Digital prøve/aflevering i WISEflow Kære studerende I undervisningsåret 2014-2015 er UCSJ overgået til den digitale prøveplatform WISEflow, og det betyder for dig, at dine fremtidige prøver som udgangspunkt afvikles i systemet. Det er derfor vigtigt, at du orienterer dig om bruge af systemet forud for din næste prøve. Vi vil i denne mail introducere dig for systemet og give dig brugbare links, som kan gøre dig klogere på systemet. Det er vigtigt, at du inden prøven har været inde i systemet og set demovideoen. Der vil være mulighed for at stille afklarende spørgsmål til den underviser der introducerer dig til prøven. UCSJ har oprettet en hjemmeside, hvor du kan blive opdateret, finde links og vejledninger m.m. Herunder også en vejledning til, hvordan du tilgår systemet. Hjemmesiden findes på http://ucsj.dk/wiseflow/ Du kan se en introduktionsvideo til systemet her Browsere WISEflow understøtter alle nyere browsere. Anvender du Internet Explorer er det dog nødvendigt, at din browser er opdateret til minimum version 9. Vi anbefaler, at du anvender Firefox eller Chrome, men det er ikke et krav. FAQ – WISEflow Generel FAQ på WISEflow finder du her Vejledning til WISEflow er integreret i platformen. Der er indbygget små vejledninger og tips i selve systemet, der kommer frem, når man holder musen over det lille ’i’. Support Hvis du har spørgsmål til brugen af WISEflow eller din aktuelle prøve, skal du kontakte studieservice og tale med WF-administratoren på din uddannelse. Du kan se navnet personens navn under Basisinformation på det enkelte flow.
© Copyright 2024