Indbydelse_børn

H A R D U LY S T T I L V I N D I H Å R E T,
SÅ KOM MED TIL KAPSEJLADS!
KÆRE ALLE
TEAM RYNKEBY TREKANTEN TILBYDER IGEN I ÅR SAMARBEJDE MED MATCH RACING DENMARK EN HELT
SÆRLIG OPLEVELSE TIL KRÆFTRAMTEBØRN/UNGE OG DERES SØSKENDE: VI INVITERER TIL KAPSEJLADS
TORSDAG DEN 4. JUNI I MIDDELFART.
Minimumsalder er ca. 12 år – men derudover kræver det ingen forudsætninger at deltage. Man skal blot have lyst til at
tilbringe et par timer på vandet.
Kapsejlads (matchrace) er en duel mellem flere både på vandet. Bådene skal gennemsejle en bane og den, som kommer
først over mållinjen, har vundet. Det er en tilskuervenlig sport, da banen er relativt kort og ligger tæt på land.
Som deltager får børnene og de unge mulighed for at stifte bekendtskab med en enestående sport. Selve bådene har fantastiske sejleregenskaber og er hurtige og manøvredygtige. Øvelsen i at få båden til at sejle optimalt er en sjov opgave for
et hold, og her spiller evnen til kommunikation og samarbejde en stor rolle. På hver båd vil der være 2 erfarne instruktører
og 6 børn/unge. Bådene er velegnede til begyndere, og så er de først og fremmest sikre at sejle i. Normalt er bådene bemandet med 1 instruktør, men for at sikre ekstra overskud og opmærksomhed på denne dag, vil der være 2 instruktører pr. båd.
Dagens program
09.00 Ankomst & morgenmad for børn/unge og familier
Mødested: Middelfart Sejlklub, Østre Hougvej 112, 5500 Middelfart
09.30 Velkomst & sikkerhedsinfo
10.00 I tøjet og sejle ud
(Vi siger på gensyn til de familiemedlemmer, der ikke skal sejle)
10.45 Øve sejlads
11.45 Pause på vandet. Frokost spises i bådene.
12.00 Kapsejlads. Sejladsen kan overværes fra molen.
13.00 De deltagende børn/unge sejles i land via RIB (store gummibåde)
13.30 Præmieoverrækkelse & fotografering i telt på havnemolen. Familierne er meget velkomne.
Marianne Benzon Nielsen, Direktør i Børnecancerfonden, deltager.
14.00 Tak for i dag
MATCHRACE FOR
CANCERRAMTE
BØRN OG UNGE
De virksomheder, som sponsorerer dagen, sejler kapsejlads om eftermiddagen (virksomhedernes program går fra ca. kl.
11-17). Virksomhederne er inviteret til at overvære børnenes kapsejlads og præmieoverrækkelsen i teltet. Når vi har sagt
farvel kl. 14, er I meget velkomne til at blive og se på virksomhedernes kapsejlads kl. 15 og nyde området omkring den
charmerende marina i Middelfart. Der er en god strand og fine bademuligheder ved marinaen.
Praktisk & vigtig info
Match Racing Denmark stiller vind/vandtæt sejlerjakke, sejlerbukser, sejlerhandsker, brillesnore samt redningsvest til
rådighed til samtlige deltagere. Matchracing Denmark erstatter ikke tabte genstande som fx mobiltelefoner eller kamera.
Deltagerne skal medbringe:
*Tøj efter vejret og som er til at ”bevæge sig i”
* Et par gode gummisko
* Et sæt skiftetøj og et par ekstra sko
* Husk solcreme! Solen på vandet kan være skarp.
Forplejning: Dagen starter med fælles morgenmad for de deltagende børn/unge og deres familier – her møder I
arrangørerne og instruktørerne. Frokost er for de deltagende børn/unge og indtages på vandet. I løbet af dagen vil der
være frugt/snack, vand, kaffe/te etc. til alle deltagere. Al forplejning er gratis.
Overnatning: Severin Kursuscenter tilbyder gratis overnatning fra onsdag 3. til torsdag den 4.Juni til familier, hvis børn
deltager i kapsejladsen. Centeret er nyrenoveret og beliggende i Middelfart med smuk udsigt over Lillebælt og broerne.
For booking kontaktes centeret direkte på telefon 63419100.
Ved booking oplyses koden ”Børnecancerfonden”. Alle spørgsmål vedr. overnatning håndteres af Severin Kursuscenter.
Der er læge til stede ved arrangementet.
Spørgsmål eller afbud til Annette Bennedsgaard Jespersen på 29724194 eller Petra Gade på 2169 7893
Tilmelding
Vi har plads til 36 børn, så send jeres tilmelding hurtigst muligt. Tilmelding foregår efter først-til-mølleprincippet på:
[email protected]
Ved tilmelding oplyses følgende:
* Barnets navn + alder + str t-shirt
* Søskendes navn + alder + str t-shirt (kun søskende som ønsker at deltage)
* Kontaktperson: Navn + telefonnummer
* Hvor mange deltager i fælles morgenmad (hele familien er velkommen)
I vil få besked umiddelbart efter modtagelse af jeres tilmelding, om I har fået plads på bådene.
Unikt samarbejde
Arrangementet er et samarbejde mellem Team Rynkeby Trekanten, Matchracing Denmark og en lang række fantastiske
sponsorer, virksomheder samt frivillige. Virksomhederne har alle ”købt en båd for en dag” og det betyder, at de betaler for
bådene denne dag (professionelle instruktører, forsikring etc.). Samtidig har en masse sponsorer meldt sig med tilbud om
forplejning, præmier og ikke mindst arbejdskraft til dagen.
Formålet med dagen er først og fremmest at give en række børn og unge en mulighed for at mærke suset fra kapsejladsen, få smilene frem og bare nyde livet. Overskuddet fra dagen går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Team Rynkeby er et velgørenhedscykelhold, der hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til Børnecancerfonden.
Ud over selve cykelturen gør Team Rynkeby en stor indsats med blandt andet forskellige arrangementer som denne kapsejlads for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Match Racing Denmark er Danmarks førende og største matchracecenter beliggende ud til farvandet ved Lillebælt. Match Racing Denmark har gennemført flere hundrede events og stævner
og skal i 2015 afvikle 2 stk. VM.
Vi glæder os til at se jer alle til en dejlig dag på vandet.
De bedste hilsner
Annette Bennedsgaard Jespersen og Petra Gade, Team Rynkeby Trekanten 2015
Jens Henrik Lund og Charlotte Pedersen, Match Racing Denmark
Teamet bag Vind 2015
* Se mere på www.vind2015.dk