TEMA #27/2015 Region Midtjylland Magasin for Regional Udvikling Ingen udvikling uden råstoffer/4 Råstofgrave redder naturen / 8 De suger med måde / 10 Australiere på skattejagt i Vestjylland / 18 Råstoffer 6 Ingen udvikling uden råstoffer Råstoffer sikrer dynamikken i samfundet, siger lektor Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet. De glæder sig til den sidste lastbil Efter flere års kamp får beboerne i Ørum en omfartsvej, der leder lastbiler fra råstofgrave uden om byen. 8 10 12 14 16 18 Råstofgrave redder naturen Naturvejleder Morten DD ser de forladte råstofgrave som et skatkammer af fantastisk natur – og en genvej til større biodiversitet. De suger med måde Pindstrup Mosebrug A/S støvsuger sphagnum til danske erhvervsgartnerier så skånsomt, at tørven gendanner sig. Kunsten at tænke langt frem Region Midtjylland har haft en god dialog med Horsens Kommune om råstofgraveområde Bygholm, som skal være boligområde, når råstofferne er hentet op. Godt med grus i maskineriet Hos Nymølle Stenindustrier er de glade for, at det er regionerne, som skal foretage den ofte svære afvejning af, hvor der skal graves. Det graver vi efter Det er mest sand, sten og grus, men også ler, moler, plastisk ler, kalk og kridt, kvartssand samt tørv er på listen over midtjyske råstoffer. Australiere på skattejagt i Vestjylland Forsidefoto: I Region Midtjylland hentes en tredjedel af de råstoffer, der indvindes i Danmark. TEMA Kommende arrangementer i 2015 og 2016 Kalender 4 Indhold Råstoffer Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad Redaktør: Marianne Harbo [email protected] Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo, hvis ikke andet er angivet. #27 6. - 8. november 2015 23.-26. november 2015 Shanghai, Kina Shanghai, Kina Aarhusborgmester Jacob Bundsgaard be- Som en del af forprojektet til et kommende søger Shanghai for at underskrive Memo- Midtnet Kina program, der fokuserer på in- randum of Understanding med Pudong New novationssamarbejde mellem virksomheder Area i Shanghai. Underskrivelsen er led i den og videninstitutioner, rejser repræsentanter samarbejdsaftale, Region Midtjylland har med for regionens videninstitutioner til Shanghai Shanghai, som også omfatter samarbejde for at deltage i et matchmaking arrangement på by- og distriktsniveau. Aftalen vil omfatte med førende kinesiske vidensinstitutioner. samarbejde vedrørende ældrepleje, Smart Arrangører: Region Midtjylland, Innovation City og havne. Centre Denmark og Science & Technology Info: [email protected] Commission Shanghai Municipality. Info: [email protected] 10. november 2015 Aarhus, DOKK1 7. december 2015 19:00 Landsbyprisen – sidste frist for at foreslå kan- Kulturhovedstad – Infoaften for frivillige i didater til Region Midtjyllands Landsbypris forbindelse med kulturhovedstadsprojektet 2016. Prisen skal fremhæve de ypperste ek- Aarhus 2017. sempler på små samfund, der har snydt lands- Tilmelding: senest 6/11 på bydøden og skabt udvikling, som kan være til [email protected]. inspiration for andre. Prisen følges af 150.000 Info: www.aarhus2017.dk/da/bliv-frivillig/ kroner og er hidtil gået til Idom-Råsted i Holstebro Kommune, Spjald i Ringkøbing-Skjern 10. november 2015 Kommune, Endelave By i Horsens Kommune, Silkeborg, Hotel Scandic Rødding i Skive Kommune, Nørager i Nord- Turismekonferencen 2015 – få ny viden og djurs Kommune, Ølstrup i Ringkøbing-Skjern faglig inspiration til det turismefaglige ar- Kommune samt Glyngøre i Skive Kommune. bejde. Info: [email protected] På konferencen uddeles regionens Turisme- 28. - 29. april 2016 VÆKSTpris 2015 til nytænkende turismeaktø- Horsens, Hotel Scandic Bygholm Park rer, der har vist vejen til vækst og flere job. Erhvervsudviklingsdøgnet – få den nyeste Arrangør: Region Midtjylland viden, del erfaringer og bliv inspireret til nye Info: [email protected] initiativer, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Det årlige erhvervsudviklingsdøgn 16. november 2015 skal kompetenceudvikle offentlige konsulen- Shanghai, Kina ter, som arbejder med iværksættere og virk- Seminar: Region Midtjylland holder i sam- somheder inden for erhvervsfremme-, uddan- arbejde med Hamborg by et seminar med nelses- og beskæftigelsessystemet. fokus på ældrepleje og uddannelse i sund- Arrangører: Væksthus Midtjylland og Region hedssektoren. Formålet er at sætte fokus på Midtjylland i samarbejde med Horsens Kom- regionens kompetencer og viden, og bl.a. VIA mune. University College deltager med oplæg om Info: [email protected] dansk ældrepleje, herunder demenstilbud, ledelse af plejehjem og uddannelse af personale til ældre- og sundhedssektoren. Info: [email protected] Forord ” …det kan også være et indgreb i en masse menneskers hverdag, hvis de får en råstofgrav som nabo og skal leve med en jævn strøm af lastbiler…” Råstof til eftertanke De er overalt. I mursten, i fundamenter, i veje, i din have, i din vægmaling, din isolering, dit tag og sågar i dit kattegrus og dine gummistøvler. Råstoffer udvundet under den midtjyske muld. Næsten en tredjedel af de råstoffer, der graves ud i Danmark, kommer fra Region Midtjylland, og det er ikke så lidt. Mængden svarer til en lastbilfuld til hver husstand her i regionen – om året. Hovedsagelig er det sand, grus og sten, men også ler, moler, kvartssand og sphagnum indvindes og er med til at holde hjulene i gang i vores samfund. Det er regionen, der har opgaven med at kortlægge egnede områder til råstofindvinding og sikre, at der kan hentes nok til eksempelvis de motorveje og sygehusbyggerier, der planlægges. Regionen giver tilladelse til at grave, men kun hvis det kan ske i harmoni med natur og miljø, for råstofindvinding er et væsentligt indgreb i landskabet. Og det kan også være et indgreb i en masse menneskers hverdag, hvis de får en råstofgrav som nabo og skal leve med en jævn strøm af lastbiler, der både larmer og støver. De mennesker skal vi også tage hensyn til, når vi siger ja eller nej til at grave. I dette nummer af Dialog kan du læse om alle de råstoffer, som vi ”har på hylderne” i regionen, om vores kommende råstofplan og om de overvejelser, der hører med til regionens ansvar på råstofområdet. Du kan møde naturvejleder Morten DD, der elsker gamle, forladte råstofgrave, fordi de bliver til de fedeste naturområder. Du kan også møde dem, der praktiserer en bæredygtig indvinding, dem, der fandt en lykkelig løsning, så lastbilerne fremover kører uden om deres landsby, og dem, der er gode til at tænke fremad og sørger for at tømme et område for værdifulde råstoffer, før der bygges boliger. Jeg håber, at bladet vil give dig masser af råstof til eftertanke. God læselyst Bent Hansen dialog tema: Råstoffer 3 Ingen udvikling uden råstoffer TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Råstoffer sikrer dynamikken i samfundet, siger lektor Anne Merrild Hansen, Aalborg Universitet. Region Midtjylland er med til at holde hjulene i gang med sine 160 aktive grusgrave. Her hentes en tredjedel af de danske råstoffer til gavn for hele landet. S ten, grus, sand, ler, tørv og kridt. Overalt i Midtjylland og resten af Danmark gemmer råstoffer sig i undergrunden. At grave råstofferne op og sælge dem er et stort forretningsområde. I 2014 blev der i Danmark udvundet 25 mio. kubikmeter råstoffer, som bruges til at bygge veje, havne, huse og andre byggerier. ”Råstoffer er en forudsætning for at opretholde det samfund, vi har i dag. Det er nødvendigt med materialer, der sikrer vores infrastruktur, så vi er i stand til at transportere ting og pendle til vores arbejde. De mange motorvejsprojekter kræver mange råstoffer, og det samme gør det at udbygge det øvrige vejnet og vedligeholde det”, siger lektor Anne Merrild Hansen, Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Maskiner, som transporterer råstoffer eller lægger ny asfalt på vejene, virker som et irritationsmoment 4 dialog tema: Råstoffer for mange i en travl hverdag, men de er vigtige for vores mobilitet, fremhæver hun. 5000 lastbiler pr. kilometer Hver gang der lægges ny asfalt, bruges råstoffer som sand, grus og sten. De bruges i kolossale mængder ved vejbyggeri. På en kilometer motorvej går der 60.000 kubikmeter. Det svarer til 5.000 fulde lastbiler. De mange ton råstoffer er ikke bare et kæmpe forretningsområde. Det er også et stort forvaltningsområde for de fem regioner, som sidste sommer overtog ansvaret fra kommunerne for at behandle ansøgninger om råstofudvinding og give tilladelser til at grave i 10 år frem. Folketinget har fulgt et ønske fra råstofbranchen og ændret råstofloven, og nu står regionerne for planlægning, udlægning af graveområder og tildeling af indvindingstilladelser. Derudover har de fået ansvar for retablering af råstofgrave og vilkårene for indvinding og efterbehandling. Det hilser Anne Merrild Hansen velkommen. ”Det betyder, at de miljømæssige vurderinger kommer ind tidligere i forløbet med mulighed for at afbøde negative konsekvenser. Og at de tilladelser, der gives, bliver til gennem en dialog, og at der sker en koordinering af de forskellige hensyn og interesser”, siger hun. Nu har den myndighed, der f.eks. anbefaler en støjmur, også ansvaret for den. Det betyder, at al viden i en sag er samlet hos regionerne. Ligesom både borgere og firmaer, der søger om tilladelse til indvinding af råstoffer, kun skal forholde sig til én myndighed. Råstoffer er kontroversielle Myndighedsopgaven er ikke altid let, for råstoffer er kontroversielle, og nye tilladelser til råstofgrave skal gives under hensyntagen til natur og miljø, understreger Anne Merrild Hansen. ”Alle vil gerne bruge råstoffer, men ingen vil have en grusgrav i egen baghave eller i lokalmiljøet”, siger hun. Anne Merrild Hansen har forsket i dette paradoks, når der opstår konflikter om f.eks. råstoffer eller vindmøller. For myndighederne er det vigtigt at tage borgernes bekymring alvorligt og starte en reel dialog, mener hun. ”Miljøvurderinger bør være en platform for dialog. Det har eksempelvis Region Hovedstaden fokus på i arbejdet med sin råstofplan. Hvis borgerne skal leve med støj og møg i ti år fra en råstofgrav, kan det hjæl- pe dem til at se fordelen, hvis de bagefter får en dejlig park på stedet”, siger hun. Råstoflovens lange arm Ifølge råstofloven er regionerne forpligtet til at tage både miljømæssige og forsyningsmæssige hensyn. ”Det er en udfordring. De skal tænke på miljøet, men også have øje for lokale interesser. Måske kan en vej, der skal etableres i forbindelse med udvinding af råstoffer, samtidig blive en gevinst for lokale borgere og turisme”, siger Anne Merrild Hansen. Hun mener, at der er behov for en national strategi for råstofforsyning i Danmark, ud over at de fem regioner hver har deres plan. Nok til børn og børnebørn For det store spørgsmål er, om vi forvalter råstofferne på en måde, så der også er nok til vores børn og børnebørn. Det er regionernes opgave at tænke på fremtidens råstofforsyning. ”Der ligger et pres på regionerne, som nu er planmyndighed, i forhold til at se på, hvordan man genindvinder mere. Desværre er der ikke afsat tilstrækkelige ressourcer til at undersøge, hvordan vi udnytter råstofferne bedre. Men det er vigtigt, at vi får skabt ny viden, og her kan vi bidrage på universiteterne”, mener hun. For behovet for nye veje, broer og bygninger forsvinder ikke. Tværtimod stiger efterspørgslen efter råstoffer, når konjunkturerne er gunstige. Region Midtjylland har forsøgt at fremskrive behovet for råstoffer frem til 2036 og er i gang med en ny råstofplan 2016, som indeholder cirka 200 graveområder, hvoraf cirka 20 vil være nye. Region Midtjylland planlægger og giver tilladelser til indvinding af råstoffer som sand, sten, grus, tørv, ler og kalk. Entreprenører og andre virksomheder kan søge regionerne om at grave råstoffer, som er fundamentet for nye motorveje som her ved Silkeborg. dialog tema: Råstoffer 5 De glæder sig til den sidste lastbil TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS AAGE SKOVBO Efter flere års kamp får beboerne i Ørum en omfartsvej, der leder lastbiler fra råstofgrave uden om byen. Dialogen med kommune og region har været god, men processen brolagt med bump og forhindringer. Da antallet af lastbiler gennem Ørum steg fra tre til 45 i timen, blev generne for store. Beboerforeningen med bl.a. Tommy Langhoff i spidsen har sammen med kommunen arbejdet for at få den tunge trafik ud af byen, og nu lykkes det endelig. »»kort nyt 6 dialog tema: Råstoffer O p mod 300 lastbiler buldrer dagligt gennem den lille, idylliske landsby Ørum ved Hedensted. Fra tidlig morgen til aften. Vejen er smal mellem husene, så når to lastbiler skal passere hinanden, må de ud i fodgængerzonen, hvor jorden bliver kørt op og mudret. ”Lastbilerne fylder så meget, at vi har set hjulspor, der hvor vores børn skal stå i vintermørket og vente på skolebussen”, siger medlem af Ørums beboerforening Tommy Langhoff. Derfor har beboerne i Ørum fået nok. De mange lastbiler i rutefart mellem grusgravene nord for byen og landevejen sydfor, er en plage, og klagerne er haglet ned over Hedensted Kommune. Frustrerende Larmen og støvet er ellers ikke nyt for beboerne i Ørum. I over 40 år er der gravet sand og grus ved den lille by, men da udvidelsen af den midtjyske motorvej gik i gang, fik grusgraven lige nord for Ørum en stor ordre. Antallet af lastbiler gennem byen steg fra tre til 45 i timen. Kommunen har efter bedste evne forsøgt at afhjælpe situationen. Den har sprøjtet vand over de støvede rabatter, sænket fartgrænsen til 40 km/t og i øvrigt haft en løbende dialog med råstofudvinderen om ikke at starte gravearbejdet for tidligt om morgenen og undgå lastbiltrafik før klokken seks. Men som sagsbehandler i Hedensted Kommune Vibeke Volmers siger, har det kun været lappeløsninger. ”Det har virkelig været synd for beboerne i Ørum og frustrerende for os i kommunen, for vi har ikke kunnet gøre meget. Råstofferne skal jo graves op og køres væk”, siger hun. Beslutning om omfartsvej Nu er en løsning dog inden for rækkevidde. Kommunens politikere har lyttet til klagerne og besluttet at bruge 10 mio. kroner af sit vejbudget på at etablere en vej uden om landsbyen. ”Vi slipper ikke af med grusgravene. Den næstbedste løsning er derfor at slippe af med lastbilerne, og nu begynder vi at tro på, at det faktisk er muligt”, siger beboer Tommy Langhoff. Han er glad for løsningen, men det har vist sig, at selv løsningen kan være et problem. Vejføringen af den nye omfartsvej har skabt splid i det lille samfund, og uenighederne har forsinket omfartsvejen betydeligt. ”Det er altid lidt af et kludetæppe, når mange forskellige interessenter skal høres om en vejføring. Og i Ørum har det været ualmindelig kompliceret at finde en løsning, som alle kunne tilslutte sig”, fortæller Vibeke Volmers. Strid om løsning Kommunens første skitse til en vejføring er blevet ændret mange gange i et forsøg på at tilgodese alle interessenter. Vejen pløjer nemlig igennem et natursmukt engdrag, som flere af beboerne i Ørum nyder udsigten til. Og som flere er kede af skal skæmmes af en vej. ”Bølgerne er gået højt. Byen blev næsten delt i to lejre i diskussionerne om omfartsvejens placering”, siger Vibeke Volmers. Sagen om Ørum har været en af de mest komplekse og omfattende, hun har arbejdet med. Mange lovområder har været berørt, ligesom mange parter har været inddraget. Vibeke Volmers har haft hundredvis af dokumenter i hænderne i sagen og modtaget mange borgerhenvendelser. ”Vores opgave er inden for lovgivningens rammer at tage hensyn til så mange som muligt – også samfundets behov for råstoffer - og det har været en udfordring i Ørum”, fortæller hun. Langstrakt dialog Kommunen har deltaget i borgermøder i Ørum og i flere mindre møder med beboerforening, menighedsråd, lodsejere og andre. Også repræsentanter fra regionen har deltaget for at forklare borgerne, hvorfor råstofgravning er så vigtig. ”Kommune og region har stået side om side til borgermøderne, og det har været en styrke, at vi sammen har forklaret, at råstofgravning er vigtig for samfundet. Det viser borgerne også forståelse for. Det er trafikken, der er værst for dem”, fortæller Vibeke Volmers. Nu er placeringen af omfartsvejen ved Ørum langt om længe besluttet, og en landskabsarkitekt har foreslået at sænke den ned i terrænet, så den ikke ødelægger udsigten over engen. Selvom processen har været lang og opslidende, understreger Vibeke Volmers, at tonen mellem beboerne og kommunen har været sober og ordentlig. Og det er Tommy Langhoff enig med hende i. ”Da først kommunen kom ind i kampen, har de i forvaltningen været utroligt gode til at søge løsninger, som kan minimere vores gener”, siger han. Han ser ligesom de øvrige beboere i Ørum nu frem til at slippe for den tunge trafik gennem den lille by. dialog tema: Råstoffer 7 Råstofgrave redder naturen Sjældne planter, insekter og fugle stortrives i forladte råstofgrave. Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD ser de dybe huller som et skatkammer af fantastisk natur – og en genvej til større biodiversitet. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO E n ræv glider lydløst hen over bakkedraget, og i tjørnekrattet kvidrer en fugl. ”Kan I høre jernspurven?” spørger Morten D.D. Hansen, biolog, naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Bedre kendt som Morten DD. Med kikkert og kamera om halsen står han midt i Enghøj Mergelgrav mellem Brædstrup og Nørre Snede. Med hans egne ord det suverænt fedeste sted at mødes for en snak om biodiversitet i efterladte råstofgrave. ”Det er et af de 100 mest artsrige steder i landet”, siger Morten DD og kigger ud over det særprægede landskab – en dyb, grøn og ujævn gryde mellem majsmarker og granplantager. På de stejle skrænter vipper bl.a. kamgræs, hjertegræs, klokkeblomster og pimpineller i den svage vind, mens det summer af insekter. Morten DD fortæller, at han i mergelgraven har observeret seks-syv sjældne arter af dagsommerfugle – bl.a. isblåfugl og dukatsommerfugl samt flere sjældne bier. Naturens egen retablering Hjertegræs (th) vokser ikke på landmandens marker, men i Enghøj Mergelgrav har den fundet et fristed sammen med andre insektdragende planter som fx. blåknap øverst og agerpadderok (nederst). 8 dialog tema: Råstoffer Enghøj Mergelgrav har fået lov at passe sig selv siden 1930’erne, hvor en råstofudvinder opgav at finde mere mergel – kalkholdigt ler, der i sin tid blev brugt til at forbedre sur landsbrugsjord. Det nøgne hul i landskabet fik derefter lov til at passe sig selv, og naturen tog retableringen i egen hånd. Resultatet er en eksplosion af mangfoldighed. ”Den nøgne mineraljord er næringsfattig, og derfor vokser stedet ikke straks til med brændenælde, bynke, tidsler og kørvel og alle de andre planter, der elsker kvælstof, og som vi ser overalt. Det giver de mere sjældne planter en chance for at komme til”, forklarer Morten DD. Desuden ligger mergelgraven tæt på Mattrup Ådal, som har en høj tæthed af sjældne plantearter og insekter. Mange af disse er for længst indvandret i mergelgraven. Ifølge Morten DD fungerer råstofgrave netop som ”trædesten” – en mulighed for de sjældne planter til at få et bedre fodfæste i den danske natur. ”Vi har ikke mange værktøjer til at skabe god natur med. Derfor er råstofgravene en gave. De giver os en enestående mulighed for at bremse tilbagegangen i vores biodiversitet. Hvis vi skal redde noget af den natur, der er allersværest at erstatte, er råstofgravene den bedste mulighed”, siger han. Mangel på natur I mergelgravens ene ende nyder en flok Herefordkreaturer solen. Fra april til november græsser de i området og er dermed med til at bevare den grønne oase, hvor høje vækster ikke får lov at kvæle andre planter. Kun tjørnebuskene går køerne uden om. Højt over stilheden i mergelgraven flyver en vandrefalk. ”Den natur, vi finder her, er simpelthen den bedste. Og derfor gør det ondt helt ned i dadlerne, når nogen taler om at retablere udtømte råstofgrave til landbrugsjord. Det er ikke landbrugsjord, vi mangler her i landet. Men det her”, siger Morten DD og slår ud med armene. I både regioner og kommuner er et bredere natursyn ved at afløse tidligere tiders kategoriske krav om, at udtømte råstofgrave skulle fyldes op med jord og genskabes som marker. Interessen for naturværdierne i de store huller er stigende. Men at fagfolk hos myndighederne ændrer indstilling, er ikke det samme, som at borgerne i almindelighed påskønner de ef- terladte råstofgrave. Mange oplever hullerne som grimme ar i landskabet. ”Det er noget pjat. Vi har ikke en hektar jord her i landet, som ikke er præget af os mennesker. Det er kulturlandskab det hele. Selv heden har vi skabt. Om det er pænt eller ej, er noget smagsdommeri, som jeg ikke vil forholde mig til. Jeg ved bare, at vi får ikke bedre natur end i de næringsfattige råstofgrave”, siger Morten DD. Andet end monokultur Han efterlyser flere ressourcer til formidling, så borgere ser pointen i ikke at fylde råstofgravene op med jord. Og måske selv får lyst til at tage ud i eksempelvis Enghøj Mergelgrav og opleve de mange blomster, insekter og fugle, som man ikke støder på i landbrugets monokulturer. Så vil de indse, at råstofgrave ikke ødelægger naturen, men tværtimod bringer den tilbage til os. ”Det er et faktum, at den hurtigste måde at skabe god natur i et område er ved enten at udlægge det til råstofgravning eller militært øvelsesterræn”, siger Morten DD. Han forklarer, at når biologer taler om god natur, taler de ikke nødvendigvis om pæn natur. ”God natur giver som oftest plads til rigtig mange arter. Og lige nu er det høje indhold af kvælstof i vores muldlag det største problem, for det kvæler mangfoldigheden. Vi skal have kvælstoffet væk, hvis vi vil have mere natur – ligesom i råstofgravene”, siger han. I de kvælstoffattige jorde i råstofgravene skal sjældne planter ikke konkurrere med tidsler, brændenælder og bynke om pladsen. Resultatet er en sprudlende mangfoldighed, som i museumsinspektør Morten DDs øjne er den bedste natur af alle. Enghøj Mergelgrav ved Nørre Snede er et godt eksempel på, at naturens egen retablering giver den største gevinst. dialog tema: Råstoffer 9 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO De suger med måde Pindstrup Mosebrug A/S støvsuger sphagnum til danske erhvervsgartnerier. Tørven gendanner sig, og det er et eksempel på, at der kan indvindes råstoffer på en bæredygtig måde. D en gule teleskoplæsser skovler sphagnum op på lastbilen fra Pindstrup Mosebrug A/S. Indimellem hvirvler vinden en sort støvsky af sphagnum op. Snart er den på vej ud til erhvervsgartnerier i hele Danmark. Planten sphagnum vokser her i Fuglsø Mose på Djursland, og en gigantisk sphagnumstøvsuger med to hold meget brede hjul triller gennem mosen og støvsuger 1,2 cm af sphagnumlaget. ”Vi løsner et lille lag ad gangen, og så tørrer vi det i solen”, fortæller Kenn Møller. Han er daglig leder i mosen for Pindstrup Mosebrug A/S, der ikke bare udvinder sphagnum i Fuglsø Mose, men også i Store Vildmose og Lille Vildmose. I Danmark har virksomheden 75 ansatte, hvoraf de 20 arbejder på Djursland. I alt er der 700 ansatte med firmaets udenlandske afdelinger. Et særpræget syn Den daglige leder i Fuglsø Mose viser gerne mosen frem, og det er et imponerende og særdeles særpræ- 10 dialog tema: Råstoffer get syn: et gigantisk område, hvor bunker af sphagnum breder sig, så langt øjet rækker. Området er knap 50 hektarer stort, og det sorte område er omkranset af grønne træer og buske. En flok rådyr glider gennem skovbrynet i det fjerne, og en kongeørn svæver jævnligt over søens vande. I området er der lagt smalle togskinner, for når sphagnumbunkerne har tørret længe nok, ruller små togvogne ud for at hente dem ind til stedet, hvor lastbilen nu er ved at blive fyldt op. Ti gange om året kan Pindstrup høste på det samme areal. Og det kan ske mange år i træk, før sphagnumstøvsugeren er så langt nede, at mosen skal have fred til at gendanne sig. Regionens krav Pindstrup Mosebrug A/S søger om tilladelse til at indvinde mosens råstoffer hos Region Midtjylland, og regionen fastsætter vilkårene for både indvinding og efterbehandling. Der stilles skrappe krav, for den nedre grænse for at fjerne tørvelaget er 15 cm. Men kravene er ikke for skrappe, mener den daglige leder. ”Vi har et godt samarbejde med Region Midtjylland. Det virker, som om regionens medarbejdere har stor faglig viden og gerne vil have vores input. For nylig har vi haft det årlige tilsynsbesøg, og vi oplever, at det foregår i en god dialog. Regionen er interesseret i, hvad vi har tænkt os at gøre for at få mosen i gang igen”, siger Kenn Møller. Fuglsø Mose er netop et eksempel på, at det kan lade sig gøre at indvinde råstoffer på en bæredygtig måde uden at efterlade naturen fattig og gold. For selvom der bliver støvsuget sphagnum, kommer tørvedannelsen i gang igen. Mos med grokraft ”Mosedannelsen startede efter istiden for 6.500 år siden, og sphagnum er en art mos med rigtig god grokraft i”, påpeger Kenn Møller, der er deltidslandmand og både på jobbet og hjemme på gården optaget af at få ting til at gro. Han er fortaler for, at naturen får lov at passe sig selv mest muligt og får chancen for at gendanne sig selv. ”Og det kan den sagtens. Vi kommer langt på to-tre år, efter vi har støvsuget i bund”, siger Kenn Møller og peger på et flot naturområde, hvor der igen vokser sphagnum og er masser af liv i form af lyng og kæruld. Her blev der indvundet sphagnum for cirka 15 år siden. faktam Fuglsø Mose ligger på det nordlige Djursland cirka fem kilometer fra Fjellerup Strand. Den er dannet efter sidste istid og omgivet af løvskov og hedearealer. Udvindingen af tørv/ sphagnum kan følges 4.000 år tilbage. Mosen ejes af Pindstrup Mosebrug A/S. Mosen gendanner sig selv ”Det er spændende for os at vise, at naturen kan genskabe sig selv. I princippet kan vi lave en høstcirkel, hvor vi høster og så lader det vokse nogle år og så høster igen. Det er da fantastisk, at mosen bare gendanner sig uden problemer”, siger Kenn Møller og hiver en lille sphagnumplante op. Hvor lang tid det varer, før mosen har gendannet sig, afhænger af vejret. Når sphagnumstøvsugeren har rullet hen over et område for sidste gang, kommer stargræsser tilbage efter nogen tid. Regnvand er basis for væksten af sphagnum, men omvendt må planten ikke drukne, og for mange krusninger på vandet på en stormfuld dag bryder planten sig ikke om. Over for den blæksorte mark ligger et område af mosen, hvor der er indvundet sphagnum for et par år siden, og her pibler der grønt op igen. dialog tema: Råstoffer 11 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Kunsten at tænke langt frem Samfundets behov for råstoffer og kommunernes ønske om byudvikling kan kollidere. Men ikke i Horsens, hvor regionens ønske om at grave råstoffer gør et nyt boligområde i kommunen endnu mere attraktivt. Region Midtjylland ønsker at grave råstoffer i området her ved Bygholm, og aftalen med Horsens Kommune betyder, at råstofindvindingen og efterbehandlingen bliver en bonus i forhold til kommunens planer om at skabe et attraktivt bolig- og erhvervsområde på 158 hektarer. De første grunde er solgt. »»kort nyt Fælles energistrategi Efter halvandet års arbejde har Region Midtjylland sammen med flere lokale job og øget lokal købekraft. Strategiarbejdet blev de 19 kommuner en andre energiaktører udarbejdet en fælles afsluttet med en politisk konference den 5. oktober i Silkeborg energistrategi. Strategien vil øge andelen af vedvarende energi med 150 deltagere. fra 33 % i dag til 70 % allerede om 20 år. Samtidig vil den give Info: www.sep.rm.dk 12 dialog tema: Råstoffer R egion Midtjylland vil gerne have fingre i råstofferne i undergrunden for at dække samfundets behov for at bygge veje, broer og boliger. Og processen strækker sig over mange år. Først skal regionen kortlægge råstofferne, så skal der gives gravetilladelser, og endelig skal området efterbehandles. Den lange proces kan få Region Midtjylland og de fire andre regioner på kollisionskurs med kommunerne og deres ønske om byudvikling, for de er bundet af råstofplanen i deres region. Men det er vigtigt at udnytte råstofferne i et område, før der bygges på det eller etableres en vej, for så er det for altid for sent. Derfor kræver det en god dialog, og det har Region Midtjylland bl.a. haft med Horsens Kommune om råstofgraveområde Bygholm. Gennem et godt samarbejde lykkes det at forene de umiddelbart modstridende interesser. Stikprøver viser råstoffer Stikprøver har vist, at der er råstoffer i området nord for Bygholm Sø, og derfor har Region Midtjylland tilbage i 2007 ønsket at øremærke området til råstofindvinding. Men på rådhuset i Horsens var der planer om et boligområde. ”Her i huset havde vi ønske om byudvikling, men det er lykkedes at få vores interesser forenet i et spændende samarbejde, som jeg vurderer, også kan bruges andre steder”, siger landskabsarkitekt Bo Vestergård fra Horsens Kommunes afdeling for Teknik og Miljø. Med Bo Vestergårds ord ender kommunen med at få et område til byudvikling, der er endnu bedre. ”Vi har aftalt med Region Midtjylland, at efterbehandlingen af stedet, efter der er gravet råstoffer, vil omfatte en støjafskærmning mod motorvej E45 og mulighed for en badesø, og det vil gøre området endnu mere attraktivt”. Tilbage i 2007 lå området uden for byen, men Horsens har vokseværk, og nu bliver det en del af byen. Det ventes udbygget over en længere årrække og kommer til at indeholde op til 1.000 boliger og erhverv. Gratis støjskærm og badesø ”Vi håber, at råstofudgravningen som minimum kan finansiere udgifterne til både en støjafskærmning og en badesø”, siger Bo Vestergård. Endnu er der ikke en gravko på stedet, for den lange proces er yderligere forlænget som følge af finanskrisen. I kølvandet på den faldt efterspørgslen efter råstoffer. Desuden sælges der i Horsens Kommune byggegrunde fra en del andre private og kommunale udstykninger. Men området nord for Bygholm Sø er stort og attraktivt, og salget af byggegrundene tættest på byen er nu gået i gang. Intet hastværk En stor del af råstofområdet var tidligere ikke ejet af Horsens Kommune, så kommunen har opkøbt flere mindre landbrug og forhandler i øjeblikket med den sidste lodsejer. Men for kommunen er der intet hastværk. ”Vi har ikke travlt, for det er en meget stor lokalplan, og råstofområdet udgør cirka en tredjedel. Vi er gået i gang med at bygge i den østlige ende, og der er omtrent en halv kilometer fra graveområdet til de nærmeste huse, så det burde ikke give gener for de nye beboere”, forklarer Bo Vestergård. De første solgte grunde er til parcelhuse, men der kommer også etagebyggeri og rækkehuse i området. I den vestlige del, hvor der først indvindes råstoffer, vil de forskellige former for beboelse komme til at ligge i en ”gryde” med stor landskabs- og naturværdi. ”Det bliver blandet bebyggelse, og vi forventer, at den bliver så stor, at der vil komme til at bo et par tusinde Horsens-borgere”, siger Bo Vestergaard og tilføjer, at også naturentusiaster er tilfredse, fordi det bliver et varieret og spændende område for dyrelivet. Overskudsgrus i bakker Planen er, at det sand og grus, der er penge værd, bliver solgt og kørt væk, mens resten bliver brugt til at lave et kuperet terræn med bakker og til at skærme af for støjen fra motorvejen. De mange lastbilfulde grus og sand skal afsættes i nærområdet. Det skaber for megen trafik på vejene at transportere dem over store afstande, og desuden er det for dyrt, besværligt og belaster miljøet. ”Region Midtjylland ønsker ikke, at råstofferne transporteres langt væk, og det er vi enige i. Og jo længere tid der går, før de går i gang med at udvinde råstofferne, jo bedre tid er der til at finde lokale aftagere”, siger Bo Vestergård. Han fremhæver, at ting tager tid. Ikke mindst når råstoffer er involveret i byudvikling. ”Det er vigtigt at have det lange perspektiv på i sådan en sag, og lige siden vi startede samarbejdet med Region Midtjylland i forbindelse med råstofplan 2008, har det været en rigtig god proces”, siger Bo Vestergård. Partnerskab skal omsætte viden til vækst Region Midtjylland skal stå i spidsen for et skandinaviskregionalt samarbejde om at skabe vækst gennem menneskelige ressourcer. Projektet KOBRA (Kompetencebaseret regional analyse) arbejder med at fremme livslang læring og afdække fremtidens kompetencebehov. Det ser bl.a. på samarbejdet mellem offentlige aktører om at betjene de lokale virksomheder. EU støtter med 25 mio. kroner. Info: [email protected], [email protected] dialog tema: Råstoffer 13 Godt med grus i maskineriet Grusgrave er en sten i skoen i mange lokalsamfund, for de larmer og støver. Derfor sætter en af de store spillere i råstofbranchen, Nymølle Stenindustrier, stor pris på, at det er regionerne, der behandler graveansøgninger – og ikke kommunerne. D FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO e store gravmaskiner, der knokler i grusgrave med at vriste sand, grus og sten ud af undergrunden, møder ofte modstand. Især fra borgere, der af forståelige grunde ikke har lyst til, at råstofvirksomheder stikker skovlen i jorden i deres baghave. For råstofgravning larmer, støver og slider på vejene med store, tunge lastbiler. Den danske råstofbranches største aktør, Nymølle Stenindustrier A/S, har for længst lært ikke at tage modstanden personligt. Tværtimod har administrerende direktør Ole Nørklit fuld forståelse for, at et lokalsamfunds umiddelbare reaktion er at tage nejhatten på ved udsigten til flere års naboskab til tung industri. ”Men det vil blive alt for dyrt for samfundet, hvis vi skal sejle alle råstoffer ind fra Norge og Sverige i stedet for at bruge de forekomster, som istiden for 15.000 år siden har placeret i vores egen undergrund. Vores infrastruktur og samfundsudvikling er afhængig af udvindingen, så det skal være muligt at grave i Danmark”, siger han. TEKST: LOTTE WINKLER Direkte problematisk Haldum Grusgrav i Favrskov Kommune er en af Nymølle Stenindustriers mange “huller” i Midtjylland. Adm. direktør Ole Nørklit har fuld forståelse for, hvorfor mange borgere ikke ønsker naboskab til den støvende industri, men samfundet har brug for råstofferne. Derfor er en kompetent håndtering af gravetilladelser vigtig fra branchen. Derfor er Nymølle Stenindustrier tilfreds med, at Folketinget lyttede til bl.a. brancheforeningen Danske Råstoffer og siden juli 2014 har givet regionerne myndigheden til at udstede gravetilladelser. Tidligere landede ansøgninger på kommunernes bord, og det var ikke altid hensigtsmæssigt set med råstofbranchens øjne. ”I nogle kommuner var det direkte problematisk. Lokalpolitikere lader sig påvirke af borgernes protester og har kun øje for, hvad der tjener kommunen »»kort nyt Til kamp mod methan fra lossepladser Med en statslig pulje i ryggen planlægger Region Midtjylland I perioden 2014-17 er der på finansloven afsat 185 mio. kroner at tildække en halv snes lossepladser, der afgiver den til at etablere såkaldte biocovers på de mest methandannende klimabelastende methangas i store mængder. Gassen vil i stedet lossepladser. blive ledt igennem et filter og komme ud som vand og kuldioxid. Info: [email protected] 14 dialog tema: Råstoffer bedst. De ser ikke på landets interesser som helhed”, fortæller Ole Nørklit. Lang sagsbehandling Specielt i Midtjylland oplevede Nymølle Stenindustrier store forskelle i kommunernes sagsbehandling af ansøgninger. I nogle kommuner var der ingen problemer, mens det i andre kunne tage op til år at få en ansøgning behandlet. Og når tilladelsen gik igennem, kunne det være med restriktioner, der gjorde råstofudvindingen urentabel. F.eks. skrappe krav om, hvilke timer på døgnet, der måtte arbejdes i grusgraven. ”Det var meget frustrerende”, siger Ole Nørklit. Kompetente løsninger Den slags problemer oplever råstofbranchen ikke i samarbejdet med regionerne, der har mere fokus på det landsdækkende og regionale behov for råstoffer. ”Nu får vi ens behandling inden for en hel region. Vi samarbejder med en stab af specialister, der ved, hvad de har med at gøre, og som er interesserede i at finde kompetente løsninger. Det er en kæmpe fordel for os”, siger Ole Nørklit. Der er dog med lovændringen opstået snitflader mellem kommuner og regioner, som Nymølle Stenindustrier gerne ville have været foruden. Blandt andet er det kommunerne, der skal give virksomhederne lov til at sætte et mandskabsskur op og bestemme udkørslen fra grusgraven. ”Så vi har faktisk to myndigheder at samarbejde med nu, så den del er mere besværlig, end da kommunen havde hele sagsbehandlingen”, siger Ole Nørklit. har en holdning til placeringen af grusgrave. Alle lige fra lodsejere til naboer, kommune, naturbeskyttelsesforeninger og arkæologer skal høres inden første spadestik. Og regionerne er tovholdere på processen. Samarbejdspartnere Ole Nørklit opfatter derfor regionerne som samarbejdspartnere i højere grad end som myndigheder. For råstofmedarbejderne ved, at det i bund og grund handler om at få råstofferne op af jorden på den mest rentable måde til gavn for både samfundet og for råstofudvinderne. ”I Region Midtjylland er råstofmedarbejderne især gode til at tage dialogen. Vi er ikke altid enige, men vi kan tale konstruktivt sammen. Og naturligvis accepterer vi altid regionens afgørelser. Det er jo dem, der bestemmer”, siger Ole Nørklit. Region Midtjylland er et vigtigt område for Nymølle Stenindustrier. Ud af virksomhedens 40 grusgrave er de 15 placeret i regionen. Hele 1,5 millioner kubikmeter råstof henter virksomheden op af den midtjyske undergrund hvert år. Konstruktiv dialog Til gengæld glæder han sig til, at sagsbehandlingen af ansøgninger bliver mere effektiv. Forventningen er, at det vil være muligt at få en gravetilladelse inden for et halvt år gennem konstruktiv dialog med regionen. Netop den konstruktive dialog om at finde gode lokale løsninger er lidt af en kunst, når man tager i betragtning, hvor mange forskellige interessenter der faktam Den danske råstofbranche indvandt ca. 27 millioner kubikmeter sand, grus og sten fra land og hav i 2013, og branchen råder over cirka 600 danske grusgrave. (Kilde: Danske Råstoffer) Fornem kinesisk pris til regionsansat Kontorchef Niels Erik Andersen fra Internationalt Kontor i Region Midtjylland har i Shanghai modtaget den såkaldte Magnoliapris for at have ydet en særlig indsats for udviklingen i den kinesiske storby. Han har været ansvarlig for det midtjyske samarbejde med Shanghai siden 2003. Samarbejdet har bl.a. omfattet sundhed, handicappleje, rehabilitering og ældrepleje samt uddannelsesamarbejde og virksomhedssamarbejde. Info: [email protected] dialog tema: Råstoffer 15 Det graver vi efter TEKST:LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Grus Sand StenLer Sand, sten og grus: Ler: Moler: 91 procent af de råstoffer, der udvindes i Midtjylland, er sand, sten og grus. Grus defineres geologisk som småsten med en størrelse på 2-20 mm. Er stenene mindre, er det sand. 70 procent af det indvundne sand, sten og grus bruges til vejbyggeri. Resten hovedsagelig til husbyggeri. Sand og grus bruges også i glasproduktion og til isoleringsmaterialer. Ler er en finkornet jordart. De øverstliggende lerlag har typisk en stor gennemsivning af regnvand, der opløser kalken i jorden og giver en rødlig farve, når leret brændes. Derfor har danske mursten og teglsten traditionelt været røde. Dybere lerlag består som regel af kalkrigt blåler, som på trods af navnet giver gule mursten. Ler bruges bl.a. til produktion af mursten og tagsten. Moler er trods sit navn ikke ler, men en luftig aflejring af kiselalgeskaller. Det findes i de nordvestlige Limfjordsegne omkring Fur og Mors og ingen andre steder i Nordeuropa. Moler bruges bl.a. til absorberende materiale som kattegrus, i vitaminpiller og kunstgødning og som bindemiddel i dyrefoder samt til mursten og brandhæmmere. »»kort nyt Fælles fodslag om turismen ved Vestkysten Et ny partnerskab skal sikre samarbejde og udvikling mellem vestkystregionerne, kommunerne, staten og turismeaktørerne om at skabe vækst i turismen langs den jyske vestkyst. Partnerskab for Vestkystturisme kommer blandt andet til at arbejde med 550 km kystlinje, tre øer, to nationalparker, UNESCO verdensarv, et væld af aktiviteter inden for vand- og strandsport, en national cykelrute fra Skagen i Nord til Rudbøl i syd, mere end 45.000 sommerhuse samt campingpladser, badehoteller og feriecentre samt et stort udbud af lokal producerede fødevarer. 16 dialog tema: Råstoffer Info: [email protected] Regionerne kortlægger forekomsterne af råstoffer (bortset fra olie og gas), udpeger egnede graveområder og giver tilladelser til at indvinde råstofferne. Derudover aftaler regionerne med de firmaer, som står for indvinding, hvordan områderne til sin tid skal retableres – enten som landbrugsjord eller som naturområder. Langt det meste, der indvindes i Region Midtjylland, er sand, sten og grus til nye veje og bygninger, men også ler, moler, plastisk ler, kalk og kridt, kvartssand samt tørv er på listen over midtjyske råstoffer. Kvartssand Kalk TungsandTørv Plastisk ler: Kalk og kridt: Tørv: Plastisk ler, der også betegnes som ekspanderende ler, er velegnet til specialprodukter som f.eks. borehulsforsegling, lossepladsmembraner og letklinker til isolerende byggematerialer. Undergrunden i Danmark består af kalk bortset fra Bornholm. Nogle steder er kalklaget tæt på overfladen, og her er kalken gennem mange hundrede år gravet og brændt og bl.a. brugt til mørtel. Landets største kalkgruber findes i Mønsted og Daubjerg vest for Viborg, hvor produktionen stoppede i 1951. Nu udvindes kalk i Nordsalling. Kalk og kridt bruges som jordforbedringsmiddel, ligesom det indgår i mørtel og til produktion af f.eks. vinduesglas sammen med kvartssand. Kalk bruges også til aviser og ugeblade, gummistøvler og plastictagrender. I de midtjyske moser er der gennem årtusinder aflejret planterester, som er omdannet til jordarten tørv, der kan tørres og bruges som brændsel. Tørvegravning har fundet sted siden jernalderen, men under de to verdenskrige og frem til 1950’erne opstod en tørveindustri, som fik stor betydning for udviklingen i bl.a. Engesvang, der fik jernbane på grund af tørveindustrien. Tørven udvindes stadig, ikke til brændsel, men bruges som sphagnum af gartnere og haveejere. Kvartssand: Kvartssand er en særlig ren type sand, der produceres i Addit i Midtjylland mellem Gl. Ry, Brædstrup og Silkeborg. Kvartssand bruges til mørtelfremstilling, filtersand, sandblæsning og produktion af bl.a. glas. Platform skal forbedre sundhedsvæsenet Med en ny platform baseret på crowdfunding kan sundhedspersonale, patienter og pårørende nu pege på udfordringer i sundhedsvæsenet og søge støtte til at gøre noget ved dem. Crowdswhocare.com er støttet af Region Midtjylland og skabt af de to nonprofit-organisationer MTIC og INNO-X Healthcare, som også er regionalt finansieret. Info: [email protected] dialog tema: Råstoffer 17 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Australiere på skattejagt i Vestjylland faktam Titanium Titanium er et grundstof, der i metalform er stærkt og let. Det anvendes i fly, i kemisk industri og i kirurgiske implantater samt smykker og brillestel. Langt hovedparten bruges dog til at fremstille hvidt farvepigment, der indgår i malinger, plastik m.m. 90 procent stammer fra tungsandsforekomster i bl.a. Australien, Sydafrika og Mozambique. I Europa udvindes titanium kun i Ukraine og i Norge. Zirkonium Zirkonium er også et grundstof og – som titanium – korrosionsbestandigt. Det anvendes bl.a. i kernereaktorer, implantater og den keramiske industri. Titanium og zirkonium er eftertragtede metaller, og det australske firma Iluka går nu på skattejagt under de flade, vestjyske marker ved Skjern og Give. Kostbare mineraler kan gemme sig under de vide horisonter ved Skjern. Geolog og forsker Christian Knudsen fra GEUS har i årevis studeret området, og nu er han konsulent for det verdensførende, australske mineselskab Iluka, der måske vil investere i råstofindvinding i Vestjylland. »»kort nyt En halv milliard fra Bruxelles til Midtjylland I løbet af de seneste otte år har Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, CDEU, hjulpet midtjyske virksomheder, kommuner, skoler og institutioner til i alt 501 mio. kroner i støtte. Det er ti gange så meget, som det har kostet Region Midtjylland og kommunerne at opretholde kontoret. CDEU beskæftiger 7 medarbejdere, hvoraf 1 er placeret i Midtjylland. Kontoret arbejder for at skabe adgang til EU’s mange finansieringskilder og til samarbejdspartnere, viden og erfaring fra andre EUlande. Info: [email protected] 18 dialog tema: Råstoffer D ybt under de flade marker i Vestjylland gemmer sig tungsand med kostbare mineraler, der måske kan udvindes titanium og zirkonium af. Det har fået den næststørste udvinder af tungmineraler i verden, det australske mineselskab Iluka, til at sætte Give og Skjern-egnen på sin top 5 liste over verdens mest interessante steder for titanium og zirkoniumindvinding. I løbet af foråret har fire medarbejdere fra det rådgivende ingeniørfirma Rambøll gennemtravet områderne med magnetometre på ryggen. De har målt på magnetfelterne for at finde variationer, der kan skyldes tungmineraler i dybet. I alt har folkene gået omkring 1.000 kilometer langs linjer med 250 meters mellemrum. Prøveboringer De indsamlede data har vist sig at være så lovende, at Iluka nu er i gang med at iværksætte næste skridt i form af en stribe prøveboringer i Midt- og Vestjylland i samarbejde med Rambøll og GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. ”Danskerne har en fejlopfattelse af, at vi er et land fattigt på råstoffer. Men det passer ikke. Her i Europa er det faktisk kun Norge, der henter en større andel af sit BNP fra råstoffer, hvoraf olie og naturgas er vigtigst”, siger geolog og forsker Christian Knudsen fra GEUS. Tunge sandkorn Han er manden bag opdagelsen af titanium-forekomsterne. Allerede i 1990’erne gik Christian Knudsen i gang med at undersøge, om der gemmer sig andet værdifuldt under mulden end sand, grus, kalk og ler. Hans opmærksomhed faldt på tungsand, som er mørkere og tungere end almindelige sandkorn. ”De fleste har sikkert set de sorte striber, der kan være i sandet på en strand. Det er tunge sandkorn, som koncentreres i strandsandet”, forklarer Christian Knudsen. Mængden af tungmineraler på de danske strande er dog meget lille. Derfor satte Christian Knudsen den geologiske kikkert for øjnene og så ca. 16 millioner år tilbage i tiden, hvor strandlinjen lå længere inde i landet, og hvor gentagne aflejringer af tungmineralrigt sand har lagt sig i lag. Her fandt han to typer af forekomster. Den ene type ligger under Give-egnen, hvor der for 16 millioner år siden var øer foran laguner med mangrove-sumpe. Mangroven er i dag forvandlet til brunkul. ”Ved at se på gamle kort fra 1950erne over brunkulsforekomster i Vestjylland kunne jeg regne ud, hvor der har været strand og dermed var stor sandsynlighed for ophobninger af tungsand”, forklarer Christian Knudsen. Detektivarbejde Den anden type blev dannet på cirka 20 meter dybt vand af meget kraftige storme. Den type fik Christian Knudsen færten af, da han via kolleger på GEUS hørte om målinger af uran og thorium i boringer i Sønderjylland. Her var også snegleskaller, og ved at følge snegleskallerne i prøver fra nye drikkevandsboringer kunne også tungmineralerne følges på en næsten lige linje fra Gram til Skjern. ”En geolog arbejder lidt lige som en detektiv. Vi finder nogle spor, som tegner et billede af, hvad der er foregået i et område for millioner af år siden, og så kan vi forudsige, hvad vi kan finde og hvor. Det er utroligt spændende”, siger han. I 1998 skrev Christian Knudsen en videnskabelig artikel om sine fund og blev kontaktet af den globale koncern Dupont, der er verdens største producent af forædlet titanium. Sammen med GEUS gennemførte Dupont prøveboringer ved Skjern og Give, men desværre viste de sorte sandkorn sig at være for små til Duponts produktionsmetode. Derfor trak Dupont sig ud igen. Imidlertid leder den australske råstofudvinder Iluka efter tungmineraler over hele verden, og i 2013 kom australierne på studietur for at indsamle data i samarbejde med GEUS. De blev ikke skuffede, og derfor er yderligere undersøgelser nu sat i værk. Alt efter prøveboringernes resultater kan Iluka vælge at investere i råstofgravning på egnen – og så håbe på, at alle andre forhold falder på plads også – eksempelvis i forhold til miljøet, lodsejerne, kvaliteten af det indvundne tungsand mv. Og sker det, kan vestjyderne måske se frem til et erhvervseventyr, der også vil kunne generere arbejdspladser derude på de flade marker. Ifølge Christian Knudsen er det kun ca. tre procent af sandet, som indeholder de eftertragtede mineraler. De resterende 97 procent vil australierne lægge pænt tilbage igen. Regionspolitikere studerede tysk vækst En delegation af politikere fra Region Midtjyllands rådgivende udvalg for regional udvikling har i september besøgt den tyske delstat Bayern og dens hovedstad München. Sydtyskland er et af Europas væsentligste vækstområder, og politikerne skulle især studere en særlig offentlig-privat samarbejdsmodel, der har skabt vækst og regional udvikling. Der er fra den danske regerings side lagt vægt på, at danske virksomheder i stigende grad får øje på det tyske marked. Info: [email protected] dialog tema: Råstoffer 19 Region baner vej for bioøkonomien En række midtjyske virksomheder og videninstitutioner er med støtte fra Region Midtjylland i gang med at kortlægge fem områder inden for bioøkonomi, hvor Region Midtjylland vurderes at være særlig stærk. Kortlægningen vil omfatte en vurdering af det erhvervsmæssige potentiale samt forslag til demonstrationsprojekter, mulige projektpartnere, der vil kunne opnå vækst ved at deltage, samt fonde, der måske vil bidrage økonomisk. Region Midtjylland har igennem flere år arbejdet med bioøkonomi og er af Europakommissionens bioøkonomiobservatorium udpeget som en af otte europæiske foregangsregioner på området. Sådan skal Midtjylland udvikle sig Vækst- og udviklingsstrategi Andelen af grøn energi skal øges, forbruget af materialer skal ned sammen med mængden af affald. Og så skal erhverv, som i forvejen er stærke drivkræfter i Midtjylland, styrkes endnu mere for at sikre vækst og velfærd. Det er nogle af overskrifterne i den midtjyske vækst- og udviklingsstrategi, der netop har været i otte ugers offentlig høring. Strategien er baseret på samarbejde mellem Region Midtjylland, de 19 kommuner, Aarhus Universitet, VIA University College, Dansk Erhverv, Dansk Industri, arbejdsmarkedets med flere. 2015-2025 Info: [email protected] Region Midtjylland Regionsrådet og Vækstforum NÆSTE NUMMER vogustrategi20152025.indd 1 udkommer 1. februar 2016 og handler om midtjyske eksportog samarbejdsmuligheder i Tyskland og især Sydtyskland 19-08-2015 07:36:38
© Copyright 2024