Fredag den 12. september 2014
Debat 33
KRONIK DEN 12. SEPTEMBER 2014
Advokatbistand til Benny Engelbrecht
Skulle den nye skatteminister savne inspiration til det genopretningsarbejde, der forestår i Skat, så har landets skatteadvokater en lille velkomstpakke til ham med et katalog over noget af det, der trænger mest til at blive bragt i orden.
CHRISTIAN
BACHMANN
formand for
Danmarks
Skatteadvokater
Det kræver sin mand at tiltræde som
Danmarks skatteminister i september 2014. Manges øjne vil med
god grund hvile på Benny Engelbrecht, når han skal håndtere så
vanskelige sager som ejendomsvurderingerne og Skats noget anskudte omdømme i offentligheden.
Frejdigt har Engelbrecht lanceret
”Åbenhed” som sit foretrukne
mellemnavn. Man kunne ønske
sig en række andre navne, som ministeren med fordel også kunne
tilføje sit navn: ”lydhørhed”, ”fordomsfrihed” eller det gode danske
begreb ”rethink” kunne være velvalgte muligheder. For hele skatteområdet har gennem årene været
hjemsøgt af uheldige konstruktioner og regler, som man for længst
burde have taget et opgør med.
Skulle den nye skatteminister og
hans kreds af embedsmænd savne
inspiration til arbejdet, så er her
en lille velkomstpakke og et katalog over noget af det, der trænger
mest:
1. Bedre lovkvalitet.
Regeringen har givet udtryk for,
at den vil sikre høj lovkvalitet gen-
nem rimelige høringsfrister. Virkelighedens verden er imidlertid en
helt anden, hvor det bl.a. på skatteområdet opleves, at høringsfristerne er ganske korte, og lovforslag forhastes igennem. De værste
situationer opleves, når lovforslag
fremsættes uden forudgående høring. Her er lovkvaliteten ofte så
ringe, at det bliver nødvendigt på
et senere tidspunkt at gennemføre
reparationspakker, der skal afhjælpe manglerne. Seneste eksempel er
L200 om ændringer i virksomhedsskatteordningen.
2. Frigør Landsskatteretten fra Skatteministeriet.
Formelt set er Landsskatteretten
uafhængig af Skatteministeriet. Én
ting er, hvordan en myndighed
opfatter sig selv. En anden ting er,
hvordan det opleves fra skatteydernes side.
For at retssikkerheden også opleves som reel fra skatteydernes side,
taler meget for, at det administrative klagesystem helt udskilles fra
Skatteministeriets område. En oplevelse af falske lodder i vægtskålen kan derfor ikke gøres gældende. Styrk Landsskatterettens reelle
uafhængighed.
3. Det flimrer retssikkerheden, at
dommere fra landsretterne er retsmedlemmer i Landsskatteretten.
Det siger næsten sig selv, at en
byretsdommer, der skal tage stilling i en skattesag, hvor en eller
flere landsdommere har medvirket
i Landsskatteretten, vil være meget
lidt tilbøjelig til at ændre Landsskatterettens afgørelse.
4. Specialdomstole på skatteområdet
med Landsskatteretten som første instans.
Efter grundloven er der intet til
hinder for, at der indføres forvaltningsdomstole i Danmark. Skattelovgivningen er præget af uoverskuelighed selv for dem, der arbejder med det til daglig. En fuldstændigt uafhængig
forvaltningsdomstol på skatteområdet, der afgør tvister mellem
Skat og borgerne, vil være en sejr
for retssikkerheden.
Kompetencerne findes allerede i
dag i Landsskatteretten, som man
med fordel kan ophøje til en uafhængig forvaltningsdomstol i første instans.
Næste instans kunne være en
særlig skatteafdeling med lægdommere i Sø- og Handelsretten. Alene
principielle sager skulle kunne gå
til Højesteret som sidste instans.
5. Omkostningsdækning for selskaber.
Når privatpersoner fører skattesager, får de dækket omkostningerne fuldt ud, hvis de vinder sagen.
Hvis de ikke får medhold i overvejende grad, dækkes omkostningerne alene med 50 pct.
Når selskaber fører skattesager,
kan de fratrække omkostningerne.
Det vil sige, at virksomhederne –
uanset om de vinder eller taber –
reelt selv skal afholde udgifterne,
med ca. ¾ af udgifterne.
Dog tilkendes der sagsomkostninger til den vindende part, men
det er sjældent identisk med de
faktisk afholdte udgifter, og det er
først efter medhold ved domstolene.
Et skattefradrag giver også kun
værdi, hvis man har indkomst at
fratrække det i, hvilket rammer
kriseramte virksomheder.
Det virker særligt urimeligt, at
når Skat antager Kammeradvokaten som rådgiver før eller under en
skattesag, har borgeren eller virksomheden ikke samme ret til at
vælge en advokat med fuld omkostningsgodtgørelse. Dette er ikke ”equal arms”.
6. Sagsbehandlingstid.
Sagsbehandlingstiden ved Skatterådet og Landsskatteretten skal
være kort, men samtidig betryggende.
I dag er sagsbehandlingstiden
ved Skatterådet i nogle tilfælde alt
for lang. Der ses en tendens til, at
ny (intern) praksis i Skat om principielle sager tilsyneladende standser bindende svar om samme emne.
Det kan være dyrt for virksomhederne, når spørgsmål ikke kan
afklares på et tidligt tidspunkt, da
aktivitet/omstrukturering mv. ikke
igangsættes, eller virksomheden
undlader at spørge, og opnår ikke
den skattemæssige afklaring, som
de efter reglerne har krav på.
Når en skatteyder beder om et
bindende svar, er der en berettiget
forventning om at få et hurtigt
svar.
Klagesager i Landsskatteretten
skal heller ikke trække ud, da borgerne har en berettiget forventning om, at sagerne afklares hurtigt og med et velbegrundet resultat. Ni måneder er rimeligt, 1½ år
for længe.
7. Skattekontrolloven – advokaternes
tavshedspligt.
Advokater har en lovbestemt
tavshedspligt. På den anden side
indeholder lovgivningen pligter
for erhvervsdrivende til at udlevere oplysninger til Skat.
I et retssamfund må der ikke
herske tvivl om, at de informationer, som en advokat får fra sine
klienter, ikke bare uden videre skal
falde i skattemyndighedernes
hænder efter skattemyndighedernes egen bestemmelse og ønske.
Hvis tavshedspligten skal brydes, skal der være tungtvejende
hensyn. En dommer er bedre end
Skats medarbejdere til at vurdere,
om sådanne hensyn foreligger.
8. Uafhængig skatteombudsmand.
Tidligere var der både kommunale
og statslige skattemyndigheder,
hvor de statslige udførte tilsyn
med de kommunale myndigheder.
I dag er der ingen ”checks and balances” – ingen fører tilsyn med
Skat. Der bør derfor udpeges en
uafhængig skatteombudsmand,
der har til opgave at kontrollere
Skat.
Fokus for skatteombudsmanden
skal være at sikre, at borgernes
retssikkerhed ikke krænkes.
Den nuværende borger- og retssikkerhedschef er som ansat i Skatteministeriet ikke en tilstrækkelig
garanti for denne balance, men
ministeriets interne kontrollant.
9. Styrk entrepreneurship.
Det er et særligt virksomhedsbegreb, der kun gælder for selvstændig virksomhed, hvor virksomheden både skal være rentabel
og intensivt drevet.
På den ene side vil politikerne
gerne understøtte en iværksætterkultur i Danmark, men på den anden side er skattemyndighederne
ikke en medspiller, da selvstændig
virksomhed ikke sjældent underkendes skatteretligt.
Som praksis er i dag, får iværksættere ikke tilstrækkelig tid til at
vise, at virksomheden er bæredygtig, ligesom mange kreative virksomheder med svingende indkomster kommer i klemme, så de ikke
har mulighed for at overleve.
Og listen kunne sagtens laves længe-
re.
På vegne af Danmarks Skatteadvokater vil jeg gerne kvittere for
den åbenhed, som Benny Engelbrecht vil kendes for.
Derfor stiller vi i første omgang
med fornøjelse op til en nærmere
samtale om disse helt nødvendige
emner, der skal modernisere Skat
til virkeligheden i 2014.