01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM 03 / DIALOGFORUM INDHOLD VELKOMMEN TIL DRs DIALOGFORA 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler 10 / Hvem gør hvad i et dialogforum? 13 / Dialogforaenes historie 14 / DR og brugerne - nøgletal 16 / Kontakt I de næste tre år skal du være en del af DRs øjne og ører i et af vores 10 distrikter. Du kommer i direkte dialog med DRs ledelse. Og du skal diskutere dine oplevelser, tanker og meninger om DR, DRs programmer og den regionale dækning i dit DR Dialogforum. Det glæder vi os til. Vi forventer, at du samler op på kritik og ros fra de mennesker, du møder, og fra de kredse, hvor du færdes. Dine observationer og holdningerne herfra skal du bringe med ind i diskussionerne, når du mødes med DR på de fire årlige møder. De 10 regionale dialogfora er vigtige redskaber for os i DR. Vi er og skal være i tæt og løbende dialog med lyttere, seere og brugere. DR skal samle, udfordre og oplyse Danmark. Og derfor er det så vigtigt for os i DR at kende til jeres synspunkter og meninger om det, vi laver. Vi ved, at mange af jer også har gode ideer og forslag, som vi glæder os til at høre om. 04 / DIALOGFORUM 05 / DIALOGFORUM HVAD ER ET DIALOGFORUM? DR har 10 dialogfora, der hver især er tilknyttet et af DRs 10 distrikter. De 10 distrikter dækker tilsammen hele Danmark. I et dialogforum er det vigtigste naturligvis dialogen. Medlemmerne er der for at diskutere deres oplevelser, tanker og meninger om DR med hinanden og med DR. Når man er medlem af et dialogforum, mødes man fire gange om året: ×× Regionale møder - der er to regionale møder i hvert DR distrikt, hvor man diskuterer DRs regionale programmer og tilbud på dr.dk med distriktsledelsen og relevante DR nøglepersoner. ×× Temamøde - der er et årligt regionalt temamøde, hvor der typisk bliver sat fokus på udvalgte programområder inden for dele af DRs samlede programvirksomhed. ×× DR Dagen - og engang om året bliver alle medlemmer inviteret til DR Dagen, hvor de sammen med DRs øverste ledelse drøfter DRs programmer og dialogforaenes virke. Hvert dialogforum består af 8-15 medlemmer. Medlemmerne har det tilfælles, at de er engagerede mennesker, som har valgt at følge DR på særlig tæt hold i en periode på tre år. Her skal de i dialog med hinanden og DR - om DR. I diskussionerne skal de især sætte fokus på DRs regionale dækning. Fire pladser i hvert dialogforum går til medlemmer, der bliver udpeget af SLS (Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer), mens de øvrige medlemmer bliver valgt på baggrund af en personlig ansøgning. Alle medlemmer af DRs dialogfora er ligeværdige deltagere i dialogen om DR - uanset om de er valgt via ansøgning eller indstillet af lytter- og seerorganisationerne. 06 / DIALOGFORUM DIALOG ER VIGTIG FOR DR DR er landets eneste fuldt licensfinansierede og dermed brugerbetalte mediehus. Licensen fastsættes af Folketinget, betales af danskerne og forpligter DR til at levere public service tilbud af høj kvalitet på alle platforme. 96 procent af befolkningen bruger DRs radio, tv eller net i løbet af en uge, og med en seerandel på knap 34 procent blev 2014 det stærkeste for DR TV siden 2004. I en international medievirkelighed, hvor alle har mange valgmuligheder, er det danske indhold under pres. Det betyder, at DR skal ”op på tæerne” for fortsat at sikre, at DR lever op til borgernes høje og individuelle krav til DR. Den direkte dialog og kontakt med danskerne er selvsagt central for DRs virke. Den finder sted døgnet rundt både i forbindelse med programmer og mange andre aktiviteter på fladerne. DR får omkring 300.000 henvendelser om året fra brugerne, der enten skriver eller ringer til DRs Program- og Licensservice. Hertil kommer brugernes dialog om og med DR på nye medier som fx Facebook, debat på dr.dk og ved direkte henvendelser til DRs redaktioner. DRs medieforskning er i direkte og systematisk kontakt med brugerne og har udviklet en række professionelle værktøjer til at undersøge målgruppernes tilfredshed, ønsker og behov. Men danskerne har også mulighed for at gå direkte i dialog med DR gennem et af DRs 10 Dialogfora. Når man er medlem af et dialogforum, mødes man med DRs ledelse for at diskutere oplevelser, holdninger og ideer til, hvordan DR kan løfte public service-opgaven endnu bedre. DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. Opgaven er at styrke den demokratiske og individuelle handlekraft, at stimulere kulturen og skabe fælles dansk identitet. Og derfor er den direkte og løbende dialog med omverden så vigtig for DR. 07 / DIALOGFORUM 8 / DIALOGFORUM 09 / DIALOGFORUM DEN GODE DIALOG - OG ET PAR TOMMELFINGERREGLER Den gode dialog er afgørende for et velfungerende dialogforum. Når man diskuterer sine meninger, oplevelser og ideer med hinanden om et særligt emne, er man godt i gang med det, som vi i DR kalder for efterkritik. Efterkritik er noget, vi benytter os af hver eneste dag i DR. Det er et godt værktøj til at gøre tingene bedre. Vores erfaring er, at efterkritik fungerer bedst, når man følger nogle fælles og enkle spilleregler. Efterkritik er dybest set et udtryk for engagement og for, at man har en ide til, hvordan tingene kan gøres på en anden eller bedre måde. I DR arbejder vi med tre tommelfingerregler for vores dialog, når vi giver efterkritik: ×× Vær konkret - brug konkrete eksempler, undgå generelle udsagn. ×× Vær konstruktiv – sæt fokus på det, der ikke fungerer og kom med forslag til, hvordan det kan blive bedre ×× Udvis respekt – respekter hinandens faglighed og engagement og vær opmærksom på, at der sjældent er én sandhed. Det er ikke kun på møderne i dialogforum, man har mulighed for at debattere DR. Hvert dialogforum har en hjemmeside på dr.dk under området ”Om DR” med mulighed for debat: www.dr.dk/dialog. 10 / DIALOGFORUM 11 / DIALOGFORUM HVEM GØR HVAD I ET DIALOGFORUM? Udgangspunktet for arbejdet i et dialogforum er DRs programmer og med særligt fokus på den regionale dækning. DIALOGFORAENES MEDLEMMER ×× Bruger DRs medier og ser DRs indhold. ×× Vælger formand og næstformand på det første møde. ×× Vælger ordstyrer og referent til de enkelte møder. Referenten sender mødereferat til godkendelse hos dialogforummets formand/næstformand og DRs regionale ledelse, inden det sendes til øvrige medlemmer. Kommer med forslag til emner på fremtidige møder til formanden. DEN LOKALE FORMAND: ×× Udarbejder forslag til dagsorden, som bliver aftalt med DRs distriktsledelse. ×× Deltager i et introduktionsmøde i DR Byen i første halvår 2016 ×× Vælger sammen med de øvrige formænd to repræsentanter til at deltage i et formøde med DR Kommunikation om programmet for DR Dagen. ×× Er synlig i den lokale debat om DR og derigennem med til at synliggøre DRs dialogforum. DRs LEDELSE I DISTRIKTET (REDAKTIONSCHEFEN) ×× Laver mødeplan og indkalder til møder efter aftale med formanden. ×× Sørger for det praktiske i forbindelse med mødet. ×× Hvis møderne strækker sig ind over normal spisetid, bliver der serveret et let måltid i forbindelse med mødet. ×× Dækker evt. transportudgifter enten med offentlig transport eller efter Statens (og dermed DRs) laveste takst for kilometergodtgørelse. ×× Modtager godkendt referat og sender det til DR Kommunikation. 12 / DIALOGFORUM 13 / DIALOGFORUM DIALOGFORAENES HISTORIE DRs første dialogforum så dagens lys i foråret 2004. Tidligere blev DRs programmer diskuteret i to offentlige råd: Public servicerådet, som drøftede de landsdækkende programmer, mens de amtslige programråd havde særligt fokus på den regionale dækning. I 2001 blev Public service-rådet og de amtslige programråd nedlagt. Public servicerådets opgaver blev flyttet til Radio- og tv-nævnet, mens de amtslige programråds opgaver fremover skulle varetages i en direkte dialog mellem borgerne og hhv. DR og TV 2. For at sikre denne dialog valgte DR at oprette et antal dialogfora. Det blev besluttet, at et dialogforum skulle bestå af både almindelige borgere og medlemmer af lytter- og seerorganisationerne. Dialogen med danskerne er beskrevet i DRs public servicekontrakt for 2015 - 2018. Her står der at: ”DR skal sikre en dialog med befolkningen, herunder særlig med lytter- og seerorganisationerne, om såvel den landsdækkende som den regionale programvirksomhed. Denne dialog skal finde sted i organiseret form. DR skal afholde mindst to årlige møder med lytter- og seerorganisationerne m.fl. samt offentlige konferencer/ høringer m.v.” (Afsnit 9: Dialog med Danskerne) 14 / DIALOGFORUM DR OG BRUGERNE -NØGLETAL ×× DR får i alt cirka 300.000 henvendelser om året bl.a. til DR Licens- og Programservice. ×× I DR Panelet (www.dr.dk/panelet) bliver omkring 10.000 medlemmer 1-2 gange om måneden bedt om at deltage i undersøgelser, der omhandler DRs tilbud på radio tv og net. ×× På Facebook og tilsvarende sociale medier kan man kommentere, diskutere og gå i direkte dialog om en række af DRs programmer. ×× DR laver dagligt lytter-, seer- og brugermålinger, så vi ved hvor mange, som bruger os, og hvordan de bedømmer kvaliteten af de enkelte programmer. ×× Gennem fokusgrupper m.m. bliver danskerne bedt om at vurdere nuværende programmer og nye programudviklingstiltag. ×× Lytter- og seernes redaktør gør to gange om året status på henvendelserne til DR og behandler klager over DRs programvirksomhed. ×× DRs øverste ledelse har to årlige møder med Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer i Danmark (SLS), hvor DRs programmer bliver drøftet. ×× DR afholder årligt to offentlige public service-høringer, der er åbne for alle, og hvor der bliver sat fokus på et aktuelt tema. 15 / DIALOGFORUM 16 / DIALOGFORUM KONTAKT Hvis du har spørgsmål om DRs Dialogfora, så kan du tage kontakt til formanden for dit regionale dialogforum eller til DRs distriktsledelse i dit område. Du finder adresserne på DRs distrikter på: www.dr.dk/dialog.
© Copyright 2024