SYNOPSIS - UC Viden
SYNOPSIS Informationsmateriale Udarbejdet af Oliver Mygind Mortensen TITELBLAD Oliver Mygind Mortensen Grafisk designteknolog Studieretning: Design Afsluttende prøve forår 2015 Vejleder: Rene Bennyson Synopsis Informationsmateriale til Aalborg Forsyning, Renovation 3. juni 2015 Anslag: 33.197 tegn u. mellemrum Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Indholdsfortegnelse Indledning 2 Problemfelt 2 Problemformulering 2 Metode/teori 3 Analyse 4 Dataindsamling: primær og sekundær data 4 Målgruppeanalyse 8 Idealist 9 Convenience 10 Pragmatiker 10 Ligeglad 11 Designproces 12 Idégenerering 12 Brainstorm 12 Detaljering 14 Informationskampagne 14 Stickers 15 Brochuren 19 Roll up 20 Feedback 21 Konklusion 22 Litteraturliste 23 Side 1 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Indledning Problemfelt Vi lever i en moderne verden med stor fokus på miljøpåvirkning og skal derfor også imødekomme dette i vores hverdag. Affaldsforbrænding sender rigtigt meget CO2 ud i vores atmosfære som i sidste ende forurener vores luft og ændrer vores klima. Denne opgave omhandler et projekt som Aalborg Kommune har igangsat i forbindelse med en ny national reform omkring affaldssortering som EU’s affaldsdirektiv har sat. Denne nye ressourceplan, “Danmark uden affald”, som regeringen har udsendt, har et klart formål; at der skal forbrændes mindre affald og der skal være større udnyttelse af de værdier og ressourcer, som der findes i affaldet. Min opgave fokuserer på Aalborg Kommune hvor 100.000+ boliger/etagebygninger skal gennemgå en reform sådan at de kan sortere deres affald bedre. Jeg skal hertil udarbejde informationsmateriale sådan at borgerne kan sortere affald korrekt og imødekomme disse krav som ressourceplanen foreskriver. Dette skal testes i løbet af sommeren på Universitarium som afholdes på Utzon Centeret i Aalborg, hvor de nye skraldespande/beholdere bliver udstillet med informationsmaterialet. Denne opgave bliver foruden mig selv, også udarbejdet af to andre fra mit studie. Selve udarbejdelsen af denne synopsis og de grafiske produkter er selvfølgelig individuel. Jeg valgte at arbejde med denne opgave for at komme ud af min komfortzone som primær er visuelle identiteter. Det er altid godt at udfordre sig selv sådan at man rykker på sine grænser og Problemformulering Hvordan udformes informationsmateriale til Aalborg Kommunes projekt om affaldssortering, sådan at målgrupperne kan sortere affald efter korrekt anvisning? Side 2 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Metode/teori Jeg har valgt at gøre brug af Gavin Ambrose og Paul Harris’ model omkring designproces1 til at organisere min synopsis. Denne model har jeg inddelt således: • Research • Idégenerering • Produktdetaljering • Feedback Til min research har jeg benyttet mig af primær og sekundær research. Som primær research har jeg i samarbejde med de to andre som også har samme opgave, haft et møde med involverede parter i dette projekt. Til min sekundære research har vi fundet Aalborg Kommunes Ressourceplan som indeholder de nødvendige informationer som denne opgave kræver. Jeg vil her analysere de væsentlige data i denne rapport for at skabe et bedre overblik over opgaven og kundens ønsker til det grafiske materiale. Foruden ressourceplanen har DARE2 udviklet en målgruppeanalyse omkring danskernes holdninger til affaldshåndtering. Jeg vil her analysere på de relevante data i denne rapport og bruge dem i mit design af informationsmaterialet. Efter at jeg har gjort min research færdig begynder jeg min designproces. Jeg vil som det første lave en brainstorm over produkter og andre essentielle ting for denne opgave. Herefter kommer detaljeringsprocessen hvor jeg vil analysere på mine færdige produkter og her argumentere for mit designvalg. Under denne proces vil jeg benytte mig af grids, semiotik, gestaltlove og farvebrug. Til feedback processen vil jeg her bruge Socrative til at indsamle feedback på informationsmaterialet. 1 Basics design - Design Thinking Side 3 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Analyse Dataindsamling: primær og sekundær data Primær data: Vi har i forbindelse med denne opgave besøgt Aalborg Forsyning og afholdt et møde2 for at få en bedre forståelse for rammerne af denne opgave. Udfaldet af dette møde står i punktform. På dette møde var repræsentanter fra Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune og Universitarium. Som det ses i bilaget så er der blevet udviklet beholdere til sortering af affald. Disse 3 beholdere kommer ud til alle husstande/etagebygninger i Aalborg Kommune. Beholderne opdeles således; 1. Plastik/metal • Mini elektronik (i små poser udvendigt) • Sparepærer (i små poser udvendigt) 2. Pap/papir 3. Dagrenovation (almindeligt skrald) Til en-familiehuse vil der blive udleveret en 240 liter beholder. Beholderen er inddelt i to rum; ét til plast og ét til metal. På beholderen er der en krog (guld på krogen), hvor borgeren kan hænge to forskellige plastposer; én til småt elektronik og én til sparepærer. Foruden det vil der også blive uddelt en beholder til pap/papir på 240 liter. Til flerfamilieboliger vil der som udgangspunkt blive udleveret 660 liters containere til hhv. plast og metal og 240 liters beholdere til småt elektronik og sparepærer. Denne løsning er ikke helt så entydig og fast som for en-familieboligerne, da nogle vil ønske/have behov for andre løsninger, som eksempelvis underjordiske beholdere. Men fælles for alle er, at det på en eller anden måde skal illustreres på beholderne, hvad borgerne skal putte i. Aalborg Kommune har som sådan ikke nogle designrestriktioner. De har en eksisterende designguide udarbejde af designbureauet SHRPA, som selvfølgelig også er relevant da alle forsyningsvirksomhederne har fået en identitet som udgør en helhed. 2 Bilag 1 - Kreativt brief med Aalborg Forsyning Side 4 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Sekundær data: Den sekundære research bygger på ressourceplanen “Aalborg uden affald”3. Dette er Aalborgs affaldshåndteringsplan som er opdelt i tre afsnit: 1. Målsætninger 2. Kortlægning 3. Planlægning Jeg har gennemlæst rapporten og fundet de data som er væsentlige for mit projekt. De formelle rammer omkring dette projekt er regeringens ressourceplan - Danmark uden Affald som kommunerne skal ligge til grund for deres kommende affaldshåndteringsplan. Et af de overordnede mål for denne ressourceplan er, at der skal mere fokus på forbrænding af affald og udnyttelse af de værdier og ressourcer som findes i affaldet. Lokale forhold: I Aalborg Kommune er det Miljø- og Energiforvaltningen som varetager diverse opgaver vedrørende affald. Dette indebærer planlægnings- og myndighedsområdet hvor Aalborg Forsyning har det driftsmæssige ansvar. Aalborg Forsyning, Renovation, er en virksomhed under Miljø- og Energiforvaltningen. Det er derfor Renovation som er afsenderen på dette projekt. Der bor 207.819 indbyggere i Aalborg (1. januar 20154). Disse er fordelt på 104.125 boliger hvoraf cirka halvdelen er etageboliger. Målsætninger5: Aalborg Kommune har forskellige målsætninger i deres strategi. Der er dog nogle som er mere relevante for mit projekt som i sidste ende er informationsmateriale til dette projekt. En af målsætningerne er at der skal ske en optimal indsamling og behandling af affald, og denne er vigtig da det fortæller at der skal stor fokus på at borgerne kan finde ud af benytte disse nye skraldespande efter rigtig anvisning. Derfor skal der være tilstrækkelig information på både beholderne og noget håndgribeligt ved siden af, som borgerne kan læse i uden at misforstå hensigten. 3 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan 4 Statistik om folketal og boliger - http://www.aalborg.dk/om-kommunen/statistik-og-noegletal/befolkning 5 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan s. 16-19 Side 5 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN En anden målsætning som har stor betydning for mit projekt er, at informationsindsatsen skal intensiveres og målrettes. Disse ordninger skal være lette for borgere og virksomheder sådan at de kan komme af med deres affald uden misforståelser. Informationsniveauet skal være målrettet og tidssvarende for borgerne og virksomhederne. I denne forbindelse oprettes der et uddannelsesmiljø for de forskellige målgrupper sådan at de kan tilpasse sig denne adfærd med at sortere skrald. Der er udviklet adskillige apps og hjemmesider som fokuserer på skrald. Disse skal fortsat udvikles og tilpasses sådan at den rette information er at finde. Der er i forbindelse med denne plan iværksat en test af denne plan. Dette underprojekt kaldes fremtidsguld6. Dette projekt blev iværksat i september 2013 hvor tre områder blev udvalgt til at deltage i denne test af de nye beholdere til affaldssortering. Disse områder er en blanding af enog tofamiliehuse + boligblokke. I dette forsøg deltager et kollegie også. I alt deltager omring 600 husstande i dette forsøg. Deltagerne i dette forsøg fik to ekstra beholdere: én til plast og én til metal. De fik også en mindre beholder til småt elektronik og sparepære. Ifølge denne rapport så er ordningen blevet taget godt imod. Som det ses i figur 167 så har sorteringen af metal, småt elektronik og sparepære været gode. Dette affald har været rigtig godt sorteret og det bevidner om at informationen omkring sortering af dette har været god. Der har dog været et problem med sortering af plast. Det er nyt for mange husstande at sortere dette materiale. Derfor har der været en del madrester af finde i dette materiale hvilket forurener det øvrige plast. Der skal derfor ende større fokus på sortering af plast i det nye informationsmateriale sådan at dette bliver sorteret korrekt. Renovation har prøvet at komme dette til livs ved at afsætte ressourcer i form af en hjemmeside, fremtidsguld.dk, borgermøder og nyhedsbreve. Der var dog en anden problematik. Da der i dette forsøg inkluderer et kollegie har der været brug for engelsk information da kollegiet huser mange udenlandske studerende. Dette skal der også stor fokus på når jeg skal udvikle dette informationsmateriale. På fremtidsguld.dk står der en masse informationer som jeg vil medtage i informationsmaterialet. Dette besvarer en masse spørgsmål som borgerne måtte have omkring sortering af affald. Nogle eksempler kan være; Hvad sker der med det affald jeg har sorteret? & Hvor rent skal affaldet være? 6 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan s. 32-33 7 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan s. 33 Side 6 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Planlægning8: Men hvordan skal alt dette udføres? Som tidligere skrevet vil jeg her opsummere hvordan dette nye Aalborg Kommune har derfor i Ressourceplanen lavet et afsnit der hedder Planlægning. Heri står der hvordan man skal imødekomme disse målsætninger som både regeringen og kommunen har sat. Beholder for plast, metal, småt elektronik og sparepære: Ved enfamiliehuse og tæt-lav bebyggelse opstilles beholdere som er inddelt i to kamre. Disse beholdere får samme grå farve som beholderne, der bruges til papir og pap. Ved etagebebyggelse opsamles plast og metal i containere eller underjordiske beholdere. Småt elektronik og sparepærer indsamles i små poser og hænges udenpå beholderen for plast og metal. Dette kaldes “Guld på krogen” hvor hver affaldstype sorteres seperat i plastposer. Beholder for dagrenovation: Der indføres en beholder til dagrenovation for at give større fleksibilitet frem for sække. Et af målene er at beholderne ser ens ud og derfor er hele konceptet ensrettet på denne måde. Ved enfamiliehuse vælger borgerne størrelse på beholderen udfra behov. Disse beholdere skal være forberedt på en evt. opdelinghvis organisk affald skal separeres senere hen. Ved etagebyggeri vil der være containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten af disse bliver bestemt udfra behov. For at dette skal lykkes skal informationen selvfølgelig også intensiveres. Derfor har Aalborg Forsyning iværksat en række væsentlige strategier9 som skal øge interessen for dette projekt. Renovation ønsker at formidle budskabet om affald og ressourcer sådan at borgerne kan deltage aktivt i dette budskab. Der skal skabes en god vane for at sortere affald. Der indføres digital selvbetjening på en del områder sådan at borgerne nemmere kan finde information som har relevans for dem. Et af initiativerne er Universitarium som skal skabe større interesse og fokus på dette projekt. Her opstilles beholdere og herefter skal de besøgende sortere affald i disse. 8 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan s. 41-48 9 Bilag - Aalborg uden affald Ressourceplan s. 48 Side 7 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Målgruppeanalyse I forbindelse med målgruppeanalysen har jeg en analyse udarbejdet af DARE2. Denne analyse er udarbejdet for Dansk Affaldsforening fra april til august 2013. Formålet men den analyse var at borgerne skulle blive bedre til at sortere affald af økonomiske, miljømæssige og politiske årsager. Jeg vil her analysere resultatet af DARE2’s analyse for at give et bedre indblik i danskernes holdninger omkring affaldshåndtering. Omfanget af denne analyse er baseret på 3 metoder: • 14 lokale fokusgrupper • 1650+ kvatitative spørgeskema/interview • 24 hjemmebesøg, observationer og 100+ interviews på genbrugspladser Rekruttering af respondenter ca. 50/50 spredning på køn Geografisk spredning inden for spredningsområdet 50% før-familie 50% småbørns familier 50% teenage-familier 50% empty nesters Spredning på boligformerne: Parcelhus, lejlighed, landejendom Respondenterne i denne analyse har været i alderen 18-65 år. Udover denne aldersgrænse er der også blevet fokuseret på en 50/50 fordeling af forskellige faktorer10 som gør sig væsentlige i denne analyse. Den jævne fordeling af køn gør sig gældende fordi at begge køn skal kunne forstå og engagere sig i dette projekt. Fordelingen af før-familier, småbørnsfamilier, teenage-familier og empty nesters har også sin vigtighed da informationen skal kunne ramme en meget stor målgruppe. Det giver også en god viden omkring alle typer ned hvis det primært havde været børnefamilier. Som man kan se på modellen øverst er der også forskellige boligformer. Dette er meget relevant da beholderne er forskellige alt afhængig af hvor man bor og der skal derfor målrettes efter den enkelte boligform. 10 side 10 - DARE2 Danskernes affaldshåndtering Side 8 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Danskernes affaldsprofiler: DARE2’s segmenteringsanalyse har resulteret i 4 segmenter (personaer)11: • Pragmatiker • Idealist • Convenience • Ligeglad Da dette er en landsdækkende analyse og segmentering vil jeg selvfølgelig fokusere på Nordjylland da det inkluderer Aalborg Kommune. DARE2 har lavet en oversigt over segmenternes inddeling i de forskellige regioner: • Convenience • Pramatiker • Idealist • Ligeglad Her har de fundet frem til at Nordjylland12 har langt færre Idealister og Pragmatikere end størstedelen af Danmark. Region Nordjylland har dog den største koncentration af Convenience og lidt flere i segmentet Ligeglad. Hvad disse segmenters holdninger til affaldssortering mm. vil jeg uddybe her: Idealist Dette segments primære motiv er at gøre en forskel. De vil gerne bidrage til en renere verden og efterlade denne verden til deres børn/efterkommere. De vil være en frontfigur for affaldssortering. Og de vil ikke gå på kompromis. De mener ikke at “jo mindre sortering, jo bedre”. De ser det som en form for samfundstjeneste og kan godt lide om genbrug. Prisen er dog vigtig men ikke den afgørende faktor for motivation hos dette segment. Segmentet her udgør 21% i Nordjylland. De har dog en barriere som som gør at de ikke helt kan opfylde disse ønsker. Analysen viser at dette segment mangler muligheder for at sortere. 11 side 22 - DARE2 Danskernes affaldshåndtering 12 Figur s. 23 - DARE2 Danskernes affaldshåndtering Side 9 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Om det skyldes at der ikke er muligheder til rådighed for sortering i form af beholdere eller manglende information kan er enten eller. Dette segment kræver, på trods af deres store interesse og viden, at få god information omkring affaldssortering fordi de rigtigt gerne vil hjælpe med at opnå et renere Danmark. Rent demografisk så består dette segment af et mindre flertal af kvinder og 50+ årige. 60% af respondenterne som tilhører dette segment har ejerbolig i form af villa mm. Convenience Segmentet Convenience er det største segment i Nordjylland med 33% af alle respondenterne. Dette segments primære motiv er at det skal være nemt og let at sortere. Det er dog også vigtigt for dem at de gør en forskel. De vil altså gerne gøre en forskel men dette segment har svært ved at sortere korrekt fordi de oplever det som vanskeligt. Dette pga. praktiske årsager som pladsmangel og at de ikke kender til effekten af sorteringen. De vil vide præcis hvad deres sortering af affald gør. Analysen af dette segment viser dog at segmentet får dårlig samvittighed hvis de ikke gør det “rigtige”. Dette kan man jo bruge “imod” dem når det gælder informationsmateriale. man skal ramme dette segment ved at gøre det nemt for dem. Dette kan være i form af beholderne, som selvfølgelig bliver distribueret til alle i kommunen men også igennem målrettet information omkring hvilken impact de har på miljøet. Demografisk så er der klart flere kvinder i dette segment og det har et flertal af -40 årige. Dette segment har størstedel i hovedstadsområdet og Nordjylland. 50% bor i lejebolig hvor dette primært er i form af lejlighed. Pragmatiker Dette segment er det 2. største i Nordjylland med 31% af respondenterne. De er gode samfundsborgere hvilket betyder at hvis man fortæller dem hvordan man skal sortere affald, så vil de gøre det. De er primært tilpas med kravene omkring affaldssortering. Derfor skal Renovation altså bare give dem de rigtige værktøjer og informationer og så vil de gøre det. De er generelt tilfreds med de ordninger de har idag, men grundet at de scorer højt på idealisme så er der en trang til at gøre en forskel. De vil også gerne, som det forrige segment, vide hvad der sker hvis de sortere rigtigt. De her derfor også en forholdsvis stort vidensbehov. Men dette er ikke på bekostning af at det skal være nemt. Der ligger et forholdsvis lille fokus på hvor convenient det er. Demografisk så er der en let overvægt af mænd i dette segment. Der findes flere personer over 60 år. 75% bor i ejerbolig hvor dette primært er villaer. Side 10 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Ligeglad Det sidste segment er heldigvis også det mindste af alle segmenterne fra denne kvantitative analyse. Dog er det den 2. største koncentration af segmentet på landsplan. De mener at affaldssortering er spildt tid og de hellere vil fokusere på noget andet. Dog har tilgængelighed meget at sige her. Hvis de har midlerne til at sortere så vil de også gøre det, men på en bekostning; at der skal være meget synlige og let tilgængelige beholdere. Den største barriere for dette segment er viljen. Niveauet af idealisme, altså viljen til at bekymre sig, er der ikke. De har mange andre ting af bekymre sig om, og derfor tænker de ikke om de sortere rigtigt eller forkert. Dog hvis det er super tilgængeligt så vil de højst sandssynligt gøre det. Det vigtigste man kan gøre for dette segment er fortælle dem at de ikke skal bekymre sig om affald. Affaldssortering skal gøres så let som overhovedet muligt for dem. Demografisk så er der en stor overvægt af personer som bor i lejebolig (lejlighed) i dette segment. Der er flere mænd i segmentet (60%), hvor hele segmentets alder ligger på under 40 år. Populationsmæssigt så er der flest på Sjælland og Nordjylland. Uddannelsesmæssigt så er der flere med ingen eller en kort uddannelse. Fordi at dette segment bor i lejlighed/kollegie så har de ingen indflydelse på affaldsordning. Derfor skal udlejer altså motivere til denne sortering for at få sine lejere til det. Kommunikationsstrategi På dette punkt kan man altså her sige at skulle ramme alle borgere i Aalborg Kommune og få dem til at sortere affald vil være meget svært. Et strømlinet design som tiltaler borgerne er derfor at foretrække. I DARE2’s analyse er der også fokuseret på de renovationsansvarlige. Resultatet i hele landet viser at de renovationsansvarlige er dygtige til deres arbejde, men man har manglende kendskab til hvilke løsninger, muligheder og resultater de tilbyder. DARE2 har stillet et spørsmål til alle respondenter om hvem der er ansvarlig for deres affaldshentning mm. I Nordjylland har hele 52% af respondenterne svaret “ved ikke”. Dette bevidner om at Aalborg Forsyning, Renovation ikke er synlige nok i hvem de er og hvad de tilbyder. Dette skal markedsføres med i informationsmaterialet. Man skal altså fokusere og kommunikere på hvad effekten er af denne affaldssortering. Man kan jo se af analysen af segmenterne at, danskernes generelt set er idealister som gerne vil gøre en forskel, så hvis Aalborg Renovation bliver bedre til at formidle hvad der sker med affaldet og hvilke værdier det skaber efterfølgende, så vil borgerne også sortere mere affald. Men fordi at koncentrationen i Nordjylland består af hovedsageligt af Side 11 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN segmenterne Convenience og Pragmatikere så skal det også gøres let tilgængeligt, både når det gælder sortering ved beholderne og informationen omkring det. I analysen konkluderer DARE2 også at kommunikation som er sjov, overraskende eller som forstyrrer/provokerer borgerne, de huskes bedre. Der er derfor også et behov for at individualisere denne markedsføring alt afhængig af ens boligforhold og holdning til affald. Spørgsmålet er derfor; hvordan kan man ramme borgerne i Nordjylland? Heldigvis så har respondenterne svaret på et spørgsmål som er formuleret “hvor vil du foretrække at modtage information?”13. Respondenterne i Nordjylland foretrækker en folder/brochure i postkassen. Med hele 54% af svarene så bevidner det om at et fysisk produkt er at foretrække. Der skal altså udarbejdes, foruden information på skraldespanden, en brochure med nødvendigt information. Man skal dog have med tanke på at dette er en ekstremt velkendt kanal, så derfor kan den høje procentdel blive forpurret lidt af det. Der skal ligeledes information på selve skraldespanden som giver et let og overskueligt look når man står og skal sortere. D e s i g n p ro c es Efter endt research vil jeg nu begynde min designproces. Jeg vil her guide igennem min proces fra idé til færdigt produkt. Jeg har valgt at sammenkoble nogle af faserne fra Ambrose’ designproces. Idégenerering Brainstorm Jeg har som det første i designprocessen lavet en brainstorm. Denne brainstorm indeholder f.eks. idéer til udseende, hvilke produkter som skal udarbejdes og hvad der skal siges. For at denne affaldshåndteringsplan skal virke skal der først noget fokus på den. Derfor vil jeg udarbejde en informationskampagne som sætter fokus på affaldssortering. Der skal derfor udarbejdes nogle plakater som kan vises i offentlige rum såsom busstationer, storcentre osv. Stickers på beholderne: Fordi at borgernes viden omkring sortering, skal der udvikles nogle stickers til at sætte indvendigt på beholderne. Disse stickers kan indeholde billeder, ikonisk tegn osv. for at illustrere hvad man 13 side 89 - DARE2 Danskernes affaldshåndtering Side 12 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN skal putte i de forskellige rum. Ligeledes kan der udvikles stickers til udvendigt brug sådan at man hurtigt kan se hvilken skraldespand man skal benytte sig af. Brochure/folder: Denne brochure skal udsendes til borgerne for at de kan få bedre information omkring affaldssortering. Det vil ikke være tilstrækkeligt kun at have nogle stickers på beholderne hvis borgerne ikke ved hvad der f.eks. går under kategorien “metal”. Heri kan man uddybe nogle vigtige informationer som borgerne kan få brug for. Roll up: Der skal udvikles én eller flere roll ups som kan bidrage til udstillingen på Universitarium, sådan at blikfanget for beskueren er større end bare nogle skraldespande som står. Roll ups bliver hyppigt brugt på messer og lignende med stor effekt, og derfor ville det være et udemærket produkt at benytte her. For at få et bedre indtryk af den grafiske stil, kiggede jeg også på Aalborg Forsynings grafiske tilstand. Aalborg Forsyning har som virksomhed fået udarbejdet en visuel identitet14 af SHRPA, et reklamebureau i Aalborg. Her har de udviklet en forsyningslinje til hver afdeling under Aalborg Forsyning. Renovations forsyningslinje har den samme base med mindre som hos de andre afdelinger under Aalborg Forsyning. Denne primære forsyningslinje er ens for alle afdelingerne, men har en bestemt sektion som kører med deres design. Renovations sekundære forsyningslinje er nuancer af mørkegrøn. Denne forsyningslinje har samme bredde som bomærket “Renovation”. For yderligere inspiration til udvikling af dette informationsmateriale, besøgte jeg fremtidsguld.dk da denne hjemmeside har funktionen at informere omkring affaldssorteringsforsøget som er blevet testet af forskellige forsøgsområder. Renovation står bag forsøget og deres navn pryder også hjemmesidens banner. Den grafiske stil på denne hjemmeside er meget vektorbaseret. Under hver kategori findes billeder af skraldtyper men banneret og baggrunden er vektorgrafik. Dette er vigtigt for mit endelige design da det bevidner om et ønske om at bruge vektorbaseret grafik som også komplementere den grafiske stil rigtigt godt. 14 Se bilag 1 - Aalborg Forsyning Visuel identitet Side 13 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Detaljering I dette punkt vil jeg her vise mine grafiske materialer og analysere på hvorfor de netop virker til dette projekt. Informationskampagne Jeg har udarbejdet en informationskampagne med plakater som skal opsættes i offentlige rum. Jeg vil her gennemgå min tankegang med netop denne kampagne og her har jeg brugt Preben Sepstrups kampagnemodel15 til tilrettelæggelse. Informationsproblem: Borgerne i Aalborg Kommune ved ikke at dette tiltag om affaldssortering er iværksat og man behøver derfor en kampagne for at skabe fokus på netop dette. Afsenderen: Afsenderen er som bekendt Aalborg Forsyning, Renovation. De varetager alt med skrald i Aalborg Kommune, og de skal fremvises som en professionel virksomhed som har styr på affaldshåndtering. Mål & målgruppe: Målgruppen er hele Aalborg Kommune som skal have den nødvendige information omkring affaldssortering sådan at de kan sortere korrekt efter anvisning. Målet er at ramme dem med en udfordrende og provokerende kampagne som vækker opsigt hos borgerne. Målgruppeanalysen viser os at information som er sjov, provokerende osv. bliver husket bedre. Budskab: Budskabet skal være udfordrende og provokerende for at engagere borgerne til denne omvæltning. Medievalg: Til brug i denne kampagne skal der udarbejdes plakater hvor disse skal opsættes i offentlige rum for at ramme så mange som muligt. 15 http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=185 Side 14 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Evaluering af effekten: Man kan hos Renovation måle hvordan denne kampagne forløber. Jo bedre folk er til at sortere, jo mere skrald får Renovation ind. Her kan de se hvor mange kilo hver bydel afleverer og sorterer rigtigt. Handlingsplan Der er på baggrund af dette udarbejdet en kampagne som skal sætte fokus på affaldssortering. Plakaterne16 er udarbejdet udfra designguiden. Sloganet “Har du styr på dit affald?” udfordrer og provokerer borgerne til at tage affære og vise at de kan finde ud af at sortere affald. Det grafiske udtryk stemmer overens med designguiden. Der er til hver plakat valgt en type skrald som f.eks. et spist jordbær som repræsenterer dagrenovation. De grafiske elementer på plakaterne inkluderer forsyningslinjen samt Aalborg Forsyning, Renovations logoet. Dette er klart og tydeligt for at give beskueren en klar afsender på dette projekt. Endvidere er produktet overdækket til dels af en linje med en farve. Dette for at skabe den kontrastdybde og association til forsyningslinjen som er gennemgående i alle forsyningsvirksomhederne. Stickers17 Jeg valgte her at fokusere på brugen af semiotik18 fordi at det giver et hurtigt overblik. Mere specifikt vil jeg fokusere på brugen af ikoniske tegn. Dette er tegn som står for dét det er med store denotationer. Jeg har derfor udarbejdet forskellige ikoniske tegn som passer til hver materialekategori. Dagrenovation Metal Mini elektronik Plastik Papir 16 s. 2-3 - Bilag “Informationsmateriale” 17 s. 11 - Bilag “Informationsmateriale” 18 s. 92 - The Information Design Handbook + Bilag 3 - Semiotik Side 15 af 23 Pap Sparepærer Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Som et supplement til de ikoniske tegn for at give borgerne flere muligheder rent visuelt er der her fundet stockfotos som også bliver ledige på de stickers som skal sidde på beholderne. Dagrenovation Ikonet for dagrenovation er et æble som har fået et par bid. Denne blev udviklet på baggrund af hvad dagrenovation er; nemlig organisk materiale. Borgerne kender allerede denne type for skrald og sortering af denne, men der er også mange faldgrupper. Jeg startede med at søge inspiration på Google og Pinterest for at se hvordan andre havde udtrykt organisk materiale på en visuel måde. Her var der en stor overvægt af madrester som symbol på organisk materiale. Jeg valgte at fokusere på æblet da denne var hyppigt brugt som ikon, og må derfor være velkendt. Man kan sige at æblet ligner Apple’s logo rimelig og dette er ikke forkert. For en beskuer vil denne velkendte form give en hurtig association til et æble med en form som er verdenskendt. Farven på æblet er naturligvis en rød farve som siger sig selv medet grønt blad. Metal Ikonerne for metal er valgt på baggrund mest hyppige brugte ikoner for denne slags. Selv på fremtidsguld.dk er billedet for metal præget af konservesdåser og cola/øl-dåser. Dette er en form som hurtigt repræsenterer kategorien metal da folk ikke er i tvivl om hvilket materiale disse er lavet af. Der er udarbejdet to ikoner for at give større forståelse for kategorien. Farven på metallet er en blanding af greyscales for at give beskueren en hurtig association til metal som jo er gråt. Side 16 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Plastik Der er her udarbejdet to plastik flasker for at udtrykke kategorien plastik. Den ene er en vektorbaseret vandflaske som har en stor association med plastik og den anden er en slags opvaskemiddel som også er en velkendt form. Jeg valgte disse to ikoner fordi at associationen for plastik er mest velkendt med plastikflasker/beholdere. Det er ligeledes også utroligt svært at udarbejde et andet ikon for plastik da dette primært er gennemsigtigt uden nogen form. Vandflasken har en forholdsvis stærk association til Aqua d’or uden at være det. Dette er velkendt brand som sælger mange vandflasker i løbet året. Opvaskemiddel kender stort set alle medmindre man har en husholderske. Den ikoniske form er blevet udarbejdet fordi at hvis man googler “opvaskemiddel” så er det en form som går igen på rigtig mange produkter. Den lyseblå farve på plastikken er valgt fordi at den giver det bedste udtryk i forhold til plastik. De fleste vandflasker i Danmark har et lyseblåt skær og derfor vil en beskuer også kunne forstå kategorien hurtigt. Mini elektronik Denne kategori skal hænge udenpå beholderen for metal og plastik, men derfor skal kategorien ikke snydes for et ikon. Der er her udviklet et batteri og en iPhone. Kategorien er stor da det inkluderer småt elektronik som i sidste ende er en vurderings sag for borgeren om hvad dette indebærer. Jeg valgte derfor som det ene ikon ét batterier, som er en meget velkendt form for elektronik. Mange smider batterier i skraldespanden til dagrenovation hvor der nu er mulighed for at smide dem i en pose. Plus- og minus tegnene forstærker associationen til et batteri. Farven på batteriet er “lånt” fra verdens mest kendte batteri, nemlig Duracell. Den bronzeagtige farve giver en hurtig genkendelse til dette kæmpe brand og vil derfor ikke forvirre borgeren. Den anden er en iPhone. Det giver lidt sig selv hvorfor netop dette produkt er valgt. iPhone er den mest kendte mobiltelefon i verden og kan genkendes på meget få visuelle udtryk, og det er netop derfor denne er valgt til ikon. Dette ikon holdes farveneutralt med gråtoner da iPhones primære farve er sort. Sparepærer Her er der udviklet to ikoner som symbolisere sparepærer kategorien. Den til venstre er en mere moderne sparepærer med de tykke rør som væver sig op. Det andet ikon er en ganske almindelig pærer med den velkendte form. Farverne er ens på begge pærer med en lys gul og en lys orange farve. Side 17 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Papir En forholdsvis nem kategori at visualisere. Den største association til kategorien er aviser/ reklamer. Dette er noget som alle bopæle har/får og smider derfor også store mængder af det ud. Der er her udviklet et simpelt stykke papir med visualiseret tekst på forsiden sådan at beskueren ikke er i tvivl om kategorien. Farverne er ligeledes gråtoner for at understøtte kategorien. Pap Endnu en forholdvis nem kategori at visualisere. Den mest velkendte betegnelse for pap er papkasser. Det sig være flyttekasser fra Bauhaus eller papkasser til transport af vare. Der er derfor udviklet en papkasse med et stykke tap for at give en større visuel dybde end hvis det var foruden. Pilen på selve kassen giver en endnu større dybde for det visuelle udtryk. Farven er valgt ud fra havd farve en almindelig papkasse har, nemlig den brunlige farve. I tænker nok nu; hvordan kan det være at der er en kontrast i farverne på de ikoniske tegn? Dette er fuldt ud bevidst. De ikoniske tegn er opdelt på midten hvor venstre side er lysere end den højre. Dette for at give en større kontrastdybde19 i ikonet. Det giver ligeledes en 3D effekt selvom at perspektivet er fladt. Det passer også godt til forsyningslinjen for Aalborg Forsyning som består af mange streger med forskellige farvekoder. Forsyningslinjen og kontrasten i de ioniske tegn matcher altså godt og giver den gode association til afsenderen, nemlig Renovation. Stickers 240 liter: Designet på stickeren til den 240 liter beholder er relativt simpelt. Teksten i toppen angiver kategorien på materialetyper som den specifikke beholder skal indeholde. Fonten er igen her blevet overholdt med Dispatch Bold. I bunden er der lagt Renovations forsyningslinje for at give borgeren den association til Aalborg Forsyning. Det giver ligeledes et flot visuelt udtryk end f.eks. en hvid baggrund. Formatet er kvadratisk sådan at det passer til låget på beholderen. Den udvendige sticker er lagt ned for at komplementere bredden på beholderen. Denne udvendige sticker kan man også sagtens placere indeni hvis den specifikke borger ønsker at holde et “rent” design på sine beholdere. Her er der brugt poser som et ikonisk tegn for at forstærke forståelse om at det skal ligge i poser. 19 s. 116-117 - The Information Design Handbook Side 18 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Stickers 660 liter: De klistermærker som skal være på beholderne til 660 liter har samme layout som hos de andre beholdere. Dette for at skabe en gennemgående koncept om hvordan de skal se ud. Her er format lagt ned da låget på en 660 liters container er noget bredere. Brochuren Brochuren er blevet udarbejdet med tanke på min research. Jeg besøgte et trykkeri Vendia Offset20 for at få priser på forskellige produkter samt at se hvilke formater de kunne trykke. Jeg faldt over en brochure som havde et lidt specielt format, hvorefter jeg tænkte at det var et brugbart produkt til brochuren som skulle udvikles. Formatet er 495 mm bred x 200 mm høj. Selve designet er udviklet ud fra den eksisterende designguide og en fortolkning af denne. Brochuren består af en masterside som er inddelt ved hjælp af et grid. Linjeafstanden er 14,173 pkt. for at den passer til siden og marginerne. Der er foruden en marginafstand på 10 mm (undtagen indvendigt: 15 mm) opstillet fire spalter med 8 mm mellemrum. Denne fire-spaltede inddeling giver et stort “legerum” for layoutet. Man kan benytte sig af én enkelt spalte til tekst eller to spalter. Dette afhænger af indhold. Fonten, som er gennemgående i hele informationsmaterialet, hedder Dispatch i henholdvis light, bold og black versioner. Dette igen for at overholde designguiden. Denne font bliver brugt til overskrifter og for ekstra highlights. Til body tekst er der valgt fonten Candara for yderligere overholdelse af guiden. Selve brochuren hedder “Aalborg uden affald” fordi at det hedder den ressourceplan som er blevet udarbejdet. Titlen giver ligeledes en hurtig forståelse for budskabet. Logoet er placeret i nedre hjørne som stemmer overens med den eksisterende designguide. Indholdet er valgt udfra min målgruppeanalyse. Jeg har valgt at gøre fokus på følgende spørgsmål som er meget relevante med udgangspunkt i målgruppeanalysen; • Hvad går denne plan ud på? • Hvordan skal denne sortering foregå? • Hvad sker med det jeg sorterer? 20 http://www.vendia.dk Side 19 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN På de første sider står der selvfølgelig noget omkring hvad denne affaldshåndteringsplan går ud på. Dette indhold er udvalgt fra henholdvis Renovations ressourceplan og fra hjemmesiden fremtidsguld.dk som indeholder nyttig information. Renovation vil selvfølgelig blive nødt til at kigge dette materiale igennem og rette på evt. indhold. Med inspirationsbilleder giver siderne hurtigt overblik hvad denne plan går ud på. Der er benyttet en del white space for at give luft til teksten så at beskueren ikke fare vild i alle informationerne. Næste spørgsmål bliver besvaret på de næste sider. Her er der ved hjælp af det udviklede grid opdelt de forskellige materialekategorier som skal sorteres hver for sig. Ved hjælp af de ikoniske tegn og stockfotos får man hurtigt overblik over de forskellige kategorier sådan at man kan få den nødvendige information omkring affaldssortering. Under hver kategori står der en kort tekst omkring hvad denne kategori indebærer og bliver yderligere forklaret vha. punktopsætning med eksempler på materialer som hører under denne kategori. De næste sider er til at for give borgerne en forklaring på hvad der sker med det sorterede affald. Som der står i målgruppeanalysen så vil borgerne vide hvad der sker med dette affald. Der skal være en form for gevinst andet end et renere Danmark. Derfor har jeg udviklet “Skraldets rejse” som er en vektorbaseret infografik som giver borgerne et let og overskueligt overblik på hvad der sker. Jeg har valgt at gøre det infografisk fordi at det giver et visuelt flot udtryk samt giver en association til det grafiske udtryk som allerede er defineret på de foregående sider. Ved denne metode skaber man et legerum for beskueren som på en sjov måde for at se hvad der sker med deres affald. Det stemmer overens med informationsstrategien som DARE2 har udarbejdet, hvor der står at information der er sjov vil huskes bedre at borgeren. På siden er der også placeret små informationskasser med nyttigt information omkring fremtidige tiltag og udviklede apps for at give en større informationsflade på til en nysgerrig borger. Roll up Der er blevet udviklet roll ups til udstillingen på Universitarium. Det drejer sig om to forskellige roll ups. Da jeg ikke ved hvor stor standen er for vores udstilling. Den ene er en stand alone roll up hvor alt nødvendigt information er udtrykt. Den anden roll up er faktisk hele tre roll ups som fungerer som én. Disse roll ups kan sagtens stå med lidt afstand fra hinanden for at give en større visuel flade til tiltrækning af besøgende på messen. Side 20 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Konceptet bag begge roll ups er at udfordre de besøgende til at prøve kræfter med affaldssortering. Titlen “Har du styr på dit affald?” giver en opfordrende og provokerende antydning til de besøgende som herefter vil prøve kræfter med denne konkurrence for at bevise for Renovation og dem selv at de kan. Selve grafikken befinder sig inde i en taleboble som fører ned til Renovations logo. Hermed giver Renovation opgaven og giver et klart budskab om at det er dem som er afsender af denne konkurrence. Herefter er konkurrencen opdelt i tre trin: • Sortér materialetyperne • Smid dem i de rigtige skraldespande • Besvar spørgeskemaet Det første skridt, nemlig sorteringen af materialetyper, er visuelt udtrykt med de ikoniske tegn og vha. stockfotos. Disse trin er visuelt forbundet21 for at give den besøgende en større forståelse for at de hænger sammen og at man skal gøre dem i en rækkefælge. Næste skridt er udtrykt vha. af vektorbaserede skraldespande. Her skal man så smide skraldet i de rigtige beholdere. Det sidste skridt er en vektorbaseret hånd som trykker på en iPad og dermed besvarer spørgeskemaet. Feedback Som en feedback mulighed kan der udarbejdes et spørgeskema for at se om den besøgende kunne finde ud af at sortere rigtigt. Man kan vælge forskellige kanaler som dette skulle forgå igennem. Der findes et spørgeskema system som hedder Socrative som giver mulighed for forskellige typer spørgeskemaer. Her kan man udarbejde et spørgeskema som kan besvares via computer, iPads osv. Der skal dog flere informationer omkring hvordan udstillingen på Universitarium skal foregå inden jeg kan udarbejde det endelige spørgeskema. Men allerede nu melder sig tanker omkring en måling af designet. Et af spørgsmålene kunne være at de besøgende skulle besvare om de bedst kan lide de ikoniske tegn eller fotos på kategorierne. 21 s. 64 - Gestalt - The Information Design Handbook + bilag 3 Side 21 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Konklusion Der er blevet skabt informationsmateriale som passer til kundens ønsker. Da målgruppen for denne opgave er hele Aalborg Kommune er det svært at udarbejde materiale som vil tiltale alle borgere. For at skabe fokus på denne omvæltning så er der udarbejdet en informationskampagne som skal iværksættes sådan at denne affaldssorteringsplan ikke kommer uventet. Kampagnen hedder “Har du styr på dit skrald?” og henvender til folks viden omkring skrald og udfordrer borgerne til at opsøge større viden. De grafiske elementer i alt informationsmaterialet er strømlinet og passer godt til den eksisterende designguide. Man kan se fokusset på den nuværende identitet og ved brug af semiotik og gestaltlovene er der udarbejdet materiale som borgerne let kan forstå. Til yderligere information er der skabt en brochure som giver borgerne den nødvendige viden omkring affaldsplanen, de forskellige skraldkategorier og hvad der sker med skraldet. Dermed kan der konkluderes at der er skabt informationsmateriale som gør at borgerne burde sortere affald korrekt efter anvisning fra materialet. Side 22 af 23 Oliver Mygind Mortensen 060791 - 1819 desed0913 Afsluttende eksamen UCN Li tteratur liste Aalborg uden affald - Ressourceplan http://aalborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?cmsid=1960 Kris Østergaard, Laila Pawlak; Danskernes affaldshåntering, -holdninger og -værdier Kvantitativ analyse gennemført for Dansk Affaldsforening DARE2, 2013 Designmanual for Forsyningsvirksomhederne og Aalborg Forsyning SHRPA, 2011 Gavin Ambrose, Paul Harris; Basic Design 08 – Design Thinking AVA academia 2010. David Crow; Visible Signs: An Introduction to Semiotics in the Visual Arts 2. Udgave. Bloomsbury Publishing Plc, 2010. Jenn + Ken Visocky O’Grady; The Information Design Handbook HOW Books 2008. www.malenekirstine.dk/webdesign/gestaltlovene-learn-it-live-it.html Udleveret kompendium Gestaltlovene Anne Marie Sirkin Preben Sepstrups kampagnemodel http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=185 www.fremtidsguld.dk www.pinterest.com www.vendia.dk Statistik om folketal og boliger http://www.aalborg.dk/om-kommunen/statistik-og-noegletal/befolkning Side 23 af 23
© Copyright 2024