1. No category

Torsdag 21. april kl. 19.30
Kitajenko & Tjajkovskij
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Dmitrij Kitajenko
Solist: James Ehnes, violin
PRO
Torsdagskoncert
Kitajenko & Tjajkovskij
Introduktion
Program
Torsdag 21. april kl. 19.30
DR Koncerthuset,
Koncertsalen
DR SymfoniOrkestret
Dirigent: Dmitrij Kitajenko
DR Koncerthuset
2
Koncerthuset
2008/09 2015/16
2
Peter Tjajkovskij (1840-1893)
Symfoni nr. 1, g-mol, op. 13 (1866)
I
Allegro tranquillo
II
Adagio cantabile ma non troppo
III
Scherzo – Allegro scherzando giocoso
IV
Andante lugubre – Allegro maestoso
Solist: James Ehnes, violin
Koncertmester:
Johannes Søe Hansen
Koncerten sendes direkte på
P2 og genudsendes søndag
24. april kl. 12.15
Mød musikken:
Der er koncertintroduktion
kl. 18.30-18.55 i Koncertsalen
med P2-værten Esben Tange,
der fortæller om programmet
og interviewer medvirkende
fra koncerten
Efter koncerten vil aftenens
solist James Ehnes signere
cd'er i foyeren
Varighed: ca. 44’
Overrækkelse af Emil Holms Legat
Pause ca. 20.15
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Violinkoncert nr. 1, op. 77 (1948)
INocturne
IIScherzo
IIIPassacaglia
IVBurlesque
Varighed: ca. 39’
Igor Stravinskij (1882-1971)
Ildfuglen, suite (1919)
IIntroduction
II
L'Oiseau de feu et sa danse & Variation de l'oiseau de feu
III Ronde des princesses
IV Dance infernale du roi Kastcheï
IVBerceuse
VFinale
Varighed: ca. 23’
Chef for DRs Kor og Orkestre:
Kim Bohr
Producent: Gordon Alsing
Lydproducer: Thore Brinkmann
Musikteknik: Jan Oldrup
Produktionsleder: Susanne Gundal
Kristensen
Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen,
Cecilie Honoré
Korrektur: Magna Blanke
Design: E-types A/S
Tryk: Trykportalen Cph
Kitajenko & Tjajkovskij
Værker
DR Koncerthuset 2015/16 3
Den eneste grund til, at Tjajkovskijs Symfoni nr. 1 spilles så sjældent, må være, at Tjajkovskij senere skrev så
mange andre fremragende orkesterværker.
Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 1, ”Vinterdrømme”
Af Jens Cornelius
For det er virkelig smuk og stemningsfuld musik, og selv holdt
Tjajkovskij aldrig op med at elske sin debut-symfoni. ”Når det
kommer til stykket, har den mere substans og er bedre end
mine senere, mere modne værker,” skrev han i et brev.
Tjajkovskij lægger ikke skjul på, at i hvert fald to af satserne
'forestiller' noget. Han kalder 1. sats ”Drømme om en vinterrejse,” og når den folder sig ud, er det ikke svært at tænke sig
til en rejse i kane eller tog gennem langstrakte, hvide landskaber. Hele satsen klinger 'russisk', for med stor virkning har
Tjajkovskij bygget den op omkring en lille, nynnende melodi,
der lyder som en folkesang.
I øvrigt bruger han blot et helt almindeligt symfoniorkester uden specielle instrumenter eller smarte tricks.
Farverigdommen skyldes alene hans fænomenale beherskelse af orkestret. Det hele er ærketypisk Tjajkovskij, og hvis man
lytter nøje efter, kan man endda høre hornene spille noget,
der grangiveligt lyder som den berømte ”Blomstervals” fra et
af hans sidste værker, Nøddeknækkeren.
•Man kan ikke høre, at Tjajkovskij sled sig syg af at skrive sin 1.
Symfoni. Han fik hallucinationer
og lammelser af søvnmangel,
og en læge erklærede ham ”et
skridt fra vanviddets rand”.
2. sats hedder ”Ødemarken, tågernes land”. Ud af indledningens dæmpede strygere træder en obo frem med en melankolsk melodi. Fløjten kommenterer den som en fugl, der
synger til mennesket fra sin gren. Efter tur får bratscherne,
celloerne og til sidst hornene overdraget den smukke melodi.
Tjajkovskij behøver ikke mere end et enkelt, genialt indfald
for at opbygge en fuldendt sats.
3. sats begynder med flygtig, næsten spøgelsesagtig musik.
En rastløshed, som ikke er ubekymret. Mellemstykket er en
bevidst uskyldig vals, og samme spaltning mellem panik og
eskapisme finder man i Tjajkovskijs sidste symfonier, hvor
splittelsen virkelig gør ondt.
Russisk folketone har gennemsyret symfonien indtil videre,
og i 4. sats trumfer Tjajkovskij ved at bruge en rigtig folkemelodi. Den gror langsomt frem og præsenteres så i fuldt omfang
Kitajenko & Tjajkovskij
Værker
DR Koncerthuset 2015/16 4
af violinerne i et dybt leje. Temaet ebber langsomt ud i dybe
toner fra basser og pauker – og så går det hurtige finaletempo
i gang! Karakterbetegnelsen er ”Majestætisk”, og musikken
klinger som en festouverture med opvisning af al pragt. Der er
dog også plads til imponerende kontrapunkt, hvor Tjajkovskij
kan vise sine tekniske evner som komponist.
Dmitrij Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1
Sjostakovitjs første violinkoncert er skrevet i slutningen af
Stalin-tiden som en protest mod undertrykkelse og diktatur.
Det er så farlig musik, at Sjostakovitj måtte lade den ligge i
skrivebordsskuffen, så den kunne vente på bedre tider.
•Sjostakovitjs 'hemmelige' logo,
tonerne D-Es-C-H, bruger han
også i andre værker fra tiden
efter Stalin, bl.a. Symfoni nr. 10.
Først i 1955, to år efter Stalins død, blev violinkoncerten
spillet. Den blev en overvældende succes hos det sovjetiske
publikum. Et symbol på, at det nu var muligt at tale om de
katastrofer, man havde været igennem under tyranniet.
Endnu kunne man ikke direkte sætte ord på Stalins folkemord og forfølgelser, og Sjostakovitj kom heller ikke med
nogen konkret forklaring på musikkens indhold. Publikum
var dog ikke i tvivl om, at den knugende og resignerede 1. sats
handler om umenneskelig undertrykkelse.
Et andet af budskaberne er en solidaritetserklæring med de
sovjetiske jøder, som Stalin underkuede voldsomt. Violinisten
David Oistrakh, som violinkoncerten er skrevet til, var en af
Sovjetunionens kendte jøder, og Sjostakovitj solidariserer sig
med ham ved at bruge et tema over sine forbogstaver D.SCH.
(tonerne D-Es-C-H) i 2. sats. Her lyder solistens desperate
solostemme som forvrængede jødiske spillemandsmelodier,
mens Sjostakovitj symbolsk står ved hans side.
3. sats er en passacaglia, dvs. et stykke hvor basstemmen går
i ring. Over bastemaet bygger Sjostakovitj ni variationer. Det
vokser til en monumental, dyster sats, der til slut fordamper,
som om de medvirkende har brugt sig helt op. Men uden
pause følger så violinkoncertens solokadence, der i praksis er
en hel sats for solisten alene. Et forfærdelig stærkt og blottet
øjeblik, hvor hovedpersonen lader den sidste maske falde.
Hvad kan man tilføje efter så forpint en passage? Sjostakovitj
vælger den galgenhumoristiske løsning og lader den 'festlige'
sidste sats beskrive menneskets vanvittige virkelighed. Livets
Kitajenko & Tjajkovskij
Værker
DR Koncerthuset 2015/16 5
tumult fortsætter, ligegyldigt hvad en desillusioneret sjæl ellers måtte have brug for.
Igor Stravinskij: Ildfuglen, suite
Ildfuglen er Stravinskijs første store værk. Det er balletmusik
skrevet til Ballets Russes, et kompagni af eksilrussere der
havde fænomenal succes i Paris med at præsentere moderne,
russisk kunst.
Handlingen i balletten er taget fra et russisk folkeeeventyr.
Det fortæller om prins Ivan, som i sin jagt på den mystiske ildfugl bliver ført ind i en fortryllet have. Han fanger fuglen, men
slipper den fri igen mod at få en af dens magiske fjer.
•Efter "Ildfuglen" skrev Stravinskij endnu en russisk ballet,
"Petrusjka", der foregår blandt
marionetdukker på en russisk
markedsplads.
Om natten ser Ivan en flok smukke prinsesser i haven. Han
bliver forelsket i en af dem, men opdager, at de alle er fanger
hos troldmanden Kastcheï (udtales Kastjej), der har fortryllet dem. Ved daggry sniger Ivan sig med prinsesserne ind på
troldmandens slot. Men Ivan bliver fanget, og troldmanden vil
forvandle ham til sten, som han gør med alle ubudne gæster.
Da trækker Ivan sin magiske fjer frem, og Ildfuglen dukker
pludseligt op. Den viser ham vej til det hemmelige skrin, hvor
Kastjej gemmer sin onde sjæl. Ivan ødelægger det, og hele
troldmandens mørke verden synker i grus. Godheden og
kærligheden triumferer i den brillante finale, der er en af de
flotteste slutninger i noget musikværk.
Stravinskijs musik er utrolig billedrig og helt ublufærdig i
sine eventyrstemninger. Ivans og prinsessernes musik er
ofte baseret på russiske folkemelodier, hvorimod de onde
mørkevæsener danser til flimrende musik over krøllede
skalaer. Orkestreringen er konkret og tydelig, når det gælder
menneskene, men rå og truende når det er Kastjej, der er
hovedpersonen.
Balletten blev Stravinskijs gennembrud, og han lavede selv tre
forkortede versioner af den, så den også kunne opføres uden
dans. Den mest almindelige er 1919-versionen, som spilles i
aften. Her er orkesterbesætningen lidt mindre end det meget
store og ret upraktiske arsenal, Stravinskij bruger i originalen.
Musikkens forløb er skåret stramt til og er kun ca. halvt så
langt som den fulde ballet.
Kitajenko & Tjajkovskij
Dirigent
DR Koncerthuset 2015/16 6
Dirigent
Dmitrij Kitajenko
Den russiske dirigent Dmitrij Kitajenko er en af DR
SymfoniOrkestrets favoritter. Han har optrådt her ved
Torsdagskoncerterne siden 1986, og fra 1990 til 1996 var han fast
1. gæstedirigent for orkestret.
•Russisk dirigent, født 1940 i
Leningrad (Skt. Petersborg)
•Fhv. chefdirigent for Moskva
Filharmonikerne
•1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret fra 1990 til
1996
Kitajenko har skrevet sig ind i rækken af fremragende russiskskolede dirigenter, der har sat et dybt præg på DR SymfoniOrkestrets
stil og repertoire. I sin periode som gæstedirigent i 1990’erne
stod han for en lang række koncerter og indspilninger med
især russisk musik. Det var med Dmitrij Kitajenko, at DR
SymfoniOrkestret lavede nogle af sine første internationale
indspilninger. Den første indspilning – Prokofjevs kantate
Aleksandr Nevskij – var samtidig den første plade, Kitajenko
indspillede i Vesten.
Dmitrij Kitajenkos karriere begyndte med et brag i 1969, da han
vandt den første Herbert von Karajan-dirigentkonkurrence i
Vestberlin. Fra 1976 og indtil Sovjetunionens opløsning var han
chefdirigent for Moskva Filharmonikerne.
I 1990 forlod Kitajenko Rusland og flyttede til Vesteuropa. Her
har han været chefdirigent for bl.a. Bergen Filharmonikerne,
Frankfurt Radiosymfoniorkester og Bern Symfoniorkester.
Siden 2012 har han været 1. gæstedirigent for symfoniorkestret i
Berlins Konzerthaus.
Kitajenko er meget efterspurgt som specialist i russisk musik.
Denne sæson har han dirigeret russiske værker ved koncerter fra
Finland til Japan og Qatar. På cd har han indspillet utallige værker af russiske komponister, bl.a. alle symfonier af Tjajkovskij,
Sjostakovitj og Prokofjev.
Kitajenko & Tjajkovskij
Solist
DR Koncerthuset 2015/16 7
Solist
James Ehnes
Violinisten James Ehnes fra Canada er en af de absolut bedste i
verden i dag. En virtuos og elegant musiker, der forener en lyrisk
ro med evnen til at klare de vildeste tekniske udfordringer. Af
den grund sammenlignes han ofte med den fejlfri violinlegende
Jascha Heifetz. Dog med den forskel, at man hos Ehnes aldrig
hører et stort solist-ego træde længere frem end komponisten.
•Canadisk violinist, født 1976 i
Manitoba
•En af verdens førende solister
på sit instrument
James Ehnes er født i en canadisk musikerfamilie, og 13 år gammel debuterede han som solist foran Montreal Symfonikerne.
Senere flyttede han til New York og studerede videre på Juilliard
School of Music. I dag er USA hans base, og her har man lært, at
hans efternavn udtales "Ennis", så det rimer på "tennis".
I USA har han også dannet sin egen Ehnes Strygekvartet, og
han er blevet kunstnerisk leder af en klassisk musikfestival i
Seattle. Men ellers er han det meste af året på farten, og i denne
sæson spiller han utallige koncerter i Europa, Nordamerika og
Australien. I maj tager han fat på en fire uger lang Canada-turné
sammen med pianisten Andrew Armstrong. Turnéen er en
markering af hans runde fødselsdag – James Ehnes fyldte 40 år i
januar.
James Ehnes har indspillet over 40 albums med violinkoncerter
og sonater. Hans indspilning af Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 1
udkom i 2013. Hædersbevisningerne er regnet ned over James
Ehnes: Han har vundet en Grammy, en Gramophone Award,
er blevet æresdoktor ved Brandon Universitet, og har modtaget
flere medaljer. Den fineste udmærkelse er nok den Stradivariusviolin fra 1715, som en amerikansk fond har stillet gratis til
rådighed for ham.
Adresse:
Ørestads Boulevard 13
2300 Kbh S
Tlf.: 35 20 62 62
e-mail: [email protected]
HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET
Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med
en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om
restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at
reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen
[email protected] eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16).
Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i
foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen.
Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren
inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.
ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din
pausedrink ved hjælp af en smartphone:
1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)
2. Bestil og betal
3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”
Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der
er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i
billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den
synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at
forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset.
Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud
og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg
drkoncerthuset.dk.
Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner
en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller
kontakt os direkte på [email protected].
Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid
skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag
med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan
kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@
dr.dk og få et uforpligtende tilbud.
FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET
Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende
koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din
indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk.
Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse,
kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme.
Følg os på www.facebook.com/drkoncerthusetklassisk.
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
A.P. Møller Fonden
Augustinus Fonden
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
Beckett-Fonden
Bikubenfonden
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Augustinus Fonden
Det obelske Familiefond
Beckett-Fonden
FrederiksbergFonden
Bikubenfonden
Nordeafonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Det obelske Familiefond
Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med
FrederiksbergFonden
forårets koncertrække
Nordea-fonden
www.drkoncerthuset.dk
www.dr.dk/drso