1. No category

Bilag 3 – Transskription af interview
K: vores projekt det handler om...vi vil gerne undersøge italesættelsen, af en
hjemmefødsler. Diskursen om hjemmefødsler. Vi kigger selvfølgelig på retningslinjerne.
(omkring 10 sek der er måske noget jeg ikke kan høre). Vi vil se lidt på brugerne, de gravides
oplevelser og har hovedfokus på jordemødrene og deres praksis.. Vi er ikke så langt
endnu… Men åhh, men øhhh. med jeres indspark kommer vi forhåbentlig rigtig langt.
Det foregår sådan at vi rigtig gerne vil have lov til at optage, jeg ved ikke om det er i orden
for jer.
A: Mmm det er det
K: Ja
K: selvfølgelig har I ret til at stille afklarende spørgsmål, hvis der er noget I ikke forstår,
hvad jeg spørger om. Og I har ret til ikke at have lyst til at svare. (fra 0:00:52-0:00:57 har
jeg svært ved at høre hvad der sker.)
K: Jeg tænker sådan lige som en start, vil I så ikke lige kort fortælle hvem I er, hvad I laver
og om I selv har børn og hvor eventuelt I arbejder og hvordan I arbejder med fødsler og
med jordemoder arbejdet.
K: Mm, skal jeg starte?
K: Ja
K: Jeg hedder K, jeg er uddannet fra jordemoderskolen i København i 2006 og det øhm,
derfra blev jeg ansat, jeg fik faktisk en fastansættelse det var hvad jeg krævede dengang, så
der blev jeg fastansat på herlev hospital og der blev jeg i 8 år indtil jeg så stoppede for at
læse videre. Jeg har i mit jordemoderliv på Herlev haft rigtig mange forskellige funktioner,
jeg har været rigtig meget nattevagt generelt. Jeg har... øhhh... Jeg har været
fødegangsjordemoder, fødemodtagelsesjordemoder. Vi havde sådan et blandet barsel- og
svangreafsnit som jeg har været på; jeg har været efterfødselsjordemoder med
1
hjemmebesøg og er hørescreeningsuddannet, øhhh… og har lavet de der blodprøver fra
hælen- PKU. Jeg har.. ehhm… Været afdelingsjordemoder, vikar til sidst her og... ehhm... haft
min egen konsultation i rigtig mange år; Det er sådan den offentlige profil kan man sige i
jordemoderregi.. øhhm såe.. i det private har jeg mit eget jordemoder firma sammen med
en øh, kompagnon som jeg er uddannet sammen med, der laver vi fødselsforberedelse og
vi… er ved at udgive en fødselsforberedelses bog, den kommer på Gyldendal her til foråret.
Og på den private side der er jeg gift og er mor til to børn, en på 6½ og en på 3½. Jeg har
født dem begge to inde på sygehuset, øh første fødsel med barselsophold og anden fødsel
ambulant. ja
K: mmm, ja.. tak. Det var da den kortere version.
K: Ja
A: Jeg hedder A og jeg er jordemoder uddannet i 2011, sommeren. Min præsentation er lidt
kort, for jeg nåede at være jordemoder i ….knap 16 måneder, øhh... blev ansat i et
..øhh..vikariat som blev forlænget gange mange. øhhh… ja i Malmø umiddelbart efter jeg
dimitterede,... øhh.. og var der til jeg var temmelig højgravid mere eller mindre… æhm.. så
har jeg været på barsel i to år ; har en søn, øhm.. ja på knap to år… øhm og nu er jeg lige
nyopstartet på anden måned her på Herlev fødegang og fødemodtagelse. Så det er sådan
øhhh lidt nyt.. øhmm.. jeg har ikke varetaget konsultationer siden jeg var studerende. så jeg
har primært været fødegangsjordemoder i min jordemoderkarriere. Øhmm... Min søn1, han
skulle være født hjemme.. Min søn, øhhm og det blev han lige knap og nap foruden de sidste
to timer hvor vi landede på riget, gik hjem ambulant. Er selv født hjemme og er selv vokset
op med fortællingen om min egen hjemmefødsel som en familiebegivenhed.. øhhm ja..
K: Tak for det, Øhhhm vi har tre temaer vi gerne vil undersøge. øhm. Og til det har jeg
selvfølglig en lille kort introduktion til det, og hvis det skulle gå helt i stå har vi supplerende
spørgsmål til det.
Men øhm, de tre temaer er det er… den første … øhm, de officielle retningslinjer holdt op
mod praksis i forhold til valg af fødested. Nummer to er hvordan hjemmefødsel som
mulighed eller som emne bliver behandlet under jordemoderkonsultationerne. Nu sagde
1
”Min søn” er en anonymisering fra vores side
2
du godt nok lige, at du i dit jordemoderliv ikke har haft konsultationer endnu, men du har
højst sandsynlig nogle erfaringer du kan trække på fra studietiden. øhm... Og den tredje er
jeres egne holdninger til hjemmefødsler samt holdninger til retningslinjerne på området.
...Mmm
Så hvis vi starter med den første: De officielle retningslinjer i forhold til praksis i valg af
fødested. øhhm vi vil rigtig gerne have indsigt i forholdet mellem øhhm.. altså.. i
hverdagspraksis mellem retningslinjer. øøøhmm.. Vi ved at den fødende visiteres til
fødestedet allerede ved aller aller første lægebesøg, men at man jo til enhver tid i
graviditeten kan ændre sit ønske.. øhhhm.. desuden står det beskrevet i retningslinjerne fra
sundhedsstyrelsen fra 2009, at det både er læge og jordemoders opgave at informere
omkring valg af fødested.. øhhm.. Derfor kunne vi jo godt tænke os at vide .. øhh.. om valg af
fødested tages op i konsultationerne og, eller hvordan der i øvrigt forholdes til de
oplysninger kvinden kommer med ved første konsultation. Det kan godt være det er lægen
der har det første besøg men man ser sin jordemoder oftere, og samtidig er det første
lægebesøg omkring niende graviditetsuge, så der kan eventuelle fødemåder være ret langt
ude i fremtiden og ikke være så præcist for den gravide. Så ehhm...
K: Ja, altså jeg tænker at første gang at en jordemoder ser en gravid i
jordemoderkonsultationen, der er en masse forskellige pjecer som hun skal have med sig.
Og når man ligesom udleverer de her pjecer er det jo gerne med et par ord om, der er
tilknyttet omkring hvad pjecerne indeholder. Og en af de pjecer som jeg har arbejdet med i
mange år er også omkring hjemmefødsel og mulighed for og øhh altså at man kan føde
hjemme. Samtidig er der jo også øhh… en helt almindelig svangreanamnese som man
udfylder, hvor man så også igen der kan krydse af der, om man ønsker at føde hjemme,
eller om man ønsker at føde på offentlig fødested.
K: Ja, som man har med fra lægen eller som
K: Øh.. som der bliver optaget, som en øhh, som fødestedets unikke svanger papirer selvom
at den minder rigtig meget om den svangrejournal der bliver oprettet pr egen læge.
K: Ja
3
A: Jamen det er jo meget lig det er meget lig det M siger. altså at der optages
svangrejournal. At der er… øhm. Jeg kun har oplevet i danske jordemoderkonsultationer at
det indgår, øhh, spørgsmålet om hvorvidt om kvinden, i fald hun er … øhhh… falder ind
under visitations, øøh.. altså hvis jeg sad over for en sectio antea, altså en kvinde der har
født ved et kejsersnit sidst, i sidste graviditet var det ikke et spørgsmål jeg ville tage op,
eller i så fald vil jeg sige: jeg skal jo spørge dig men, vi fraråder jo da du har født ved
kejsersnit i sidste graviditet.. bla bla.
K. Men det er jo noget der tages op, eller der er mulighed for?
K: Ja det synes jeg
A: Ja hvis man følger den protokol man får udstukket. så synes jeg ja.
K: Men det bliver meget. Altså det er meget .. øhhh… overfladisk. Det bliver ikke gået så
meget i dybden, der bliver mere informeret om at det er en mulighed. Så ofte så synes, jeg
at min erfaring siger mig at møder man nogen som har taget stilling til det, så er det også
noget af det som de præsenterer allerførste gang de ser en jordemoder. Omvendt er der
også nogen der slet ikke har taget stilling til det, hvor man måske først senere i løbet af
deres graviditet, når de kommer til svangerkontrol hos, altså hos jordemoderen til
jordemoderkonsultation at man snakker omkring fødsel og øhh.. og måske bliver det igen
nævnt der, at jamen du har også muligheden for at føde hjemme. Det kan især være, hvis
man føder rigtig hurtigt og har født hurtigt sidste gang, man er bange for at blive afvist
sådan at, hvor at så kan det være en løsning som jordemoderen igen kan præsentere; har
du overvejet det. Og så kan man senere i graviditetsforløbet tale om, om det egentlig er en
mulighed som hun gerne vil takke ja til.
A: Nu gik spørgsmålet på øøhm.. om det indgår i de første samtale.
K: Ja sådan de her offentlige retningslinjer i forhold til praksis.
A: Ja, jeg… øhmmm der er en tilføjelse der. Hvis jeg har haft en helt normalt forløb med en
førstegangsfødende eller en flergangsfødende, nu har jeg jo bare halvanden måned at
trække på, fordi hjemmefødsler i sverige er en helt anden sag.
4
K : Ja
A: Øhm… men der indgår det da i sådan en evaluerende, øhhh, nu er det her jo veloverstået.
så har jeg da af flere gange allerede sagt, ved næste fødsel kunne det være en overvejelse
for jer, om det skulle være i hjemmet; eftersom det gik så ukompliceret/hurtigt/ sæt selv
ind. At det synes jeg bliver vel modtaget hvis det er et par der er landet godt. Med første
fødsel af en fødsel
K: Ja
K: Mmm
Larm (lidt mumlen fra M)
M: Det jeg lige tænkte på var om I kan sådan sætte nogle flere ord på, hvad der sker til
første konsultation?
A: Øhhh... mange informationer på kort tid, så øhhh… Det sagde du jo også (henvendt til M).
Tiden er nødvendigvis ikk for den store samtale om valget
M istemmer enigt.
K: Det er et år siden jeg sidst har siddet i den position, men der var det sådan at der var
afsat 40 minutter til første graviditetsbesøg, eller undersøgelsen hos jordemoderen og øh,
på de 40 minutter skal man nå at høre hele hendes anamnese, hele hendes historie og
optage de her svangrepapirer, man skal udlevere en masse pjecer og tale om alt kost
motion, livsstil, alle de der faktorer- altså kram faktorerne. Og øhh... Jamen sådan komme
omkring hele den her person, hvad hun ligesom har af udgangspunkt… øh det bliver igen
også lidt en; selvom man kan sige at hun er visiteret fra sine papirer fra egen læge, så er det
jo lidt igen en visitation man sidder med første gang, for hvis jordemoderen spurgte: her
har vi måske en der ville have fordel, eller helt klart skal over i en speciel konsultation,
ville det også ske herfra. Så jordemoderen har også de her briller på at øhh… at man kan
rykke hende i en anden gruppe. Og så skal man jo også undersøge hjertelyd, og vise hende
hvordan hun stixer sin urin til de fremtidige besøge, der er rigtig rigtig meget man skal nå
5
på 40 minutter. Det er jo ikke et stort emne, man snakker valg af fødested. Som jeg også
sagde før, så synes jeg de kvinder som, øhm har taget stilling til det når de bliver gravide,
eller hvor det ligesom er en fuldstændig integreret del af deres ide om fødsel, at de skal
føde hjemme - de præsenterer det der, og så sætter man kryds i, at hun skal føde hjemme.
Og så ved jeg fra Herlev, hvor jeg var, at så kom man sådan over i en anden bog og altså…
sådan så man hurtigt kunne slå op hvem har man af hjemmefødere i den her periode. Og
der ligger jo så også nogle forskellige procedurer omkring besøg senere i graviditeten,
sådan et hjemmebesøg, hvor man taler omkring alle de her praktiske forhold især for også
at sikre jordemoderens arbejde ude i hjemmet. Og man øhh.. sådan lige ser om der er noget,
der kan gøres smartere i forhold til fødested, en seng en sofa, vand et badekar - altså alle de
her praktiske ting kan man taler om. Så det er ligesom sådan senere i forløbet frem for den
første visiterende samtale.
A: Så kan man sige, 40 minutter, rigtig mange informationer der skal nås i de 40 minutter
og - det er altså, nu tør jeg ikke sige en procent. Det er jo langt fra alle, der sidder der som et
par, eller en familie. Det er måske kvinden, der har mulighed for at tage - det
(konsultationen, red.) ligger jo typisk i løbet af en normal arbejdsdag. En førstegangsmor,
der sidder der alene. Men der er jo flere om at tage beslutningen om en hjemmefødsel, og
det er ikke sjældent at jeg både som privat og som jordemoder jeg har mødt kvinder som
sagde at: jeg overvejede, men for min … samlever føltes det utrygt.
M: Mm
K: Den giver jeg fuldstændigt ret i, den har jeg også oplevet så mange gange; hvor det
faktisk er manden i forholdet der siger: det tør jeg simpelthen ikke, det vil jeg ikke det her.
og såe…
A: Og så har han slet ikke været en del af den her samtale, hvor man kan lægge noget fakta
eller referere til nogen altså.. studier… øhm... Det er han jo så ikke en del af, det hører han
ikke
(M istemmer bekræftende)
6
K: I hvor høj grad har I en fornemmelse af at det er noget der er blevet vendt med egen
læge?
A: At det er sjældent. Det er mere et spørgsmål om hvor skal du føde, hvor skal jeg sende
dine svangrepapirer til (hvilket hospital, red.).
K: Ja, helt klart, helt enig. Jeg fornemmer også at det nærmest er… man vælger sit fødested
og derfra kan man så sige: jamen øhm, så kan du jo tale med fødestedet om hvilke tilbud de
har.
A: Hvis det overhovedet... så er det jo… så er der jo allerede sat flere ord på end hvad mit
gæt er.
K: Ja, men det tror jeg også. Men at ligesom... Egen læge lader det være op til fødestedet at
præsentere fødemulighed.
A: Ja, og jeg tror at det er de færreste, altså fåtalet af danskere, der ved at det er en ret --det står jo dælme skrevet i vores grundlov at vi har ret til en jordemoder i eget hjem. Og i
de her tider hvor, det ved jeg ikke om er noget i hellere vil have senere hen, men i de her
tider hvor der er et øget fokus på travlhed på de danske fødegange især i hovedstaden, så
ehh... Så er det jo en interessant vinkel, at et fortravlet fødested - Hvidovre for eksempel,
som kan afvise fødende og sende dem videre til Riget, Herlev, Hillerød på en køretur, få
timer forinden de skal føde deres barn - de kan ikke afvise at sende en jordemoder ud til
hjemmet, så ville de bryde øhm… med vores grundlov. Det er sådan lidt paradoksalt ikke.
Man kan sende en kvinde som er tilknyttet Hvidovre kan man sende til Hillerød, men man
kan altså ikke ehhh… sende en fødende videre, eller bede en hjemmefødende videre eller
bede hende om at komme ind på et fødested fordi man ikke har kapacitet til at sende en
jordemoder ud - det skal de.
K: Mmmm
K: Mmm, det er rigtigt
7
M: Oplever I øhh… at kvinder kommer og italesætter det her første læge besøg og så siger,
der var vist noget med fødested- hvordan er det.. eller er den…
K: Eller ligger bolden helt og holdent hos jer?
A: Ja, der er det alleroftest, undtaget de kvinder som allerede har taget stilling til en
hjemmefødsel.
K: Mmm
K: Helt enig.
K: Ja. Så går vi videre til emne nummer to, som sådan handler lidt mere generelt om
hjemmefødsel som mulighed i forhold til man bliver behandlet og modtaget på fødestedet.
Og fordi vi jo ved, og som I også selv var inde på, at hjemmefødsel i retningslinjerne fylder
meget lidt også i forhold til emnet om amning øhm... Så det er meget; det kunne være meget
interessant for os at vide hvordan hospitalet som væsen, som tager imod øhhm... som tager
imod ønsket om hjemmefødsel, øhhm nu skal jeg se - vi har den her. Vi har været rigtig
meget omkring det her med konsultationen. Men hvordan omtaler øhh... hvordan forholder
Herlev Hospital sig til ønsket om hjemmefødsel?
A: øhm ehh... Altså helt klart positivt, men med den lille øhh… krølle, at hvis der er visiteret
efter øhhh... efter øhh- sådan, ja hvad kan man sige- det er vel også Sundhedsstyrelsen har
vel de samme visitations anbefalinger, er det jo, for hjemmefødsler. jeg har ikke været
tilknyttet et fødested som…. hvordan får jeg formuleret det her... Jeg har ikke været
tilknyttet et fødested … hvor der har været en sag kørende, men nej det passer ikke. Jeg har
fornyligt været i en vagt hvor der blev omtalt en fødende som havde blødt øhhm, mere end
hvad vi æhhh... vurderer som normalt ved første fødsel, som også var en hjemmefødsel, og
så nu øhh gik hun derhjemme med veer. Det var ikke ubetinget positivt. Men den sunde
raske fødende med et sund raskt barn i maven: overvejende positivt eller kun positivt kan
man sige.
K: Jeg tænker på at den jordemoder som øhhhm, som kvinden ser både i konsultationen
men måske også i hvis hun har nogle andre kontakter med fødestedet, er meget afgørende
8
for hvorvidt at æøhhh… kvinden kan sådan ligesom... præsenteres meget positivt for en
hjemmefødsel. Jeg kan da helt klart godt pege på gamle kollegaer, hvor man vidste i deres
konsultation havde de en overknytning, et overtal af kvinder der kom til at føde hjemme.
Og det er simpelthen den personlige holdning og den måde… som den enkelte jordemoder
fremlagde det her på. Så det synes jeg simpelthen meget man kan mærke. Meget af dem
meget pro hjemmefødsler de får også præsenteret eller italesat muligheden og ... og måske
også… sådan trukket kvinderne lidt i den retning, hvis man virkelig synes, at det her er
noget du reelt bør overveje hvis jeg personligt går meget ind for hjemmefødsler. Så
præsenterer man det også lidt mere end sådan: forresten så kan du jo også muligheden for
at føde hjemme men. Så kan man selvfølgelig sige til en gravid: du har muligheden for at
føde hjemme, men hvis det ikke er noget du har tænkt på så kan du jo også føde herinde og
gå hjem efter fødslen. Det ville være sådan en typisk bemærkning som ehm.. for dem der
ikke har … ja noget sådan særligt forhold, tæt forhold til, og positivt forhold til
hjemmefødsler de kunne menes at sige ikk….
K: Så det er meget afhængigt af den jordemoder man møder?
K: Ja det synes jeg. Især hvis jeg ser på de her øhh… kvinder som vælger hjemmefødsler er
streget ud hos konsultation hos XXX. Det er.. så det er sådan, når man tænker den anden
vej, nå men hun har faktisk en overvægt af sine gravide, sådan taler man jo om en
jordemoder kons, altså en jordemoder, hun har sine egne gravide, hvor man kan se at en
stor del vælger hjemmefødsler.
M: Mmmmm
K: Er der sådan en øh…. kan man sige sådan noget generelt om en italesættelse når man er
inde på fødegangen og man som jordemoder hører at nu skal der en kollega ud til en
hjemmefødsel… øhm.. den dialog der måske, måske ikke kommer ud af det? kan i sige noget
om det?
K: Ja altså. Jeg synes at ehhm… det bliver taget meget alvorligt fordi, nu hvis jeg er i vagt og
får at vide, at vi har en hjemmeføder... såååe... så finder man ret hurtigt ud af, hvem der har
lyst til at kører ud til den her fødsel. Og også selvom det måske kan betyde et
jordemoderskifte hos en af de kvinder der ligger og føder inde på fødegangen, hun kommer
9
til at skulle have en ny jordemoder fordi den jordemoder rigtig gerne vil ud til en
hjemmefødsel. Det kan man godt opleve. Jeg synes også at jeg oplever meget, at der bliver
taget hensyn til nyuddannede, at hvis der er mulighed for det, kører der to jordemødre
afsted. Sådan så man øhh... bliver oplært stille og roligt, fordi det er super vigtigt, når man
kører fra fødestedet som jordemoder med alle taskerne pakket og på vej ud til den her
kvinde, som måske formentlig er i fødsel, at man så også er godt groundet. At man er rigtig
tryg og har det godt med det, og hvis man ikke har det, så kan man sige at så er det, hvis
hele vagtlaget er nyuddannet og nogen som ikke bryder sig om hjemmefødsler, så kan det
selvfølgelig godt blive et kæmpestort problem. Så bliver det lidt: hvem trækker nitten,
hvem gider, hvem kan og så kan man måske sige, så må vi sende to af sted, er der så
mulighed for det. Jeg ved fra Herlev Hospital er der også en bog, hvor der står om alle de
her kvinder, som skal føde hjemme, står der sådan en liste til jordemoder som særlig gerne
vil ringes op selvom de har fri, som gerne vil tage til hjemmefødsler, der er også en liste til
studerende. Det har nemlig også en betydning når man skal ud til en fødsel, hvis man kan
have en studerende med, så igen så er vi to. Og det er jo fordi vi ehh… når man er ude som
jordemoder til en hjemmefødsel, så er linen jo bare stram i forhold til hvad vi tillader og
især ikke når man står i øhh… et fremmed hjem og med langt til lægehjælp og kejsersnit og
eventuel sugekop. Så man har selvfølgelig sine forskellige parametre der skal være udfyldt
til 100%, og afviger de, er man nødt til at sadle om og tage til et fødested. Men det...
stadigvæk ved man jo, at man godt kan komme til at stå i en situation, hvor man kan
komme til at mangle hænder så er det rart, også selvom det er en studerende man har med.
Og de studerende vil meget gerne med ud til fødsler .
M: Hvad tænker du er grunden, at der nogen der specielt gerne vil, der har lyst til det heraltså er der noget, udover man… Altså er det et fagligt, fagidentitet? Hvad tænker i om
“likes - don’t likes” ved hjemmefødsler og det at være fagperson?
K: Jeg tænker, der er rigtig mange, der godt kan lide det fordi det er det rene håndværk. Det
er simpelthen back to nature, vi har begrænsning på smertelindring, vi har super kontakt en til en - der er ikke nogen der forstyrrer jordemoderen, når hun er ude i et andet hjem. Og
måske også fordi man er lidt tilbage til… jamen som jeg sagde før - håndværket, det rene
håndværk. Og det tror jeg, det er der nogen der rigtig godt kan lide det. Så er der rigtig
mange, der godt kan lide at man kan hjælpe den fødende med noget smertelindring
medicinsk - som er inde på fødestedet, eller ved at man lige kan hive i en klokke, så står der
10
tre kollegaer eller en læge, fordi man måske ikke helt er tryg i det, eller man bare synes det
er smartere. Såååe...
Ja det ved jeg ikke… Er det ikke sådan du tænker? (henvendt til L)
A: Jo, jo… Men jeg tror lidt det… altså man kan sige det er jo en fuldstændigt indkapslet
jordemoderens virksomhedsområde, det hun kan bistå, eller det er det hendes kundskaber,
det er det hun kan. Deet… Det er i virkeligheden noget vi alt sammen kan i hjemmet. Så er
det en mulighed for at se… Jeg tror, det er meget få jordemødre som arbejder på et hospital
som synes det er rart - rammerne på hospitalet på fødegangen er optimale… Altså jeg har
været på ét fødested af en hel del fødesteder, ikke som ansat, men som besøgende og
tænkt: wauw her gad jeg sgu godt føde.
K: Og det var i Norge?
A: Det var i Norge.
K: Det kunne jeg sige uden overhovedet at kende til L’s historie.
A: Det var i Norge - ja… Så det at få lov og komme ud og så faktisk helt inde i hjertet…
mærke.. eller tænke og føle at det her er de rigtige rammer for en sund og rask kvinde som
skal føde et sundt og raskt barn…
K: Jae… Jeg tænker, jeg ved ikke om spørgsmålet kommer senere, men jeg tænker at øhm...
eller den her fødekultur den... lige præcis i de her år, eller måske de her... ja… måneder,
halvt år står over for en kæmpe cross road. Som også L sagde, der er fokus som aldrig før
på jordemødres travlhed, på de fejl som bliver begået eller de ricisi der bliver løbet pga
travlhed og som nogle gange har et rigtig dårligt udfald. Der er så meget fokus på det, så jeg
tror også det kommer til at dele vandene på en eller anden måde. Jordemødre, selv dem der
ikke har været så meget pro hjemmefødsler, tror jeg får øjnene op for det, for det er nemlig
noget af det, der er ved en hjemmefødsel; der er en til en, der er ro, der er tid.
Jordemoderen tager væk fra sin arbejdsplads… æhmm… og hun kommer ind i et hjem, hvor
der simpelthen er ro og rammer til at gøre det som man brænder for.
11
A: Hun tager også væk fra 5 forskellige edb systemer. Nu er jeg jo ny igen kan man sige. Og
det er det der giver mig sved på panden. Det er alt det udenom fødslen, det er alt det
udenfor fødestuen.
K: Og det er så grotesk, for der er så meget dokumentation, idet det er 3 eller 4 forskellige
steder man skal dokumenterer diverse steder. Nogle gange de samme sted flere steder
Jamen der er rigtig meget dokumentation i det. Og det er for at forbedre sikkerheden i det.
Men det er det, der gør at tiden i det går fra de fødende og… man får endnu mere travlt
fordi når kontoen er… tom, i form… altså ens “jordemoderkonto”; alt det der man gerne vil
give som jordemoder, fordi man nu er på arbejde, og når den simpelthen er i bund så giver
jordemødre fra en konto som ikke er tilegnet at skulle gi’ på sit arbejde. Men det gør man
fordi man brænder for det der her, fordi man ikke vil være bekendt at det går ud over
nogen, fordi den her fødsel er en unik ting for den enkelte, man kan ikke gøre det om, og så
tænker jeg, at så er vi ude i noget med at jordemødre brænder ud, flygter fra faget… jae…
bliver kede af det generelt.
M: Så hjemmefødsel, pro hjemmefødsel er måske også lidt et fravalg af nogle strukturelle
rammer på fødestederne?
A: Jae…. Det tror jeg godt jeg vil være enig i.
K: Det kommer vi også lidt ind på i næste tema, som jo handler om jeres egne holdninger og
erfaringer med hjemmefødsler, samt jeres egne holdninger til de officielle retningslinjer på
området, fordi vi har en antagelse om at man godt kan have en personlig overbevisning
som kan variere fra arbejdspladsens retningslinjer, overbevisninger og holdninger. Derfor
kunne vi godt tænke os at vide lidt mere om jeres konkrete erfaringer med hjemmefødsler,
og jeres konkrete syn på hjemmefødsler, både til at medvirke og eventuelt i forbindelse
med egne overvejelser omkring egne fødsler… Er der forhold omkring hjemmefødsler, hvor
I kunne ønske eller se nogle mulige ændringer? Vi har været lidt inde på det, men vi kunne
godt tænke os at høre lidt om fødselskulturen i Danmark generelt og ville de eventuelle
ændringer I kunne ønske eller se der?
A: Tag lige første spørgsmål.
12
K: Jeg kunne godt høre det blev lidt langt.
(har jeg ikke transskriberet 0,31,)
A: Vil du starte M? jeg tænker lige. Der var mange spørgsmål.
K: Ja jeg sad lige og tænkte på, hvordan jeg skulle formulere den, fordi jeg er meget splittet
helt personligt, det er jeg nok på grund af… De hjemmefødsler som jeg har oplevet igennem
de sidste 11 år, mens jeg har været inde for jordemoderfaget, både som studerende og som
jordemoder… øhhh... Nogle af de oplevelser jeg har haft har nok gjort, at jeg er blevet mere
negativ i forhold til hjemmefødsler. Omvendt vil jeg sige, nu starter jeg med det positive.
øhhh.. Travlhed igen som vi snakkede om før: der ser jeg helt klart hjemmefødslerne som et
svar, eller en løsning på at den travlhed kan imødekommes og eller afhjælpes. Samtidig, jeg
underviser i mit private firma, der underviser jeg i fødselsforberedelse med masser af
teknikker, der gør man ikke har behov for medicinsk smertelindring, og det er jo perfekt til
hjemmefødsler, samtidig med at der jo også er meget med det her med, at kvinderne skal
tage lidt mere ansvar for deres fødsle. Dermed ikke sagt at kvinder skal fralægge sig
ansvaret, eller at jordemoderen skal fralægge sig ansvaret, men at de siger ‘ jamen den her
fødsel kræver jeg bliver god, at rammerne er i orden og jeg sætter mig selv i selen, eller
lægger mig selv i selen, til at gøre hvad jeg kan for at det her nok skal gå. Og så
koncentrerer man sig til at have nogle mentale redskaber og fysiske redskaber, være i god
form, og har den her fanden i voldskhed som jeg altid kalder den, hvor man siger ‘jeg vil
kraft* det her fordi det er min fødsel’. Det håber jeg rigtig meget smitter af på fødekulturen, sådan at flere kvinder siger ‘jamen når jeg så gerne vil det her hvor kan jeg så
gøre det henne og det kan jeg i eget hjem’ så alt det, der er jeg meget pro hjemmefødsler,
fordi rammerne optimeres for jordemoderen.
Hvis jeg skal fortælle den anden side af det, hvor jeg er lidt imod det, så er det fordi jeg som
jeg sagde før har jeg igennem de sidste 11 år haft en overvægt af hjemmefødsler
med kvinder som der har været sære, og undskyld at jeg siger sådan men det har været…
kvinder som har gjort indtryk på mig på en sådan måde, at jeg har tænkt, at det var godt
nok mærkeligt. At de her kvinder har taget ansvar - og det giver jeg dem stort credit for - og
har valgt at de gerne vil føde hjemme. Men samtidig har de haft nogle personlige issues som
har været mærkelig at arbejde under for en jordemoder, og man gør sig jo ottekantet for at
give en god fødsel, men når man kommer ud som jordemoder og får af vide at man ikke må
sige “ikke”, for det er et negativt ord, at man ikke må sige “prøv at” altså “prøv lige at
13
komme over her” eller “stræk dit ben”... normalt kan man bruge det i vejledningen i en
fødsel - så bliver det noget mærkeligt… Og det kan jeg selvfølgelig sige, at det ikke er
kvindernes skyld, men når rammerne ikke er i orden fordi hun (jordemoderen red.)
kommer ud og skal arbejde lidt mere på gulvet, på en eller anden måde, hvor at hun skal jo
have et sted at sidde, altså et ordentlig sted at sidde, hun skal have et... jamen betingelser
for at kunne lave sit arbejde. Og når de heller ikke har været i orden, er det jo også noget af
det i mig, der har sat sig som en lidt negativ ting i mig som følelser. Men det ved jeg jo så
egentlig, at i de her procedurer - med at en gravid vælger en hjemmefødsel... får i løbet af
sin graviditet besøg af sin jordemoder og skal tale om de her rammer: “det er rigtig godt
hvis du kan sætte dit strygebræt op så jordemoderen har et bord”, “det er rigtig godt hvis
jordemoderen har noget at drikke og spise”, det skal ikke være noget sådan helt
overvældende altså det helt basale. Jamen jordemoderen skal altså have nogle rammer at
arbejde under, for hun skal måske ikke bare være herude i 8 timer som er en vagt, men
måske 24 timer som er en døgnvagt. Og det er nogle af de ting som har sat sig i mig, når jeg
har haft nogle dårlige oplevelser, at jeg har tænkt det er ikke helt i orden. Omvendt har jeg
også haft nogle gode hjemmefødsler, det skal jeg jo også huske; en 5. gangsfødende hvor at
hun fødte oppe på 1.sal i deres hus, og alle børnene var med og kiggede på, og hun fødte i
sengen, og lige efter da barnet kom ud så var hunden oppe i sengen, og vi var alle sammen
oppe i sengen; det var helt crazy, men det var simpelthen så fint. Og nede i stuen gik
bedsteforældrene og havde lavet lasagne til os alle bagefter. Så jeg har også en masse gode
historier, hvor det har været super sjove, men der var nogle af de her ting, hvor man
tænker… jamen kvinderne her - nogle af dem jeg har oplevet - har været lidt sære. Det har
bare været nogen som har villet det på sådan en måde, som jeg selv har syntes det var
svært at være der for dem i den udstrækning som jeg gerne vil som jordemoder, netop
fordi vi har nogle forskellige ideer og rammer som jeg skal indordne mig under. Man er jo
gæst i deres hjem, men samtidig er man jo også fagpersonen, så man skal også nødt til at
træde i karakter, fordi man har sin fornemmeste opgave at passe på mor og barn, og det er
sådan en balance, som man skal mestre. Det kan jordemødre, for sådan er det også på
fødestuen, men der er man ikke så meget gæst, som når man træder ind i et fremmed hjem,
selvom man selvfølgelig er gæst til deres fødsel; det er hvertfald min overordnede
holdning.
A: Jeg sad netop og tænkte på det der med at være gæst. Nu bad jeg om… Jeg er vel meget
positivt stemt over for hjemmefødsler. Jeg voksede op med fortællingen om
14
hjemmefødsler. Længe før jeg vidste, at jeg skulle være jordemoder, vidste jeg at jeg skulle
føde hjemme. Så… det har ligesom været en del af min opvækst og på den måde har jeg det
med. Jeg har ikke særlig meget jordemodererfaring med det. Jeg har været med til to i min
studietid, og jeg har været med til min venindes hjemmefødsel og så min egen, der blev til
en overflyttelse. Men ehhm… Men jeg tror jeg overordnet synes at det at… at jordemoderen
bliver en gæst, at det klæder fødsler godt.
K: Mmm meget, det er rigtigt.
A: Og selvom man kan have som en intention, eller når man går på arbejde og sige “jeg vil
gerne træde ind på de her fødestuer og ha en fagidentitet, der siger mig at jeg er en gæst og
en hjælper, og det er jeres fødsel”, så er det bare ikke altid den dynamik, der sker på et
fødested, og hvem gør så hvad. Det er nok et sammenspil af mange ting, hvor har jeg mange
gange oplevet fædre, der bestemt har været mere gæster end deltagere på en
hospitalsfødsel, og jeg kan godt forstå dem. De træder ind i en verden de aldrig har mødt og
ehh… og møder folk som, altså det bliver meget med det her paradigme med eksperter,
altså med jordemoderen eller lægen som eksperter. Hvor ved hjemmefødsler der - de
rammer der sættes op om det; kvinden kan slet ikke løbe fra at det er hendes fødsel.
K: Jeg tænker nemlig også at kvinder der vælger hjemmefødsler, det har netop gjort noget
aktivt. Det var også det jeg sagde før. Det er nok det, der er den store forskel generelt; man
vælger noget til man kræver noget skal være på en måde. Hvor at kvinder, som er inde på
fødestuen, der ikke har den her fanden-i-voldskhed: det vil de, det kræver de, lægger måske
lidt ansvaret til jordemoderen “giv mig en god fødsel” “tag alle mine smerter”. Der er det jo
også svært at gå ind og sige “nu er jeg bare gæsten”, men det er altid rigtig vigtigt at holde
sig for øje at man altid er en eller anden grad af gæst. Men jo mere ansvar kvinden tager
desto bedre bliver det.
M: Bedre på hvilken måde?
K: Netop fordi de kræver det her, de vil have noget godt, de har sat sig ind i at det ikke bare
er en skovtur.
15
K: så tager jeg lige tråden op omkring det du sagde før med at - lad os kalde det nogle sære
kvinder. Kan I sige lidt om, hvad I fornemmer ligger til grund for kvinders valg af
hjemmefødsel? Og sådan om der er nogle generaliseringer eller stigma?
K: Ja altså, jeg tror igen, som jeg sagde før, hele den her store skare af kvinder der tidligere
har valgt hjemmefødsler, de er selvfølgelig forskellige ligesom alle mulige andre. Men jeg
har ofte oplevet nogen som var ældre førstegangsfødende, som sætter hele den her ramme
op omkring deres fødsler, forventninger dertil som at man ikke må sige “ikke”, men også
sådan noget som at de gerne vil ha, de vil gerne have nogle af de der sære - altså for
eksempel en lotus-fødsel, hvor navlestrengen ikke bliver klippet efterfølgende, eller at de
har sådan nogle ideer til månesten og røgelse, det har været sådan lidt alternativ på den
ikke så fede måde. Men jeg tror, eller det ved jeg faktisk, når jeg har talt med mine
kollegaer, at jeg har også været uheldig med det som jeg personligt har ramlet ind i, hvor
folk siger “jamen sad du der og var selv gravid, på sådan en børneskammel, i så lang tid og
måtte skrive din journal sådan mærkeligt måde” hvor jeg må sige det var sådan lige
rammerne, og jeg kunne ikke rigtigt sådan lige bede om noget andet fordi det var set up’et
ikke lige til. Jeg følte mig ikke velkommen på en eller anden måde. Det er jo nogle af de ting,
som har sat sig i mig, der gør at jeg er virkelig splittet omkring hjemmefødsler… Ja…
A: Jeg tror, jeg har jo ikke så stor erfaring ud i - jeg har ikke mange at tage af, af dem jeg har
mødt. Dem jeg kender til privat, der er størstedelen jordemødre.
K: Ja, rigtig mange jordemødre føder hjemme.
A: Og der kender jeg jo godt grundene og det handler om, og det synes jeg sådan set også
burde være en grund, ikke bare for jordemødre, men for alle mulige, et fravalg af hospital
og et fravalg af indgreb. Altså frygten for indgreb. Og det kan jeg sige helt personligt det var
ret - det var altovervejende for mig. Jeg ville ikke pilles og rodes og rages ved så jeg
pludselig. Jeg var meget bange for den der indgrebsspiral eller -trappe. At fordi man kunne,
havde man måske taget vandet, og fordi man havde taget vandet og fødsel ikke var gået i
gang, eller var gået mere i gang end man havde forventet havde man også sat et vestimulerende drop og fordi det ve-stimulerende drop bragede derudaf og gav en veer man
ikke kunne følge med på, havde man pludselig havde brug for medicinsk smertelindring, og
fordi og fordi. Og pludselig har man en blødning, fordi ens eget hormonspil er sat ud af
16
system. Og øhhh... så kan man sgu heller ikke føde hjemme næste gang. Så det er helt
overordnet var det et fravalg af en fødegang med tilhørende retningslinjer og indgreb som
gjorde jeg ønskede at føde hjemme.
K: Jeg tror altså også at - hvad skal man sige - hele diskursen omkring smertelindring har
også rigtig meget at sige, fordi kvinder nu til dags ved de kan få en epidural blokade, og at
det ikke behøver at gøre ondt. Vi ved også at der er stadig flere, der får et kejsersnit uden
en lægelig begrundelse men bare fordi kvinder gerne vil have styring, eller ikke vil have
smerter. Og det har selvfølgelig været oppe rigtig lang tid. Men det tror jeg også er noget af
det hjemmefødsler lider under, at kvinderne de vil gerne det andet. Men det er fordi de ikke
er blevet tilbudt et redskab der siger “jamen du behøves ikke smertelindring”, “du behøves
ikke alt det her - du skal sætte dig op til i dit hoved at du godt kan føde’. Og så kan man
udvide alt der hedder fødselsforberedelse i offentlig regi så det ikke skal være forbeholdt
dem, som netop bliver opmærksom på at de selv må gøre noget aktivt, eller… eller ja,
måske har penge til det som tager noget ekstra fødselsforberedelse så det bliver igen lidt
tilbage til som det var i 70’erne og man sad der i rundkreds og fik nogle redskaber til at
lave puste og stønne, altså fødselsforberedelse. Men så vidste man “det her er noget af det
jeg kan gøre”, og så ved man godt, at når man har lært sin krop at kende, så ved man godt
man ikke behøver smertelindring som en option, som noget af det første man tænker på,
når man tænker på sin egen fødsel og så tror jeg også at hjemmefødsler vinder endnu mere
frem. Men det tror jeg også det kommer til noget mere, netop fordi der er så meget fokus på
at travlhed blandt jordemødre, og fødegangen ikke nødvendigvis er det bedste. Det blev jo
italesat sådan at, at de mindre fødesteder lukkede og de store fusioner kom, der fik vi at
vide desuden… altså som almindelige jordemødre “jamen det er jo det som de fødende vil
ha” “de vil have de store specialiserede afdelinger, hvor man nemt kan få et kejsersnit, og
hvor at den lægelige ekspertise er lige ved hånden”. Og hvis man bliver præsenteret som
gravid for valget mellem om man vil føde på et stort specialiseret fødested hvor man nemt
kan få et kejsersnit og hvor at alt den lægelige ekspertise er lige ved hånden, eller om man
vil føde på et fødested som ikke har en børneafdeling, eller som måske ikke har en
anæstesilæge i døgnets 24-timer til at lægge en bedøvelse, måske en bagvagt, altså en stor
(erfaren red.) fødselslæge der først skal kaldes ind hjemmefra. Så vælger kvinderne
selvfølgelig det andet, fordi det blev præsenteret som meget mere trygt.
Og derfor er der jo sket det, at det er sådan nogle store myretuer af fødesteder som vi har
nu her, og hvor der er så meget travlhed, og kvinderne, tror jeg, begynder at få øje for at så
skal vi noget andet. Vi ser også at der er kommet private fødeklinikker, blandt andet den
17
nede i Slagelse, Storkereden, som faktisk har en del fødende efterhånden, og det er lidt
rammerne; man kan sige det er ikke hjemmefødsel, men rammerne er ligesom en
hjemmefødsel, fordi de har deres begrænsning med den medicinske smertelindring og der
ikke er en læge tilstede.
A: Var en del af spørgsmålet også hvad vi troede hvad der kunne fremme?
K: Ja.
A: Jeg tror noget af det der kan batte, og noget af det der batter rundt omkring i landet, bare
i Region Hovedstaden er kendt-jordemoder-ordning. Det er - det ved jeg ikke om i udbredt i
jeres opgave - men det er den her ordning, hvor at en kvinde er tilknyttet en fast
jordemoder, som hun kan forvente, eller et team af jordemødre - meget varierende rundt
omkring i landet - men 2-4 jordemødre måske, hun har mødt i løbet af graviditeten, som
hun kan forvente at møde i sin fødsel. Dét tror jeg kan fremme hjemmefødsler. Især hvis
man kan lade stå åbent, hvor kvinden skal føde. Så man kan lave på dagen, måske op til
fødslen ha’ remedierne i hjemmet til en hjemmefødsel, men ikke være fastlåst på noget. Og
så i stedet for, især den usikre 1. gangsfødende, der ikke ved hvad hun går ind til - hun har
ikke prøvet det på hendes krop... det er en kropsligt fuldstændig ny oplevelse det at have
veer, og som måske uden... - i det konventionelle system på Herlev fødegang, ville være
kommet i fødemodtagelsen, ville være vurderet til ikke at være i aktiv fødsel være blevet
sendt hjem igen, og måske endda gentage det her en gang mere og have en langt og måske
surt forløb. Frem og tilbage, parkeringer, der bliver slukket for oxcytocinen (vestimulerende
drop red.) og der bliver tændt for den igen, og der bliver slukket, I kender det (henvendt til
M og K). Men hvor man måske, de her kendt-jordemoder-ordninger bedre kan
imødekomme, at det er jordemoderen der kommer til den fødende. Og hvis man har en tryg
fødende, der godt kunne se for sig at blive hjemme med den her jordemoder, der måske får
sendt nogle fødetasker ud fra fødestedet. Så tror jeg at man kunne fremme den gode
hjemmefødsel.
K: Det tror jeg helt sikkert du har ret i. At det ikke er så meget enten eller, men at det
faktisk er trygheden i jordemoderen eller at kontinuiteten i nogen man kender.
18
A: Og at det er jordemoderen, der flytter på sig og ikke den fødende. Og så kunne man... så
kunne de så tage ind på en fødestue sammen. Det er jo heller ikke fordi kendt-jordemoderordning kun skal tilfalde den kvinde, vi ellers også ville kunne visitere til en hjemmefødsel.
Men altså hvis at tingene falder sammen og forholdene er for en hjemmefødsel... Men i det
hele taget det her med, at det er jordemoderen der kunne flytte på sig.
K: Ligesom i gamle dage.
A: Ja og ligesom i - ligesom i mange andre steder. Jeg ved, at i England er der de her
community midwives, der er det noget man gør. Jeg ved ikke om det nødvendigvis er i
London, men jeg har mødt danske jordemødre der har arbejdet sådan i Sydengland, vil jeg
tro det har været.
K: Har de fortalt dig, hvad de som fagpersoner synes om den ordning?
A: Det jeg har fået gengivet var, at det var en tilfredsstillende måde at arbejde som
jordemoder; i det hele taget at være kendt jordemoder. Det kender jeg også danske
jordemødre, arbejdende i Danmark der er godt tilfredse med. Det er ikke alle jordemødre
der trives i det, men dem jeg kender til, de føler det tilfredsstillende at have den her
kontinuitet.
K: Der er også hjemmefødselsordninger som går rigtig fint. Hvor jamen, kvinden hun... Det
er faktisk kendt jordemoder ordning, men bare kun med hjemmefødsler.
K: Tænker du på Region Sjælland?
K: Ja, Region Sjælland eller Kolding og alle mulige steder ikk. Hvor det... er hvert fald... jeg
kender nogle jordemødre, der arbejder i hjemmefødselsordninger og de er rigtig glade for
det. Så det er decideret ordninger hvor man kommer ind, hvor jeg ved fra Herlev, der er det
ikke en speciel ordning man kommer i. Der kommer du i en bog, hvor den jordemoderen
som så er i vagt den dag, hvor kvinden går i fødsel, jamen hun kommer ud eller der bliver
raflet om, hvem der skal ud hvis ingen vil.
19
K: Har i noget bud på øh hvordan det kan være hjemmefødsel som mulighed ikke fylder
mere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer?
M: Og også tal statistisk, det er jo ikke specielt mange der føder hjemme?
K: Hvad siger statistikken på hvor mange der føder hjemme?
K: vi nærmer os 3%.
K: 3%...
A: Nåh hvor fedt, det er da flot i forhold til 1 (% red.) for et par år siden.
(der grines)
M: Ja, hvis det er det man holder det op i mod
K: Men meget afhængigt af hvor i landet man er, og meget lav (%-sats red.) i Region
Hovedstaden.
A: er den det… ja…
K: I Jylland er den høj eller?
K: Det mener jeg. Jeg kan ikke huske tallene.
M: Og Region Sjælland
A: Og Region Sjælland, ja…. Man kan jo sige at det… Vi har været i en tid hvor fokus har
været på centralisering og sikkerhed og så kan vi så sidde og kloge os på… jamen så er der
masser af undersøgelser, der underbygger sikkerheden i hjemmefødsler, men jeg tror bare
det har været sådan et kodylt fokus på centralisering og på supersygehuse og
superfødegange, at det... Måske det bare ikke er gået i spil med de kræfter. Jeg vil gerne
give et godt bud, men det har jeg sgu ikke jeg synes jo det er ufornuftigt.
20
K: Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det.
K: Nej det er også helt i orden… Nu prøver vi med et andet lidt bredt spørgsmål. Hvordan
ser I på hjemmefødsler i et sundhedsfremmeperspektiv.
K: Er det sundhedsfremmende? (stilles som et afklarende spørgsmål)
K: Ja, er det overhovedet sundhedsfremmende?
A: Jeg vil sige at det var et rigtig godt bud på en god start for familiedannelse.
M: Af hvilke årsager?
A: Roen… man kan… jeg tror man i højere grad man kan få nogle kvinder styrket igennem
den oplevelse. Og nogle børn roligt til verden... og altså… Jeg tror på bedre fødselsforløb i
hjemmefødsler og dermed også roligere start for mor og barn for hele familien og bedre
mulighed for en god ammeetablering, som sundhedsstyrelsen også er enig i er ganske
sundhedsfremmende. Det bruger de da sider på.
K: Jamen jeg tror du har ret i det. Jeg tænker også, at det jo starter i forberedelsen til
fødslen og altså at det hele sundhedsfremmende aspekt ligger i, at man kræver noget mere
af fødslerne. Og de rammer som man nu får ved at føde hjemme, jamen det går rigtig fint i
tråd med at man… at den fødende har sat sig selv i selen til at få det bedste ud af sin fødsel
og…
M: Jeg havde lige en ting. I kredser meget om ro og tiden, og det der med som fødende at
kræve noget. Jordemoderfagligt hvad tænker man når man snakker om tid og ro og alle de
her ting? Hvorfor snakke så meget og ro og renlighed var jeg ved at sige- det mente jeg ikke.
A: Fordi at det kort og godt er det, et godt ve-arbejde kræver. At sådan... kvindekroppen,
menneskekroppen og vearbejdet fungerer bare bedst når der er ro på. Når oxytocinen
(kroppens eget vefremmende hormon red.) får lov at vinde over adrenalinen (et af kroppens
21
stresshormoner red.) sådan helt når vi snakker om hormoner. Det kræver ro. Og det kræver
tålmodighed.
K: Og samtidig kræver det så også, at når en jordemoder, der arbejder under forhold hvor
der er ro, så er hun heller ikke så opsat på at fremskynde fødslen ved at lave et lille indgreb
som at tage fostervandet eller at sætte et ve-drop eller stimulerer på en fødsel som måske
ikke helt er igang endnu. Når en kvinde er lige på vippen mellem den latente og den aktive
fase så den ro skal jordemoderen også ha i at vide, at der står ikke nogen og tripper for at få
den her fødestue, og dine hænder skal ikke være et andet sted lige om en time. Så helt
sikkert både ro hos den fødende, men også ro hos jordemoderen, det er simpelthen det der
fremmer en rigtig god fødsel.
A: Jeg tror også på, når nu vi snakker hormoner, at man kan tage adrenalinen med ind i et
rum. Altså så deltagere ved en fødsel jo også spiller ind.
K: Jojo helt sikkert.
M: At man kan føle stress.
A: Ja uden tvivl. Rum kan skabe stress, men mennesker kan… så derfor, det er ikke noget vi
har været rundt om og det er ikke noget vi behøves at have haft, men et par som ikke måtte
have været enig om en hjemmefødsel, men hvor kvinden tager valget og der står en kamp
stresset mand… det er jo heller ikke et ønskeligt scenarie. Men det er jo en anden snak.
K: Jeg tror vi er kommet rimelig godt omkring. Lige inden vi giver de to andre (observatører
red.) lov: er der noget I har lyst til at tilføje eller uddybe mere eller trække i jer igen?
K: Neeej.
H: Jeg har en lille ting til M, du sagde at øh.. at det er negative du så i hjemmefødsler var, det
var nogle sære kvinder og nogle sære forhold og nogle ubehagelige arbejdsoplevelser eller
arbejdsforhold.
K: Ja.
22
H: Og så tænkte jeg, at den lille gruppe bliver vel ikke større af, at hjemmefødsler bliver
mere udbredt?
A: Nej, det sad jeg også og tænkte.
K: Nej
H: Så det ligner forholdene i Holland, hvor det næsten er normalt at føde hjemme med
mindre der er noget der taler imod.
K: Nej lige præcis.
H: Så kommer der vel flere ‘normale’?
K: Nej det er lige præcis det. Som jeg sagde, er jeg også godt klar over at nogle af de ting jeg
har oplevet ved de relativt få hjemmefødsler jeg har været til, tror jeg er at… jeg har 10-15 i
hele min karriere inklusiv min studietid... og mange af dem har været bare lidt sære og
noget anderledes end den mainstream af kvinder, jeg ellers kender til og det har bare
påvirket det på en negativ måde. Men helt sikkert hvis der kommer flere hjemmefødende,
så er jeg ikke sikker på, eller jeg er helt sikker på at de ikke bliver sære af den grund altså..
Det er ikke fordi jeg så tænker at det så begynder at være en større gruppe af
hjemmefødende der siger ‘du må ikke sige ikke’ og man ikke må sige ‘prøv at’ øhmm...
H: Men de er med til at give et bestemt billede af hjemmefødsler foreløbigt?
K: Jae… men ikke... Jeg tror at der er sket utrolig meget fra den erfaring jeg har fået i løbet af
de første 10 år og så til sådan som det ser ud lige nu netop på grund af den her travlhed og
så videre. Men jeg er også overbevist om at mange af de kvinder, som vælger noget lidt
særligt som er at spise sin egen moderkage, eller lade være med at afnavle barnet - altså
den der lotus-fødsel hvor barnet og moderkagen bliver sammen indtil at det er rådnet der
hvor navlesnoren slipper barnets navle - altså at flere af de kvinder er jeg stadig overbevist
om er nogle der vælger hjemmefødsler frem for hospitalsfødsler.
23
L: Yes. Først og fremmest vil jeg bare lige spørge dig A: hvad der var på den der fødestue i
Norge siden du synes den var så egnet i dit perspektiv?
A: Ja, nu bliver det jo rigtig sjovt det her. Den lignede et hjem.
L: Ja?
A: Ja det gjorde den. I stedet for en fødebriks, der kan alt mulig smart: skilles ad, bøjler op,
nogle af de funktioner er jo gode og smarte ved den højkompliceret fødsel, der hvor man er
bange for fastsiddende skuldre... der (den avancerede fødebriks red.) ville jeg da ikke
undvære, der hvor jeg har en diabetes mor ville jeg da ikke undvære et korpsseng. Der er
også nogle bedre arbejdsforhold ved at kunne smække benene op i bøjler ved suturering
ved en grad 2 bristning. og så videre så videre. Men det her fødested var en dobbeltseng
som ikke kunne særlig meget andet end at være en dobbeltseng. Der var et fødekar, der
ikke lignede et fodertrug - det lignede et stort badekar øhhh. Der var… alt det måtte der
være af hospitals gear, der var adgang til ilt, adgang til sug- det var alt sammen dækket ind i
skabe, så det var organisk at se på .. sådan organiske materialer. Så var der - det var sådan
prikken over i’et - så var der fjordudsigt… det kan man nok ikke bestille så mange steder.
K: Var der musik integreret oppe i…
A: Det tror jeg også der var har været. der har hvertfald været mulighed for musik.
Sansestue nok ikke, men organisk og hjemligt og... ja...
K: Det er også det som jeg tror er de - i hvert fald den fødeklinik som er nede i Slagelse - jeg
mener den også er sådan bygget op, meget hjemligt.
L: Øhm… Og også bare sådan, nu har vi været inde på det her ved smertelindring. Der er
fordele og ulæmper ved begge. Nu tænkte jeg på, jeg ved ikke særlig meget om
hjemmefødsler og de muligheder der er. Så jeg vil gerne spørge om, hvad slags
smertelindring der faktisk godt kan gives derhjemme som udover fysiske og psykiske
teknikker kan hjælpe igennem fødslen?
24
A: Øhhm… man kan stadig give det der hedder steriltvandspapler, som er øhhh… det ved
jeg ikke om jeg skal uddybe, eller om K kan uddybe.
K: Det kan vi godt tage bagefter
A: Akupunktur øhhhm…
K: Varme, vand
A: Varme, vand, ja.
K: Massage
L: Så det er de mindre medicinske smertelindringer?
K: Det er naturlige.
A: Men jeg vil sige den “tunge” det er det som du arbejder med nu (henvendt til M)… Det er
de mentale redskaber. Og så at være i god form.
K: Vejrtrækningsteknikker, det der mind-sæt som man har.
A: Men som man også...
K: Indstilling
A: … tvinges ud i fordi at “Wer hat der Wahl hat der Kwahl”, siger man på tysk. Den der har
valget har kvalen eller .. og sådan er det for det moderne menneske i alt muligt, men sådan
er det også for den moderne fødende og fødested. Hun har rigtig mange valg.
L: Det kan være svært at holde fokus på hvad man havde besluttet sig for i første omgang.?
A: Ja eller, hvis jeg har valget har jeg så også behovet?. Nu har jeg jo selv også født hjemme
og havde aldrig behovet, og så kan man sige nu oplevede jeg jo så begge verdener, jeg blev
25
overflyttet undervejs. Det blev næsten antaget, da jeg lander på fødestedet, at jeg skal have
lagt en podendusblokade (nerveblokade i bækkenet til at afhjælpe smerter ved fx en skæv
hovedstilling og tidlig pressetrang). Det er stadig noget af det, der gør mig lidt vred. Det ved
jeg ikke om jeg vil have med… men fordi at det var et, for mig var det et tydeligt, at der blev
jeg bare slet ikke set. Der var ikke noget i det forløb - jeg havde ikke sagt av et øjeblik. Jeg
havde bare en meget meget meget lang nedtrængningsfase (jvf. barnets nedtrængen i
bækkenet red.), jeg havde et barn der kom meget asynklint, altså kom skævt ud. Dyb
tværstand- skiderik. Men …
K: Ud kom han.
A: Ja ud kom han.
M: Og sød var han da han kom ud - smart.
A: Ja.
K: Men det er jo også det, bliver det så hektisk inde på fødestuerne, jamen så kører det lidt
samlebåndsagtigt arbejde.
A: Ja præcis.
K: Når du er nødt til fødegangen, jamen så får du en epiduralblokade, og så er veerne ikke i
orden...
A: Så får du...
K: … så får du et vedrop, og så kører det, og så kører vi kontinuerlig fosterovervågning, og
så kan vi sidde ude og udfylde alle vores papirer ude i vagtstuen, mens vi kigger på om
hjertelyden har det godt, og så håber vi der kommer noget pressetrang, og du så kan
arbejde med der lidt aktivt. Det er sådan lidt samlebånds-, eller meget samlebåndsagtigt og
kræver virkelig også at jordemødrene de hele tiden er dem, der kæmper for de naturlige
fødsler.
26
A: Mmmm.
L: Tilsidst har jeg sådan 3 spørgsmål, der ligesom hænger sammen. Det var fordi jeg
fæstede mig meget ved det her du snakkede om M, at det var en positiv ting, at man har den
her fanden-i-voldsk-hed og tog ansvar for sin fødsel. Og jeg tænker på om åhh… i sådan en
situation hvor man måske også har, nu lyder I som om I allerede er afklaret omkring mange
ting ved jeres fødsler, men hvis nu man er bange eller hvis man nu er usikker på helt sådan
førstegangsfødende og så videre og sætter sig sårbare og siger “jeg vil rigtig gerne have
hjælpen for så tror jeg faktisk at den her fødsel ville gå bedst for mig”... Jeg tænker på
hvorfor skal man være fanden-i-voldsk og tage ansvar for sin fødsel?
K: Jamen det skal man, fordi du skal se på din fødsel som et maraton løb og du må gerne
være i tvivl og spændt og alting men i fødselsforberedelsen ligger ligesom hvis du skal
træne op til et maraton, du ved du skal præstere noget fysisk hårdt på et tidspunkt, du ved
du møder muren hvor du har lyst til at give op, sådan er det ca. ved 8-9 cm (ref. til dilatation
af livmodermunden, der når 10 cm, når det er tid til at presse, red.). Du ved du skal have et
helt bestemt indre, mental billede om hvor fedt det bliver når du løber over målstregen,
altså hvor fedt det bliver når du får det her lille menneske op til dig som du har gået og
ruget på i ni måneder, og alt det her skal du ligesom sætte dig op til mens du er gravid. Så
det kræver at du vil det her, og du vil have det godt og så ved du at du har gjort alt hvad du
har i din magt. Du har optimeret alle parametre og så kan det godt være, at du møder en
nogle dumme ting som en asynklin hovedstilling, der er et eller andet forhold der gør at du
får det anderledes. men ved at man har sat dig så meget op til det her maratonløb vil det i
sig selv tage nogle af de øhh… tvivlen og, ja… altså det her… usikkerhed og hvad man ellers
ikke kan bøvle med især som førstegangs fødende. Men så har man ligesom fået at vide:
jamen det er hårdt at føde børn, det gør ondt, men du kan sagtens klare det og
jordemoderen står så gerne og hjælper, men vi har en meget bredere spektrum af
hjælpemidler, hvis kvinden er med på det, ikke bare lægger sig passivt og siger “tag det
væk, fjern det, jeg gider ikke mere jeg går hjem”.
L: Jeg tænker også på om...
A: Fanden i voldsk behøver ikke betyde at man er sådan Hell yeah.
27
L: Nej nej men at man har sådan blod på tanden.
A: Eller i hvert fald er med på præmissen, at det stopper ikke før der er et barn. Der er ikke
en stopknap, vi ville gerne hjælpe de fødende til at der var en stopknap. Men det er
præmissen. Hvis man kan forberede sig på den præmis, så er man rigtig langt.
L: Jeg tænker på, når man så skal igennem det her maratonløb, og man træner de her ni
måneder og på at det kommer til at ske og man er mentalt forberedt, er det så et formål i
sig selv at for eksempel nedbringe, hvor mange der bruger epidural og sådan nogle ting,
eller er det bare at det er ligemeget hvordan man vælger at føde, om man så vil have
smertestillende eller om man så foretrækker at minimere det, hvis man nu bare er klar? Jeg
tænker på om man italesætter det lidt som om det bliver en form for… en præstation?
Ligger det implicit i at det er en præstation at man skal have så lidt hjælp som mulig
medicinsk for eksempel? Det må I gerne være personlige omkring hvad I synes?
A: Om det ligger implicit… eller om det er en præstation at føde uden hjælpemiddler?
K: Jeg tænker ja.
L: Er det you vs. you? Eller hvad man siger. Ikke sådan at desto mindre hjælp du får desto
større præstation.
A: sådan prestige mæssigt?
L: Jeg tænker mere jeres holdninger som fagfolk, eller om I kender andre der har en mening
om det her?
A: Åhh jeg sys det er svært det her fordi, der er en ret stor divergens mellem hvad jeg synes
for mig og hvad jeg synes for dig, eller for dig, eller for M, K og M. Det er ikke for at lyde
frelst, men jeg synes i virkeligheden at det der skal til for… Eller jeg sys faktisk jeg er ret
god til at se forskelligt på hver enkelt kvinde, så hvis du spørger mig, hvis jeg har forstået
dit spørgsmål rigtigt om jeg synes at en fødsel er mere rigtig uden noget, end en fødsel med
hele pakken så er svaret nej.
28
L: Altså at man har taget mere ansvar, mener jeg nok ikk’. Om man tager mere ansvar for
sin fødsel, hvis man har været så god til at forberede sig fysisk og mentalt at man ikke
behøves speciel meget medicinsk hjælp for eksempel.
A: Nej.
K: Nej jeg er nemlig helt enig i hvad du (L) siger, men sagen er den at vi simpelthen hæver
niveauet ved at kvinder har en god indstilling til det. Så hæver man niveauet for, hvad der
bliver aktuelt at komme omkring fordi man har optimeret alle parametre. Men jeg tænker
stadigvæk at der helt sikkert stadigvæk er en diskurs omkring kvinder der føder uden
smertelindring, det er et eller andet sted sejt. Altså det er ikke min personlige mening,
personlig havde jeg alt hvad den kunne hive trække med ved den første fødsel, og den er
jeg da rimelig stolt af et eller andet sted. Men det er da sådan noget man italesætter “jeg
fødte uden noget som helst” eller “jeg nåede det ikke engang” eller altså det tror jeg er
sådan en urting der ligger i kvinder, især nu her hvor mulighederne er så mange. Omvendt
det kan være perfekt at få en epidural blokade til en kvinde der har behov for det, der er
med til at gøre at hendes fødsel bliver som den skal være.
A: Noget der så - altså sådan lidt krølle… Hvis vi specifikt skal tale epidural, der er den store
medicinske intervention i en fødsel, så er der den krølle, hvad det gør for, og det er sådan
lidt nyt for mig hvertfald, hvad det gør for kvindens produktion af oxytycin som er det her
kærlighedshormon, som laver veer men som også er meget vigtig i tilknytningsprocessen,
eller tilknytningen til det nye barn. Og det er sådan ret ny forskning af Kjerstin Yvnes
Moberg, har fremlagt sit store arbejde omkring, hun er gået ind og har taget blodprøve på
kvinder der har fået en epidural også selvom de ikke har fået ve-stimulerende drop. Så kan
man se at tiden derefter, så deres egen naturlige produktion af det her tilknytningshormon
at den er meget lav sammenlignet med kvinder der ikke har fået epidural… Det er
skræmmende som bare pokker, fordi oxytocin det er ikke for sjov. Nu talte I om
sundhedsfremme - når I siger sundhedsfremme så bliver det sådan en ping pong, hvor jeg
siger familiedannelse og familiedannelse og tilknytning. Hvis det forstyrres af en epidural,
så vil jeg godt være med til at forberede gravide bedre på en fødsel, som de kan klare uden
den epidural.
K: Det hjælper.
29
A: Det hjælper
K: Skal vi lige holde os til at det ikke er hjemmefødsler?
L: Men bliver det også sænket det her hormon, hvis man får kejsersnit?
A: Ja.
L: Så kejsersnit og smertelindrede fødsler er der mindre tilknytnings hormon...
A: Ja.
L: … end en fødsel i hjemmet.
A: Sagt firkantet, ja.
M: Har det så en konsekvens for det videre forløb for mor og barn?
A: Det kan man lave antagelser om. Der er ikke nogen studier som går ind og...
L: Og lige til sidst for lige at runde af på det. Den her diskurs - nu er vi alle sammen
bekendte om det her ord - om at en velforberedt fødende er, hvad skal man sige, er godt for
både fødslen barnet og moderen... Er det en holdning som I synes afspejles blandt jeres
kollegaer?
A: Ja.
K: Ja, og til dem der ikke gør det opfront, så gør de det når de har haft en fødsel med en
kvinde, der har været velforberedt. Så giver det sig selv når man kommer ud og tænker
“hold da op det her var jo så fantastisk fordi vi havde et godt samarbejde og hun arbejde
med sin krop og sine veer så fantastisk”. Og så kommer man simpelthen ud og er 8 meter
høj og er vidne til en kvinde der har født.
30
A: Undtagelsen er lidt, en tilstræbelse for det er jo heldigvis ikke noget jeg er særlig erfaren
ud i men jeg har især mit arbejde i Malmø har jeg mødt nogle meget unge kvinder, som har
født, som ikke har nået at være så tilpas voksne, eller angste eller har haft forestillinger om
deres fødsler og de minder, igen man kan jo- jeg har to hjemmefødsler at sammenligne med
og jeg har tre 15 årige jeg har født med. Men de to 15 årige, 16 årige, de har født som den
mest velforberedte fødende, fordi de bare har ladet kroppen arbejde og slukket hjernen.
K: Lige præcis.
L: Det er jo paradoksalt.
A: Ja.
K: Det er jo rigtigt. Men jo ældre vi bliver desto mere bevidste bliver vi også om ricisi.
A: Er det noget I genkender? (henvendt til M og K)
K: Jojo, ja helt sikkert. Det er selvom det kan være meget tragisk på mange måder, så føder
de jo simpelthen så flot. Men desto ældre man bliver, desto mere bevidst bliver man om,
hvad der kan gå galt og ja, og…
K: … jo mere føder man med hovedet.
K: Ja, jo mere føder man med hovedet.
Derefter er der lidt småsnak og en afrunding.
31