Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø …at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt optaget af? Hvad vil I gerne have ud af vores workshop? Psykisk arbejdsmiljø på Social- og sundhedsområdet Regeringens mål i 2020: Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, reduceres med 20% Arbejdstilsynets indsatser – psykisk arbejdsmiljø • 2013 Plejehjem og hjemmehjælp • 2014 Hospitaler (målrettet sygeplejersker og psykiatri) + Døgninstitutioner • 2015 Daginstitutioner (målrettet sociale foranstaltninger for unge og voksne) + socialrådgivere Der er afsat 15 mio. kr. årligt til indsatser i perioden 2013-15 (16) Indsatser Statistiske analyser viser, at ca. 1/5 af langvarigt sygefravær hænger sammen med det psykiske arbejdsmiljø Indsatsbesøg har fokus på det psykiske arbejdsmiljø • • • Aftalte besøg Gruppesamtaler Ingen rundgang Der henvises til AT’s kvalitetsprocedure Detailtilsyn, D4. Aftale, der begrænser AT’s tilsyn og At-intern instruks 38/2003 Erhvervssygdomme: Anmeldte tilfælde af psykiske sygdomme, pr. 10.000 beskæftigede (2012) 21 Politi, beredskab og fængsler 29 17 Kontor 23 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 23 33 Hospitaler 19 35 Undervisning 17 31 Daginstitutioner 17 "gennemsnit" 15 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 14 36 Universiteter og forskning 12 25 Hotel og camping 5 11 23 Vand, kloak og affald 10 30 Transport af passagerer 10 29 Transport af gods 24 Frisører og anden personlig pleje 10 10 Medarbejdere i fokus ved indsatsbesøg AT’s fokus: Frontmedarbejdere med tæt kontakt til borgere/patienter/brugere Frontmedarbejdere med risiko for belastninger: • • • høje følelsesmæssige krav vold/trusler øvrige risikofaktorer Når AT fører tilsyn Det overordnede formål er et sikkert og sundt arbejdsmiljø Udover indsatsbesøg kommer vi på risikobaserede tilsyn, kontrolbesøg, stikprøver eller på baggrund af klager, arbejdsbetingede sygdomme/lidelser, ulykker mv. •Dialog på tilsyn - elementer •Udgangspunkt i virksomheden •Rustet til handling •Forståelse for påbud •Forventningsafstemning •Styrker og problemer •Gennemsigtighed Hvad kan Arbejdstilsynet reagere på? • • • • • • Stor arbejdsmængde Høje følelsesmæssige krav Mobning og sexchikane Vold og trusler, herunder alenearbejde Manglende psykisk førstehjælp Manglende instruktion og oplæring • • • • • • Kvalitetskrav Løn- og pensionsforhold Jobusikkerhed Ligeværdige samarbejdskonflikter Frustrations- og irritationsmomenter Uhensigtsmæssige arbejdsgange Risikofaktorer Mobning/chikane Høje følelsesmæssige krav Stor arbejdsmængde og tidspres Psykisk førstehjælp Vold, trusler og traumatiske hændelser Skiftende arbejdstider og natarbejde Arbejdstilsynets fokus Arbejdsmæssige konsekvenser Risikofaktorer • Stor personaleudskiftning? • Meget overarbejde? • Højt sygefravær? • Konflikter/mobning? • Lav kvalitet/klager? • Stor arbejdsmængde og tidspres • Arbejde m. borgere (høje følelsesmæssige krav) • Vold, trusler og traumatiske hændelser • Mobning og seksuel chikane • Skiftarbejde Forebyggelse • Støtte og opbakning • Indflydelse • Instruktion og oplæring • Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skiftarbejde Vurdering af sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko Forekomst af Risikofaktorer Forebyggelse Arbejdsmæssige konsekvenser På baggrund af data indsamlet ved brug af fx: • Samtaler ud fra spørgeguides • Oplysninger fra APV, trivselsmåling, sygefraværsstatistik, personaleomsætning mv. • Observationer Påbud - Stor arbejdsmængde og tidspres 1) Der er høje kvantitative krav i arbejdet med konkret betydning for den enkeltes arbejde • Arbejdsmængden er stor, fx mange opgaver og korte deadlines. • Data om arbejdsmæssige konsekvenser, der handler om tid. Fx højt arbejdstempo gennem hele dagen, meget overarbejde, ikke mulighed for at holde pauser og hyppig inddragelse af ferier og fridage mv. (Har kravene i arbejdet en særlig karakter, som øger den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko (fx stort ansvar for andre mennesker), stilles der højere krav til virksomhedens forebyggelse) 2) Der er arbejdsmæssige konsekvenser, som ikke handler om tid • Fx opgaver, der skal udføres, der ikke bliver udført, frister eller lovgivningsmæssige krav, der ikke kan overholdes, mange klager fra borgere pga. arbejdspres mv. • NB! Der kan være tale om en hypotetisk situation, hvor arbejdsmæssige konsekvenser først opstår, hvis tempoet sættes ned eller arbejdstiden begrænses. Påbud - Stor arbejdsmængde og tidspres 3) Kravene i arbejdet er inden for Arbejdstilsynets reaktionsområde - situation A, B, C Hvis der er tale enten situation A, B eller C, enten nu eller som en fremtidig hypotetisk situation, hvor tempoet sættes ned eller arbejdstiden begrænses: A. Der er opgaver, som ikke bliver løst/ikke bliver løst til tiden, og det har alvorlige og uacceptable arbejdsmæssige konsekvenser. B. Kvaliteten i arbejdet går under et niveau, som ledelsen har meldt ud. C. Kvaliteten i arbejdet går under et niveau, som de ansatte finder passende. Ledelsen har ikke meldt et niveau ud, og der er dermed uklare krav i arbejdet. 4) Situationen har stået på over en længere periode • Den sundhedsmæssige risiko afhænger af den tidsmæssige udstrækning af belastningen. Dette vurderes ud fra, hvor længe situationen med stor arbejdsmængde og tidspres har stået på/står på ad gangen, vurderet i forhold til, hvor belastende kravene i arbejdet er. Forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres • • • • • • • • • Passende balance mellem krav og ressourcer Ledelsen tilgængelig til at bistå med bl.a.: – Hensigtsmæssig fordeling af opgaver i forhold til arbejdsopgavernes tyngde, sværhedsgrad mv. – Hjælp og støtte i forbindelse med udførelsen af arbejdet – Tydelighed om krav i arbejdet – Klar prioritering af opgaver – Anerkendelse for udført arbejde Klar udmelding om kvalitetsniveau Faglig sparring fra ledelse og medarbejdere Medarbejderindflydelse på bl.a. mængden af opgaver, pauser Afholdelse af jævnlige møder Instruktion, oplæring og uddannelse Information til borgere om serviceniveau Hjælp til håndtering af IT-problemer Høje følelsesmæssige krav Særligt følelsesmæssigt belastende arbejdssituationer kan fx være…: 1. Når borgere/brugere/patienter er aggressive, klagende, truende, devaluerende, kværulerende eller usamarbejdsvillige 2. Når patienter/borgere er meget syge/dårlige (særligt når der er tale om børn/unge, eller når borgeren/patienten er sammenlignelig med én selv eller egen situation) 1) Der er belastende forhold ved kontakten i forhold til: • hvilken gruppe af mennesker medarbejderne har kontakt med • hvilke handlinger fra disse mennesker, som medarbejderne skal håndtere • hvilke opgaver medarbejderne skal udføre ift. til disse mennesker • den tidsmæssige udstrækning og hyppighed 2) Forebyggelsen er utilstrækkelig i forhold til: • hjælp og støtte fra kolleger og ledelse (før, under og efter følelsesmæssigt belastende kontakt) • indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse • instruktion, oplæring og uddannelse 3) Forebyggelsen er præget af: • mangelfuld dialog om kontakten til borgere/brugere/patienter • utilstrækkelig systematik/effektivitet i forberedelsen og bearbejdningen af kontakten • utilstrækkelig tid og rum til kontakt med borgere og brug af effektive metoder Eventuelt arbejdsmæssige konsekvenser Mismatch: kontakten ↔ forebyggelsen Påbud - Høje følelsesmæssige krav Forebyggelse ift. høje følelsesmæssige krav • Mulighed for sparring, supervision el. lign hos intern, ekstern, leder, kolleger • Indflydelse på fx arbejdsmetoder, fordeling af opgaver, pauser i arbejdet hvis det bliver for følelsesmæssigt belastende, og kan man fx være to ansatte til de svære arbejdsopgaver • Feedback og anerkendelse fra kolleger og ledelse • Klare og realistiske succeskriterier • Fælles vision, målsætning (fx fælles pædagogisk tilgang) • Klar udmelding til omverdenen om serviceniveau • Jævnlige møder, teamorganisering • Information og dialog • Oplæring og instruktion og uddannelse Sparring, supervision og lign. Hvorfor er det forebyggende at få sparring, supervision og lign. på kontakten/relationen til borgere? • Få taget følelsesmæssig intensitet ud af oplevelserne, så man bedre kan håndtere oplevelser (adskille tanker og følelser, genvinde kontrol over følelser) • Høj følelsesmæssig intensitet overvælder og gør det svært at reflektere (”hvad gjorde jeg godt/skidt i situationen?”) • Målet med supervision o. lign: At sættes i stand til at bruge følelser/håndtere andres følelser professionelt. Påbud – Vold og trusler Vold kan være fysisk og psykisk. Situation A 1) Der er konkrete eksempler på episoder med vold 2) Virksomheden kan ikke redegøre for en effektiv forebyggelse og håndtering Situation B 1) Der er ikke konkrete eksempler på episoder med vold, men arbejdet er kendetegnet ved risiko for vold 2) Virksomheden kan ikke redegøre for en effektiv forebyggelse og håndtering Det centrale for Arbejdstilsynet er at vurdere, om både ledelse og ansatte har kendskab til tiltagene, og om de vurderer, at de vil virke efter hensigten. Påbud – Vold og trusler OBS Alenearbejde ved voldsrisiko Alenearbejde medfører en særlig fare, enten fordi det øger risikoen for voldsepisoder, når der arbejdes alene, eller fordi der er risiko for at komme mere alvorligt til skade, når der arbejdes alene. Forebyggelse – før og efter ved vold og trusler • • • • • • • • Definition af vold og trusler Fælles holdning til acceptabel/uacceptabel adfærd Retningslinjer for alenearbejde Uddannelse – kommunikation, konflikthåndtering mv. Oplæring og instruktion – fælles tilgang Risikovurdering Systematisk supervision hos intern, ekstern, leder, kolleger Fysisk indretning og tekniske foranstaltninger • Registrering af hændelser • Undersøgelse og analyse Forebyggelse og håndtering af vold, trusler og traumatiske hændelser Før Forebyggelse af at vold forekommer Under Håndtering af hændelser med vold Umiddelbart efter Psykisk førstehjælp efter traumatisk hændelse Debriefing Ledelsesmæssig støtte Ledelsesmæssig støtte Ledelse og medarbejders kendskab til og vurdering af forebyggelse, håndtering og psykisk førstehjælp Psykisk førstehjælp Primær risiko Forebygget= Ingen reaktion Situation A: Særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet 2. 3. 4. Ansatte direkte involveret eller vidner til alvorlige ulykker? Arbejdet falder indenfor Bilag 1 ”liste over særligt farligt arb.”? Om arbejdet i øvrigt indebærer en kendt, høj risiko? Sandsynlighed for at der sker en traumatisk hændelse uanset forebyggelse (grundvilkår) Ja Nej Situation B: Konkret traumatisk hændelse i arbejdet Har virksomheden foranstaltninger vedr. psykisk førstehjælp? Særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet? 1. Der skrives påbud: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Ingen reaktion Er indholdet af psykisk førstehjælp defineret? Er der udpeget personer til at give førstehjælpen? Har disse fået tilstrækkelig instruktion? Er der udpeget tilstrækkeligt antal personer? Råder de over passende materiel? Er ansatte orienteret om foranstaltninger til psykisk førstehjælp? Ja Påbud om foranstaltninger til psykisk 1. hjælp – når begge betingelser er opfyldt – 1. Særlig risiko for traumatiske hændelser 2. Utilstrækkelige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp 1. 2. Tilsyn indenfor et døgn – stærke reaktioner forventeligt Tilsyn efter 24 timer og ansatte er stærkt påvirkede Er der iværksat nødvendig psykisk førstehjælp: 1. 2. Opsøgende indsats Handlinger som viser, at den ansatte ikke er overladt til sig selv, fx: - Skab ro - Bevar overblik - Tag styring - Lyt nærværende - Sørg for praktiske ting - Underret pårørende - Aftal forløbet fremover Nej Strakspåbud – når begge betingelser er opfyldt – 1. Konkret traumatiske hændelse (beskriv) 2. Utilstrækkelig nødvendig psykisk førstehjælp (beskriv) Påbud, mobning Ved vurdering er det centrale ved forekomsten af mobning, om der er data om mobbehandlinger, som er karakteriseret ved: • Handlinger, der forekommer regelmæssigt og over længere tid, eller, at de forekommer gentagne gange på grov vis • Handlingerne retter sig imod de samme personer Desuden er det relevant, om… • Personerne oplever handlingerne som krænkende • Personerne ikke kan forsvare sig (dvs. at der ikke er tale om en jævnbyrdig konflikt - som Arbejdstilsynet ikke reagerer på) Afsluttende øvelse Giver oplysningerne i disse slides jer mistanke om problemer med en risikofaktor hos jer – hvorfor/hvorfor ikke? Reaktionsformer • Forbud og strakspåbud • Påbud med frist • Rådgivningspåbud/undersøg.påbud • Vejledning • Bøde ved grove overtrædelser eller manglende efterkommelse af påbud
© Copyright 2024