Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator
Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen til Eventkoordinator. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Som følge af eud-reformen indebærer denne revision pr. 1. august 2015 følgende ændringer: Uddannelsen til Eventkoordinator omfatter et valgfri eux-forløb. Eleven kan forud for hovedforløbet gennemføre eux’ens 1. del, og starter dermed hovedforløbet på baggrund af en gymnasial eksamen. Uddannelsens trin 1 Eventassistent er nedlagt. Det standardiserede voksenforløb, euv, har den samme varighed som eud-forløb. En række bundne specialefag er justeret og niveauet tilpasset de nye overgangskrav. Samtidig er en række specialefag justeret for at tilpasse niveauet og indholdet: 3. Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen er rettet mod oplevelsesområdet, som i disse år er i kraftig vækst, og hvor udviklingen og gennemførelsen af oplevelser og events går i mange forskellige retninger. Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan deltage i kreativ ideudvikling og planlægning samt gennemførelse af oplevelser/events. Eventkoordinatoren har en planlæggende og koordinerende funktion. Koordinatoren har sine væsentligste funktioner i planlægningsfasen og deltager som udgangspunkt ikke i den praktiske gennemførelse udover som koordinerende funktion/tovholder. 4. Uddannelsens struktur Udvalget har fastlagt følgende struktur for uddannelsen, hvor ungespor og voksenspor er ens. Ungespor Eventkoordinator Specialefag Fagprøve Bundne Valgfrie 8 2 1 Voksenspor I alt 11 Specialefag Fagprøve Bundne Valgfrie 8 2 1 I alt 11 Skoleperiodernes placering, længde og indhold Skolen fastlægger antallet af skoleperioder (minimim 2 skoleperioder) og specialefagenes fordeling på skoleperioderne. 1 Det faglige udvalg anbefaler, at skolen tilrettelægger undervisningen under hensyn til virksomhedernes og elevernes behov. Skoleperioderne placeres tidsmæssigt og indholdsmæssigt, så de gennem en vekselvirkning med oplæringen i virksomheden bidrager til den løbende udvikling af elevens kompetencer. Dette betyder også, at specialefagsundervisningen så vidt muligt placeres hen over hele uddannelsesforløbet og i en sådan frekvens, at eleven har tid til at afprøve al teorien i praksis, inden arbejdet med fagprøveprojektet påbegyndes i det sidste halve år af uddannelsen. Skolen skal i tilrettelæggelsen give mulighed for, at valgfri specialefag og erhvervsrettet påbygning kan indgå i en vekselvirkning med de øvrige forløb, hvor emnet og indholdet i det valgfrie fag tilsiger dette. Det kan f.eks. være valgfrie fag af mere ”værktøjspræget” karakter – f.eks. branche- og produktkendskab, IT, skriftlig- og mundtlig fremstilling mv. som har til formål at støtte og udbygge elevens kompetence, før eleven fortsætter med det obligatoriske forløb, eller fordi der er behov for faget i forhold til elevens læring i praktikken. De bundne specialefag skal påbegyndes så tidligt som muligt i forløbet, så mindst to uger er gennemført inden for de første seks måneder af hovedforløbets første år. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål det pågældende fag/praktikmål understøtter. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Der er ikke for Eventkoordinator fastlagt et særligt afkortet standardiseret hovedforløb for voksne elever. Derfor er der samme fagrække for unge og voksne og fagrækken fremgår af skema 1 nedenfor. Praktikmålene fremgår af skema, skema 5, som er fælles for alle elever, hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under ”udskriv” i uddannelsesordningen. 7. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Skolen Den enkelte elev skal opleve, at der er progression i forhold til skolebaggrund. Den teoretiske undervisning må ikke være en gentagelse i forhold til grundforløb eller andre adgangsveje til hovedforløbet. Hvor emner, som eleverne har beskæftiget sig med på grundforløbene, tages op igen i hovedforløbene, er det væsentligt, at eleverne oplever en progression. Elevernes umiddelbare genkendelse af ”emnet” fra tidligere skal derfor erstattes med en oplevelse af ”at lære mere”. Undervisningsforløb kan tilrettelægges med: - Stigende sværhedsgrad, fx i sprogfærdighed. - Stigende kompleksitet, fx at færdigheder eller begreber skal anvendes i situationer af stigende kompleksitet eller at færdigheder skal anvendes i nye situationer. - Stigende krav om at kunne sætte i sammenhæng eller se forskelle. - Stigende krav om selvstændighed i opgaveløsningen. 2 Praktikken Det faglige udvalg har til brug for uddannelsesplanlægning udarbejdet vejledende praktikplaner. Planerne kan hentes på udvalgets hjemmeside (www.uddannelsesnaevnet.dk), og praktikmålene fremgår desuden af Elevplan. Udvalgets fastlæggelse af praktikmål og tilhørende oplæringsfunktioner tager udgangspunkt i taksonomien Kende, Kunne og Beherske. - - Kende: Eleven kender og kan gøre rede for virksomhedens praksis. Eleven skal informeres om virksomhedens praksis på området og have en overordnet forståelse af områdets betydning og sammenhæng med andre områder. Kunne: Eleven kan under vejledning eller i samarbejde med andre løse arbejdsopgaverne inden for området evt. på en sådan måde, at eleven udfører dele af en arbejdsopgave selvstændigt. Beherske: Eleven kan ved afslutningen af uddannelsen udføre opgaverne inden for området selvstændigt fra start til slut. Eleven kan formidle sin viden og erfaring, dvs. forklare andre om opgaveløsningen. Udvalgets fastlæggelse af taksonomi for praktikmålene skal sikre overensstemmelse med taksonomien for fagene, således at indlæring på niveauer Kende, Kunne, Beherske følger indlæring på niveauerne Begynder, Rutineret, Avanceret. Med henblik på at nå målene for uddannelsen skal virksomheden tilrettelægge uddannelsen sådan, at eleven får mulighed for i slutningen af praktiktiden at arbejde selvstændigt under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet gennem praktikuddannelsens forskellige funktioner. Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til samarbejde og til at løse nye problemstillinger. I løbet af praktikperioden afholdes mindst 3 evalueringssamtaler. Den første samtale afholdes umiddelbart inden prøvetidens udløb. Praktikplanen drøftes ved evaluerings-samtalerne og ajourføres løbende. Sammenhæng mellem praktikmål og fleksible oplæringsfunktioner Udvalgets praktikmål giver mulighed for, at elev og virksomhed kan sammensætte relevante oplæringsfunktioner gennem et ”pointsystem”. Elev og virksomhed vælger blandt oplæringsfunktioner inden for 3 praktikområder, og for at sikre tilstrækkelig omfang og dybde i oplæringen vurderes oplæringsfunktionerne gennem et pointsystem, hvor der samlet kræves for Eventkoordinator i alt 170 point. Hvert af de nedenstående praktikområder består af et antal valgfrie oplæringsfunktioner, og for at sikre en tilstrækkelig bredde i oplæringen skal der vælges et vist antal funktioner fra hvert område. 1. Udvikling og markedsføring af events; funktioner svarende til mindst 30 point 2. Planlægning af events; funktioner svarende til mindst 40 point 3. Gennemførelse af events; funktioner svarende til mindst 40 point. Der skal inden for de 3 ovenstående område samles henholdsvis mindst 30, 40 og 40 point og tilsammen mindst 170 point. 8. Bedømmelse og beviser mv. 3 Den afsluttende fagprøve Eleven skal ved fagprøven vise, at målene for specialet er nået. Fagprøven skal derfor afspejle det, der er særligt for specialet samt eleven evne til at - formulere en ide og fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet og evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. Ansvarsfordeling Det er den skole, hvor eleven gennemfører specialets bundne specialefag, der har ansvar for at tilrettelægge og afholde fagprøveforløbet. Projektet forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven arbejder med sin opgaveformulering i samarbejde med en underviser, og skolen efterfølgende godkender opgaveformuleringen. Den fagprøveansvarlige skole skal derfor planlægge en dialog og tidsplan, der sikrer - at eleven i samarbejde med virksomheden aftaler en opgaveformulering - at opgaveformuleringen godkendes af skolen - at eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Skolen skal sikre, at fagprøveforløbet også gennemføres med den krævede vejledning og forberedelse på næstsidste skoleophold, hvor der indgår skoleophold med valgfrie specialefag på andre skoler. Elevens praktikvirksomhed skal inddrages i problemformuleringen for at sikre - at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden - at eleven i praktikperioden op til den sidste skoleperiode har mulighed for informationssøgning i praktikvirksomheden eller på anden måde mulighed for at inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden - at følsomme oplysninger, forretningshemmeligheder mv. ikke er til hindre for at udføre opgaven i overensstemmelse med problemformuleringen Skolen skal i samspillet med elev og virksomhed løbende sikre, at eleven forfølger målet fra fagprøveformuleringen. Da en elev ikke skal “indstilles til fagprøve”, og fagprøveproduktet ikke skal “antages”, for at eleven kan komme til mundtlig eksamination, er det væsentligt, at skolen så tidligt som muligt vejleder elev og virksomhed, hvor skolen vurderer, at eleven er i risiko for at dumpe til fagprøven. Det faglige udvalg anbefaler derfor, at skolerne afholder “midtvejssamtaler” eller lignende tæt dialog, hvor det sikres, at eleven er på rette vej. Dialogen skal også ske med virksomheden, som skal kende sit ansvar for, at eleven sikres såvel information og støtte som tid til at gennemføre projektet i virksomheden. Det faglige udvalg vægter, at tilrettelæggelse af fagprøven sker i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Derfor skal skolen efter afholdelse af prøver orientere det lokale uddannelsesudvalg om resultatet af de gennemførte prøver med henblik på at drøfte, hvorvidt forløbet har givet anledning til at justere tilrettelæggelsen og gennemførelsen, herunder justere den lokale undervisningsplan og den heri indeholdte bedømmelsesplan. 4 Projektet Fagprøven er baseret på et projekt i praktikvirksomheden. Eleven skal her beskæftige sig med en arbejdsopgave, og hvordan den kan løses i virksomheden. Ved ideudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og samtidigt kunne fordybe sig i et problemfelt af relevans for elevens speciale. Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. En fagprøve kan ikke alene beskæftige sig med et teoretisk emne eller alene være en beskrivelse, men skal relateres til praktikvirksomheden og en arbejdsopgave og skal vise, at eleven kan vurdere, analysere, reflektere, bedømme eller på anden måde forholde sig selvstændigt til en arbejdsopgave, og hvordan den kan løses i virksomheden. Elevens arbejde med dokumentation og forberedelse Når opgaven er udført i praktikken, skal elever under den sidste skoleperiode udarbejde dokumentation som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie. Eleven skal aflevere dokumentationen inden for en frist fastsat af skolen og i en form fastlagt og aftalt med skolen. Under den sidste skoleperiode skal en skoles lokaler og øvrige undervisningsudstyr så vidt muligt være til rådighed for eleven inden for normal undervisningstid. Eleven har under skoleperioden krav på den vejledning, som følger af de normale regler for undervisningens gennemførelse. Eleven forbereder desuden under den sidste skoleperiode fremlæggelse af projektet til den mundtlige prøve. Bedømmelse og bedømmelseskriterier Bedømmelsen ved den mundtlige prøve er en helhedsvurdering af elevens mundtlige fremlæggelse af sin dokumentation af projektet og elevens præstation under den mundtlige eksamination, hvor eksaminationsgrundlaget består af elevens dokumentation af projektet/fagprøverapporten. I bedømmelseskriterierne, som fastlægges af skolen i den lokale bedømmelsesplan, indgår - slutmål for specialet, - elevens evne til at inddrage både teoretiske og praktiske forhold, - elevens evne til at samarbejde med/informere andre i processen samt - elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål for opgaven. 5 SKEMA 1 Fagrækken er ens for unge og voksne elever. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Event og idéudvikling 1, 2, 3, 5, 7, 11 Regler, sikkerhed og kvalitet 1, 2, 5, 11, 12, 15 Projektstyring og eventøko1, 2, 4, 9, 10, 11, 12, 14, nomi 15 Eventjura og evendrejebog 1, 2, 10, 13, 15 Valgfri uddannelsesspecifikke fag Kontrakt og aftaler 10 Markedsanalyse 8 Salg og markedsføring 3, 8 Skriftlig kommunikation 4, 6 Storytelling 6, 8 Effektiv anvendelse af IT i 9, 10 administrative funktion Udarbejdelse af projektrap15 porter Antal skoleuger i alt Præstationsstandard Vejledende tid Specialet Eventkoordinator Der indsættes én række pr. fag Antal uger Avanceret Avanceret Avanceret 2,0 uger 2,0 uger 2,0 uger 8 uger i alt X X X Avanceret 2,0 uger X Avanceret Avanceret Avanceret 1,0 uge 1,0 uge 1,0 uge Avanceret Avanceret Avanceret 1,0 uge 1,0 uge 1,0 uge 2 uger i alt X X X X AMU X 2,0 dage 10 uger i alt Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål A. Introduktion B. Udvikling og markedsføring af events C. Planlægning af events D. Gennemførelse af events Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Specialet Eventkoordinator Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. 5, 8 2, 3, 4, 6, 7, 8 X X 9, 11, 12, 13 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 X X 6
© Copyright 2024