Kontoruddannelsen med specialet administration Kære elever og uddannelsesansvarlige kontor med specialet administration Jeg vil gerne byde alle velkommen til efterfølgende skoleperioder på Handelsskolen, Silkeborg Business College. Velkommen til nye elever, der ikke tidligere har haft kontakt med os. Velkommen til de elever, der tidligere har gået på skolen og ikke mindst velkommen til de mange uddannelsesansvarlige i virksomhederne. Vi har nu i et tæt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg fået lavet en god struktur på skoleperioderne, og der er taget højde for de mange gode og konstruktive forslag til forbedringer, der er kommet fra alle sider. Skoleperioderne tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem elever, virksomheder og skolen på en sådan måde, at eleverne oplever et positivt samspil mellem praktik og teori. Vi vil gøre vort yderste for at være en god samarbejdspartner og vil samtidig til enhver tid stå til rådighed med vejledning i hele hovedforløbet til både elever og virksomheder. Endnu en gang hjertelig velkommen og rigtig god arbejdslyst til jer alle. Ruth Konnerup-Møller Uddannelsesleder Direkte tlf. 87 22 20 00 Mobil 21601477 e-mail [email protected] Indholdsfortegnelse Indledning ............................................................................................................................................ 3 Målet for uddannelsen ......................................................................................................................... 3 Virksomheden ...................................................................................................................................... 3 Skolen .................................................................................................................................................. 3 Prøvetiden ........................................................................................................................................... 4 Opbygning i skoleperioder .................................................................................................................... 4 Undervisningen .................................................................................................................................... 5 Evaluering ............................................................................................................................................ 5 Mål for praktikuddannelsen.................................................................................................................. 6 Skoleperioderne ................................................................................................................................... 7 Bundne specialefag .............................................................................................................................. 7 Den administrative medarbejder ................................................................................................................. 7 Beskrivelse af valgfag ved Handelsskolen, Silkeborg Business College .................................................... 9 35034 Grafisk præsentation ......................................................................................................................... 9 35036 International handel (import og eksport).......................................................................................... 9 35046 Kvalitet og service .............................................................................................................................. 9 35058 Præsentationsteknik og personlig fremtræden .............................................................................. 10 35066 Salg og markedsføring ..................................................................................................................... 10 35073 Skriftlig kommunikation .................................................................................................................. 10 6436 Udvidet skriftlig kommunikation ....................................................................................................... 11 38230 Forretningstysk ................................................................................................................................ 11 7798 Fagprøve: Kontor m/spec. Administration ........................................................................................ 11 Fagprøven...............................................................................................................................................11 Organisering af fagprøven .............................................................................................................................. 12 Bedømmelse ................................................................................................................................................... 12 Praktiske oplysninger: .............................................................................................................................13 Undervisningstid ............................................................................................................................................. 13 Sygdom / fravær ............................................................................................................................................. 13 Befordring ....................................................................................................................................................... 13 Kontaktperson ................................................................................................................................................ 13 2 Indledning I denne folder informeres om formål med uddannelsen, opdeling og indhold i skoleperioderne. Derefter følger beskrivelser af de obligatoriske og valgfrie fag. Der gives endvidere et overblik over det samlede uddannelsesforløb med tidspunkter for informationsmøder, skoleperioder og fagprøveforløbet. Specialet Administration retter sig bredt mod virksomheders administrative og merkantile arbejdsområder, uanset om virksomheden er beskæftiget med produktion, service, handel eller andet. Målet for uddannelsen Den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling, service, sagsbehandling mv. og lærer at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre sine opgaver rationelt og effektivt. Den uddannede har lært at varetage sine opgaver ud fra en forståelse af og indsigt i tilrettelæggelse og gennemførelse af administrative og merkantile arbejdsopgaver og rutiner i virksomheden. Eleven lærer under uddannelsen at udføre arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Virksomheden Fleksibiliteten er stor i specialet Administration. Elev og virksomhed skal selv sammensætte en praktikplan ved at udvælge netop de arbejdsopgaver, som passer bedst til virksomheden og eleven. Arbejdsopgaverne vælges fra en liste, som fremgår af det faglige udvalgs godkendelsesskema/vejledende praktikplan, der samtidigt beskriver de opgaver, som alle elever skal oplæres i, og hvor mange opgaver eleven som minimum skal oplæres i. Praktikplanen kan omfatte arbejdsopgaver inden for områder som • Administrativ sagsbehandling • Kundekontakt • Projektarbejde • Reklame og markedsføring • Salg og indkøb • Kommunikations- og informationsopgaver • Økonomifunktioner Niveauet i oplæringen Man kan også sammensætte arbejdsopgaverne på forskelligt indlæringsniveau, så eleven på nogle områder skal arbejde meget selvstændigt med sine opgaver, mens eleven på andre arbejdsområder ikke skal helt så meget i dybden med opgaverne. Des flere opgaver eleven oplæres i på højt niveau, des færre opgaver behøver eleven at blive oplært i og omvendt. Skolen I alt er der 7 – 11 ugers skoleophold incl. den afsluttende fagprøve. Undervisningen på skolen omfatter blandt andet 3 ugers specialefag, der sætter fokus på kernekompetencer som god skriftlig kommunikation, forretningsforståelse, kvalitetssikring af egne arbejdsopgaver mv. Udfordringer til alle! 3 Skolerne kan tilbyde, at undervisningen forgår på et højere niveau end det obligatoriske niveau. Dermed er der mulighed for at udfordre de bogligt stærke elever, som får et mere intenst og fagligt udfordrende forløb på ”Ekspertniveau”. På Ekspertniveau vil eleverne komme mere i dybden med teorierne og arbejde med opgaver/cases, som stiller større krav til eleverne. Eleverne lærer at forholde sig mere selvstændigt til arbejdsopgaverne og lærer at vurdere deres egen indsats, og hvad der kan gøres bedre. Sammensæt selv resten af fagrækken Udover de 3 ugers undervisning skal virksomhed og elev selv sammensætte de følgende 3 – 7 uger med fag fra et katalog, der indeholder emner som • Kommunikation • Arbejdstilrettelæggelse • Sprog • Regnskab og økonomi • IT-værktøjer, og • Sagsbehandling Prøvetiden I de indledende 3 måneder af praktikuddannelsen skal eleven have en grundig introduktion til virksomheden, dens forskellige arbejdsområder og til virksomhedens daglige drift. Målet med introduktionen er, at eleven i perioden får kendskab til og kan afprøve forskellige arbejdsområder, således at elev og virksomhed får baggrund for inden prøvetidens udløb at bedømme, om uddannelsesforholdet skal fortsætte. Endvidere skal eleven opnå kendskab til virksomhedens idegrundlag og målsætning samt til ledelsesforhold, organisationsopbygning og personale- og uddannelsespolitik. Eleven skal desuden opnå kendskab til produkter, leverandører og kundekreds samt til virksomhedens anvendelse af informatiksystemer og til hensigtsmæssigt arbejdsmiljø, herunder kendskab til gældende relevante arbejdsmiljøbestemmelser. Opbygning i skoleperioder Efter afsluttet grunduddannelse er uddannelsestiden 2 år, hvor eleven veksler mellem praktik- og skoleophold. Administrationsspecialet indeholder 4 skoleperioder, også kaldet 1. til 4. skoleperiode. Skoleperiodernes varighed fremgår af skemaet: Skoleperiode 1. 2. 3. 4. Varighed 2 uger 1 uge 3-7 uger 1 uge 1.skoleperiode er første gang kontoreleverne indkaldes til skoleophold. Her undervises 2 uger i to bundne specialefag. På 2. skoleperiode ligger den sidste uge af de bundne specialefag, hvor der også arbejdes med problemformulering til fagprøven. 4 De valgfrie specialefag er placeret på 3. skoleperiode. Valgfriheden betyder, at den enkelte elevs skoleophold med stor sandsynlighed vil blive spredt ud på flere ikke sammenhængende uger. Samtidig vil skoleperioden være placeret før 2. skoleperiode. Det sidste skoleophold, 4. skoleperiode er afsat til udarbejdelse af fagprøvens skriftlige del. Undervisningen Det faglige niveau De arbejdsområder, eleven skal arbejde med i undervisningen og i virksomheden er opdelt i tre trin, hvor hvert trin stiller større krav til elevens selvstændighed og faglige niveau: 1. Eleven skal opnå kendskab til forskellige opgaver og disses sammen-hæng med andre opgaver. 2. Eleven skal under vejledning fra andre eller i samarbejde med andre kunne medvirke ved løsning af forskellige opgaver. 3. Eleven skal selvstændigt beherske forskellige opgaver og formidle viden. Kravet om, at eleven opnår færdigheder på forskellige niveauer inden for kontoruddannelsen, er gældende for såvel undervisningen som for virksomhedens arbejdsområder. Undervisningen tilrettelægges Eleven undervises i personlig udvikling i henhold til målene for kompetenceområdet personlige kvalifikationer, således at eleven både selvstændigt og i gruppesammenhænge møder personligt udviklende problemstillinger. Alle fagområder og temaer varieres, så de anvendte metoder står i forhold til de enkelte fags mål og indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen og læring. I videst muligt omfang skal undervisningen afspejle de arbejdsfunktioner og den teknologianvendelse, der er karakteristisk for uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at eleven forholder sig til dette og forstår at han / hun har fået overdraget et meget større ansvar for egen læring. Undervisningen er planlagt på en helhedsorienteret måde; den omfatter både praktisk og teoretisk undervisning, som skal give eleven både generelle og specielle kvalifikationer. Undervisningen i specialefagene skal overordnet sikre, at eleven kender branchens karakteristika og samtidig give eleven forudsætninger for at varetage funktioner, som kontoruddannelsen med specialet administration sigter mod. Undervisningen skal desuden sætte eleven i stand til at tilegne sig viden og fornødne kompetencer til fremtidig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig skal den tilrettelægges således, at elevens personlige udvikling styrkes. Evaluering Der foretages løbende evaluering af undervisning og materialer. Evalueringen foregår både skriftligt via evalueringsskemaer, samt mundtligt på holdet. Evalueringerne bearbejdes af underviserne så eventuelle justeringer og forbedringer kan foretages løbende. 5 Mål for praktikuddannelsen I løbet af praktikperioden skal eleven oplæres i og arbejde med funktionerne formidling og service, økonomi, administration og informationsteknologi samt udføre selvstændigt arbejde jf. målene for de enkelte specialer i bilag 4. Målet for elevens arbejde med formidling og service i virksomheden er, at den uddannede opnår forståelse af sine arbejdsfunktioner som en servicefunktion og opnår færdighed i udførelsen af sine formidlings- og serviceopgaver i virksomheden. Den uddannede har opnået kendskab til: - virksomhedens ydelser, markedsføring og vilkår for afsætning af sine ydelser. - virksomhedens kvalitets- og servicepolitik samt forståelse for sammenhængen med virksomhedens drift og udvikling. - har opnået kendskab til virksomhedens værktøjer til kommunikations- og serviceopgaver og kan udpege og anvende relevante værktøjer til løsning af sine kommunikations- og serviceopgaver og behersker en standardiseret anvendelse af disse. Kan udføre sine tildelte service- og formidlingsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens eventuelle servicekoncept og fastlagte rutiner for kvalitetssikring. Behersker - mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver over for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og internt i virksomheden og kan udføre sine kommunikationsopgaver på dansk såvel som på fremmedsprog, i det omfang fremmedsprog benyttes i virksomheden ved disse opgaver. - udarbejdelse af notater i forbindelse med telefonisk eller personlig kontakt med kunder, leverandører, samarbejdspartnere eller ved intern kontakt i virksomheden til egen eller andre medarbejderes brug i den videre behandling af opgaven. Målet for elevens arbejde med administrative opgaver i virksomheden er, at den uddannede bliver i stand til at identificere og udføre funktioner inden for virksomhedens administrative og merkantile arbejdsområder. Den uddannede har opnået kendskab til: - - de enkelte funktioner i virksomheden og forståelse af sammenhængen mellem disse samt medarbejdernes kompetence- og ansvarsfordeling i virksomhedens administration. virksomhedens regnskabs- og økonomistyring og forståelse for sammenhængen med virksomhedens drift og udvikling. virksomhedens procedurer for registrering, arkivering og behandling af regnskabsoplysninger. arbejdsmæssige forhold og bestemmelser i relation til IT-værktøjer. Kan medvirke ved og beherske funktioner i forbindelse med f.eks.: - administrative opgaver/sagsbehandling - planlægning og gennemførelse af større opgaver, møder, konferencer mv. - administrative opgaver i forbindelse med reklame og markedsførings-aktiviteter - administrative funktioner i forbindelse med projektstyring - informationsregistrering og -behandling 6 - sekretariatsfunktioner for direktion, ledelse mv. registrerings- og arkiveringsfunktioner regnskabsmæssige opgaver funktioner i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab budgetlægning og –opfølgning lønningsbogholderi IT-værktøjer til løsning af administrative opgaver vejledning og support i anvendelse af IT-værktøjer driftsopgaver i forbindelse med IT-værktøjer Behersker: - Planlægning af egne arbejdsopgaver i det omfang arbejdsfunktionerne er godkendt som oplæringsområder i forbindelse med virksomhedens godkendelse som praktiksted. Skoleperioderne Som nævnt i indledningen indeholder skoleperioderne bundne specialefag og valgfrie specialefag. I omstående oversigt fremgår den tidsmæssige placering af de enkelte fag. De efterfølgende sider indeholder fagbeskrivelser for de enkelte fag. Bundne specialefag Den administrative medarbejder Vejledende uddannelsestid 3 uger Mål - - - - - - Eleven tager ansvar for egen rolle i virksomheden og udfører sine arbejdsopgaver under forståelse af kvalitet, professional kommunikation og kritisk informationsbehandling. Eleven forholder sig samtidigt til den administrative funktion i forhold til virksomheders forskellige funktioner som f.eks. salg, indkøb, HR, mv. Virksomhedsforståelse og økonomi Eleven har kendskab til virksomheders struktur og opbygning, herunder f.eks. vision og mission, mål, strategi, ide og organisationsteori, og eleven kan medvirke ved tilrettelæggelsen af administrative arbejdsopgave på baggrund af en given vision, strategi, arbejdsmarkedsmæssige vilkår mv. Eleven har kendskab til forretningsgange i virksomheder og kan bidrage til, hvordan man kan optimere virksomheders forretningsgange, herunder f.eks. ved kendskab til værdikæder og anvendelse af lean, og eleven behersker værktøjer og metoder til at optimere egne arbejdsopgaver inden for administrative funktioner Eleven har kendskab til væsentlige økonomiske begreber i forhold til administrative funktioner, - og eleven kan medvirke ved beregningen af, hvilke ressourcer der indgår i udførelsen af en administrativ arbejdsopgave, herunder ved anvendelse af f.eks. cost benefit og balanced scorekort Virksomhedskultur og kommunikation Elevens har forståelse af egen rolle som en intern servicefunktion, og eleven kan tilpasse adfærd og løsning af arbejdsopgaver i forhold til virksomhedens kultur og lederstil, menneskesyn, medarbejdermatch, netværksdannelse mv. Eleven har kendskab til medarbejdermotivation, herunder f.eks. medarbejderudvikling og medarbejder trivsel 7 - - - - - Eleven har forståelse af betydningen af egen skriftlig og mundtlig kommunikation i forhold til virksomhedens sprogbrug og evt. sprogpolitik, og eleven behersker et sprog, der er nuanceret i forhold til modtager og situation Eleven har forståelse af betydningen af konflikthåndtering både intern og ekstern, og eleven kan anvende grundprincipper for konflikthåndtering, herunder f.eks. assertion, i forhold til kunder og kolleger Kvalitet i virksomheden Eleven har med udgangspunkt i egne arbejdsopgaver forståelse af kvalitet i virksomheden, og eleven behersker metoder og værktøjer til kvalitetssikring og kvalitetsstyring af administrative arbejdsopgaver Eleven kan prioritere egne arbejdsopgaver og koordinere arbejdsopgaver i forhold til virksomhedens øvrige funktioner, herunder f.eks. i forbindelse med projektarbejde og mødeplanlægning Eleven kan anvende kritisk informationsindsamling og -behandling, og eleven kan indsamle data og behandle dem kritisk i forhold til f.eks. spørgeskema og interview De valgfrie specialefag: Der kan vælges frit blandt en lang række fag og afgørelsen træffes af den enkelte elev og deres uddannelsesansvarlige. De valgfrie specialefag ligger i 3. skoleperiode. Der skal vælges fag, der tilsammen har en varighed på mindst 3 uger og højst 7 uger. Fagbeskrivelser, valgfrie specialefag som udbydes på Silkeborg Handelsskole 8 Beskrivelse af valgfag ved Handelsskolen, Silkeborg Business College 35034 Grafisk præsentation 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kende de opstillingsmæssige tommelfingerregler. - Eleven skal kende det gyldne snit. - Eleven skal kunne disponere informationsmængden i forhold til den til rådighed værende plads og den signalværdi og det budskab der ønskes udtrykt. - Eleven skal kunne fremstille salgsbreve, OH-plancher, visitkort, brevpapir og andet, hvor den grafiske præsentationsværdi er af væsentlig betydning for fremstillingen. - Eleven skal beherske opstilling af diagrammer (søjle, lagkage etc.), der på klar og forståelig måde præsenterer et ellers kompliceret statistik- eller talmateriale. - Eleven skal beherske anvendelsen af grafik i forbindelse med løsning af administrative informationsopgaver. 35036 International handel (import og eksport) 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kende de gængse forhold i forbindelse med handelspolitik, herunder frihandel og told- og samhandelsunioner samt handelsrestriktioner. - Eleven skal kende de almindelige former for told- og afgifter. - Eleven skal kende Danmarks største samhandelspartnere. - Eleven skal kende de forskellige forhold i en eksport- eller importaftale, og disse konsekvenser for pris, levering, ansvar, forsikring og sikkerhed (eksportkreditter). - Eleven skal kende forholdene omkring remburs. - Eleven skal kende de forskellige typer af transport- og tolddokumenter - Eleven skal kunne skelne mellem "letter of internt" og ordre. - Eleven skal beherske de almindeligst forekommende administrative opgaver i forbindelse med international handel. 35046 Kvalitet og service 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kende servicefunktionernes sammenhæng med og indplacering i virksomhedens organisation. - Eleven skal kende betydningen af kvalitet og service for kunders og samarbejdsparters syn på virksomheden. - Eleven skal kende nødvendigheden af en velfungerende kommunikation for at opnå et effektivt samarbejde mellem virksomhedens enheder. - Eleven skal kende begreberne ekstern og intern kvalitet. - Eleven skal kunne yde en god service i udførelsen af de administrative funktioner. - Eleven skal kunne anvende begreberne kvalitet og service i udførelsen af konkrete arbejdsfunktioner, f.eks. telefonbetjening og receptionsfunktioner. - Eleven skal beherske at formulere sig præcist og nuanceret i forhold til omverdenen i forbindelse med bl.a. telefonbetjening, korrespondance og anden ekstern kommunikation. 9 35058 Præsentationsteknik og personlig fremtræden 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kunne præsentere og instruere på baggrund af et selvvalgt emne. - Eleven skal kunne vurdere egne præstationer og eventuelt forbedre disse for at kunne gennemføre præsentation og instruktion. - Eleven skal kunne vurdere og vælge den form der passer til målgruppen i en given situation. - Eleven skal beherske forskellige former for værktøj til brug for udarbejdelse af oplæg til præsentation og instruktion fx mind map systemet, lektionsplan, manual osv.. - Eleven skal beherske forskellige gennemførelsesteknikker og visualiseringsværktøjer, fx overhead, tavle, flip-over og skriftlige oplæg. 35066 Salg og markedsføring 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kende til behandling af fejlleverancer. - Eleven skal kende markedsføringsloven. - Eleven skal kunne medvirke i planlægningen af det administrative arbejde i en salgsfunktion. - Eleven skal kunne forberede og deltage i telemarketing. - Eleven skal kunne medvirke ved udarbejdelse af tilbud på grundlag af en forespørgsel med angivelse af relevante oplysninger om kvalitet, mængde, service, seneste leveringstidspunkt og betalingsbetingelser. - Eleven skal kunne medvirke ved en vurdering af en fejlleverances betydning. - Eleven skal kunne medvirke ved behandlingen og gennemførelsen af ukomplicerede reklamationssager. - Eleven skal kunne medvirke ved vurderingen af afsætningsmuligheder på grundlag af kundegrupper og konkurrenceforhold. - Eleven skal kunne øge markedsoplysninger om efterspørgsel og konkurrence. - Eleven skal beherske enkle administrative rutiner, herunder modtagelse af ordrer, udarbejdelse af ordrebekræftelse, samt registrering af solgte varer i kartotek/database. - Eleven skal beherske beregning af salgspriser undergivne forudsætninger, herunder rabatter og almindeligt forekommende leverings- og betalingsbetingelser. 35073 Skriftlig kommunikation 1,0 uger Beskrivelse - Eleven skal kende en kommunikationsmodel omhandlende, hvem der kommunikere (afsender), hvad der kommunikeres (budskab), og hvem der kommunikeres til (modtager). - Eleven skal kende det vigtige i en præcis og forståelig skriftlig fremstilling og afsenderens ansvar for dette. - Eleven skal kunne vurdere hvilke former for skriftsprog, der hæmmer eller fremmer en kommunikation. - Eleven skal beherske forskellige dispositionsprincipper og selvstændigt kunne udarbejde en grafisk opstilling af breve, blanketter, rapporter og anden korrespondance. 10 6436 Udvidet skriftlig kommunikation 1,0 uger Beskrivelse - Eleven kender til udvidede kommunikationsmodeller og kan forholde dem til en virksomheds behov for at kommunikere såvel i forhold til omverdenen som internt - Eleven behersker korrekt brug af forskellige former for skriftsprog, der fremmer kommunikation - Eleven kan vurdere og justere egne tekster i forhold til givne sprogpolitikker og kan udarbejde sprogpolitikker på baggrund af en given virksomhed - Eleven kan formulere sig med hensyn til medie og målgruppe og kan vurdere og justere egne tekster 38230 Forretningstysk 1,0 uger Beskrivelse - Eleven kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på tysk i et varieret sprog i kommunikative sammenhænge af primært erhvervsmæssig karakter og sekundært af samfundsmæssig og almen karakter. - Eleven kan anvende IT i kommunikation, informationssøgning og tekstskrivning. - Eleven kan anvende telefonen til at yde intern og ekstern service. Øvrige valgfrie specialefag, der kan vælges med specialet administration. Med mindre andet er skrevet, er varigheden for fagene 1 uge. Ønskes yderligere fag er Handelsskolen Silkeborg behjælpelig med at finde udbydende skoler. 7798 Fagprøve: Kontor m/spec. Administration 0,0 uger Beskrivelse 1 Fagprøve: Fagprøven Formål Den afsluttende fagprøve har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for fagområdet administration. Fagprøven skal vise om eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave. Sigtet med fagprøven er, at eleven skal kunne formulere en ide, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet. Ved ideudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde. Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. 11 Organisering af fagprøven Fagprøven skal ligge indenfor det sidste ½ år af elevtiden og gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven udarbejder sin problemformulering i samarbejde med en lærer. Elevens praktikvirksomhed eller hvis projektet gennemføres som et gruppearbejde, elevernes praktikvirksomheder, inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde. I den efterfølgende praktikperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning i virksomheden eller på anden måde inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden i forbindelse med fagprøveprojektet. I den sidste skoleperiode i elevens uddannelse færdiggøres projektet omhandlende både praksisrelaterede og teoretiske overvejelser og resultater. I den sidste skoleperiode skal skolens lokaler og øvrige undervisningsudstyr stilles til rådighed for eleven. I den sidste skoleperiode har eleven krav på den vejledning som følger af de normale regler for undervisningens gennemførelse, og som på grundlag af bekendtgørelsen nærmere er beskrevet i skolens lokale undervisningsplan. Efter valg af emne udarbejder eleven en problemformulering med støtte og hjælp fra vejlederen. Ved godkendelse af den endelige problemformulering forpligter praktikstedet sig til at give eleven den nødvendige støtte og bistand til gennemførelse af fagprøveopgaven. I den efterfølgende praktikperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning i virksomheden eller på anden måde at inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden til brug for opgaven. Der er afsat 1 arbejdsuge til udarbejdelse af fagprøveopgaven. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer, alle vedlagt kopi af den godkendte og underskrevne problemformulering. Skolen fastlægger tidspunkt for aflevering af opgaven samt eksamenstids-punkt. Bedømmelse Bedømmelsen består af en helhedsvurdering af elevens generelle og faglige kvalifikationer på grundlag af den udarbejdede opgave og den samtale, der gennemføres med eleven til den mundtlige eksamination. Uddannelsen afsluttes med en fagprøveeksamen, som minimum skal bestås med karakteren 02. 12 Praktiske oplysninger: Undervisningstid Der undervises på skoleperioderne i 37 lektioner pr. uge i flg. tidsrum: Mandag – torsdag: kl. 8.00 – 14.30 Fredag: kl. 8.00 – 12.50 Sygdom / fravær Der er mødepligt til alle lektioner og skolen har pligt til at føre protokol. Ved sygdom meddeles det skolens administration inden kl. 8.00, og eleven skal samtidig kontakte praktikvirksomheden inden kl. 9.00 om sygefraværet, da det er virksomheden, der betaler elevens løn. Befordring Der kan ydes befordringstilskud til elever, når den daglige transportlængde overstiger 20 km. Det er arbejdsgiveren, der skal udbetale tilskuddet til eleven. Husk derfor at påføre den udbetalte befordringsgodtgørelse på refusions-blanketten til AER. Kontaktperson Administration Tove D. Andersen Kt. Fuldmægtig e-mail: [email protected] Telefon 8722 2021 Ruth Konnerup-Møller uddannelsesleder e-mail: [email protected] Mobil 21601477 Uddannelsesleder 13
© Copyright 2024