DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 2 Februar 2014 Udvidet program for slagtekalve på KvægKongres 2014 Med tre ekstra sessioner om slagtekalveproduktion bliver KvægKongres 2014 nu endnu mere attraktiv for slagtekalveproducenter. • Af Kirsten Marstal, VFL, Kvæg Den 24. og 25. februar løber årets kvægkongres af stabelen i MCH, Herning Kongrescenter. Og i år vil der være endnu mere end sædvanligt at komme efter for slagtekalveproducenter, idet vi har udvidet programmet med hele tre slagtekalvesessioner mandag aften. Modsat tidligere år indleder vi ikke med en fælles session for kød- og slagtekalveproducenter. Vi går lige på og hårdt, når teamleder Martin Hestbech, Videncentret fro Landbrug, Kvæg lægger ud med at snakke om den nye EU-reform og dens betydning for danske kalveproducenter. Herefter sætter vi fokus på klimaet i kalvestalden. I USA har man formået at sænke forekomsten af lungebetændelse hos kalvene markant ved hjælp af overtryksventilation. Vi har hentet foregangsmanden for systemet, Ken Norlund ind fra USA til at fortælle hvad og hvordan man gør. Derudover kan du bl.a. høre, om leverandørbesætningens betydning for slagtekalvens sundhed med udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af Aarhus Universitet, Foulum. Dette indlæg følges op af slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, som vil fortælle, hvordan man optimerer forholdet til leverandøren og motiverer ham til at levere stærke og sunde kalve. Dyrlæge Line Fruergaard, Heden & Fjorden, giver konkrete og praktiske tips til, hvordan man opnår sunde slagtekalve med lavt medicinforbrug. Endelig kan du høre om fodring med ribbehøstet korn som alternativ til fx valset korn, crimpet majs eller kolbemajsensilage. Dette har slagtekalverådgiver Steen Hansen samlet erfaringer ind på og vil fremlægge disse. Husk kvægkongres Med tre ekstra sessioner for slagtekalveproducenter den 24-25. februar i MCH Herning Kongrescenter. Se udsendte program, eller find det på www.kvaegkongres.dk Vælg den rigtige kødkvægstyr Vælg den kødkvægstyr, der giver bedst økonomi, når du inseminerer malkekoen. • Af Nanna Hammershøj, Mette Sandholm, Kevin Byskov og Anders Fogh, Videncentret for Landbrug Er den optimale kødkvægstyr til krydsning en Blåkvægstyr eller en Limousinetyr? Fremover bliver det muligt at finde den kødkvægstyr, som giver bedst økonomi brugt på malkekøer på tværs af race. Enkelte racer vil endnu ikke optræde på listen, men de kan være fuldt ud lige så velegnede. Vi forventer, at avlsværdital publiceres første gang i november 2013 på Landbrugsinfo.dk. Antallet af 1. insemineringer med kødkvæg i perioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 steg med 18 % sammenlignet med samme periode året før. Denne stigning skyldes primært, at mælkeproducenter i større stil er begyndt at anvende kødkvæg på de avlsmæssigt dårligste malkekøer. Kødkvægsracerne har avlsværdital, som rangerer tyrene inden for race bl.a. for fødselsegenskaber, tilvækst og slagtekvalitet. Avlsværditallene er primært baseret på renracede kødkvægskalve og kan samtidig ikke sammenlignes på tværs af racer. Mælkeproducenten har derfor ikke mulighed for at vælge den kødkvægstyr, der giver de bedste krydsningskalve i hans besætning. Der er nu lavet to nye indekser: • ”X-mælkeproducent” viser økonomisk fordel for mælkeproducent • ”X-slagtekalveproducent” viser økonomisk fordel for mælkeproducent X-mælkeproducent viser økonomiske forskelle for mælkeproducenten Der er derfor beregnet et samlet avlsværdital, X- mælkeproducent, hvor tyre på tværs af racerne kan sammenlignes. X-mælkeproducent er en økonomisk sammenvejning ud fra de egenskaber, som har indflydelse ved fødsel og produktion af slagtekalve og er udtrykt i kroner pr. slagtekalv. Egenskaberne er vægtet sammen ud fra den økonomiske værdi af at forbedre egenskaberne. X-mælkeproducent er en hjælp til mælkeproducenten, der vil kunne vælge tyren, der giver det bedste økonomiske resultat. Hvis eksempelvis tyr A har et X-mælkeproducent, som er 50 kr., mens tyr B har 0, betyder det, at afkommet efter tyr A har en værdi, som er 50 kr. højere for mælkeproducenten end afkom efter tyr B. Merværdien skyldes, at tyr A giver lettere kælvninger, flere levende kalve, større tilvækst eller bedre slagtekvalitet – eller en kombination af disse. og overskueligt for mælkeproducenten at vælge de økonomisk bedste tyre, som passer til hans behov og ønsker. X-slagtekalv viser økonomiske forskelle for slagtekalveproducenten Avlsværdital for Simmental, Limousine og Blåkvæg Når kalven er født, er det kun tilvækst og slagteform, der har økonomisk værdi. X-slagtekalv angiver værdien af slagtekalve efter kødkvægstyrene og er eksempelvis interessant for mælkeproducenter, som sælger krydsningskalvene til en slagtekalveproducent. To tyre kan godt have samme X-mælkeproducent men vidt forskellige X-slagtekalv. Dette er blot et udtryk for, at afkom efter den ene tyr i større grad opnår deres merværdi i kraft af gode fødselsegenskaber, mens afkom efter den anden tyr får de største bidrag fra deres kødproduktionsegenskaber og dermed bør kunne indbringe en større salgspris. X-mælkeproducent og X-slagtekalv gør det let Der er ikke avlsværdital for tyre efter alle racer i dag. For at kunne rangere tyrene fra forskellige racer kræver det, at der er anvendt et vist antal tyre til krydsning på malkekvæg. Hver kødrace skal som minimum have 10 tyre med krydsningsafkom og registreringer for fødsels- og produktionsegenskaber. Dette er pt. kun tilfældet for Simmental, Limousine og Blåkvæg. Racer som Blonde d’Aquitaine, Charolais og Angus er dog på vej, og tyre af disse racer vil sandsynligvis i fremtiden kunne findes på listerne. Tyre efter disse racer kan være lige så velegnede til krydsning som de øvrige. De vil dog være længere tid om at komme på listerne, fordi de ikke tidligere har været anvendt til krydsning i stort omfang. Tyre får kun publiceret X-mælkeproducent og X-slagtekalv, hvis de endvidere opfylder følgende krav: • Minimum 100 afkom for fødselsegenskaber • Minimum 25 afkom ved slagteform og tilvækst • Der skal være født afkom fra minimum 10 besætninger • Der skal være afgået afkom fra minimum 10 besætninger. Med disse krav sikres det, at tyren, som publiceres, har sikre avlsværdital. Det giver dermed en sikker varedeklaration. Resultaterne viser, at der er en forskel på Xmælkeproducent på ca. 300 kr. mellem de bedste og ringeste tyre, der har været anvendt til krydsning. Udviklingsarbejdet er støttet af Dansk Holsteins fonde Udbetaling af handyrpræmie for 2013 Handyrpræmien, som forventes udbetalt i marts måned, bliver på 506 kr. mod 447 kr. for 2012. • Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve Handyrpræmien fra 2013 bliver udbetalt i uge 10, hvis alt går som det skal. Den nøjagtige dato kendes ikke endnu. Periodelisterne skulle være sendt ud til producenter den 17. februar. Præ- mien for 2013, er blevet tilført 11 mio. kr. fra andre ikke fuld udnyttede artikel 68 ordninger. Der er således ekstraordinært ca. 108,5 mio. kr. til rådighed for 2013. Der ventes udbetalt præmie til omkring 214.000 stk. med anvendelse af præmieandel fra 2012. Det vil give et beløb pr. dyr på ca. 506 kr. mod 447,33 kr. for 2012. Nettopræmien (med fradrag for graduering og finansiel disciplin) ventes herefter at blive på ca. 445 kr. i 2013 mod 403 kr. for 2012. Kommende år For 2014 er der p.t udsigt til en netto-handyrpræmie på omkring 405 kr. pr. stk. med beløb til rådighed, der er kendt på nuværende tidspunkt. Fra 2015 til 2020 ved vi endnu ikke hvad slagtepræmien bliver præcis. Men i sidste uge udtalte Dan Jørgensen, at der bliver afsat 180 mio. kr. til præmie pr. år fra 2015. Det giver ca. 700 kr. pr. kalv ved 250.000 kalve pr år. Men der forhandles i denne uge om en bedre præmieordning til slagtekalve. Kvoteoverskridelse betyder store mælkemængder til kalvene Kalveleverandørerne fodrer i øjeblikket småkalvene med store mængder mælk. Det betyder imidlertid, at kalvene ikke er tilstrækkeligt tilvænnet til kraftfoder, når de flyttes ud til slagtekalveproducenterne. kraftfoder, og på grund af de lavere mælkemængder hos slagtekalveproducenten går de fuldstændigt i stå i tilvækst efter indsættelse. Bed leverandørerne trappe ned Lige nu sker der en overskridelse af mælkekvoten i rigtig mange malkekvægsbesætninger, hvorfor mange kalve tildeles store mælkemængder (8 liter dagligt). Vi oplever endvidere, at mange kalveleverandører ønsker at beholde tyrekalvene frem til 1. april. Det er i den forbindelse vigtigt at tage en dialog med jeres leverandører om, at de får trappet kalvene ned i mælkemængde i den sidste uge op til, at I afhenter dem. Mælkemængden skal, så vidt det er muligt, matche niveauet i jeres slagtekalvebesætning, og kalvene skal være godt i gang med at æde kraftfoder, allerede inden de flyttes. • Af Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Store mælkemængder er medvirkende til at skabe en god tilvækst hos småkalvene. Men store mælkemængder hos kalveleverandørerne reducerer samtidig også kalvenes optagelse af kraftfoder. Det giver nogle udfordringer, når kalvene flyttes fra de store mælkemængder hos kalveleverandørerne ud til mindre mælkemængder hos jer slagtekalveproducenter. Vi oplever, at disse kalve ikke er tilstrækkeligt tilvænnet til Fodersituationen lige nu. • Af Steen Hansen, DLBR Slagtekalve I dag, onsdag d. 19. februar, er der kommet købssignal på sojaskrå, hvilket betyder, at man godt må tænke på at sikre sig et stykke hen over næste vinter med det. Som det ser ud fra november 2014 til februar 2015 så ligger det i niveauet 272 – 277 kr. Det samme gælder også for rapsskrå, som er steget her på det sidste og nu nærmer sig priser omkring 190 kr. for samme periode. For dem, der fodrer med tilskudsfoder, er det også et spørgsmål om at få set på det, da en stor del heraf er sojaskrå eller rapsskrå som de vigtigste proteinkilder. Der kan være kornbærme eller majsgluten i, disse fodermidler lægger sig normalt op af de andre fodermidler og vil som sådan så også stige i pris. Kan man købe længere ind i 2015 til priser der er bedre end hen over vinteren, bør man bestemt overveje om det ikke er værd at gøre det, fordi der normalt vil ske det, at hvis en kontraktperiode forsvinder, så ruller priserne stort set bare hen til næste periode og så er priserne blevet dyrere til den tid. Så prøv at se om det ikke kunne være en ide til august 2015. På kornsiden sker der ikke det helt store lige nu, men man skal selvfølgelig være lidt vågen, hvis der kommer ændringer, der går enten den ene eller den anden vej. Der har været svagt stigende priser her i februar, og det gælder både gammel men også ny høst. Er man kornkøber, så kan det være, at man skal prøve og se, om der er nogen, der vil sælge, hvis man kan se en fornuft i de priser, der er i øjeblikket. Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Sundere slagtekalve – lavere antibiotikaforbrug Workshop for slagtekalveproducenter og medarbejdere Bliv skarp til at opdage tidlige sygdomstegn, og få mere viden om hvordan du forebygger sygdom. Deltag i workshop og opnå bedre kalvesundhed og behandlingsresultater. Du får ny viden, som er direkte anvendelig på staldgangen fra dag ét. Videncentret for Landbrug tilbyder som en del af projektet Sundere slagtekalve – lavere antibiotikaforbrug slagtekalveproducenter og medarbejdere at deltage gratis i nedenstående workshops. Vælg mellem følgende arrangementer: • Tirsdag d. 11. marts Skibbild-Nøvling Forsamlingshus, Odinsvej 12, Skibbild, 7480 Vildbjerg Derefter besætningsbesøg med praktiske øvelser hos: Ida Rygaard, Herningvej 94, 7480 Vildbjerg Tilmelding foretages ved henvendelse til Susanne Bach Frandsen, [email protected], tlf.: 8740 5251. Vi gør opmærksom på, at antallet af pladser er begrænset. Vi kan derfor ikke garantere, at alle interesserede får mulighed for at deltage. • Tirsdag d. 25. marts Tårnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50, Korsør. Derefter besætningsbesøg med praktiske øvelser hos: Peter Frandsen, Tjærebyvej 64, Korsør Program: Kl. 10.00 – 10.15 Kl. 10.15 – 11.00 Kl. 11.10 – 11.40 Kl. 11.50 – 12.20 Kl. 12.30 – 12.50 Kl. 12.50 – 13.50 Kl. 13.50 – 14.00 Kl. 14.00 – 14.30 Kl. 14.30 Tilmelding Kaffe og velkomst Management – på forkant med sundhed og produktion v/Terese Jarltoft og Henrik Læssøe Martin Bakterier eller virus? Hvordan skal det takles? v/Line Fruergaard Roed Frokost Skarp på sygdomstegn – sådan gør du! v/ Peter Lauridsen Praktiske øvelser i mindre grupper Kaffe Hvad får jeg ud af sundheds-screening – sundhed og økonomi v/Rasmus Alstrup Afslutning STOP SMIT TEN … Før smit te stopper n dine kalv e! Arrangementskalender • Torsdag den 19.6. 2014 kl 10 – 15. Kombineret bedrift besøg og besøg på KFC hvor vi kan se krydsningskalve der snart er klar til slagtning. Nærmere program kommer i april. • Husk at give en forhåndstilmelding til Australiens tur i januar 2015. Senest fredag den 28. marts på [email protected] Februar 2014 Redaktion: Kirsten Marstal, [email protected] Opsætning og grafik: Chr. Christensen, [email protected] ISSN: 1902-7508 DLBR Slagtekalve Per Spleth Teamleder Videncentret for Landbrug, Kvæg Agro Food Park 15 8200 Århus N T 8740 5301 M 3092 1774 E [email protected] Terese Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark 47 7500 Holstebro T 9629 6666 M 2311 8618 E [email protected] Steen Hansen Syddansk Kvæg Billundvej 3 6500 Vojens T 8740 5275 (ons.) M 2140 8135 E [email protected]