1. No category

Torsdag 17. september kl. 19.30
Znaider & Bruckners 9.
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Nikolaj Znaider
PRO
Torsdagskoncert
Znaider & Bruckners 9.
Introduktion
Program
Torsdag 17. sep. kl. 19.30
DR Koncerthuset,
Koncertsalen
DR Koncerthuset
2015/16
Koncerthuset
2008/09
Anton Bruckner (1824-1896)
Symfoni nr. 9, d-mol, WAB 109 (1887-96)
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Nikolaj Znaider
Koncertmester:
Emily Ann Fowler
Koncerten sendes
i P2 Koncerten søndag
20. september kl. 12.15
I
Feierlich, misterioso
II Scherzo. Bewegt, lebhaft. Trio. Schnell
III Adagio. Langsam, feierlich
Varighed: ca. 65’
Mød musikken:
Der er koncertintroduktion
kl. 18.30-18.55 i foyeren med
P2-værten Rie Koch, der
fortæller om programmet og
interviewer medvirkende fra
koncerten
Ensemble- og orkesterchef:
Kim Bohr
Producent: Karen Skriver
Zarganis
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musikteknik: Jan Oldrup
Produktionsleder: Søren Bondo
Østergaard
Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen
Korrektur: Magna Blanke
Design: E-types A/S
Tryk: Trykportalen Cph
22
Znaider & Bruckners 9.
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
3
Nogle symfonier er så altomfattende, at de bedst høres for sig
selv. Bruckners 9. Symfoni er en af dem. Når den er færdig,
føles det som om alting er sagt.
Anton Bruckner: Symfoni nr. 9
Af Jens Cornelius
Det er en vanskelig sag, måske umuligt, at finde et lille
stykke at spille som 'ouverture' inden symfonien. Derfor står
Bruckners 9. Symfoni på programmet som det eneste værk
ved denne koncert.
Bruckner var mod sin vilje med til at gøre tallet 9 til et symfonisk skæbneciffer. 9. Symfoni blev hans sidste, og før ham var
både Beethoven og Schubert døde efter at have komponeret
deres 9. Symfoni. Få år senere overgik samme skæbne Dvořák
og Mahler.
•Bruckner komponerede stort
set kun kirkemusik og symfonier
(ni + to uofficielle forsøg)
Belastningen fra 9-tallet begyndte med Beethoven. For alle
symfonikere i 1800-tallet var Beethovens 9. Symfoni det
ultimative musikværk. Bruckner var kun én blandt mange
komponister, der følte, at Beethoven kiggede med over skulderen, når en ny symfoni var på vej.
“Jeg tør slet ikke begynde på min 9.”, skrev Bruckner. ”Jeg
har ikke modet. Beethovens 9. Symfoni var jo samtidig hans
afsked med livet.”
Alligevel kastede Bruckner sig ud i opgaven – og havde
enestående mod til at se forbilledet Beethoven i øjnene. Deres
9. Symfonier er i samme toneart (d-mol). Begge begynder på
magisk vis ud af intet, som hører man en mystisk skabelse af
verden. Begge har placeret den hurtige sats, scherzoen, som
nr. to. Og begge symfonier har en lang, langsom tredjesats af
overjordisk skønhed.
Bruckner holder sig som sædvanlig til det traditionelle skelet
for en symfoni, men han udvider dimensionerne enormt.
Hans 9. Symfoni sigter så højt, som det lader sig gøre.
Førstesatsen er et godt eksempel: I en mere 'normal' symfoni
ville satsen være bygget op omkring to temaer, men her er der
hele tre grupper af temaer, der giver musikken proteiner til
at vokse til enorm størrelse. At sætte så stor en skude i søen
Znaider & Bruckners 9.
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
4
kræver et enormt overblik – og geniale evner for at komponere
musik.
Symfonien blev tilegnet ”Den kære Gud”, og den stræber bestemt efter det guddommelige. Bruckners personlige univers
er lige ved at sprænges, når intervallerne og akkorderne strækkes til bristepunktet.
Et eksempel hører man i 3. sats, som begynder med det mest
utænkelige interval af alle, den lille none. Et interval, der
virker overspændt, næsten naturstridigt, og som giver satsen
den mest penible begyndelse. Senere i satsen stabler Bruckner
tonerne op til akkorder, der når bristepunktet af, hvad den
gammeldags musikteori kan rumme. På alle måder er det her,
Bruckners verden ender.
At symfonien samtidig beskriver et helt liv med musik,
viser Bruckner ved at citere flere af sine tidligere værker
undervejs. Det giver symfonien karakter af testamente eller
'opsummering'.
Bruckner hilser også sit afdøde idol Wagner ved at supplere
orkestret med fire af de såkaldte Wagner-tubaer, en mellemting mellem et horn og en tuba. Wagner opfandt instrumentet
til brug i sin operacyklus Nibelungens ring, og Bruckner
anvendte det tidligere i sin 7. Symfoni, skrevet til minde om
Wagner.
Bruckner arbejdede med sin 9. Symfoni i længere tid end med
noget andet værk. Han begyndte i 1887 og skrev på symfonien
lige til sin død ni år senere. Da var tre satser færdige. Han
efterlod sig også 181 takter af en 4. sats.
Det var bestemt hans hensigt at skrive 4. sats færdig, men
kræfterne var væk hos den gamle mand, der gennem livet
havde døjet med depressioner og andre psykiske lidelser.
Da Bruckner anede, at han ikke ville magte at fuldende 4.
sats, foreslog han, at man i stedet kunne opføre hans kirkelige
korværk Te Deum som finale. En kombination, der passer til
symfoniens taksigelse af Gud, og som understreger forbindelsen til Beethovens 9. Symfoni, der jo slutter med korsang.
Znaider & Bruckners 9.
Værker
DR Koncerthuset 2015/16
5
Men korfinalen var en lappeløsning, og det vidste Bruckner
godt. Hans forslag bruges stort set aldrig. I stedet plejer man
at opføre symfonien i ufuldendt form ved at stoppe efter den
højtidelige 3. sats.
Flere musikforskere har arbejdet med at fuldende Bruckners
udkast til den finale, han ikke fik skrevet færdig. Om en af
disse posthume versioner en dag vil bide sig fast, må tiden vise.
Stopper man efter 3. sats – det gør dirigenten Nikolaj Znaider
ved koncerten i aften, ligesom man gjorde det ved den allerførste opførelse i 1903 – fremstår musikken som en gribende
afsked med jordelivet. Det er den mest passende 'ufuldendte'
slutning, man kan tænke sig.
Znaider & Bruckners 9.
Dirigent
DR Koncerthuset 2015/16
6
Dirigent
Nikolaj Znaider
Den danske violinstjerne Nikolaj Znaider har de seneste år udviklet
sin karriere gevaldigt. I dag er han ikke bare en af verdens bedste violinister, han er også blevet en dirigent med internationalt
renommé.
Nikolaj Znaider har efterhånden dirigeret mange berømte orkestre
som fx London Symfonikerne, Det russiske Nationalorkester,
Los Angeles Filharmonikerne, München Filharmonikerne og
Concertgebouw Orkestret i Amsterdam.
•Født i København i 1975
•Violinist og dirigent
•1. gæstedirigent for Mariinskij
Operaens Orkester
•Fornem solistkarriere som
en af verdens mest berømte
violinister
Siden 2010 har han været 1. gæstedirigent i Skt. Petersborg for
Mariinskij Operaens Orkester. Mariinskij Operaen er et af Europas
førende operahuse, hvor Nikolaj Znaider dirigerer både orkesterkoncerter og operaforestillinger. Fra denne sæson har han også sin
egen serie med symfoniske koncerter.
Nikolaj Znaider har tidligere haft posten som 1. gæstedirigent
for Det svenske Kammerorkester og været ”huskunstner”
(Artist in Residence) hos Dresdens Statskapel og ved Berlins
Konzerthaus. Han har adskillige gange optrådt sammen med DR
SymfoniOrkestret, både som solist og dirigent, og i 2013 var han
Årets P2 Kunstner i DR.
Znaider er uddannet i København, New York og Wien. Han har haft
en verdenskarriere som violinist i snart 20 år. En af hans mentorer
er pianisten og dirigenten Daniel Barenboim, med hvem han både
har spillet violinkoncerter og kammermusik. Barenboim har vist
Znaider vejen mod den krævende dobbeltkarriere, han har i dag.
”En dirigent er kun indirekte ansvarlig for klangen. Men at dirigere
og spille violin er i bund og grund to sider af samme sag,” siger
Nikolaj Znaider. ”Den ideelle klang, jeg prøver at opnå som violinist,
er i princippet den samme som min ideelle orkesterklang.”
OK T OBE R S KONC E RT E R I KONC E RT SA L E N
DR SYMFONIORKESTRET
Sonningprisen 2015
TORSDAG 8. OKTOBER KL. 19.30
Ashkenazy & Tjajkovskijs 1.
TORSDAG 22. OKTOBER KL. 19.30 OG
LØRDAG 24. OKTOBER KL. 15.00
Elgar, Brantelid & Sjostakovitj
– DR SymfoniOrkestret 90 år
FREDAG 30. OKTOBER KL. 19.30 OG
LØRDAG 31. OKTOBER KL. 15.00
Læs mere og køb billetter
på drkoncerthuset.dk
Adresse:
Ørestads Boulevard 13
2300 Kbh S
Tlf.: 35 20 62 62
e-mail: [email protected]
HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET
Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med
en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om
restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at
reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen
[email protected] eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16).
Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig
ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er
det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i
koncertsalen.
Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren
inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.
Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud
og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg
drkoncerthuset.dk.
Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner
en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller
kontakt os direkte på [email protected].
Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid
skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag
med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan
kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@
dr.dk og få et uforpligtende tilbud.
ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din
pausedrink ved hjælp af en smartphone:
1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)
2. Bestil og betal
3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”
FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET
Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din
parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen.
Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse,
kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme.
Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.
Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende
koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din
indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk.
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
A.P. Møller Fonden
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Bikubenfonden
Augustinus Fonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Beckett-Fonden
Det obelske Familiefond
Bikubenfonden
FrederiksbergFonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Nordeafonden
Det obelske Familiefond
FrederiksbergFonden
Nordea-fonden
www.drkoncerthuset.dk
www.dr.dk/drso