Et landsbyfællesskab bliver til

Et landsbyfællesskab
bliver til – del IV
7. september 2015 holder Fællesrådet deres fjerde
møde. Denne gang lægger Bøstrup Forsamlingshus
lokaler til. Og hjemmelavede scones, friskbrygget
kaffe og æblekage, står klar til at modtage Fællesrådets medlemmer.
Vores navn og organisering
Et navn er ikke bare et navn. Det står klart på dagens møde, hvor forskellige idéer til Fællesrådets
navn diskuteres livligt.
Alle har indspark til diskussionen, og mange gode
bud er på bordet. Fordele og ulemper vendes, og
valget falder på ‘Favrskov4’eren’.
Et navn, som både indfanger, at der er tale om fire
byer, og at de ligger i Favrskov. Og så er det et
navn, som der kan bygges en identitet omkring.
Der er allerede gang i diskussioner om mulige logoer – alle er varme på tanken om et firkløver, der
samler byerne til en blomstrende enhed.
Hvordan skal Fællesrådet organiseres?
Det er stadig et varmt emne på dagsordenen.
Laurbjerg har udarbejdet et forslag til vedtægter,
som skal diskuteres grundigt på næste møde.
For det er vigtigt at alle medlemmerne har et fælles ståsted og at der er enighed om, hvad fællesrådets hovedformål er.
Vi skal være synlige
Der skal mere end bare lokal landsbysnak til, hvis
Fællesrådet skal opnå en god synlighed blandt
byernes borgere.
Helt lavpraktisk er det fx vigtigt med en fælles kalender, der kan samle de lokale aktiviteter. Et godt
overblik er afgørende for, at byerne dukker op til
hinandens fællesspisninger, markeder, byvandringer m.v.
Det handler også om at brande byerne, så også
potentielle tilflyttere kan få et godt indtryk af byerne og områderne i nærheden.
En fælles hjemmeside er løftestangen, og rådets
webmaster er allerede godt i gang med at tænke i
tekniske platforme og kreative idéer.
Hvordan kommer vi videre?
Mødet i Bøstrup Forsamlingshus er det fjerde i
rækken. Og rådets medlemmer reflekterer lidt
over, hvor langt, de allerede er kommet siden
opstarten.
Et navn er på plads, en fælles hjemmeside er ved
at tage form, et udkast til Fællesrådets vedtægter
ligger klar til at blive diskuteret, der er søgt om
De gode argumenter overvejes nøje,
da rådets navn diskuteres
midler til realisering af fælles projekter – som dog
ikke er helt definerede endnu, og sidst men ikke
mindst, så er der stor opbakning hjemme i landsbyerne.
Stiftende generalforsamling, tarteletter og en
naturvandring
Næste skridt er at afholde en stiftende generalforsamling, hvor de formelle retningslinjer for rådet
bliver afgjort.
Og en fællesspisning landsbyerne imellem vil være
en fin måde at afholde generalforsamlingen på.
Måske skal der endda serveres tarteletter…
Et andet fælles arrangement, som er ved at blive
stablet på benene, er en vandring med Favrskovs
naturvejleder. Turen skal finde sted hen over efteråret, og målet er at få gang i de første fælles
aktiviteter på tværs af byerne.
En stor opgave er at finde ud af, hvordan Fællesrådet skal motivere deres medborgere til at tage
give et nap med ved de fælles arrangementer. For
der bliver brug for ekstra hænder.
Et andet budskab, der er vigtigt at få frem, er, at
de enkelte byer ikke mister noget ved at udvide
deres horisont og se tingene lidt fra oven.
Septembersol over Bøstrup Forsamlingshus
Tanker om den nye hjemmeside bliver vendt
Et tværgående landsbyfællesskab vil styrke området – og det er altafgørende, når nye borgere skal
trækkes til.
Målet er at fortælle om alle de ting, vi kan få til at
ske, FORDI vi en landsby!
FORDI vi bor i en landsby, kan vi hurtigt få tætte samarbejder op at stå – og FORDI vi gør det
på tværs af landsbyerne, får vi både en særkere
stemme og en bredere opbakning.
Næste møde bliver afholdt oktober 2015 i Houlbjerg.