nr. 1 marts 2015 - FN
GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 1 MARTS 2015 1 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: UN Photo/ Michos Tzovaras ISSN:2245-0017 GLOBAL udkommer næste gang i juni 2015 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. GLOBAL’s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i 1882. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside www.fnforbundet.dk FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. 2 En 70-årig i konfirmationsalderen To verdenskrige og frygten for en tredje satte deres afgørende præg på det 20. århundredes historie. Målet med oprettelsen af FN for 70 år siden var, som det formuleres i indledningen til FN-pagten: ʽat frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden’. I skyggen af A-våbnenes trussel om ʽgensidig udslettelse’ og årtiers ʽkold krig’ mellem øst og vest har FN formået at undgå den ultimative katastrofe: en 3.verdenskrig. Men FN fik aldrig de magtbeføjelser, som var forudset i traktaten, og som kunne have forebygget ʽkrigens svøbe’. Da det kom til stykket svigtede den politiske vilje hos medlemslandene til at tage ansvar i fællesskab. Med sine 70 år har FN bevist en imponerende livskraft. I dag hedder det ikke: ʽHar vi brug for FN?’ Men tværtimod: ʽUden, ville vi være nødt til at genopfinde FN’. Men FN må for ofte melde pas over for de globale udfordringer: Krigen i Syrien. Israel-Palæstina konflikten. Flygtninge. Truende hungersnød. Ekstrem fattigdom. Klimatruslen. Listen er desværre endnu længere – alt for lang. Der er brug for fornyet folkelig erkendelse og politisk bekræftelse af FN’s bærende idé: at globale udfordringer er vores fælles ansvar, og løsninger kræver handling i fællesskab. ʽMultilateralisme’, som var trosbekendelsen ved FN’s dåb, må nu genbekræftes. Det er tiden at tage et opgør med national selvtilstrækkelighed – også for den danske regering og offentlighed. Det vil også give fornyet optimisme til at arbejde for de nødvendige reformer af FN’s virke: Der er brug for transformation af FN’s virke fra fuld ʽnational suverænitet’ til respekt for ʽglobale rettigheder’. FN-pagten er skrevet i det globale fællesskabs ånd. Derfor lyder de første ord: ʽVi De Forenede Nationers Folk besluttede på…’ – det er ʽfolkenes’ ikke ʽregeringernes’ FN. Der er brug for ny handlekraft og legitimitet til FN’s Sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådets sammensætning afspejler ikke længere de globale magtforhold, og især er tiden løbet fra de 5 permanente medlemmers dominerende indflydelse og vetoret. Der er brug for sikring af FN’s rolle som varetager af globalt ansvar og indflydelse på økonomiske, sociale og miljømæssige forhold. ECOSOC er i FNpagten tiltænkt den rolle, men er ikke i stand til at løfte ansvaret. Derfor må ECOSOC omdannes. Det vil give den 70 årige konfirmand ny styrke over for de globale udfordringer. Jørgen Estrup Landsformand 3 Indhold Nyt fra FN-forbundet SIDE 5 Magter, mennesker og …misantroper SIDE 6 Har FN styr på pengene? SIDE 7 FN's fredsoperationer skal ses efter i sømmene SIDE 8 Beskyttelse af kulturarv er nødvendig for at beskytte civile SIDE 9 Internationalt overblik SIDE 11 Henrik Døcker anmelder SIDE 13 4 Nyt fra FN-forbundet Kom med til generalforsamling i København! Mandag den 30. marts 2015 kl. 18.00 afholder vores medlemmer i Københavnskredsen generalforsamling på FN-forbundets sekretariat, St. Kongensgade 36, 4.th. København K. Københavnskredsen har beskæftiget sig med konkrete aktiviteter ud fra nogle af de emner, der er aktuelle i det danske og internationale samfund og er på dagsordenen i FNforbundet. Lige nu er de i gang med at planlægge en række arrangementer og tiltag, der skal sætte fokus på at markere 2015-processen. Generalforsamlingen vil derfor starte medet kort oplæg om de emner og aktiviteter, som vi planlægger at beskæftige os med i kredsen i 2015. Vi opfordrer alle, der har lyst, til at komme til generalforsamlingen og til at deltage aktivt i kredsens arbejde. Herefter afholdes selve generalforsamlingen. Dagsordenen er som følger: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af formand og 4-6 bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af en revisor Eventuelle forslag til dagsordenen kan sendes til den siddende formand, Jane Finnerup Johnsen på [email protected] senest den 20. marts 2015. Der er ingen tilmelding til generalforsamlingen. Forsiden denne gang: FN’s generalforsamling vendt halvt på hovedet... FN-forbundet møder tre markante danskere til en snak om verdens tilstand Vi hører det hver dag. Kloden bliver varmere, folk lever i fattigdom og har svært ved at finde arbejde, der er konflikter i mellemøsten osv. Det er stærke sager. Men tro det eller ej, så arbejder FN videre på at skabe fundamentet for en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig verden. 2015 er et særlig vigtigt år. Her skal FN’s medlemslande både blive enige om nye globale bæredygtighedsmål og en ny klimaaftale. I FN-forbundet vil vi gerne bidrage til at skabe et bedre overblik over de komplicerede problemstillinger. Derfor er det en glæde, at FN-forbundet har fået mulighed for at afholde tre samtaler på Hovedbiblioteket med tre markante personligheder om væsentlige globale udfordringer. Hør Connie Hedegaard i samtale om klima og miljø, Stine Bosse om den private sektors rolle og Mogens Lykketoft om udfordringer ved global ulighed. Det er hhv. den 23. marts, den 1. april og den 8. april 2015 på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere og find tid og sted på deres hjemmeside bibliotek.kk.dk/biblioteker/ hovedbiblioteket/arrangementer Den 8. april mødes medlemmer i Aalborg til spilleaften med Verden på Spil, og den 5. maj inviterer de til foredrag om UNESCO’s historie v/ historiker Poul Duedahl. Husk, at du kan følge dem på facebook.com/FNForbundetNordjylland, eller du kan skrive til dem på mail: [email protected] @FNforbundetDK 5 facebook.com/FNforbundet.dk Magter, mennesker og … misantroper Ondskaben findes ikke kun hos uhyrlige diktatorer, men også i uhyggeligt omfang hos ikkestatslige formationer. Civilsamfundets ngo'er møder modstand i både stærke og svage lande Af Henrik Døcker Hyppige inspektioner af myndighederne, ofte med henvisning til manglende skattebetaling, kan blive en pestilens for en ngo. Ungarns præsident Viktor Orban kalder den udenlandske støtte for et våben mod hans ideer om at gøre Ungarn til en ”illiberal stat”. (Det var ingen trykfejl). Verdens gang styres stadig – hovedsageligt – af staterne, om ikke af pengemagten bag dem. Men vide befolkningsgrupper, hvoraf ”Islamisk Stat”, skiller sig særligt ud, truer også verdensfreden, og hvad man kunne kalde et mindstemål af civiliseret omgang mellem staterne. Dertil kommer en række staters indædte modstand mod enhver form for ”indblanden” i deres indre anliggender. Over 20 stater sætter bomme ned for udenlandske ngo'er De tanker om internationalisme og befordring af retsstatens ideer, der i et vist omfang er blevet viderebragt gennem FN og dets underorganisationer, er herefter truet på to fronter. Man kan rolig sige, at de talrige ”formaninger”, der ligger i generalsekretær Ban Ki-moons idelige påtaler af undertrykkelse, forfølgelse, politiske drab og megen anden ondskab overalt i verden, i vidt omfang falder på klippegrund. Putin har tilsyneladende fundet en virkelig allieret i Orban, som vender sig mod alle former for privatpræget initiativ, ikke mindst udefra. Det drejer sig således ikke kun om ngo'er, der vil fremme almindelige politisk uafhængighed, men også dem, der påtaler sådan noget som dårlig offentlig service, ringeagt over for mindretal, så som den, der har rejst sig mod diskrimination af Ungarns romaer (sigøjnere) eller den, der har åbnet en hotline for kvinder, som bankes og trues af deres ægtemænd. For slet ikke at tale om den kvindegruppe, der ville skaffe sig information om deres ægtemænd eller slægtninge i fordækt kamp i Ukraine. Voldelige fanatikerformationer som ”Islamisk Stat” består af krigere med middelalderlige tankesæt og bespotter al forhandling – som var de kommet fra en anden planet. Stater er - formelt i hvert fald – en del af verdenssamfundet såvel som af FN. At de dermed skulle være inden for ”pædagogisk rækkevidde”, sådan politisk-demokratisk set, gælder kun i begrænset omfang. Ustyrlige diktaturer er dog i visse tilfælde blevet påvirket af omverdenens sanktioner mod dem. Aserbajdsjan, Etiopien, Eritrea, Mexico, Pakistan, Sudan og Venezuela har alle vedtaget love, der vanskeliggør, at deres ngo'er modtager penge fra udlandet Og i hvert fald en halv snes andre lande har planer om at gøre noget lignende: Bangladesh, Egypten, Malaysia og Nigeria er nogle af dem. Lige efter afslutningen på Den Kolde Krig hilste en række alt andet end demokratiske regeringer sådan privat præget, udenlandsk økonomisk støtte velkommen, de forestillede sig, at det måske kunne give dem good-will over for USA og dets allierede. Presset nedefra – det fra ngo'erne Sydafrika bøjede sig, da mange vestlige stater forlangte farvel til apartheid-systemet og den sorte flertalsbefolkning ville have del i den politiske magt, Libyens diktator Moammar Gaddafi blev medgørlig og åbnede sig for omverdenen efter mange års sanktioner på grund af hans støtte til terrorister (indtil han selv blev fjernet fra denne verden af sine egne), Serbien udleverede krigsforbrydere efter økonomisk pres fra EU... Det er nu flere år siden, at Rusland og diverse andre autokratiske regimer har indset den dermed forbundne fare for demokratisk påvirkning. Selv organisationer, der ikke har modtaget penge fra udlandet, er blevet sortlistet alene på grund af relationer til udlandet. Chikanen kan også udøves alene gennem bureaukrati. I Usbekistan skal udenlandske donationer indbetales gennem to statslige banker, hvorfra kun en vis del af beløbet kommer ngo'en i hænde. Det pres mod staterne, ikke mindst diktaturerne, nedefra - fra ikke-statslige organisationer, ngo'er, som syntes at have åbnet nye muligheder for eksport af retsstatens ideer, er i de senere år desværre blevet kraftigt modarbejdet af mindst en snes stater. De har ligefrem vedtaget love, som besværliggør, ja ofte umuliggør ngo'ers samarbejde med udenlandske søsterorganisationer. Det hjælper lidet eller intet, at man er Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), Human Rights Watch eller Médecins sans Frontièrs. For blot at nævn nogle. Det må dog medgives, at mistænkeliggørelse af udenlandske støttebeløb til organisationer også findes i demokratier. Udenlandske regeringers økonomiske støtte til tænketanke i Washington foranledigede således private indsigelser om udenlandsk indblanding. I de seneste to år er den amerikanske organisation, USAID blevet smidt ud af både Rusland og Bolivia. Det er sprunget i øjnene, at Rusland med en rigid ny lovgivning stempler fremmede organisationer, som har eller har haft en repræsentation i landet eller samarbejde med russiske organisationer, som fremmede agenter med deraf følgende mistænkeliggørelse og opstilling af betingelser, som umuliggør en fortsat vestlige støtte til russiske civilsamfundsorganisationer, den være sig økonomisk eller på anden måde. Nordisk Ministerråd har netop måttet lukke i Moskva. Omfattende støtte til transnationale ngo'er Nå, men har FN har ikke gjort noget ved alt dette her? kan man spørge. Jovist, i 2011 udnævnte FN den kenyanske advokat Maina Kiai til særlig rapportør for forsamlingsfrihed, og et regeringssamarbejde ved navn The Open Government Partnership blev oprettet samme år. Det skaffer penge til regeringer, der vil gøre en indsats for at fremme transparens (gennemskuelighed) hos staterne og for et pluralistisk civilsamfund. En nærmest paranoid frygt for udenlandsk påvirkning, for ”farlige” fremmede ideer - ”frihedsbaciller”, kunne man kalde dem - som Josef Stalin plantede i det russiske samfund, synes nu viderebragt under Vladimir Putin. USA, Storbritannien og Sverige samt firmaer som Ford, MacArthur og The Open Sociely Institute er væsentlige 6 støtter til disse initiativer, som sigter på ngo'er i de, om man så må sige, ”fremmedfjendtlige” stater. Staternes holdninger varierer en del, og undertiden er der tale om et vist tovtrækkeri. En anden intergovernemental organisation, Community of Democracies, har medvirket til at standse nylige forsøg på at svække ngo'er i i hvert fald fem lande. ytre sig frit, danne foreninger og holde møder trues og modarbejdes i dag på en forfærdende ny måde også af formationer som Islamisk Stat og Boko Haram. Disse nutidens misantroper forstår desværre kun magtens sprog. Ligesom statsmagter som Iran og Rusland, der bærer et tungt ansvar for krigen i Syrien ved dets fortsatte støtte til Assad-regimet. I Ruslands tilfælde også for sit engagement i den væbnede konflikt i Ukraine. Internationalismen, som siden FN's oprettelse har vokset sig stærkere og stærkere, henter sin styrke ved utallige bånd og påvirkninger mellem private sammenslutninger på kryds og tværs af grænserne. Efter at Jerntæppet mellem Øst og Vest gik op omkr. 1990 blev det for mange klart, at parlamentarisme og frie valg burde suppleres med stærke civilsamfund. Men befolkningernes ret til at Krige og international terror har i tillæg til død, ødelæggelse, hjemløshed og fattigdom ulykkeligvis skabt mægtige hindringer for udvikling af vor klode. Ngo'erne kan forekomme som nogle små spillere i alt dette. Men deres vedholdenhed holder håb om bedre tider i live. Har FN styr på pengene? UN Photo/Paulo Filgueiras Af Ole Olsen, Medlem af FN-forbundets bestyrelse Det skønnes, at der på Caymanøerne i Caribien, et oversøisk britisk territorium med ca. 55.000 indbyggere, er så mange penge i bankerne, at der kunne bliver 25.000 kr. til hver borger i verden. For de 2 milliarder borgere i verden som lever for under 2 dollar om dagen, svarer 25.000 kr. til 4-5 års forbrug. En anden målestok er, at det samlede indestående på Cayman svarer til 100 gange det danske bruttonationalprodukt. FN har et særligt Råd, ECOSOC, som skal sikre, at FN’s målsætninger på det økonomiske område udmøntes. Det har på grund af modstand mod international finansregulering aldrig fået den styrke som tiltænkt – men at give ECOSOC (eller andre i FN) muskler på det økonomiske område er nok den vigtigste reform, som der er brug for i FN. At der er en så voldsom ophobning af penge på dette territorium skyldes, at det er et af verdens mange skattely, altså hvor borgere og selskaber har en mulighed for at placere deres overskydende penge, uden at skulle betale mere end højest en brøkdel af skat af dem, hvilket ellers – og alt andet lige – burde ske i de lande, hvor pengene er tjent. Også et demokratisk problem Det er velkendt, at den økonomiske nedgangsperiode, som mange lande har befundet sig i en del år, skyldes en forudgående boble i det globale finansielle system. Her blev kombinationen af risikofyldte lån, lempede krav til konsolidering og meget subtile finansielle produkter til noget ustyrligt, der kom til at leve sit eget liv uden nævneværdi forbindelse til behovet for finansiering af handel og investeringer. FN skal løse økonomiske spørgsmål Det er FN’s opgave at sikre en fornuftig verdensorden, hvor landene samarbejder frem for at undergrave hinandens udviklingsmuligheder. Måske hidtil lidt overset, så er landenes økonomiske samarbejde en af verdensorganisationens hjørnestene, som det er udtrykt ved stk. 3 i FN-pagtens formålsparagraf: ”at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter (...)”. Finansmarkederne kom til at leve deres eget liv i overhalingsbanen, men med stor indflydelse på, hvad landes regeringer og parlamenter turde beslutte. Fx valgte både Grækenland og Italien i 2011 at skifte regeringer i weekender – hvor finansmarkederne holdt lukket og dermed ikke kunne holde brandudsalg af landenes værdipapirer. Det kan ikke passe, at demokratier – endda i relativt velstående lande – ikke har en chance for åben at drøfte og træffe beslutninger i normal arbejdstid. Det er vanskeligt at se skattely som andet end mangel på solidaritet mellem lande – uanset om det nu foregår i EU, hvor landene ellers har ganske stærke gensidige forpligtelser, eller om det sker som på Caymanøerne – som nævnt et område tilhørende et af de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – Storbritannien. Staterne verden over mangler penge, og en af regeringernes vigtigste muligheder er, at kunne opkræve indkomst- og formueskat af borgere og andre juridiske personer, som har økonomisk aktivitet på deres territorier. Skattely er et af de problemer, som hindrer regeringer i, især i fattige eller svage lande, at sikre deres borgere udviklingsmuligheder. Der er behov for at få gjort noget effektivt ved magtforholdet mellem private økonomiske aktører og stater (både de demokratiske og de andre), sådan at regeringer får en bedre mulighed for at varetage deres befolkningers interesser. Det er en opgave for FN og dets medlemslande, at få dette bragt på plads – og det kan sagtens ske uden at kvæle sunde markedskræfter. 7 FN's fredsoperationer skal ses efter i sømmene Mens Syrien, Irak og Ukraine koger over, har FN’s blå hjelme travlt i Afrika. Desværre stemmer evnerne ikke overens med ambitionerne, og FN er ofte ude af stand til at yde den hjælp og beskyttelse, som civilbefolkningen har brug for. Der er brug for gennemgribende nytænkning af FN’s fredsoperationer. UN Photo/Marco Dormino Af Louise Riis Andersen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier har krigshandlingerne sendt 1/3 af befolkningen på flugt og kastet knap fire millioner mennesker ud i hungersnød. Under de vilkår ændrede Sikkerhedsrådet FN -missionens mandat til primært at handle om at beskytte sig selv og de civile mod overgreb, mens missionens oprindelige formål – at hjælpe den nye nation med at opbygge effektive og legitime samfundsstrukturer – bogstaveligt talt blev skudt i baggrunden. Det har dog ikke fået kritikken af FN’s indsats i Sydsudan til at forstumme. Ligesom det ikke besvarer det oplagte spørgsmål, hvordan det dog kunne gå så galt – igen. 2014 var et umanerligt travlt og innovativt år for FN’s afdeling for fredsbevarende operationer, især i Afrika, hvor ca. 90 % af FN’s fredsbevarende soldater befinder sig. Den 15. september overtog FN ansvaret for stabiliseringen af Den Centralafrikanske Republik. Tidligere på året blev missionen i Sydsudan udvidet med ekstra 5.500 tropper i lyset af den hastigt eskalerende borgerkrig i landet. I Mali er der, som noget nyt i FN-regi, indsat egentlige efterretningsspecialister i kampen mod militant islamisme og organiseret kriminalitet. I Den Demokratiske Republik Congo bruger FN nu ubevæbnede droner til at overvåge de væbnede gruppers bevægelser i de store landområder, hvor missionen har ansvaret for at beskytte civilbefolkningen. Endnu mere markant har FN i samme område for første gang nogensinde gennemført offensive operationer med det formål at ’neutralisere’ de væbnede grupper – dvs. afvæbne og om nødvendigt slå dem ihjel. Fiaskoerne lurer Situationen i Sydsudan er særlig katastrofal. Men den er desværre ikke enestående. Få, om nogen, tror helhjertet på, at FN vil være i stand til at løfte det omfattende mandat, organisationen har fået i Den Centralafrikanske Republik. MINUSCA, som den nyeste FNmission hedder, er den 14. i rækken af internationalt ledede fredsoperationer, der har været udsendt til Den Centralafrikanske Republik siden 1997. Ingen af de foregående missioner har kunnet bryde den onde cirkel af ustabilitet og vold, der følger af repressive og ineffektive statsstrukturer, marginalisering, fattigdom og ulighed. Risikoen for en ny FN-fiasko/skandale er massivt tilstede fra dag ét for MINUSCA – som den er det hver dag i Mali, i den Demokratiske Republik Congo og stort set alle andre steder, hvor FN er engageret militært. Og hver gang er det FN’s troværdighed og legitimitet, der er på spil – udover naturligvis de mange menneskeliv, det dybest set handler om. Ingen fred at bevare På hver sin måde understreger disse tiltag, at den nye normal for FN’s fredsbevarende operationer er, at der ikke er nogen fred at bevare. Ofte er der ikke engang en politisk proces at støtte op omkring, f.eks. i form af fredsforhandlinger, men kun et spinkelt håb om at selve det, at Sikkerhedsrådet sender FN-soldater til landet, vil kunne skabe politisk momentum og få de stridende parter til at tale sammen. At det sjældent er tilfældet, vidner udviklingen i Sydsudan om. Midt i den (på papiret) mest sammenhængende og gennemtænkte FNmission nogensinde, brød en ny borgerkrig ud – uden FN kunne eller ville forhindre det. I løbet af få måneder Gennemgribende undersøgelse på vej Det er på den baggrund både forståeligt og nødvendigt, at Generalsekretær Ban Ki Moon har iværksat en tilbundsgående undersøgelse af FN’s fredsoperationer: 8 Hvad kan de? Hvad kan de ikke? Og vigtigst af alt: Hvad skal der til for, at FN kan opfylde de mangeartede forventninger, omverdenen i dag har til de blå hjelme? Formålet med undersøgelsen er at identificere tiltag og reformer, der kan gøre FN’s fredsoperationer mere mobile, mere fleksible og mere tilpasningsdygtige. Med andre ord, smidiggøre instrumentet så det passer bedre til den omskiftelige, dynamiske – og ofte meget risikofyldte - virkelighed, FN-missionerne, i dag bliver bedt om at agere i. Det er en bred dagsorden, der kræver massiv opbakning, og pres, fra medlemsstaterne for at lykkes. FN-systemet har, som alle andre store systemer, en stærk indre modvilje over for forandringer. ralsekretærens undersøgelse i særdeleshed. Set med danske øjne er det interessant, at Danmark er medunderskriver. I det store billede er det naturligvis mere interessant, at væsentlige spillere som Kina, Brasilien, Egypten og Pakistan også er med ombord. Det springende punkt bliver dog, hvordan Rusland vil forholde sig. Hidtil har der været en bemærkelsesværdig bred enighed i Sikkerhedsrådet om brugen af de blå hjelme, især i Afrika. Det vil være synd og skam, hvis den splittelse mellem Rusland og Vesten, vi ser i forhold til de højspændte konflikter i Syrien, Irak og Ukraine, også stiller sig i vejen for den tiltrængte modernisering og opdatering af FN’s muligheder for at agere i de mindre politiserede, men ikke mindre ødelæggende, konflikter i Afrika. Opbakning fra USA og Danmark – hvad med Rusland? Indtil videre har en bredt sammensat koalition af 30 lande, anført af USA, erklæret deres aktive støtte til FN’s fredsbevarende operationer i almindelighed og til Gene- Kommentaren er første gang bragt på DIIS’ hjemmeside www.diis.dk 30. september 2014 Beskyttelse af kulturarv er nødvendig for at beskytte civile FN-rapport kæder ødelæggelse af kulturarv sammen med krigsforbrydelser og folkedrab UN Photo/Eskinder Debebe som kirker, moskeer, historiske bygninger og monumenter eller biblioteker. For eksempel ødelægger terrorgruppen Islamisk Stat både shiitiske moskeer og monumenter samt kristne kirker som en del af deres voldskampagne og overgreb på mindretal. Vi har set tilsvarende former for målrettede ødelæggelser blandt andet på Balkan, og i Mali, Syrien og Afghanistan. Af Frederik Rosén, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Anne Østrup, Ph.d.-studerende ved Centre for International Law and Justice Når en gruppe mennesker ønsker at skade, fordrive eller ligefrem udrydde en anden gruppe, er civile ikke de eneste ofre. Som regel følges angreb på civile op med målrettede angreb på og ødelæggelser af kulturarv så Sammenhængen mellem krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og ødelæggelse af 9 kulturarv er langtfra ny. Men kulturarv er i de seneste år i stigende grad blevet en central del af væbnede konflikter, i visse tilfælde endda omdrejningspunktet. Når etnicitet, kultur og religion udgør drivkræfter for konflikter, bliver de fysiske manifestationer af disse tilhørsforhold selvsagt ofte til primære mål. Det er derfor vigtigt at se direkte angreb på kulturarv i sammenhæng med overgreb på civile og som et varsel om kommende overgreb. Spørgsmålet om beskyttelse af kulturarv i forbindelse med væbnede konflikter bør derfor indgå som en del af den igangværende evaluering af FN’s fredsoperationer. Det bør behandles som et militært spørgsmål, der vedrører den humanitære folkeret, kritisk infrastruktur, menneskerettigheder og beskyttelse af civile. Hvis Danmark ønsker at bidrage til debatten om evalueringen af FN’s fredsoperationer, er beskyttelse af kultarv et oplagt emne at tage fat på. Det er højaktuelt, forholdsvis apolitisk, og det har en solid forankring i folkeretten. Det vil derfor formodentlig være let at få opbakning fra andre FN-medlemslande. FN har endnu ikke taget nogen skridt på området, så selv mindre initiativer kan potentielt gøre en stor forskel. Det er altså ofte ikke muligt at adskille overgreb på civile og kulturarvsødelæggelser. Derfor er det også forkert at spørge, hvorfor vi skal bekymre os over ødelæggelsen af historiske bygninger, når civile nedslagtes. Der ikke tale om et enten-eller, men om to sider af samme sag. Rapporten Framework of Analysis for Atrocity Crimes er udgivet af FN’s kontor for den særlige rådgiver om forebyggelse af folkedrab. Rapporten identificerer en række forhold, der indikerer, at alvorlige forbrydelser enten er under opsejling eller allerede begås, herunder: FN-rapporten Framework of Analysis for Atrocity Crimes understreger et behov for en dybere forståelse for den rolle, kulturarvsødelæggelser spiller i væbnede konflikter, således at vi kan blive bedre til at beskytte civile mod overgreb. FN kæder faktisk de folkeretlige beskyttelsesregimer vedrørende henholdsvis civile og kulturarv på de to områder sammen, herunder det såkaldte Responsibility to Protect (R2P)regime, som opfordrer stater til at gribe præventivt ind, hvis en anden stat ikke udviser evne eller vilje til at hindre eller standse alvorlige krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning eller folkedrab inden for dens territorium. Det er derfor paradoksalt, at kun få lande, og ingen af de internationale organisationer, der koordinerer militære indsatser, dvs. FN, NATO, EU, og AU, har den nødvendige ekspertise og kapacitet til at sikre en indsats til beskyttelse af kulturarv i konfliktsituationer – herunder at håndtere sammenhængen mellem beskyttelsen af civile og ødelæggelse af kulturarv. FN’s kulturorganisation, UNESCO, har heller ikke kapacitet til at håndtere dette aspekt af kulturarvsbeskyttelsen, idet UNESCO som organisation hverken er egnet eller i stand til at arbejde i væbnede konflikter eller med militære organisationer. ødelæggelse eller plyndring af ejendom, der har forbindelse til kulturel eller religiøs identitet; angreb på eller ødelæggelse af kulturelle eller religiøse symboler eller ejendom; tegn på struktureret vold mod civile eller mod medlemmer af identificerbare grupper, deres ejendom, levebrød eller kulturelle eller religiøse symboler; trusler mod eller tilegnelse, beslaglæggelse, plyndring eller forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af ejendom, som tilhører, repræsenterer eller udgør en del af den kulturelle, sociale eller religiøse identitet hos grupper, som er beskyttet under humanitær folkeret, med mindre ejendommen anvendes til militære formål. Kommentaren er første gang bragt på DIIS’ hjemmeside www.diis.dk den 23. januar 2015 Du kan finde hele rapporten, Framework of Analysis for Atrocity Crimes, på FN’s hjemmeside 10 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker FN vil sætte tommelskruer på Sudan Anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol i Haag har anmodet FN's Sikkerhedsråd om bistand for at presse Sudan til samarbejde i den sag, der er rejst mod landets præsident Omar Hassan al-Bashir. Han er som ansvarlig for sine regeringsstyrkers fremfærd i provinsen Darfur tiltalt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Arrestordren mod ham og fire andre blev udstedt i 2005. I december måtte straffedomstolens anklager, den gambiske jurist Fatou Bensouda, opgive at gennemføre en anden sag mod en anden siddende præsident, nemlig den mod Kenyas Uhuru Kenyatta. Han var tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden som ansvarlig for drab på 1200 mennesker efter Kenyas valg i 2007. Teoretisk har Sikkerhedsrådet magt til at beordre sanktioner mod Sudan, men det er yderst tvivlsomt om der blandt rådets medlemmer vil være flertal for at gå så vidt. Voldsomme humanitære udfordringer i 2015 Med 76 millioner mennesker i nød ved slutningen af 2014 kunne direktøren for FN's Kontor for Humanitære Anliggender (OCHA) John Ging kun være grebet af pessimisme. ”Millioner af mennesker mister deres hjem, hundredetusinder livet... sidste år steg udgifterne hos OCHA fra $12,9 mia. til $19,2 mia., samtidig med at vi mistede 85 medarbejdere under i alt 230 angreb på folk, som gjorde deres arbejde for at lindre nøden”, udtalte han og tilføjede: ”I Sahel-området i Afrika alene mistede 572.000 børn livet på grund af underernæring”. Krige og uroligheder øger den fattigdom, der i forvejen præger mange udviklingslande., Nyt pres på Nordkorea om udlevering af bortførte japanere og sydkoreanere I en rapport til FN's Menneskerettighedsråd har den tidligere indonesiske rigsadvokat Marzuki Darusman anbefalet øget internationalt pres på Nordkorea for at få bragt klarhed over den skæbne, der er overgået hundreder af udlændinge, særligt japanere og sydkoreanere, som for år tilbage blev bortført til Nordkorea. Langvarige efterforskninger har godtgjort, at så mange som 881 personer i årene 1960-80 blev bortført af nordkoreanske agenter. De forhandlinger, der hidtil er blevet ført med Nordkorea, er gang på gang blevet afbrudt af den nordkoreanske regering. Den indonesiske jurist mener, at der grundlag for at anklage de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC). FN-mandater for Cypern og Golan forlænget FN's Sikkerhedsråd har forlænget sin fredsbevarende styrke på Cypern til 31. juli, idet rådet noterer sig, at der trods visse fremskridt i forhandlingerne mellem Cyperns regering og styret i den løsrevne nordcypriotiske del af øen stadig savner at nå frem til en ”omfattende og holdbar” løsning. De årelange forhandlinger mellem ørepublikkens to befolkningselementer, græsk- og tyrk-cyprioterne tilsigter en form for forbundsstatsløsning. FN-styrken (UNFICYP) går helt tilbage til 1964 og er dermed én af FN's ældste fredsbevarende missioner. Missionen i Golan-højderne i grænseområdet mellem Syrien og Israel (UNDOF) er forlænget til 30. juni 2015. Den skal sørge for opretholdelsen af våbenstilstanden mellem de to stater, som den blev tilvejebragt efter krigen i 1973. Situationen i området er spændt, fordi væbnede grupper, som er aktive i den syriske borgerkrig, trænger ind og udløser eksplosioner. Opmærksomheden er særlig henvendt mod Al-Nusra Fronten og Islamisk Stat. Den godt 1200 mand store styrke er sammensat af soldater fra Fiji, Filippinerne, Holland, Indien, Irland og Nepal. 45 Fiji-soldater var i august sidste år bortført af Al-Nusra i to uger; de blev frikøbt, angiveligt ved en donation fra Qatar. FN's generalsekretær forlængede mandatet for det særlige FN-støttede tribunal til retsforfølgning af de ansvarlige for drabet på Libanons ministerpræsident Rafik Hariri og 22 andre i 2005. Fem personer, alle medlemmer af den militante organisation Hamas, er tiltalt, alle in absentia. Tribunalet, der af sikkerhedsgrunde er sat i Haag, blev oprettet ved sikkerhedsresolution i 2007 efter anmodning af den libanesiske regering. Motiverne til drabet, der skete mens Hariri med følge kørte gennem den libanesiske hovedstad Beirut, er aldrig blevet opklaret, men mange spekulationer går ud på kraftig syrisk indblanding. Serbien begik ikke folkedrab i Kroatien ifølge Den Internationale Domstol Den Internationale Domstol i Haag har ved dom fastslået, at Serbien ikke begik folkedrab mod Kroatien i 1990'erne og ligeledes, at Kroatien ikke begik folkedrab mod den serbiske befolkningsgruppe i Vukovar i Kroatien. Sagen blev for 16 år siden rejst af Kroatien med henvisning til folkedrabskonventionen af 1948. De grusomheder, som de to nationer begik mod hinanden, kunne ikke henregnes til en hensigt om, decideret at ville udrydde den modsatte befolkningsgruppe. Domstolen har tidligere afvist at tilkende Bosnien-Hercegovina erstatning, fordi republikken Serbien ikke kunne tilregnes så tungt et ansvar for folkedrabet på Bosniens muslimske befolkning. Denne domstol foretog herved en vanskelig balancegang med Det Internationale Strafftribunal vedr. Eksjugoslavien, eftersom dette i flere domme har statueret, at pro-serbiske styrker begik folkedrab i Bosnien-Hercegovina. De nævnte domme fra Den Internationale Domstol vedrører det ansvar, som staterne Jugoslavien (nu Serbien) og Kroatien kunne tilregnes. Uhyggeligt mange journalister dræbt på jobbet i 2014 Omkring 60 journalister blev i 2014 dræbt som følge af eller i relation til deres job, oplyser Den internationale Journalistsammenslutning, CPJ. Med 17 var det flest i Syrien. Over 40% af drabene skyldtes ønsket om netop at ramme en journalist, 31% havde forinden modtaget dødstrusler. Flest radio- og tv-journalister blev ramt, nemlig 35 % 68% af de dræbte dækkede politiske emner. CPJ begyndte detaljeret registrering af journalistiske dødsfald i 1992. 11 Dag Hammarskjölds død i Nordrhodesia skal nu efterforskes FN's Generalforsamling har enstemmig vedtaget en resolution, der bemyndiger generalsekretæren til at udnævne et uafhængigt ekspertpanel til at granske nyt materiale til belysning af daværende FN-generalsekretær Dag Hammarskjölds død ved en flyulykke i Nordrhodesia (nu Zambia) i 1962. Enkeltheder om flystyrtet nær byen Ndola har af sikkerhedsgrunde været holdt hemmeligt af flere regeringer i nu 50 år. USA og Storbritannien har ikke ønsket, at det med bestemthed kunne fastslås, om det var en eksplosion i Hammarskjölds fly, eller at styrtet skyldtes en kollision med et andet fly. Mange myter omkring dødsfaldet vil kunne manes i jorden ved en uafhængig kulegravning. FN's rolle i Congo var kontroversiel, eftersom verdensorganisationen så sig nødsaget til at gribe ind i den konflikt, der opstod i kølvandet på Congos uafhængighed af Belgien. Flere congolesiske politikere stredes om magten, og staten var kastet ud i borgerkrig. Følgende er udpeget som medlemmer af panelet, nemlig: Højesteretspræsdient Mohamed Chande Othman, Tanzania, Kerryn Macaulay, Australiens repræsentant Rådet for Den Civile Luftfartsorganisation (ICAO) og danskeren Henrik Larsen, ballistisk ekspert ved Rigspolitiets Kriminaltekniske Center. Panelet begynder sit arbejde 30. marts. Det skal aflægge rapport til FN's generalsekretrær senest 30. juni. Generalforsamlingens resolutions fra december sidste år opfordrer medlemsstaterne til at aflevere alle relevante oplysninger i denne sag til ham. Straffetribunal opretholder strenge straffe til bosniske serbere Appelkammeret ved Det Internationale Straffetribunal for Eksjugoslavien afsluttede i januar sin mest omfattende sag mod personer tiltalt for krænkelser af den humanitære folkeret under Balkan-krigene i 1990'erne. Fem ledende bosnisk-serbiske militærpersoner, Vujadin Popović, Ljubiša Beara, Drago Nikolić, Radivoje Miletić, og Radivoje Miletić fik deres tidligere straffe for folkedrab og krigsforbrydelser opretholdt. Popovic og Beara idømtes livsvarigt fængsel, de øvrige straffe fra 13 til 35 års fængsel for deres deltagelse i massakren i Srbrenica i 1995, hvor 8000 bosniske mænd og drenge blev henrettet. Også fire andre fremtrædende serbere, dømt for deres ugerninger under Balkan-krigene fik deres sager endelig afsluttet ved afgørelser af appelkammeret. Der er tale om reduktion i straffe på ét til fire år for den tidligere serbiske ministerpræsident Nicola Sainovic (nu 18 års fængsel), den tidligere jugoslaviske hærchef Nebosja Pavkovic (22 år), samt generalerne Vladimir Lazarevic (14 år) og Sreten Lukic. De dømtes for seksuelle overgreb, drab og tvangsdeportering af kosovoalbanere i den serbiske provins Kosovo i perioden marts-maj 1999. Målrettede sanktioner mod Sydsudan i støbeskeen FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, der tilsigter iværksættelsen af sanktioner for at få standset de fortsatte kamphandlinger i den unge stat Sydsudan. Trods en aftale om indstilling af fjendtlighederne mellem regeringshæren og Det Sudanske Folks Befrielsesbevægelses styrker fortsætter kampene med tusinder af dødsofre, ligesom udenlandske styrker i landet ikke er blevet trukket tilbage. Stridigheder mellem præsident Salva Kiir og hans tidligere vicepræsident Riek Machar brød ud i december 2013 og har siden udviklet sig til en borgerkrig, som har bragt 100.000 mennesker på flugt fra deres hjem. En del har søgt tilflugt i baser, oprettet af FN's mission i landet (UNMISS). Der skal nu nedsættes et sanktionspanel af eksperter, som skal føre kontrol med indførsel af våben og ammunition i landet. Rejserestriktioner for ledende øvrighedspersoner såvel som indfrysning af deres konti i udlandet kan også komme på tale. (UN Photo/JC McIlwaine) Nordkoreas fødevarerationer næsten uændret i 50 år Nordkoreanerens daglige fødevareforbrug har næsten ikke ændret sig i de sidste 50 år, fremgår det af en FNstatistik, som analyserer ændringer i den mad, befolkningen i 22 lande har spist i perioden 1961-2011. I gennemsnit indtog nordkoreaneren 1878 daglige kalorier i 1961 mod 2103 i dag. Det er væsentligt lavere end de 2500 kalorier, som FN's særorganisation for landbrug og fødevarer FAO anbefaler. Dertil kommer, at maden i Nordkorea også er usundt sammensat: Der er for meget korn i den, mere end i nogen af de øvrige 20 stater, der indgår i statistikken. 70 pct. af den bestod i 1961 af ris, hvede og majs. I dag er denne procent kun faldet til 61. Til sammenligning er sydkoreanerens daglige kalorieindtag fra 2140 steget til 3329 kalorier i løbet af de 50 år. FN-forsyninger til sultende i Sydsudan genåbnet Fra nabolandet Sudan lykkedes det ved nytårstide en flodpram at krydse Nilen og bringe en vigtig fødevareforsyning fra Verdensfødevareprogrammet (WFP) frem til de nødlidende i Sydsudan. Det er første gang, det er lykkedes i flere år. Tidligere forsyninger ad denne vej bragtes til afslutning, da Sydsudan i 2011 udskiltes som en selvstændig stat. Forsyninger ad flodvejen er bedre, fordi de ikke er afhængige af flytransport, der er seks-syv gange så dyr. Skønsmæssigt 28.000 mennesker vil månedlig kunne forsynes på denne måde. Men 2,5 mio. sydsudanere står i fare for total afhængighed af denne støtte. Nu kun godt 30 stater, der opretholder dødsstraffen FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder hilser velkommen, at yderligere to af FN’s 193 medlemsstater, Surinam og Elfenbenskysten, har afskaffet dødsstraffen. Herefter er det kun godt 30 stater i verden, der opretholder denne straf. I alt har 160 stater afskaffet dødsstraffen eller givet afkald på at praktisere den – i det sidste halve års tid Fiji, Madagaskar og Tchad. I alt har verdensoffentligheden kendskab til i hvert fald ca. 790 statslige henrettelser i 2014. deraf omkring halvdelen i Iran. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, og antallet er efter alt at dømme noget højere. 12 Henrik Døcker anmelder… Pressedækning af nutidens krigsbegivenheder i kritisk belysning Charlotte Aagaard, H.C. Mathiesen & Jens Ringsmose: Frontlinjer – Med medierne og militæret i krig, 195 sider, Jurist og Økonomforbundets Forlag En journalist, en officer og en forsker er gået sammen om en fremstilling af vilkårene for journalistisk dækning af de borgerkrige, der har plaget den nyeste tid. Der falder i denne bog mange drøje hug om militærets lukkethed og tilsvarende velkendt kritik af pressens hang til at fremhæve kontroversielle aspekter af den danske indsats, særlig i Afghanistan. Den fornemt gennemarbejdede bog byder på mange forslag til forbedring af forholdet mellem presse og militær, uanset de meget forskellige forhold de nu arbejder under. Nærportæt af Putin, magtmennesket, som vil genrejse den russiske stat Samuel Rachlin: Jeg Putin – Det russiske forår og Den russiske Verden, 224 sider. People's Press Den nu 67-årige Samuel Rachlin er velkendt som korrespondent for Danmarks Radio og TV 2 i Moskva og Washington. Som russisk-kyndig har han særlige forudsætninger for at vurdere Vladimir Putin og hans forsøg på at skabe eller genskabe et russisk imperium. Den magtfulde russiske statschef – med en fortid i KGB – mestrer propagandaens virkemidler til fulde og har iflg. kendere endog overgået Den Kolde Krigs mørkeste stunder. Denne bog er skrevet med fingeren på pulsen og udbygger den stadige strøm af krigsnyt fra det martrede Ukraine, tilsat evindelige stormagtsudladninger fra Kreml og diktatoren, der residerer dér. Bent Jensens store opgør med dansk venstrefløjs ukritiske sovjetsympati Bent Jensen: Ulve, får og vogtere I-II, 797 + 709 sider, Gyldendal Mange kritikere har underkendt Jensens enorme gravearbejde og hans konklusioner, en del af dette har været pindehuggeri, andre relevante påpegninger af ensidighed og bevidste angribelige udeladelser fra hans side. Det er hårdt arbejde at kæmpe sig igennem myriader af enkeltheder om den lange seje øst-vestlige dyst. Jensen Efterretningstjenesten er også en sikkerhedstjeneste Emil Bock Greve: Politiets Efterretningstjeneste, 333 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Der er ikke meget skæg og blå briller i denne bog, som bærer undertitlen: En retlig belysning af tjenestens virksomhed og det samlede kontrolsystem. Det er første gang, at Politiets Efterretningstjeneste (herefter blot PET) og det samlede danske kontrolsystem er blevet genstand for en sådan juridisk dybdeboring. Den interessante, men noget tunge bog er fuld af relevante oplysninger om alt, det PET må og kan – ret lidt om det, tjenesten ikke må – af gode grunde. Politiets udlandsrelaterede virksomhed udgør en ny disciplin: International politiret Ib Henricson: International politiret, 382 sider, Jurist- og Økonomforbundets Forlag …et imponerende værk, som alle internationalt interesserede vil have godt af at stikke næsen ned i. Mellemøstens ”forsømte forår” - og det syriske mareridt Lasse Ellegaard: Det forrykte forår – revolterne i den arabiske verden, 218 sider. Informations Forlag Det er snart længe siden, at nogen talte om ”det arabiske forår” - i betydningen ”demokratisering” eller ”farvel til diktaturerne” har det for længst mistet sin mening. Puk Damsgårds personlige Syrien-beretning Puk Damsgård: Hvor solen græder, 266 sider. Politikens Forlag Der skal mod til at rejse ind i krigszoner. Dette mod har DR's journalist Puk Damsgård, som allerede har høstet megen anerkendelse for denne bog. Den medrivende skildring fortjener en stor læserkreds. For at læse anmeldelserne i deres helhed, klik på titlen eller find dem på vores hjemmeside: www.fnforbundet.dk/fn-forbundets-nyhedsbrev/boeger. Du kan også klikke lige HER 13 Bliv medlem. Fordi vi tror på globalt ansvar. Scan koden og bliv medlem med det samme via MobilePay. Prisen for medlemskab er 125,- for studerende, ledige eller pensionister. 250,- for almindeligt medlemskab 350,- for familiemedlemsskab Livslangt medlemskab er 2015,Husk at skrive din mailadresse i beskedfeltet. Du vil indenfor kort tid modtage en bekræftelse på dit medlemskab. 14
© Copyright 2024