Rute 2 - Geologiruten

Geologiruten
Rute 2
Under og på overfladen gemmer Skive-egnen på en fantastisk beretning om en
tid, der strakte sig over 65 mio. år. Gennem disse mange millioner af år afsattes
vekslende jordlag, der beretter om tidernes og dyrelivets foranderlighed. På udvalgte steder findes rigtig gamle jordlag, der vidner om, at Skiveegnen for 65 mio.
år siden var et kalkhav, der over tid blev til et lerhav, for så 20 mio. år senere at
blive til et stormombrust vadehav. Havet blev stedse lavere, mens landet hævede
sig, og Skiveegnen og Salling blev skabt for 22½ mio. år siden. Naturens virke har
forstenet det geologiske splitsekund, hvor vand blev til land – og ingen anden egn
i Danmark kan frembyde tilsvarende tonstunge fødselsattester. Efter hævningerne satte lange perioder med istid ind. Sidste istid, der startede for 100.000 år siden og sluttede for 10.000 år siden, formede Salling med stor kraft, hvad der tydeligt ses i de fl otte istidsformer og i folderne langs Sallings kyster. Geologiruten er
således – de forholdsvis få kilometer til trods – en enestående tur gennem ikke
mindre end 65 mio. års historie. Turen starter ved Flyndersø og fører bl.a. forbi
Kås Hoved og Fur. Alle tre steder er udpeget som besøgsværdige kyster.
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
8
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
1
1. Flyndersø
Efter skabelsen af de gamle jordlag
fulgte istiderne. Der, hvor den tunge is
dækkede fuldstændig, blev landskabet
bakket og beriget med fed muld. Længere mod syd, hvor isen ikke dækkede,
herskede dødisen og smeltevandet. Her
skabtes de sandede Hjerl og Hjelm heder sammen med Flyndersøs imponerende dødislandskab. Dødishullerne
blev skabt af kæmpe isklumper, der lå
tilbage i landskabet – adskilt fra ismasserne. Hullet opstod, når smeltevandet
afsatte enorme mængder af sand omkring isklumpen.
2. Lihme
I Lihme ved Sparekassen kan man se
Lihme-samlingen med lokale fossil- og
istidsfund fra strandene ved Gyldendal,
Kås Hoved, Vadum og Knud Strand.
3. Gyldendal
Blandt de fine istidsformede sandrelieffer ved Gyldendal findes også fossiler
af snegle og muslinger fra de 20 mio. år
gamle, tonstunge Brøndumblokke.
Brøndumblokkene beretter om intet
mindre end Sallings fødsel. De repræsenterer forstenet vadehav og har derved fastfrosset det tidspunkt, hvor naturens mægtige kræfter hævede Salling
de foldede lag af moler og vulkansk
aske.
10. Sundsøre
Til beretningen om kysternes form
rundt om Salling hører stenalderkysterne og –fjordene som ved Sundsøre.
Men der er mange steder, hvor der lidt
inde i landet står en stejl skrænt, eller
der ligger en flad ådal med stejle skrænter. Der er tale om lokal landhævning,
der siden istidernes afslutning har løftet
Salling mange meter.
den. Fra parkeringspladsen går der en
grusvej gennem skoven (ca. 100 m) ned
til stranden til de interimistiske fiskehytter. Hvis man går lidt mod nord kommer man til de sorte/brunlige klinter
med glimmerleret, hvor der er mulighed for at finde de såkaldte krabbeboller – runde lerkugler, der kan indeholde
fossiler. Hvis det blæser kraftigt, kan
det være vanskeligt at færdes på stranden på grund af højvande, så de bedste
fund gør man lige efter længerevarende
højvande.
11. Mogenstrup
Ved Mogenstrup findes den største
forekomst af glimmerler i hele Limfjor-
12. Resen
Fine stenalderkyster. Læs mere under
Sundsøre.
Foto: Flyndersø
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
2
Foto: Stranden ved Sundsøre
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
7
Moleret er den eneste lokalitet i verden, der giver næsten hele fuglefossiler
fra sig, som ikke er trykket flade af pres
fra andre jordlag. I dag kender vi 30
forskellige fugle fra moleret, herunder
verdens ældste papegøje.
Udover fugle er der fisk, insekter, krybdyr og masser af planter. På museet Fur
Fossiler 55.000.000 År ses Åstedhvalen
samt en stor udstilling om molerets
skabelse og de fossiler, som er fundet i
moleret. Furs kyst og moleret er et internationalt geosite og kandiderer til at
blive optaget på UNESCO’s Natur Verdensarvliste.
Undervejs til og fra Knudeklinterne på
øens nordside lønner det sig at slå et
slag forbi Rødstenen, Bette Jenses Hyw
og Bispehuen. Rødstenens overflade er
dækket af sjældne lavarter og består af
smeltevandssand og grus, som er bundet sammen af jernforbindelser, der er
vasket ud af moleret. Rødsten er bl.a.
brugt ved opførelsen af Fur Kirke og
Viborg Domkirke.
Fra Bette Jenses Hyw er der en fantastisk udsigt over næsten hele Fur til
Nordsalling og Livø. Bispehuen er en af
Furs mest besøgte seværdigheder, som
står i Stendal Graven, og her ses tydeligt
Foto: Rødstenen på Fur
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
6
op fra havet. I sandet ser man flotte
relieffer, nærmest kunstnerisk formet
sand i pæne folder. Kunsten er dog
ikke udført af et menneske, men skyldes ren naturkraft. Istidens kræfter har
simpelthen formet sandet som en slags
”naturens åbne bog”.
Baggrunden er, at istiderne vekslede
ganske voldsomt i temperatur. Når det
var lidt varmere, smeltede isen, og
smeltevandet skyllede ud i landskabet,
hvor sten, sand og ler blev afsat. Når
det så igen blev koldere, kom ismasserne væltende som en bulldozer og skubbede de halvfrosne jordlag op i bakker
og former.
4. Kås Hoved
Der hvor smeltevandet løb hurtigt af
sted, var det kun sten, der blev liggende tilbage som aflejringer. Når fjorden
slider ubønhørligt på kysten, frigøres
disse istidsaflejringer tusinder af år
senere, og man får flotte stenkyster
som ved Kås Hoved. Det interessante
ved stenkyster er, at selvom stenblokkene stammer fra Danmarks undergrund og de skandinaviske fjelde, kan
de alligevel let sorteres efter oprindelse, fordi man kan genkende dem på
sammensætningen, formen og farverne. Selvfølgelig er der mange sten, der
ikke lader sig bestemme, men de fleste
Foto: Kås Hoved
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
3
haft heldet med sig. Det er tilladt for
alle at samle de krabbeboller, der ligger
løst på stranden. Det eneste sted i verden, der findes krabbeboller er her ved
Sester Odde og så på Sallings østkyst
ved Lyby Strand helt op til Mogenstrup
Strand.
Foto: Harre Vig
havet.
Krabbeboller er runde lerkugler, der
kan indeholde fossiler.
6. Harrevig og Sester Odde
Ved Harrevig findes det 27-24 mio. år
gamle, mørke glimmerler. Leret repræsenterer en spændende tid, hvor Danmark stadigvæk var havbund – meget
som den Nordsø, vi kender i dag. Leret
fører os tilbage til en tid, hvor verden
ændrede sig. Isen smeltede af sydpolen, og fossilerne fortæller om dette
forløb.
Af særlig interesse er de unikke fund af
hvalknogler og kranier. Disse urhvaler
er Danmarks første havpattedyr.
Her ved Sesterodde er der også mulighed for at finde krabbeboller i glimmerleret, som også kaldes ”Skive-leret”.
Rute 2 af 6
Foto: Krabbeboller
På grund af farven er de lette at kende
fra de andre sten på stranden, og desuden er som regel kuglerunde. Er man er
i tvivl, om man har fundet en krabbebolle, kan man bare skylle den i vandet.
Hvis den bliver sort og glat, har man
www.visitskive.dk
4
7. Åsted
Her er Åsted stenalderhvalen fundet,
som i dag kan ses på Fur Museum. Hvalens samlede længde er ca. 14 m, og
ryghvirvlerne 7 m. Hvalen strandede
her i stenalderen, da der var en snæver
fjord ved Åsted. Siden har landet hævet
sig, og fjorden er tørret ud. Hvalen blev
fundet i 1987 under arbejde med dræning.
med afslutningen på klodens geologiske middelalder. Grænsen ses dog ikke,
da den ligger et par hundrede meter
nede i undergrunden.
9. Fur
På Fur er det 55-53 mio. år gamle moler synligt i et lag på knap 60 meter. Det
brydes kommercielt til kattegrus og
isolerende mursten. Moler er gammel
havbund, der er skabt af kiselalger og
ler, afsat på dybt vand sammen med
lag af vulkansk aske. Moleret er berømt
for sine fine forsteninger, der beretter
om datidens dyreliv. Blandt disse fossiler er det specielt fuglene, som har international bevågenhed.
Foto: Fossiljagt på Fur
8. Batum grav
På Sallings strande er der masser af
flint fra kridttiden. 65 mio. år gammelt,
ren kalk ses dog kun blottet ved Batum
Kalkgrav, hvor den fossilfattige kalk
brydes til industri og landbrug. Kalken
kommer frem her, fordi undergrunden
arbejder.
Et mægtigt underjordisk saltbjerg skyder op fra 4 kilometers dybde og presser kalk op til overfladen. Den danske
kalk er internationalt kendt, fordi den
rummer den geologiske grænse, som
markerer dinosaurernes fald og der-
Rute 2 af 6
www.visitskive.dk
5