1. No category

Fredag 30. oktober kl. 19.30
Lørdag 31. oktober kl. 15.00
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
- DR SymfoniOrkestret 90 år
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Alexander Lazarev
Solist: Andreas Brantelid, cello
PRO
Torsdagskoncert
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Introduktion
Program
Fredag 30. okt. kl. 19.30
Lørdag 31. okt. kl. 15.00
DR Koncerthuset,
Koncertsalen
DR Koncerthuset
2015/16
Koncerthuset
2008/09
Carl Nielsen (1865-1931)
Helios-overture, op. 17 (1903)
Varighed: ca. 13'
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Alexander Lazarev
Solist: Andreas Brantelid,
cello
Koncertmester:
Christina Åstrand
Koncerten sendes direkte på
P2 fredag 30. oktober
Edward Elgar (1857-1934)
Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919)
I
II
III
IV
Adagio — Moderato —
Lento — Allegro molto
Adagio —
Allegro — Moderato — Allegro, ma non troppo —
Poco più lento — Adagio
Mød musikken:
Varighed: ca. 30'
Der er koncertintroduktion kl.
18.30-18.55 fredag og 14.0014.25 lørdag i Koncertsalen
med P2-værten Mathias
Hammer, der fortæller om
Pause ca. 20.15/15.45
programmet og interviewer
medvirkende fra koncerten
I koncertpausen vil der være
cd-salg i foyeren, hvor
publikum har mulighed for
at købe orkestrets seneste
udgivelser
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Symfoni nr. 5, d-mol, op. 47 (1937)
I Moderato — Allegro non troppo
IIAllegretto
IIILargo
IV Allegro non troppo
Varighed: ca. 44'
Chef for DRs Kor og Orkestre:
Kim Bohr
Producent: Gordon Alsing
Lydproducer: Bernhard Güttler
Musikteknik: Jan oldrup
Produktionsleder: Jakob Helmer
Mørck
Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen
Korrektur: Magna Blanke
Design: E-types A/S
Tryk: Trykportalen Cph
22
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Velkomst
DR Koncerthuset 2015/16
3
Den 28. oktober 1925 klokken 21.30 kunne alle danskere med adgang til en radio høre et 11-mands
orkester spille musik af blandt andre Dvořák og Smetana på Statsradiofoniens eneste radiokanal.
Det var fødslen af DR SymfoniOrkestret, starten på Emil Holms vision og store ambition om at
bringe musikken ud til alle kroge og hjørner af Danmark.
Her, 90 år efter, må jeg, som Chef for DRs Kor og Orkestre, konstatere, at han lykkedes noget så eftertrykkeligt med sin ambition. Jeg betragter hans stædige arbejde for musikken med den største og
mest ærbødige respekt. I dag består DR SymfoniOrkestret af 106 fuldtidsmusikere, der årligt spiller
mere end 50 koncerter. Udover at kunne opleves i radio, tv og på nettet, tiltrækker koncerterne årligt
ca. 100.000 gæster. Det er et orkester, som til daglig arbejder med de bedste solister og dirigenter fra
hele verden, og samtidig i høj grad lever op til forpligtelsen som nationalorkester, da det formidler
mere dansk musik end noget andet orkester. DR Symfoniorkestret er det største og vigtigste filharmoniske orkester i Danmark. Det er et lokomotiv i det danske musikliv.
Holms vision var at kombinere de levende koncerter med radiotransmissionerne i den højest mulige
musikalske kvalitet, og det er den vision, vi bygger videre på. Tiden er naturligvis en anden, så vores
vision er – uden at ryste på kvaliteten – at kombinere de levende koncerter på alle tilgængelige medieplatforme, og turde træde ud af vores komfortzone.
Noget af det betagende ved orkestret er den enorme samling talent, blod, sved og tårer, som hver
eneste musiker repræsenterer. At konkurrere sig ind i orkestret kræver, foruden en indlysende
musikalitet, mindst 15-20 års intens undervisning og øvning, en stærk disciplin og en uforbeholden
dedikation til musik. Lægger man de 106 musikeres dedikerede arbejde med deres respektive instrument sammen, udgør det samlede orkester mere end 5 millioner timers øvning. Der er altså ikke blot
tale om et par musikinteresserede mennesker, der spiller for fornøjelsens skyld, men derimod om
et elitehold af toptrænede og dybt professionelle mennesker, for hvem hvert eneste taktslag i hver
eneste koncert betyder alt.
Det kan være svært at måle kunsts samfundsmæssige, økonomiske og sjælelige effekt, men ét er sikkert; kunstens formsprog kan tale på tværs af kulturer, religioner og politiske overbevisninger bedre
end noget andet. Man kan sige, at kunst er vandingshullet på savannen, hvor leoparden og gazellen
i fredsommelighed står side om side og drikker. Kunstens evne til at kommunikere på et højere plan
mærkes tydeligt, når vi rejser rundt i verden med DR SymfoniOrkestret.
Med sin utrættelige indsats gav Emil Holm dansk musikliv en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Men
de sidste 90 år har bevist, at dansk musikliv, ikke mindst det klassiske, bidrager væsentligt til resten
af Europa. Når orkestret rejser ud, bidrager de til at brande Danmark som et højt civiliseret land
med et udviklet kulturbegreb, og helt specielt for os, et demokratisk sindelag i vores måde at drive
orkester på.
90 år er ingen alder for et symfoniorkester og aldrig har DR SymfoniOrkestret været mere levende
end nu. Vi glæder os til de næste 90 år i selskab med vore lyttere, seere, netbrugere og sidst, men ikke
mindst, vores fantastiske publikum.
Kim Bohr,
Chef for DRs Kor og Orkestre
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
4
Helios er det græske navn for solen, der i den græske
mytologi trækkes hen over himlen af fire flotte hingste.
I sin ouverture Helios beskriver Carl Nielsen solens
vandring, som han selv oplevede den i det varme
Grækenland.
Carl Nielsen: Helios-overture
Af Jens Cornelius
•"Helios"-ouverturen er et af de
Carl Nielsen-værker, der spilles
oftest i udlandet.
Carl Nielsen og hans kone, billedhuggeren Anne Marie CarlNielsen, boede i Grækenland et halvt års tid. Det var i 1903.
Mens fruen arbejdede med sine skulpturer på Akropolismuseet, skrev Carl Nielsen musik i et arbejdsværelse på konservatoriet i Athen. Sammen med en lille koloni af danskere
fik de også oplevet Egypten og Istanbul. En absolut usædvanlig rejse dengang, men Nielsen-parret var også bohemer. Her
er knaldende varmt, skrev Carl Nielsen hjem til en dansk ven.
”Helios brænder den hele Dag, og jeg skriver løs paa mit nye
Solsystem”. Da ouverturen var færdig, blev den forsynet med
et motto: ”Stilhed og Mørke – saa stiger Sol under frydefuld
Lovsang – vandrer sin gyldne Vej – sænker sig stille i Hav”.
Det er denne lange buebevægelse, der gør Helios-ouverturen
så medrivende. Solopgangen males frem med fire hornkald,
der fletter sig sammen i vidunderligt dissonerende glans. En
bevægelse i musikken bygges op, og da solskiven ses i fuld
størrelse, sætter de fire horn ind igen, denne gang i gjaldende
enstemmighed.
I ouverturens midterdel skaber sollyset fuld aktivitet, og
musikken kulminerer i en vild fuga. Energien bruges helt
op, og solen må efterhånden begynde sin tilbagetrækning.
Solhymnen spilles en sidste gang, denne gang kun af et enkelt
horn.
Carl Nielsen skrev hjem til sine tre børn: ”Solen skinner fra
Morgen til Aften og saa gaar den ned bag de dejligste blaa
Bjerge i Vesten efter at den har lyst henover den skjønne
Ægina-Golf. Og saadan er det hver Dag med den skjønne Sol”.
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
5
Edward Elgar: Cellokoncert
England i 1919 var dystert. 1. verdenskrig havde kostet ubegribelige tab i Storbritannien: Over en million mennesker havde
mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle
verdens engelske imperium var ved at gå til grunde.
Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte,
at en gylden æra var forbi. Han var i forvejen melankolsk
af natur, og årene op til krigen havde været magre for ham.
Men han komponerede i hvert fald endnu ét stort mesterværk: cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter krigens
afslutning.
Elgar havde trukket sig tilbage til landlige omgivelser i Sussex,
og hans kone bemærkede, at hans musik ikke længere lød
som før. Væk var den formelle og 'flotte' stil – nu lød musikken
mere privat. Han begyndte også at formulere sig mere kortfattet. I forhold til Elgars Violinkoncert fra 1909 varer hans
cellokoncert kun halvt så længe.
•Man kan høre det bølgende
engelske landskab i cellokoncertens hovedtema. Elgar sagde til
en bekendt: ”Hvis du hører den
melodi i Malvern Hills, efter at jeg
er død, så vær ikke bange. Det er
bare mig”.
Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og
to, så der er kun én egentlig satspause. Indledningen i 1. sats
er lagt i hænderne på cellisten, der med sin solo straks viser
musikkens grublende alvor. Lidt efter bryder bratscherne
igennem med det smukke, melankolske hovedtema, koncertens kendetegn. Selv om lysere farver viser sig senere i satsen,
holder hovedtemaet musikken fast i en følelse af tab.
Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder
med nærmest improviserede idéer. De udvikler sig til rastløse
adspredelser i et meget hektisk tempo. Satsen ender lige så
brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi.
3. sats er den mest stabile del af koncerten. Det er en nostalgisk drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære
fornemmelse af fjernhed bliver understreget ved, at Elgar
placerer satsen i tonearten B-dur, så langt som muligt fra
cellokoncertens hovedtoneart e-mol.
Energien i begyndelsen af 4. sats synes at bringe nyt håb, men
musikken daler i tempo, og det nostalgiske tema fra 3. satsen
dukker op. Til sidst også den dramatiske indledning fra koncertens begyndelse. Hele værket bliver afsluttet brat – som en
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
6
opfordring til at komme videre med livet. Sorgen er alligevel
en uundgåelig del af ballasten
Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 5
Der blev lyttet med tårer i øjnene, og allerede inden symfoniens sidste sats var forbi, havde publikum rejst sig op.
Øjenvidner til den første opførelse af Sjostakovitjs 5. Symfoni
fortalte, at bifaldet varede en halv time. Ingen havde styr på,
hvor mange gange Sjostakovitj blev kaldt frem på scenen. Var
det 20 fremkaldelser – eller snarere 40?
Året inden var Sjostakovitj blevet angrebet i den sovjetiske
partiavis Pravda, endda på forsiden: "Forplumring i stedet
for musik" hed omtalen af hans nyeste værker. Kendere af
sovjetisk retorik mente at kunne se, at artiklen var dikteret af
Stalin personligt.
Den slags kritik var et forvarsel om noget meget alvorligt.
Under Stalin kunne man blive henrettet for mindre anklager
end at forplumre musik.
•Symfonien er en af de mest
spillede fra det 20. århundrede
Sjostakovitj vidste, at hans næste store premiere ville blive
nøje iagttaget. Derfor skrinlagde han sin nye Symfoni nr. 4,
som var hans hidtil mest eksperimenterende.
I stedet skrev han målrettet den 5. Symfoni til en koncert i
anledning af 20-året for den russiske revolution. En journalist
forsynede symfonien med undertitlen "En sovjetkunstners
svar på berettiget kritik".
Symfonien tegner en udvikling fra svære grublerier til en
triumferende afklaring. Den ender i heroisk stil med pompøse
paukeslag og fanfarer.
Sjostakovitjs kritikere opfattede det som en indrømmelse.
Han gav øjensynligt her et budskab om, at hans eksperimenter og ”forplumring” nu var lagt væk. Den nye symfoni levede
kort sagt op til de kunstneriske krav fra Stalin: Sovjetisk musik
skulle være tydelig og opbyggelig.
Samtidig tydede publikums følelsesladede reaktion på noget
andet: at man opfattede symfonien som en personlig sejr for
Sjostakovitj, og ikke for revolutionen. De sovjetiske kommissærer fik mistanke om, at symfonien havde dobbeltbund, men
efter nærmere undersøgelser kunne man ikke bevise noget.
Sådan er musik heldigvis!
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
Efter Sjostakovitjs død – og især efter Murens fald – er hele
hans utrolige livsværk blevet taget op til revision. I dag er den
generelle opfattelse, at adskillige af hans værker er tvetydige,
og at nogle ligefrem fyldt med musikalske koder.
Tag fx slutningen af 5. Symfoni. Er den pompøs og buldrende,
fordi systemets mænd kun forstod den slags? Eller er det sylespids satire? Eller måske lyden af Sjostakovitj, der bliver mast
af overmagten? Og den humoristiske 2. sats – er den tegn på
spirende, positiv energi, eller er det en desperat dødedans?
Det er nogle af de gåder, der gemmer sig bag Sjostakovitjs
medrivende mesterværk.
7
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Dirigent
DR Koncerthuset 2015/16
8
Dirigent
Alexander Lazarev
Den russiske dirigent Alexander Lazarev har gennem årene
jævnligt dirigeret DR SymfoniOrkestret og hver gang skabt helt
særlige energiudladninger. Han er simpelthen en meget intens
musiker, der virkelig er i stand til at tænde gnisten i en koncertsal.
•Russisk dirigent, født 1945 i
Moskva
•Chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester
•Fhv. chefdirigent og kunstnerisk leder for Bolsjoj Teatret
Han blev uddannet i 1960’erne i Leningrad og Moskva og fik
sit store gennembrud i begyndelsen af 1970’erne, da han vandt
først den sovjetiske dirigentkonkurrence og derefter Karajankonkurrencen i Berlin. Det blev til flere vesteuropæiske kontakter – bl.a. dirigerede han ofte de danske landsdelsorkestre – men
indtil Murens fald havde han stadig det meste af sin karriere i
Sovjetunionen.
I 1987 blev Alexander Lazarev udnævnt til chefdirigent og
kunstnerisk leder af Bolsjoj Teatret i Moskva, Ruslands stolthed
inden for opera og ballet. Han styrede Bolsjoj indtil 1995. Efter
Sovjetunionens opløsning kom tilbuddene nemlig fra hele
verden, og Alexander Lazarev blev gæstedirigent for BBC’s
Symfoniorkester og for Det skotske Nationalorkester, hvor han
var indtil 2005. Han begyndte også at optræde ofte i Asien, og
fra 2008 til 2011 var han chefdirigent for Japans Filharmoniske
Orkester.
Alexander Lazarev er, ikke underligt, kendt som fortolker af russisk musik, og det er gerne det, han har på programmet, når han
gæstedirigerer rundt om på kloden. Også hans diskografi er fyldt
med russiske værker, bl.a. symfonier af Tjajkovskij, Sjostakovitj
og Prokofjev og balletmusik og operaer af Rimskij-Korsakov.
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
Solist
DR Koncerthuset 2015/16
9
Solist
Andreas Brantelid
Cellisten Andreas Brantelid har slået sit navn fast som en af
Nordens bedste solister. I en alder af 28 år har han allerede en
forrygende række udmærkelser i bagagen:
•Dansk cellist, født 1987
•Modtager i næste måned Carl
Nielsen og Anne Marie CarlNielsen Legatets hæderspris
I 2006 vandt han Eurovisionens konkurrence for unge solister.
I 2007 vandt han den finske Paulo Cellokonkurrence, i 2008
valgte den engelske radio BBC ham til New Generation Artist, og
i 2009 modtog han Kronprinsparrets Kulturpris. I 2010 blev han
medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York,
et selskab af verdens bedste kammermusikere. Og i næste måned
modtager han så den største pris, der gives til danske musikere,
nemlig Carl Nielsen Legatets hæderspris på 600.000 kr.
Andreas Brantelid har optrådt i Europas fineste sale, bl.a.
Wigmore Hall i London, Concertgebouw i Amsterdam og
Musikverein i Wien. Han giver 100 koncerter om året og er altid
på vej til næste optræden et nyt sted i Europa, USA eller Asien. I
sin kalender kan han bl.a. se frem til en Kina-turné med London
Symfoniorkester. Det danske publikum kan denne sæson høre
ham ved koncerter med Aarhus Symfoniorkester og Odense
Symfoniorkester.
De seneste tre år har Andreas Brantelid spillet på en uvurderlig
Stradivarius-cello fra 1707, der udlånes til ham af en norsk kunstsamler. Et på mange måder historisk instrument, der tidligere
har tilhørt en god ven af Brahms, som på denne cello uropførte
Brahms’ Cellosonate nr. 1.
Andreas Brantelid har spillet cello, siden han var tre år, og bare
14 år gammel debuterede han som solist med Det Kgl. Kapel.
Han har indspillet fire cd’er, bl.a. cellokoncerter af Schumann
og Saint-Saëns, og senest et album med celloværker af Grieg
og Percy Grainger, indspillet sammen med den norske pianist
Christian Ihle Hadland.
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
DR SymfoniOrkestrets historie
Af Jens Cornelius
DR Koncerthuset 2015/16
10
Ingen ved præcist hvordan det lød, da DR SymfoniOrkestret
spillede første gang. Det var i 1925, og orkestret bestod af 11
musikere, som sendte fra et studie på 3. sal i Købmagergade.
Der blev transmitteret morgen, middag og aften, også en let
eftermiddagskoncert ved tetid. Publikum var der ikke plads til,
for musikerne sad på lårene af hinanden i det lille studie.
I 1933 var orkestret vokset til 55 mand og lokaliteten flyttet
til Stærekassen på Kongens Nytorv, for nu ville radioen hver
torsdag sende en rigtig symfonikoncert. ”Torsdagskoncerten”
blev hurtigt etableret som det tidspunkt, hvor man kunne
høre det bedste orkesterspil i landet, ofte med besøg af internationale solister og dirigenter.
DR SymfoniOrkestret er i dag dobbelt så stort som ved den
første Torsdagskoncert, og 10 gange så stort som det spæde
ensemble i Købmagergade. Det er et moderne eliteorkester,
men også en historisk institution, der er bevidst om sin arv og
den udvikling, der er foregået gennem generationer.
Faste dirigenter har sat deres stærke præg, senest Rafael
Frühbeck de Burgos, og før ham, Thomas Dausgaard.
Svenskeren Herbert Blomstedt, der i 1967 blev orkestrets
første officielle chefdirigent, er stadig en højt elsket gæst på podiet, og orkestret hædrer Nikolai Malko, som dirigerede
orkestret i 1930’erne, ved at afholde verdens førende dirigentkonkurrence i hans navn.
Orkestrets gennembrud kom i 1950’erne, da det på turnéer til
USA og Storbritannien viste omverdenen – og sig selv – hvor
godt det var. Samtidig blev der tændt en gnist i udlandet for
musikken af Carl Nielsen, som dengang var en lokal specialitet. I dag er situationen omvendt: DR SymfoniOrkestret er
anerkendt som et orkester, der mestrer det hele. Og i en alder
af 90 år spiller Danish National Symphony Orchestra bedre
end nogensinde.
U D VA L G T E K O N C E R T E R I K O N C E R T S A L E N
DR SYMFONIORKESTRET
Symfonisk Jul
TORSDAG 26. NOVEMBER KL. 19.30 OG
LØRDAG 28. NOVEMBER KL. 15.00
Kavakos & Sibelius
TORSDAG 10. DECEMBER KL. 19.30
Trio con brio & La mer
TORSDAG 21. JANUAR KL. 19.30
Læs mere og køb billetter
på drkoncerthuset.dk
Adresse:
Ørestads Boulevard 13
2300 Kbh S
Tlf.: 35 20 62 62
e-mail: [email protected]
HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET
Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med
en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om
restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at
reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen
[email protected] eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16).
Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig
ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er
det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i
koncertsalen.
Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren
inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.
Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud
og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg
drkoncerthuset.dk.
Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner
en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller
kontakt os direkte på [email protected].
Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid
skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag
med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan
kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@
dr.dk og få et uforpligtende tilbud.
ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din
pausedrink ved hjælp af en smartphone:
1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)
2. Bestil og betal
3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”
FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET
Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der
er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i
billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den
synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at
forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset.
Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse,
kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme.
Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.
Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende
koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din
indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk.
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
A.P. Møller Fonden
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Bikubenfonden
Augustinus Fonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Beckett-Fonden
Det obelske Familiefond
Bikubenfonden
FrederiksbergFonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Nordeafonden
Det obelske Familiefond
FrederiksbergFonden
Nordea-fonden
www.drkoncerthuset.dk
www.dr.dk/drso