SYDHAVNEN
KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN VISION Sydhavnen skal være et mangfoldigt, sammenhængende og trygt kvarter, hvor der er plads til og brug for alle borgere. Derfor skal grøn vækst og livskvalitet styrkes i Sydhavnen, så der skabes sammenhæng mellem kvarteret og den omkringliggende by – både fysisk, kulturelt og socialt. KOLOFON Udgivet af Områdefornyelse Sydhavnen Grafik og layout Birgitte Wester Illustrationer Mette Ehlers og Københavns Kommune Fotos Københavns Kommune, Kgs. Enghave Lokalhistoriske arkiv Publikationen kan rekvireres hos Områdefornyelse Sydhavnen Teknik- og Miljøforveltningen Københavns Kommune Mail: [email protected] Tage det stille og roligt og forelsk jer i Sydhavnen Stubmøllevej -Råd til Områdefornyelsen fra borger INDHOLD INTRODUKTION 06 BORGMESTERENS FORORD 06 DET STORE SYDHAVNSLØFT 08 ET KVARTER – TO OMRÅDEFORNYELSER 10 KVARTERPLANEN KORT 12 SYDHAVNSÅNDEN 14 FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET 16 LIVET MELLEM HUSENE 18 STRØGGADEFÆLLESSKABET 20 ADGANG TIL HAVNEN 24 FREDERIKSHOLM PARKEN 26 SYDHAVNENS PORTE 28 ENERGI OG MILJØ 30 BEDRE BOLIGER 32 GÅRDHAVER 36 GRØN GADEPLAN 37 MENNESKER OG KULTUR 38 KARENS MINDE - ET FYRTÅRN I SYDHAVNEN 40 BEDRE HVERDAG – HØJERE LIVSKVALITET 44 FORANKRING 48 OMRÅDEFORNYELSENS ORGANISERING 48 EVALUERING 50 TIDSPLAN 52 INVESTERINGSREDEGØRELSE 54 BUDGET 56 Områdefornyelse Sydhavnen INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 07 Teglholmen BORGMESTERENS FORORD Sydhavnen er helt sin egen. En stolt og traditionsrig bydel, der sammen med de andre unikke bydele tilsammen udgør den by, vi alle elsker – København. Det er netop de store forskelle mellem de københavnske bydele, der gør byen så fantastisk. Sluseholmen Når København skal udvikles, skal de forskellige bydeles særtræk understøttes og bruges aktivt, så København også om 10 og 20 år er en broget by, hvor man med få minutter med metroen kan komme fra det ene kvarter til det andet. København er en hyldest til mangfoldigheden. Det viser vores historie og vores kultur. Luftfoto af Områdefornyelsen Sydhavnens område Mangfoldighed er ikke det samme som at acceptere, at børns muligheder for at realisere potentialer, drømme og håb afhænger af, hvor de vokser op. Det er heller ikke det samme som, at det er okay, at borgerne i Sydhavnen i gennemsnit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune nu gennemfører det store løft af Sydhavnen. Men vi kan ikke gøre det uden jer. Det er jeres engagement og involvering, der er afgørende for, at områdefornyelsen bliver en succes. Jeg håber, I vil blande jer! Med venlig hilsen Morten Kabell Teknik- og miljøborgmester Kvartershuset 5,5 mio. kr. Støjreducering (ny asfalt) 35 mio. kr. Ellebjerg Skole 11,9 mio. kr Skybrudsprojekter 91 mio. kr. Sikker Skolevej 53 mio. kr. Udvikling af Karens Minde (1. fase) 8,7 mio. kr. Ny metrolinje M4 til Sydhavnen 8,6 mia. kr. Frederiksholm renovering af boliger og gårde ~250 mio. kr. INVESTERINGER I BYDELEN Dette kort viser de investeringer indenfor Områdefornyelsens areal som allered er besluttet og finansieret. Kortet viser dermed det landskab Områdefornyelse Sydhavnen vil placere sig i og søge at forene til et samlet sydhavnsløft. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 09 DET STORE SYDHAVNSLØFT Københavns Kommune løfter den ældre del af Sydhavnen for milliarder i perioden 2014 – 2022. Områdefornyelse Sydhavnen knytter sig til de store investeringer, som allerede er besluttet. Den nye områdefornyelse skal understøtte og binde de store infrastrukturelle greb sammen. Områdefornyelsen giver kvarteret et helhedsorienteret løft, og skaber samtidighed mellem anlægsprojekterne, så vi sikrer, at området ikke skal graves op flere gange. Områdefornyelsen i Sydhavnen er kittet mellem de store projekter, der skaber et stærkt hele. Sydhavnen er et af kommunens 6 udsatte byområder, der gennem de sidste årtier har udviklet sig negativt i forhold til basale sociale parametre. Derfor har kommunen vedtaget Det Store Sydhavnsløft, så Sydhavnen én gang for alle kan blive en del af den generelle positive udvikling i København. Det Store Sydhavnsløft er ikke en indsats, der er vedtaget under én samlet hat. Det er en del af en lang række investeringer i Sydhavnen, der bliver gennemført over de kommende år helt frem til 2023, hvor den absolut største investering, Sydhavnsmetroen, åbner. Kortet viser de investeringer, som er vedtaget og finansieret allerede inden områdefornyelsens start. I investeringsredegørelsen på s. 54-57 kan du se et kort med alle de investeringer, der er i støbeskeen for Sydhavnsområdet inklusiv områdefornyelsens indsatser og de investeringer, som endnu ikke er fuldt finansieret. Der bliver blandt andet arbejdet på en ny broforbindelse over Sydhavnsgade, der vil forbinde den ældre del af kvarteret med Teglholmen og Sluseholmen. Og så har vi slet ikke nævnt de mange milliarder kommunen og private investorer bruger på at bygge nye bydele i Sydhavnen ud imod havnen. Områdefornyelsen skal sikre, at beboerne i Sydhavn får færrest mulige gener i anlægsperioden. Det gælder fx om at få etableret midlertidige pladser og opholdsmuligheder i de år, hvor Mozarts Plads og andre dele af kvarteret er byggepladser. De midlertidige pladser og opholdsmuligheder skal selvfølgelig i videst muligt omfang forblive oaser, når metroen står færdig, og en helt ny Mozarts Plads indvies. Det vil give kvarteret nye mødesteder og skabe merværdi for hele Sydhavnen. bm j gsv e jer ølle vej ist ian s de Sca ster Ch r ndi aga vard Borgme Stu Bo rgb Boule Ellebjergvej e sgad havn Syd r Sjælø ds nu K P. de ga s en ens rtsvej Ha m m els tru pv ej Moza Ga de Luftfoto af de to områdefornyelsers afgrænsninger Uden for arbejdsmarkedet Ledighed Ingen uddanelse Under uddanelse Lav indkomst Områdefornyelse Sydhavnen 22,1 % 8,8 % 32 % 18,9 % Det Grønne Sydhavnen 18,5 % 7,5% 28,2 % Sydhavnens Port 28,9 % 11,9% Tegl- og Sluseholmene 9,6 % Københavner gennemsnit 17,1 % SOCIOØKONOMISKE NØGLETAL Boliger u.60m2 Almene boliger Enlige u. børn 40,2% 48 % 53 % 70,6 % 19,1 % 44,9% 58,6 % 30,5 % 70,9% 39,4 % 16,5 % 37,9% 28,6 % 96,7 % 69,9% 2,9 % 15,8 % 13,7 % 21,7 % 0,4 % 7% 44,9 % 5,9 % 21,3 % 22,7 % 30,6 % 30,2 % 20,1 % 64,2 % Områdefornyelse Sydhavnen skiller sig ud fra resten af København på en række centrale socioøkonomiske forhold. Særligt skellet mellem kvarteret og de nyere boligområder på Tegl- og Sluseholmene er markant. Forskellen mellem kvartererne gør, at områdefornyelsens kvarter fremstår økonomisk svagere med borgere, der har ende. et lavt økonomisk råderum. Der er også et skel mellem de to områder, som kvarteret består af. I Sydhavnens Port er antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet og borgere uden uddannelse højere end i Det Grønne Sydhavnen og væsentligt højere end i resten af København. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE MENNESKER OG KULTUR ENERGI OG MILJØ C 67 M 77 Y 37 K 29 C 11 M 82 Y 100 K 27 C 8 M2 2 Y 100 K 25 C 69 M 35 Y 91 K 25 50% C 67 M 77 Y 37 K 29 50% C 11 M 82 Y 100 K 27 50% C 8 M2 2 Y 100 K 25 50% C 69 M 35 Y 91 K 25 C 0 M 0 Y 0 K 100 C 0 M 0 Y 0 K 65 FORANKRING C 67 M 36 Y 37 K 29 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE 50% C 67 M 36 Y 37 K 29 ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 11 ET KVARTER – TO OMRÅDEFORNYELSER DET GRØNNE SYDHAVNEN (G) Beboere: 6.841 Boliger: 4.228 Finansiering: 30 mio. kr. SYDHAVNENS PORT (P) Beboere: 3.435 Boliger: 2.085 Finansiering: 20 mio. kr. PARTNERSKABSAFTALE MED AKB, KØBENHAVN Beboere: 4.968 Boliger: 2.760 Finansiering: 7 mio. kr. Områdefornyelse Sydhavnen består af to selvstændige områdefornyelser – Det Grønne Sydhavnen og Sydhavnens Port. For at skabe størst mulig synergi mellem de to indsatser og håndtere fælles problemstillinger har områdefornyelserne fælles kvarterplan, sekretariat og styregruppe. Samlet betegnes områdefornyelserne som Områdefornyelse Sydhavnen. ÉN KVARTERPLAN – TO BUDGETTER Der er afsat 50 mio. kr. til Områdefornyelse Sydhavnen. Det Grønne Sydhavnen er finansieret med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Sydhavnens Port er finansieret med 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Det er nødvendigt at adskille de to indsatsers budgetter. Derfor er hvert projekts finansiering markeret som enten Det Grønne Sydhavnen (G), Sydhavnens Port (P) således: BUDGET 50 MIO. KR. G: 30 MIO. KR. P: 20 MIO. KR KVARTERETS UDFORDRINGER Kvarteret er opdelt i to områdefornyelser. Det skyldes, at selvom der er en række fælles udfordringer, så er der også markante forskelle på boligmassen mellem de to områder. Det Grønne Sydhavnen består primært af andels- og ejerlejligheder, mens 97% af boligmassen i Sydhavnens Port er almene boliger. I begge områder er der store udfordringer med isoleringen med kolde lejligheder og høje varmeregninger til følge. DET GRØNNE SYDHAVNEN Karens Minde Kulturhus, Biblioteket og Børnenes Dyremark udgør sammen med Mozarts Plads og det tilstødende handelsstrøg kvarterets kulturelle og sociale samlingspunkter. Mozarts Plads er bydelens centrale plads og vil fra 2016 frem til 2023 omdannes til byggeplads for metroen. Kommunen og lokaludvalget arbejder allerede for at reducere generne af anlægsarbejdet. Karens Minde og de tilstødende grønne omgivelser er nedslidte, hengemte, og deres potentialer er langt fra udnyttet. Handelslivet omkring Mozartsvej har også et uudnyttet potentiale. Kvarteret har desuden en massiv overvægt af 1og 2-værelses lejligheder under 60 m2. SYDHAVNENS PORT Beboersammensætningen i Sydhavnens Port skiller sig markant ud fra resten af København med et højt antal enlige, ældre og socialt udsatte borgere. Det skyldes blandt andet boligernes størrelse og anvendelsen af den boligsociale anvisningsret til de almene boliger. Også i Sydhavnens Port har handelslivet udviklet sig negativt med butikslukninger og tomme butikslokaler. Som en del af indsatsen har områdefornyelsen indgået et partnerskab med Boligselskabet AKB, København. 12 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING KVARTERPLANEN KORT Visionen for områdefornyelsen er at understøtte transformationen af det gamle Sydhavnen til et attraktivt og livligt boligområde, der hænger sammen med resten af byen. Selvom Sydhavnen har meget at byde på og rummer en mangfoldighed, som er værd at værne om, har kvarterets sammenhængskraft i de senere år været under et stigende pres. For at tage hånd om de forskelligartede problematikker og hjælpe Sydhavnen igennem de forandringer, som de mange investeringer i kvarteret vil skabe, arbejder områdefornyelsen bredt indenfor tre temaer: Blandt områdets problemer er en utidssvarende boligmasse, manglende sammenhæng internt i bydelen, få forbindelser til resten af byen, et stort antal socialt udsatte borgere og en mangel på grønne arealer, der kan fungere som samlingspunkter i kvarteret. Hvert tema rummer en række projekter, og flere af projekterne er underopdelt i delprojekter. Som et supplement til de tre temaer har områdefornyelsen indgået en partnerskabsaftale med Sydhavnens største Boligselskab AKB, København. I partnerskabsaftalen forpligter boligselskabet sig til at gennemføre en række konkrete projekter, der enten går igen i kvarterplanen, eller understøtter projekterne heri. LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET (S. 16-17) Partnerskabet med AKB, København betyder, at der vil blive gennemført energirenoveringer, lejlighedssammenlægninger og skabt flere boliger til studerende. Herudover vil den boligsociale helhedsplan i Sydhavnen blive forlænget, ligesom der vil blive arbejdet målrettet på at styrke butikslivet. Dette skal blandt andet ske gennem en ny samlet udlejningsmodel for alle AKB’s erhvervslejemål i Frederiksholm Karréerne. LIVET MELLEM HUSENE (S. 18-29) Projekterne skal håndtere og imødekomme den markante udvikling, der sker i og omkring kvarteret med den kommende metro og nye boligområder. De trafikale barrierer skal nedbrydes, handelslivet styrkes, og kvarterets centrale byrum løftes. ENERGI OG MILJØ (S. 30-37) Projekterne sigter mod at nå kommunens overordnede mål på energiområdet i forhold til boligmassen. Der skal skabes synergi mellem områdefornyelsens projekter og kommunens skybrudsplan. Derudover skal gårdrum og gader gøres grønnere. MENNESKER OG KULTUR (S. 38-47) Projekterne skal hjælpe med udviklingen af Kulturhuset Karens Minde til et centralt mødested i kvarteret. Derudover vil områdefornyelsen arbejde for at gøre lokale netværk og aktører endnu mere handlekraftige i forhold til kvarterets sociale og sundhedsmæssige udfordringer. OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN 50 mio. kr. FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET s. 16-17 LIVET MELLEM HUSENE 20 mio. kr. s. 18-29 STRØGGADE FÆLLESSKABET 10 mio. kr. ADGANG TIL HAVNEN 5 mio. kr. Borgbjergsvej og Den Røde Plads Scandiagade Mozarts Plads Borgmester Christiansens Gade Mozartsvej Industritrekanten Handleplan for handelslivet FREDERIKSHOLMPARKEN 2,5 mio. kr. SYDHAVNENS PORTE 2,5 mio. kr. ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr s.30-37 BEDRE BOLIGER 3,65 mio. kr. MENNESKER OG KULTUR 10,65 mio. kr. s.38-47 KARENS MINDE 6.45 mio. kr. BEDRE HVERDAG HØJERE LIVSKVALITET 4,2 mio. kr. Visionsplan for Karens Minde Partnerskab om tryghed GÅRDHAVER 0,5 mio. kr. GRØN GADEPLAN 2 mio. kr. Energi- og byfornyelsesmedarbejder Energioptimering DIAGRAM OVER PROJEKTSTRUKTUR Dette diagram viser hvordan temaer, Karens Minde -Aksen Sundhedsindsats Pavillonen Iværksætterkursus for lokale unge Folkekøkken Beskæftigelse i byudvikling projekter og delprojekter i kvarterplanen er struktureret og forbundet. Lommepengeprojekt Sydhavns Dollars Lokalmedier Mozarts Plads, 1962 Enghavevej SYDHAVNSÅNDEN Sydhavnen blev født med industrialiseringen. Da byen og havnen voksede, gjorde byens håndværkerkooperativer det også. I 1913 blev Arbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB) stiftet, og Sydhavnen blev til den almene sektors vugge. En moderne, hygiejnisk idealby med lys, luft og luksuriøse lejligheder på 55 m2. Arbejderklassens Hellerup. Det første byggeri blev opført på teglværkets arealer. Værket nåede selv at levere mursten til de første karréer, inden det lukkede. Og leret til stenene kom fra den lergrav, der i dag er en bundløs sø midt i kvarteret omgivet af kolonihaver. Det siges, at der i dybet ligger en af de togvogne, der transporterede ler fra grav til værk. Endnu i dag er det de røde og gule mursten, der er Sydhavnens mest markante kendetegn. Kvarteret kan også kendes på det gode håndværk, der ligger i murværkets mønstre og facadernes fremspring. Et andet kendetegn er forhaverne, der blev planlagt med lys og luft og haveforeninger. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING P. Knudsensgade, 1913 15 Skærsliberen Håkon, 1964 Frederiksholm Sydhavnen levede med propfyldte lejligheder og masser af industriarbejdspladser på havnen. Store indfaldsveje for biler begyndte at skære sig gennem kvarteret, industriproduktionen svandt ind. Den gamle åndssvageanstalt Karens Minde lukkede, hvorpå lokale ildsjæle begyndte kampen for det, der i dag er kvarterets perle. Karens Minde er ligesom Kvartershuset, SydhavnsCompagniet og boligforeningerne et smukt udtryk for Sydhavnens ånd. En ånd med rødderne dybt forankret i Sydhavnens historie, hvor alt er organiseret i stærke private foreninger. Denne ånd styrker tilliden til, at vi kan forankre en områdefornyelse, der virkelig løfter. For her tager folk fat. I Sydhavnen er der et fællesskab, hvor man har respekt for og støtter hinanden. Borgerne organiserer sig og gør noget sammen. Her er gamle arbejderslægter, tilflyttere, unge børnefamilier i lidt for små lejligheder. Misbrugere, udsatte og marginaliserede. Forbavsende få studerende, overraskende mange rockstjerner Mozarts Plads 2014 og Ph. D’er. Låsesmede og pædagoger. Børn, der spiller fodbold og går til ridning. Og ældre damer med blåt hår, der skinner i solen på Mozarts Plads. 16 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET Et stærkt og forpligtende samarbejde mellem AKB, København og Københavns Kommune skal igen gøre Frederiksholm til et af de mest attraktive almene boligområder i Danmark. VISION Den almene sektors vugge, Frederiksholm, skal i løbet af de kommende år løftes til atter at være i front, når det gælder fremragende boligkvalitet i gode omgivelser til en pris, som alle kan betale. Kvarterets mangfoldighed skal danne grundlaget for at skabe et varieret og bæredygtigt butiks- og byliv, som øger sammenhængskraften ved at skabe rammer for, at beboerne kan mødes i øjenhøjde. BAGGRUND Frederiksholm et af de ældste almene boligbyggerier i Danmark og har mange sociale, kulturelle og arkitektoniske kvaliteter. Dog er kvarteret i stigende grad isoleret fra resten af Sydhavnen, og står overfor en række udfordringer blandt andet et ensformigt boligudbud, et stagnerende handelsliv, manglende forbindelser til omkringliggende kvarterer og en stor andel kommunalt anviste borgere. Derudover har boligmassen på Frederiksholm generelle bygningsmæssige mangler, der medvirker til, at bydelen har Københavns næsthøjeste energiforbrug. Boligselskabet AKB, København ejer i Frederiksholm 2.760 boliger og ca. 30 erhvervslejemål, hvilket svarer til 98 % af Frederiksholms samlede boligmasse. AKB er derfor en uundværlig samarbejdspartner i udviklingen af Sydhavnen. HVAD VI VIL Med partnerskabet indgår AKB, København og Københavns Kommu- ne et tæt parløb om udviklingen af Frederiksholm i perioden 2015-2020. Aftalen bygger på gensidigt fordelagtige forpligtende mål og succeskriterier, og skal skabe synergi i projektets forskellige indsatser og investeringer i Sydhavnen. DET GØR BOLIGSELSKABET AKB, KØBENHAVN • Renoverer i samarbejde med Landsbyggefonden boligmassen for cirka 250 mio. kr. • Afsætter 18,5 ugentlige timer fordelt på medarbejderne i AKB, København, Frederiksholm. Frederiksholm med repræsentanter fra alle afdelinger i Frederiksholm. KOBLING TIL KVARTERPLANENS PROJEKTER Partnerskabsaftalen er en del af områdefornyelsens samlede indsats, og derfor er flere af projekterne i kvarterplanen og aftalen ens. Ud af områdefornyelsens samlede budget er 7 mio. kr. øremærket til projekter, der udspringer af partnerskabet. Følgende projekter i Kvarterplanen understøtter partnerskabet • Handleplan for Handelslivet (s. 23) • Scandiagade (s. 24) • Arbejder målrettet for at realisere infrastrukturelle forbedringer, der gør kvarteret mere tilgængeligt, imødekommende og besøgt. • Frederiksholmparken (s. 27) • Sydhavnens Porte (s. 28) • Gennemfører 25 lejlighedssammenlægninger i Frederiksholm, som ikke er en del af en helhedsplan. • Bedre Boliger (s. 32) • Øremærker 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. • Sammenlægger sine erhvervslejemål i en samlet strategisk udlejningsmodel, og etablerer 5 - 10 mikrobutikker. Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag til kvarterplanen. • Foretager renoveringer for at mindske energispild, og påbegynder produktion af egen grøn energi. • Etablerer Koordinationsforum • Bedre Hverdag – Højere Livskvalitet (s. 44) OPFØLGNING For at sikre fremdrift indeholder partnerskabsaftalen en række fælles succeskriterier og klare beskrivelser af, hvad den enkelte part bidrager med til aftalen. Inden udgangen af 2020 udarbejder parterne en evaluering af partnerskabet og samarbejdet. Evalueringen vil trække på flere af de målinger, der er beskrevet i evalueringsafsnittet INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 17 Frederiksholmkarréerne på side 50-51. Områdefornyelsens styregruppe er ansvarlig for, at områdefornyelsen opfylder sin del af partnerskabet, ligesom AKBs organisationsbestyrelse er ansvarlig for AKB, Københavns forpligtelser. I supplement hertil nedsættes en partnerskabsfølgegruppe, der består af chefer fra hhv. Københavns Kommune, Boligselskabet AKB, København og KAB. Følgegruppen mødes årligt og har til opgave at sikre koordinering, fremdrift og opfølgning. LIVET MELLEM HUSENE Sydhavnen skal være en levende og inspirerende bydel med byrum, der inviterer til ophold, rekreation og møder mellem mennesker. STRATEGI Temaet Livet mellem husene fokuserer på byrum, byliv og bystruktur. Projekterne skal forberede og tilpasse de store investeringer til Sydhavnen, og forankre dem hos Sydhavnens borgere. Metrostationen på Mozarts Plads skal tilpasses og styrke strøggaden på Borgbjergsvej og Mozartsvej. Dette skal kombineres med en fokuseret indsats for handelslivet. Potentialet for byudvikling med nye boliger og erhverv skal understøtte sammenhængen til den omkringliggende by. OPFØLGNING En før- og eftermåling skal kortlægge, hvor meget og hvordan byrumsprojekterne bidrager til øget byliv i form af ophold, gennemgang og møder mellem mennesker. Samtidig skal butikslivet i Sydhavnen kortlægges med en før- og eftermåling, der demonstrerer udviklingen i butiksudbuddet og oplevelsen af Borgbjergsvej og Mozartsvej som handelsgader. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra de succeskriterier, der er knyttet til hvert projekt. LIVET MELLEM HUSENE 20 mio. kr. s. 18-29 STRØGGADE FÆLLESSKABET 10 mio. kr. ADGANG TIL HAVNEN 5 mio. kr. Borgbjergsvej og Den Røde Plads Scandiagade Mozarts Plads Borgmester Christiansens Gade Mozartsvej Industritrekanten Handleplan for handelslivet FREDERIKSHOLMPARKEN 2,5 mio. kr. SYDHAVNENS PORTE 2,5 mio. kr. STRØGGADEFÆLLESSKABET Borgbjergsvej og Mozartsvej er kvarterets centrale handelsstrøg og livsnerven i kvarteret. Det skal være oplevelsesrigt, attraktivt og tiltrække københavnere fra kvarterets nære opland. Indsatsområde BAGGRUND I de seneste år har Sydhavnen været præget af butiksdød. Mange lokaler står tomme, og to banker er erstattet med spillehaller. Det har en mærkbar negativ effekt på det sociale liv i kvarteret. Anlægget af metrostationen på Mozarts Plads forventes også at have en negativ indflydelse på butikslivet og det sociale liv. Metrostationen vil på langt sigt have en positiv indflydelse på kvarteret, men på kort sigt udgør byggeriet et stort indgreb, der vil have negativ indflydelse på sammenhængen i kvarteret. Derfor er det nødvendigt med en indsats, der styrker butikslivet og tager højde for det sociale liv, som Mozarts Plads danner ramme om. Et løft af handelslivet vil også sætte butiksgaderne i bedre stand til at imødekomme den øgede tilstrømning af mennesker, som metroen forårsager. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil arbejde med en fysisk forbedring af gader og byrum i kombination med en ambitiøs by- og INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 21 “Jeg var så glad for ismejeriet længere nede af gaden - Der var der altid tid til en sludder” Hørt i Pølsevognen “Jeg vil gerne lave en butik som Sydhavnen holder af. Se hvor de allerede kigger ind ad vinduerne! Her er jo heller ikke meget at kigge på i gaden” Mozartsvej handelslivsindsats, så handelslivet i Sydhavnen styrkes. Gademiljøet og butiksudbuddet skal gøres attraktivt, så det tiltrækker både de lokale beboere og beboere fra de omkringliggende kvarterer. Udviklingen af indsatsen skal ske i nært samarbejde med Boligselskabet AKB København og KAB. Projektet er af omfattende karakter, og er derfor struktureret i en række delprojekter, der vil blive koordineret samlet, men kan implementeres og projektstyres hver for sig. SAMLET BUDGET: 10 MIO. KR. Meta, Folkekirkens Nødhjælps nye genbrugsbutik på Borgbjergsvej “Jeg ville ønske at banken kom tilbage så kunderne ikke skal hele vejen ud af bydelen for at hente penge - Så handler de jo også andre steder. Før var der også en osteforretning og en børnetøjsbutik. Nu er det hele væk. Vi har stadig travlt, men vi trænger til lidt mere liv i gaden” Michael, slagteren på Borgbjergsvej “Prøv at se pladsen Den er røvsyg! Og så sætter man en bænk op til 30.000kr. Det er ikke noget for de ældre. Man skulle gøre pladsen mere kreativ” Jytte, fra Borgbjergsvej pølsevogn ter Sa bro es Gu sta vB ang sG ade de ds Ga de Pla Den rø val dO .G ade Ha ral dJ Ga de Sig j sve . ens G ade rgb jer g Bo K. M .K lau s Bo ard rgm est e r. G ade ej vensv Betho j ertsve Schub svej Straus Sjælør en Stubb .G r Ch tsvej Mozar ard Boulev ej teinsv Rubins Ha m m els tru pv ej Lou s ts Plad Mozar llev ej e Boulev mø ter Chr. G ad Sjælør ej teinsv Rubins Stu b is P ios Ellebjergvej Borgmes Ga de Sca ndi aga de ds nu P. K s en e sgad havn Syd Pe DELPROJEKT BORGBJERGSVEJ OG DEN RØDE PLADS Et fysisk løft af Borgbjergsvej skal skabe bedre rammer for handelslivet og for opholds- og mødesteder. Gaden skal gøres lettere at krydse for handlende, og dens identitet skal styrkes gennem en markant begrønning. En del af midlerne skal anvendes til at arbejde med kantzoner og fortov med fokus på de erhvervsdrivende og styrkelse af butikslivet. Den Røde Plads skal opgraderes, og Kvartershusets facade skal åbnes, så husets funktioner bliver en synlig del af bylivet. SUCCESKRITERIER • 2020: Ved en bylivstælling på Borgbjergsvej er antallet af fodgængere og ophold fastholdt sammenlignet med 2015 på trods af metrobyggeriet. • 2025: Ovenstående er øget med henholdsvis 10 % (fodgængere) og 20 % (ophold) sammenlignet med 2015. BUDGET 4,5 MIO. KR. G: 0 P: 4,5 MIO. KR. DELPROJEKT MOZARTS PLADS Områdefornyelsen vil arbejde sammen med Metroselskabet for at sikre, at byggeriet af metrostationen ikke deler kvarteret i to. Pladsens udformning og anvendelse under og efter byggeriet har afgørende betydning, da Mozarts Plads er et af de få centrale mødesteder i kvarteret. I denne proces skal der tages særlig hensyn til de brugergrupper, som har deres faste gang og ophold på pladsen. Pladsens funktioner skal derfor reetableres andre steder i byggeperioden og i den endelige udformning af pladsen foran stationen. SUCCESKRITERIER • 2017: Midlertidige byrum er etableret til pladsens brugere. • 2020: En interviewundersøgelse viser, at minimum 50 % af de adspurgte oplever, at der er foretaget initiativer, der reducerer generne omkring Mozarts Plads i forbindelse med etablering af Sydhavnsmetroen. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0,5 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT MOZARTSVEJ Mozartsvej og pladsen “Stubben” har tidligere fået et succesfuldt løft, der kan vinde meget ved at blive tilpasset situationen her 10 år senere. Det INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 23 Man møder mange forskellige slags mennesker. Man hilser på drankerne og folk fra haveforeninger. Man taler sammen og hilser på hinanden -sagt til en workshop Kort over indsatsområde / Strøggadefællesskab primære fokus vil være på handelsog bylivet. Fortov og kantzoner skal sættes i spil, og især på “Stubben” skal potentialet for udeliv understøttes. Hammelstrupvej og Stubmøllevej er også inkluderet i projektområdet, for at kunne lave mindre forbedringer. SUCCESKRITERIE • 2020: En bylivstælling ved Stubben viser, at ophold er øget med 20 % i forhold til 2015. BUDGET 1 MIO. KR G: 1 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT HANDLEPLAN FOR HANDELSLIVET En ambitiøs handleplan for et rigere handelsliv skal udarbejdes og gennemføres. Formålet er at skabe et strategisk samarbejde mellem gadens udlejere med fokus på et bæredygtigt huslejeniveau, tiltrækning af erhvervsdrivende og koordinering af udbuddet af butikker. En kvartermanager skal ansættes og sikre implementeringen af handleplanen. Der skal bl.a. hentes erfaringer fra Jægersborgsgade og kvartermanagerindsatserne på Nørrebro og i Valby. Der er afsat ca. 1 mio. kr. til initiativer, rettet mod at implementere handleplanen, fx til at medfinansiere særlige markiser, beplantning eller lign. Projektet er en del af partnerskabsaftalen med AKB. SUCCESKRITERIER • 2020: Butiksdøden er standset, og det samlede antal butikker på det centrale handelsstrøg er uændret eller højere end i 2015. • 2020: En interviewundersøgelse viser, at mindst 80 % af de adspurgte er ”helt enig” eller ”delvist enig” i, at butikslivet i området er varieret og dækker de daglige behov. BUDGET 4 MIO. KR. G: 1,725 MIO. KR. P: 2,275 MIO. KR. 24 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING ADGANG TIL HAVNEN Fra barriere til bindeled - sammenhæng og forbindelser til den nye by ved havnen. Indsatsområde Projektforslag til ny broforbindelse over Sydhavnsgade udarbejdet af COWI og Gehl Architects BAGGRUND Det er ikke kun den stærkt trafikerede Sydhavnsgade, der udgør en barriere mellem det gamle og det nye Sydhavnen. Det halvtomme og lukkede erhvervsområde, Industritrekanten, ligger som en prop mellem de to områder. Borgmester Christiansens Gade og Scandiagade, der skulle være forbindelser ud af kvarteret, er delvist lukkede for trafik og fremstår tomme og funktionsløse. Samtidig har der længe været arbejdet med flere egentlige broføringer over Sydhavnsgade, der aktivt kan understøttes. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil sætte gang i udviklingen af de områder, hvor en evt. bro vil tage sit udgangspunkt og udvikle de gader, der skal føre til broen. Bylivet skal øges ved, at Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade udvikles til grønne boulevarder med udgangspunkt i eksisterende planer. Industritrekantens fremtidige potentiale som en ressource for kvarteret skal undersøges og udvikles. Projektet er struktureret i tre delprojekter. SAMLET BUDGET: 5 MIO. KR. Projektforslag til aktivitetspark på Scandiagade, udarbejdet af KAB i 2013 DELPROJEKT SCANDIAGADE Gaden er i dag lukket for gennemkørende trafik og bruges til hundeluftning og parkering. Områdefornyelsen vil sikre, at kommunens plan for skybrudssikring og AKBs plan for en aktivitetspark bliver kombineret og udviklet i samspil. Der er udarbejdet et skitseprojekt til en vurderet pris på 13 mio. kr. Projektet skal blandt andet tilpasses skybrudsplanen. Gaden skal blive et bindeled mellem den gamle og den nye bydel. Mulighederne for at åbne erhvervsområdet på Scandiagade skal undersøges, så virksomhedernes ansatte kan deltage i bydelens liv sammen med beboerne. I Scandiagadeprojektet er en af idéerne at bygge en broforbindelse over Sydhavnsgade. Hvis dette projekt bliver realiseret, vil Scandiagade fungere som et attraktivt landingspunkt, der inviterer til ophold og bevægelse, men Scandiagadeprojektet kan også realiseres uden broforbindelsen. SUCCESKRITERIER • 2020: Der er skaffet medfinansiering, så Scandiagade er omdannet til en park med skybrudsløsninger og motions- og aktivitetsmuligheder. • 2020: Ved en bylivstælling er antallet af fodgængere i Scandiagade øget med 20 % og antallet af ophold øget med 50 %, i forhold til 2015. BUDGET 2,5 MIO. KR G: 0 P: 2,5 MIO. KR. SYD HAV NS G SC AN DI A GA DE A DE BO RG M ES TE RC HR IS T IN D IAN SE NS US GA TR ITR DE EK AN TE N Luftfoto af indsatsområde / Adgang til havnen DELPROJEKT BORGMESTER CHRISTIANSENS GADE I forlængelse af projektet Sikker Skolevej skal gaden gøres til et grønt strøg med fokus på bløde trafikanter og skybrudssikring. Der skal være muligheder for aktivitet og ophold, som det kendes fra fx Sdr. Boulevard. Projektets hovedvægt skal lægges nord for Scandiagade, mens den sydlige del bedst afventer den øvrige byudvikling. SUCCESKRITERIER • 2020: Ved en bylivstælling på Borgmester Christiansens Gade er antallet af fodgængere, cyklister og ophold fastholdt sammenlignet med 2015 på trods af Metrobyggeriet. • 2025: Ved en bylivstælling er antallet af fodgængere på Borgmester Christiansens Gade øget med 10 %, antallet af ophold øget med 20 %, og antallet af cyklister øget med 20 %, i forhold til 2015. BUDGET 2,0 MIO. KR. G: 1,5 MIO. KR. P: 0,5 MIO. KR. DELPROJEKT INDUSTRITREKANTEN Arealet rummer i dag lagerfunktioner, kontorer, værktøjsudsalg, bilforhandler, benzinstation og flere tomme bygninger. Nogle af bygningerne er kun få år gamle, mens andre er ældre industribygninger og garager. På kort sigt skal det undersøges, om lokale ønsker som værksteder og teater vil kunne finde midlertidige rum her. Og der skal arbejdes på at integrere områdets ansatte i kvarterets hverdag. Dette arbejde kan lede frem mod den egentlige byudvikling, der må forventes at komme indenfor de næste 5-10 år. SUCCESKRITERIE • 2018: I samarbejde med et netværk af grundejere og andre aktører er en udviklings- og handleplan udviklet for industritrekanten. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0 P: 0,5 MIO. KR. Ellebjerg Skole INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 27 FREDERIKSHOLMPARKEN Frederiksholmparken skal være en grøn og åben park, hvor børn, familier og ældre mødes omkring sport og nyttehaver. Parken skal aflaste lukningen af Mozarts Plads og give Sydhavnen en rolig og attraktiv oase i byggeperioden. Indsatsområde BAGGRUND Arealet mellem Ellebjerg Skole og Frederiksholms Kirke rummer skolens sportsarealer, kirkens nye klatrevæg, Kvartershusets seniorhytte og søen omgivet af den meget smukke haveforening. Det er et yderst attraktivt område, der skæmmes af forpjuskede parkelementer og hegn. Som det eneste større grønne areal i kvarterets østlige del har parken potentialet til at blive områdets centrale mødested. Samtidigt vil parken kunne medvirke til at gøre Ellebjerg Skole endnu mere attraktiv. HVAD VI VIL Skolen og kirkens arealer skal tænkes sammen i en fysisk udformning, der understøtter borgernes muligheder for sundhedsfremmende rekreation og møder på tværs af kvarteret. Områdefornyelsen vil derfor støtte et samarbejde mellem skolen og kirken om at udvikle og gennemføre projektet. Arealet skal åbne sig mere mod kvarteret - især forbindelserne mod Mozarts Plads og Den Røde Plads. De eksisterende sportsfaciliteter skal udbygges, og der skal sættes fokus på skolehaver og andre grønne projekter. SUCCESKRITERIER • 2018: Der er etableret en park, der åbner sig op mod kvarteret og indeholder en eller flere af de funktioner, der tidligere fandtes på Mozarts Plads. • 2020: Ved en bylivstælling er antallet af brugere i parken uden for skoletiden øget med 50 % i forhold til 2015. • 2025: Ved en bylivstælling er antallet af brugere i parken uden for skoletiden øget med 100 % i forhold til 2015. BUDGET 2,5 MIO. KR G: 2,5 MIO. KR P: 0 Luftfoto af indsatsområde / Frederiksholmparken SYDHAVNENS PORTE Ellebjergvej / Stubmøllevej 28 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING Kvarteret skal vise sit smukkeste ansigt, når man kommer på besøg eller vender hjem, og titusinder bilister skal hver dag fornemme Sydhavnens bedste sider. HVAD VI VIL Der er udpeget 8 særligt vigtige geografiske steder, hvor Sydhavnen åbner sig mod byen. Områdefornyelsen vil fokusere på at løfte byrummet de 8 steder og sikre synergi med vedtagne og planlagte trafiksikkerhedsprojekter i området. Indsatsen skal desuden bruges til at sætte endnu mere fokus på Sydhavnens image og på behovet for flere og bedre fysiske forbindelser til og fra kvarteret. SUCCESKRITERIER • 2020: Minimum 5 af de 8 steder har fået byrumsmæssige eller kunstneriske løft. • 2020: En interviewundersøgelse viser, at beboerne er mere trygge omkring Sjælør og Sydhavn station sammenlignet med undersøgelsen i 2015. BUDGET 2,5 MIO. KR G:1 MIO. KR P: 1,5 MIO. KR Hammelstrupvej Indsatsområde BAGGRUND Sydhavnen er præget og afgrænset af trafikale barrierer og nedslidte byrum. Særligt stationerne fremstår utrygge, og ved de vigtigste forbindelser ind og ud af kvarteret skal man overkomme store trafikveje. Det medvirker til, at det føles besværligt og utrygt at komme til Sydhavnen, ligesom kvarteret kan opfattes mindre indbydende for borgere udenfor bydelen. Københavns Kommune har planlagt flere projekter med fokus på trafiksikkerhed og cyklisme, og der er stor opmærksomhed på behovet for bedre tilgang til vandets rekreative muligheder og de nye boligområder ved havnen. Sydhavnsgade / B.Christiansens Gade Sydhavnsgade / Scandiagade Borgbjergsvej / Sydhavnsgade KORT OVER Kortet viser Sydhavnens SYDHAVNENS PORTE indgange og de trafikale barrierer som omkranser kvarteret, samt lette forbindelser til attraktive destinationer i nærområdet. Sydhavns Station / Enghavevej Ellebjergvej / Sjælør Boulevard Sjælør station / Sjælør Boulevard ENERGI OG MILJØ Sydhavnen skal være kendt som den grønne og klimavenlige bydel med høj livskvalitet, plads og luft mellem husene, bæredygtighed og lavt energiforbrug. STRATEGI Temaet Energi og miljø arbejder med energiforbrug, klimahåndtering, grønne gårde og grønne gader. Den offentligt støttede bygningsfornyelse og Landsbyggefonden skal være drivkraft i at sænke boligernes energiforbrug. Københavns Kommunes skybrudsplan bruges aktivt til at forbedre kvarterets byrum og tænkes sammen med udviklingen af gårdanlæg og øvrige fysiske projekter. OPFØLGNING I samarbejde med HOFOR skal der løbende trækkes data på vand- og varmeforbrug i Sydhavnen. Det kan sammen med information og energimærkning af ejendommene fungere som en før- og eftermåling af energiforbruget. Herudover skal det gøres op, hvor mange skybrudssikrende tiltag, der gennemføres i løbet af indsatsen. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra deres succeskriterier. ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr s.30-37 BEDRE BOLIGER 3,65 mio. kr. Energi- og byfornyelsesmedarbejder Energioptimering GÅRDHAVER 0,5 mio. kr. GRØN GADEPLAN 2 mio. kr. BEDRE BOLIGER Sydhavnen skal være Københavns Energikvarter med gode tætte lejligheder, små elregninger og tage et tigerspring frem mod en CO2-neutral by. BAGGRUND Det er et politisk prioriteret ønske, at alle københavnere skal bo i gode, sunde og tidssvarende boliger. Derfor indebærer områdefornyelsen en fokuseret indsats på at højne boligkvaliteten i området. Bygningsfornyelse er støtte til renovering af lejligheder i andels og ejerforeninger samt private udlejningsejendomme. Det er en vigtig drivkraft for grøn vækst. Almene boliger renoveres i samarbejde med Landsbyggefonden, og der er p.t. projekter på vej for ca. 250 mio. kr. alene i Frederiksholm. HVAD VI VIL Erfaringer fra tidligere områdefornyelser har vist, at en målrettet oplysning om mulighederne for bygningsfornyelse og energioptimering er nødvendig for at få sat gang i bygningsfornyelsen. Derfor vil områdefornyelsen sikre at de ejendomme, der opfylder kravene for bygningsfornyelse også udnytter denne mulighed, og får hjælp til at udforme ansøgninger hertil. På samme måde skal kvarterets almene boligafdelinger hjælpes med at ansøge Landsbyggefonden. Sydhavnens boligmasse er desuden præget af en del små lejligheder, så familier med børn ofte flytter fra kvarteret. Det er med til at skabe en skæv beboersammensætning. SAMLET BUDGET: 3,65 MIO. KR. Energibesparende tøjtørring i fælles gårdhave anlagt af Københavns Kommune / Brønshøj-Husum 33 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING BEPLANTNING PÅ GAVLE ELLER FACADER GRØNT TAG SOLCELLER TIL FÆLLES ELFORBRUG UDVIDELSE AF LEJLIGHED I TAGRUM ENERGIOPTIMEREDE KVISTE ENERGIOPTIMEREDE VINDUER ENERGIOPTIMERING AF KARNAPPER ALTANER INDVENDIG ISOLERING AF YDERVÆGGE OG/ELLER BRYSTNINGER INDIVIDUELLE VARMEOG VANDMÅLERE VANDBESPARENDE SANITET UDVENDIG FACADEISOLERING REGNVANDSOPSAMLING TIL FÆLLESVASKERI GRÆSAREALER /REGNBEDE ISOLERING AF ETAGEADSKILLELSE OMFANGSDRÆN OG ISOLERING AF FUNDAMENT TIL OFFENTLIG SPILDEVANDSTANK AFFALDSSORTERING PERMABLE BELÆGNINGER REGNVANDS TANK REGNVANDSBASSIN Diagram udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med sbs rådgivning a/s DELPROJEKT ENERGI- OG BYFORNYELSESMEDARBEJDER Områdefornyelsens sekretariat ansætter en lokalt placeret medarbejder til at være opsøgende rådgiver. Ansættelsen skal sikre et nært samarbejde mellem den almene sektor, HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningens enhed med speciale i byfornyelse. De tre store aktører skal sættes i spil for at sikre, at Sydhavnen bidrager til kommunens mål om en CO2-neutral by i 2025, og at boligstandarden bliver forbedret. Energi- og byfornyelsesmedarbejderen skal først og fremmest være projektleder for indsatserne på energiområdet, der beskrives i næste delprojekt. Dernæst skal medarbejderen arbejde for at skabe varierede boligformer. Områdefornyelsen vil undersøge mulighederne for at udvide ejendomme med VANDFORBRUG SYDHAVNEN Gennemsnitligt vandforbrug i København 102 l. pr. person nye tagetager eller udbygge facaderne med karnapper, som kan have en isolerende effekt på det eksisterende byggeri. Dette tiltag vil skabe flere m2 i lejlighederne eller helt nye boliger og dermed bidrage til flere større lejligheder i kvarteret. I denne forbindelse har AKB, via partnerskabsaftalen, forpligtet sig til at udføre 25 lejlighedssammenlægninger samt øremærke 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. SUCCESKRITERIE • 2020: Der er gennemført eller planlagt 20 lejlighedssammenlægninger i Frederiksholmkarréerne. BUDGET 2,5 MIO. KR. G: 2 MIO. KR. P: 0,5 MIO. KR. VARMEFORBRUG SYDHAVNEN Gennemsnitligt varmeforbrug i København 110-115 kWh/m2 Område 3 4 varmecentraler 141 kWh/m² n rso e3 åd mr O Område 2 102 l. pr. person Område 1 124 l. pr. person 132 l. pe pr. Område 2 7 varmecentraler 103 kWh/m² Område 4 123 l. pr. person Område 5 142 l. pr. person Område 6 121 l. pr. person Område 1 18 varmecentraler 113 kWh/m² Område 4 10 varmecentraler 129 kWh/m² Område 5 16 varmecentraler 128 kWh/m² Område 6 24 varmecentraler 141 kWh/m² Område 7 31 varmecentraler 122 kWh/m² Område 7 128 l. pr. person Enhedsforbrug: > 103 l/pr. person Enhedsforbrug: > 115 kWh/m² Enhedsforbrug: 90 – 103 l. pr. person Enhedsforbrug: 100 – 115 kWh/m² VANDFORBRUG I SYDHAVNEN VARMEFORBRUG I SYDHAVNEN Området ligger over Københavns Kommunes gennemsnit på 103 liter / døgn pr. Området har et varmeforbrug over Københavnergennemsnittet 110-115 kWh/m. person. Målet for for Københavns Kommune er på 100 liter/døgn pr. person. Alle 7 områder: 110 varmecentraler. 130 kWh/m2. Gennemsnittet for alle områder 127 l. pr person. Tallene er gennemsnit og der er 541.000 m2, heraf 112.000 m2 erhverv. 250 bygninger. 6.400 lejligheder ikke taget højde for erhverv. Borgmes Bo rgb jer gsv ej INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING ter Chr. Ga de ts Mozar Plads 35 KORT OVER BYGNINGSFORNYELSE OG GÅRDHAVER Staten afsætter en særlig byfornyelsespulje på 50 mio. kr. Puljen kan søges af de kommuner der har fået bevilget støtte til områdebaseret indsats. Københavns Kommune søger størst mulig del i denne pulje. Endelig meddelelse om bevilling sker samtidig med statens endelige godkendelse af kvarterplanen (forventet maj 2015). De almene boliger kan søge tilskud via Landsbyggefonden. j n tsve Mozar Stubbe Ejendomme som har mulighed for at ansøge om bygningsfornyelse (Privat udlejlning, andelsboliger og ejelejligheder) Potentielle gårdhavefornyelser Alment boligbyggeri (muligt at ansøge midler hos Landsbyggefonden) Ejendomme med særligt højt energiforbrug DELPROJEKT ENERGIOPTIMERING Indsatsen på energiområdet dækker både den almene sektor og den øvrige boligmasse. Indsatsen skal have fokus på følgende områder: STØJISOLERENDE OG ENERGIOPTIMEREDE VINDUER Flere lejligheder i kvarteret har enkeltlagsvinduer, og er derfor kun i ringe grad isoleret mod vind og vejr samt støj. Mange lejligheder ligger samtidig ved de store indfaldsveje, der er stærkt plagede af støj. En løsning er nye støjisolerende og energioptimerede vinduer. Indsatsen vil være målrettet særligt udsatte lejligheder i kvarteret. ENERGIOPTIMERING I DE ALMENE BOLIGFORENINGER Over 50% af boligerne i Sydhavnen er almene boliger. Hvis målet for 2025 skal nås, skal områdefornyelsens energiind- sats også henvende sig til den almene sektor. I partnerskabsaftalen mellem områdefornyelsen og Boligselskabet AKB, København er der en fælles målsætning om at udarbejde og gennemføre konkrete planer for energiforbedringer i 2015-2018 i alle ejendomme med et energimærke på E eller lavere. Denne prioritering er foretaget ud fra en totaløkonomisk vurdering. ENERGIEFFEKTIV DRIFT I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen tilbyde ansvarlige for drift af fjernvarmeanlæg i de enkelte ejendomme efteruddannelse, IT-redskaber til at overvåge og styre anlæg samt rådgivning om potentialer for at nedbringe energiforbruget. OPLYSNINGSKAMPAGNE I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen gennemføre en kampagne med fokus på vandforbrug og isolering samt den lovpligtige energimærkning af beboelsesejendomme. SUCCESKRITERIER • 2020: 50 % af alle ansvarlige for fjernvarmeanlæg i bydelens ejendommene har været på kursus i energibesparelse. • 2020: 50 lejligheder er blevet støjisoleret. • 2020: Elforbruget i Frederiksholmområdet er reduceret med 15 % i forhold til 2015, og min. 50 % af afdelingerne supplerer deres strøm med egen grøn produktion. • 2020: Det gennemsnitlige vandforbrug er nedbragt med 10 % i forhold til 2015. • 2020: Det gennemsnitlige varmeforbrug i kvarteret er nedbragt til max 115 kWh/m2. BUDGET 1,15 MIO. KR. G: 0,55 MIO. KR. P: 0,6 MIO. KR. 36 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING GÅRDHAVER Sydhavnen skal være en sammenhængende grøn bydel, der binder de grønne gårdhaver sammen med kvarterets grønne arealer og arbejdet med håndtering af skybrud. De fælles gårdhaver skal danne rammerne om de fællesskaber, der knytter sig til aktiviteter og ophold i gården. Gårdhaver på Amager, i Husum-Brønshøj og i Valby. Anlagt af Københavns Kommune med fokus på et rigt botanisk liv og grønne tage som led i skybrudssikring. "Der er autencitet og natur. Det ligger på kanten af byen direkte til havn, natur og underlige udefinerbare rabarber/ olsenbandenlandskaber. En anden kvalitet er bydelens landsbykarakter pga. skarpe bydelsgrænser mod Vesterbro" -Postkort fra borger BAGGRUND Borgerne i Sydhavnen har et ønske om, at de grønne kvaliteter på Tippen og i Valbyparken skal trænge mere ind i kvarterets gårde, gader og byrum. Samtidigt har det været store problemer med oversvømmelser under de seneste års skybrud. Københavns Kommune støtter sammen med Staten etableringen af fælles gårdhaver med byfornyelsesmidler. HVAD VI VIL De fælles gårdhaver skal være med til at forbedre bylivet, livskvaliteten, boligkvaliteten og det sociale liv i kvarteret gennem opholdsteder og legemuligheder tæt på boligen. Med grønne plæner, træer, bede og nyttehaver skal biodiversiteten styrkes, og løsninger på skybrudsproblematikken indarbejdes. I Sydhavnen er der udpeget 7 karréer som potentielle aftagere af tilbuddet om fornyelse, og projekterne finansie- res af byfornyelsesrammen. De grønne gårde skal tænkes sammen med de grønne gader, så kvarteret opleves som en sammenhængende grøn bydel. Sekretariatets Energi- og byfornyelsesmedarbejder skal koordinere gårdhaveprojekterne og bistå med hjælp til ansøgningerne. SUCCESKRITERIER • 2016: Områdefornyelsen har målrettet opfordret og informeret de relevante foreninger i karréerne om mulighederne for at søge om anlæg fra Københavns Gårdhaver. • 2020: 6 gårde er skybrudssikret, og minimum 1/3 af regnvandet er her frakoblet kloak. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0,25 MIO. KR. P: 0,25 MIO. KR. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 37 GRØN GADEPLAN KORT OVER SKYBRUDSPLANEN Kortet viser de initiativer Københavns Kommune indleder som del af skybrudssikringen af området Skybrydsveje Forsinkelsesveje Forsinkelsespladser Grønne veje Skybrudsledninger I Sydhavnen skal skybrudssikring indarbejdes i alle fysiske projekter. Sikringen skal tilføre byrummene grønne kvaliteter til glæde for kvarterets borgere, så det nyttige og livsberigende går hånd i hånd. BAGGRUND Sydhavnen er placeret, så regnvand fra et meget stort opland passerer igennem kvarteret på sin vej til havnen. Dette medfører store gener især i form af oversvømmede kældre. Skybrudsplanens krav om regnvandsbede og andre mindre foranstaltninger på de fleste af Sydhavnens boliggader gør det oplagt at tænke indsatsen sammen med de trafikale forhold. HVAD VI VIL Der skal udvikles og implementeres en samlet plan for begrønning og skybrudshåndtering i Sydhavnen. Planen skal sikre synergi mellem kom- munens skybrudsplan og udvikling af grønne rekreative kvaliteter. Der skal skabes sammenhæng mellem de offentligt tilgængelige arealer, veje, pladser og institutionernes friarealer samt karréernes private gårdrum. De større fysiske anlægsprojekter, som områdefornyelsen sætter i gang, skal tænkes ind i udarbejdelsen og implementeringen af planen. Der skal være et særligt fokus på det, der i kommunens overordnede skybrudsplan hedder ”grønne veje”. Dvs. mindre veje, hvor der ikke er andre større projekter, der kan løfte denne opgave. Der skal hentes erfaring fra Klimakvarteret og klimakarréen i Områdefornyelse Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Projektet skal bygge på borgerdialog og fokusere på de bolignære gader. SUCCESKRITERIE • 2020: En interviewundersøgelse viser, at minimum 50 % af beboerne oplever, at kvarteret er blevet mere trafikalt sikkert og grønt, i forhold til 2015. BUDGET 2 MIO. KR. G: 1,3 MIO. KR. P: 0,7 MIO. KR. Sydhavnen skal danne ramme om et godt hverdagsliv for alle borgere, hvor mulighederne for at udøve og opleve kultur er med til at styrke det sociale fællesskab på tværs af kvarteret. MENNESKER OG KULTUR MENNESKER OG KULTUR 10,65 mio. kr. s.38-47 STRATEGI Temaet Mennesker og kultur skal styrke Sydhavnens lokale netværk og den sociale sammenhængskraft. Med kulturhuset Karens Minde som fyrtårn skal der investeres bredt i sociale og kulturelle fællesskaber, der skal gøres synlige i hele Sydhavnsområdet. Områdefornyelsen vil udvikle kvarterets handlekraft på det sociale og kulturelle område, hvorfor temaets projekter i særlig grad tager udgangspunkt i nære samarbejder med de lokale aktører, og sætter sig som mål at styrke dem. OPFØLGNING Områdefornyelsen vil i samarbejde med Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center gennemføre en social netværksanalyse, der demonstrer omfanget og sammenbindingen af netværk i Sydhavnen. Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse før og efter, der blandt andet skal demonstrere beboernes tilfredshed med kvarteret, utryghed på specifikke steder og oplevelsen af kvarterets kulturelle tilbud. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra deres succeskriterier. KARENS MINDE 6.45 mio. kr. BEDRE HVERDAG HØJERE LIVSKVALITET 4,2 mio. kr. Visionsplan for Karens Minde Partnerskab om tryghed Karens Minde -Aksen Sundhedsindsats Pavillonen Iværksætterkursus for lokale unge Folkekøkken Beskæftigelse i byudvikling Lommepengeprojekt Sydhavns Dollars Lokalmedier INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 41 KARENS MINDE - ET FYRTÅRN I SYDHAVNEN Karens Minde er et fyrtårn for det spirende kulturliv og unikke fællesskab i Sydhavnen. Fyrtårnet skal styrkes, så det lyser endnu kraftigere op, inviterer kvarterets borgere og vækker genklang i hele Sydhavnen. Indsatsområde BAGGRUND Karens Minde har siden 2001 fungeret som et samlingspunkt for kunst og kultur i Sydhavnen. Der er i dag efterspørgsel på flere sociale og kulturelle arrangementer end stedet med sin nuværende indretning kan rumme, og der mangler aktiviteter som rækker ud til en bredere målgruppe. Karens Minde Karens Minde har allerede fået bevilget 8,6 mio. kr. til istandsættelse af bygningen, der blandt andet omfatter etablering af ny hovedindgang mod Wagnersvej, så bygningen åbner sig mod kvarteret. KFUM-Spejderne har hovedsæde i den tidligere kirkebygning overfor Karens Minde. KFUM har planer om en større renovering og ønsker samarbejde med Karens Minde om indretning af fælles udearealer. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil støtte den fortsatte udvikling af Karens Minde for at fremme det spirende kulturmiljø og det stærke sammenhold i kvarteret. Bygningerne skal indrettes, så de kan rumme flere og større arrangementer. De grønne arealer omkring Karens Minde skal være et trygt og spændende område at færdes i. Her skal der være plads til hundeluftere og tangodansere, lejrbål og ridning. Det skal være et område, som inviterer til aktiviteter, kulturelle arrangementer, kunst og oplevelser, som kvarterets og byens borgere aktivt kan deltage i og bidrage til. Karens Minde skal være et synligt og imødekommende omdrejningspunkt for kultur og sammenhold. Det skal være Sydhavnens hjerte og tiltrække borgere fra Sydhavnen, Bavnehøj og resten af København. SAMLET BUDGET: 6,45 MIO. KR. Karens Minde 'Børnenes Dyremark er altid et sikkert hit, når jeg har børnebørnene på besøg. De kan jo ikke altid klappe dem, når kaninerne er i deres bure. Men et år blev der lavet cirkuskunstner med kaninerne. Det var mine børnebørn meget glade for' -sagt på fortællende byvandring DELPROJEKT VISIONSPLAN FOR KARENS MINDE Der skal udarbejdes en vision og et konkret skitseprojekt for Karens Minde. Det skal være en ambitiøs plan for stedets rolle som kulturinstitution og kulturelt samlingspunkt for hele Sydhavnen. Barren skal sættes højt for den fremtidige udvikling og de fysiske rammer. Der skal bygges videre på det forslag, der allerede arbejdes på og 1. etape, der er finansieret. Målet er at gøre bygningen til et lavenergihus, forøge kapaciteten og trække publikum fra hele byen til Sydhavnen. SUCCESKRITERIE • 2020: En interviewundersøgelse viser, at 25 % flere beboere kender Karens Minde, sammenlignet med 2015. BUDGET 0,3 MIO. KR. G: 0,3 MIO. KR. P: 0 Pavillonen Børnenes Dyremark Karens Minde-Aksen KFUM-Spejderne DELPROJEKT KARENS MINDE-AKSEN Et nøgleprojekt i kommunens skybrudsplan forløber fra Vestre Kirkegård via Sjælør Boulevard gennem Karens Mindes friarealer og derfra under jernbanen og ud i ’lorterenden’. Sjælør Boulevard vil blive udformet som forsinkelsesog skybrudsvej, hvor regnvand bliver opsamlet og afledt. Det vil naturligvis have stor betydning for Karens Mindes arealer. Samtidigt ønsker kulturhuset at blive en mere synlig del af kvarteret. KFUM-spejderne, der er nabo, har samme tanker. Områdefornyelsen ønsker at tænke skybrudsplanerne sammen med udviklingen af det grønne areal omkring Karens Minde, så klimasikring bliver en del af det landskab vi bevæger os i hverdagen. Borgere og lokale aktører skal inddrages i opstarten og i den efterfølgende udvikling af området. Målet er at skabe en grøn åre, der strækker 43 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING sig fra Vestre Kirkegård og hele vejen ud mod Tippen, og minimerer risikoen for oversvømmelse ved skybrud. På den måde vil naturen blive bragt ind i byen, ligesom kultur, aktiviteter og hverdagsliv kan udfolde sig i tæt samspil med en bæredygtig klimaløsning. SUCCESKRITERIE • 2020: Ved en bylivstælling i det grønne område omkring Karens Minde og Karens Minde Aksen, er antallet af fodgængere øget med 20 % og antallet af ophold øget med 50 %, i forhold til 2015. BUDGET 5,1 MIO. KR. G: 5,1 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT PAVILLONEN Områdefornyelsen vil medfinansiere en opgradering af faciliteterne tilknyttet Pavillonen, så den kan fungere som en mere selvstændig enhed med et solidt kulturelt program med bl.a. folkekøkken, dans, musik mm. I tilknytning til Pavillonen ønskes etableret stadepladser med halvtag eller faste udsalgssteder, vand- og strømudtag mm. Dermed vil Pavillonen kunne udbygge repertoiret af aktiviteter, tiltrække nye brugere og inddrage borgerne på flere niveauer. SUCCESKRITERIER • 2020: Pavillonen er booket 10 % flere dage om året i 2020, sammenlignet med 2015. • 2020: En interviewundersøgelse viser, at 25 % flere beboere kender til Pavillonen i 2020, sammenlignet med 2015. BUDGET 0,65 MIO. KR. G: 0,65 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT FOLKEKØKKEN Der etableres folkekøkken på Karens Minde, hvor der en gang ugentligt fra april til oktober serveres et sundt og billigt måltid. I første omgang skal konceptet afprøves i en sæson. Folkekøkkenet vil være et samarbejde mellem bl.a. Karens Minde og KFUM. Der skal være særligt fokus på udsatte familier, enlige og ældre – og så skal det være et rart sted at mødes. SUCCESKRITERIER • 2017: Der er etableret et folkekøkken, der gennemsnitligt bespiser 50 gæster ved hvert arrangement. • 2020: Folkekøkkenet bespiser fortsat gennemsnitligt 50 gæster ved hvert arrangement (projektet er blevet økonomisk bæredygtigt). BUDGET 0,4 MIO. KR. G: 0,4 MIO. KR. P: 0 Luftfoto af Karens Minde © COWI , Kort og data er vejledende. BEDRE HVERDAG – HØJERE LIVSKVALITET Sydhavnen skal være en tryg og livlig bydel med plads til alle, hvor sundhed og livskvalitet er i højsædet. BAGGRUND Kvartershuset, SydhavnsCompagniet og Karens Minde Kulturhus er gode eksempler på, at Sydhavnen har en stærk tradition for, at borgerne danner lokale stærke netværk, der tager initiativ og ansvar. Men kvarteret rummer også socialt svage grupper, der i mindre grad tager del i de sociale netværk. Dette kommer blandt andet til udtryk i en tendens, hvor skellet mellem beboernes livskvalitet, netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet gradvist forøges. Dertil kommer, at nogle borgere og aktører oplever stigende utryghed i kvarteret. HVAD VI VIL Vi ser mangfoldighed i Sydhavnen som en styrke og som en del af det, der gør Sydhavnen til Sydhavnen. Områdefor- nyelsen vil skabe de rette rammer for, at borgerne kan mødes på tværs af sociale og kulturelle forskelle, og sprede mere viden om kvarterets mange gode arrangementer og oplevelser. Indsatsen rummer syv delprojekter. SAMLET BUDGET 4,2 MIO. KR. DELPROJEKT PARTNERSKAB OM TRYGHED Områdefornyelsen vil indgå et partnerskab med SydhavnsCompagniet, politiet, lokaludvalget og den boligsociale helhedsplan - Sammen om Sydhavnen - hvor formålet er at skabe øget tryghed i området. Partnerska- INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING SUCCESKRITERIER • 2020: I en interviewundersøgelse giver færre beboere udtryk for, at de er utrygge i Sydhavnen sammenlignet med 2015. • 2020: I det kommunale tryghedsindeks er Sydhavnen fortsat placeret i den bedste kategori. BUDGET 0,15 MIO. KR. G: 0,075 MIO. KR. P: 0,075 MIO. KR. DELPROJEKT SUNDHEDSINDSATS Områdefornyelsen vil i samarbejde med Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center gennemføre en social netværksanalyse. Analysen skal danne grundlag for en plan, der skal styrke de lokale aktørers samarbejde samt kommunens sociale og sundhedsfremmende indsatser i Sydhavnen. Projektets midler skal målrettes samarbejder omkring sundhedsfremme og indsatser på det sociale område. Grønt på Mozartsvej bets fokus vil især være på de socialt udsatte borgere, som opholder sig i byrummet og bruger det som deres andet hjem. Arbejdet med tryghed i Sydhavnen tager udgangspunkt i to former for tryghed – den oplevede og den faktuelle. Flere af borgerne i kvarteret oplever at være utrygge bestemte steder i kvarteret fx omkring Mozarts Plads, hvor flere socialt udsatte borgere har deres daglige gang og ophold. Dette problem vil vi blandt andet afhjælpe gennem årlige tryghedsvandringer, hvor borgere, lokale aktører, kommunale medarbejdere og politi går gennem Sydhavnen, og i fællesskab identificerer problemerne i kvarteret. Analysens resultater bruges i forbindelse med områdefornyelsens fysiske og sociale projekter med særligt henblik på sundhed og livskvalitet. Derfor ønsker områdefornyelsen at samarbejde med sundhedsplejersker, læger, Forebyggelsescenter Vesterbro, sundhedsambassadørerne, borgere, lokale aktører og mange flere. Netværksanalysens resultater vil også kunne bruges i det samarbejde, som områdefornyelsen har indgået med forskningsprogrammet ”Aktivitets og sundhedsfremmende miljøer”, der skal inspirere til ophold og aktiviteter i byens rum. Forskningsprogrammet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Det Kgl. Danske Kunstakademi, skolen for arkitektur. 45 SUCCESKRITERIER • 2020: Der er igangsat minimum 5 projekter, der benytter sig af netværksanalysens resultater. • 2020: En ny social netværksanalyse viser, at kvarterets netværk er styrket siden 2015. BUDGET 1,5 MIO. KR. G: 0,75 MIO. KR. P: 0,75 MIO. KR. DELPROJEKT IVÆRKSÆTTERKURSUS FOR LOKALE UNGE Københavns Erhvervshus, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen gennemfører i 2015 et iværksætterkursus for unge i bydelen kaldet Lab2450. Projektet er en del af en 4-årig indsats finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Formålet er at give unge i Sydhavnen iværksætterkompetencer og større selvtillid samt bidrage til øget tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutioner. Projektet samarbejder med forskellige lokale aktører udover områdefornyelsen bl.a. den boligsociale helhedsplan Sammen om Sydhavnen samt lokale virksomheder og iværksættere. SUCCESKRITERIE • I 2016 har Københavns Kommune gennemført et iværksætterkursus for min. 10 unge i Sydhavnen. BUDGET 0,25 MIO. KR. G: 0,125 MIO. KR. P: 0,125 MIO. KR. Indvielse af Mozarts Plads "Folk skal få øjnene op for at det ikke er et tabersted. Der er godt med plads til alle. Vi er trætte af, at folk ser ned på Sydhavnen" -sagt til workshop INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING DELPROJEKT BESKÆFTIGELSE I BYUDVIKLING Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bevilget et udviklingsprojekt i samarbejde med kunstneren Kenneth Balfelt. Projektet skal afdække, om, og i givet fald hvordan, bygge- og anlægsprojekter i lokalområdet kan skabe beskæftigelsesmuligheder for borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet vil involvere borgere i området ud fra en betragtning om, at lokalt ejerskab bidrager til en positiv og bæredygtig byudvikling. Projektet er fuldt finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Områdefornyelsen vil afsætte midler til projektledelse for at sikre, at projektet i videst muligt omfang omsættes til konkrete initiativer. Det skal undersøges, om der er muligheder for en systematisk anvendelse af potentialet i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i kvarteret og lokale midlertidige projekter ved Karens Minde Kulturhus og Mozarts Plads. I et overordnet perspektiv sigtes der på et løft af beskæftigelsesgraden samtidig med, at der er fokus på de socioøkonomiske forhold. Områdefornyelsen ønsker ligeledes at samarbejde med eksisterende lokale beskæftigelsesinitiativer, som bl.a. tæller SydhavnsCompagniet og Opzoomerne. Succeskriterie • 2020: Minimum 8 lokale borgere har som følge af projektet været beskæftiget i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i Sydhavnen. Budget 0,5 mio.kr. G: 0,25 mio. kr. P: 0,25 MIO. KR DELPROJEKT LOMMEPENGEPROJEKT Områdefornyelsen vil igangsætte en kriminalpræventiv indsats, hvor kvarterets unge involveres, bidrager positivt til kvarterets udvikling og opbygger en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. Anledningen til projektet er, at nogle af de lokale aktører har udtrykt bekymring over en gruppe unge, der hænger ud i området omkring Karens Minde og udviser en negativ adfærd. Derfor afsættes der midler til et lommepengeprojekt for unge under 18 år. Fritidsjobbene kan f.eks. være i forbindelse med folkekøkken på Karens Minde eller områdefornyelsens forskellige arrangementer. SUCCESKRITERIE • 2020: Minimum 25 lommepengeforløb er gennemført i perioden. BUDGET 0,3 MIO. KR G: 0,15 MIO. KR. P: 0,15 MIO. KR. DELPROJEKT SYDHAVNS DOLLARS Områdefornyelsen opretter en pulje kaldet ’Sydhavns Dollars’, som engagerede borgere og aktører har mulighed for at søge. Puljen støtter sociale, kulturelle og kunstneriske initiativer, som afspejler og bidrager til mangfoldigheden i Sydhavnen. Puljen uddeler midler to gange om året i mindre portioner. For at være berettiget til støtte skal projekterne være lokalt forankret og skabe netværk på tværs af gamle og nye boligområder. I udvælgelsen af projekterne lægges der vægt på, at projektet har medfinansiering fra anden side. Styregruppen udarbejder kommissorium i efteråret 2015 inden puljen aktiveres. 47 SUCCESKRITERIE • 2020: Fra 2017 har puljen hvert år støttet mindst fire projekter med forskellige målgrupper. BUDGET 1 MIO. KR. G: 0,5 MIO. KR. P: 0,5 MIO. KR. DELPROJEKT LOKALMEDIER Områdefornyelsen vil støtte etableringen af et borgerdrevet kommunikationsmedie, hvor borgerne har mulighed for at deltage aktivt og bidrage positivt til den gode fortælling om Sydhavnen. Mediet skal bringe de forskellige dele af Sydhavnen sammen ved at give et overblik over aktiviteter og arrangementer og fungere som forum for debat om kvarterets udvikling. På den måde vil mediet samle bydelen i en fælles fortælling, men vil også kunne dele den gode fortælling med resten af København. Samtidig vil mediet kunne bruges til at informere og engagere beboerne i de mange projekter i og omkring områdefornyelsen. SUCCESKRITERIE • 2018: Indenfor postnummer 2450 kender minimum 50 % af beboerne til det borgerdrevne medie. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0,25 MIO. KR P: 0,25 MIO. KR. Styregruppen OMRÅDEFORNYELSENS ORGANISERING BORGERINDDRAGELSEN For at sikre den nødvendige forankring af de mange indsatser skal der ske en løbende borgerinddragelse. Her vil vi arbejde direkte med borgere og arbejdsgrupper og gå bredere ud via kampagner i trykte medier og opslag i kvarteret. Vi lægger stor vægt på, at en bred vifte af beboerne engagerer sig i og får ejerskab over områdefornyelsens indsatser, så enlige, ældre, socialt udsatte, børnefamilier og studerende alle tager fat. SEKRETARIATET Sekretariatets vigtigste opgave er at fremme borgernes aktive deltagelse i de projekter, der sættes i gang, så dets lokale placering er grundpillen i områdefornyelsens arbejde. Denne gør det muligt at involvere borgerne i alle faser af den fysiske planlægning gennem en kontinuerlig dialog. I den løbende borgerinddragelse arbejdes der målrettet på at styrke de lokale net- værk og øge samarbejdsfladerne mellem etablerede og nye lokale aktører. Formålet er at forankre områdefornyelsens projekter, så de blivende resultater af indsatsen ikke kun er kantsten og boldbaner, men i lige så høj grad social sammenhængskraft og et kvarter, der er rustet til selv at udvikle sig videre på egen hånd. Omdrejningspunktet for denne proces er arbejdet med og implementeringen af områdefornyelsens konkrete projekter, hvoraf hoveddelen er fysiske anlæg. Ansvaret for udviklingen af projekterne ligger hos sekretariatet i samarbejde med borgerne, kommunens forvaltninger og de rådgivere, der hyres til at implementere anlægsprojekterne. Yderligere sikrer sekretariatet projekternes fremdrift ved at facilitere deres vej gennem den kommunale beslutningsproces og skaffe medfinansiering. Med hensyn til medfinansiering siger erfaringerne fra tidligere områdefornyelser, at man kan forvente at tiltrække op til fem gange grundbevillin- gen. Læs mere herom i kapitlet "Investeringsredegørelse". Sekretariatet står også for den løbende administration af områdefornyelsen, herunder regnskabsføring, statusopgørelser, midtvejsevaluering og den endelige evaluering ved projektets afslutning. STYREGRUPPEN Styregruppen har i alt 24 medlemmer sammensat af: Syv beboerrepræsentanter, ni repræsentanter for lokale aktører, en repræsentant for hver af kommunens syv forvaltninger samt områdefornyelsens projektchef. Styregruppen prioriterer projekterne i kvarterplanen og indstiller dem til godkendelse. Det er styregruppens opgave at sikre, at projekter og aktiviteter afspejler områdets ønsker og behov bedst muligt, og at de samtidigt stemmer overens med kommunens overordnede planer. Dens medlemmer er ambassadører for områdefornyelsen. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING BORGERRÆPRÆSENTATIONEN 49 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN SEKRETARIAT STYREGRUPPE - 24 REPRÆSENTANTER 3 / De almene afdelinger 2 / Kgs. Enghave Lokaludvalg 1 / Socialforvaltningen 2 / De private andelsboligforeninger 1 / Kvartershuset 1 / Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 / Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2 / Ejerlejlighederne eller privat udlejningsboliger 1 / AKB 1 / SydhavnsCompagniet 1 / Kultur- og idrætslivet 1 / Karens Minde 1 / Frivillige foreninger og institutioner 2 / Teknik- og Miljøforvaltningen – Projektchefen og yderligere en fra forvaltningen 1 / Erhvervslivet 1 / Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 / Sundheds- og Omsorgsforvaltninge 1 / Økonomiforvaltningen ARBEJDSGRUPPER ARBEJDSGRUPPER Der nedsættes arbejdsgrupper med lokale borgere og aktører til hvert projekt, der bliver sat i gang. Samtidig udarbejdes der en projektbeskrivelse. Mindst et medlem af styregruppen bør deltage i hver arbejdsgruppe, men grupperne bør først og fremmest repræsentere det enkelte projekts interessenter. Arbejdsgrupperne er med til at udvikle de konkrete projekter sammen med sekretariatets projektledere. KOMMUNAL FØLGEGRUPPE Den kommunale følgegruppe består af repræsentanter fra alle syv forvaltninger i Københavns Kommune. Gruppens opgave er at sikre at områdefornyelsens projekter og aktiviteter er i tråd med kommunens strategier og politiker, herunder det boligsociale arbejde. Den kommunale følgegruppe skal ligeledes bidrage med viden og erfaringer fra deres fagområder. AKTØRNETVÆRK Erfaringerne fra tidligere områdefornyelser viser, at koordinering af indsatserne og et godt samarbejde med lokale aktører er helt centralt for at sikre en lokal forankring af initiativerne, og kvalificerer indsatsen væsentligt. De lokales viden er essentiel for at få områdefornyelsens arbejde til at lykkedes nu og i fremtiden. Sjælør Boulevard INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 51 EVALUERING For at sikre opfølgning og læring er det helt centralt at dokumentere effekterne af områdefornyelsen i samarbejde med borgere og lokale aktører. PROJEKTPLAN OG FORANKRINGSPLAN Ved opstart af de enkelte projekter, puljer og partnerskaber vil arbejdsgrupperne i samarbejde med sekretariatet udarbejde en projektplan og en forankringsplan for initiativet. Formålet er, at arbejdsgrupper, styregruppe, sekretariat, forvaltninger og samarbejdspartnere forventningsafstemmer og sikrer projektets fremdrift. Projektplanen vil indeholde fastsatte mål, succeskriterier, interessentanalyse, strategi for borgerinddragelse og projektorganisering. Med forankringsplanen skal arbejdsgruppen og sekretariatet tage stilling til, hvad der skal ske med initiativerne efter områdefornyelsen eller initiativet afsluttes. Begge planer udarbejdes fra starten og revideres løbende. SPECIFIKKE BASELINEMÅLINGER For at dokumentere resultaterne og effekten af områdefornyelsens indsats i projektperioden gennemføres en række målinger og undersøgelser. Baselinemålingerne skal både fungere som en før-måling og bidrage med værdifuld viden til projekterne under de tre temaer. De følgende undersøgelser skal iværksættes i den første halvdel af 2015: • • • • • Spørgeskemaundersøgelse Bylivstællinger Butikslivundersøgelse Energi- og miljøundersøgelser Social netværksanalyse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I første halvdel af 2015 hyrer områdefornyelsen et analyseinstitut til at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse i Sydhavnen. Undersøgelsen skal kvalificere områdefornyelsens arbejde og hjælpe med at evaluere de projekter, der har en social eller kulturel karakter. Effekterne af sådanne indsatser er som regel svære at opgøre i tal og tabeller, men ved hjælp af kvalitative metoder vil spørgeskemaundersøgelsen bidrage til en forståelse af folks opfattelse af kvarteret i forhold til fx kulturelle tilbud, tryghed, naboskab m.m. BYLIVSTÆLLINGER De fysiske projekters effekt på bylivet i Sydhavnen skal dokumenteres ved en bylivstælling både før og efter projektets etablering. Yderligere kan der arbejdes med mere specifikke registreringer af, hvordan byrummet bliver brugt, og hvordan borgerne oplever det. BUTIKSLIVSUNDERSØGELSE Der gennemføres en baselineundersøgelse af butikslivet i Sydhavnen. Undersøgelsen skal følge op på analysen ”Alles Enghave” fra 2010 (Hausenberg) og vil både indeholde optællinger og registreringer samt interviews eller spørgeskemaer, der undersøger oplevelsen af Borgbjergsvej og Mozartsvej som handelsgader. ENERGI- OG MILJØUNDERSØGELSER Effekten på energiforbruget skal dokumenteres i samarbejde med forskningsinstitutioner og forsyningsselskaber. Data på vand- og varmeforbrug suppleret med information og energimærkning af ejendommene i forskellige dele af områdefornyelsens område skal både bidrage til at kvalificere og fokusere indsatsen og fungere som en før- og eftermåling af energiforbruget. Herudover skal det opgøres, hvor mange skybrudssikrende tiltag, der gennemføres i kvarteret i løbet af indsatsen. SOCIAL NETVÆRKSANALYSE En social netværksanalyse udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet skal kortlægge de sociale netværk i kvarteret. Denne undersøgelse vil bidrage til at kvalificere områdefornyelsens indsatser, og skal bruges som evalueringsværktøj, da den gentages i 2020. MIDTVEJS- OG SLUTEVALUERING I overensstemmelse med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters krav, udarbejder sekretariatet og styregruppen i 2017 en midtvejsevaluering med det formål at opsamle læring undervejs, justere processen samt sikre og skærpe fremdriften. Denne proces kan danne baggrund for, at styregruppen indstiller større ændringer af indsatsen, som den er beskrevet i denne kvarterplan, til Teknikog Miljøudvalget i Københavns Kommune og ressortministeriet. Ved projektets afslutning gennemføres i 2020 en slutevaluering, der blandt andet evaluerer de konkrete projekters mål og succeskriterier. Udover at være en opfølgning på Områdefornyelse Sydhavnen skal denne øvelse også ses som en del af en læringsproces, så Teknik- og Miljøforvaltningen tager erfaringerne fra områdefornyelsen til efterretning, lærer af dem, og bliver bedre til at arbejde med område- og byfornyelse fremadrettet. Den endelige effekt af områdefornyelsens midler skal også ses i sammenhæng med de store kommunale investeringer, der bliver gennemført kvarteret i de kommende år. Derfor vil vi gentage målingerne i år 2025, hvilket er to år efter den planlagte åbning af Sydhavnsmetroen, som udgør den største investering i området. TIDSPLAN Denne kvarterplan er blevet til på baggrund af en grundig og mange facetteret proces. Den er startet med en dybdegående analyse af, hvilke områder i byen, der trænger til et ekstra fokus fra kommunen, og mundet ud i en plan på baggrund af en omfattende borgerdialog. Tre større offentlige events, 10 workshops og utallige møder med lokale aktører og borgere er blevet afholdt. Når kvarterplanen er godkendt af Borgerrepræsentationen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan områdefornyelsens arbejde med realiseringen af planen gå i gang. Kvarterplanens projekter startes op et efter et, og udvikles og gennemføres i stadig dialog med områdefornyelsens styregruppe og kvarterets øvrige borgere. Forankring af projekterne begynder fra dag ét Borgerdialogfasen starter - Åbning af Mozarts Plads - Kulturdag på Karens Minde - Den Røde Plads og løber gennem hele perioden for at sikre et solidt fundament i lokalmiljøet. Sidst i projektperioden skifter fokus til at overlevere igangsatte, men ikke færdiggjorte, projekter til andre lokale og kommunale aktører Præsentation af kvarterplanens projekter og valg af styregruppe Workshopforløb på Karens Minde - 3xLivet mellem husene - 3xEnergi og miljø - 3xMennesker og kultur Københavns Kommunes politikere beslutter, at der skal laves en områdefornyelse i Sydhavnen Den samlede kvarterplan præsenteres for styregrupppen Kvarterplanen afleveres til godkendelse Kvarterplanen skrives, illustreres, bearbejdes, gennemskrives og rettes til 2014 ANSØGNING MEDIO 2014-15 UDVIKLING AF KVARTERPLAN 2015 POLITISK BEHANDLING INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 2022 - Metroåbning 2017 - Midtvejsevaluering Arbejdsgrupper nedsættes Overlevering af projekter Kvarterplanen godkendes og projektperioden går igang MEDIO 2015 - FORÅR 2019 PROJEKTPERIODE 53 Slutevaluering FORÅR 2018 - MEDIO 2020 FORANKRING 54 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING INVESTERINGSREDEGØRELSE Sydhavnen er p.t. et at Københavns største byudviklingsområder og vil i de kommende år opleve en markant fysisk udvikling. Kommunens forventning er, at kvarteret vil undergå en transformation til et attraktivt kvarter, der tiltrækker ressourcestærke borgere og virksomheder. Jævnfør kortet på næste opslag investeres der i løbet af de næste seks år over 10 mia. kr. i Sydhavnen og 9 mia. kr. alene indenfor områdefornyelsens areal. Der er tale om en bredspektret indsats med investeringer som fx metroen til 8,6 mia. kr. og fysiske renoveringer af de almene boliger i området for minimum 250 mio. kr. Derudover er der afsat 50 mio. kr. til to sikre skolevejsprojekter, som tilfører to cykelforbindelser gennem kvarteret og 12 mindre byrum, 35 mio. kr. til støjreducerende asfalt, der skal nedbringe trafikstøjen på P. Knudsensgade, Sydhavnsgade og Borgbjergsvej, 8,7 mio. kr. til at ombygge Karens Minde, mens Ellebjerg Skole er i gang med en total renovering til over 50 mio. kr. Endelig er Sjælør boulevard, Karens Minde og Scandiagade prioriteret højt med 90 mio. kr. i Københavns Kommunes massive skybrudsindsats. mødesteder for områdets beboere. BYGGEGRUNDE OG FORTÆTNINGSMULIGHEDER Kommunen og private investorer lægger i disse år et hidtil ukendt milliardbeløb i udviklingen af de nye boligområder på Sluseholmen og Teglholmen. Her er primært tale om private investeringer i boligbyggeri samt store kommunale investeringer i infrastruktur som broer og daginstitutioner. Indenfor områdefornyelsens areal er der mulighed for fortætning og udbygning i den ekstensivt udnyttede Industritrekant, ved Sydhavnens Port. Her ønsker områdefornyelsen at udforme en udviklings- og handleplan for at realisere det potentiale området rummer (se side 24). Alle projekter nævnt ovenfor er vedtaget og finansieret. Endelig er der blevet udtrykt ønske om at igangsætte lejlighedssammenlægninger og indretning af tagetager til beboelse, især i de almene boliger ved Frederiksholm. Udover de allerede finansierede projekter og områdefornyelsens indsatser viser kortet på næste opslag en række projekter, som er under udvikling. Blandt de projekter er en række sti- og cykelbroer, der skal skabe bedre forbindelser til resten af byen og havnefronten. Derudover skal Kraftværksparken og et maritimt idrætscenter udvikles til rekreative arealer, der inspirerer til en sund og aktiv livsstil, og fungerer som OFFENTLIGE INSTITUTIONER • Kulturhuset Karens Minde skal ombygges for 8,7 mio. kr. Herudover arbejdes der med en etape 2, der indeholder en modernisering og udbygning af kulturhuset anslået til 25 mio. kr. KFUM spejderne bidrager med finansiering ved omdannelse af Karens Mindes udearealer. Til delvis medfinansiering har områdefornyelsen afsat 5,1 mio. kr. • Ellebjerg Skole er i gang med en omfattende renovering til 11,9 mio. kr. Områdefornyelsen har afsat 2,5 mio. kr. til at forbedre de rekreative arealer i skolens nærområde, så skolen åbner sig mod bydelen. Der søges yderligere medfinansiering til dette projekt. I den sydlige del af Ellebjerg Skole mod Louis Pios Gade planlægges opførelse af en integreret institution. Forventet pris et tocifret millionbeløb. • Kvartershuset på Borgbjergsvej er ved at blive moderniseret med blandt andet ny elevator og renovering af sportshallen under taget. Der er givet en kommunal bevilling på 5,5 mio. kr., som forventes at finansiere projektet fuldt ud. Stubben • En ny skole på Teglholmen til en samlet bevilling på 354 mio. kr. er på vej. I den forbindelse etableres sikre skoleveje gennem kvarteret. Samlet bevilling 50 mio. kr. ERHVERV Muligheder for udvikling af erhvervslivet i den gamle del af Sydhavnen knytter sig især til Strøggadeløftet, hvor detailhandlen skal styrkes. Målet er at tiltrække en række nye butikker i de kommende år. Til delvis finansiering af denne indsats er der afsat 10 mio. kr. Der forventes yderligere medfinansiering, primært fra den almene sektor. Herudover er forventningen, at der også vil være muligheder for udvikling af erhverv på industritrekanten. I den forbindelse har områdefornyelsen afsat 0,5 mio. kr. BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Som led i partnerskabsaftalen med AKB/KAB ønskes landsbyggefondsbevilling til fornyet helhedsplan. Nuværende helhedsplan afsluttes i 2016. MEDFINANSIERING Det er helt centralt for områdefornyelsen at finde supplerende bevillinger. Særligt i forhold til projekterne under temaet Livet Mellem Husene vil det være essentielt at finde medfinansiering. Erfaringen er da også, at der i løbet af projektperioden kan rejses 5 gange grundbevillingen, dvs. ca. 250 mio. kr. Områdefornyelsen vil i samarbejde med styregruppen løbende have fokus på at tiltrække yderligere finansiering. INVESTERINGER I SYDHAVNEN FOR 10 MIA.KR. Bavnehøjhallen 7,1 mio. kr. Kvartershuset 5,5 mio. kr. Frederiksholm renovering af boliger og gårde ~250 mio. kr. Åbning af Vestre Kirkegård 24,4 mio. kr. Støjreducering (ny asfalt) 35 mio. kr. Skybrudsprojekter 91 mio. kr. Ellebjerg Skole 11,9 mio. kr Frederiksholmparken 2,5 mio. kr. Strøggadefællesskabet 10 mio. kr. Sydhavnens Porte 2,5 mio. kr. Karens Minde 6,45 mio. kr. Udvikling af Karens Minde (1. fase) 8,7 mio. kr. Døgninstitution for stofmisbrugere 17 mio. kr. Ny metrolinje M4 til Sydhavnen 8,6 mia. kr. Adgang til Havnen 5 mio. kr. Ny badestrand ved Valbyparken 18 mio. kr. INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 57 Stibro fra Vesterbro over baneterrænet til Sydhavn 25 mio. kr. Stibro mellem Teglholmen og Sydhavns Station 103 mio. kr. Stibroer fra Vasbygade over CMC til Vesterbro 100 mio. kr. Havneringen cykelrute 5 mio. kr. Stibro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge 75 mio. kr. Kraftværksparken 38 mio. kr. Byrum på Enghave Brygge 16 mio. kr. Bro over Frederiksholmsløbet 88 mio. kr. Bro over Belvederekanalen 5 mio. kr. Sikker Skolevej 53 mio. kr. Ny skole 354 mio. kr. Stibro mellem Teglholmen og Amager Fælled 113 mio. kr. Maritimt idrætscenter i Sydhavn 30 mio. kr. Udvikling af campus miljø med boliger og erhverv Ny broforbindelse over Sydhavnsgade 150 mio. kr. Sydhavn Genbrugscenter 26 mio. kr. / OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNENS PROJEKTER / FINANSIEREDE PROJEKTER / FORESLÅEDE PROJEKTER BUDGET 59 Det Grønne Sydhavnen I alt Sydhavnens Port Syd INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 2015 2016 2017 2017 2019 2020 Livet mellem husene Borgbjergsvej og Den Røde Plads 4.500 0 4.500 500 3.000 1.000 0 0 0 500 500 0 100 400 0 0 0 0 Mozartsvej 1.000 1.000 0 0 0 100 900 0 0 Handleplan for handelslivet 4.000 1.725 2.275 10 1.000 1.000 1.000 500 500 Scandiagade 2.500 0 2.500 500 2.000 0 0 0 0 Borgmester Christiansens Gade 2.000 2.000 0 500 1.500 0 0 0 0 500 0 500 0 100 400 0 0 0 Frederiksholmparken 2.500 2.500 0 500 1.000 1.000 0 0 0 Sydhavnens porte 2.500 1000 1.500 0 1.000 1.000 500 0 0 2.500 2.000 500 250 450 450 450 450 450 Energioptimering 1.150 550 600 150 250 250 200 200 100 Gårdhaver 500 250 250 100 100 100 100 100 0 2000 1300 700 150 600 550 500 100 100 300 300 0 300 0 0 0 0 0 5.100 5.100 0 200 500 3.000 1.400 0 0 Pavillonen 650 650 0 400 250 0 0 0 0 Folkekøkken 400 400 0 50 100 100 100 50 0 Partnerskab om tryghed 150 75 75 25 25 25 25 25 25 1.500 750 750 200 500 500 100 100 100 Iværksætterkursus for lokale unge 250 150 150 100 100 50 0 0 0 Beskæftigelse i byudvikling 500 250 250 100 100 100 100 100 0 Lommepengeprojekt 300 150 150 50 50 50 50 50 50 1.000 500 500 0 200 200 200 200 200 500 250 250 100 100 100 100 50 50 13.000 9.000 4.000 2.300 2.400 2.400 2.400 2.000 1.500 200 125 75 0 0 50 0 0 150 50.000 30.000 20.000 6.575 15.725 12.425 8.125 3.925 3.225 Mozarts Plads Industritrekanten Energi og miljø Energi- og byfornyelsesmedarbejder Grøn gadeplan Mennesker og kultur Visionsplan for Karens Minde Karens Minde-aksen (fysisk projekt) Sundhedsindsats Sydhavns Dollars (pulje) Lokalmedier Sekretariat m.v. Ekstern evaluering I alt (i tusinde kr.) Der er afsat 50 mio. kr. til Områdefornyelse Sydhavnen. Det Grønne Sydhavnen er finansieret med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Sydhavnens Port er finansieret med 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. HVAD KAN DU GØRE FOR DIT KVARTER? Områdefornyelse Sydhavnen ønsker et så stærkt lokalt engagement som muligt, og har brug for lokal viden om kvarteret. Derfor skal alle kunne være med til at føre kvarterplanens projekter ud i livet. Der er mange måder at deltage på. Frem mod 2020 vil der blive igangsat store og små projekter. Du kan deltage aktivt i en arbejdsgruppe og være med til at udvikle store langsigtede projekter. Men der er også mindre projekter, der kan have brug for hænder her og nu. Det kan også være, at du selv har et forslag til et projekt eller en begivenhed. Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du vil høre om status på forskellige projekter, eller hvis du ønsker råd og vejledning til, hvordan du selv kan føre et projekt ud i livet. Ønsker du at modtage områdefornyelsens nyhedsbrev, kan du også tilmelde dig på mailadressen nedenfor. telefon: 24 97 84 25 mail: [email protected] web: www.kk.dk/omraadefornyelsesydhavnen facebook: www.facebook.com/omraadefornyelsesydhavnen
© Copyright 2024