Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt som mail til: [email protected] 13. juli 2015 Afgørelse om ikke-VVM-pligt for nyt stadion på Søholt Silkeborg Kommune, Natur og Miljø har den 27. maj 2015 modtaget jeres anmeldelse om etablering af et nyt stadion på Søholt i Silkeborg. Anlægget placeres på Ansvej 102 matrikel nr. 1403a og 1403c Silkeborg Markjorder, Silkeborg. Afgørelse Silkeborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, og bilag 2, punkt 11a Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser i VVM-bekendtgørelsen1. Afgørelsen om at projektet ikke er VVM-pligtigt begrundes ud fra, at projektet ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, herunder hverken støjmæssige og landskabelige påvirkninger eller påvirkninger på kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal gennem en VVM-proces. Projektet vil efterfølgende kræve andre tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning for at realisere projektet. Beskrivelse af projektet Projektet omfatter etablering af et nyt stadion i Silkeborg med plads til 10.000 tilskuere. I tilknytning til stadion etableres omklædningsfaciliteter, administration, café, parkeringsarealer med videre, alt sammen funktioner som har naturlig tilknytning til stadion. Der etableres 4 lysmaster. Ifølge lokalplanen må masterne maksimalt være 35 meter høje. Det samlede bebyggede areal er på ca. 17.500 m2, heraf udgør banes areal 9.700 m2. 1 Bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Kirsten Hesselaa [email protected] ks: AML Sagsnr.: EMN-2015-02881 Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 - 3, 8600 Silkeborg Telefon: +45 8970 1505 Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk På nedenstående kort kan det ses, hvor projektet er placeret i Silkeborg. I bilag 1 til denne skrivelse findes en tegning af anlægget. Rød prik markerer hvor projektet er placeret. Kortet er ikke målfast. VVM-screening Projektet er screenet for at afgøre om projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Støj Der vil være støj fra driften af anlægget og støj i forbindelse med afvikling af kampe. Hvis anlægget benyttes til koncerter, vil der også være støj herfra. Støj fra drift af anlægget vil f.eks. være støj fra ventilations- og køleanlæg, græsslåning og rengøring af tribuner. Med den afstand der er til nærmeste boliger, (omkring 200 meter) vurderes der ikke at være problemer med at overholde de vejledende grænseværdier. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj i forbindelse med afvikling af kampe. Rambøll har dog i en undersøgelse for København Kommune foreslået at fastsætte en grænseværdi på 55 dB(A) fra støj fra idrætsanlæg. Side 2 Rambøll har udført beregninger af støjen fra en fodboldkamp med 10.000 tilskuere for det nye stadion. Beregningerne viser, at spidsværdien af støjen ligger mellem 55-60 dB(A) ved de nærmeste boliger. Uden for disse øjeblikke med spidsværdier vil støjniveauet ligge langt lavere, og sandsynligvis under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for virksomheder på 40–45 dB(A). Disse grænseværdier gælder dog ikke for støj fra idrætsanlæg. Antager man, at en typisk fodboldkamp spilles søndag eftermiddag, at der er ca. 2.500 tilskuere til kampen, og at støjniveauet de 30 minutter af de 90 minutter kampen varer, er forhøjet (ligger på spidsværdien) er støjniveauet ved de nærmeste boliger beregnet til at ligge mellem 37–42 dB(A). Beregningen er en gennemsnitsbetragtning, hvor der både indgår det normale støjniveau fra kampen og spidsværdien. Det er vores vurdering, at støjen i forbindelse med en fodboldkamp, selv ved maksimal belastning, vil kunne overholde Rambølls anbefalede støjgrænse på 55 dB(A). En stor andel af kampene vil også kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for virksomheder (som ikke gælder for idrætsanlæg). Det er muligt, at der vil være enkelte kampe, hvor der vil være overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse. Da det forventes at være begrænset til et lille antal kampe pr. år vurderes det ikke, at det kan give anledning til væsentlige støjgener. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støj fra koncerter. Praksis i danske kommuner er, at imødegå støjgener ved at fastsætte driftsvilkår for de enkelte spillesteder. Sådanne driftsvilkår kan fastsættes under hensyntagen til musikarrangementets størrelse og omgivelsernes støjfølsomhed. Der kan f.eks. stilles krav til antal koncerter pr. år, varighed af koncerten, seneste sluttidspunkt samt eventuelt støjkrav i dB(A). Flere danske kommuner opererer med en støjgrænse på 70 dB(A). Støjberegninger udført af Rambøll over afholdelse af en koncert med 10.000 tilskuere på det nye stadion viser, at hovedparten af de nærmeste boliger vil blive belastet med et støjniveau op til 55 dB(A) afhængig af afstanden til stadion. Enkelte boliger vil blive belastet med et støjniveau der ligger mellem 55–60 dB(A). Støjniveauet vil således ligge markant under 70 dB(A), som er den støjgrænse, der er foreslået af flere kommuner. Det vurderes, at støj i forbindelse med afholdelse af koncerter vil kunne påvirke omgivelserne. Det vurderes dog, at denne påvirkning ikke vil være væsentlig, da antallet af arrangementer vil være begrænset eller måske aldrig forekomme og en beregning viser, at støjniveauet ved nærmeste boliger vil ligge under den grænseværdi, der benyttes af flere danske kommuner. Side 3 Lys Der er foretaget en analyse af belysningen. Der er vurderet både på belysning fra det nye stadion, og belysning fra den eksisterende kunstgræsbane i området. Der er foretaget beregninger på anlæggenes spildlys på boligerne på vestsiden af Ansvej. Det vurderes, at det vil være disse boliger, som kan blive påvirket af spildlys fra stadion, da de ligger nærmest på anlægget. Beregningerne er foretaget ud fra et scenarie uden beplantning foran boligerne. Krav til lys fra idrætsanlæg stilles i DS700, Europa norm ”EN 12193:2007(E)”. Det vurderes, at kravene til spildlys på boliger i dette tilfælde er en kategori E3, hvilket svarer til 10 lux. Ser man på det nye stadion isoleret set, opfylder dette kravene, da beregningen viser spildlys på 8,3 lux. Belysningen på den eksisterende kunstgræsbane bidrager med et meget højt lysbidrag, der gør, at de 10 lux overskrides for området samlet set. Der er medtaget bestemmelse i lokalplanen (Lokalplan 11-012), at det er en betingelse for ibrugtagning, at det samlede lysspild fra anlæggene (stadion og kunstgræsbane) maksimalt må være 10 lux. Bestemmelsen sikrer, at græseværdien overholdes, før stadion tages i brug. Det vurderes dermed, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger fra lysgener. Vand og spildevand Det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt om banen skal være med rigtigt græs eller om det skal være en kunstgræsbane. Hvis det bliver en kunstgræsbane vil regn- og drænvand herfra skulle håndteres som spildevand på grund af indhold af miljøfremmede stoffer og chlorid i det materiale kunstgræsset fremstilles af. Hvis der skal ryddes sne på banen skal der laves opbevaringspladser til sneen på anlægget og det vand der afledes fra opsamlingspladserne skal ledes til renseanlæg. I forbindelse med byggetilladelsen til anlægget vil der blive stillet krav til håndtering af vand og sne fra banen, hvis det bliver en bane med kunstgræs. Hvis vandet fra banen håndteres som anført ovenfor, vurderes der ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger herfra. Øvrigt overfladevand fra bl.a. parkeringsarealer og andre arealer kan nedsives i området, uden at det giver anledning til miljøpåvirkninger. Øvrigt spildevand kan håndteres indenfor de gældende regler. Side 4 Luft, støv, vibrationer og lugt Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger i form af luftforurening, støv, vibrationer og lugt fra projektet. Natur, beskyttede arter og landskab Der er ikke områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 på arealet. Der er ikke bygge- og beskyttelseslinier på arealet. Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 1,8 km mod øst (EU habitatområde nr. 45 Gudenå og Gjern Bakker) og forventes ikke påvirket. Der er arter af flagermus i hele Silkeborg-området, men da der ikke er ældre (hule) træer på arealet eller søer umiddelbart tæt på, og da anlægget vil ligge i byen og tæt på motorvejen, vurderes anlægget ikke at have væsentlig betydning for flagermus. Det forventes ikke, at der findes rødlistearter på arealet. Terrænet er en stor flad dalbund. Projektet ligger 600 m fra dalbundens nordlige dalskrænter, som deler det nordlige Silkeborg i en lav del på dalbunden og en høj del oppe på morænefladen. Projektet har ingen negativ indflydelse på oplevelsen af denne overordnede terrænmæssige inddeling. Der er ingen særegne geologiske værdier i området. Klagevejledning Afgørelsen er offentliggjort på Silkeborg Kommunes hjemmeside den 13. juli 2015. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Der er også adgang til Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på Klageportalen, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. E klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Der kan benyttes betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Side 5 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Venlig hilsen Kirsten Hesselaa Ingeniør Kopi af afgørelsen er sendt til: • • • • • • • • • • Aarstidernes Arkitekter ([email protected]) Naturstyrelsen Søhøjlandet ([email protected]) Naturstyrelsen ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening ([email protected]) Danmarks Naturfredningsforening, Silkeborg ([email protected]) Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen ([email protected]) Friluftsrådet ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité ([email protected]) Sportsfiskerforbundet ([email protected], [email protected], [email protected]) Side 6 Bilag 1 Situationsplan som viser placering af nyt stadion på Ansvej 102, 8600 Silkeborg Tegningen er ikke målfast. Side 7
© Copyright 2024