DLBR Slagtekalve
Nyhedsbrev nr. 4 - April 2015
Hold proteinniveauet til småkalve under 20 pct.
Ingen produktionsmæssige eller økonomiske fordele ved at give over 20
pct. protein i starterblandningerne.
• Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Skal kalvenes trives optimalt, skal de have opfyldt deres behov for bl.a. protein. De fleste
færdige kalveblandinger, der er på markedet i
dag, er optimeret efter kalvenes behov. Der er
dog stadig stor uenighed om, hvor det optimale
proteinniveau til småkalve skal ligge. Der kan
fås proteinblandinger til småkalve med proteinniveauer, der ligger fra 17 til 23 pct. Hvad er så
bedst?
Kan småkalvene i sidste ende hive den merpris
hjem, det koster at fodre med en 23 procent
proteinblanding frem for en 17 procents proteinblanding? Svaret er nej ifølge vores erfaring.
Når vi kigger på kalvene, ser på tilvækstkurver
samt sammenligner effektivitetsopgørelser, kan
vi ikke se nogle produktionsmæssige eller økonomiske fordele af at køre op på over 20 procent
protein i starterblandingerne.
DLBR Slagtekalverådgivningens anbefalede proteinniveauer i kraftfoderet til småkalve.
Kalve
Vægt,
kg
Protein
niveau, %
Mælkefodrede kalve
50-70
17-19
Kalve efter
fravænning
70-130
17
Stressede kalvemaver
Tværtimod ser vi en øget forekomst af småkalve,
der står med tynd og mørk gødning. Det tyder
på, at kalvenes maver er stressede. Et overskud
af protein øger kalvenes energibehov, da det er
energimæssigt dyrt at komme af med overskydende kvælstof. Det koster eksempelvis cirka
0,8 FE at udskille 1 kg overskudsprotein.
Proteinniveauet skal altså ikke ligge unødvendigt højt, men skal selvfølgelig heller ikke ligge
for lavt. For at undgå proteinunderskud og opretholde en høj tilvækst skal småkalvefoderet
som minimum indeholde 17 pct. protein. Se
anbefalingerne fra DLBR Slagtekalverådgivning
i tabellen.
Sådan opretholdes en høj spædkalvetilvækst
efter mælkekvoternes ophør
Vil man fortsat have sunde kalve med
høj tilvækst, skal spædkalve altid
startes op med minimum syv dage
med sødmælk.
• Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Mælkekvoternes ophør gør det muligt for mælkeproducenterne at producere og levere alt
den mælk, deres stald og miljøtilladelse tillader.
Det betyder også, at mælkeproducenterne står
overfor valget mellem, at hælde leveringsklar
sødmælk, cellemælk og/eller mælkeerstatning i
kalvene. For at I fortsat kan indsætte nogle sunde
kalve med en høj tilvækst fra fødsel til indgang
i jeres slagtekalvebesætning, anbefaler vi, at I
tager en snak med jeres kalveleverandører om
følgende: Spædkalve skal altid startes op med
minimum syv dage med sødmælk. Herefter kan
de fint klare sig med en god skummetmælksbaseret mælkeerstatning, dog med en lavere tilvækst
til følge. Tabel 1 herunder viser, at en 50 kg kalv
vokser 181 g mere på sødmælk kontra 60 pct.
skummetmælkspulver med en prisforskel på
0,36 kroner pr. kg tilvækst.
Spædkalvene må aldrig startes op på vallebaserede mælkeerstatninger. Læs mere om hvorfor
i tabellen i artiklen herunder ”Skumme eller
valle, hvad skal hjem på palle?” . Ved at blive
tildelt den samme mælkeerstatning i både malkekvægsbesætningen og hos slagtekalveprodu-
Tilvækst på kalve under 3 uger ved tildeling af 8 liter
af hhv. fire forskellige mælkefoderelementer. Prisen
på sødmælk og 60 pct. skummetmælk er sat til hhv.
2,33 kroner pr. liter og 13 kroner pr. kg.
Tilvækst på
kalve under 3
uger
Sødmælk
60 pct. skummetmælkspulver
Forventet Omkostning
tilvækst
per dag
Kr. pr. kg
g pr. dag
tilvækst
1.169
16,33
988
15,97
centen vil antallet af stressfaktorer ved indsættelse reduceres, hvilket vil stille småkalvene
bedre. Det er ydermere vigtigt, at småkalvene
som minimum tildeles seks liter mælk pr. dag
samt tilbydes kraftfoder og hø fra dag et.
Skummet eller valle, hvad skal hjem på palle?
Til kalve under tre uger skal man
altid bruge skummetmælkspulver.
Både det og vallepulver kan bruges til
ældre kalve forudsat, at kvaliteten er
i orden.
• Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Tidligere har nogle slagtekalveproducenter valgt at fodre med vallebaserede blandinger, blandt andet fordi de har været et
prismæssigt fordelagtigt alternativ til dyrere skummetmælksbaserede blandinger.
Vi er ofte blevet stillet spørgsmålet, om den
lavere pris på valle kan opveje den højere
tilvækst, færre foderdage samt bedre sund-
hed i stald, der opnås med skummetmælk.
Hvad så nu, hvor vi står i en situation, hvor priserne på valle- og 50 pct. skummetmælkspulver
ligger på niveau? Vi ser fordele og ulemper ved
begge dele, men denne tommelfingerregel er
god at huske: ’Kalve, der er yngre end tre uger,
skal altid startes op med skummetmælksbaseret
mælkeerstatning’.
Det skyldes, at kalve i deres første tre leveuger
ikke har megen gavn af vegetabilske proteinkilder. De har, på dette tidspunkt, ikke udviklet tilstrækkeligt med enzymer til at kunne omsætte
de alternative proteinkilder, som vallebaserede
blandinger indeholder.
Højere tilvækst
Tabellen viser, at kalve, der fodres med skummetmælkspulver fra 0-3 uger, har en fordøjelighed af protein på 92 pct., mens samme aldersgruppe af kalve som fodres med vallepulver, har
en fordøjelighed af protein på 65 pct. Fordøjeligheden af protein stiger i takt med, at kalvene
bliver ældre. Således viser tabellen, at kalve
over tre uger er i stand til at fordøje 92 pct. af
proteinet fra vallepulver.
Fodring med en 50-60 pct. skummetmælksbaseret mælkepulver sikrer altså en høj energiudnyttelse og en højere tilvækst, hvis det behandles korrekt. Herunder menes, at mælken skal
have en udfodringstemperatur på minimum
38 grader for at undgå fodringsrelateret diarré.
Citronsyre, eller anden mælkesyrner, kan med
fordel tilsættes for at forbedre mælkens koaguleringsevne og dermed reducere risikoen for
diarré. Vær opmærksom på krav om HACCP ved
Fordøjelighed af proteinkilder i mælkepulver
Proteinkilde
Alder
0-3 uger
3-5 uger
Skummetmælkspulver
92 %
96 %
Vallepulver
65 %
92 %
brug af eksempelvis citronsyre.
Rigtig mange slagtekalveproducenter har succes med at fodre kalve, der er ældre end tre uger,
med vallepulver af god kvalitet såsom eksempelvis Blossom. Succesen bunder i en lav forekomst af diarré samt et højt kraftfoderoptag,
der er med til at reducere risikoen for negativ
energibalance ved fravænning. Tilvæksten må
dog forventes en smule lavere ved fodring med
vallepulver. Forsøg viser en højere forekomst af
lungelidelser hos kalve fodret med vallepulver,
som kan være en følge af den tidligere omtalte
lavere fordøjelighed.
Anbefalingen fra DLBR Slagtekalve lyder derfor:
• Brug altid skummetmælkspulver til kalve
under tre uger
• Gå ikke på kompromis med prisen – pris og
kvalitet hænger ofte sammen
• Både vallepulver og skummetmælkspulver
kan bruges til kalve over tre uger under
forudsætning af, at kvaliteten er i orden
• Vallepulver kan med fordel bruges ved
fravænning
• Brug mælkesyrner (fx citronsyre) til at reducere risikoen for fodringsrelateret diarré.
Bliv klogere på dit foder
via KMP-råvarer
Med analysemetoden KMP-råvarer kan
man føre løbende kontrol med kraftfoderet og derved komme på forkant
med eventuelle fodringsrelaterede
produktionsudsving i besætningen.
• Af Terese C. Jarltoft, DLBR Slagtekalve
Vi har i et tidligere nyhedsbrev omtalt analysemetoden KMP-råvarer. Metoden, der også dækker
kraftfoderblandinger, giver hurtigt en beskrivelse
af den kemiske profil i foderet. Analysen omfatter blandt andet tørstof, råprotein, opløseligt råprotein og NDF. Der ligger derfor her en oplagt
mulighed for slagtekalveproducenter for at føre
løbende kontrol med kraftfoderet og derved
komme på forkant med eventuelle fodringsrelaterede produktionsudsving i besætningen. Det er
i samme grad også vigtigt at kende til den kemiske
profil i jeres hjemmeavlede foder, hvorfor I ligeledes bør have analyseret dette.
Indsend prøver efter behov
En KMP-råvareanalyse koster 325 kr. eksklusiv
fragt og levering, og der kan indsendes prøver efter
behov; fx ved levering af nyt kraftfoder eller fast
én gang i kvartalet. Det er vigtigt, at der tages en
repræsentativ prøve at partiet. Brug derfor den
plomberede læsseprøve, som I kan kræve at få
udleveret, ved hver ny leverance af kraftfoder. Prøverne skal indsendes til Kvægbrugets Forsøgslaboratorium i særlige prøvekit, som kan rekvireres fra
DLBR Slagtekalverådgivning. Kontakt DLBR slagtekalve, hvis I ønsker at høre mere herom.
Stil skarpt på foderhandelsområdet
Kornprisen er let faldende. Flere
forventer en forholdsvis lav kornpris
til ny høst.
valset korn, majs + protein i form af råvarer eller
KalveT, har også normalt aftale til september.
Kornprisen er let faldende, og flere forventer en
forholdsvis lav kornpris til ny høst.
• Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve
I april og maj er det rimeligt at stille skarpt på foderhandelsområdet. De producenter, der køber
store mængder færdigfoder til kalvene, har normalt kontrakt til september. De, der fodrer med
Som noget nyt er der priser for 2015-kampagnen. De ligger på 130-133 kr. pr. 100 kg. Mælkepulver ligger også rimeligt stabilt med små
stigninger. Vi følger op på fodersituationen i
ERFA-grupper og til møder.
Tabel 1 Priser for sojaskrå, rapsskrå og roepiller i kr. pr. 100 kg.
Sojaskrå
Rapsskrå
Roepiller
April og maj
310-317
214 (april)
212 (maj)
136-139 (her og nu-levering)
139-142
Juni og juli
304-310
August til
oktober
304-310
November til
april 2016
291-297
210
195*
200
139-142
-
-
*Efter sigende skulle nogen være tilbudt rapsskrå fra denne periode for 188 kr. pr. 100 kg.
DMS Dyreregistrering til slagtekalve
Har du adgang til gl. Dyreregistrering,
har du også adgang til basismodulet i
DMS Dyreregistrering og SmartKoen.
• Af Mikael Mortensen, DLBR Slagtekalve
Vi oplever ofte, at mange slagtekalveproducenter
ikke er klar over, at de allerede har adgang til DMS
Dyreregistrering. Hvis du har gl. Dyreregistrering,
har du også adgang til basismodulet i DMS Dyreregistrering. I DMS Dyreregistrering kan du lave
alle nødvendige registreringer. Derudover er der
lavet en genvej, så du kan hente udskrifter fra
det gamle dyreregistrering. Du kan hente DMS
Dyreregistrering via dette link: http://installer.
dlbrkvaegit.dk
Adgang til SmartKoen
I basismodulet har du også adgang til SmartKoen.
SmartKoen er et lille webbaseret program, der
kan bruges i alle smartphones og tablets eller på
en almindelig computer. Med SmartKoen kan
du finde oplysninger på kokortet og foretage
daglige registreringer som omsætninger, behandling af dyr, mm. Du finder programmet ved
at taste www.smartkoen.dk i din webbrowser.
For at logge ind på DMS Dyreregistrering og
SmartKoen skal du bruge den kode, du har til
landmand.dk.
Har du problemer med at logge ind, kan du
kontakte kundeservice på 70 15 50 15 eller [email protected] oplys dit login til landmand.dk,
CHR-nummer eller dit brugernavn til gl. Dyreregistrering. Det er omkostningsfrit at få adgang til
DMS Dyreregistrering og SmartKoen, hvis du har
Dyreregistrering i forvejen.
Rettelse:
Korrektion om prøvetagning i salmonella niveau 2-besætninger
• Af Erik Rattenborg, SEGES
I artiklen ”Undlad indkøb af status 2-kalve” i
februarnummeret indsneg der sig en mindre
fejl om blodprøvning i niveau 2-besætninger.
De kvartalsvise blodprøver skal udtages af de
10 yngste dyr over 3 måneder, men det er ikke
også et krav, at dyrene skal have været i besætningen i mindst 3 måneder.
Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N
Bedre klassificering af kalve under 10 måneder
• Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Vi følger klassificering af kalve i kvægdatabasen
løbende, og kan konstatere, at den nu atter går
den rigtige vej. I marts var HOL-kalve under 10
måneder nemlig på 3,44 mod 3,36 i januar. I
samme periode gik HOL-kalve fra 3,56 til 3,57.
Hvis HOL-kalve under 10 måneder skal ligge så
lavt, er det endnu mere vigtigt at fokusere på
bedre vækstgener hos malkekvæg og krydsninger med kødkvæg samt kombinationsracer såsom fleckvieh og montbeliard.
Vitaminmangel ikke årsag
Der har været en del snak om, at et eventuelt underskud af vitaminer og mineraler kan have været
årsag til de faldende klassificeringer i 1. kvartal.
Der er ingen tvivl om, at kalvesundheden har betydning for, hvordan kalvene klassificeres. Ligeledes er der heller ingen tvivl om, at kalvesundheden
er stærkt korreleret med tildeling af vitaminer og
mineraler. I DLBR Slagtekalve kan vi dog ikke se, at
droppet i klassificering skulle være mindre hos de
slagtekalveproducenter, som tildeler ekstra vitaminer og mineraler i forhold til dem, som ikke gør det.
Stor stigning i antallet af krydsningskalve
• Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Antallet af insemineringer med kødkvæg på
malkekvæg er i kraftig stigning i Danmark. I
2014 blev der brugt 64.000 insemineringer af
malkekøer med kødkvæg. Vi forventer, at der
fødes ca 30.000 krydsningskalve i 2015. Mange
spørger, hvornår det er optimalt at slagte krydsningskalvene. Der er flere muligheder:
1. Under 8 måneder
2. Som Dansk Kalv
3. Inden 10 måneder
4. Som 12 måneders ungtyr
5. Evt. 15 måneder ved kvier.
Når vi regner på dette, afhænger det optimale
slagtetidspunkt af staldplads, foderpris og udnyttelse af DE. Der forudsættes, at slagtepræmie opnås på alle. DLBR Slagtekalve tilbyder at
beregne dette ud fra jeres egne forudsætninger.
Vi har også fået lavet en udskrift – ”Slagteres.
krydskalve L” – i dyreregistrering. Udskriften
viser slagteresultater opdelt efter kødkvægrace og køn, tilvækst, slagtevægt, klassificering,
afregningspris, farnavn osv. Hvis I laver en del
krydsningskalve, vil jeg opfordre jer til at se
denne udskrift.
Sommerudflugt
med fokus på
billigt staldbyggeri og foder
Besøg på bedrift med billige, selvbyggede og velfungerende stalde samt
indlæg om foder og byggeri og tilskud
er på sommerudflugtens program.
• Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve
Tirsdag den 23. juni kl. 9.30 mødes vi til kaffe
og rundstykker hos slagtekalveproducent Bent
Askholm, Hylkevej 3, Horndrup, 8660 Skanderborg. Sammen med sønnen Morten har Bent
de seneste år bygget nye stalde til en udvidelse
af kalveproduktionen fra 1.000 til 1.400 kalve.
Prisen er holdt på et lavt niveau, men løsningen
fungerer godt i praksis. Der fodres med en stor
andel hjemmeavlet propionsyrebehandlet korn.
Kl. 11.30 kører vi til Danish Agro, Kornmarken
1, 8464 Galten, hvor vi får en let frokost i kantinen. Om eftermiddagen er der indlæg om aktuelle foderpriser, nye foderemner/råvarer ved
Ivan Jespersen, Danish Agro, og om byggeri og
tilskud til slagtekalvestalde ved konsulent Anja
Juhl Freudendal, LMO.
Tilmelding hos Susanne Frandsen, [email protected]
Godt 850 mio. kr. til bl.a. nye kvægstalde de næste tre år
Stor interesse for at søge moderniseringsstøtte i 2015. Ordningen er
netop forlænget til og med 2018.
• Af Morten Lindgaard Jensen, SEGES
Moderniseringstilskud til kvægstalde fortsætter
de næste tre år. Regeringspartierne har netop
DLBR Slagtekalve
April 2015
Redaktion:
Kirsten Marstal, [email protected]
Opsætning og grafik:
Chr. Christensen, [email protected]
ISSN: 1902-7508
indgået aftale med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om at afsætte ca. 850 mio. kr.
fra 2016 til og med 2018 til miljøteknologier,
hvoraf langt hovedparten af pengene afsættes
til modernisering af kvæg- og svinestalde. Ansøgningsrunder får et løft
”Det er glædeligt at moderniseringsstøtten
Per Spleth
Teamleder
SEGES
Agro Food Park 15
8200 Århus N
T 8740 5301
M 3092 1774
E [email protected]
for 2015 forlænges frem til 2018, idet der har
været meget stor interesse blandt kvægbrugere for at benytte 2015-ordningen,” forklarer
konsulent Morten Lindgaard Jensen, SEGES.
Han tilføjer, at så snart moderniseringsordningen for 2015 er overstået, vil SEGES bruge erfaringerne fra denne ordning til at give ansøgningsrunderne for de næste tre år et løft.
Terese Jarltoft
Heden & Fjorden,
Nupark 47
7500 Holstebro
T 9629 6666
M 2311 8618
E [email protected]
Mikael T. Mortensen
Heden & Fjorden
Nupark 47
7500 Holstebro
T 9629 6666
M 4086 3465
F 9629 6501
E [email protected]