14 Erhverv PENGE
Lørdag den 31. januar 2015
Spørg om penge
Nye regler om
fratrædelsesgodtgørelse
N Folketinget har vedtaget nye regler,
som giver afskedigede funktionærer ret
til fratrædelsesgodtgørelse i videre omfang end hidtil.
Folketinget vedtog i sidste uge med et
bredt flertal et lovforslag om funktionærers ret til fratrædelsesgodtgørelse
ved opsigelse efter mange års ansættelse
i samme virksomhed. De nye regler træder i
kraft den 1. februar 2015 og giver ret til fratrædelsesgodtgørelse i videre omfang end
hidtil.
I funktionærloven er fastsat et omfattende regelsæt om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.
Funktionærer omfatter bl.a. handels- og
kontormedhjælpere beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition, personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig
art, samt personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med
udførelsen af andres arbejde.
Reglerne i funktionærloven har til formål
at sikre funktionærers stilling i forhold til
arbejdsgiveren i en lang række forskellige
henseender. Bortset fra visse undtagelser
kan disse regler ikke ved en aftale mellem
funktionær og arbejdsgiver fraviges til
ugunst for funktionæren.
!
Fratrædelsesgodtgørelse
For funktionærer, der afskediges efter mange års ansættelse i samme virksomhed, blev
der i 1971 vedtaget særlige regler om fratrædelsesgodtgørelse.
Reglerne indebar, at hvis en funktionær,
der havde været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, blev opsagt, skulle arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til
henholdsvis en, to eller tre måneders løn.
Formålet med reglerne var – som det siges
i det oprindelige lovforslag – »at mildne
overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer, der opsiges efter i en længere årrække at have været beskæftiget i
samme virksomhed«.
Pensionsydelser og
fratrædelsesgodtgørelse
Efter reglerne fra 1971 gjaldt kravet på fratrædelsesgodtgørelse ikke i den situation,
hvor funktionæren ved fratrædelsen ville
oppebære pension fra arbejdsgiveren eller
folkepension. Funktionærer, der trådte ud af
arbejdsmarkedet, dvs. blev afskediget med
pension fra arbejdsgiveren eller folkepension, havde således ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Det viste sig imidlertid sidenhen, at selv
meget små pensionsydelser fra arbejdsgiveren førte til, at funktionæren fortabte kravet
på fratrædelsesgodtgørelse.
For at imødegå denne situation blev reglerne ændret i 1996.
Efter de ændrede regler havde funktionæren fortsat ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren ved fratrædelsen
ville modtage folkepension.
Hvis funktionæren ved fratrædelsen ville
modtage alderspension fra arbejdsgiveren,
og funktionæren var indtrådt i denne pensionsordning før det fyldte 50. år, havde
funktionæren efter de ændrede regler i
funktionærloven heller ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Var funktionæren derimod indtrådt i pensionsordningen efter det fyldte 50. år, ville
funktionæren have krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Undtaget fra disse særlige regler om fratrædelsesgodtgørelse ved alderspension fra
arbejdsgiveren var dog tilfælde, hvor der
den 1. juli 1996 – svarende til tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse – ved kollektiv
overenskomst var taget stilling til spørgsmå-
let om nedsættelse eller bortfald af krav på
fratrædelsesgodtgørelse som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.
Efterfølgende praksis
Der blev sidenhen på ny røre om reglerne
for fratrædelsesgodtgørelse.
I praksis fortolkede domstolene reglerne
om fratrædelsesgodtgørelse fra 1996 på den
måde, at retten til fratrædelsesgodtgørelse
ved alderspension fra arbejdsgiveren bortfaldt, hvis den afskedigede funktionær havde mulighed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension på fratrædelsestidspunktet, uanset om funktionæren benyttede sig af denne mulighed eller valgte at
forfølge en erhvervsmæssig karriere.
EU-Domstolen fastslog imidlertid ved en
dom fra 2010, at de danske domstoles fortolkning af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse ikke var forenelig med EU-reglernes
forbud mod aldersdiskrimination.
EU-Domstolens synspunkt var således, at
en funktionær, som fortsat forfulgte en erhvervsmæssig karriere, skulle have ret til
fratrædelsesgodtgørelse på lige fod med andre afskedigede funktionærer, selv om den
pågældende funktionær havde en alder, der
gav funktionæren mulighed for at overgå til
arbejdsgiverbetalt alderspension.
Efter EU-Domstolens afgørelse nedsatte
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg en arbejdsgruppe, der skulle
komme med forslag til en ændring af reglerne om fratrædelsesgodtgørelse.
Men der var ikke enighed i arbejdsgruppen mellem lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden om betydningen af EU-Domstolens afgørelse i dansk sammenhæng, og der
kunne heller ikke opnås enighed mellem
parterne om, hvordan reglerne eventuelt
kunne ændres.
I samme periode blev der anlagt en række
sager ved de danske domstole om, hvordan
reglerne om fratrædelsesgodtgørelse – set i
lyset af EU-Domstolens afgørelse – nu skulle
forstås. Men Højesteret anså det ikke for
muligt at fastlægge generelle retningslinjer
på området, da sådanne retningslinjer efter
Højesterets opfattelse burde fastsættes af
Folketinget.
Problemstillingen blev herefter på ny
drøftet i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, hvor det – nu – lykkedes
at opnå enighed om et forslag til nye regler
på området.
Ny regler fra den 1. februar 2015
Implementeringsudvalgets forslag til nye
regler er nu blevet vedtaget af Folketinget og
træder i kraft den 1. februar 2015.
Reglerne indebærer helt enkelt, at opsiges
en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i den samme virksomhed i 12 eller
17 år, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til
henholdsvis en eller tre måneders løn.
Fremover har det herefter ingen betydning for retten til fratrædelsesgodtgørelse,
om den pågældende funktionær går på pension, har mulighed for at gå på pension eller
fortsat forfølger en erhvervsmæssig karriere
efter fratrædelsen.
Der vil således – som det anføres i lovforslaget om de nye regler – være tale om »en
ubetinget og undtagelsesfri rettighed for
funktionærer til fratrædelsesgodtgørelse,
der opfylder de i bestemmelsen angivne
grundbetingelser«.
Med de ændrede og forenklede betingelser for fratrædelsesgodtgørelse, der er uden
sammenhæng med funktionærens pensionsmæssige status, får fratrædelsesgodtgørelsen karakter af en form for belønning eller anerkendelse for lang og tro tjeneste eller
en kompenserende foranstaltning i en situation, hvor funktionæren afskediges efter at
have arbejdet i samme virksomhed gennem
mange år.
Det kan tilføjes, at de nye regler – i lighed
med de hidtil gældende regler – også gælder,
hvor der sker bortvisning af en funktionær,
SKAT
Beskatning af andelshavere, når der udbetales overskydende
Jeg læste med stor interesse Jyllands-Posten lørdag den 20.
september 2014, hvor
De havde en artikel under
rubrikken Spørg om Penge
under overskriften ”Andelshavere skal beskattes af for
meget betalt grundskyld”.
Helt analogt med andelsboligforeningen har jeg for
vores ejerforening i et år
kæmpet med/mod Skat og
fået medhold i, at vi i 10 år
havde betalt for meget i
ejendomsskat. Skat erkendte
fejlen og meddelte vores
kommune, at vi skulle have
216.000 kr. tilbage i for me-
?
get betalt ejendomsskat – ikke mere – da man kun kunne gå to år tilbage.
Kommunen betalte straks
pengene tilbage til ejerforeningen. Nu går snakken jo
blandt medlemmerne om,
hvad pengene skal bruges
til.
For fuldstændighedens
skyld vil jeg gerne spørge
dig:
Har jeg ret i, at pengene
vil være skattepligtige, hvis
de bliver fordelt ud på de 56
lejligheder efter fordelingstal?
Har jeg ligeledes ret i, at
pengene vil være skattefrie,
hvis de bruges til foreningens vedligeholdelse?
I bekræftende fald – kan
du henvise til en skattebestemmelse?
Med venlig hilsen
KEH
I Spørg om Penge den
20. september 2014 blev
omtalt de skattemæssige forhold for andelsboligforeninger, der får tilbagebetalt for meget betalt ejendomsskat fra Skat.
Problemet var nærmere,
at hvis andelsboligforeningen udbetalte disse penge til
andelshaverne og måske tid-
!
ligere andelshavere – der jo
qua boligafgiften oprindeligt havde betalt den ejendomsskat, som nu kom retur fra Skat til foreningen –
ville den enkelte andelshaver være skattepligtig af
en sådan tilbagebetaling.
I denne forbindelse blev
omtalt en afgørelse fra
Landsskatteretten, hvor
Landsskatteretten fastslog,
at en nedsættelse af boligafgiften med et beløb svarende til den for meget betalte ejendomsskat ligeledes
ville medføre en beskatning
af andelshaverne.
Jeg har ikke et nærmere
kendskab til den sag, som
De beskriver i Deres brev.
Men for så vidt der er tale
om samme forhold i Deres
sag som i den sag, der blev
omtalt den 20. september
2014, vil de skattemæssige
forhold forventeligt også
være de samme og dermed
indebære, at de 56 andelshavere i den boligforening,
som De repræsenterer, skal
svare skat af de 216.000 kr.
ved en tilbagebetaling.
Serviceoplysning
Som ligeledes nævnt den
20. september 2014 havde
Skat imidlertid i forbindelse
med behandlingen af den
konkrete sag servicemæssigt
oplyst, at »Skat skal ikke rådgive omkring anvendelsen
af det modtagne beløb; men
kan oplyse, at det vil være
muligt, at benytte tilbagebetalingen til f.eks. afdrag
på andelsboligforeningens
gæld, hvorefter huslejen evt.
kan nedsættes. Det er også
muligt at benytte tilbagebetalingen til eks. større
vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter på bygningerne«.
Den forening, hvis forhold blev behandlet af
Landsskatteretten, bad i for-
Lørdag den 31. januar 2015
PENGE Erhverv 15
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc.
Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen
skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere og forkorte spørgsmål.
Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der
bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på
jyllands-posten.dk/sporgompenge.
Skriv til
Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: [email protected]
SKAT
Beskatning ved
salg af den private
bolig, når den
udlejes til erhverv
I forbindelse med at
et parcelhus ændrer
status til erhverv,
f.eks. ved udleje til
erhverv, har du anført, at
skattefriheden kan bortfalde, men hvordan opgøres den skattepligtige fortjeneste ved et efterfølgende salg med samme ejer?
Skal der ansættes en anskaffelsessum ved overgang til erhverv, eller er en
eventuel skattefri fortjeneste mistet?
Venlig hilsen
PF
?
Jeg forstår Deres brev
således, at De tænker
på en situation, hvor
ejeren af et parcelhus
kan sælge dette skattefrit
efter den såkaldte
parcelhusregel, men hvor
ejeren efter fraflytning af
ejendommen udlejer parcelhuset til en lejer, der anvender huset, ikke til traditionel beboelse, men til et
erhvervsmæssigt formål,
f.eks. som døgninstitution
for flere unge.
Vælger ejeren i en sådan
situation at sælge parcelhuset, vil en eventuel fortjeneste af parcelhuset som
udgangspunkt være skattepligtig for ejeren, da parcelhuset på dette tidspunkt
efter domstolspraksis er
overgået fra at være en beboelsesejendom til en erhvervsejendom på salgstidspunktet – og altså ikke
længere er et en- eller tofamilieshus i lovens forstand
på salgstidspunktet.
Beholder ejeren parcelhuset, og flytter ejeren ind
i parcelhuset på ny, således
at huset igen tjener til bolig for ham, vil parcelhuset
sidenhen igen kunne sælges skattefrit.
Det samme gælder efter
skattevæsenets seneste
praksis, hvis parcelhuset –
efter ophør af udlejningen
til en lejer, der anvender
huset erhvervsmæssigt –
nu udlejes til en lejer, der
anvender huset som beboelse.
Vedrørende den situation, som De spørger til,
nemlig at parcelhuset har
været udlejet til en lejer,
der anvender huset erhvervsmæssigt, er sagen
den, at hele fortjenesten
beskattes.
Der er således efter min
opfattelse ikke adgang til
!
og denne bortvisning er uberettiget.
Som allerede nævnt træder de nye regler i
kraft den 1. februar 2015.
Det er ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal
betales fratrædelsesgodtgørelse, og om der
skal betales en eller tre måneders godtgørelse. Det vil sige, at hvis funktionæren på opsigelsestidspunktet har været ansat uafbrudt
i den pågældende virksomhed i 11 år og 11
måneder, vil funktionæren i kraft af dennes
opsigelsesvarsel have været ansat i mere end
12 år på fratrædelsestidspunktet, og funktio-
næren vil således have krav på en månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse.
Det er selve opsigelsen fra arbejdsgiverside eller den uberettigede bortvisning, der
udløser ret til fratrædelsesgodtgørelse. Det
betyder, at spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse til en funktionær, der opsiges inden
den 1. februar 2015, afgøres efter de hidtil
gældende regler, uanset at fratrædelsen først
sker efter den 1. februar 2015, mens en opsigelse, der afgives af arbejdsgiver efter den 1.
februar 2015, vil kunne udløse en fratrædelsesgodtgørelse efter de nye regler.
De nye regler i funktionærloven
om fratrædelsesgodtgørelse stiller funktionærer med lang anciennitet bedre end de gamle regler. Arkivfoto: Lasse Kristensen/Polfoto
skat til andelsforeningen
bindelse med klagen til
Landsskatteretten om en tilkendegivelse fra Landsskatteretten om, hvordan foreningen nærmere skulle
gebærde sig ved foreningens
anvendelse af pengene til
nedbringelse af foreningens
gæld, vedligeholdelsesarbejder m.v., herunder om den
tidsmæssige sammenhæng
mellem tilbagebetalingen og
eksempelvis nedbringelse af
foreningens gæld.
Relevante spørgsmål
Heri lå implicit også en stillingtagen til, om Landsskatteretten var enig i Skats ud-
sagn. Der var efter min opfattelse tale om relevante
spørgsmål, som det ville have været betryggende for andelshaverne at få en klar tilkendegivelse om.
Problemet er, at en tilkendegivelse fra skattemyndighederne ikke er bindende
for overordnede instanser.
Så trods den prisværdige service fra skattemyndighederne skabte dette ikke en sikker retsstilling.
Af processuelle årsager afviste Landsskatteretten at tage stilling til disse spørgsmål. En besvarelse ville således forudsætte, at forenin-
gen anmodede om et nyt
bindende svar vedrørende
netop disse forhold med en
nærmere beskrivelse af konkrete påtænkte dispositioner, f.eks. en plan for ekstraordinær afvikling af gæld.
Konkrete dispositioner
En definitiv afklaring af Deres spørgsmål om de skattemæssige forhold ved en anvendelse af midlerne til vedligeholdelse forudsætter efter min opfattelse på
tilsvarende måde, at De forelægger konkrete påtænkte
dispositioner for Skat, som
Skat herefter kan tage stil-
ling til. Eksempelvis kan
nævnes spørgsmålet, om en
anvendelse af de tilbagebetalte midler til f.eks. den løbende vedligeholdelse af
foreningens arealer over et
vist åremål, svarende til
sammenlagt 216.000 kr. og
med en tilsvarende nedsættelse af boligafgiften over
samme åremål, reelt må anses som en indirekte tilbagebetaling til andelshaverne
eller alternativt kan betragtes som en blot vedligeholdelse finansieret af foreningsmidler på samme måde som andre af foreningens
vedligeholdelsesprojekter.
at fastsætte en form for
”indgangsværdi” ved overgangen fra egen privat anvendelse af boligen til udlejning til erhvervsmæssigt
formål, således at værdistigninger i perioden fra
købet og frem til udlejningen er skattefrie, medens
senere værdistigninger er
skattepligtige. Dette gælder også, selv om huset
placeres i virksomhedsskatteordningen.
Forestiller man sig derimod, at ejeren i forbindelse med sin egen fraflytning
sælger parcelhuset til sit
eget selskab, vil en eventuel fortjeneste ved dette salg
være skattefri, hvis også de
øvrige betingelser for et
skattefrit salg efter parcelhusreglen er opfyldt.
Dette medfører, at når
selskabet så senere sælger
ejendommen, vil der kun
blive udløst skat af forskellen mellem selskabets købesum og selskabets salgssum. Den værdistigning,
der er sket i ejerens tid,
hvor han har beboet ejendommen, bliver altså ikke
beskattet.
Vedrørende den
situation, som
De spørger til,
nemlig at parcelhuset har været udlejet til en lejer, der
anvender huset erhvervsmæssigt, er
sagen den, at hele
fortjenesten beskattes.