1. No category

Håndværks– og industriruten
Rute 3
Skive blev jernbaneby i 1864, hvor jernbanen mellem Viborg og Skive åbnede, og i
1865 åbnedes strækningen fra Skive til Struer. I 1884 fulgte banen til Glyngøre, og
den private Vestsallingbane til Spøttrup åbnede i 1924. Med jernbanen fik man
langt bedre transportmuligheder, og takket være en lang fremgangsperiode i
landbruget steg efterspørgslen efter en lang række varer. Det var udgangspunktet
for den industrialisering, som Skive oplevede i årene fra 1880-1914, og mange af
fabrikkerne blev placeret ved jernbanestationen, der var kommet til at ligge på
Østerbro ved Viborgvej, lidt uden for den gamle bykerne. Ude på landet opstod
de første privatejede fællesmejerier; det allerførste blev oprettet i Lem i 1883,og
året efter fulgte mejeriejer Esper Andersen efter i Jebjerg. Fællesmejerierne blev
dog en døgnflue, der hurtigt blev afløst af andelsmejerierne. Det første andelsmejeri i Salling var det mejeri, som 12 bønder etablerede i Ramsing i 1885. Opsvinget
i 1960’erne dannede baggrund for en ny ”industrialiseringsperiode” i Skive, og
denne rute fører derfor gennem 150 års håndværks- og industrihistorie i Skive og
Salling. Den begynder i Skive.
Rute 3 af 6
www.visitskive.dk
12
Rute 3 af 6
www.visitskive.dk
1
1. Skive
De allerførste fabrikker i Skive blev startet i 1850’erne oppe i byen. Skives ældste fabrik var S. Nielsens Farveri og
Spinderi, og nogenlunde samtidig
grundlagde fabrikant Friis både et jernstøberi og et bryggeri. I 1881 opførtes
Skive ny Jernstøberi som den første
industrivirksomhed i industrikvarteret,
der efterhånden opstod ved banegården. Historien om, hvordan industrialiseringen kom til Skive, kan imidlertid
ikke fortælles uden at omtale matadoren Per Odgaard (1851-1910). Han var
en af tidens mest markante igangsættere, og der er ikke noget at sige til, at han
fik tilnavnet Fjends herreds Tietgen.
Han forenede andelstanke, folkeoplysning, industri, ejendomshandel og landbrug i én og samme person.
I 1874 købte han Tastumgård i Fjends,
hvor Jeppe Aakjær var en flittig gæst.
Det var her hos Odgaard, at Jeppe Aakjær mødte sin mæcen Esper Andersen
og sin første hustru Marie Bregendahl.
Odgaard havde del i fem tørvefabrikker,
flere store teglværker, to elektricitetsværker, en tagpapfabrik, en cementstensfabrik, en motorfabrik, en tekstilfabrik, en cigarfabrik, et jernstøberi, og
helt så langt tilbage som 1880 et stort
fællesmejeri. Han udstykkede de to herregårde Ny Skivehus og Nørgård og
Rute 3 af 6
satte gang i utallige andelsforetagender;
en overgang drev han oven i det hele en
storstilet studehandel.
Ny Skivehus købte Per Odgaard i 1901,
og i de følgende år blev området omkring gården forvandlet til byggegrunde
og fabrikker, som han ofte selv var med
til at starte. Fra 1903 til 1907 var han
involveret i oprettelsen af seks fabrikker
ved Odgaardsvej (dette navn fik gaden
allerede i 1905) og Godthåbsvej, nemlig
Skivehus Tobaksfabrik, Jydsk Motor- og
Maskinfabrik, Jydske elektriske Bomulds
- og Linnedvæverier, en børstetræsfabrik, Skivehus Cementstøberi og Skivehus Asfalt- og Tagpapfabrik. De nye fabrikker, som kom til Skive i 1960’erne,
kom til at ligge i et nyt industrikvarter
syd for byen.
www.visitskive.dk
Foto: Dantherm
2
lokale nyheder og høre en skrøne eller
to over et krus surt øl og et glas brændevin eller en kop varm kaffe. Roslev
Mølle blev drevet helt op til 1951, hvor
vindkraften blev udkonkurreret af elektriciteten.
Den gamle vindmølle syntes dømt til
døden, men en kreds af byens borgere
tog initiativ til stiftelsen af ”Foreningen
til Roslev Mølles Bevarelse”, og efter en
gennemgribende istandsættelse står
møllen igen som et værdigt vartegn for
Roslev. I vore dage har vindkraften for
længst vundet nyt terræn, og Skive
Kommune behandler i 2010 en ansøgning om at opstille fem vindmøller med
en totalhøjde på op til 131 meter i et
område ved Bajlum syd for Roslev.
I Roslev byder Danhostel Roslev Vandrerhjem på komfortable værelser og
mulighed for en runde minigolf (mod
betaling).
15. Jebjerg
Jebjerg er et godt eksempel på, hvor
hurtigt en stationsby kunne vokse sig
stor. Banen fra Skive til Glyngøre åbnede i 1884, og meget hurtigt kom der
både mejeri, gæstgivergård og højskole
ved stationen i Jebjerg. I slutningen af
1890’erne var der to store købmandsforretninger, en brugs, to mode- og
manufakturforretninger, en skrædder,
Rute 3 af 6
to store bagerier, to slagtere, en urmager og guldsmed, to skomagere, en bogog papirhandel, adskillige håndværksog småindustrivirksomheder samt en af
landets største cykelforretninger.
Det var den gudbenådede iværksætter
Esper Andersen, som havde fingrene
med i næsten alting i Jebjerg. Han oprettede og ejede mejeriet, han var gymnastiklærer på højskolen, han sørgede
for, at Jeppe Aakjær kunne få fred og
ro, når han havde behov for at komme
lidt på afstand af Jenle – og så var han
altså passioneret cykelrytter og åbnede
i 1890 egnens første cykelforretning i
Jebjerg.
Foto: Statue af Jeppe Aakjær i Jebjerg
www.visitskive.dk
11
13. Sundsøre
På Sallings østligste punkt ligger Sundsøre Lystbådehavn som nabo til Hvalpsund-Sundsøre overfartens færgeleje.
Her i den lille og hyggelige havn finder
vi Sallingpige nr. 6. Der har været færgefart mellem Sundsøre i Salling og
Hvalpsund i Himmerland i århundreder,
men det var lidt af en revolution, da
man i 1927 kunne indsætte jernbanefærgen ”Hvalpsund” på overfarten.
Umiddelbart en lidt overraskende oplysning, eftersom der kun fandtes jernbane
på Himmerlandsiden, nemlig Aalborg
Privatbaner fra Aalborg over Aars. Men
faktisk var der dengang også planer om
at bygge en bane på Sallingsiden fra Fur
-færgens anløbssted i Branden over
Sundsøre til Jebjerg, hvor banen så ramte den allerede eksisterende bane mellem Glyngøre og Skive. Banen kom imidlertid aldrig længere end til tegnebrættet – og dog. Der blev faktisk anlagt
en jernbane i Sundsøre, men den var
kun et par hundrede meter lang. Derved
fik man formentlig det eneste jernbaneanlæg i Danmark, hvor der aldrig har
kørt så meget som et eneste lokomotiv.
Sporene blev udelukkende anvendt til
godsvogne, som blev overført med færgen. Når de skulle i land, brugte man et
motordrevet spil nede ved færgen, og
når vognene skulle tilbage på færgen,
Rute 3 af 6
gav man dem simpelthen et ordentligt
skub.
Der blev også bygget et pakhus i Sundsøre, og det findes stadigvæk; takket
være en ihærdig lokal indsats er det
blevet restaureret og rummer en lille
udstilling om færgefarten i denne del af
Limfjorden.
14. Roslev Mølle
I begyndelsen af 1900-tallet havde hvert
sogn i landet sin vindmølle, men Roslev
Mølle er den eneste, der er tilbage i
Salling. Der er tale om en såkaldt hollandsk vindmølle, bygget i 1882 i gedigen håndværksmæssig udførelse. Møllen var et vigtigt mødested for bønderne, hvor man kunne udveksle de sidste
www.visitskive.dk
2. Højslev Teglværk
Højslev Teglværk blev grundlagt i 1879
af teglværksejer Christian Sørensen og
den selvsamme Per Odgaard, som også
var så aktiv i Skive. Teglværket lå umiddelbart syd for jernbanen (hvor LECA
senere kom til at ligge). Det nuværende
teglværk nord for banen er anlagt i
1898. I dag er Højslev Teglværk et af
Europas
mest
avancerede
tegltagstensværker og producerer årligt 17
mio. tegl-tagsten i forskellige formater.
Teglværket er i dag en del af Randers
Tegl.
3. Tastum
Skive-matadoren Per Odgaard købte
Tastumgård i 1874. Læs mere under
Skive.
4. Sparkjær
Nogle af Danmarks største tørveforekomster findes på Skiveegnen. Tørveeventyret begyndte i Sparkjær, hvor
ritmester Mathias Rahbek i 1878 overtog Økjær Mosebrug. I løbet af de næste 10 år udviklede han en produktionsmetode med brug af dampkraft, der
gjorde det muligt at producere tørv i
stor målestok. Hans eksperimenter med
dampkraften var imidlertid kostbare, og
det endte med, at han måtte sælge mo-
Foto: Skive Havn
Foto: Roslev Mølle
10
Rute 3 af 6
www.visitskive.dk
3
sebruget. Køberne var slagter Hans Nielsen i Sparkjær og – måske ikke helt
overraskende – gårdejer og industriiværksætter Per Odgaard fra Tastumgård. Hans Nielsen blev den store tørvebaron i Sparkjær: I 1905 ejede han fem
tørvefabrikker, hvor 150 arbejdere
fremstillede 22 mio. tørv om året. Hans
Nielsens store villa i Sparkjær,
”Nordstjernen”, fungerer i dag som friplejehjem.
5. Mønsted Kalkgruber
Kalkgruberne er huler i et kalklag, som
ligger tæt på jordoverfladen. I århundreder er der blevet brudt kalk, som bl.a.
brugtes til at fremstille det mørtel, som
munkene havde stort brug for, når de
byggede deres kirker og klostre. Det var
til en begyndelse bønderne, som stod
for minevirksomheden, men i 1872 blev
rettighederne solgt til Mønsted Kalkværker. Kalkbrydningen stoppede i
1953. I Mønsted Kalkgruber lever store
mængder af flagermus, der overvintrer i
hulerne, hvor der er en konstant temperatur på 8 grader. Det giver også perfekte forhold for modning af oste, og Arla
har lejet et stort areal til modning af
Riberhus grubeoste. Ostene ligger i gangene i tre uger – og vendes en gang om
ugen. Entré.
6. Daugbjerg Kalkgruber
Daugbjerg Kalkgruber er Danmarks ældste kalkmine.
Kalkformationen blev til for 60 mio. år
siden, og for 1000 år siden begyndte
man at bryde kalk til mørtel, først i åbne
brud, senere i form af gruber.
Gammelhavn er Furs tilsandede fiskerihavn og fungerer i dag som informationscenter. Sallingpigen står på Fur ved
Fur Kirke. Omkring år 1900 fandt man
ud af, at moleret kan anvendes til op-
Foto: Fur Bryghus
sugning af væsker – f.eks. I kattegrus –
og til isolation, og i 1919 foretog Fur
Moler Kompagni de første gravninger
efter moler.
De viste så store forekomster, at selskabet i 1925 opkøbte ca. 300 tdr. land på
den vestlige ende af Fur. Der blev anlagt
tipvognsspor og en skibsbro. I 1928
stiftedes Færker Molerkompagni, som i
1942 blev overtaget af Dansk Moler
Industri A/S. Efter 2. verdenskrig blev
molerbrydningen mekaniseret, og tip-
Rute 3 af 6
www.visitskive.dk
4
vognene blev afløst af lastvogne.
Udover naturen og Fur Museum bør
man på Fur besøge Fur Bryghus og FurØ
Gårdbutik med bl.a. kød fra eget Hereford kvæg og lammekød fra egne Meri-
Rute 3 af 6
no-får samt garn og beklædning fra egne får.
Hvis du kommer til Fur om sommeren,
vil du lægge mærke til de små fisk i alle
mulige udformninger og materialer.
Fiskene i Fur Fish Parade samles i en
stime på Kirkebakken om efteråret, inden de kommer til overvintring i hyttefadet. Hvert år kommer der nye fisk til.
www.visitskive.dk
9
slutningen af 1600-tallet havde ejeren
af Højriis på Mors privilegium på færgefarten mellem Pinen og Plagen. Imidlertid var godsejeren på Højriis åbenbart
mere interesseret i at inkassere færgeafgifter end i at vedligeholde rofærgerne. Faktisk kunne det være ganske farefuldt at begive sig ud på de ramponerede færger, og der er adskillige fortællinger om ulykker, som kostede færgepassagererne livet. I 1871 vedtog rigsdagen
imidlertid en lov, hvorefter færgen skulle sejle mellem Glyngøre og Nykøbing
Mors. Der blev bygget færgelejer på
begge sider, men kort efter var det altså, at banen til Skive blev anlagt, og det
førte til, at DSB overtog færgeriet i
1885. Sidste persontog mellem Skive og
Glyngøre kørte i 1971, færgen mellem
Glyngøre og Nykøbing Mors sejlede
sidste gang i 1977, og da Sallingsundbroen åbnede i 1978, nedlagdes også
bilfærgerne mellem Pinen og Plagen.
Museet Glyngøre Kulturstation er indrettet i den gamle jernbanestation fra
1884 i Glyngøre, og der er naturligt nok
en udstilling om Sallingbanen. Derudover har museet udstillinger om vodbinderi og fiskeri og en fin samling af fotografiapparater. ”Æ Kassehus” er fra
1917 og ligger i det autentiske fiskermiljø på Glyngøre havn. Huset var tidligere
fabrikationssted og magasin for silde-
Rute 3 af 6
kasser, som var vigtige redskaber for
fiskerne. Men i 1980’erne ophørte erhvervsfiskeriet efter sild, og det før så
livlige hus stod ubrugt hen. For nogle år
siden blev det ombygget til forsamlingshus, og en omfattende istandsættelse
har fundet sted i 2010
12. Fur
Trods sine kun 22 km² rummer Limfjordsøen Fur et utal af natur- og menneskeskabte seværdigheder. Hvis man vil være sikker på at komme rundt til alle øens
seværdigheder er det en god idé at følge stinettet på i alt ca. 12 km, der starter ved Emmelstenshus på øens nordside.
Museet Fur Fossiler 55.000.000 År rummer en enestående samling af fossiler,
der er i international klasse, og molerlandskaberne på Fur kandiderer da også
til at blive UNESCO Verdens Naturarv.
www.visitskive.dk
Foto: Fossil af pinsvinefisk
8
Kalken blev hugget og båret ud ved
håndkraft. I 1600-tallet brugte Jens
Langkniv og hans tatere gruberne som
tilholdssted i det mindste ifølge Jeppe
Aakjærs roman og Jens - og der er stadig et sted i minerne, som fremvises
som ”Jens Langknivs hule”.
Minedriften ophørte efter 2. verdenskrig, og i 1951 blev gruberne fredet,
bl.a. fordi de er et at Europas vigtigste
overvintringssteder for flagermus. De
bruges i dag til ostelagring fra Thise
Mejeri og som turistseværdighed. Entré
træskostøvler.
7. Hvidemose
I det tyndt befolkede område omkring
Hvidemose blev der tidligere gravet tørv
i stor stil. Tørvebruget blev anlagt i 1893
af fabrikant K. Rolandsen, og straks fra
starten nåede man op på en produktion
på 50.000 tørv om dagen. For at få tørvene transporteret væk måtte Rolandsen selv bekoste et vigespor og et billetsalgssted på jernbanen mellem Skive og
Struer. I 1895 afsendtes 20 godsvogne
om dagen fra Hvidemose. Rolandsen
opførte også boliger, som han solgte til
sine arbejdere, og i 1894 oprettede han
en privatskole til arbejderbørnene. Boligerne var imidlertid af meget tvivlsom
kvalitet, og det fortælles, at et af husene på et senere tidspunkt blev solgt for
en flaske brændevin og et par gamle
9. Ramsing mejeri
Ramsing mejeri blev etableret af 12
bønder i 1885, og i det hele taget spillede Ramsing en central rolle i andelsbevægelsens pionerår på Skiveegnen. Egnens første forsamlingshus blev bygget i
1879 i Ramsing, og egnens første brugsforening åbnede i Ramsing i 1880. Mange år efter starten, nemlig i 1930’erne,
kom Ramsing mejeri til at modtage
mælk fra Spøttrup, og det gik således til:
Mælken fra Spøttrups 160 køer blev
ellers leveret til mejeriet i Rødding, og
det foregik med egne heste og vogn.
Om sommeren var der så meget mælk,
at man også måtte have en anhænger
med mælkespande med på slæb. Bestyreren var aflønnet med en vis procent af
mælkeleverancen, men da bestyreren
Rute 3 af 6
8. Rønbjerg
Også i Rønbjerg blev der gravet tørv. I
1899 grundlagdes den store Rønbjerg
Tørvefabrik af bogtrykker Jensen fra
Skive og gårdejer Andr. Sørensen fra
Rønbjerg.
Fabrikken beskæftigede i 1910 50 mand
og 150 kvinder og børn. Tørvefabrikationen kulminerede i årene under og lige
efter de to verdenskrige, hvor kul, olie
og benzin var stærkt rationerede.
www.visitskive.dk
5
på et tidspunkt skulle på ferie, fandt
man ud af, at der ikke var mere mælk,
end at man sagtens kunne klare sig
uden anhængeren. Han havde altså
kommet vand i mælken for at få en
større afregning, og mejeriet i Rødding
meddelte, at de ikke ville have den tynde mælk fra Spøttrup mere. Derfor kom
Spøttrup til at levere mælk til Ramsing
mejeri, og da vejen var temmelig lang,
måtte der anskaffes en lastbil til den
formidable pris af 4.000 kr.
10. Oddense
Salling har gennem de sidste 100 år
været præget af en voksende træindustri, og nogle af Danmarks førende mø-
belvirksomheder hører stadig hjemme
her. En kreds af folk, der tidligere havde
arbejdet inden for træindustrien, tog i
1994 initiativ til at danne en forening,
der skulle bevare værktøjer og maskiner
helt tilbage fra midten af 1800-tallet.
Tre år senere kunne man flytte ind i det
gamle møbelsnedkeri i Oddense, og
Træmuseet var en realitet. Museet har
til formål at fremme forståelsen for de
gamle traditioner inden for træbearbejdning – dels gennem bevarelse af
gamle maskiner og gammelt håndværktøj, dels ved at fortælle historien bag
genstandene.
11. Glyngøre
Det er ingen overdrivelse, at Glyngøre
Foto: Glyngøre Kulturstation
Rute 3 af 6
www.visitskive.dk
6
Foto: Glyngøre Havn
skylder jernbanen sin eksistens. Da Sallingbanen blev anlagt i 1884, blev Glyngøre banens endestation, men før den
tid var der ikke meget at komme efter
her på den kolde og sumpede odde
midt i Limfjorden. Ingen havde lyst til at
bosætte sig her, men anlægget af banen
skabte et lille ”klondyke” med barakker
til banens og færgeriets ansatte. Snart
blev der imidlertid bygget rigtige, nye
huse, og i løbet af de næste 20 år voksede Glyngøre til at blive en pæn stor stationsby med 600 sjæle. I 1919 fik Glyngøre sin egen kirke – en tro kopi af de
gamle, hvide landsbykirker.
Jernbanen fik stor betydning, ikke
mindst for Limfjordsfiskeriet. Med havn
og bane var der mulighed for landing og
hurtig transport, og byen blev derfor
attraktiv for fiskerne. Rigtig fart over
Rute 3 af 6
feltet kom der, da familien Priess i 1900
grundlagde en lille fiskeeksportforening,
men Priess & Co. begyndte også at forarbejde fisk, samtidig med at Priess blev
medejer og reder for flere fiskekuttere,
der leverede fisk til fabrikken, samt af
fryseriet ”Limfjorden” og det lokale
elektricitetsværk. Glyngøre havn var før
2. verdenskrig den største fiskerihavn i
Limfjorden, og der var udover Priess &
Co. også plads til Glyngøre Fiskeindustri,
der blev startet af en søn i 1940. I dag er
familien Priess ude af alle firmaerne.
Priess & Co flyttede i 1980’erne til en ny
fabrik i industrikvarteret, og firmaet
hedder i dag Royal Greenland. Færgeriet over Sallingsund har eksisteret i århundreder.
Først var det kronens færgeri, men fra
www.visitskive.dk
Foto: Limfjordens hus
7