Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse
14 Erhverv PENGE Lørdag den 31. januar 2015 Spørg om penge Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse N Folketinget har vedtaget nye regler, som giver afskedigede funktionærer ret til fratrædelsesgodtgørelse i videre omfang end hidtil. Folketinget vedtog i sidste uge med et bredt flertal et lovforslag om funktionærers ret til fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse efter mange års ansættelse i samme virksomhed. De nye regler træder i kraft den 1. februar 2015 og giver ret til fratrædelsesgodtgørelse i videre omfang end hidtil. I funktionærloven er fastsat et omfattende regelsæt om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Funktionærer omfatter bl.a. handels- og kontormedhjælpere beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition, personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, samt personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. Reglerne i funktionærloven har til formål at sikre funktionærers stilling i forhold til arbejdsgiveren i en lang række forskellige henseender. Bortset fra visse undtagelser kan disse regler ikke ved en aftale mellem funktionær og arbejdsgiver fraviges til ugunst for funktionæren. ! Fratrædelsesgodtgørelse For funktionærer, der afskediges efter mange års ansættelse i samme virksomhed, blev der i 1971 vedtaget særlige regler om fratrædelsesgodtgørelse. Reglerne indebar, at hvis en funktionær, der havde været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, blev opsagt, skulle arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis en, to eller tre måneders løn. Formålet med reglerne var – som det siges i det oprindelige lovforslag – »at mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer, der opsiges efter i en længere årrække at have været beskæftiget i samme virksomhed«. Pensionsydelser og fratrædelsesgodtgørelse Efter reglerne fra 1971 gjaldt kravet på fratrædelsesgodtgørelse ikke i den situation, hvor funktionæren ved fratrædelsen ville oppebære pension fra arbejdsgiveren eller folkepension. Funktionærer, der trådte ud af arbejdsmarkedet, dvs. blev afskediget med pension fra arbejdsgiveren eller folkepension, havde således ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse. Det viste sig imidlertid sidenhen, at selv meget små pensionsydelser fra arbejdsgiveren førte til, at funktionæren fortabte kravet på fratrædelsesgodtgørelse. For at imødegå denne situation blev reglerne ændret i 1996. Efter de ændrede regler havde funktionæren fortsat ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren ved fratrædelsen ville modtage folkepension. Hvis funktionæren ved fratrædelsen ville modtage alderspension fra arbejdsgiveren, og funktionæren var indtrådt i denne pensionsordning før det fyldte 50. år, havde funktionæren efter de ændrede regler i funktionærloven heller ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse. Var funktionæren derimod indtrådt i pensionsordningen efter det fyldte 50. år, ville funktionæren have krav på fratrædelsesgodtgørelse. Undtaget fra disse særlige regler om fratrædelsesgodtgørelse ved alderspension fra arbejdsgiveren var dog tilfælde, hvor der den 1. juli 1996 – svarende til tidspunktet for lovens ikrafttrædelse – ved kollektiv overenskomst var taget stilling til spørgsmå- let om nedsættelse eller bortfald af krav på fratrædelsesgodtgørelse som følge af alderspension fra arbejdsgiveren. Efterfølgende praksis Der blev sidenhen på ny røre om reglerne for fratrædelsesgodtgørelse. I praksis fortolkede domstolene reglerne om fratrædelsesgodtgørelse fra 1996 på den måde, at retten til fratrædelsesgodtgørelse ved alderspension fra arbejdsgiveren bortfaldt, hvis den afskedigede funktionær havde mulighed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension på fratrædelsestidspunktet, uanset om funktionæren benyttede sig af denne mulighed eller valgte at forfølge en erhvervsmæssig karriere. EU-Domstolen fastslog imidlertid ved en dom fra 2010, at de danske domstoles fortolkning af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse ikke var forenelig med EU-reglernes forbud mod aldersdiskrimination. EU-Domstolens synspunkt var således, at en funktionær, som fortsat forfulgte en erhvervsmæssig karriere, skulle have ret til fratrædelsesgodtgørelse på lige fod med andre afskedigede funktionærer, selv om den pågældende funktionær havde en alder, der gav funktionæren mulighed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension. Efter EU-Domstolens afgørelse nedsatte Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til en ændring af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse. Men der var ikke enighed i arbejdsgruppen mellem lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden om betydningen af EU-Domstolens afgørelse i dansk sammenhæng, og der kunne heller ikke opnås enighed mellem parterne om, hvordan reglerne eventuelt kunne ændres. I samme periode blev der anlagt en række sager ved de danske domstole om, hvordan reglerne om fratrædelsesgodtgørelse – set i lyset af EU-Domstolens afgørelse – nu skulle forstås. Men Højesteret anså det ikke for muligt at fastlægge generelle retningslinjer på området, da sådanne retningslinjer efter Højesterets opfattelse burde fastsættes af Folketinget. Problemstillingen blev herefter på ny drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, hvor det – nu – lykkedes at opnå enighed om et forslag til nye regler på området. Ny regler fra den 1. februar 2015 Implementeringsudvalgets forslag til nye regler er nu blevet vedtaget af Folketinget og træder i kraft den 1. februar 2015. Reglerne indebærer helt enkelt, at opsiges en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i den samme virksomhed i 12 eller 17 år, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis en eller tre måneders løn. Fremover har det herefter ingen betydning for retten til fratrædelsesgodtgørelse, om den pågældende funktionær går på pension, har mulighed for at gå på pension eller fortsat forfølger en erhvervsmæssig karriere efter fratrædelsen. Der vil således – som det anføres i lovforslaget om de nye regler – være tale om »en ubetinget og undtagelsesfri rettighed for funktionærer til fratrædelsesgodtgørelse, der opfylder de i bestemmelsen angivne grundbetingelser«. Med de ændrede og forenklede betingelser for fratrædelsesgodtgørelse, der er uden sammenhæng med funktionærens pensionsmæssige status, får fratrædelsesgodtgørelsen karakter af en form for belønning eller anerkendelse for lang og tro tjeneste eller en kompenserende foranstaltning i en situation, hvor funktionæren afskediges efter at have arbejdet i samme virksomhed gennem mange år. Det kan tilføjes, at de nye regler – i lighed med de hidtil gældende regler – også gælder, hvor der sker bortvisning af en funktionær, SKAT Beskatning af andelshavere, når der udbetales overskydende Jeg læste med stor interesse Jyllands-Posten lørdag den 20. september 2014, hvor De havde en artikel under rubrikken Spørg om Penge under overskriften ”Andelshavere skal beskattes af for meget betalt grundskyld”. Helt analogt med andelsboligforeningen har jeg for vores ejerforening i et år kæmpet med/mod Skat og fået medhold i, at vi i 10 år havde betalt for meget i ejendomsskat. Skat erkendte fejlen og meddelte vores kommune, at vi skulle have 216.000 kr. tilbage i for me- ? get betalt ejendomsskat – ikke mere – da man kun kunne gå to år tilbage. Kommunen betalte straks pengene tilbage til ejerforeningen. Nu går snakken jo blandt medlemmerne om, hvad pengene skal bruges til. For fuldstændighedens skyld vil jeg gerne spørge dig: Har jeg ret i, at pengene vil være skattepligtige, hvis de bliver fordelt ud på de 56 lejligheder efter fordelingstal? Har jeg ligeledes ret i, at pengene vil være skattefrie, hvis de bruges til foreningens vedligeholdelse? I bekræftende fald – kan du henvise til en skattebestemmelse? Med venlig hilsen KEH I Spørg om Penge den 20. september 2014 blev omtalt de skattemæssige forhold for andelsboligforeninger, der får tilbagebetalt for meget betalt ejendomsskat fra Skat. Problemet var nærmere, at hvis andelsboligforeningen udbetalte disse penge til andelshaverne og måske tid- ! ligere andelshavere – der jo qua boligafgiften oprindeligt havde betalt den ejendomsskat, som nu kom retur fra Skat til foreningen – ville den enkelte andelshaver være skattepligtig af en sådan tilbagebetaling. I denne forbindelse blev omtalt en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor Landsskatteretten fastslog, at en nedsættelse af boligafgiften med et beløb svarende til den for meget betalte ejendomsskat ligeledes ville medføre en beskatning af andelshaverne. Jeg har ikke et nærmere kendskab til den sag, som De beskriver i Deres brev. Men for så vidt der er tale om samme forhold i Deres sag som i den sag, der blev omtalt den 20. september 2014, vil de skattemæssige forhold forventeligt også være de samme og dermed indebære, at de 56 andelshavere i den boligforening, som De repræsenterer, skal svare skat af de 216.000 kr. ved en tilbagebetaling. Serviceoplysning Som ligeledes nævnt den 20. september 2014 havde Skat imidlertid i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag servicemæssigt oplyst, at »Skat skal ikke rådgive omkring anvendelsen af det modtagne beløb; men kan oplyse, at det vil være muligt, at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag på andelsboligforeningens gæld, hvorefter huslejen evt. kan nedsættes. Det er også muligt at benytte tilbagebetalingen til eks. større vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter på bygningerne«. Den forening, hvis forhold blev behandlet af Landsskatteretten, bad i for- Lørdag den 31. januar 2015 PENGE Erhverv 15 Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc. Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte spørgsmål. Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på jyllands-posten.dk/sporgompenge. Skriv til Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected] SKAT Beskatning ved salg af den private bolig, når den udlejes til erhverv I forbindelse med at et parcelhus ændrer status til erhverv, f.eks. ved udleje til erhverv, har du anført, at skattefriheden kan bortfalde, men hvordan opgøres den skattepligtige fortjeneste ved et efterfølgende salg med samme ejer? Skal der ansættes en anskaffelsessum ved overgang til erhverv, eller er en eventuel skattefri fortjeneste mistet? Venlig hilsen PF ? Jeg forstår Deres brev således, at De tænker på en situation, hvor ejeren af et parcelhus kan sælge dette skattefrit efter den såkaldte parcelhusregel, men hvor ejeren efter fraflytning af ejendommen udlejer parcelhuset til en lejer, der anvender huset, ikke til traditionel beboelse, men til et erhvervsmæssigt formål, f.eks. som døgninstitution for flere unge. Vælger ejeren i en sådan situation at sælge parcelhuset, vil en eventuel fortjeneste af parcelhuset som udgangspunkt være skattepligtig for ejeren, da parcelhuset på dette tidspunkt efter domstolspraksis er overgået fra at være en beboelsesejendom til en erhvervsejendom på salgstidspunktet – og altså ikke længere er et en- eller tofamilieshus i lovens forstand på salgstidspunktet. Beholder ejeren parcelhuset, og flytter ejeren ind i parcelhuset på ny, således at huset igen tjener til bolig for ham, vil parcelhuset sidenhen igen kunne sælges skattefrit. Det samme gælder efter skattevæsenets seneste praksis, hvis parcelhuset – efter ophør af udlejningen til en lejer, der anvender huset erhvervsmæssigt – nu udlejes til en lejer, der anvender huset som beboelse. Vedrørende den situation, som De spørger til, nemlig at parcelhuset har været udlejet til en lejer, der anvender huset erhvervsmæssigt, er sagen den, at hele fortjenesten beskattes. Der er således efter min opfattelse ikke adgang til ! og denne bortvisning er uberettiget. Som allerede nævnt træder de nye regler i kraft den 1. februar 2015. Det er ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse, og om der skal betales en eller tre måneders godtgørelse. Det vil sige, at hvis funktionæren på opsigelsestidspunktet har været ansat uafbrudt i den pågældende virksomhed i 11 år og 11 måneder, vil funktionæren i kraft af dennes opsigelsesvarsel have været ansat i mere end 12 år på fratrædelsestidspunktet, og funktio- næren vil således have krav på en månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse. Det er selve opsigelsen fra arbejdsgiverside eller den uberettigede bortvisning, der udløser ret til fratrædelsesgodtgørelse. Det betyder, at spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse til en funktionær, der opsiges inden den 1. februar 2015, afgøres efter de hidtil gældende regler, uanset at fratrædelsen først sker efter den 1. februar 2015, mens en opsigelse, der afgives af arbejdsgiver efter den 1. februar 2015, vil kunne udløse en fratrædelsesgodtgørelse efter de nye regler. De nye regler i funktionærloven om fratrædelsesgodtgørelse stiller funktionærer med lang anciennitet bedre end de gamle regler. Arkivfoto: Lasse Kristensen/Polfoto skat til andelsforeningen bindelse med klagen til Landsskatteretten om en tilkendegivelse fra Landsskatteretten om, hvordan foreningen nærmere skulle gebærde sig ved foreningens anvendelse af pengene til nedbringelse af foreningens gæld, vedligeholdelsesarbejder m.v., herunder om den tidsmæssige sammenhæng mellem tilbagebetalingen og eksempelvis nedbringelse af foreningens gæld. Relevante spørgsmål Heri lå implicit også en stillingtagen til, om Landsskatteretten var enig i Skats ud- sagn. Der var efter min opfattelse tale om relevante spørgsmål, som det ville have været betryggende for andelshaverne at få en klar tilkendegivelse om. Problemet er, at en tilkendegivelse fra skattemyndighederne ikke er bindende for overordnede instanser. Så trods den prisværdige service fra skattemyndighederne skabte dette ikke en sikker retsstilling. Af processuelle årsager afviste Landsskatteretten at tage stilling til disse spørgsmål. En besvarelse ville således forudsætte, at forenin- gen anmodede om et nyt bindende svar vedrørende netop disse forhold med en nærmere beskrivelse af konkrete påtænkte dispositioner, f.eks. en plan for ekstraordinær afvikling af gæld. Konkrete dispositioner En definitiv afklaring af Deres spørgsmål om de skattemæssige forhold ved en anvendelse af midlerne til vedligeholdelse forudsætter efter min opfattelse på tilsvarende måde, at De forelægger konkrete påtænkte dispositioner for Skat, som Skat herefter kan tage stil- ling til. Eksempelvis kan nævnes spørgsmålet, om en anvendelse af de tilbagebetalte midler til f.eks. den løbende vedligeholdelse af foreningens arealer over et vist åremål, svarende til sammenlagt 216.000 kr. og med en tilsvarende nedsættelse af boligafgiften over samme åremål, reelt må anses som en indirekte tilbagebetaling til andelshaverne eller alternativt kan betragtes som en blot vedligeholdelse finansieret af foreningsmidler på samme måde som andre af foreningens vedligeholdelsesprojekter. at fastsætte en form for ”indgangsværdi” ved overgangen fra egen privat anvendelse af boligen til udlejning til erhvervsmæssigt formål, således at værdistigninger i perioden fra købet og frem til udlejningen er skattefrie, medens senere værdistigninger er skattepligtige. Dette gælder også, selv om huset placeres i virksomhedsskatteordningen. Forestiller man sig derimod, at ejeren i forbindelse med sin egen fraflytning sælger parcelhuset til sit eget selskab, vil en eventuel fortjeneste ved dette salg være skattefri, hvis også de øvrige betingelser for et skattefrit salg efter parcelhusreglen er opfyldt. Dette medfører, at når selskabet så senere sælger ejendommen, vil der kun blive udløst skat af forskellen mellem selskabets købesum og selskabets salgssum. Den værdistigning, der er sket i ejerens tid, hvor han har beboet ejendommen, bliver altså ikke beskattet. Vedrørende den situation, som De spørger til, nemlig at parcelhuset har været udlejet til en lejer, der anvender huset erhvervsmæssigt, er sagen den, at hele fortjenesten beskattes.
© Copyright 2024