder end
før udbudstiderne
• At I synes Falck (og 3F for den sags skyld) er topstyret
• At I ønsker mere kommunikation og anerkendelse, herunder
kontakt med jeres nærmeste leder
• At der stadig eksisterer dét I selv kalder ”en John Wayne” kultur,
hvor man helst ikke vil tale om dét, der er rigtig hårdt i forhold til
ens egne reaktioner.
Koncernchef, Allan Søgaard Larsen i nytårstalen 2013
Efter konferencerne stod vi og talte med nogle af jer, og her kom
der blandt andet fortællinger frem om stationsledere, der udøver
god og nærværende ledelse, og at systemet med psykologhjælp
fungerer rigtig godt og har hjulpet mange.
13
Nr.1 › Januar ‹ 2014
ceredder anno 2014
Vi skal huske på de mange ting, der fungerer. Og ikke bare huske
dem, men også huske at turde fortælle hinanden om dem, så det
man kunne kalde ”sandheden om Falck” bliver nuanceret.
Og så skal vi i øvrigt huske det gamle udtryk ” alt afhænger af
øjnene, der ser”. Derfor er der sjældent én endegyldig sandhed.
Nye tiltag og skærpet opmærksomhed på hinanden ...
Vi vil udvikle Falck og ændre på de ting, vi kan ændre på. Resten
må vi tale om, så vi forstår fakta og situationen og så hjælpe
hinanden med at vænne os til den. Følgende har vi indtil videre
planlagt/igangsat:
• Sikre at rapporten bliver drøftet på de lokale samarbejdsudvalgsmøder
• Sikre at den nye politik og de nye materialer for defusing bliver
kendt lokalt
”Jeg kan huske, da jeg kørte som redder, at jeg nogle gange
lod en kollega ”slippe”, hvis han sagde han havde det godt
nok, selvom jeg ikke helt troede på det. Jeg tror, det er rigtig
vigtigt, at I med den bedste hensigt tillader jer at ”gå lidt hårdere til hinanden” hvis en kollegas adfærd ikke er i overensstemmelse med, at han siger, han har det fint. Så siger min
erfaring mig faktisk nu, at man har et fælles ansvar for at gå
lidt tættere på”
HR Afdelingsleder, Morten Brønnum Carlsen
(tidligere ambulancebehandler og stationsleder)
Det vigtigste er nok …
• HR på rundtur i de fem ambulanceledelsesgrupper for at drøfte
rapporten og regionale pilotprojekter
… at vi prøver nogle ting af og ser hvad der virker. Virker i forhold
til at styrke jer i dagligdagen, i samarbejdet, i fagligheden, i den
belastning arbejdet kan være og ikke mindst i forhold til at håndtere de forandringer, der sker.
• Hurtig og systematisk opfølgning af fravær for at ”fange” dårlig
trivsel tidligt
Et citat til inspiration ...
• Revidering af MUS materialet, således at der er mere fokus på
trivsel
• Der arbejdes på at kunne læse info i arbejdstiden på en forsøgsordning med tablet, som er med i ambulancen
• Fornyet fokus på lederrollen og kompetenceudvikling af lederfunktionerne
”Reddernes hverdag er da helt klart påvirket af de krav,
kunderne stiller til os. Akkreditering, kvalitetskrav, antallet og
placering af beredskaberne, løbende tilpasninger i kontraktperioden, bodsbestemmelser osv. Der er nok at tage fat på og
holde styr på for os alle. I må love mig at stille de spørgsmål,
I har behov for til jeres ledere, tillidsrepræsentanter, stationsassistenter og os andre. Kun gennem dialog kommer vi til at
forstå den verden, vi skal agere i”
Redningsdirektør Lars Vester Pedersen
Flere aktiviteter, der uafhængigt af RUS rapporten er igangsat:
• Kurserne i defusing for ledere, medarbejderrepræsentanter og
stationsassistenter er i fuld gang, og disse kurser vil løbende
blive afholdt
• I efteråret 2014 kommer en medarbejderundersøgelse, som I
kender fra 2008 og 2010
• Der arbejdes med at udbrede og styrke stationsassistentrollen
• Udbredelse af FUS (faglige udviklingssamtaler)
• Fortsat udvikling af MOBEGA til styrkelse af dels kommunikationen, dels jeres behov for vagtbytte og afspadsering
Vi vil slutte af med et citat, som vi synes kan være både inspirerende og rigtigt: ”De lykkeligste mennesker er ikke dem, der
har mest, men dem der får mest muligt ud af det, de har”. Lad os
sammen få mest muligt ud af de rammer, der til enhver tid gives
os. Det er det bedste, vi kan gøre.
Hvad er god ledelse? Vil du sætte dit præg?
På konferencerne kom emnet omkring god ledelse op. Flere af jer
havde noget på hjerte om dette emne.
Vi har derfor besluttet at udvikle et materiale til lederne med jeres
eksempler på, hvad god ledelse er. Ikke som det er beskrevet i
bøgerne, men virkelige eksempler fra jeres dagligdag. Hvis du vil
hjælpe os med det, vil vi bede dig skrive til Maria Alm på maal@
falck.dk i løbet af februar/marts.
Pas på jer selv og hinanden.
Afdelingsleder, Morten Brønnum-Carlsen
og HR chef, Lise Pagh
14
Redderen › 37. årgang
den
mærk som er
e
B
!
t
OBS!
gsfris 2014.
øgnin
r
s
a
n
u
a
r
eb
korte
. 14. f
d
g
a
Fred
3F – RL – Falck
Nicaragua
projektet 2014
Som man kunne læse i Redderen Nr. 8
oktober 2012, så var der lagt op til, at
man i de fremtidige udsendelser, ville
lægge særlig vægt på de undervisningsmæssige færdigheder, man som redder
skulle være i besiddelse af.
Den beslutning viste sig at være til
meget stor gavn for vores nicaraguanske
kollegaer, som gennem diverse øvelser
og undervisning i 2013, fik et gevaldigt
løft på deres færdigheder, både på brand
− og ambulanceområdet.
Vi vil derfor i løbet af 2014 i samarbejde
med vores 3F repræsentant i landet,
sætte yderligere fokus på den undervisningsmæssige del ved udsendelserne.
Samtidig er der nye områder, som vil
kræve specielle færdigheder hos de
udsendte. Man kan af det vedhæftet
skema se hvilke egenskaber der efterspørges.
Hvis du er i besiddelse af de nødvendige
kvalifikationer og er åben over for andre
kulturer, er nysgerrig, har stor tålmodig-
hed, og evner et pædagogisk overblik,
kan du måske komme i betragtning til en
af de efterspurgte pladser i dette meget
spændende projekt.
Kollegaer der tidligere har søgt bedes
venligst søge igen, såfremt interessen
stadigvæk er der.
Du kan rekvirere et ansøgningsskema
ved at skrive til Ftr. Region Øst
Karsten Bendix Jakobsen på mail:
[email protected]
15
Nr.1 › Januar ‹ 2014
Udvekslingsbehov for 2014 Jf. Projektdokument
3F/Falck Projekt med Brandvæsenet i Nicaragua
Måned
Marts 2014
April 2014
Maj 2014
September 2014
Oktober 2014
November 2014
Antal reddere
Egenskaber
Opgaver
Reddere med erfaring fra
opstart i DK med udveksling
på skadestuer; opstart i DK af
ambulancesupervision
Foredrag vedr. Erfaringer for opstart
udveksling redder/skadestue; støtte
til opbyggelse af udvekslingsplan;
samarbejde med korpslæge vedr
opstart supervision.
2
Eksperter i branduddannelse,
gerne erfaring vedr opbygning af
undervisningsplaner.
Hjælpe med til at finpudse
undervisningsplan brand i DGB;
udføre komplet undervisningsforløb
med DGB instruktører
2
Faglig eksperter (tillidsmand med
flere 3F-kurser), gerne erfaring fra
faglige klubber/personaleforeninger.
Uddannelsesforløb i
organisationsdrift (referater,
vedtægter, generalforsamling,
faglige rettigheder, etc.; støtte til
planlægning af aktiviteter
2
Eksperter i branduddannelse,
gerne erfaring vedr opbygning af
undervisningsplaner.
Opfølgning af april-aktiviteter
inklusiv supervision af brandøvelser/
uddannelse ved DGB instruktører
10-14 dage
2
Reddere (gerne unge) med
kendskab til skadestueudveksling;
ambulancesupervisorer
Opfølgning af marts-aktiviteter;
køren-med som supervisorsupervisor
10-14 dage
2
Faglig eksperter (tillidsmand med
flere 3F-kurser), gerne erfaring fra
faglige klubber/personaleforeninger.
Opfølgning af maj-aktiviteter; mere
faglig uddannelse efter DGB behov
og 3F kursers niveau-opdeling.
2
Ophold
3 uger
3 uger
2 uger
14 dage
Region H:
Ambulanceud
skal måske
revurderes
Der tegner sig et flertal
i det nye regionsråd for
at genforhandle omstridt
ambulanceudbud
Af Flemming F. Kyster
Med stemmerne 23 for og 16 imod vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden i
oktober sidste år en omstridt model for et
kommende ambulanceudbud i regionen.
Men udbudsmodellen blev vedtaget
kort før regionsrådsvalget, og nu ser det
ud til, at et flertal i det nye råd er indstillet på at drøfte udbuddet på ny.
- Jeg ønsker sagen tilbage på forretningsudvalgets bord, og jeg fornemmer, at jeg har et flertal med mig, siger
Charlotte Fischer (R) til fagbladet REDDEREN.
Færre områder og ”loft”
Hun gik ved afstemningen den 29. oktober imod sine to daværende partifæller
og stemte nej. Nu er hun imidlertid gruppeformand i stedet for Kirsten Lee, som
ikke genopstillede, og den ”nye” radikale
tremandsgruppe går ind for at tage
udbudsspørgsmålet op til debat igen.
Det samme gør formentlig Venstre,
Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og dermed kan der mønstres 21 af de 41 stemmer i regionsrådet.
Kritikken af den udbudsmodel, som
embedsmændene i første omgang fik
grønt lys til, har især gået på, at man vil
halvere antallet af delområder fra ti til
fem.
Dermed bliver de så store, fremføres
det, at de vil være vanskelige eller umulige at gabe over for mindre aktører som
eksempelvis Frederiksberg Brandvæsen.
Desuden lægges der ifølge kritikerne
mere eller mindre åbent op til, at regionen selv skal hjemtage en del af ambulancekørslen.
Og endelig har det vakt debat, at én
byder højst må vinde tre ud af de fem
delaftaler – uanset om denne også er
billigst i et eller to af de øvrige områder.
Ordningen kan dermed risikere at
forhøje regningen med flere millioner kroner, anføres det.
Håber på S og SF
Skal være omhyggelige
Charlotte Fischer håber, at også Socialdemokraterne – hvor Sophie Hæstorp
Andersen som bekendt har afløst Vibeke
Storm som regionsrådsformand – og
måske SF er med på at diskutere et fremtidigt ambulanceudbud endnu en gang.
Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative udgør sammen med SF funda-
- En effektiv ambulancedrift er noget af
det vigtigste, når det handler om borgernes tryghed og behandling. Så vi skal
være meget omhyggelige med at vide,
hvad vi gør. Lige før valget vedtog et
flertal at sende alle områder i udbud - og
det var godt. Men samtidig halverede
de antal delområder og satte et loft på
21 af 41
Charlotte Fischer
mentet under Sophie Hæstorp Andersen,
men det har ikke kunnet klarlægges,
hvordan regionsrådsformanden og hendes parti stiller sig i sagen.
17
Nr.1 › Januar ‹ 2014
bud
tre områder for en enkelt operatør. Jeg
ønsker, at vi skal undersøge navnlig det
punkt. Skaber det bedre konkurrence eller svækker de færre områder og loftet
tværtimod konkurrencen? Jeg har
ikke set noget som helst, som
understøtter tanken om netop
fem områder og et loft på tre
områder, påpeger Charlotte
Fischer.
Nej til hjemtagelse
- Vi er enige om afsættet: At sikre ambulancekørsel af høj kvalitet til den rigtige
pris − og derfor skal konkurrencen være
i orden. Det er selvfølgelig løbende en
udfordring i et marked, hvor én enkelt
spiller fylder så meget. Den måde vi indretter udbuddet på, skal bane vejen for
flest mulige seriøse bydere og dermed
bedst mulige konkurrence, understreger
den radikale gruppeformand.
I modsætning til blandt andre den
tidligere regionsrådsformand er Charlotte Fischer modstander af at hjemtage
noget af ambulancekørslen.
Kun som nødløsning
- Det skal kun være, hvis der ikke er
andre udveje. Vi har høj kvalitet i vores
ambulancekørsel, og jeg kan ikke se
behovet for uden videre at hjemtage. Vi
ønsker tværtimod en flerleverandørstrategi, hvor vi sikrer mindst to gode leverandører til regionens ambulancekørsel,
fortæller Charlotte Fischer.
Hun ønsker, at forretningsudvalget
skal have tid og ro til grundige undersøgelser og debat om den optimale form,
og hvis det kræver midlertidige forlængelser af kontrakter, så må det være
sådan, slutter Charlotte Fischer.
Mette Abildgaard
Ønsker at forhindre hjemtagelse
Mette Abildgaard, gruppeformand
for de Konservative i regionsrådet,
Region Hovedstaden:
Vi stemte imod de ændrede udbudsbetingelser, fordi vi mente - og forsat
mener – at de fører til forringede kon-
kurrencebetingelser. Det bliver sværere for små leverandører at byde ind,
da områderne er blevet så store, og
omvendt gør begrænsningen i forhold
til hvor mange delområder man må
betjene, at de store leverandører bliver
begrænset i deres bud.
Jeg ser én primær årsag til, at man
har gjort det på denne måde. Man
ønsker, at regionen skal hjemtage
ambulancedriften i et af delområderne.
Men lad mig bare stilfærdigt minde
om, hvordan det er gået med lægevagten, som regionen jo netop har hjemtaget - det er endt som en katastrofe.
Derfor: Vi Konservative vil gøre alt,
hvad der står i vores magt, på at forhindre, at konkurrencebetingelserne bliver
forringet, og at Region Hovedstaden
hjemtager dele af ambulancedriften.
18
Redderen › 37. årgang
Både som skatteyder og fællestillidsmand hilser Henrik V. Andersen de nye
signaler velkomne.
Fællestillidsmand
hilser ”omkamp”
velkommen
Henrik V. Andersen har
påpeget adskillige mangler og ubekendte ved
ambulanceudbuds-model
Af Flemming F. Kyster
For Henrik V. Andersen, formand for RFK
København og fællestillidsmand i Region
Hovedstaden, er det ubetinget godt nyt,
at det nye regionsråd tilsyneladende vil
genoverveje principperne for et kommende ambulanceudbud.
Sammen med flere andre, herunder
CF København, har han kæmpet hårdt
imod det famøse beslutningsforslag, som
blev vedtaget kort før regionsrådsvalget.
Indsigelserne, som har vakt genklang
langt ind i regionsrådet, har blandt andet
gået på forslaget om, at antallet af aftaleområder reduceres fra ti til fem, og at én
operatør kun må byde på tre ud af fem
områder:
Højere pris
- Ved at begrænse antallet af områder
som man kan byde på/vinde risikerer
man, at der vil være områder som kun
får et eller ingen bud. Derfor vil man
være tvunget til at tage et væsentligt
19
Nr.1 › Januar ‹ 2014
dyrere bud eller hjemtage på et dyrere
kontrolbud, bemærker Henrik V. Andersen, som også er bestyrelsesmedlem i
Reddernes Landsklub.
Han minder om situationen fra sidste
udbud, hvor Samaritten vandt store
områder på Sjælland og i hovedstaden.
De måtte dog kaste håndklædet i ringen, og så måtte man i ét område tage
det eneste andet bud - til en pris markant over kontrolbuddet.
Egen dagsorden
Netop ”hjemtagelse” har, ifølge Henrik V.
Andersen, været højt på dagsordenen
for de embedsmænd, som udarbejdede
beslutningsforslaget.
- Forvaltningen prøvede allerede i maj
sidste år at få regionsrådet til at hjemtage 20 procent af ambulancedriften
UDEN udbud. Det skete med henvisning
til et kontrolbud fra 2008, udarbejdet af
et revisionsfirma uden driftserfaring af
nogen art. Vi kunne allerede dengang
påvise alvorlige mangler i kontrolbuddet, og det er betegnende, at også
regionens EGEN driftsorganisation for
blot fem lægeambulancer er væsentligt
større og dyrere end forudsat i kontrolbuddet.
Absurd tal
- Det er også gentagne gange blevet
påstået, at hjemtagning kunne give en
gevinst på 55 millioner kroner. Beløbet
kan ikke kalkuleres ud fra det ellers
superoptimistiske kontrolbud, så jeg
ved ikke, hvor det stammer fra. Under
alle omstændigheder er det et absurd
tal, som ikke bliver mere rigtigt af at
blive gentaget, understreger Henrik V.
Andersen.
Han tilføjer, at hvis ambulancekørslen
først hjemtages helt eller delvist, så giver
han ikke gode odds for, at det nogensinde bliver konkurrenceudsat igen.
Ingen hast
Også på et andet punkt har RFKformanden lidt mistro til forvaltningens
oprigtighed. Argumentet for at haste
afstemningen igennem i stedet for at
lade det nye regionsråd drøfte sagen,
var at det var sidste udkald, hvis man
skulle kunne nå at etablere egen driftsorganisation.
- Man påstår altså, at man skal bruge
22 måneder til at gøre sig klar. Det er
helt ude i hampen og langt mere, end
andre regioner opererer med, lyder det
fra fællestillidsmanden.
Håb om ”VOL”
Når og hvis regionsrådets forretningsudvalg sætter sig til bordet og kigger på et
kommende ambulanceudbud med friske
øjne, så har Henrik V. Andersen en bøn:
- Jeg håber virkelig, at man vil indarbejde Virksomheds Overdragelses
Loven (VOL) i udbuddet. Det er der flere
årsager til. Dels er det mentalt enormt
opslidende for redderne at skulle gå
Nr 6 › August ‹ 2013
Norge:
næsten to år uden at vide, hvordan
deres arbejdsmæssige fremtid ser ud.
Vi har kunnet se i den nye rapport om
redderens psykiske velbefindende, at
udbud, trusler om hjemtagning med
videre belaster dem mere end de ulykker, de er vidne til i arbejdet. Det kan vi
ikke være bekendt, og her vil VOL give
noget tiltrængt tryghed.
- For regionen er det også en fordel,
fordi det giver større drifts- og leveringssikkerhed, idet loven indeholder en pligt
for lønmodtagere om at skifte til en eventuel ny arbejdsgiver, bemærker Henrik V.
Andersen.
Vi har tidligere i REDDEREN fortalt om
hjemtagelser, som er blevet kostbare,
blandt andet denne sag fra Norge.
9
Offentlig overtagelse
af ambulancer har
været kostbar
Budgettet er skredet
med hele 23 procent
siden regionen overtog
fra private operatører
Af Flemming F. Kyster
2012-budgettet for ambulancedriften
i
den norske region Helse Midt-Norge
ser
ud til at eksplodere, efter at region
en
selv har overtaget ambulancerne,
skriver
den norske avis Tidens Krav.
126 millioner norske kroner, svaren
de
til en overskridelse på 23 procent
– så
meget er merforbruget i forhold til
det
budgetterede.
Det var i maj 2011, at Helse MidtNorge besluttede at insource ambu
lancedriften. Tidligere blev 60 stationer
og 83
biler drevet af private, mens fem
stationer og 11 biler blev offentligt drevet
.
Men nu skulle det hele drives af
det
offentlige, bestemte politikerne, hvilke
t
altså har været en overordentlig
dyr
beslutning ifølge Tidens Krav.
Øgede lønudgifter
Administrerende direktør Håkon Gammelsæter i Ambulanse Midt-Norge
forklarer hovedparten af overskridelse
n med
øgede lønudgifter.
Han mere end antyder, at der hos
de
tidligere private operatører skjulte
sig
massive brud på arbejdsmiljøloven,
som
en offentlig arbejdsgiver hverken
kan
eller vil deltage i.
Indkøb af nye ambulancer, overga
ng
til dyrere offentlig tjenestepension
og
IT-udgifter er andre faktorer, som
ifølge
direktøren har indvirket på den massi
ve
overskridelse.
Dyre politiske principper
- Det er godt, at sagen bliver fulgt
op,
så folk kan se, hvad politiske princip
per
koster, siger Petter Furulund fra arbejd
s-
giverorganisationen NHO Service
til
avisen.
Han køber ikke forklaringen om tidligere brud på arbejdsmiljøloven:
- De virksomheder, som kørte, havde
gjort det i generationer. De kørte
efter
tarifaftaler, og selvsagt blev det drevet
inden for lovens rammer, mener
Petter
Furulund, som er forarget over den
voldsomme ekstraregning til skatteydern
e.
20
Redderen › 37. årgang
3F sender konfliktvarsel til Norsk
Luftambulanse
Selskabet har fået kontrakt uden at have dansk
overenskomst på plads
3F, der organiserer de privatansatte
ambulancereddere i Danmark, har sendt
et konfliktvarsel til Norsk Luftambulanse,
som fra oktober skal stå for driften af den
nye lægehelikoptertjeneste med tre helikoptere. Det norske selskab har ikke en
dansk overenskomst, og de vil ifølge 3F
Hvilke løn- og arbejdsforhold bliver
tilbudt, når Norsk Luftambulanse
overtager blandt andet lægehelikopteren i Ringsted?
ikke fortælle, hvilke løn- og arbejdsvilkår,
som de vil tilbyde.
Det skriver beredskabsinfo.dk.
- Det er ikke alene useriøst, men også
uansvarligt, at Danske Regioner vælger
at tildele driften af noget så vigtigt som
en dansk lægehelikopterkontrakt til en ny
virksomhed uden først at sikre sig, at de
helt grundlæggende og basale forhold er
i orden - og ydermere til overpris, siger
Palle Thirstrup, der er forhandlingssekretær i 3F, til beredskabsinfo.
3F undrer sig
Ifølge 3F er regionernes kontrakt med
Norsk Luftambulanse op til 10 mio. kr.
dyrere end de øvrige byderes tilbud, lige-
som de øvrige bydere havde sikret sig en
dansk overenskomst, inden de afgav bud.
Danske Regioner havde i udbudsmaterialet beskrevet, at der ville være
arbejdsklausuler i kontrakten. Dermed
skulle leverandøren og eventuelle underleverandører tilsikre, at mandskabets
løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår er
i henhold til gældende danske kollektive
overenskomster. 3F undrer sig derfor
over, at Danske Regioner ifølge fagforeningen ikke har sikret sig overholdelse
af de vilkår, der er beskrevet i udbudsmaterialet.
3F vil følge situationen tæt, understreger Palle Thirstrup.
21
Nr.1 › Januar ‹ 2014
Reddernes Landsklub
Faaborg den 10.01.2014
Samarbejdet mellem 3F og Reddernes Landsklub.
Der har været afholdt møder mellem Forhandlingssekretær Palle Thirstrup,
Formand Jacob Andersen CF, Landsklubformand Vagn Flink og
Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen, henholdsvis den 18. december og den
6. januar med det formål, at sikre et godt og konstruktivt samarbejde mellem
3F og Reddernes Landsklub.
Man er på disse møder blevet enig om at se fremad og genfinde et stærkt
fundament for det fremtidige fællesskab til gavn for reddernes løn og
arbejdsvilkår.
Nærmere info kan hentes ved jeres tillidsmænd.
Vagn Flink har med baggrund i disse møder valgt at forsætte som formand for
Reddernes Landsklub.
Formanden bakkes fuldt op af en enig bestyrelse i Reddernes Landsklub.
På vegne af
Reddernes Landsklub
John Larsen
22
Nyhedsbrev fra RUS
Redderen › 37. årgang
tjenesten forøge overlevelseschancerne
for patienter med obstruerede luftveje
gennem udvidede/tilgængelige behandlingsmuligheder?
Man kan fremover læse "appetitvækkere" fra redderelevers opgaver - billedet er
fra en øveaften i Esbjerg for redderelever i Region Syddanmark.
Redderopgaver
Reddernes Udviklingssekretariat vil gerne være med til at sætte fokus på læring
og vidensdeling indenfor faget. Vi har
derfor fået lov til at præsentere en række
opgaver, som er skrevet af redderelever
i forbindelse med assistenteksamen.
Opgaverne vil blive præsenteret her på
RUS´ side i Redderen, og man kan finde
hele opgaven på RedderNet.
Den første opgave, der bliver præsenteret her er skrevet af Rasmus Baldersbæk Bruun, med emnet ”Obstruerede
luftveje”.
Indledning og metode:
Jeg har tidligere i min uddannelse skrevet om lungerne/vejrtrækning og kreds-
løb. For at disse to funktioner fungerer,
er det essentielt, at luftvejene er fri.
Jeg vil undersøge emnet gennem interviews med kollegaer, og hvis det er
muligt med en ambulancelæge og korpslægen i region syd Matthias Giebner.
Derudover vil jeg søge viden i litteratur
og på relevante hjemmesider.
Jeg vil også beskrive en case fra det
virkelige liv for at belyse behandlingen
af patienter med obstruerede luftveje, og
finde ud af hvor der evt. kan gøres nogle
tiltag, der kunne redde liv.
Problemformulering
Hvilke behandlingsmuligheder har vi i
ambulancetjenesten til patienter med
obstruerede luftveje? Kan ambulance-
Konklusion
Obstruerede luftveje er et vidt begreb.
Det kan nemlig blive forårsaget af både
sygdom, allergi og fremmedlegemer. Fælles for alle patienter er, at de er psykisk
påvirket, og har brug for at blive behandlet roligt, hurtigt og struktureret. Hvis et
fremmedlegeme er skyld i obstruktionen,
skal pt. helst hoste. Hvis dette ikke er
muligt, skal man få fremmedlegemet
op ved hjælp af konkrete teknikker.
Ved patologiske årsager til obstruktion,
handler behandlingen om at ødemet i
luftvejene skal nedbringes. Patienten skal
transporteres siddende i bårerummet,
som ikke må være for varmt. Til bronkieforsnævring, som ved allergi, kan vi
også behandle det medicinsk.
Man kan, ud fra de undersøgelser jeg
har lavet i det præhospitale, konkludere
at, der er stor uenighed om patienterne
vil få bedre chancer, hvis ambulancerne
havde udvidede behandlingsmuligheder.
Lægerne, som er interviewet, er bange
for, at det vil gøre mere skade end gavn.
Coniostomien mener en specialtandlæge
dog, at reddere sagtens kan anlægge.
Blandt redderne mener over 70%, at
udvidede muligheder ville kunne redde
liv. Korpslægen i Region Syd er positivt
indstillet på flere behandlingsmetoder til
denne patienttype, men mener ikke, at
der er nogle muligheder på markedet i
øjeblikket. Konklusionen må altså være, at
der kunne reddes nogle liv med udvidede
behandlingsmuligheder, men værktøjerne,
der er tilgængelige, mener lægerne er for
farlige at putte i hånden på en redder.
(Hvis du ønsker at læse hele opgaven,
kan den hentes på RedderNet).
Hvis du har spørgsmål til
Reddernes Udviklingssekretariat,
kan du sende dem til en af
konsulenterne, og vi vil svare
her i bladet.
Mikkel Andersen
Grethe Gad
Mobil: 40 19 20 51
Email: [email protected]
Mobil: 60 25 34 15
Email: [email protected]
23
Nr.1 › Januar ‹ 2014
RUS var i januar inviteret med til
stationsmøde på St. Hinnerup
Stationen har været en af de tre,
som deltog i undersøgelsen om psykiske påvirkninger. På mødet gav de
fremmødte udtryk for at det har været
en god proces at deltage i projektet.
Samarbejdet med psykolog Pernille
Blidsøe var godt, og redderne følte
sig hørt og forstået. Som opfølgning på projektet har tillidsmand Tim
Linde Nielsen lavet et elektronisk
spørgeskema til kollegerne, som
tænkes anvendt som inspiration i
forbindelse med OK2014.
På mødet kom det også frem, at
omstrukturering i området medfører
usikkerhed for redderne. Arbejdsmiljørepræsentant Johnny Wissendorf er
i gang med at lave et spørgeskema,
for at kunne følge op på processen.
Hvis I har lyst til at
få besøg af konsuenterne i RUS er I
meget velkomne til
at kontakte os.
Tillykke til
Danny Petersen fra Station
Vesterbro, som har været medforfatter på en forskningsartikel,
”Safety of Intranasal Fentanyl
in the Out-of-Hospital Setting: A
Prospective Observational Study”,
som netop er blevet publiceret
i det internationale magasin
”Annals of Emergency Medicine”.
Artiklen beskriver forsøget med
Instanyl næsespray, som har
kørt i region Sjælland i en to-årig
periode. Danny er den første danske redder, der har fået publiceret
noget i et så stort tidsskrift.
Ros fra London
Flemming Jensen fra London Ambulance Service (LAS) har kun ros til de 9
assistenter, der nu er i gang med deres
arbejdsliv i storbyen. Danskerne har en
kanon god baggrund og rent klinisk står
danskerne rigtigt godt i London.
De 9 har et fantastisk godt ry og har
kun været en positiv reklame for Danmark og danske assistenter. Flemming
citerer en af LAS´ instruktører: "I have
been an instructor for 17 years. Never
have I had a group of students so polite,
hard working, enthusiastic, positive and
fun as these people. I have enjoyed
every moment and I have never had
a group I would do more to help than
these Danes. Top people, that is what
they are."
og et internationalt godkendt uddannelses program. Det skal nok lykkes, men
der er bare nogle ting der tager rigtigt
lang tid.
Det er virkelig en succes historie, der
er i gang her, og RUS vil gerne sige tak
til Flemming Jensen for hans store arbejde, og til Rasmus Malmberg-Lyngby, der
fostrede idéen.
For at kunne gøre mere for behandlere,
mangler Flemming to ting: En engelsk
oversættelse af behandler uddannelsen
Idéer til temamøder
modtages gerne
Vi er i gang med at planlægge
temamøder i hele landet. Hvis
du har en idé til et emne eller en
oplægsholder vil vi meget gerne
høre fra dig.
Flemming Jensen, dansk paramediciner i London, er overordentlig tilfreds med
sine landsmænds indsats i den engelske metropol.
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
M e d i e i n f o r m at i o n
UMM ID-nr. 42 506
Størrelse B x H (Højformat)
B x H (Tværformat)
Helside
210 x 297 mm + 3 mm til beskæring
Bagside
135 x 220 mm
Pris
kr.10.225,-
kr. 6.500,-
A str. (1/1) 185 x 257 mm
kr. 7.800,-
B str. (1/2) 121 x 257 mm
185 x128 mm
kr. 4.900,-
C str. (1/4)
185 x 85 mm
kr. 2.900,-
121 x 128 mm
kr. 2.900,-
D str.
58 x 257 mm
E str.
F str.
121 x 85 mm
kr. 1.700,-
58 x 128 mm
kr. 1.200,-
G str.
Rubrik
121 x 64 mm
kr. 1.200,-
58 x 58 mm
kr.
800,-
Farver & tekniske specifikationer:
Priserne er gældende for levering af fuldt færdigt annoncemateriale, leveret
som en højtopløst PDF-fil i CMYK, konverteret med korrekt icc-profil med
density på max. 300%, efter europæisk farvestandard (ISO12647-2).
Trykteknik: Offset. Raster: 70 lin. Papir: 115 gr. glittet. Oplag: 4500 ekspl.
Der reduceres ikke i prisen ved færre farvevalg.
Leveres på CD, USB-stick eller via mail: [email protected]
Vi opsætter naturligvis gerne annnocen, der faktureres efter tidsforbrug.
Rabatordninger:
Ved 4 indrykninger - 25% rabat.
Ved 8 indrykninger - 33% rabat.
Annoncerne skal indrykkes på kalenderåret.
Profil annoncer:
En kombination af en artikel med redaktionel omtale og en eller flere
annonce-indrykninger. Der faktureres kun for annoncen.
Artikel og foto(s) udarbejdes af Redderen.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til at afgøre, om en eventuel omtale falder
inden for bladets emneområder og journalistiske kvalitetskrav.
Morten Andersen
Flemming Kyster
PE offset A/S
Redaktør:
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil: 20 76 17 22
E-mail: [email protected]
Journalist:
Langesøvej 67
7000 Fredericia
Mobil 28 91 29 80
E-mail: [email protected]
Annoncesalg:
Winnie Vagtborg
Tømrervej 9 - 6800 Varde
Tlf.: 76 95 17 17
E-mail: [email protected]
www.peoffset.dk