Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 1 · Årg. 38 · Dec. 2012-Feb. 2013 PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: [email protected] Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: [email protected] Mandag er fridag Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Organist: Per Hyttel Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf. 40 37 16 65 Kontaktperson: Anders Kjærsig Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 64 41 50 32 Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02 Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Anders Kjærsig og Steen Christensen, som er billedmager. 2 LEDER I skrivende stund blæser der en kold vind henover gårdspladsen. Træerne bøjer sig ydmygt til jorden og smider vildt og voldsomt deres blade. Det er efterår – ingen tvivl om det. Muffu, vores store dejlige fede præstegårdshankat, kryber langs murene for at undgå den værste kulde. Han kan blot gå ind, hvis han vil. Det er hans eget valg. elendige – grimme, delvis ramponerede, lignede en gennemhullet bunkers. Der var ingen sekretær. Recepten blev skrevet i hånden på gult fedtet papir. Man trækker intet nummer. Lægen er sort. Han bærer guldsmykker og ligner en million. Men hvilken betjening! God behandling. Lægen var dygtig og grundig. Alle var venlige. Lægen spurgte sågar, om jeg var religiøs. Et uvant spørgsmål. Tænk sig, at man kan have et kors hængende i venteværelset uden nogen mukker. Ikke engang muslimerne. Det ville aldrig ske i DK. Folk ville flippe fuldstændigt ud. Her er Er kommet delvis helt hjem fra Sydamerika. Er blevet en fordom fattigere og en erfaring rigere. Et lægebesøg i Brasilien satte et par ting på plads. Bygningerne var 3 man neutrale. Vi er vel postateistiske protestanter. Vi protesterer mod protestantismen. Videnskaben anerkender nemlig ikke, at tro og teologi også er viden. har fået Tine Lindhardt som Fyns biskop. Glæder mig til samarbej det. Specielt hvis samarbejdet ik ke går ud over sognets selvforvaltning. Men det har hun lovet ikke vil ske. Vi tror hende. Tillykke med det. Set derfra er vi langt bagefter. I min fars konsultation hang der et lille kors til venstre for døren. Far var troende, men på den blufærdige måde. Til gengæld var der intet rygeforbud i venteværelset. Folk kæftede op om smørpriser, mens de pulsede løs. Det er mange år siden. I dag er alt stort set ulovligt. Selv et kors kan for arge. Er det hørt før? Til slut en lille tanke: Hvad gør vi ved affaldet fra Risø? Troels Trier vil ikke have det i Ker teminde. Forståeligt. En gæv po litiker fik så en god ide: »Vi sender det ud af landet«. Gad vide om ud af landet er det samme som udlandet? Eller måske er udlandet et ikke-sted, et-ud-af-landet-til-etikke-land. Dette ikke-sted kan så akkumulere vores lort. Det var da en venlig tanke. Den virker meget dansk og en smule forkælet. Bispevalget er overstået. Finalekampen var mellem Peter Lind og Tine Lindhardt. Lindhardt vandt stort. Med over dobbelt så mange stemmer som Lind. Nu er både mand og kone i det Lindhardtske hjem biskopper. Tines mand Jan Lindhardt var biskop i Roskilde. Han er pensioneret i dag. Personligt er jeg godt tilfreds med, at vi Med disse ord ønsker Redaktion en alle en god jul og et godt nytår. Anders Kjærsig 4 PRÆSTELISTE FOR NØRRE SØBY OG HEDEN SOGN 1536-2012 Jeg er flere gange blevet spurgt: »Hvornår var det nu, den og den præst virkede i Nørre Søby og Heden?«, og: »Hvem var præst i Nørre Søby og Heden det og det år?« Derfor tror jeg ,det kunne være interessant for bladets læsere at se præstelisten for vore 2 sogne, så her er den: Fionensis 1536- 1561 Laurits Poulsen 1561-1608 Hans Lang 1608-1624 Niels Lauritsen Snog 1624-1641 Jørgen Hansen Faaborg 1641-1646 Hans Christensen Assens 1646-1666 Anders Jørgensen Lundt 1666-1702 Jørgen Andersen Lundt 1702-1707 Jacob Hansen Tage 1707-1727 Andreas Jacobsen 1727-1728 Axel Lauritsen Lund 1728-1754 Claus Frederiksen Kuhl 1754-1782 Jacob Sverin Pingel 1782-1809 Frederik Bagger Lutken 1809-1828 Niels Christian Tobias Lange 1828-1838 Frederik Jørgen Briand de Crevecoeur 1839-1885 Ludvig Peter Marius Christian Wittrup 1885-1914 Victor Robert Harder 1915-1943 Aage Gottschalck Rasmussen 1943-1974 Bertel Poul Østerby 1974-1976 Claus Erik Oldenburg 1976-1989 Henrik Brandt-Pedersen 1990-1992 Folmer Eskild Johansen 1992-1997 Anders Kjærsig 1998Helmuth Jensen 5 FRED PÅ JORDEN Mens borgerkrigen i eks-Jugoslavien herskede på sit højeste holdt Anne Mette Brandt (i Van tinge Kirke) en juleaftensprædiken over nedenstående historie af Selma Lagerlöf. Det er den bedste og mest relevante (undskyld Anders) jeg har deltaget i. ned og skjuler ansigtet. En hånd, der er ligeså mager og kroget, stryger håret fra og et øje stirrer frem under det, som et vildt dyr, der stirrer ud fra sin hule. – Det er et kvindfolk, tænker faderen. Hun må have levet i skoven med en fredløs. Historien er følgende: Det er den gifte datter, Magnhild, der reagerer først. Hun er normalt ikke bange for hverken trolde eller bjørne, og hun bevæger sig dog ganske langsomt hen mod skikkelsen. Det er som hun – med gru – synes at genkende hende. Tjenestepigerne og børnene har trukket sig helt tilbage i stuen i gulvhalmen og ser forskræmt på hende. »Det kunne gå så underligt til i gamle dage. Der sidder nu husets folk en juleaften med helligdagsfred i sindet … for bordenden sidder vor far og læser højt i Guds ord. Mens han læser om hyrdernes til bedelse og englenes fredshilsen går døren op …«. Sådan begynder Selma Lagerlöf sin historie. Faderen indser, at det er ham, far selv i huset, som alle venter på. Han rejser sig tungt og rømmer sig i sin usikkerhed. Men Magnhild trækker ham ned på bænken igen. Hys, hys, sig hun, og faderen, der holder af at tænke sig grundigt om, inden han handler, synker ned igen. Datteren går igen hen mod skikkelsen, men vender igen om, da Det viser sig at være »en skygge« – noget man ikke umiddelbart kan genkende. Noget, der efter nogen studeren i halvmørket synes klædt i skind og birkebark. Kun de næsten nøgne fødder afslører, at det kunne være et menneske. Håret er langt, gråt og hænger 6 hun er et par skridt derfra. Hun vender tilbage til faderen. »Jeg sy nes, jeg kender hende, men kan det passe?« stående længe og lytter til dets tikken. Far, siger Magnhild, uret var her ikke, da Urd blev borte! Kan det være hende? – Nå, det er hendes ældste søster, hun tænker på, tænker faderen. – Urd, der var så smuk, så hvid og rød med gyldent Først nu bevæger den fremmede sig bort fra dørstolpen. Hun går først langsom hen til standuret, der står i hjørnet. Dér bliver hun 7 hår, så ung, så yndig. Men hende her er jo en forhungret kælling fra en udørk! Den fremmede går rundt, snuser og rører som om, der er noget bestemt, hun søger. Til sidt går hun hen til bageovnen og åbner den. Faderen giver et råb! Der er noget forkert ved ovnen, så den er svær at lukke op, men den fremmede åbner den helt uden mindste besvær, som om hun fra tidligere ved, hvordan den skal åbnes. – Men hvordan kunne det være Urd? Svigersønnen gør en bevægelse og faderen nikker. De kan ikke hold en andagtsfuld aften med hende i huset. Hun kan få lidt mad og sove i stalden til i morgen. Det er fortsat mildt, og der er ingen sne, og så kan hun gå videre. Men Magnhild går hen til sin mand. Kan du ikke genkende Urd, spørger hun. Skulle han ikke kunne genkende Urd? – For ti år siden ville han gifte sig med hende, men hun forsvandt en uge før, de skulle have bryllup! – Men det var Magnhildes store angst, at Urd skulle komme tilbage. Hvad skulle hun sige til hende nu, hvor hun havde giftet sig med Urds brudgom? Dette spørgsmål havde hun stillet sig i alle ti år. Hun rækker hånden ind, og ud kommer den gamle huskat med tyk hale, krum ryg og stive hår. – Den fremmede strækker straks hænderne ud, tager katten stryger den, sætter sig på ovnen og lægger katten på skødet. Straks giver katten sig til at spinde! – Kender katten hende? – Kan det alligevel være Urd? Så begynder hun pludselig at ta le til katten. – Magnhild sætter sig ved hendes side for at høre, hvad hun siger, men det er umuligt at forstå, hvad hun siger. Det er kun nogle underlige uartikulerede lyde, der fremsættes meget hurtigt. Som børneremser, men med grynt og stønnen. Men hen ad vejen forstår Magnhild dog, at Nu går den fremmede så uden om menneskene og famler sig frem til sengen, som hun undersøger grundigt. Da nu ikke finder nogen, grynter hun utilfreds. – Det er hende, siger Magnhild. Moder var syg og sengeliggende, da Urd forsvandt! 8 det er det samme, hun hele tiden siger, og til sidst forstår hun, hvad det er, der bliver sagt. Hun lytter ikke med ørerne, men med hele sin vilje, med hele sin sjæl. ville fortælle katten det. – Jeg fortæller katten, at en uge før jeg skulle giftes slæbte en flok røvere mig bort. – De slæbte mig til deres hule og lod mig beholde livet, hvis jeg svor, at jeg aldrig ville forråde for noget menneske, hvor de holdt til. – Jeg fortæller katten, at jeg har – Jeg fortæller katten det alt sammen, ingen andre end katten. Jeg har aldrig svoret, at jeg ikke 9 været deres tjenestepige lige si den. Jeg ved ikke hvor længe. – Mens jeg var i deres vold, har jeg født røverfar syv børn, som han har druknet i elven! – Der er ni ugerningsmænd. De bor i en hule i bjerget, hvor ingen tænker på at søge dem. – Jeg fortæller katten, at jeg har samlet ærter og gryn på jorden til at strø hele vejen fra den store sten, der lukker for hulen og hertil husdøren. – Jeg fortæller katten det, ikke fordi de har revet mig fra mor og far, ikke fordi de røvede mig ugen før jeg skulle have bryllup, ikke fordi de har røvet min fagre ungdom, ikke fordi mit hår er blevet gråt, men fordi røverhøvdingen kastede mine syv børn i elven! den og lukker den med et smæld! – Du bryder freden, siger hun til bogen! Men du har sagtens ikke tænkt på noget så grufuldt, som er overgået min søster. Dette her må du ikke lade være uhævnet! Nu stiller jeg dig hen, for det er andre lærdomme end dine, jeg trænger til at høre i aften. Faderen går hen til Urd, ser på hende og vender sig så mod de øvrige: Hidtil har jeg været en fredelig mand, men her behøver jeg ikke hverken sognefoged eller andre øvrighedspersoner. Her vil jeg have hævn efter fædrenes skik! – Er der nogen, der vil følge mig, ellers gør jeg det selv. De føler alle en lettelse, og da Magnhild hører sin mand sige, at han selvfølgelig går med, løfter hun sit hoved og holder op med at græde. – Nu er jeg for Urds skyld glad over at have giftet mig med dig, siger hun. Havde jeg ikke giftet mig med dig, havde fa der ikke haft en sådan god stridsmand ved sin side. Da Magnhild har hørt hende til ende, går hun hen til faderen og fortæller alt, hvad hun har hørt. Hun fortæller det med en sådan smerte og vrede, at de alle føler og forstår, hvilken smerte Urd har følt gennem alle årene. De forstår det som en legemlig pine og smerte. Mens faderen går ud til naboerne for at søge hjælp, gør de øvrige klar med tøj, krudthorn, bøsser Så snart hun er færdig falder hendes blik på Bibelen. Hun tager 10 11 og knive så alt er parat til næste morgen. Urd har skrabet lidt halm sammen og lagt sig derpå. Hun ville ikke høre tale om en seng. Magnhild nøder mændene til at gå til sengs. Selv vil hun sørge for mad til næste dags færd. bliver ved til driverne ligger til op under vinduerne. Der er allerede kommet så meget, at alle de spor Urd har udlagt er forsvundet. Magnhild bliver helt betuttet stå ende. »Er det dit svar til mig?« spørger hun. Mens hun nu går stille rundt, falder hendes tanker på bibelen, som hun stillede til side. Hun tænker på, at de sad fredeligt og hørte englenes fredsbudskab. Måske var deres planlagte færd mod bibelens budskab? Men det kunne ikke væ re meningen, at man skulle tilgive dem. – Ganske vist tilgav Kristus sine bødler, men de vidste jo ikke hvad de gjorde, sagde han. – Det kan ikke være meningen at disse røvere og mordere skal gå fri. Der kunne ikke foretages nogen færd næste morgen, og selv om Urd med tiden skulle blive rask, ville hun ikke kunne lede dem på grund af den ed, hun havde svoret. – Det så ud til at røverne skulle gå fri. Magnhild står med sammenbidte tænder og lytter til de små sneflokkes fald. Det er en flagren af de allermindste små vinger, en fredshilsen fra julens himmel. Mens hun går sådan i sine egne tanker, synes hun, at der lyder en let raslen. Det er som en svag raslen af små bitte sommerfugle. Hun åbner døren og strækker hånden ud. Der falder en kold og våd flok på hendes hånd. – Det sner. Den første sne i år. Den kom mer netop i aften! Nu da den er kommet, må man forvente at den Hun går ind i stuen og trækker sagte dørene til efter sig. Så tager hun bogen ned fra hylden og blader lidt i den. »Nå, ikke engang det ville du tillade,« siger hun. »Ikke engang det.« Carsten Burmeister 12 JOSEF PÅ BESØG I NR. SØBY KIRKE Om eftermiddagen lørdag d. 8. sep tember ventede en lille flok børn og voksne spændt i kirkens våbenhus på at se lyset! Historie fortælleren Anette Jahn skulle besøge kirken for at fortælle om Josef og hans brødre i en familie forestilling, hun kalder »Drømmely set i Brønden«. Anette Jahn er professionel historiefortæller fra Måle Fortællerteater og godkendt under Statens Huskunstnerordning. Jahn af sin gps var blevet vildledt til et Søby nær Assens, så det var en forpustet historiefortæller, der ankom slæbende på sit udstyr: en tromme, en gammel stol, et lammeskind og en kjortel. Det skulle vise sig, at disse få midler var alt nok til at få fortællingen fra Det Gamle Testamente til at gro frem. Det Gamle Testamentes historie om Josef fortæller, at Josefs brødre i vrede og jalousi forsøget at skaffe sig af med faderens ynd Grunden til, at vi ventede ekstra spændt, var faktisk, at Anette 13 lingssøn Josef. De lokker ham først ned i en dyb brønd, og si den sælger de ham som slave til ægypterne. Josef kommer ud for mange prøvelser, men ender som en betroet ægyptisk embedsmand, der bliver i stand til at frelse sin far og også sine brødre fra sultedøden. ge og danse historien lige foran os. Hendes stemme var skiftevis hviskende og drillende, blid og hård. Med krop og mimik udtrykte hun både hån og had, trøst og glæde, så vi alle, både børn og voksne, kunne forstå det. Vi var ikke bare passive tilhørere, men blev bedt om at deltage i forestillingen ved at hviske og syn ge med. Børnene blev bedt om at lægge sig på gulvet med lukkede øjne, så de kunne forestille sig Josef i brønden og i fængslet. De voksne blev også bedt om at lukke øjnene, så vi kunne forestille os Josefs følelser. På den måde blev vi en del af fortællingen og dens budskab. Den bibelske historie lærer os no get om menneskelig vrede og om tilgivelse. I Anette Jahns udgave lærer den os også noget om, at der er en anden virkelighed end den, vi kan røre ved: Drømmens virkelighed. Josef skildres som en person, der er god til at drømme og til at forstå drømme. Da han er dybest nede i brøndens mørke, kommer drømmen til ham i form af hviskende engle, der siger »Josef, Josef, tro på dine drømme«. Denne tro på drømmens magt holder Josef oppe midt i mørket. Der var desværre ikke mange, der var mødt op den eftermiddag i september, men det betød, at vi kunne sidde på stole og på knæfald oppe i kirkens kor og på den måde komme helt tæt på. Det blev en god og intens oplevelse i en varm atmosfære, så vi var glade for, at Anette Jahn nåede frem til det rigtige Nr. Søby! Anette Jahns forestilling har der for også et moderne bibelsk bud skab. En tro på, at livet nok skal lykkes, hvis man holder fast i drømmen om det og troen på det. Anette Jahn gjorde alt dette le vende for os ved at fortælle, syn LB 14 KIRKE OG STAT – BEVAR ÆGTESKABET! Når vi indsætter en rød kirkemi nister, så afsætter og afvikler vi den danske folkekirke. Det er lo gikken. En uhyggelig tanke, ikke sandt. Kirke og stat får ikke lov til at forblive sammen. Det har ellers været et godt og langt ægteskab med de op – og nedture, som det kræver. Men de skal skilles, det er en rød regerings mærkesag. Hvis ikke Helle Thorning-Smith, Villy Søvndal og Margrethe West ager kan enes om andet kan de stå sammen om at splitte kirke og stat. Det sker selvfølgelig ikke over en nat men det sker. Langsomt og sikkert. For de røde er opløsning nemlig opbyggeligt – i religiøs forstand. Det er uretfærdigt. Og det er skønt, at 80 procent af danskerne er medlem af folkekirke på den ene side og på den anden side, at institutionen er vores kulturelle vugge og har så langt øjet rækker været en del af vores mentale historie. Men det skal være slut. Det er der flere grunde til: For det første er det uretfærdigt, at vi har religionsfrihed men ikke religionslighed. Det er ikke rime ligt over for andre religiøse grupperinger. Hvorfor skal buddhister, hinduister, shintoister, asatroende, muslimer, katolikker, kvækere, lysets børn, ateister og Humanistisk Samfund ikke have samme rettigheder som protestanterne? 15 For det andet er det uretfærdigt, at de, der ikke er medlem af fol kekirken, skal være med til at betale præsters lønninger. Hvorfor skal en helhjertet muslim betale skat til staten, for at den kan bemande en institution med gejst lige, som vedkommende ikke fre kventerer eller støtter? Eller hvorfor skal en halvhjertet ateist, der ikke tror på andet end sig selv, betale for at præster kan forkynde evangeliet for de troende? Det er uretfærdigt. Også selv om man betaler for både sygehuse, skoler og veje. Og vel og mærke gør det, selv om man ikke har kørekort endsige har været syg eller har fået børn, som skal gå i skole. Forkælelsen ligger lige om hjørnet. Alle betaler i et demokratisk samfund for ydelser, man ikke nødvendigvis modtager. tiske partier. Slip kirken fri, så kan præsterne gøre, hvad de vil, siger de røde. På den måde får man for alvor adskilt politik og religion – tror de. Men det modsatte sker. Fordi man bliver skilt, bliver kontakten ikke mindre. De har stadig fælles børn – befolkningen. Og kommer man op at skændes, på trods af man er skilt, bliver det ikke lettere for nogen af parterne. Så går det først politik i religionen. Somme tider er det retfærdige af en eller andet absurd grund det uretfærdige. Eller det uretfærdige er somme tider det, som giver mest mening. Det gælder i mange af livets forhold. Det gælder også for kirke-stat. Lad det forblive sådan. Anders Kjærsig For det tredje er det uretfærdigt, at der er så mange præster, som blander sig i debatten. Og hvorfor skal de sidde i etisk råd? Eller i andre tænketanke? Det er ikke rimeligt, at folk uden forbindelse til kirken skal betale lønninger til præster, som argumenterer offentligt for et kulturkristent samfund og som er medlem af poli- 16 VALG 2012 Der bliver ikke valg i Nr. Søby-Heden sogne da, der kun er kommet en liste. Følgende er blevet valgt, og har sagt ja til at arbejde i menigheds rådet de næste 2 år: Fra Nr. Søby Fra Heden Helmuth Jensen Dorthe Helsinghoff Asta Juul Larsen Eva Burmeister Lisbeth Bertelsen Svend Abel Mogens Riber Marianne Hansen Lene Christensen Stedfortrædere i Nr. Søby Stedfortrædere i Heden Estrid Christiansen Erik Ellebæk Lene Jensen Beritt Jessen Jeg vil hermed takke for 12 gode år i menighedsrådet, og ønske det nye menighedsråd held og lykke. May-Britt Alstrøm 17 HEDEN HYGGEKLUB EFTERÅRSPROGRAM 2012 Torsdag den 15. november kl. 14.30: Besøg af den altid veloplagte Jane Heitmann. Denne gang vil hun fortælle om det første år i folke tinget, samt lidt kommunalpolitik. Entré plus kaffe 30 kr. Torsdag den 29. november kl. 14.30: »Hvornår var det nu, det var?« Vi skal hygge os med at gætte årstal på forskellige begivenheder. Entré plus kaffe 30 kr. Torsdag den 13. december kl. 14.30: Julemøde. Vi skal hygge os med gløgg, æbleskiver og kaffe. Der vil også være lidt underholdning og sang. Entré plus gløgg, æbleskiver og kaffe 30 kr. Ret til ændringer forbeholdes! Alle møder holdes i Heden Forsamlingshus Venlig hilsen Bestyrelsen: Formand: Helmuth Jensen Kasserer: Ellen Pedersen Sekretær: Karen Pedersen Povl Erik Schjøtler Lili Rasmussen tlf. 65 90 15 73 tlf. 62 66 15 30 tlf. 62 66 12 66 tlf. 62 66 14 78 tlf. 65 90 18 43 HUMLEHAVENS VENNER Lørdag den 24. november kl. 09.30 Julestue Hilsen Mona 18 AKTIVITETSKALENDER Nr.Søby: 02.12 kl. 14.00Adventsgudstjeneste i kirken. Bagefter gløgg og æbleskiver i konfirmandstuen. 31.12 kl. 15.00Nytårsaftensgudstjeneste. Bagefter portvin og kran sekage i konfirmandstuen Heden: 09.12 kl. 14.00 Adventsgudstjeneste i kirken, hvor munkekoret medvirker ganske kort. Bagefter går vi i forsam lingshuset, hvor der er kaffe og kage og evt. lidt underholdning. 31.12 kl. 14.00Nytårsaftensgudstjeneste i kirken. Bagefter portvin og kransekage i våbenhuset. 24.01.13 kl. 19.00 Kommer Vitus Bilking til konfirmandstuen i Nr. Søby og fortæller om, det at være patient efter 10 år med en livstruende og uhelbredelig cancer. Han var forbi Heden for seks år siden. Flere har spurgt, om vi ikke kunne få besøg af Bilking igen – hvis han altså lever. Og det gør han. Lever. Han vil bl.a. fortælle om det danske behandlingssystem set fra patientens rolle. Og i forlængelse af dette give eksempler på, hvordan man selv som patient kan gøre noget. Alle er velkommen. Der serveres kaffe og kage. Menighedsrådet står for arrangementet. 07.03.13 kl. 19.00Kommer Johan De Mylius og holder foredrag om H. C. Andersen i konfirmandstuen i Nr. Søby. Alle er velkommen. Der serveres kaffe og kage. Menighedsrådet står for arrangementet. 19 Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Tidspunkt Nr. Søby Heden 02.12. 14.00 Adventsguds. Ingen Med munkekoret. 09.12. Ingen 14.00 Adventsguds. 16.12. 09.00 10.00 23.12 10.00 09.00 24.12. 14.00 og 16.00 15.00 25.12. 10.00 09.00 26.12. 09.00 10.00 31.12. 15.00 14.00 13.01. 09.00 10.00 20.01. 10.00 Kirkekaffe 09.00 27.01. 09.00 10.00 03.02. 09.00 10.00 10.02. 10.00 Kirkekaffe 09.00 17.02. 11.15 Ingen 24.02. Ingen 11.15 03.03. 10.00 Ingen 10.03.09.00 10.00 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 24.01.2013.