1. No category

GLOBAL
FN-forbundets medlemsblad
NR. 3 OKTOBER 2015
1
REDAKTION:
Henrik Døcker, Torleif Jonasson,
Anne Marie Wium-Andersen, Trine
Marqvard Nymann Jensen og
Jørgen Estrup (ansvarshavende)
ISSN:2245-0017
GLOBAL udkommer næste gang i
december 2015
Artikler, der er underskrevet med
navn, er ikke nødvendigvis udtryk
for FN-forbundets holdning.
GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er
bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift
til støtte for en bedre verden, for
mellemfolkelig fred og forståelse.
FN-forbundet blev dannet i 1970,
da Den Danske FN-forening blev
sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og
Een Verden.
Forbundet går dog helt tilbage til
Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris,
Frederik Bajer, i 1882.
FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har
til formål at styrke interessen for
FN og forståelsen for nationernes
gensidige afhængighed og fælles
ansvar.
Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk
FN-forbundet
Store Kongensgade 36, 4.th
1264 København K.
Vi kan – hvis vi vil
Denne fordanskede version af Obama’s kampråb – ‘yes, we can’ – fra præsidentvalget i 2008 er højaktuel: Vi kan løfte udfordringerne i fællesskab. Ikke
bare de danske, selv om politikerne her og nu svigter, når de skal se
vælgerne i øjnene. Men også – og især – de globale, som synes overvældende for det enkelte land.
Det gælder strømmen af krigsflygtninge og mennesker uden eksistensgrundlag. Og det gælder klimatruslen og vor klodes overlevelse trods fattigdom,
ulighed og misbrug af naturressourcer. Det afgørende er den folkelige mobilisering – overvindelsen af den naturlige frygt for det truende og ukendte. Forståelsen af og tilliden til, at vi i fællesskab kan udrette det, som den enkelte
borger og det enkelte land ikke kan klare alene.
Det er den type global mobilisering – ‘det globale forsamlingshus’ – som har
båret 3 års arbejde med at skabe de nye ‘verdensmål for bæredygtig udvikling’ – SDG’erne. De er nu med akklamation vedtaget i New York på FN’s
70’ende generalforsamling. For første gang i FN’s historie er det lykkedes at
forene regeringer og civilsamfund – ‘nations’ og ‘peoples’ – i en målrettet indsats for at sikre vores fælles fremtid.
Det er nødvendigvis en ambitiøs dagsorden:17 hovedmål og 169 delmål, der
sammenfatter de krav til bæredygtig udvikling, som alle FN’s 193 medlemslande forpligter sig til at nå inden 2030. Men som statsministeren påpegede i
sin tale ved vedtagelsen i New York: Det er ikke kun visioner. Det er samtidig
‘new concrete and realistic goals’, som gør det klart, at ‘our leadership and
direction is needed’.
Derfor bliver spørgsmålet om politisk lederskab afgørende. Visioner og mål
skal omsættes til handling og resultater i de næste 15 år. Og i den rige verden skal vi vænne os til, at det er en universel dagsorden. Alle lande er forpligtede samtidig med, at der skal tages højde for, at ikke alle kan bidrage i
samme omfang.
Det gælder også Danmark. Vi kan ikke læne os selvtilfredst tilbage, fordi vi er
nået langt på en række områder. Den danske livsform og samfundsindretning
mangler meget i at være bæredygtig. Og sammen med andre rige lande skal
vi sikre, at bæredygtig udvikling også kan realiseres i fattige lande.
En række af FN’s medlemslande har allerede klart meldt ud, at de ønsker at
gå foran i realiseringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling. På svensk
initiativ har så forskellige lande som Brasilien, Columbia, Indonesien, Mexico,
Tyskland samt Sverige påtaget sig politisk lederskab.
Danmark er ikke med, selv om vi har været en drivende kraft bag vedtagelsen af de nye mål for bæredygtig udvikling. Hvorfor ikke? Statsministeren har
jo netop understreget, at der er brug for politisk lederskab nu, hvor ord skal
blive til handling.
Er regeringen ved at ændre Danmarks internationale profil fra foregangsland
til fodslæbende land?
Jørgen Estrup
Landsformand i FN-forbundet
2
Indhold
Nyt fra FN-forbundet
SIDE 4
Statsborger, verdensborger, flygtning… Statsløs
SIDE 6
UNGA70
Interview med Mogens Lykketoft
SIDE 8
UNGA70
Vidste du, at
SIDE 10
UNGA70
Den danske deltagelse
SIDE 11
UNGA70
Værd at bemærke
SIDE 11
Et stærkt civilsamfund
SIDE12
Internationalt overblik
SIDE 13
Henrik Døcker anmelder
SIDE 15
3
Nyt fra FN-forbundet
Verdens Bedste Nyheder blev igen delt ud på Kongens Nytorv i København - og denne
gang fik vi hjælp fra ambassadører og repræsentanter fra ikke mindre end 9 forskellige ambassader, medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen og Aaja Chemnitz Larsen og
udenrigsminister Kristian Jensen.
Kom med til Kulturnat!
To uger før FN’s 70 års fødselsdag og
to uger efter vedtagelsen af FN’s historiske aftale om nye globale bæredygtighedsmål åbner FN Byen sine døre.
FN’s 17 nye verdensmål eller deltage i
en FN-forhandling – eller du kan læne
dig tilbage og se filmen ”Manden, der
reddede verden.”
Her vil FN-forbundet og personale fra
FN Byens 10 organisationer føre dig på
en dannelsesrejse gennem FN’s 17
verdensmål, og hvordan man forhandler i FN samt give dig indsigt i FN’s sikkerhedspolitik.
Og så får vi fint besøg af omkring kl.
21.30 af formanden for FN’s Økonomiske Kommission for Europa, Christian
Friis Bach. Han vil afslutte aftenen
med at fortælle om sit arbejde i FNsystemet og sit syn på FN.
Du kan selv præge din rejse og vil blive
hjulpet rundt til de arrangementer, du
finder mest interessante.
Det hele sker på Kulturnatten den 9.
oktober 2015 i FN-Byen, Marmorvej 51,
2100 København Ø.
Du kan vælge mellem vidensjagt om
Vi glæder os til at se dig!
www.fnforbundet.dk
Tjek hjemmesiden for at se vores andre arrangementer i Aalborg og København - eller find os på de sociale medier
facebook.com/FNforbundet.dk
@FNforbundetDK
4
Forsiden denne gang er prydet af de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling, der
netop er vedtaget i FN i New York.
Med de 17 hovedmål og 169 delmål har FN's 193 medlemslande forpligtet sig til i
løbet af de næste 15 år at realisere en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af
ekstrem fattigdom, ulighed, miljønedbrydning, klimatruslen, krænkelse af basale
menneskerettigheder, og voldelig og korrupt regeringsførelse.
Om vedtagelsen af Verdensmålene skrev Jørgen Estrup:
“Tre års kamp for en global dagsorden
for bæredygtig udvikling er slut - og med succes.
Men nu begynder kampen for at realisere målene.
For at omdanne visioner og overbevisende argumenter
til handling og resultater.”
Målene er
1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden.
2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug.
3. Sikr sunde liv og trivsel for alle i alle aldre.
4. Sikr rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle.
5. Opnå ligestilling, og styrk alle kvinders og pigers rettigheder.
6. Sikr tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.
7. Sikr adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en
overkommelig pris.
8. Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld
og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
9. Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation.
10. Reducér ulighed i og mellem lande.
11. Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige
og bæredygtige.
12. Sikr bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
13. Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
14. Bevar og sikr bæredygtig brug af oceaner, have og marine ressourcer.
15. Beskyt, genopret og frem bæredygtig udnyttelse af økosystemer og forvaltning af skove, bekæmp ørkendannelse, stands jordforringelse og genopret biodiversitet.
16. Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle,
og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af
samfundet.
17. Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab
5
Statsborger, verdensborger, flygtning…
Statsløs
Af Henrik Døcker
Blandt nutidens mange borgerkrige synes den syriske at
slå alle rædselsrekorder: Mellem 5 og 10 millioner syrere
har forladt landet, mens omkr.
7 mio. skønnes i nød inde i
Syrien. Sandsynligvis vil de
10 mio bengalere, der flygtede fra det daværende Østpakistan (i dag Bangladesh) til
Indien i 1971, blive overgået.
Tal for andre hidtil kendte
flygtningestrømme blegner i
sammenligning:
Fra
den
spanske borgerkrig 1936-39
flygtede eksempelvis omkr.
500.000.
Ingen international organisation er gearet til at klare en sådan folkevandring, som flygtningeskarerne i realiteten har
udviklet sig til, men hertil
kommer, at dette at huse
fremmede, det være sig flygtninge med asylbehov, fattige
lykkeriddere eller indvandrere, grundlæggende er de enkelte staters anliggende.
UN Photo/ UNHCR/ Y. Ismail
Staterne giver opholdstilladelse eller asyl efter vidt forskellige regler, men det massive menneskelige pres
kuldkaster aktuelt et meget dystert fremmedhad og
tvinger, så at sige, staterne til at udvise mere menneskelighed end ellers.
hæftet med stor usikkerhed, eftersom der kun findes
pålidelig statistik for 75 lande, dvs. under halvdelen af
FN's medlemsstatater. Mange er blevet statsløse på
grund af grænseændringer, andre på grund af krig –
hvis de da ikke hører til et mindretal, hvis børn aldrig er
blevet registreret som statsborgere i det pågældende
land.
Megen usikkerhed om international
Statsløshedsstatistik
FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har assisteret i utallige situationer verden over, og øvet vigtigt
pres på modvillige regeringer, ligesom det har medvirket til repatriering, dvs. tilbagesendelse til flygtninges
oprindelsesland – fx. efter en afsluttet borgerkrig eller
et regimeskift.
I absolutte tal er det i Asien og Stillehavsområdet, der
er flest statsløse - af de skønsmæssigt 1,5 mio. statsløse dér, stammer den ene mio. fra Myanmar. Det drejer sig om de muslimske rakhinere, der forfølges af landets buddhistiske befolkningsflertal. Et kvalificeret skøn
siger, at der er dobbelt så mange statsløse, som
UNHCR har tal på.
Mange mennesker har under sådanne forhold mistet
deres statsborgerskab. I det følgende skal fokuseres
på skaren af statsløse, dvs. flygtninge, som har mistet
et statsborgerskab, og dem, der aldrig har haft et sådant. Det er også et af UNHCR's alvorlige anliggender.
Afrika, særligt syd for Sahara, har UNHCR meget lidt
overblik over, eftersom det kun har pålidelig statistik fra
fire ud af verdensdelens 47 stater. Der er tal på
721.000 statsløse her, men det reelle tal er nok dobbelt
så højt.
Flygtningehøjkommissariatet skønner, at der er over 10
mio. statsløse i verden. Denne statistik er imidlertid be
Halvdelen af de otte mio. palæstinensere antages de
jure at være statsløse. De har nok i vidt omfang op6
holdstilladelse i Israels arabiske nabostater, men ikke
statsborgerskab dér.
Nordcypern, Nagorno-Karabakh og
andre randområder byder på særlige problemer
I Sydamerika har Den Dominikanske Republiks behandling af mennesker af haitiansk afstamning i særlig
grad vakt forargelse. Mindst 20.000 haitianere, som har
levet i årevis i Den Dominikanske Republik, fordi de
selv eller deres forfædre kom til landet som illegale indvandrere, har følt sig tvunget til at forlade landet. Det
skyldes en kendelse fra Den Dominikanske Republiks
højesteret i 2013. I alt 200.000 menes truet af deportation. Samtidig har internationale protester dog tilsyneladende bremset de dominikanske myndigheder i at fare for voldsomt frem.
Selv stater uden væbnede konflikter eller nyere grænseforskydninger kan altså – som her eksempelvis Danmark – skabe statsløshed. Langt alvorligere stiller det
sig i Ukraine, hvor den løbende konflikt med russisksindede oprørere og infiltration ikke kan undgå at avle
statsløshed. Som Cochetel bemærker, føjer østUkraines væbnede træfninger sig til en række andre
europæiske territorier, hvor centralregeringen i det pågældende land ikke har kontrol.
Her nævner han Nordcypern, som ved Tyrkiets hjælp
er løsrevet fra republikken Cypern, Nagorno-Karabakh,
som skønt officielt aserbajdjansk territorium styres af
Armenien, Abkhasien og Sydossetien, der med russisk
støtte er løsrevet fra Georgien, og Transnistrien, der er
unddraget Moldovas herredømme. Indbyggerne i disse
områder betragter sig muligvis i dag ikke som statsløse, men på langt sigt kan de blive det, pointerer
UNHCR-direktøren.
Afskaffelse af statsløshed i Europa?
Vender vi os til Europa, skønnes 600.000 at være
statsløse. Dette tilsyneladende ”overkommelige” antal,
set i verdenssammenhæng, har foranlediget UNHCR's
Europadirektør Vincent Cochetel til at udtrykke et håb
om, at Europa kan have afskaffet statsløsheden i løbet
af de næste halve snes år. Ja, der er ligefrem iværksat
en kampagne for afslutningen på europæisk statsløshed med året 2024.
”Til den tid skal intet barn fødes statsløs i denne verdensdel” har han udtalt.
Man kan tilføje, at der let kan opstå problemer med disse indbyggeres pas ved rejser i udlandet. Med respekt
for de aktuelle kaostilstande ved flere europæiske
grænser må man tilføje: Hvis altså staternes hidtil
kendte grænsekontrol vender tilbage. Mange rejsendes
problemer vil unægtelig forsvinde, hvis staterne ikke
genvinder den traditionelle myndighedsudøvelse ved
grænserne. Al mulig internationalt samarbejde, ikke
mindst det i FN, bygger på en form for tillid mellem staterne; at disse øver reel myndighed over deres territorier (”lov og orden”) samt at krige og væbnede indre opgør bringes til ophør inden for rimelig tid. Det sker dog
sjældent.
Måske skulle han beherske sin idealisme: Han kender
næppe den danske ”statsløsemisère”, dvs. de danske
myndigheders tilsidesættelse af dansk lov og FN's konvention til begrænsning af statsløshed, da de i årevis
hindrede unge palæstinsnere, som var født statsløse i
Danmark, i hurtigt at opnå dansk statsborgerskab. De
udgør en gruppe på 35 personer, hvoraf 17 har anlagt
sag mod såvel Integrationsministeriet (i dag Justitsministeriet), som den daværende minister Birthe Rønn
Hornbech ledte.
Ulykkeligvis ænser rigtig mange af FN's medlemsstater
overhovedet ikke statsløshedsproblemerne, endsige
deres befolkningerne trivsel i almindelighed. FN's Sikkerhedsråd er splittet i Syrien-konflikten, og vigtige permanente medlemmer eksempelvis ikke målrettede mod
at bringe den til afslutning. Uden det, ingen udsigt til en
aftagende flygtningestrøm til Europa. Millioner af mennesker undgælder således for Ruslands og Irans
manglende vilje til at bringe det syriske Assad-regime til
fald. Men også borgerkrigene i Sydsudan og Darfur
(Sudan) hindrer således uhyggelig længe hjælp til løsning af påtrængende andre behov i verdens fattige lande.
Deres samlede krav på at modtage tort-erstatning løber
op i 2 mio. kr., for de gener de havde ved fx ikke at
kunne rejse uhindret til udlandet eller stemme ved folketingsvalg. Den særligt nedsatte danske statsløsekommission konkluderede, at to højtstående embedsmænd havde handlet ansvarspådragende, mens ministeren gik fri. Tiden vil vise, hvilke sanktioner embedsmændene skal undergives. Domstolene vil skulle afgøre, om den tidligere minister slipper for videre tiltale,
selv om hun var vidende om retsbruddet i lang tid, plus
om der skal ydes erstatning – der er ikke fortilfælde,
som kan sammenlignes med denne sag.
7
Tirsdag den 15. september 2015 satte Mogens Lykketoft sig for første gang i
formandsstolen for FN’s 70. Generalforsamling. UN News Center fangede
den nyvalgte formand forud for åbningen til et interview om forventningerne
til året og arbejdet, der venter…
Det er første gang, at Danmark står i spidsen for Generalforsamlingen, som i år er en særlig forsamling
på grund af FN’s jubilæumsår. Hvad betyder det for Danmark og for dig personligt?
Mogens Lykketoft: Det er en stor ære for Danmark og for mig selv, at vi har fået denne mulighed for at
gøre en forskel – ikke at ændre hele verden, for det forventer vi ikke at kunne gøre, men jeg tror, at vi i
denne formandsperiode kan inddrage den nødvendige pragmatisme, som ses i dansk politik. Selvfølgelig synes vi, det er en meget stor ære, særligt i dette år, hvor der skal tages mange store beslutninger i
FN. Det kan blive et af de mest transformerende år for mange i FN’s historie.
Kan du uddybe, hvad du mener, når du siger du vil forsøge at inddrage noget af den pragmatik, som
den danske regering anvender?
Mogens Lykketoft: Jeg tror ikke, at der er mange, som kender til dansk politik, men vi har et flerpartisystem, hvor samarbejdet mellem flere partier og forskellige koalitioner er nødvendig for at kunne gennemføre politiske tiltag. Så vi kender til nødvenI år er et særligt vigtigt år for FN med formuledigheden om at række ud efter hinanden og indgå
ringen af de nye Verdensmål. Det bliver Lykkekompromiser for at komme videre. Og jeg tror ogtofts opgave som formand for Generalforsamlinså, at det er noget, der er meget brug for i FN.
gen at sørge for international enighed om, hvilken retning verden skal gå de næste 15 år – og
lige så vigtigt – hvordan.
Vi kommer fra meget forskellige baggrunde, men
forhåbentligt har vi en ting til fælles nemlig forståelsen af, at vi kun har denne ene planet, som er i
Selv understreger Lykketoft, at han vil bestræbe
fare på grund af konflikter, forringelsen af miljøet
sig på at skabe pragmatiske og handlingsorienog klimaet. Vi er nødt til at tage beslutningerne
terede resultater, og dét så gennemsigtigt og
sammen – og vi er nødt til at gøre det nu. Hvis vi
åbent som muligt – og med en større inddragelikke handler nu, hvor vi er i gang med at definere
se af civilsamfundet.
de nye verdensmål for bæredygtighed, kan det
meget vel være, at vi ikke får mulighed for at ændre kursen for klimaforandringerne og forringelsen
Hertil oplister han fire prioriteter for det komaf miljøet. Det er hele menneskehedens livsgrundmende år:
lag, der er i fare og det kræver, at hele verden i
samarbejde, gør noget ved det.
Verdensmålene
Fremskynde implementeringen af verdensmålene ved at styrke gennemførelsesprocessen og
deltagelsen fra flere interessenter.
Du nævner de nye Verdensmål for bæredygtighed,
som [blev] vedtaget i september. De skal guide det
internationale samfund de næste 15 år. Hvordan
vil du som leder af generalforsamlingen fremme
disse verdensmål?
Fred og sikkerhed
Fremme indsatsen for at styrke FN’s rolle og
optræden inden for freds- og sikkerhedsspørgsmål, herunder FN’s fredsoperationer.
Mogens Lykketoft: For det første mener jeg, at
det er historisk og revolutionerende, at vi har opnået, at 193 nationer er blevet enige om analysen og
målene for at løse de globale problemer, vi står
overfor. Og denne analyse fra FN, er ikke ny, men
det er første gang, at vi indser, at kampen - kampen mod ekstrem fattigdom i verden og kampen
mod miljøforringelser og klimaforandringer er to sider af samme sag. Man kan ikke gøre én af tingene, uden at medtænke nødvendigheden af at
handle nu og handle på den anden ting samtidigt.
Og det er et nyt udsagn – en ny definition af mål.
Menneskerettigheder
Støtte implementeringen af menneskerettigheder i alle processer og begiveheder med fokus
på de behov som millioner af mennesker har,
der er påvirkede af konflikter og katastrofer.
God regeringsførelse
Føre opsyn med Generalforsamlingen og medvirke til fremrykningen af udvælgelsesprocessen af den næste Generalsekretær samt øge
indsatsen for at forbedre virket i og af de vigtigste organer i FN.
Det betyder, at vi ikke kan fortsætte med at arbejde
på samme måde, som vi hidtil har gjort i kampen
mod ekstrem fattigdom de seneste 15 år. Vi er
nødt til at gøre det anderledes. Vi er nødt til at lave
store forandringer i vores produktionsmetoder,
8
energiteknologi, forbrugsmønstre i både rige og fattige lande for at kunne løse
UNGA70
de globale udfordringer. Det er en ny fælles forståelse af, hvad vi er op imod.
Og hvad vi kan gøre med det danske formandskab, er at arbejde så hårdt som muligt for at få regeringer til at
implementere de fornødne redskaber for at gennemføre målene de kommende 15 år.
De store FN-begivenheder, vi i denne formandsperiode har planlagt, handler om at inkludere civilsamfundet:
de millioner af aktive mennesker, som har bidraget til definitionen af målene, og få dem til at presse regeringer
til at gøre, hvad der er nødvendigt for at opfylde målene.
Det handler om at involvere erhvervslivet fra hele verden og forstå, at de grønne og bæredygtige investeringer
i det lange perspektiv, også er profitable investeringer, som man er nødt til at tage del i. Og det handler om at
lede nationer og regeringer til at forstå, at de er nødt til at skabe de nødvendige rammer og basale forhold for,
at private investorer, pensionsfonde og regionale investeringsbanker, investerer i bæredygtig udvikling. Og
samtidig sørge for, at det bliver sikkert og profitabelt at investere i bæredygtig udvikling.
Du har i 30 år tjent dit land i mange forskellige stillinger. Hvad tror du, dine erfaringer giver af muligheder for at
gøre en forskel som formand for Generalforsamlingen?
Mogens Lykketoft: Jeg har en meget ydmyg tilgang til denne stilling, og jeg ved ikke om jeg kan varetage stillingen på en rigtig måde, men jeg vil gøre mit bedste, være velforberedt og samle medlemsstaterne. Det var,
hvad jeg lovede, da jeg blev valgt til formand i juni. Det er det løfte jeg vil holde, og et løfte jeg vil være nødt til
at holde for at kunne gøre tingene rigtigt i denne meget korte formandsperiode.
Du er uddannet inden for økonomi, og da du var finansminister fra 1993 til 2000, gik du i spidsen med økonomiske reformer, som førte til øget beskæftigelse og en styrkelse af den danske økonomi. Er der noget du tænker, du kan tage med dig fra den erfaring, som kan anvendes globalt i det internationale samfund?
Mogens Lykketoft: Det er svært at svare på. Jeg tror vi er nødt til at være opmærksomme på, at økonomisk
udvikling selvfølgelig ikke er noget én nation alene vil kunne opnå. Vi hænger sammen – vi er afhængige af
hinanden i en grad, som aldrig er set før. Og det er ikke bare inden for den traditionelle håndtering af økonomiske balancer, budgetter og beskæftigelsen i de individuelle lande – det handler også om mere basale forhold
for mennesket.
Og det er derfor, denne nye forståelse for nødvendigheden af den bæredygtige udvikling, er så transformerende, når man sammenligner det med det nogen af os i 90’erne udrettede for at bringe de nationale økonomier i
orden. Men jeg tror, at Europa igennem de seneste årtier i opbyggelsen af EU, har fået en forståelse for, at en
succesfuld økonomisk udvikling kun er mulig, hvis man samarbejder. Det er selvfølgelig også noget jeg synes,
vi bliver nødt til at indse i FN, og som vedrører de internationale handelsaftaler, som verdenshandelsorganisationen WTO, hvor det ikke kun er de rige lande, der indgår frie handelsaftaler med hinanden, men inkluderer og
tilgodeser de mindre udviklede lande i internationale handelssystemer
Oversat og bearbejdet af Catarina Gutierrez Kragh
9
UN Photo/ Eskinder Debebe
UNGA70
For at følge Generalforsamlingens og Mogens Lykketofts arbejde, så hold øje med
www.un.org/en/ga/
www.un.org/pga/70/
www.twitter.com/lykketoft
www.facebook.com/lykketoft
Vidste du, at…
… der under den første officielle FN Generalforsamling 10. januar 1946, var 51 lande, som deltog – i dag er der
193 lande med til Generalforsamlingen.
… den første formand for Generalforsamlingen var en belgisk politiker, der hed Paul-Henri Spaak.
… de beslutninger, der bliver truffet under Generalforsamlingen ikke er juridisk bindende.
… Generalforsamlingen åbner hvert år den tredje tirsdag i september og som regel varer indtil den tredje uge i december.
… den tidligere og nu afdøde venezuelanske præsident Hugo Chavez, under sin tale til Generalforsamlingen i
2006, sammenlignede George W. Bush med djævlen: “The devil came here yesterday, and it smells of sulfur
still.” (Citat, Chavez)
... Generalforsamlingen, som normalt bliver afholdt på FN’s hovedkontor I New York, i 1988 blev rykket til Geneve
i Schweiz for, at man kunne høre den tidligere og nu afdøde leder af det palæstinensiske selvstyre Yasser Arafats
tale. Han fik nemlig indrejseforbud af USA.
UN Photo/ Cia Pak
10
UNGA70
2. periode (25/10 – 6/11)
MF Brian Arthur Mikkelsen (KF)
MF Mette Bock (LA)
MF Torsten Schack Pedersen (V)
MF Pia Olsen Dyhr (SF)
MF Christian Juhl (EL)
MF Michael Aastrup Jensen (V)
MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
MF Thomas Jensen (S)
MF Mette Reissmann (S)
MF Yildiz Akdogan (S)
MF Annette Lind (S)
MF Anni Matthiesen (V)
MF Ulla Sandbæk (ALT)
MF Alex Ahrendtsen (DF)
MF Morten Løkkegaard (V)
MF Nikolaj Villumsen (EL)
Justus Hansen, medlem af Inatsisartuts, (D)
Bjørt Samuelsen, medlem af Lagtinget, (Tjóðveldi)
Kalistat Lund, medlem af Inatsisartuts,
(IA)
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer
Peter Nisbeth, LO
Phillip Adam Dimsits Lerer, DUF
Helle Munk Ravnborg, Mellemfolkeligt Samvirke
Laust Leth Gregersen, Red Barnet
Jørgen Estrup, FN-forbundet
Den danske deltagelse
1. periode (24/9 – 4/10)
Værd at bemærke…
Frem til og med 2006 blev DUF, Dansk Ungdoms Fælleråd (sammen med FN
-forbundet, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kvinderådet og Det (daværende) Danske Center for Menneskerettigheder) inviteret til at deltage i begge delegationer til Generalforsamlingen
med rejse og ophold betalt af Udenrigsministeriet på lige fod med folketingspolitikerne, der ofte kunne drage fordel af de faglige input, NGO’erne kunne
bidrage med.
Fra 2007 ændrede Udenrigsministeriet dog praksis, så de inviterede organisationer selv skulle dække alle udgifter. DUF var nok den organisation, der
oplevede den mest alvorlige konsekvens af ikke-deltagelsen, da de indtil
2007 var med til at skrive Danmarks indlæg vedr. børn og unge, som ungdomsdelegaten derefter holdt. Men i år er de med igen!
”Det er vigtigt ikke at udelukke unge fra deltagelse i store som små, internationale såvel som nationale spørgsmål. Ved at sikre, at ungdommen er repræsenteret, åbnes der op for en mulighed for unges aktive deltagelse og indflydelse på den politiske agenda - og dermed forankring blandt fremtidens befolkning og beslutningstagere.
Phillip Adam Dimsits Lerer, DUF
FN er dét internationale organ, der går forrest i at skabe fremtidens bæredygtige samfund, og netop derfor er FN det helt rette forum for at sikre repræsentation af den globale ungdom. I en vekselvirkning mellem international og national politisk ledelse er det vigtigt, at også de enkelte nationalstater går med
på bølgen og sikrer ungdomsrepræsentation. Det er som oftest staten, der
betaler regningen, medmindre civilsamfundsorganisationer kan skrabe nok
midler sammen til at sende en ung til New York.
Først og fremmest er symbolværdien af en ungdomsrepræsentant vigtig, dernæst kommer spørgsmålet om, hvordan ungdomsrepræsentanter bedst involveres i politiske processer. Det er netop i vekselvirkningen mellem det internationale og nationale, at meningsfuld deltagelse kan defineres og skabes. Nuværende ungdomsrepræsentanter er med til at definere dette for fremtidens
unge.”
Lea Juliussen,
United Nations Youth Association Denmark
11
www.unya.dk
Et stærkt civilsamfund er en forudsætning
for folkelig inddragelse og bæredygtige, stabile samfund
Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Globalt fokus,
udsendt umiddelbart efter Regeringen offentliggjorde finanslovforslaget 2016.
Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde, er chokerede over den store besparelse på udviklingsbistanden, som regeringen lægger op til. Verden står i brand omkring os, og alligevel tager
regeringen penge fra verdens fattigste. Penge, der ikke blot kunne afhjælpe den eksisterende katastrofe, men
også hjælpe med til at forebygge den næste.
”Regeringen annoncerer uden at blinke, at der kan spares milliarder på udviklingsbistanden. Det sker samtidig
med, at vi netop har vedtaget nye fælles forpligtende verdensmål i FN (under dansk forsæde), klimakatastrofen
lurer, og verden står med den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Det er ikke bare utidigt og ude af
trit med verdens omkring os. Gennemføres besparelserne bliver det med store konsekvenser for fattige mennesker”, siger Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde.
”At regeringen går imod sine egne valgløfter om flere penge fokuseret på Afrika og nærområderne er åbenlyst. I
stedet for flere penge ender både Afrika og nærområder med besparelser. Derudover skal den voldsomme besparelse på bistanden foregå nærmest fra den ene dag til den anden. End ikke ønsket om en stærkere dansk
nødhjælpsindsats kan indfries – her har regeringen blot formået at fastholde det hidtidige niveau.
Så store besparelser, der kræves gennemført med ganske få måneders varsel, kan betyde et massivt spild af
penge. Vi risikerer at se gode igangværende projekter og initiativer stoppe fra den ene dag til den anden, og halvt
færdige projekter stå som monumenter for et Danmark, der efter regeringens opfattelse har nok i sig selv”, siger
Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde.
Med færre penge til udviklingsbistanden er der mere end nogensinde før brug for, at fattige mennesker kan kæmpe for deres rettigheder over for myndigheder og magthavere. Et arbejde de danske udviklingsorganisationer også får væsentlig dårligere muligheder for at støtte.
”Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for folkelig inddragelse og bæredygtige, stabile samfund. Menneskerettighederne, organisationsfrihed og det demokratiske rum er under angreb mange steder. Danmark har gjort en
positiv forskel i verden med sit bidrag til
demokratisk udvikling og støtten til opbyggelsen af demokratiske og bæredygtige stater i udviklingslande. At skære i civilsamfundsbistanden er på sæt og vis
derfor et dobbelt svigt”, fastslår Lars Udsholt, Forperson for Globalt Fokus, platformen for folkelige organisationers udviklingssamarbejde.
”De danske folkelige organisationer har
opfordret Kristian Jensen til samarbejde,
til nytænkning omkring den strenge opdeling mellem nødhjælp og udvikling, og
til tæt dialog med de folkelige organisationer omkring Danmarks rolle i verden. I
stedet for dette har regeringen taget bind
for øjnene, mens verden brænder, og ladet grønthøsteren rulle henover de
mangfoldige og effektive indsatser, som
danske organisationer udfører i samarbejde med lokale partnere i udviklingslandene”, siger Lars Udsholt, Forperson
for Globalt Fokus, platformen for folkelige
organisationers udviklingssamarbejde.
12
INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker
Sikkerhedsrådet tager skridt til at de ansvarlige for kemiske våben i Syrien drages til ansvar
FN's Sikkerhedsråd har godkendt oprettelsen af, hvad der kaldes en Fælles Undersøgelsesmekanisme til at identificere de ansvarlige for brug af kemiske våben i Syrien. Sammen med generaldirektøren for Organisationen for
Forbud mod Brug af Kemiske Våben (OPWC) skal FN's generalsekretær opstille retningslinjer for det nye organ.
Sikkerhedsrådsresolutionen understreger den pligt, der påhviler den syriske regering, såvel som andre parter i den
syriske konflikt, til at samarbejde med FN og OPWC. Disse to samarbejdede om kontrollen med, at de kemiske våben i Syrien blev destrueret - et arbejde, der blev fuldført i oktober 2014.
Kiribatis præsident opfordrer til moratorium for brug af nye kulminer
Præsidenten for den lavtliggende stillehavsrepublik, Kiribati Ante Tong, har opfordret til at ingen nye kulminer tages
i brug i et forsøg på at mindske den globale opvarmning og den gradvise stigning i vandhøjden i verdenshavene.
Kiribatis befolkning på 100.000 bor på 32 atoller i den centrale del af Stillehavet, hvoraf de fleste er mindre end
seks meter over havoverfladen. Kysterne eroderes, i takt med at indlandsisen smelter. Hans opfordring kommer
som en optakt til det internationale klimatopmøde i Paris i december. Når kul brændes, udløses flere varmefangende gasarter end olie og naturgas. Derfor er kampagner for vind- og solenergi så vedholdende. Præsidenten for Det
Britiske Akademis videnskabelige afdeling, Nicholas Stern støtter henvendelsen og tilføjer, at kulafbrænding både
forøger den globale opvarmning og luftforureningen. Fra kulindustrien lyder det, at ny teknologi kan begrænse kuldioxid-udslippet.
Forfatningsændring i Kosovo muliggør krigsforbrydertribunal
Kosovos parlament vedtog i august en forfatningsændring, som muliggør nedsættelsen af et særlig tribunal til at
pådømme formodede krigsforbrydere under kampe i den daværende serbiske provins i 1990'erne. De albanske kosovarers væbnede formation, Kosovos Befrielseshær (KLA) er blevet beskyldt for krigsforbrydelser, herunder udtagelse af menneskelige organer og henrettelse af serbiske fanger. 82 ud af Kosovos parlaments 120 medlemmer
stemte for forfatningsændringen. Sagen er ømtålelig, eftersom fremtrædende politikere, heriblandt militsledere fra
KLA, risikerer at blive tiltalt af tribunalet - personer, som nyder stor anseelse i Kosovos befolkning. Tribunalet vil blive en del af det bestående retssystem i Kosovo, men retshandlingerne antageligt vil blive forlagt til Haag. Ved en
EU-støttet domstol i Mitrovica blev 11 tidligere partisanere idømt strenge straffe for mishandling af civile fanger under kampe i 1990'erne.
Sikkerhedsrådet forlænger mandatet for sin egen og Den Afrikanske Unions Somalia-missioner
Sikkerhedsrådet har autoriseret medlemsstaterne af Den Afrikanske Union (AU) til at forlænge sin Somalia-mission
(UNSOM) og Den særlig Hjælpemission for Somalia (AMISOM) til 30. maj 2016 for at støtte udviklingen af, hvad
der kaldes landets 'politiske proces'. AMISOM består af et uniformeret personel på 22.126 personer. AU tilrådes
inden 30. oktober sammen med FN at have udviklet et nyt "operationskoncept". UNSOM tilrådes at styrke sin tilstedeværelse i de regionale hovedbyer i landet, som et led i en almindelig decentralisering. Det gælder ikke mindst
samarbejdet mellem civile og militære organer - alt sammen som en forberedelse til et planlagt valg i 2016. Rådet
udtrykte bekymring over fortsatte menneskeretskrænkelser og vidtstrakt straffrihed for de ansvarlige. Generelt er
sikkerheden i landet blevet bedre, men Al-Shabaab-terrororganisationen slår stadig til ind imellem.
Sikkerhedsrådet forlænger våbenembargo i Liberia
Sikkerhedsrådet har forlænget sin Liberia-mission (UNMIL) indtil 30. september 2016 og samtidig bebudet en reduktion af sit personel i landet, med henblik på at overdrage ansvaret for sikkerheden til landets egne myndigheder
næste år. Samtidig besluttedes det at forlænge en våbenembargo over for ikke-statslige aktører i Liberia indtil juli
2016, mens andre sanktioner mod landet blev ophævet. Det gælder rejseforbud og fastfrysning af konti i udlandet.
Det særlige Liberia-panel af eksperter, der også fik sit mandat forlænget, påpegede i sin seneste rapport til FNgeneralsekretæren udtalte svagheder i flere statslige institutioner, vedholdende "huller" i retsvæsenet, og dermed
retssikkerheden, samt porøse grænser som letter handel med mennesker (trafficking). Men først og fremmest skal
den ulovlige handel med våben effektivt bekæmpes. FN erklærede i september Liberia ebola-fri. (UN Photo/ Logan
Abassi)
FN's Atomenergiagentur har brug for over 10 mio. $ til at overvåge Irans atomanlæg
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har brug for 9,2 mio. euro (svarende til 10,5 mio. $) til verifikationen
og overvågningen af Irans forpligtelser til ikke at producere atomenergi til militære formål, oplyser IAEA's generaldirektør Yuykia Amano. Den vigtige aftale om Irans fremtidige atomforskning og -udvikling blev i juli indgået mellem
Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA foruden - som det eneste ikke-permanente medlem af FN's Sikkerhedsråd - Tyskland. Irans forpligtelser indebærer udvidet adgang for IAES's inspektører til at inspicere uranminer
og -forarbejdningsanlæg, centrifuger og lagerfaciliteter. Den samlede handlingsplan på området, forkortet ICPOA,
indebærer en udgift på 9,2 mio. euro om året.
13
FN-general - chef for missionen i Den Centralafrikanske Republik - fyret
FN's generalsekretær har fyret den øverstkommanderende for FN's fredsbevarende mission i Den Centralafrikanske Republik (CAR) efter gentagne tilfælde af FN-soldaters seksuelle misbrug af lokale piger. Den 64-årige senegalesiske general Babacar Gaye havde blot siddet et år på posten som chef for, hvad der officielt hedder FN's Multidimensionelle Integrerede Stabiliseringsstyrke (MINUSCA) i CAR, da Ban Ki-moon gav ham silkesnoren. Siden MINUSCA begyndte sin virksomhed i april 1914, er der blevet indberettet 57 tilfælde af magtmisbrug, heraf 11
om seksuel udnyttelse af piger. Forholdene i CAR er ikke blot usikre, de er direkte farlige, idet der stadig også er
væbnede træfninger mellem muslimer og kristne. Og det til trods for, at der står 8000 FN-soldater og 2000 franske
soldater i landet. Der har været mange voldshandlinger i landet siden de overvejende muslimske rebeller, kaldet
Seleka i 2013 tog magten. Den kristne og tydeligt antimuslimske (dvs. anti-Balaka) milits begyndte så at iværksætte væbnede aktioner mod muslimerne i centrale og østlige dele af landet.
Gaza risikerer at blive ubeboeligt indenfor fem år, hvis den økonomiske blokade fortsætter
Gaza-striben står i fare for inden for en femårs periode at blive ubeboelig, hvis den nu otte år gamle økonomiske
blokade fortsætter, fremgår det af en rapport fra UNCTAD, FN's stående Konference om Handel og Udvikling. Tre
militære opgør om det palæstinensiske område har ødelagt dets mulighed for at producere nok til hjemmemarkedet - endsige eksportere. Ikke alene er enhver form for udvikling sat i stå, men vitale funktioner er blevet umuliggjort, særlig synligt ved svigtende vand- og elektricitetsforsyning. Kamphandlingerne i juli og august 2014 var særlig ødelæggende for huse og infrastruktur. Vandforsyningen hviler nu på, hvad der hentes fra Middelhavet, og 95
pct. af dette vand er ikke egnet som drikkevand. 500.000 mennesker er blevet hjemløse, over 20.000 private boliger, 148 skoler og 15 hospitaler destrueret. Arbejdsløshedsprocenten har nået 44. Hertil kommer, at Israel tilbageholder 700 mio. $ i told og importafgifter, der tilkommer Det palæstinensiske selvstyreområde.
FN-fredsstyrken i omstridt sudansk-sydsudanesisk område forlænget
FN's midlertidige sikkerhedsstyrke i Abyei - et omstridt område på grænsen mellem Sudan og Sydsudan - er af Sikkerhedsrådet blevet forlænget til 15. december. Der er fortsat behov for at få lettet den spændte atmosfære her.
Styrken, forkortet UNISFA, blev oprettet i 2011, efter at sudanske militærstyrker havde erobret det olierige Abyei få
uger efter, at Sydsudan havde opnået sin selvstændighed, med det formål at skabe sikkerhed i området. UNISFA
har fordømt tilstedeværelsen af en sydsudanesisk sikkerhedsstyrke og et særligt oliepoliti - noget der tydeligt har
skadet stabiliteten og forsinket den tilsigtede demilitarisering af Abyei. FN-styrken er på 11.240 mand.
UN Photo/JC McIlwaine
UNESCO-ønske: 2,3 milliarder $ til børns skolegang i krigshærgede områder
Det vil koste 2,3 milliarder $ at få sendt 34 mio. børn og unge i skole i krigshærgede områder, hvor skolegangen
har været lammet, eller ti gange så meget som UNESCO hidtil har antaget, hedder det i en rapport fra FN's særorganisation for Videnskab og Kultur. Det gælder lande som Syrien, Sydsudan, Yemen, Den Centralafrikanske Republik m.fl. Kun en tredjedel af verdens stater havde i 2014 nået de mål, de havde sat sig for 2000, hvad angår undervisning. Omkr. 9000 skoler er uanvendelige på grund af krigsskader. Blandt dem uden skoler er 700.000 flygtningebørn i Syriens nabostater.
14
Henrik Døcker anmelder…
Erfaren udenrigskorrespondent beretter
Thomas Ubbesen: Udsendt – Historierne bag 22 reportager, 310 sider, Tiderne Skifter.
Journalist Thomas Ubbesen har været vidt omkring som journalist for Danmarks Radio – til alskens krigszoner og
naturkatastrofehærgede områder. I denne bog giver han læseren en chance for at se lidt bag kulisserne. Denne velskrevne bog byder på glimt fra naturkatastrofer i Haiti, Myanmar og Pakistan foruden flere krige - i Afghanistan, Libyen, Libanon, Mali og Ukraine.
Kættersk tale fra en lidt mere forsonlig Hirsi Ali
Ayaan Hirsi Ali: Kætter, 292 sider, Gads Forlag.
I sin seneste bog Kætter anslår Hirsi Ali en lidt mere forsonlig tone end i sine tidligere bøger, der er udkommet i de
sidste godt 15 år. Her tager hun målbevidst til orde for en reformation af islam.
Det moderne Afrika og Kina
- og ramsaltet snak fra danske redaktør Petersen
Jørgen E. Petersen: De sorte kinesere – Kina, Afrika og Europa, 185 sider, Korrius.dk.
Den mangeårig udenrigsredaktør på DR's radioprogram Orientering har begået en højest personlig og provokerende, men også vedkommende bog om Afrika, og kineserne som på godt og ondt øver så stærk påvirkning på verdensdelen nu om dage.
Læseren er godt underholdt og proppet med informationer, som dog lidt for hyppigt suppleret med Petersens personlige bedreviden og barokke erindringsglimt. Hans budskab er imidlertid klart: Europa bør satse i Afrika og dermed holde kineserne stangen.
14 ambassadører skriver om verden efter Den Kolde krig
Danmark og verden efter Den Kolde Krig, 299 sider, Syddansk Universitetsforlag.
Det er noget af en præstation at få 14 danske ambassadører til at berette om et stykke væsentlig nutidshistorie og få
en bog ud af det. Spørgsmålet er, om denne kategori af forfattere nu også kan levere en tilstrækkelig dækkende beskrivelse af et på mange måder vigtigt og omskifteligt tidsspand. Diplomater har i hvert fald ikke ord for at være alt
for åbenmundede, og de sparer da også på ‘krudtet’, særligt i forholdt til kritik af de stater, der nævnes.
Den håbløse Syrien-borgerkrig – ingen vindere, ingen tabere
Konflikten i Syrien – årsager, konsekvenser og handlemuligheder, 224 sider, Jurist- og Økonomforlagets
Forlag.
Otte eksperter har bidraget til denne bog, der er redigeret af politologerne Søren Schmidt og Bjørn Møller, begge
Aalborg Universitet. Man kan undre sig lidt over, at de har haft lyst og energi til at skabe en sådan bog, alt mens den
blodige konflikt, der begyndte i 2011, fremdeles raser med uformindsket styrke. Nogle klare konklusioner endsige
spådomme om dens videre forløb kan ikke opstilles, på trods af interessante analyser.
Iraks olie, Saddams bedrag, FN's prestigetab
Michael Soussan: Bedrageri for begyndere, 410 sider, People's Press
Vi husker det nok, den gigantiske skandale, da råddenskaben viste sig bag det idealistisk udtænkte Olie for Madprogram, som for eksporteret irakisk olie skulle skaffe penge til at købe vigtige fornødenheder til det plagede irakiske
folk.
Og det er syv år siden, Michael Soussan fik udgivet sin bog Backstabbing for Beginners. Den glimrende fordanskning må varmt anbefales – her gives en livfuld skildring af en person, der arbejdede direkte under den FNundergeneralsekretær, som havde ansvaret for FN's største humanitære, men også tungeste økonomiske program,
som skammeligt førte verdensorganisationen bag lyset.
Bogen fortjener stor udbredelse og må varmt anbefales alle med interesses for FN, fordi den ærligt beretter, hvor
vanskeligt fredsdiplomati i – om man så må sige – stormagternes skygge er.
Læs anmeldelserne i deres helhed på vores hjemmeside
15
.
Bliv medlem.
Fordi vi tror på globalt ansvar.
Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er
125,- for studerende, ledige eller pensionister.
250,- for almindeligt medlemskab
350,- for familiemedlemsskab
Livslangt medlemskab er 2015,Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet.
Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit medlemskab.
@FNforbundetDK
facebook.com/FNforbundet.dk
16
www.fnforbundet.dk