1. No category

#2 | 2015 www.ms.dk
s.1
Next Stop Palæstina:
Tanker fra et hustag
i Ramallah
Lykketoft inden
formandsjob i FN:
“Der er brug for
handling nu!”
k
æ
r
t
je
e
s
e
g
n
et la
d
e
g
a
t
il
v
a
am
t
Memory Chik erne skal sættes skakma
d
Uretfærdighe
#1 | 2012
s.2
actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke.
Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Jeppe Carlsen |
Redaktion: Mikkel Gottlieb og Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski |
Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir
Hashtags vi anbefaler:
#DKmodSkattely – om MS’ kampagne mod multinationale firmaers brug af skattely
#SDGs – debatten om de nye udviklingsmål, der skal afløse de nuværende 2015-mål
s.3
Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | [email protected] | www.ms.dk | #2 Juni 2015
Oplag: 14.550 | ISSN: 1901-6115 |
Leder
Viden skal vise vej mod
en bæredygtig fremtid
Helle Munk Ravnborg,
Forkvinde
Mellemfolkeligt Samvirke
Til september rejser jeg til New York, ligesom tusindvis af andre NGO-ledere, politikere og embedsmænd. Her vil vi mødes på kryds og tværs omkring
FN’s hovedkvarter på Manhattan, hvor verdensorganisationen afholder sin 70. generalforsamling. Og
når topmødet når til ende, vil der blive klappet og
smilet til kameraerne: Verden vil have fået et nyt sæt
verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal sætte
rammen om de næste femten års kamp mod sult,
fattigdom, undertrykkelse og klimaforandringer.
Men ét spørgsmål vil hele tiden lure under overfladen: Nytter det noget? For mens de fleste kan blive
enige om, at vi bør udrydde fattigdom, sikre sunde
liv og trivsel for alle og bæredygtig udvikling i respekt for planetens grænser, er det straks en anden
sag at definere, hvad det vil sige i praksis.
Svaret på det spørgsmål vil stå mere klart om et
års tid, når også indikatorerne for de enkelte mål
og delmål er ved at falde på plads. Lige nu ligger
det i kortene, at de skal forhandles på plads i løbet
af 2016 under Mogens Lykketofts formandsskab,
således at de kan vedtages på FN’s generalforsamling i 2016.
Og de vil være afgørende for verdensmålenes succes, for ”hvad der måles, bliver – med større sandsynlighed – gjort!”
Det er man klar over i FN-systemet, hvor der lige
nu er heftig aktivitet. FN’s eget statistiske kontor er
blomstret op og tiltænkes en fremtrædende rolle
med at skulle stå i spidsen for det, nogle betegner
som en ’datarevolution’. Ambitionen er, at vi aldrig
mere skal komme i en situation, hvor det vil være
muligt at sige ”det vidste vi ikke”.
Samtidig er mange mere specialiserede organisationer i gang med at udtænke bud på indikatorer,
de for alvor mener vil kunne sætte fokus på det, der
har betydning for en global bæredygtig udvikling,
hvad enten det er inden for jordrettigheder eller bæredygtigt forbrug og produktion, og det materielle
fodaftryk, der er forbundet med såvel produktion
som forbrug.
Endelig er alverdens nationale statistikkontorer
gået sammen om at vurdere, hvilke data vi allerede
har, og hvilke vi ville kunne producere. Her er der
imidlertid grund til at være på vagt, for det, vi har
målt på indtil nu, har ikke været tilstrækkeligt. Der
er brug for at gå grundigt til værks og sikre, at de
indikatorer, vi vælger, vil sætte os i stand til at måle
det, som er kritisk for en bæredygtig udvikling.
I sig selv er indikatorer, dataindsamling og statistik ikke det, der ændrer verdens gang. Ikke desto
mindre er det et rigtigt vigtigt redskab for alle os
borgere og organisationer, der lægger os i selen
for at holde vores politikere, virksomheder, myndigheder og os selv som borgere og forbrugere til
ansvar, så vi alle bidrager til at afskaffe fattigdom,
fremme lighed og sikre bæredygtig udvikling, ikke
bare i Danmark, men globalt. Derfor skal vi skubbe
på, så det, der måles på, reelt giver os et billede af,
om verden er på vej i en mere bæredygtig retning.
Det vil jeg have fokus på, når jeg indfinder mig på
Manhattan til september. Og det vil give mig håb.•
16 Drømme om en bæredygtig fremtid
6 En rejse mod oplyste tider i Myanmar
Familien Juma fra Uganda drømmer om elektricitet og rindende vand
i 2030. Medlemmerne af familien Thorhauge fra Ry drømmer om at
leve i udlandet. Mød familierne i temaet om de nye verdensmål, der
bliver vedtaget ved FN’s generalforsamling i New York til september
og skal sætte kursen mod en verden, der er både socialt, økonomisk
og miljømæssigt bæredygtig.
25-årige Paw Eh rejser ud i de fjerneste landområder af Myanmar for
at bryde tabuer ned. Hun taler med de unge om sex, alkoholmisbrug
og forbudte tanker. Følg med på hendes tur ned ad en brun og mudret flod til en lille landsby i det tidligere militærdiktatur, der i årtier lagde
låg på aktivisme og kritiske tanker.
10 Danmark mod skattely
Sygeplejersker mod skattely, babyer mod skattely, gymnasielærere, veninder, økonomer,
pensionister og en minister mod skattely. De var der alle sammen til MS’ demo 13. maj.
12 Sådan fandt vi gnisten
Memory, Solomon, Joyce og Franco kommer fra barske kår i Zambia og Malawi. I foråret
var de i Danmark for at tage del i kampen mod skattely. Hør dem fortælle, hvad der
bragte dem på sporet af kampen for en bedre verden.
28 Debat: Er lighed lig med udvikling?
”Reducér ulighed i og mellem lande”, lyder et af forslagene til FN’s nye verdensmål.
Den kommende formand for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft debatterer målet
med direktør i CEPOS, Martin Aagerup.
30 Under aftenhimlen i Ramallah
Skuespillerelev David Elnebo tog på Next Stop-tur til Palæstina og Israel i påsken for
at samle indtryk til en forestilling. Her reflekterer han over gæstfrie palæstinensere, dyre
kameler og en smuk aftenbøn fra en moské i nærheden.
32 Drømmen lever stadig i Egypten
Amira Hossam var en af demonstranterne under det, vi kender som Det Arabiske Forår
i Egypten i 2011. Selvom historien typisk lyder, at foråret blev til vinter, er der alligevel
tændt en gnist blandt de unge. Og den dør ikke bare ud igen.
34 Quiz: Verdens globale gang
s
Har du fulgt med i de nyheder, der virkelig betyder noget? Jordskælvet i Nepal,
bådkatastrofe i Middelhavet og bandlyste bannere på busserne. Quiz med her.
Quiz: Løsning på quiz side 34: 1A, 2B, 3C, 4C, 5B, 6A, 7C, 8A, 9D, 10A
#2 | 2015
s.4
Hvad
Noter
Et rystet Nepal
Foto: Vlad Sokhin/ActionAid
s.5
Situationen i Nepal er stadig kaotisk efter
det jordskælv, der ramte det asiatiske bjergland
25. april – og de mange efterskælv, der fulgte. Mere end 8.500 mennesker døde, og over
16.000 kom til skade. Omkring 300.000 hjem
blev fuldstændig ødelagt.
Foto: Pernille Diana Møller
På billedet ser du 23-årige Shreya, der er gravid i ottende måned. Hun blev rystet så voldsomt under jordskælvet, at hendes ufødte barn
lagde sig i en forkert position. Af de otte millioner mennesker, der har været ramt af jordskælvet, er der ca. 126.000 gravide kvinder. Mange
kommende og nybagte mødre er bange for,
hvordan livet med et lille barn vil forme sig, når
de har mistet deres hjem og knap har nok mad
til sig selv. Det har haft særligt fokus i ActionAid’s
nødhjælpsarbejde.
Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid
10.006 gav Movia besked
Foto: Jenny Matthews
Mellemfolkeligt Samvirke overrakte 12. maj en bøtte tapetklister og
10.006 underskrifter til Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr
Pedersen. Underskrifterne var en klar opfordring til busselskabet om
at droppe beslutningen om at pille et banner fra Dansk Palæstinensisk Venskabsforening af busserne, som opfordrede til at fravælge
produkter fra israelske bosættelser. Reklamerne nåede kun at være
på busserne i fire dage, før de blev taget ned igen. Movias bestyrelse begrundede beslutningen med, at man havde fået 75-100 klager
fra folk, der blandt andet fandt reklamerne unødigt stødende og
diskriminerende med hensyn til nationalitet. De 10.006 underskrivere
af MS’ brev til Movia mener derimod, at det er legitimt at sige nej til
Israels bosættelsespolitik og støtte en mærkningsordning, så man
som forbruger kan undgå at købe produkter, der er produceret i de
ulovligt besatte områder.
4 millioner på flugt fra
Syriens rædsler
actionmagazine
4000 underskrifter mod
Egyptens hårde fremfærd
Foto: Rene Clement
Ved redaktionens afslutning nærmede
antallet af mennesker, der er flygtet ud
af Syrien, sig fire millioner. Omkring 7,6
millioner mennesker er internt fordrevne.
Det gør konflikten i Syrien til den værste
flygtningekatastrofe siden 2. Verdenskrig.
Alligevel er midlerne og den offentlige
støtte aftagende. FN’s fødevareprogram
har måttet skære 30 procent af madrationerne væk. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder bl.a. i den jordanske by Zarqa med
at styrke flygtede syriske børns evne til at
håndtere det, de har været igennem ved
hjælp af gruppeterapi og ved at give dem
et trygt rum til at udtrykke deres følelser i.
Samtidig bliver forældrene uddannet i at
håndtere børnenes vanskeligheder. På
billedet ser du Zeina, der måtte flygte med
sin familie, da bomberne begyndte at
falde tæt i den by, hun boede i.
satte ind med akut nødhjælp og fortsætter med
at hjælpe nepalesere med at finde tilbage til en
holdbar tilværelse. Støtten bliver givet til lokale
grupper, som hjælper med at omfordele og forvalte nødhjælpsforsyningerne – ofte er det kvinder, der står i spidsen. Mellemfolkeligt Samvirke
har samlet omkring 250.000 kroner ind.
Din støtte gør en forskel.
Da udenrigsminister Martin Lidegaard i
begyndelsen af juni rejste til Egypten for at
mødes med sin egyptiske kollega, havde
han næsten 4.000 underskrifter med i
bagagen. MS havde indsamlet underskrifterne for at lægge pres på de egyptiske
myndigheder, der havde anholdt advokat
og rettighedsforkæmper Azza Soliman.
Hun, og 16 andre medanklagede, risikerede op til fem års fængsel, fordi de havde
overværet og siden afgivet vidneforklaring
om politidrabet på den kvindelige aktivist
Shaimaa al-Sabbagh, som blev skudt og
dræbt ved en mindehøjtidelighed i Cairo
tilbage i januar. MS opfordrede, sammen
med seks andre danske organisationer,
Martin Lidegaard til at rejse Solimans sag
i EU-regi og direkte over for de egyptiske
myndigheder. Sidst i maj blev alle 17
anklagede frifundet. Anklagemyndigheden
ankede imidlertid dommen.
#2 | 2015
s.6
Personlighed
Paw Eh er lille og spinkel og som oftest smukt klædt i en
fin, mønstret og farverig longyi med matchende overdel,
altid med mobilen klar i højre hånd.
s.7
befolkning respekt, når hun ankommer. Paw Eh
sejler langs floden i en lille motordreven træbåd i
halvanden time. Skipperen manøvrerer elegant forbi de mange fiskerbåde på vandet, og jo længere
væk fra byen de sejler, des mere affolket og idyllisk
bliver omgivelserne. Floden er brun og mudret og
flankeres af grønne sumpområder på begge sider.
Bagved knejser de høje palmetræer, der nyder godt
af den frodige jord her nær ferskvandet.
Paw Eh sidder i båden og følger med i det skiftende
sceneri under den store paraply, som hun har medbragt for at beskytte sig mod solen. Hun fortæller,
at hun ser sig selv som en aktivist, der arbejder for
at råde bod på folks manglende uddannelse. Men
mange lokale er bange for begrebet aktivisme, da
det i flere år har været forbundet med en ulovlig
handling, ifølge det tidligere militærdiktatur.
”Hvis en person lærer at tænke, så vil han kende til
politik. Derfor, hvis jeg kan bidrage til at åbne folks
hjerter, så de kan tænke kritisk, så vil de ikke være
bange for aktivisme.”
Sex og forbudte tanker
Ved bestemmelsesstedet lægger skipperen an ved
en interimistisk bådebro, hvor landsbypræsten står i
lysningen og vinker Paw Eh i møde. Han er kommet
for at køre hende til landsbyen på sin motorcykel.
De suser forbi vinkende mennesker og huse bygget af strå og får følgeskab af gøende hunde, mens
de kører ad sirlige stier langs de mange rismarker,
inden de når frem.
Paw Eh er ventet, og en gruppe unge mennesker
har forsamlet sig forventningsfulde i kirkerummet
omkring nogle farvede plastikstole. Hun fortæller
først om sine egne teenageår og om de mange
ubesvarede spørgsmål, hun tumlede med. Derefter opfordrer hun de unge til at deltage. Hun stiller
dem spørgsmål for at ’varme’ dem op. Stemningen
Geografi
Myanmar
Tekst og foto:
Camilla Jane
Standhart og
Sara Ellegaard
Nielsen
actionmagazine
Paw Eh bryder tabuerne i
Myanmar
Hele sit liv har Paw Eh været vidne til, hvordan manglende oplysning har
ført til sygdomme og konflikter i Myanmar. Hun har derfor sat et større
oplysningsprojekt i værk, hvor hun gør op med de sociale tabuer i sit lokalsamfund. I dag rådgiver hun andre unge om emner som sex og sundhed.
25-årige Paw Eh kommer fra deltaområdet i det
sydvestlige Myanmar, hvor den store Ayeyarwaddy-flod, der løber gennem hele landet, har sin
udmunding. Her er der langt mellem storbyerne.
Lysegrønne rismarker og små støvede landsbyer
præger landskabet.
Paw Eh er lille og spinkel og som oftest smukt klædt
i en fin, mønstret og farverig longyi med matchende
overdel, altid med mobilen klar i højre hånd. Men
man skal ikke lade sig narre af hendes tilforladelige
ydre. Hendes blik er intenst og målrettet.
Som det ofte er tilfældet, når Paw Eh skal af sted,
ligger den landsby, hun skal besøge i dag, langt fra
alfarvej. Solen brænder fra en skyfri himmel. Det er
varmt. Paw Eh har taget en bluse i traditionel etnisk
Karen-stil på. Det er den gruppe, hun selv tilhører, og på den måde viser hun den lokale Karen-
Personlig tale
Paw Eh fortæller om sine
egne teenageår og om
de mange ubesvarede
spørgsmål, hun tumlede
med.
#2 | 2015
s.8
Møde
Paw Eh er ankommet til en lille landsby i deltaområdet i det sydvestlige Myanmar. Her skal hun tale
med unge mennesker om svære emner som sex,
graviditeter uden for ægteskab og alkoholisme.
s.9
Sydøstasiens risskål
• Deltaområdet er hovedsageligt beboet af Karen-folket, som er en kristen etnisk minoritetsgruppe. Der er 153 forskellige etniske grupper i landet med hver deres sprog, kultur, traditioner m.m. Befolkningssammensætningen i landet er derfor meget broget, hvilket stiller store krav til den demokratiske proces, hvor de mange interesser, holdninger og krav skal tilgodeses.
• Deltaområdet er i folkemunde kendt som ”Sydøstasiens risskål”. Det er et frodigt landsbrugsområde, hvor hovedparten af befolkningen er landmænd, der dyrker ris. Det meste eksporteres til de omkringliggende asiatiske lande såsom Kina.
bliver efterhånden mere afslappet, og der bliver talt
mere åbent om de unges oplevelser med graviditeter uden for ægteskab, sex, alkoholmisbrug, og
de mange tanker og følelser, der er forbundet med
overgangen fra teenager til voksen. Paw Eh lytter
intenst til de unges spørgsmål og forsøger at svare
så uddybende som muligt. Der hviler en eftertænksomhed over hende, som hun sidder der og taler.
Uddannelse, en mangelvare
Da deltaområdet har været forholdsvis isoleret fra
omverdenen siden 1960’erne, er lokalsamfundet
fortsat præget af fattigdom og traditioner om stærke familiebånd og konservativ religiøsitet. At tale
åbent om forhold, sex og graviditet er derfor – for
mange af de lokale – ikke noget man gør.
”Mange af de unge har ingen uddannelse og er ikke
actionmagazine
vant til at tænke kritisk. Alle tænker og gør det samme – hvis én gør noget, gør de andre det også,”
fortæller Paw Eh.
Den unge myanmarer har både studeret datalogi og
teologi. Hun føler dog ikke, at den viden, hun har
fået, er særlig brugbar. For at holde befolkningen i
skak har militærregimet i årtier udsultet uddannelsessystemet. Igennem hele sin skoletid er Paw Eh
blevet præsenteret for udenadslære og forbud mod
at tale og spørge ind til alt, der tilnærmelsesvist har
noget at gøre med politik eller samfundskritiske emner.
Med et ønske om at kompensere for den manglende uddannelse har Paw Eh deltaget i et YPG-træningsprogram (Youth Participation in Governance)
på Global Platform i Yangon.
”Her lærte jeg, hvordan jeg skal stille spørgsmål, og
hvordan jeg kan facilitere en diskussion,” forklarer
Paw Eh.
Den viden og erfaring, hun har fået fra kurset, anvender hun i dag. Som ungdomsleder i den lokale baptistiske kirke har hun iværksat et projekt, hvor hun
tager rundt og taler med unge om sex og sundhed
i 57 forskellige landsbyer i området. Paw Eh forsøger
at skabe et rum for de unge, hvor de i fortrolighed
kan fortælle om deres problemer og stille nysgerrige
spørgsmål uden at blive mødt af fordømmende blikke.
”Mine venner siger, at det, jeg gør, er der ingen andre, der gør. De siger, at jeg gør det umulige,” fortæller Paw Eh med beskedenhed i stemmen.
Traditionerne spænder ben
Denne form for arbejde er dog ikke helt uproblematisk, og Paw Eh møder ofte udfordringer på sin
vej. Netop på grund af den udbredte fattigdom og
manglende uddannelse i området er der mange,
som ser skævt til hendes arbejde. Lige så taknemmelige og imødekommende som nogle landsbyboere kan være, lige så fordømmende og mistroiske
er andre.
Ofte er det Paw Eh, som ender i skudlinjen i sit forsøg på at danne bro mellem traditioner og ny viden.
”Nogle gange føler jeg, at jeg bevæger mig på
grænsen – alle holder øje med mig, hvad jeg laver,
hvor jeg er, hvad jeg taler om.”
Paw Eh drømmer om at tage til udlandet. Hun vil
uddannes til rådgiver, så hun kan blive bedre rustet
til at hjælpe de unge. Samtidig påpeger hun, at ”der
er ingen til at tage sig af de unge, hvis jeg rejser
væk, så det går ikke.”
Nysgerrighed er en vigtig del af Paw Ehs natur, og
hun er overbevist om, at vidensdeling er vejen frem.
Med den nye viden fra YPG-kurset har hun taget
opgaven om at udbrede viden om sex og sundhed blandt unge i hendes lokalområde på sig. Jo
mere folk ved, des bedre kan de tage stilling. På
den måde vil Paw Eh bidrage til den begyndende
sociale forandring i Myanmar.
Det er blevet eftermiddag, og de unge mennesker
i landsbyen har fået afløb for deres mange frustrationer og spørgsmål. Det er blevet tid til at vende
tilbage til byen for Paw Eh. Der bliver taget varmt
afsked, inden præsten kører hende tilbage til bådebroen.
Som hun sidder der i båden med eftermiddagssolen i øjnene, indfinder der sig en ro, og Paw Eh
overgiver sig til den mediterende brummen fra bådmotoren, mens hun med tilfredshed tænker tilbage
på dagens begivenheder.•
#2 | 2015
s.10
D
O
M
K
D
LY
Hvad
Demo
Tekst: Torben Pedersen
Foto: Mirja Slatkovic
s.11
SKATTE
Sygeplejersker mod skattely, babyer mod skattely, gymnasielærere, veninder, økonomer, pensionister og en minister mod skattely. De var der alle sammen 13. maj, da Mellemfolkeligt Samvirkes initiativ til at samle hele Danmark i kampen mod skattely
kulminerede med en farverig demonstration, der bevægede sig
fra Christiansborg Slotsplads til Blågårds Plads på Nørrebro.
actionmagazine
Virksomheders skattespekulation står i vejen
for udviklingen i verdens
fattigste lande.
Se billeder fra demonstrationen på ms.dk/skattely-demo
#2 | 2015
s.12
Hvad
Afrikanske
aktivister
Tekst: Mikkel Gottlieb
Foto: Jeppe Carlsen
Fire aktivister fra Zambia og Malawi landede i foråret i Danmark for at tage del i
Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne DK mod Skattely. Her fortæller de om
deres svære vej gennem livet – og om hvordan de har fundet styrken og
motivationen til at kæmpe for retfærdighed.
s.13
“Hvis jeg var en skakbrik,
var jeg hesten”
•
•
•
•
•
Memory Ngelemina Chikama
23 år
Født i Solwezi i det nordvestlige Zambia.
Uddannet i HR management fra Mulungushi University.
Hørte om ActionAid Zambia, da organisationen satte fokus på firmaet Zambia Sugar
Jeg var det niende barn i en søskendeflok på 11. Min
far døde i en ulykke, da min mor var to måneder henne
i graviditeten med mig. Han havde sponsoreret tilværelsen for en masse mennesker. Da han døde, stod
min mor alene tilbage med ni børn, og der var ingen
til at betale for børnenes skolegang, især ikke pigerne.
De fleste piger måtte droppe skolen. Min ældste søster gik ud af skolen som 15-årig og blev gift.
Min fars barnebarn – eller det vil sige min fars søsters
barnebarn – gik på universitetet i Zambia, da min far
døde. Han gjorde sin uddannelse færdig, fik et arbejde
og en kone. Og så kom han hjem til min mor og sagde,
at jeg havde muligheden for at gå i skole i Lusaka. Jeg
blev valgt, fordi jeg var den yngste. Så fra da af boede
jeg i et område af Lusaka. Min mor døde på grund af
sygdom, da jeg gik i syvende klasse, så forældrene i
Lusaka blev min mor og far.
Det, at jeg mistede min mor og flyttede væk som
seks-årig, har nok gjort mig mere hård – og mere
stærk. Jeg kan huske, at jeg allerede som en lille pige
tænkte, at jeg ville klare mig godt i skolen og få et
godt job. Jeg tror, at det faktum, at ingen i min familie
havde drevet det til noget, motiverede mig. No way, at
familienavnet bare skulle ryge ud i glemslen.
Jeg blev introduceret til skak af min tante. På det
tidspunkt var jeg vel 14-15 år. Først spillede jeg bare
for sjov, men jeg fandt ud af, at jeg kunne lide spillet. Det udfordrer min hjerne, og det hjælper mig til at
være mere fokuseret. I et skakspil kan du ikke forlade
dig på andre. Du må stole på dig selv.
Jeg spillede meget i gymnasiet med mine venner. Da
jeg begyndte på universitetet, var der et skakhold, og
der var ikke mange kvinder, der spillede. Det gjorde
actionmagazine
mig opsat på at blive god. Og jeg blev en del af skolens skakhold for piger.
Jeg har altid gerne villet gøre ting, som piger normalt
ikke gør. Mine venner har altid været drenge, og jeg
har altid konkurreret med dem. I sport, skole, alting.
Det var først på universitetet, jeg fik nogle pigevenner.
Da jeg gik ind i studenterbevægelsen, var jeg den eneste pige, der turde stille op. Der var ingen, der stillede
op imod mig.
Jeg kom med på universitetets skakhold. Og så kom
jeg med til min første turnering, en ‘interversity’-turnering mellem forskellige universiteter. Vi tabte stort.
Efter tredje turnering blev jeg udvalgt til at være en
del af nationens samlede hold med spillere fra universiteter og kollegier – altså et landshold. Jeg deltog i
en turnering i Namibia, hvor lande fra det sydlige og
centrale Afrika deltog. I pigerækken var der 14 hold.
Vi blev nummer tre.
Skak lærer dig at være strategisk og altid tænke over
dit næste træk. Så det er noget, der virkelig hjælper
dig som aktivist. For du er nødt til at tænke over det
store billede. Hvert træk, du tager på skakbrættet, har
en mening. Sådan er det også, når man er aktivist. Alle
beslutninger, du træffer, kan få stor betydning. Og du
må altid forvente, at der er nogen, der forsøger at lave
et modtræk.
Hvis jeg var en skakbrik, var jeg hesten. Den er uforudsigelig og har så mange muligheder. Det er den farligste brik. En af grundene til, at jeg elsker den, er, at
den kan holde kongen og dronningen fanget på samme tid. Det vil jeg også gerne som aktivist: holde de
mest magtfulde spillere til ansvar.
#2 | 2015
s.14
Hvad
Afrikanske
aktivister
Tekst: Pernille Diana Castle Møller
Foto: Jeppe Carlsen
s.15
”Min mor var streng, men hun sikrede
vores skolegang”
”Jeg blev opdraget
til at arbejde hårdt”
• Solomon Pikita
• 26 år
• Født og opvokset i Zambias hovedstad Lusaka
• Uddannet i miljø og har været aktivist siden han startede på universitetet
•Franco Taona Lemani
•27 år
•Bor i Malawi. Han var den sidstfød-
te i en søskendeflok på 12 - otte er døde. Hans far døde, da han kun var få dage gammel
•Videregående uddannelse i udvik-
lingsstudier med fokus på unge
•Kampagnemedarbejder i lokal NGO
Da min mor i 1996 fik nogle store og på det tidspunkt dyre tæpper, sagde hun: Hvis
jeg dør, kan disse tæpper sikre, at mine børn kan fortsætte deres skolegang. Det
er noget af det, der har inspireret mig fra min barndom. Min mor var streng, men
hun sikrede vores skolegang med alle midler. Selvom hun ikke selv har gået i skole,
var det meget vigtigt for hende, at hendes børn fik en uddannelse. Min mor havde
begrænsede midler, så hun måtte låne penge til vores skolegang, og vi måtte i nogle
perioder leve kun af grøntsager.
Jeg er den første, der har taget en akademisk uddannelse i min familie – mine syv
søskende har i stedet taget nogle kurser, efter de har gennemført gymnasiet. Jeg
var god til økonomi og ville egentlig læse til revisor, men efter min mors død i 2005
havde jeg ikke penge nok til at starte på uddannelsen. Jeg var derfor tvunget til at
skaffe penge på egen hånd og endte med at søge ind på miljøuddannelsen i stedet.
Selvom det var hårde tider, vidste jeg, at gode karakterer og et godt job ville kunne
give mig mad på bordet.
Da jeg startede på universitetet, gik det op for mig, at vi unge kunne gøre mere for
udviklingen i samfundet. Det motiverede mig til at blive aktivist, og en af mine venner
introducerede mig for ActionAid Activista. Her arbejder vi på at hjælpe de zambiere,
som ikke har haft mulighed for at tage en uddannelse. Vi underviser dem i deres rettigheder og i, hvordan de kan gøre en forskel og involvere sig. De skal kunne sætte
ord på problemerne.
Uddannelse er den bedste vej, når det handler om at løse de sociale udfordringer. Jeg er overbevist om, at hvis alle var uddannede, ville de kende deres rettigheder og de kanaler, hvorigennem de kunne bringe deres meninger. På den måde ville
vi kunne presse regeringen til at tage ansvar. Derfor kæmper jeg mod skattely – for
at sikre bedre uddannelse og skolegang.
Jeg blev opdraget til at arbejde hårdt
af min mor. Hun krævede, at jeg arbejdede i haven, inden jeg skulle i skole og
igen, når jeg kom hjem. Jeg så de andre
jævnaldrende børn lege, men det havde
jeg ikke tid til. Jeg fik svært ved det sociale og havde svært ved at følge med
i skolen. Jeg var endda nødt til atgå
nogle klassetrin om, fordi jeg havde syv
kilometer til skolen, samtidig med at jeg
skulle hjælpe til i hjemmet. Men lidt efter lidt fik jeg indhentet det, og se, hvor
jeg er i dag.
Da jeg fik en uddannelse i udviklingsstudier med fokus på unge, gik det op
for mig, at jeg ikke havde behøvet at
gennemgå de strabadser, jeg gjorde i
løbet af min opvækst. Derfor blev jeg
motiveret til at melde mig ind i en lokal NGO og arbejde for at sikre, at den
kommende generation får en positiv
opvækst og ikke ender i en situation
som min. På et tidspunkt ledte ActionAid efter unge, som allerede var
tilknyttet lokale NGO’er i Malawi, og
igennem en ven fik jeg en invitation til
at deltage i et af ActionAid’s træningsprogrammer for aktivister. Min facilitator motiverede mig til at gøre noget, når
jeg kom hjem til Mtolo. Og det gjorde
jeg. To dage efter træningen begyndte
jeg at mobilisere folk, og ved udgangen
af ugen havde jeg mobiliseret 16 unge
mennesker i en ActionAid-bevægelse.
Efter to uger var vi 45.
Jeg mistede min bror til tuberkulose
i 2001, fordi hospitalet ikke havde den
nødvendige medicin. For to uger siden døde en af mine venner af kræft. I
Malawi kunne de ikke operere ham, så
hans eneste mulighed for at overleve
var at blive fløjet til Indien. Hans familie kunne ikke skaffe pengene til rejsen.
Hvis hospitalet i Malawi havde haft en
kræftspecialist ansat, ville min ven stadig leve. De multinationale selskaber
skal betale en fair skat, så vi har råd til
et ordentligt hospitalsvæsen.
”Jeg underviser 120 elever med
kun to bøger”
•Joyce Salansira
•25 år
•Vokset op i landsbyen Machinga i Malawi.
•Uddannet skolelærer og er aktivist og medlem af ActionAid Activista.
Prøver at motivere eleverne og deres familier til at adressere problemerne i byen.
Jeg kommer fra en familie med tre børn, en mor og en stedfar. Mine forældre var
arbejdsløse, men de havde et lille landbrug. Livet som selvforsynende har ikke været
let. Vi boede i en lille hytte uden elektricitet og vand, og vi havde svært ved at skaffe
de mest basale ting såsom mad, sæbe, tøj og lignende. Vores skole var også et økonomisk problem for mine forældre, fordi man selv skal betale for sine børns skolegang
i Malawi. Men jeg arbejdede hårdt i skolen, og det opdagede en katolsk organisation,
som valgte at bidrage til min skolegang.
Jeg er nødt til at læse højt for mine elever, fordi skolen ikke modtager midler nok
til undervisningsmaterialer. Det vil sige, at jeg underviser op til 120 elever med kun to
bøger. Det er en udfordring, fordi de fleste ikke kan høre eller forstå, hvad jeg siger,
men jeg kan ikke altid nå både at læse og forklare teksterne, fordi jeg har en tidsplan,
jeg skal overholde.
Der er mange elever, der har brug for at læse teksterne selv, og så ender de med
at droppe ud af skolen. Samtidig har skolen hverken elektricitet eller indlagt vand, og
flere af eleverne modtager undervisning udenfor, fordi der er for få klasseværelser. I de
klasseværelser, der er, er der hverken borde eller stole til eleverne.
Jeg sluttede mig til gruppen af aktivister, fordi jeg ville tale for malawierne uden
stemme, og fordi jeg ikke føler, regeringen lever op til sine forpligtelser over for befolkningen – inden for sundheds- og uddannelsessektoren især. Min opvækst under
trange kår og de udfordringer, jeg møder i arbejdet som lærer, har været en del af det,
der har motiveret mig. Min vilje til at kæmpe blev bestemt ikke mindre, da jeg mistede
min 35-årige veninde tidligere i år. Hun døde under fødslen af sit barn, fordi hun havde
højt blodtryk, og lægen og sygeplejerskerne ikke kunne behandle hende.
I det område, hvor jeg kommer fra, var kloaksystemet på et tidspunkt blokeret.
Kloakkerne blev oversvømmet, og vandet lagde sig på vejene som store vandpytter.
Vandpytter, som områdets børn plaskede og legede i. Nogle beboere så problemet,
men vidste ikke, hvem de skulle konfrontere, mens andre troede, det var helt almindeligt. Det er der, problemet ligger. Befolkningen kender ikke deres rettigheder.
Solomon Pikita
actionmagazine
Franco Taona Lemani
Joyce Salansira
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
s.16
NYE VERDENSMÅL
Foto: Vlad Sokhin
Vejen til en
bæredygtig fremtid
s.17
Der er sjældent tid til at tænke i
store globale linjer, når nationale
politikere vægter hverdagens
mange små hensyn. I disse
måneder bliver der imidlertid
tænkt store tanker om verdens
fremtid. 17 nye verdensmål er på
forhandlingsbordet i FN. Mål, der
skal sætte rammen om de næste
15 års kamp mod sult, fattigdom,
undertrykkelse og klimaforandringer. På de næste sider kan
du læse om baggrunden, udfordringerne og drømmene.
Miljø
Lighed
Uddannelse
Sanitet
Klimaforandring
Infrastruktur
Arbejde
actionmagazine
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
NYE VERDENSMÅL
s.18
s.19
17 nye verdensmål - hele klodens fremtid
De nye verdensmål afløser FN’s otte 2015-mål,
som har sat rammen om indsatsen mod blandt
andet sult og fattigdom de seneste femten år.
Målene kommer til at gælde for alle lande – også
Danmark.
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle verdens regioner og mange lande
har udarbejdet et udkast på 17 mål, som de
præsenterede for verden i 2014. Langt de fleste
lande i verden vurderer, at de 17 mål er et godt
kompromis, og der er derfor lille sandsynlighed
for, at de ændrer sig grundlæggende inden
vedtagelsen ved FN’s generalforsamling
25.-27. september i New York.
De nye verdensmål har fået en langt bredere karakter end de gamle 2015-mål og
inddrager flere områder, såsom ulighed og
retten til gennemsigtige og demokratiske institutioner. Målene adresserer tre dimensioner af
Flugt
Verdens mange bådflygtninge er et konkret
billede på den ekstreme
fattigdom og sult, de
nye verdensmål vil til livs.
Her er det flygtninge på
Barofloden, der adskiller
Sydsudan og Etiopien.
bæredygtig udvikling – det sociale, økonomiske
og miljømæssige.
Op til topmødet forhandler landene om vigtige
forhold, som skal sikre, at de nye verdensmål
bliver andet end tomme løfter. Hvor skal pengene
komme fra, hvordan skal man måle fremskridt,
og hvordan skal verdens lande kunne holde
hinanden op på at realisere målene?
Målene er ikke juridisk bindende for landene,
men de henviser til internationalt bindende aftaler
og til international lovgivning på blandt andet
menneskerettigheds- og miljøområdet.
De 17 mål griber ind i en lang række politikområder i Danmark og EU. Mange EU-lande kommer til at skulle opdatere eller udvikle nationale
handlingsplaner og bæredygtighedsstrategier,
der skal bruges til at planlægge og gennemføre
målene.
Tre prioriteter
Der er et væld af mål og delmål i spil i forhandlingerne om de
nye ambitiøse verdensmål. Mellemfolkeligt Samvirke har tre
klare prioriteter.
actionmagazine
Retfærdig skat: Reformér de internationale skatteregler, så verdens fattigste lande
sidder med om bordet, når verdens lande beslutter, hvordan multinationale selskaber
skal bidrage med skat i de lande, de opererer i. I dag bestemmer kun en håndfuld
rige lande i OECD. Fattige lande sidder udenfor, mens multinationale selskaber fører
langt flere penge ud af deres lande, end der kommer ind i fx udviklingsbistand.
Styrk lighed imellem lande og inden for landegrænserne: Ulighed skaber
dårligere samfund med dårligere økonomi og sammenhængskraft. Det forringer de
demokratiske spilleregler og gør det sværere for mennesker, der lever i fattigdom, at
skabe en bedre fremtid. Ingen mål for bæredygtig udvikling er nået, hvis ikke alle
kvinder, mænd, børn, oprindelige folk og udsatte grupper er med.
Foto: UNICEF Ethiopia via Flickr
1
2
3
Bæredygtige fødevarer til alle: Investér massivt i bæredygtig landbrugsproduktion så fordelingen af gode, bæredygtige fødevarer og adgangen til de ressourcer som
fx jord og vand, der skal bruges, er langt mere retfærdig end i dag, hvor et katastrofalt
højt antal mennesker, 805 millioner, sulter i nogle dele af verden, mens enorme mængder mad går til spilde, og vi belaster klima og miljø i andre dele af verden.
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
NYE VERDENSMÅL
Tekst: Kirsten Hjørnholm Sørensen
s.20
s.21
Nye verdensmål forliser
uden politisk vilje
For lidt over en måned siden havde jeg et møde
med en politiker fra et af de partier, som vil skære
drastisk i udviklingsbistanden.
Egentlig skulle vi tale om det topmøde, som skal
afholdes i Etiopien i juli måned, som skal finde finansiering til udvikling og til at realisere FN’s nye
verdensmål. Det gjorde vi også, men vi kom hele
tiden tilbage til de bådflygtninge, som risikerer livet
på Middelhavet. De mennesker, som flygter fra fattige lande med arbejdsløshed, krig og elendige skoler og hospitaler.
Mens jeg og en kollega fra Ibis hele tiden fokuserede på, hvordan det kommende topmøde i Etiopien
kan sikre, at økonomierne i de lande, folk flygter
fra, bliver større, satte politikeren spørgsmålstegn
ved, om pengene nu også ville blive i landet, og om
politikerne reelt var villige til at investere i en bedre
fremtid for borgerne.
Verdens vigtigste
– eller mest forspildte år
Hver især havde vi vigtige pointer, som klart illustrerer, hvorfor vi kalder 2015 for verdens vigtigste
år. Det er nemlig i år, rammerne for de næste 15
års indsats for at afskaffe fattigdom og redde vores
klodes miljø og klima skal defineres. De målsætninger, verdens ledere bliver enige om i år, for bæredygtig udvikling, udviklingsfinansiering og klima og
de næste 15 års arbejde med at realisere dem, er
afgørende for kommende generationers levevilkår.
Uanset hvor i verden de lever eller bliver født. For
actionmagazine
uden penge og politisk vilje i de enkelte lande, i
Nord som i Syd, til at realisere de nye verdensmål er
der tale om tomme løfter og skåltaler uden indhold.
Og så bliver 2015 verdens mest forspildte år. Derfor
ramte politikeren hovedet på sømmet ved at spørge
til, om politikere rundt omkring vitterligt vil føle det
nationale ejerskab, der gør, at de vil investere i en
bedre fremtid for ALLE borgere.
Vi havde også en vægtig pointe, når vi sagde, at
de rige lande har en særlig forpligtelse til at sikre
finansiering, så verdens fattige lande overhovedet
har muligheden for at investere i deres borgeres
fremtid. Vores budskab var, at der er særligt behov
for mere retfærdige internationale skatteregler, men
også for mere og bedre bistand og en styrkelse af
ansvarligheden og effekten af den private sektors
bidrag og investeringer.
Verdensmålene forpligter
også Danmark
En nyvalgt regering i Danmark har også et stort
stykke arbejde foran sig. Regeringen skal dels realisere målene i Danmark, men den skal også sikre, at
vores politikker herhjemme og udadtil fremmer, og
da slet ikke underminerer, andre landes muligheder
for selv at realisere målene. En nyvalgt regering skal
derfor først og fremmest måles på, om den formår
at starte den store omstilling mod bæredygtig udvikling – socialt, økonomisk og miljømæssigt.
Danmark er godt på vej på mange fronter, men
et opgør med ”business as usual” venter forude.
Foto: Gideon Mendel
2015 er verdens vigtigste år. Men det kan også blive verdens mest forspildte
år, hvis ikke det lykkes at finde finansiering og reel vilje. Kirsten Hjørnholm
Sørensen åbner op for sine personlige overvejelser om de mål, der skal
sætte kursen for verdens udvikling frem mod 2030.
Hvordan skal vores landbrugsproduktion, vores
eksport og vores transportsektor se ud for at være
bæredygtige? Hvilke styringsredskaber vil en nyvalgt regering tage i brug for at sikre, at danskernes
produktion og forbrug ikke skader kloden og de
mennesker, der lever på den?
I Mellemfolkeligt Samvirke opfatter vi os selv som
globale verdensborgere, og vi håber, at alle stemmeberettigede danskere til det kommende valg vil
stemme på kandidater, som ikke bare tænker på
Danmark, men også på verden. Det er i stemmeboksen, at danskerne får den ultimative indflydelse
på, hvordan Danmark skal leve op til de målsætninger, der er på forhandlingsbordet i FN. Målsætninger om uddannelse, ligestilling, lighed, børns
rettigheder, grøn omstilling, klima- og miljøpolitik,
udviklingspolitik, skattepolitik og meget mere.
Men der er masser at gøre for danskerne ud over
at stemme. Vi kan gøre en forskel som bevidste og
kritiske forbrugere, der vælger samfundsansvarlige
producenter og forhandlere. Vi kan begrænse vores
forbrug af energi og ressourcer, og vi kan sortere
vores affald. Vi kan gøre en forskel som borgere,
der stiller krav og indgår aktivt i nye fora og beslutningsstrukturer for at sikre bæredygtig udvikling.
Alle er født lige
Den politiker, jeg diskuterede med, sagde klart, at
hvis det var os, der levede under de vilkår, som folk
flygter fra, så havde vi også begivet os ud på en
livsfarlig rejse for at komme til det forjættede Euro-
pa. Det er værd at huske på, når man diskuterer de
store linjer for verdens udvikling over de kommende
15 år. Det er et stærkt fundament i menneskerettighederne, at ”alle mennesker er født frie og lige i
værdighed og rettigheder”.
Lige nu arbejder vi på at sikre, at FN’s nye verdensmål vedtages i den bedst mulige form med
passende finansiering. Og vi siger igen og igen, at
ingen af målene er opfyldt, hvis ikke de er opfyldt
for alle. Vi kunne også sige det mere konkret: Målet om en bæredygtig verden er langtfra nået, så
længe mænd, kvinder og børn med familier, håb og
drømme drukner i Middelhavet.•
Klima
Naturkatastrofer rammer
ekstra hårdt i verdens
fattigste områder. Her er
det hovedgaden i den
pakistanske by Khanpur
Nathan Shah under oversvømmelser i 2010.
Kirsten Hjørnholm Sørensen er politisk
rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
Hun arbejder særligt med fødevaresikkerhed og energi- og klima inden for en
udviklingspolitisk kontekst. Hun er også
ansvarlig for at definere MS’ standpunkt
i debatten om FN’s nye verdensmål.
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
NYE VERDENSMÅL
s.23
17
FORESLÅEDE
VERDENSMÅL
1. Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden.
10. Reducér ulighed i og mellem lande.
2. Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed,
og frem bæredygtigt landbrug.
11. Gør byer og bebyggelser inkluderen
de, sikre, modstandsdygtige og
bæredygtige.
3. Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle
aldre.
12. Sikre bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre.
4. Sikre rummelig kvalitetsuddannelse
og livslange læringsmuligheder for alle.
13. Tag omgående handling for at
bekæmpe klimaforandringer og deres
konsekvenser.
5. Opnå ligestilling, og styrk alle
kvinders og pigers rettigheder.
14. Bevar og sikre bæredygtig brug af
oceaner, have og marine ressourcer.
6. Sikre tilgængelighed og bæredygtig
forvaltning af vand og sanitet for alle.
15. Beskyt, genopret og frem bæredygtig udnyttelse af økosystemer og forvalt-
ning af skove, bekæmp ørkendannelse,
stands jordforringelse og genopret
biodiversitet.
7. Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig
og moderne energi til alle til en over
kommelig pris.
8. Frem vedvarende, inkluderende og
bæredygtig økonomisk vækst, fuld og
produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
9. Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation.
actionmagazine
16. Frem fredelige og rummelige sam
fund, styrk adgang til retssystemer
for alle, og opbyg effektive, ansvar
lige og inkluderende institutioner på
alle niveauer af samfundet.
17. Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.
Foto: ActionAid
DE
UN Photo/Rick Bajornas via flickr
s.22
MS presser på for
bæredygtig udvikling
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder på en række fronter for at skabe debat og
opmærksomhed om de nye verdensmål. Hold øje med disse fire indsatser.
n 102 anbefalinger
I en helt ny rapport har Mellemfolkeligt Samvirke bedt
25 organisationer og enkeltpersoner give deres bud
på, hvordan en ny dansk regering skal realisere målene i Danmark, samt hvordan Danmark kan bidrage
til, at målene opfyldes globalt. Det er der kommet 102
konkrete politikanbefalinger ud af – læs rapporten på
ms.dk/udgivelser.
n topmøde om Finansiering
Verdens fattigste lande kan ikke forpligte sig på at
realisere verdensmålene, medmindre nogle af verdens
pengestrømme kanaliserer langt flere penge til finansiering af udvikling i deres lande. FN’s konference for
handel og udvikling (UNCTAD) vurderer, at udviklingslandene har brug for 2,5 billioner dollars om året frem til
2013 for at opfylde målene. Mellemfolkeligt Samvirke
deltager på et topmøde i juli i Etiopiens hovedstad Addis Ababa og argumenterer for, at det internationale
skattesystem skal reformeres, så de fattigste lande,
som mærker konsekvenserne af kapitalflugt, også kan
være med til at stoppe skattehullerne.
Nye verdensmål
MS’ generalsekretær og
en række danske politikere diskuterede de nye
verdensmål under FN’s
generalforsamling for to
år siden. Nu skal målene
cykles helt i mål.
n 17 nye verdensmål, 17 unge fra det
globale syd, 17 danske byer
I sidste halvdel af august har Mellemfolkeligt Samvirke
besøg af 17 unge fra El Salvador, Zambia, Sydafrika,
Jordan, Nigeria, Nepal, Kenya og Myanmar. De skal
rejse rundt til 17 danske byer og snakke om de 17 nye
verdensmål, der vedtages i FN i september. De nye
mål er globale og får også konsekvenser for danskere.
Vi vil meget gerne mødes med forskellige folk og offentlige institutioner og diskutere disse mål.
De 17 unge skal bo lokalt undervejs. Har du lyst til at
være vært for en aften for et par stykker, eller vil du
have dem forbi din arbejdsplads?
Skriv til [email protected]
n Topmøde i New York
De 17 verdensmål bliver endeligt vedtaget på FN’s
generalforsamling i New York til september. Mellemfolkeligt Samvirke er til stede for til det sidste at sikre, at
resultatet afspejler det, som vi kæmper for. Vi ønsker
bæredygtige fødevarer til alle, retfærdige skatteregler
og bekæmpelse af ekstrem ulighed.•
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
s.24
Hvad
Tidslinje
NYE VERDENSMÅL
Tekst: Henrik Lasse Hansen
Foto: FN
s.25
1972
1980
Udtrykket ”bæredygtig udvikling” (”sustainable development”)
ser dagens lys
1987
Brundtland Kommissionen fremlægger rapporten
Our Common Future
• International gruppe, med den tidligere norske statsminister
Gro Harlem Brundtland i spidsen, blev sammensat for at
sætte bæredygtig udvikling højere op på den internationale
dagsorden. MS udgav rapporten på dansk i samarbejde med
FN-forbundet.
1988
Gro Har
spidsen lem Brundtland
fo
s
i 1987 fr r en kommissio tod i
emla
n, de
Commo gde rapporten O r
n
u
argume Future. Rappor r
te
nt
de økon erede for at fore n
de miljø omiske hensyn ne
mæs
me
tidligere sige. Her står d d
norske s
e
tatsminis n
ter
på FN’s
talerstol.
FN’s klimapanel
(IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) oprettet.
1992
Topmøde i Rio om miljø
og udvikling (UNCED)
• Verdenskonference om
miljø og udvikling i Rio
de Janeiro.
• Agenda 21 blev oprettet for at fremme miljøog udviklingsfremmende
initiativer lokalt.
1997
Kyoto-aftalen
• Global aftale, indgået
i Kyoto i Japan, der forpligter de underskrivende
lande til at reducere deres
udledning af kuldioxid og
fem andre drivhusgasser.
USA, Brasilien, Indien,
Kina og Sydafrika er ikke med i aftalen – Rusland er kun med
i dele af aftalen.
2000
FN’s 2015-mål (Millennium Development Goals) vedtaget
• Otte mål vedtaget for at mindske global fattigdom og nød i
det globale Syd.
• Målene indeholder retten til at gå i skole, kvinders rettigheder, retten til mad, mindske mødre- og børnedødelighed,
bekæmpe livstruende sygdomme (HIV/AIDS, malaria m.fl.),
sikre bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab.
actionmagazine
Tidslinje: Bæredygtighed på dagsordenen
Stockholm-konferencen.
FN-konference om det
menneskelige miljø
• Første spadestik til en
international miljøpolitik
blev taget.
2009
COP15 (Conference of
Parties)
• I december 2009 var
København vært for det
15. klimatopmøde. Her
var der store forventninger til at opnå en
bindende global klimaaftale, men det mislykkedes.
2010
FN får mandat til at starte processen for, hvad der skal ske,
når FN’s 2015-mål udløber
2012
Rio+20: FN’s jubilæumskonference om miljø og udvikling i
Rio, Brasilien
Tredje internationale konference om bæredygtig udvikling.
Resultatet af konferencen blev det ikke-bindende dokument
”The future we want”.
• Topmødet bakkede opbygningen af de kommende verdensmål op.
• Mellemfolkeligt Samvirke var med som en del af ActionAid – sammen kæmpede vi for at styrke retten til mad og
investering i kvinder og bæredygtigt landbrug samt finansiering af udvikling.
2014
Første udkast til 17
verdensmål
I juli fremlagde en åben
FN-arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle regioner og
mange lande et forslag
på 17 nye verdensmål.
• Til forskel fra 2015-målene er de nye mål universelle og
gælder derfor både lande i det globale Nord og det globale
Syd. De 17 mål kaldes også SDG (Sustainable Development
Goals).
2015 Verdens vigtigste år
Juli: Topmøde: Finansiering af udvikling
• På topmødet i Addis Ababa i Etiopien skal det besluttes, hvordan udvikling og de nye verdensmåls realisering i
verdens fattigste lande skal finansieres.
• Resultatet af topmødet kommer ifølge flere iagttagere af
udviklingspolitik til at være afgørende for de efterfølgende
topmøder i 2015 – henholdsvis topmødet i NY om verdensmålene og klimatopmødet COP21 i Paris.
September: FN’s generalforsamling i New York
• På topmødet 25. til 27. september skal verdensmålene
endeligt vedtages.
December COP21 i Paris
• Verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en bindende klimaaftale, som holder den gennemsnitlige temperaturstigning i verden på under to grader, sådan som klimaforskningen anbefaler, og som indebærer, at rige lande, som
har ansvaret for størstedelen af klimaforandringerne, hjælper
fattige lande med at imødegå og bekæmpe dem.
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
s.26
NYE VERDENSMÅL
Hvad
2030
Tekst og foto: Lene Vendelbo og Søren Bjerregaard
s.27
Min tilværelse i 2030
De nye verdensmål handler om muligheder og drømme – både for velstillede danskere og udsatte
afrikanere. Mød familien Thorhauge og familien Juma – helt almindelige middelklasse-familier i
henholdsvis Danmark og Uganda.
Navn: Marianne Thorhauge
Alder: 45 år
Beskæftigelse: Pædagogisk konsulent ved Produktionsskoleforeningen
Arbejdstimer: 8 timer/dag
Års skolegang: 20 år
Navn: Amoding Fatuma Juma
Alder: 13 år
Beskæftigelse: Går i 5. klasse fra 8-16
Skoletimer: 7 timer/dag
Mit liv i 2030
Mit liv i 2030
”Jeg arbejder stadig inden for undervisning og pædagogik. Måske driver jeg
skole? Det kunne være en højskole. Det har jeg gjort sammen med Svend
før. Jeg tror, jeg bor i Danmark, men hvis Svend bliver tilbudt et arbejde i
udlandet, er jeg klar. Jeg skal ikke have flere børn.
Måske kommer der børnebørn?”
Navn:
Svend
Thorhauge
Alder: 43 år
Beskæftigelse:
Leder af Akademiet
for Talentfulde Unge
Arbejdstimer:
9 timer/dag
Års skolegang: 19
”Jeg er lærer og arbejder på en folkeskole. Jeg bor i mit
eget hus og ser TV om aftenen. Jeg er ikke gift. Hvis jeg skal
giftes og have børn, skal det først være, når jeg har opbygget
mit eget liv. I 2030 er jeg også en politiker, der arbejder med
ligestilling.
Navn: Halfdan
Thorhauge
Alder: 12 år
Beskæftigelse:
5. klasse
Skoletimer/dag:
6 timer
Mit liv i 2030
”Jeg tror, jeg bor
i Aarhus. Jeg tror,
jeg studerer. Måske
til advokat eller
noget med musik.
Jeg kan rigtig godt
lide popmusik, og
så er min storesøster Kamma ved at
lære mig at spille
guitar. Jeg tror
måske, at jeg har
et barn.”
actionmagazine
Navn: Klara
Thorhauge
Alder: 14 år
Beskæftigelse:
8. klasse
Skoletimer/dag: 6
timer + 2 timers rengøring som fritidsjob/uge
Mit liv i 2030
”Jeg er lærer, enten
på en efterskole eller
en højskole. Det
skal i hvert fald være
noget, hvor man er
meget sammen med
eleverne. Det må
meget gerne være
i udlandet – helst
Frankrig. Jeg elsker
sproget, klimaet og
kulturen. Og maden!
Måske har jeg børn –
ellers kommer de lidt
senere.”
Mit liv i 2030
”Jeg arbejder
med noget
globalt. Måske
inden for FN. Jeg
har rejst meget
og kommer til at
rejse meget mere.
Måske bor jeg i
Spanien. Her er
hver dag er en
event! Måske har
jeg børn. Ellers
kommer de snart.
Jeg vil gerne have
to. De skal opfostres i Danmark.
Navn: Kadama Maimuna
Juma
Alder: 10 år
Beskæftigelse: Går i 3. klasse
Skoletimer: 7 timer/dag
Mit liv i 2030
”Jeg er sygeplejerske og arbejder på et stort hospital. Jeg er
gift og har fire børn – to piger
og to drenge.”
”Jeg er en forretningsmand med en
stor forretning i Mbale (største by
i det østlige Uganda). Jeg sælger
kunstgødning, såsæd, sprøjtegift
og andre ting, landmændene skal
bruge. Jeg har hverken kone eller
børn. Hvis jeg skal have min egen
familie, skal det først være, når jeg
ikke behøver arbejde hårdt for at
tjene penge.”
Mit liv i 2030
Navn: Iddi Juma
Alder: 7 år.
Går i 1. klasse.
Mit liv i 2030
Navn: Kamma
Thorhauge
Alder: 16 år
Beskæftigelse:
10. klasse på en
efterskole
Skoletimer: 7
timer/dag
Navn:
Kalifan Salim Juma
Alder: 11 år
Beskæftigelse:
Går i 4. klasse fra 8-16.
Skoletimer: 7 timer/dag
”Jeg har måske haft
et par gode perioder
som medlem af
Folketinget. Nu
driver jeg enten en
efterskole eller en
højskole sammen
med Marianne. Det
kunne være med et
særligt klimafokus.
Det er ikke nødvendigvis i Danmark.
Jeg vil gerne til
udlandet. Det kunne
også være på et
kulturinstitut. Jeg
har ikke fået flere
børn.”
Sådan lever familien Thorhauge
De bor i et rummeligt hus i Ry ved Skanderborg. Svend og Marianne tjener tilsammen
lige knap en million om året brutto.
Marianne var 28 år, da hun fødte sit første barn.
Familien kan rigtig godt lide at lave mad – gerne
økologisk. Alle i familien elsker pizza – faktisk så
meget, at de har en særlig pizzaovn. I går fik de
pepperonipizza til aftensmad. Der var et stykke tilbage, og det glemte de at sætte i køleskabet, så
her til morgen hældte mor-Marianne det i skraldespanden. Familien plejer ellers at være god til at
gemme og bruge rester i madpakker.
Familien bruger 16 kubikmeter vand om måneden.
Halfdan har lige fået en indkaldelse til sin 12-årsvaccination (MFR – Mæslinger, Fåresyge og Røde
hunde). Indkaldelsen kom med posten. Alle børnene i familien er blevet vaccineret, og døtrene har
også fået HPV-vaccinen (mod livmoderhalskræft).
Osako Juma
Alder : 4 år.
Navn: Tayema Juma
Alder: 35 år
Beskæftigelse: Landmand,
bager, skrothandler
Arbejdsdag: 10 timer/dag
Skolegang: 7 år
Navn: Baluka Hajija
Alder: 30 år
Beskæftigelse: Gårdmedhjælper/husmor
Arbejdsdag: Ca. 9
timer om dagen
Mit liv i 2030
Mit liv i 2030
”Jeg arbejder ikke længere
fysisk. Det klarer de yngre
mænd i landsbyen. Jeg
lever af mit bageri og af at
opdrætte husdyr. Jeg har
mindst 10 malkekvæg og
dobbelt så mange geder.
Jeg har også købt en bil,
og vi har fået el og vand i
huset.”
”Jeg har min egen
forretning og tjener
mine egne penge, som
jeg kan bruge, som
jeg vil. Mine børn går
på universitetet eller
har allerede fået den
uddannelse, de helst vil
have. Jeg elsker børn,
men har ikke fået flere.
Det vigtigste er at sikre
fremtiden for de børn,
vi allerede har.”
Sådan lever familien Juma
De bor i et hus uden for Mbale i det østlige Uganda.
Familiens samlede indkomst er 800 kroner om måneden. Familien er selvforsynende med fødevarer og ejer både huset
og de tre tønder land landbrugsjord, den driver.
Baluka var 17 år, da hun fødte sit første barn.
Familien kan godt lide at besøge en af naboerne for at høre radio.
Her sidder op til 40 mennesker og lytter til musik og nyheder, mens
de spiser pandekager, som familien sælger til de fremmødte.
Hvide majs er familiens basisføde. De rister dem friske eller laver
majsmel af de tørrede majs. Majs, bønner og løg er på bordet næsten hver dag. Kød er en luksus, der kun serveres ved særlige
lejligheder.
Familien bruger tre kubikmeter vand om måneden. Når det er regntid, henter de vand i en overfladebrønd 10 minutters gang fra huset. Resten af året henter kvinderne og børnene vand i en brønd
ved siden af den lokale folkeskole – en lille times gang fra huset.
Den mindste, Osako, var ved lægen for to uger siden for at få fjernet en byld på numsen. Selvom der er en gratis offentlig klinik i
Mbale, tog faren sin søn med på privatklinik, fordi ”den er langt
bedre” – regningen for indgreb og piller blev på 30 kroner.
#2 | 2015
NYE VERDENSMÅL
NYE VERDENSMÅL
Hvad
Debat
s.28
s.29
”Reducér ulighed i og mellem lande”. Sådan lyder det tiende af de 17 mål, som en arbejdsgruppe under FN har foreslået. Det er ét af de mål, som Mellemfolkeligt
Samvirke prioriterer som særligt vigtigt. Men er lighed vejen til udvikling og velstand? Vi har spurgt to af landets mest markante debattører på området?
”
Men det handler
endnu mere om,
at vi globalt insisterer på,
at rige virksomheder og
velhavende personer skal
betale skat i de lande,
hvor de tjener pengene;
at vi forener kræfterne
i bekæmpelse af skatteflugt og skattesnyd og
sætter hårdt mod hårdt
over for de øer og lande,
der leverer skattely.
actionmagazine
Mogens Lykketoft har været medlem af Folketinget for
Socialdemokraterne siden 1981. Han har været skatteminister, finansminister, udenrigsminister og formand for sit
parti. Siden 2011 har han været formand for Folketinget.
Til september indtager han rollen som formand for FN’s
generalforsamling i et år.
Martin Ågerup er stifter af og direktør i den borgerlige
tænketank CEPOS. Han er forfatter til flere bøger, bl.a.
bogen Dommedag er aflyst – velstand og fremgang i det
21. århundrede. Han er uddannet økonom og økonomisk historiker fra universiteterne Bristol og Exeter. Han
er tidligere medlem af Europabevægelsens
forretningsudvalg.
Min første og største opgave som
formand for FN’s generalforsamling det
kommende år bliver at få vedtaget nye
mål for bæredygtig udvikling på det globale topmøde i New York i september.
Bør FN have en målsætning om at
De nye mål handler om vejene til at udrydde den ekstreme fattigdom over de
næste 15 år. Det er i sig selv en formidabel opgave. Men det nye er også, at FN
vil forpligte sine medlemslande til en global model for økonomisk udvikling, der
sikrer både social og miljømæssig bæredygtighed: Vi må bekæmpe fattigdom
ved en anden udviklingsmodel end den,
der både har skabt Vestens høje levefod
og Østens ambitioner om at gå samme
vej. Og der er brug for handling nu, hvis
vi ikke skal nå uopretteligt at forrykke naturens og klodens balance og sætte en
serie af kaos og konflikter i gang – oven
i de alt for mange, der allerede udfolder
sig.
Bæredygtig udvikling handler også om,
at verdens fattigdom ikke alene skal udryddes ved fortsat vækst – heller ikke
selvom den måtte blive langt mindre
klimabelastende og ressourcetung end
hidtil. Social bæredygtighed opnås kun
ved at kombinere bæredygtig økonomisk
udvikling med en langt mere effektiv omfordeling af velstand mellem landene og
inden for de enkelte lande. Verdens ulighed er grotesk, når 80 milliardærer tjener
lige så meget som den fattigste halvdel
af menneskeheden. Det er en grundlæggende ustabil situation, som historisk erfaring siger kan udløse revolutioner.
Vi kan ikke udrydde ekstrem fattigdom,
hvis vi fastholder så groteske uligheder i
levevilkår og muligheder. Fattigdommens
onde cirkel brydes kun, når staterne får
magt til at afkræve deres mest velhavende borgere og selskaber et meget større
bidrag til fællesskabet. Først da fremskaffes ressourcerne til, at fattige mennesker
får deres børn i skole og får adgang til
ordentlig sundhedspleje.
Det handler også om udviklingsbistand,
javel. Men det handler endnu mere om,
at vi globalt insisterer på, at rige virksomheder og velhavende personer skal
betale skat i de lande, hvor de tjener
pengene; at vi forener kræfterne i bekæmpelse af skatteflugt og skattesnyd
og sætter hårdt mod hårdt over for de
øer og lande, der leverer skattely. Multinationale selskabers skatteundvigelse
koster udviklingslandene et beløb, der er
mere end dobbelt så stort som den globale udviklingsbistand! Derfor er kampen
for bæredygtig udvikling også staternes
opgør med tag-selv-bordet for oligarker,
finansielle institutioner og verdensomspændende firmaer. Og det er en hård
kamp mod dén korruption, der berøver
fattige lande de nødvendige indtægter til
at modarbejde fattigdommen.•
mindske uligheden, både internt i landene
og mellem landene? Det kommer an på,
hvad der menes med ulighed. Ulige muligheder i form af fx ulighed for – eller vilkårlig
forvaltning af – loven er et kæmpe problem
i mange lande, som skaber dyb uretfærdighed og utryghed, og svækker borgernes
udfoldelsesmuligheder. Det bør bekæmpes.
Men formuleringen synes i stedet at fremhæve en anden betydning, nemlig ulige
fordeling af indkomst. Det bør FN ikke beskæftige sig med.
Omkring en fjerdedel af uligheden i indkomst i Danmark skyldes, at nogle arbejder
flere timer end andre. Den ulighed finder de
fleste o.k. De fleste synes også, at erfaring
bør give højere løn. Men når man måler ulighed, er det et øjebliksbillede. Den 25-årige
sammenlignes med den 45-årige med 20
års erfaring. Hvis man i stedet for ”øjebliksindkomster” måler livsindkomster, halveres
uligheden.
Hvis man skulle forsøge at fremtvinge lavere lønforskel over et livsforløb, ville det gøre
unge og uerfarne medarbejdere mindre attraktive på arbejdsmarkedet. Det ville give
større ungdomsarbejdsløshed – og dermed
fare for, at mange aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet.
nomisk ulighed. Mogens Lykketoft bidrog
som finansminister til, at uligheden steg
med over to point målt på gini-koefficienten.
Det har næppe været målet, men var delvist
en af konsekvenserne af hans regerings reformer, såsom afskaffelse af formueskatten,
lavere marginalskat, forkortelse af dagpengeperioden, fjernelse af aktieomsætningsskatten og lavere dagpengesats for unge.
Andre konsekvenser var øget beskæftigelse, flere i uddannelse, bedre offentlige
finanser og samfundsøkonomi. Skulle FN
gøre sig til overdommer over en sådan politisk prioritering? Selvfølgelig ikke.
Globalt er indkomstuligheden faldende. Det
skyldes primært, at en række fattige lande
har liberaliseret og åbnet deres økonomier
for omverdenen og som følge heraf har rivende økonomisk vækst og indkomstfremgang for nogle af verdens fattigste. Frihandel og økonomisk frihed virker. Derimod har
udviklingsbistand meget begrænset effekt.
Som professor Martin Paldam har konkluderet i et metastudie af den videnskabelige
litteratur: ”På trods af rigtig mange data,
med noget nær den ideelle struktur, og på
trods af en meget stor forskningsindsats,
har det ikke kunne vises, at udviklingsbistand giver udvikling”. Derfor bør FN’s
altoverskyggende målsætning være øget
økonomisk frihed og frihandel. •
Foto: CEPOS
Foto: Steen Brogaard
”Verdens ulighed
er grotesk”
”Frihandel og
økonomisk frihed
virker”
”
Det skyldes
primært, at en
række fattige lande har
liberaliseret og åbnet
deres økonomier for omverdenen og som følge
heraf har rivende økonomisk vækst og indkomstfremgang for nogle af
verdens fattigste.
Sådanne modsatrettede hensyn gør, at
man ikke entydigt kan anbefale lavere øko-
#2 | 2015
s.30
Hvad
Next Stop
Israel/Palæstina
Tekst og foto: David Elnebo
s.31
Under aftenhimlen
Next Stop
En Next Stop-rejse giver dig et indblik i et område
og en befolkning, som lever under ualmindelige forhold. Du får mulighed for at komme om bag mediernes
dækning og helt tæt på den lokale befolkning for at
kunne skabe dig dine egne indryk. Turene varer mellem 8-15 dage og finder sted i løbet af året.
Se mere på globalcontact.dk/nextstop
David Elnebo, skuespillerelev på skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater,
tog på Next Stop-tur til Palæstina og Israel i påsken for at samle indtryk til en
forestilling om, hvad der får unge mennesker, der har boet i Danmark hele
deres liv, til at drage i krig i lande som Syrien og Irak. Her lader han tankerne
flyde fra taget af et hus i Ramallah.
Next Stop-rejser i 2015
28. juli til den 11. august: Next Stop-tur til Tyrkiet
med fokus på flygtninge og den kurdiske befolkning i
landet. Du vil på turen rejse rundt i store dele af Tyrkiet,
hvor du vil møde lokalbefolkningen, historiske seværdigheder, opleve kulturen og forskellige organisationer
i Tyrkiet.
25. juli til den 4. august: Next Stop-tur til Palæstina. Du vil besøge forskellige byer, møde lokalbefolkningen og organisationer, der arbejder for at forbedre
levevilkårene for kvinder og unge.
Solen er gået ned over Ramallah, og stjernerne
er oppe. Jeg trækker vejret langsomt ind og nyder
den friske luft og stilheden, som har indfundet sig,
fordi det uendelige mylder af biler og mennesker
er begyndt at få en ende.
Tidligere i dag har jeg skrevet til Mohammed, som
viste os rundt i flygtningelejren ”Al Amari” en af
de første dage på Next Stop-turen, og spurgt,
om han vil mødes igen og måske dele nogle flere
historier fra lejren. Han har med det samme svaret tilbage, at ”det vil han gerne”, så nu sidder vi
oppe på taget af fælleshuset sammen med Mohammeds storebror Lyad og italienske Valentina,
der er hernede som frivillig i lejren. Vi spiser jordbær, drikker te og ryger vandpibe, mens vi fortæller historier fra vores hjemlande, joker, griner og
actionmagazine
får sat tal på, hvor mange kameler vi ville kunne
få for Valentina. Jeg får at vide, at kameler – helt
mod min forventning – stadig i dag er i meget høj
kurs. Mohammed mener, at man kan få et hus og
to biler for en god kamel. Det ved jeg ikke, om
jeg tror på.
I en stund bliver vi afbrudt af aftenbønnen fra moskéen, der bliver forstærket ud over byen. Jeg lytter betaget til stemmen, der synger bønnen. Den
er varm og inderlig. Jeg kigger rundt på de andre,
der er lige så opslugt som jeg, og hvisker sagte
til Mohammed: ”Whau,” og han nikker og siger:
”Yes, he is really good.” ”Sooo beautifull,” hvisker
Valentina med tyk italiensk accent og kigger ud
over byens tage. Og hun har ret. Det er helt vildt
smukt! Og det er underligt, for jeg forstår jo ikke
et ord af teksten, og jeg er hverken muslim eller kristen, men den her atmosfære er noget helt
specielt.
Og pludselig forstår jeg vigtigheden af dét, som
programmet til turen her også har lagt op til: at
der er SÅ meget mere til Palæstina end konflikten. Det er så vigtigt at huske! I det her øjeblik
oplever jeg noget, der får mig til at slippe alle bekymringer og bare ta’ ind.
Bønnen slutter; vi fortsætter, hvor vi slap. Og jeg
sidder med sådan en ”det her finder man f... ikke
i Danmark”-følelse. Og det ved jeg slet ikke, om
man kan sammenligne, og jeg elsker Danmark
og glæder mig til snart at komme hjem og se
dem, jeg har kær – men jeg tripper over, at jeg
sidder her med tre mennesker, som jeg kun lige
har mødt, og alligevel taler vi sammen som gamle
venner og har en helt fantastisk aften. Og måske
er det dét, jeg ikke oplever, man finder i Danmark.
Jeg har heller aldrig tidligere prøvet at gå ned ad
gaden og tre gange inden for fem minutter opleve, at en bilist, der kører forbi på gaden, sænker farten og ruller vinduet ned blot for at råbe
”HEJ!” og så køre videre. Det her folk – og det her
land – rummer en imødekommenhed, jeg ikke har
mærket nogen andre steder i verden. En overlevelsesevne, der nægter at lade sig kue, uanset
hvor mange soldater de sender, og hvor mange
bosættelser de bygger. Jeg er blevet taget imod
med en åbenhed og en humor og charme, som
ikke kan beskrives med ord – den skal opleves.•
Læs interviews med
deltagerne på
seneste Next Stop-tur
til Israel/Palæstina på
ms.dk/nextstopdeltagere
#2 | 2015
Amira Hossam, 30 år
Arbejder med forældreløse, ungdomskriminelle og andre udsatte børn og unge.
Arbejder også på en ph.d. om krydsfeltet mellem politik og græsrodsorganisationer i Egypten ved Cairo Universitet.
Medstifter af Mesaha, et kooperativ for unge iværksættere og politisk engagerede.
Hun var med på gaden den 25. januar 2011 i
Cairo, ligesom mange andre egyptiske unge. Siden
den dag har hun kæmpet for rum, både fysisk og
politisk, til egyptiske unge – sammen med initiativtagerne i Mesaha, en NGO i Cairo. Hun ved nemlig,
hvad det vil sige at mangle begge dele.
Amira Hossam husker tilbage på den 28. januar
2011 i Cairos gader.
“Politiet dannede en kæde og lukkede os inde. De
begyndte også at skyde. Jeg var bange, men følte
samtidig, at jeg burde blive stående forrest,” siger
hun.
Snart blev Amira Hossam dog nødt til at trække
sig, da politiet pressede demonstranterne mere og
mere sammen.
Café er ikke nok
Pladsmangel har længe været et problem for unge
egyptere, der har været henvist til caféer for at mødes i offentligt rum. ’Der må være en bedre løsning’,
var Amira Hossam og hendes venner enige om,
længe inden revolutionen kom. Indtil 2011 blev det
dog ved snakken.
Tilbage på gaden den 28. januar 2011 så Amira
Hossam en kampvogn for første gang i sit liv.
“Da jeg så den, troede jeg virkelig, jeg skulle dø,”
siger hun.
Alligevel løb hun sammen med sin veninde i retning
mod kampvognen, væk fra politiet. Forbavsede
blev de vinket videre af soldaten oven på jernbæstet. “Måske fordi vi er kvinder,” spekulerer Amira
Hossam. De løb ind på, ja, en café, hvor de blev,
indtil kaosset stilnede af ude foran.
Foto: Esben Schouboe
Hun kæmper for rum til
den egyptiske ungdom
Amira Hossam var en af demonstranterne under det, vi kender som Det
Arabiske Forår i Egypten i 2011. Selvom historien typisk lyder, at foråret blev
til vinter, og at egypterne har det værre end før, er der alligevel tændt en gnist
blandt de unge. Og den dør ikke bare ud igen.
actionmagazine
”We can do it!”
Hosni Mubarak trådte tilbage den 11. februar. Allerede dagen efter var Amira Hossam og vennerne
i gang med at planlægge, hvordan de skulle skabe
det frirum, de tidligere kun havde talt om.
“Følelsen på gaden var: ’We can do it! Vi kan skabe
et nyt Egypten!’ Vi ville skabe plads til, at unge kunne bygge videre på den følelse.”
De stiftede Mesaha, som betyder “rum” på arabisk.
Der er bl.a. kontorplads, kurser og rådgivning til
unge, om de så er interesserede i kultur, miljø eller
politisk mobilisering.
“Det kunne ikke være sket før revolutionen,” siger
Amira Hossam.
Siden er det politisk gået i den forkerte retning, og
det egyptiske civilsamfund er i dag presset i bund.
Amira Hossam og resten af Mesaha kæmper dog
videre. Og de er ikke alene. Hvor det før revolutionen var et nærmest ukendt koncept, er der i dag
omkring 60 steder rundt omkring i Egypten, som er
opbygget efter samme model som Mesaha, fortæller Amira Hossam.
“Det vigtigste er inspiration. Man ser, at andre unge
tager initiativ og prøver at skabe et bedre samfund.
Og det smitter.”•
s.33
“Bliv ved med at være, som I er!”
Foto: Esben Schouboe
Tekst: Esben Schouboe
Fra den 6. april til den 17. april var Amira Hossam,
sammen med andre egyptiske aktivister, på besøg
hos danske organisationet – blandt andet MS. De
var på studietur for at udveksle erfaringer med
danske organisationer som for eksempel Ungdomshuset og Digital Storylab.
Hvordan var dine forventninger til turen, og hvordan var den så i sammenligning?
Jeg forventede ny inspiration fra de steder, vi skulle besøge. For eksempel til hvordan man mobiliserer folk politisk. Den helt store forskel
på Danmark og Egypten er, at de danske initiativer er statsstøttede,
men samtidig uafhængige.
Er der nye idéer, som du kan bruge, når du kommer tilbage til Egypten?
Foldschack (Advokaterne Foldschack, Forchhammer og Dahlager,
red.) havde udviklet en form for FAQ (almindelige spørgsmål og de tilhørende svar, red.) for unge, der gerne vil starte deres egne organisationer. Noget lignende kunne vi godt bruge i vores arbejde derhjemme.
Har du et budskab til den danske ungdom?
Bliv ved med at være, som I er! Afslappede, venlige og dynamiske.
Drømmen fra Tahrir-pladsen
forsvinder ikke
Rasmus Boserup, Egypten-ekspert ved Dansk
Institut for Internationale Studier og tidligere direktør for det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo.
Hvilken situation står det egyptiske civilsamfund i
lige nu?
”Militæret har strammet grebet om landet i sikkerhedens navn, og det er hårde tider for folk med
hang til ytrings- og forsamlingsfrihed. Alligevel er
der på langt sigt ingen vej uden om reformer, medmindre styret ønsker
et nyt Arabisk Forår. Hvis man skulle give præsidenten et godt råd, ville
det faktisk være: Genlæs alt det, der blev råbt på Tahrir-pladsen i 2011.
For den udviklingsdrøm forsvinder ikke. Lige nu har den bare trukket sig
væk fra gaderne.”
Foto: DIIS
Hvad
Egyptens unge
s.32
Hvorfor er kampen for rum så vigtig for mange egyptiske unge?
”Militæret har ryddet op og lukket af. Det offentlige rum, der blev grebet
af de unge demonstranter under revolutionen, er blevet taget fra dem
igen. Man ser ikke en eneste forkert parkeret bil, ingen gadesælgere,
ingenting. Der er fuldstændig kontrol. Risikoen ved at gå på gaden er
for høj, og man risikerer hårde straffe.”
Hvordan ser du på fremtiden – er der lys for enden af tunnelen?
”Dem, som i dag stadig kæmper for at skabe et frirum, vil have svære
vilkår, så længe militæret kan pege på Libyske militser og oprør på Sinaihalvøen for at retfærdiggøre den stramme kontrol med landet. Men før
eller siden kommer civilsamfundet til orde, og Egypten går i en ny retning. Ellers kollapser regimet. Militære, populistiske systemer som dette
har vist sig ikke at kunne holde på langt sigt.”
#2 | 2015
s.35
s.34
Verdens globale gang
- har du fulgt med i kvartalet, der gik?
5. Deltagelsen af en række ultranationalistiske politikere på Folkemødet på Bornholm har skabt debat. Hvem har inviteret
Georgios Epitideios fra det kontroversielle
græske parti Gyldent Daggry.
A. Dansk Folkeparti
B. Danskernes Parti
C. Trykkefrihedsselskabet
D. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse
6. Tusindvis af danskere valfartede i påsken til Palæstina. Hvad skulle de der?
A. Deltage i Palestine Marathon
– Right to Movement
B. Deltage i påskeoptog i Hebron
C. Besøge det sted, hvor Jesus genopstod,
ifølge Matthæus-evangeliet
D. Overvære en koncert med den danske
sangerinde Mø
ActionAid
Vlad Sokhin
4. Et stort jordskælv rystede Nepal 25.
april – og mange efterskælv fulgte. Hvor
mange mennesker omkom i forbindelse
med skælvene?
A. Ca. 4.500
B. Ca. 7.000
C. Ca. 8.500
D. Ca. 10.000
Hos Mellemfolkeligt Samvirke har vi lokaler til mellem 20-150 personer, der kan danne ramme om:
7. Busselskabet Movia valgte i april at pille
bannere af deres busser, der reklamerede for at boykotte varer fra de israelske
bosættelser. Mellemfolkeligt Samvirke
samlede underskrifter ind for at få Movia til
at sætte bannerne på busserne igen. Hvor
mange underskrifter?
A. 3.412
B. 7.016
C. 10.006
D. 15.839
2. I april var det to år siden, at en stor
tekstilfabrik i Bangladesh kollapsede med
1.100 dødsfald til følge. Hvad hed fabrikken?
A. Modern Clothing
B. Rana Plaza
C. Hasina Surendra
D. Dhaka Sharmin
3. Antallet af syriske flygtninge er fortsat
med at stige. Hvor mange syrere er nu
flygtet ud af deres hjemland?
A. Ca. to millioner
B. Ca. tre millioner
C. Ca. fire millioner
D. Ca. fem millioner
Så lej dig ind hos Mellemfolkeligt Samvirke på Indre Nørrebro
– og vær samtidig med til at støtte arbejdet for at bekæmpe
fattigdom og fremme rettigheder globalt!
Christal-Dionna Da-Thogn
1. Hvem skrev dette på twitter 20. april:
”Øget ulandshjælp til Afrika vil ikke have
nogen som helst betydning for fattigdomsflugten over Middelhavet. Ikke
NOGEN som helst! #dkpol”
A. Søren Espersen (DF)
B. Anders Samuelsen (LA)
C. Naser Khader (K)
D. Yahya Hassan (NP)
Møder l Workshops l Kurser l Debatter l Seminarer l Foredrag l Konferencer
8. Udviklingsbistand skal kun gives, hvor
den understøtter Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitiske interesser. Det synspunkt udtrykte udviklingsordføreren i
hvilket parti?
A. Venstre (Jakob Ellemann-Jensen)
B. Dansk Folkeparti (Hans Kristian Skibby)
C. Socialdemokraterne (Mette Gjerskov)
D. De Konservative (Per Stig Møller)
Priser for medlemmer og venner af
huset:
Mindre lokaler (15-20 personer):
200 kr. / time - 1000 kr. / dag
Store lokaler (30-40 personer):
400 kr. / time - 2000 kr. / dag
Møderiet (100-150 personer):
800 kr. / time - 2800 kr. / dag
Booking og forespørgsler:
E-mail: [email protected]
Tlf.: 7731 0081
Se mere om lokaler og priser på:
ms.dk/lokaleudlejning
9. Et afrikansk land oplevede i april en
bølge af vold mod immigranter, som blev
beskyldt for at stjæle de alt for få jobs i
landet. Hvilket land?
A. Nigeria
B. Zambia
C. Malawi
D. Sydafrika
10. Et vestafrikansk land blev erklæret
ebola-frit 9. maj – 42 dage efter sidste
registrering af en ebola-smittet person.
Hvilket land?
A. Liberia
B. Sierra Leone
C. Elfenbenskysten
D. Guinea
Quiz
1-3 rigtige: Der findes altså andre medier end Se&Hør og Kanal 5. Kig dig omkring.
4-6 rigtige: Ja o.k., du skal nok ikke poste resultatet på facebook, vel? Men du er da ikke gået helt bagud af verdensdansen.
7-9 rigtige: Du har globalt udsyn og fingeren på nyhedspulsen. Udmærket.
Se løsningen på side 3
10 rigtige: Imponerende. Du er en ægte verdensborger (eller en hjælpeløs nyhedsjunkie).
actionmagazine
Har du eller din organisation
brug for lokaler?
Der er mulighed for billig overnatning i vores tre sovesale (op til 46 personer).
Dygtige kokke fra Strö Catering kan lave mad til alle lejligheder – både hverdage og weekender.
Kontorfællesskab
Lej dig ind på vores globale platform
Vi har 14 faste lejere, der holder til i
enten egne kontorer eller et NGOkontorfællesskab.
Hvis du eller din organisation mangler et sted at være, så aftal tid til en
rundvisning på tlf. 7731 0081, og se
mere på:
ms.dk/platform/kontorfaellesskab
Hos Mellemfolkeligt Samvirke på Nørrebro har vi fokus på unge,
uddannelse og aktivisme. Udover vores faste lejere, lejer omkring
80 sig ind årligt, hvilket gør stedet til et livligt og inspirerende sted
at være. Det er en af Mellemfolkeligt Samvirkes i alt ni Globale
Platforme over hele verden, hvor kreative og progressive rammer giver mulighed for at engagere sig i at skabe både lokale og
globale forandringer.
Se mere på ms.dk/lokaleudlejning
#2 | 2015
Maskinel Maskinpost ID-46341
Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N
Foto: Jakob dall for mS
Håbet om
Håbet
om
en bedre verden
en
bedre
verden
lever videre
lever videre
Foto: Jakob dall for mS
Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste.
Husk, hvad en testamentarisk donation kan gøre for verdens fattigste.
Ring til Mellemfolkeligt Samvirkes ansvarlige for testamente-donationer
Ring
hør en
mere
på telefon
7731
0133 kan gøre for verdens fattigste.
Husk,
hvad
donation
og hørog
mere
på testamentarisk
telefon
7731 0133
Ring og hør mere på telefon 7731 0133
74-årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til
at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine
børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag.
74-årige Katana Birya fra det sydlige Kenya har fået rettens ord for at et saltmineselskab ikke havde ret til
at fordrive ham fra hans egen jord. Nu kan han fortsætte med at drive sit guesthouse og tage sig af sine
børn og børnebørn. Mellemfolkeligt Samvirke har støttet Katana Biryas retssag.