Projekt GRO NATURLIG
Den selvejende institution GRO NATURLIG har til formål at etablere og drive et demonstrationsjordbrug og kursuscenter.
Grønsager og korn
I løbet af de sidste 30 år har flere og flere fået astma, allergi og sukkersyge mm. Det er livsstilssygdomme, som primært skyldes den mad, som vi spiser. I 1970-80’er var vi nogle økologiske landmænd, som producerede meget høj kvalitet af grønsager og korn. Vi kørte ikke med maskiner på
markerne, og i løbet af 3 år hævede jorden sig cirka 30 cm i forhold til nabomarkerne, mens alle
sten forblev nede. Når vi gravede ned for at se jordstrukturen, kunne vi se, at hele den øverste meter
jord var fuld af levende og døde rødder, at der var sprækker overalt, hvor tusinder af biller vandrede
rundt, og at der altså var rigelig med ilt i jorden. Vi lavede særlige komposter, der havde til formål
at opformere gode jordbakterier, som vi tilførte jorden. De udskiller syre, som ætser sand og ler –
og danner en væske af alle grundstoffer, som planterne så optager.
Hvert fjerde år (i gennemsnit) skal der sås en kløvergræsblanding på et jordstykke, så jorden dels
bliver fuld af rødder, og så der også kommer bakterieknolde, der kan tage kvælstof fra luften og
videregive det til planterne.
En plante kan vokse og formere sig ved bare at få de 20 vigtigste grundstoffer. Økologiske og
biodynamiske planter har måske 50-70 grundstoffer i sig. Men vore planter indeholdt samtlige
grundstoffer. En gulerod var basisk, sød, saftig, olieholdig og duftende. Man kunne skære den i skiver og riste den på panden i sin egen olie.
Når vi skar en skive af et brød, var det, som om der allerede var smurt et lag smør på. Så meget
olie var der i kornet. Vores korn og kartofler dannede sukker i stedet for stivelse. Rugbrød var lige
så sød som kage, men en dejlig form for sødme. Kartoflernes sødme var også meget lækker. Denne
form for sukker er helt anderledes end det sukker, som kommer fra sukkerroer, sukkerrør, honning
og lignende.
Folk, der havde haft astma hele deres liv, og som begyndte at spise vore fødevarer, oplevede, at
deres astma forsvandt efter 2-3 dage. Noget lignende oplevede vi med allergi og sukkersyge.
Den fedme epidemi, som vi oplever i Vesten, skyldes efter vores opfattelse, at man spiser fødevarer, der mangler de stoffer, som kroppen trænger til. Og derfor er man konstant sulten og trænger til
noget. Vore erfaringer med gode fødevarer var, at man efter et simpelt måltid følte sig mæt i lang
tid og ikke havde lyst til at spise mere.
Vi var 5-6 avlere i Danmark, Norge og Sverige, der dyrkede på denne måde. Vi opdagede, at skadedyr er gavndyr. Hvis der på en mark var en plante, som blev svag af den ene eller anden grund,
blev den angrebet både under og over jorden af svampe, orme og insekter, sådan at den blev spist i
løbet af et par dage. Naboplanterne stod uberørt. Det var i gennemsnit 2 % af planterne, som sådan
blev spist.
I dag er alt det her blevet til en myte, som de fleste ikke tror på. Vi vil gerne gentage det og demonstrere, at det kan lade sig gøre. Og denne gang vil vi have det dokumenteret videnskabeligt. Og så
vil vi undervise i, hvordan man gør.
Dyr
I dag er der et meget stort medicinforbrug i de danske stalde. Ligesom det gælder for planter, gælder det også for dyr, at der opformeres sygdomsbakterier, når der er for mange af samme art, der
står tæt på hinanden. I 1970’erne var vi en del økologiske landmænd, der havde en alsidig dyreflok
med en fællesstald. Vi havde typisk 3-4 køer og nogle kalve, et par heste og nogle føl, nogle svin,
geder og får samt gæs, ænder og høns. Og de delte alle en fælles stald. Vi havde aldrig sygdomme i
vore besætninger. Selvfølgelig havde vi alle bakterier i stalden. Men de var forskellige og holdt
hinanden nede, så sygdomme blandt dyrene ikke opstod. Vi vil gerne gentage det – og demonstrere,
at det kan lade sig gøre.
Samtidig vil vi lære dyrene at omgås mennesker og især børn, sådan at det er mulig for kursister
og gæster at komme tæt på dyrene.
Vi var nogle, der i 80’erne lavede kurser i brug af hest som
trækdyr i marken. Det vil vi gerne gentage. Men vi vil også
gerne demonstrere, at man kan bruge køerne til det. Der var
en tysk ingeniør, som i 30’erne opfandt et seletøj til køer, så
det kan lade sig gøre. Vi vil også gerne undervise i, hvordan
man tager sig af dyr, sådan at man er dyrets eller flokkens
fører. Og vi vil også undervise i at lave smør, ost og yoghurt mm.
Bygninger
Når vi skal etablere GRO, er vi interesseret i en udstykning, sådan at vi kun erhvervet noget jord
uden bygninger. Og så vil vi have nogle markstykker, hvor vi producerer alle byggematerialer.
(1) Vi vil have en pilemark, hvor vi hvert år kan høste 2-3 meter høje stammer på 5-8 centimeters
tykkelse. De skal udgøre den bærende konstruktion.
(2) Så vil vi have en (industri)hampemark. Det skal bruges til mure. Det giver den bedste isolering,
der overhovedet kan fås.
(3) Murene består indvendig af pilestammer. Så laves en forskalling. Og i den hældes en blanding
af knuste hampeplaner og kalk - plus noget sediment, så det tørrer hurtigt. Man kan iblande noget farve eller male muren bagefter. Den bliver hård som beton og er vejrbestandig - og kan
holde i mange år uden vedligeholdelse.
(4) Så vil vi have et markstykke med langstrået rug. Vi har erfaring med den form for tærskning,
hvor man slår kernerne af, så man får neg til stråtag.
(5) Yderst til højre ses et hus med hampemure.
Vi har erfaring med stråtækning. Men vi har også 2 gange eksperimenteret
med tagkonstruktioner, der består af tynde rafter og grene. I stedet for de traditionelle tage, som ses til venstre, vil vi gerne lave en tagkonstruktion, hvor
vi binder tynde rafter og grene sammen til en mere vindvenlig form. Vores
sidste eksperiment var en rund bygning med kuppeltag (8 meter i diameter),
og den klarede sig fint i et stormvejr, hvor alle andre huse fik stormskader.
2
Ligesom man i bilindustrien gik fra karosserier, der var bygget ovenpå et par stålvanger, til selvbærende karosserier, vil vi gerne demonstrere, at man kan bygge letvægtstage, der er selvbærende.
Den overordnede idé er, at vi demonstrerer, at man kan bygge kvalitetshuse, der kun koster ens
egen arbejdskraft. Vi vil gerne bygge sådanne huse i forskellige former – både til bolig, kursuslokaler og landbrug.
Vi antager, at vi bygger 1-2 huse om året, indtil vi har de nødvendige bygninger. Og hvert byggeri
er også et kursus, så andre kan deltage og lære, hvordan man gør. Vi videofilmer det hele, så man
også kan lære det ved at se video.
Tøj og sko
Vi vil gerne have en lille hørmark samt en lille fåreflok, sådan at vi kan producere hørstof og
uldstof. Så vil vi have en systue – og vi vil undervise i, hvordan man kan producere sit eget tøj.
Vi vil ikke have en egentlig kødproduktion; men for at holde bestanden konstant, vil der blive
slagtninger, som så giver huder. Dem vil vi garve på den gammeldags manér med egebark. Det tager et års tid; men så får man noget læder, der er blødt. Det syr vi sko af. Og så vil skoen forme sig
elastisk efter fodens form. Det giver meget sundere fødder. Men vi undgår også at forurene naturen
med de meget giftige garvestoffer, som man ellers anvender, og som egentlig kun går ud på at lave
en masse små huller i læderet.
Undervisning
Nogle af os har mange års erfaringer med voksenundervisning på folkeskoler, tekniske skoler og
daghøjskoler. Og nogle af os har afholdt kurser i økologisk jordbrug samt kurser i at arbejde med
hest i jordbruget. Vi har deltaget i økologisk landsbyer, fødevarefællesskaber, miljøbevægelser mm.
Vi har deltaget i ø-lejre som igangsættere og undervisere. Og nogle af os har afholdt kurser i personlig udvikling, kommunikation, fællesskabsdannelse mm.
Vi vil gerne lave et fleksibelt kursuscenter, sådan at det er muligt for alle at opnå den viden og
erfaring, som vi kan videregive. Udover klasseværelse, grupperum, spisesal, køkken og toiletter vil
vi gerne have en sovesal og nogle mindre soverum.
Nogle kan gå på kursus ½ år. Andre kan en uge. Nogle kan komme i 4 weekender. Nogle kommer
bare en enkelt gang. I princippet vil vi lave et åbent sted – ligesom det gælder for mange skove – så
folk kan gå rundt og se.
Det er for almindelige familier, der gerne vil dyrke deres have på en god måde. Det er for lokale
skoleklasser, der vil lære noget om natur og naturlig dyrkning. Det er for daghøjskoler og landbrugsskoler. For gartnere og landmænd. Det er for miljøbevægelser, fødevarefællesskaber, økologiske landsbyer. Og for landbrugselever og mennesker i arbejdsprøvning og praktik. Hvert år vil vi
arrangere 6 ugers sommerfestival, hvor man kan deltage en eller flere uger.
Der er en myte om, at økologisk jordbrug kun kan
høste 3/4 af det, som man kan ved gift-industrielt
jordbrug. Men med vores dyrkningsmetode, flytter vi
planterne 3 gange tættere på hinanden – og kan dyrke
dobbelt så meget som gift-industrielt jordbrug.
Der er også en myte om, at maskindrevent jordbrug
er mere effektivt end jordbrug med håndkraft og
trækdyr. Men med vores dyrkningsmetode er arbejdstiden pr. høstet mængden lige stor – hvad enten man
anvender maskiner eller håndkraft og trækdyr. Det
beviste vi i 1980’erne. Det vil vi gerne bevise igen. Vi vil også gerne vise, at et alsidigt dyrehold
giver bedre økonomi end en stor besætning af svin eller køer.
Vi er ikke hellige - og har løsningen på alting. Men vi vil gerne demonstrere, hvad der kan lade sig
gøre.
3
Social ansvarlighed
I 1990’erne var det på mode at lave økologiske demonstrationsbrug, hvor kommunerne anviste unge
arbejdsløse til at udføre en del af arbejdet. Det var godt tænkt; men i alle tilfælde faldt det ud til at
blive sociale projekter, hvor økologien blev symbolsk – og temmelig u-økologisk.
I lighed med andre virksomheder og institutioner vil vi dog gerne påtage os et socialt ansvar og inddrage mennesker og grupper, der har særlige problemer. De skal ikke udgøre vores arbejdskraft,
men kunne deltage i arbejdet som kursister.
Vi har fokus på 6 persongrupper:
 enlige forældre med børn
 ældre og svagelige
 mennesker med fysisk, psykisk, social og mental handicaps
 flygtninge, indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund
 landbrugselever fra ulande
 mennesker, der har brug for en social opkvalificering og ressource afklaring (kursus)
Enlige forældre med børn
Vi kan tilbyde senge, dyner, sengetøj, håndklæder, babyalarm mm. Vi kan tilbyde transport til og
fra GRO og nærmeste togstation. Vi har puslehynder til bleskift. Babystole ved spisebordene. Og vi
har gruekedel til at vaske tisse tøj i. Og tørresnore både inde og ude. Man kan lære at malke, lave
smør, ost og yoghurt. Lære at spinde og sy tøj. Lære at lave sund og børnevenlig mad (købe billige
økologiske fødevarer).
Børnene kan lege med dyrene. Vi vil have en lille forhindringsbane for kaniner, der har seletøj på,
og som børnene kan trække rundt med. Vi vil have børnevenlige ponyer - og en lille ridebane,
springbane og slalombane (hestevogn).
Ældre og svagelige
Vi vil tilbyde plejehjem og andre institutioner særlige forløb, sådan at disse mennesker også kan
deltage.
Handicaps
Vi vil indrette GRO, så det er mulig at komme rundt i kørestol, og vi vil have et handicap toilet. Vi
vil gerne lave særlige arrangementer for mennesker med psykiske, sociale og mentale handicaps.
Flygtninge, indvandrere og danskere med anden etnisk baggrund
Vi vil gerne bidrage til integrationen. Det kan være enkelt mennesker, en familie eller en lille gruppe, der kommer og deltager.
Ulandshjælp
Vi vil også gerne have enkelte personer fra ulande, som i ½-1 år kan lære om dyrkning og teknik
mm.
Kursus i social opkvalificering og ressource afklaring
Vi vil tilbyde særlige kurser for mennesker, der er udenfor arbejdsmarkedet eller ikke deltager i en
uddannelse. Disse kurser ledes af en voksen underviser, der har over 15 års erfaring fra daghøjskoler. Deltagere på kurset indgår i det daglige arbejde, hvor de får særlige opgaver og funktioner. Der
er instruktioner, diskussioner, planlægning og løbende evaluering mm. Der udstedes kursus bevis,
der beskriver kursets indhold. Der arbejdes i teori og praksis med at igangsætte og håndtere små og
store processer, hvor viden og indsigt i et helhedsorienteret syn på bæredygtighed er central. Fokus
er på at give kursisterne inspiration og selvtillid til at udvikle deres fremtidige erhvervsmæssige og
samfundsmæssige virke.
4
Kursisterne får:
 Øje for og udvikling af egne evner og kompetencer.
 Træning i arbejde med projekter med udgangspunkt i faglighed, fællesskab og ny viden om
grøn omstilling.
 Inspiration og optimisme gennem møder med ildsjæle og praktikere.
 Styrkelse af sociale kompetencer gennem praktisk samarbejde.
 Viden om græsrodsbevægelser
Det handler om empowerment af den enkelte kursist, således at han eller hun ser nye muligheder og
får lyst til at handle på nye måder – privat såvel som i forhold til arbejds- og samfundslivet. Vi benytter metoder, der værdsætter gruppens mangfoldighed, og som skaber rum for, at alle kan udfolde
egne holdninger og potentialer. Kursisterne spejler hinandens kompetencer, øger deres samarbejdsevner og trænes i at træffe beslutninger og håndtere konflikter i fællesskab.
Kursisterne udfordres i forhold til ledelse, ansvar og samarbejde:
 Grundlæggende færdigheder i styring af projekter.
 Værktøjer til at planlægge, organisere og følge op på projektstatus samt ressourcestyring.
 Information, feed-back og kommunikation.
 Opbygning af godt samarbejdsklima.
Kursisterne får også indsigt i de teorier og erfaringer, som forskellige sociale bevægelser har udviklet gennem de sidste 40 år. Det handler om:
 Grupper og samfund.
 Børn og socialisering, parforhold og familie.
 Bevidsthed og kommunikation.
 Visioner og omstilling.
 Økologi og vedvarende energi.
Lokalsamfund
GRO skal være en aktiv del af lokalsamfundet. Både handelsmæssigt, kulturelt og folkeligt. Vi stiller gerne op med boder til festdage. Og udover, at vi er et åbent sted, hvor folk kan komme og se og
snakke med os, vil vi arrangere forskellige årlige arrangementer for lokalbefolkningen.
I forhold til kommunen – som byggeteknisk ansvarlig og tilsynsmyndighed i forhold til sundhed
sikkerhed mm – håber vi på et konstruktivt samarbejde. I forhold til socialforvaltningen vil vi gerne
være en lokal ressource. I forhold til børnehaver og skoler, ungdomsklubber mm. vil vi også være
en lokal ressource, som man kan anvende.
GRO skal være både et globalt, nationalt og lokalt center. Og vil vi gerne
bidrage til at komme på verdenskortet som et sted, man bør besøge.
Vi vil samarbejde med alle lokale virksomheder, organisationer og institutioner til fælles glæde.
GRO vil ikke blive bygget færdigt i løbet af et eller to år. GRO vil vokse
langsomt. Og vi håber på, at kommunen vil engagere sig i et konstruktivt
samarbejde.
Interne sociale forhold
I de fleste projekter, hvor folk flytter ind, er man klar over, at man en dag måske bliver smidt ud.
Og derfor gælder det om at bevare ejendomsretten til sin egen kapital, som man så kan tage med
sig. I GRO er der kollektiv ejerskab af jord og bygninger. Og man kan vælge at forære sin formue
5
til GRO. Og hvis man så flytter, får man ikke sine penge med sig. Derfor er der nogle særlige forhold, som fremgår af GRO’s vedtægter, men som beskrives nærmere her.
De penge, man tjener uden for GRO, er ens egne. Den fælles økonomi handler om ejerskab til jord
og bygninger. Den del af økonomien, der kommer fra jordbruget, kurserne og andet på GRO, styres
af bestyrelsen, eventuelt ved kontrakter med dem, der udøver arbejdet.
1) Kvalifikationer og kompetencer
Når man er blevet træt af person i GRO, og man bliver klar over, at der er andre, der har bedre kvalifikationer og kompetencer end vedkommende, får man måske lyst til at smide den gamle person
ud og få en anden ind, som man tror, man vil have mere glæde af. Sådan er traditionen i Vesten. I
de fleste andre kulturer er det anderledes. Og i GRO følge vi disse andre kulturer. Vi skifter ikke
hinanden ud. Vi kan skændes om arbejdsdelingen og om opgaverne. Og vi kan dygtiggøre os. Men
vi smider ikke nogen ud – for at få andre ind.
2) Parforhold
Hvis man flytter ind i et parforhold med én, der bor på GRO, og så også bor på GRO – og parforholdet går i stykker, flytter man ud af parforholdet og også af GRO.
3) Fastboende
Hvis man bliver fast engageret i GRO og bosætter sig på GRO – uanset om man flytter i parforhold
eller ej – kan man selv vælge at flytte fra GRO, men man kan ikke smides ud. Det sikres – i overensstemmelse med vedtægterne – ved at der laves en kontrakt mellem GRO’s bestyrelse og de personer, der er fast engagerede i GRO. Hvis man bor sammen med en kæreste, som man ikke vil bo
sammen med længere, kan man godt flytte ud af en fælles bolig – og så skal fællesskabet sørge for,
at man kan bo i en anden bolig. Hvis man har bosat sig i et hus på GRO, og en kæreste siden flytter
ind i ens hus, er det kæresten, der flytter ud, hvis man skilles, med mindre parret er enige om det
modsatte.
4) Flytte
GRO vil arbejde for, at andre tilsvarende projekter får samme sociale forhold. Ud over andet samarbejde mellem sådanne projekter, vil vi også arbejde for, at man kan flytte fra GRO til et andet
projekt. Og at nogle fra andre projekter kan flytte til GRO.
5) Pensionister og lignende
I Vesten går man på pension – og så bliver man bortvist fra produktionen og det aktive liv. På GRO
fortsætter man, til man dør, men nedtrapper sin aktivitet, så det passer til, hvad man magter og har
lyst til.
6) Fri perioder
Vi anser det for optimalt, hvis man i perioder laver noget andet og lader op, uddanner sig, slapper
af, skriver digte, snakker med blomsterne, forbereder sig på døden, eller hvad man nu finder på.
7) Lyst
Vi mener, at alle skal gøre det, som de har lyst til – hverken mere eller mindre. Vi er overbevist om,
at alle ønsker at yde alt, hvad de kan til fællesskabet. Princippet er, at man ikke skal underordne sig
fællesskabet – men at fællesskabet udgøres af det, som alle har lyst til at gøre. Det indebærer, at
man skal undgå beslutninger, men i stedet koordinere sig med hinanden.
8) Forskellighed
Det er en erfaring, at mennesker er meget forskellige – og at der er 4 hovedgrupper: Idé- og projektmagere, overlevelses-magere (business), sociale samværsmennesker samt praktiske håndværke6
re og arbejdere. Og det er en erfaring, at alle 4 grupper skal have lige meget indflydelse på det samlede projekt, idet de dog udøver deres indflydelse på 4 ret forskellige måder. Den europæiske facon
med møder, hvor alle skal udøve intellektuel indflydelse, duer ikke.
Der er nogle, der holder møder. Der er andre, der snakker i krogene. Der en nogle, der går i gang og
viser, hvad de synes, man skal gøre. Og der er nogle, der snakker i det uendelige. Alle måder er lige
gode.
9) Ledelse
I modsætning til dyrene, hvor der kun et ét hierarki med én anfører, er det ideelle menneskelige
fællesskab mere pluralistisk, sådan at ethvert menneske er leder og anfører på hvert sit felt. Der opstår så naturlige autoriteter og hierarkier, idet man retter sig ind efter hinanden og følger dem, der
har viden og erfaringer.
Ind imellem er der mennesker, som mere eller mindre bevidst påtager sig dyrenes facon, og hvor de
forsøger at opnå en status af overhund. I sådanne tilfælde har vi blandt os mindst én anti-pamper,
der er i stand til at være over-overhund og tage førerskab.
Vi mener, at ledelse ved det gode eksempel er den eneste rigtige måde at være leder på. Og vi synes, at alle bør påtage sig sådan en lederrolle. Vi træffer ingen beslutninger og uddelegerer opgaver.
Dem, der påtager sin en lederrolle, går foran og inviterer andre til at gå med.
10) Enighed eller fællesskab
Hvis nogen forsøger at formulere, hvad vi er enige om, viser det sig altid, at vi ikke er enige. Kunsten er at være sammen uden at samværet skal fortolkes i ord. Selvfølgelig vil idé- og projektmagerne beskrive og fortolke. Men andre i fællesskabet behøver ikke at være enige med dem.
Derimod stræber vi efter en følelsesmæssig enighed; og det er, hvad der kaldes fællesskab. Begrebet
fællesskab er imidlertid blevet udvandet, så det bare betyder, at man er mere end 1 person. Men vi
stræber efter at finde og udvikle et ægte fællesskab, der giver en følelse af at være i samme storfamilie.
7