NATURKVALITETSPLAN 2015
By og Miljø
Naturkvalitetsplan 2015
Udgivet af Hillerød Kommune, 2015
Forsidefotos:
DĂƌŬĮƌďĞŶ͕WŝŵƉĞƌŶĞůůĞ<ƆůĞƐǀčƌŵĞƌ͕ZŽƐŵĂƌŝŶůǇŶŐ͕
Lav Skosoner, levende hegn, Løgfrøhaletudse,
Overdrev, Violetrandet Ildfugl, Eng.
Fotos: Hillerød Kommune
Den sjældne eng-klokke på Skansebakken
2
Naturkvalitetsplan 2015
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING
BESKRIVELSE
ϭ͘,ǀĂĚĞƌĞŶŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶ͍
Ϯ͘dƌƵƐůĞƌŵŽĚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞ
3. Naturområder i Hillerød Kommune
4. Fakta-ark om natur i Hillerød Kommune
ϱ͘>ŽǀŐŝǀŶŝŶŐŽŐŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞĨŽƌƉůŝŐƟŐĞůƐĞƌ
4
6
ϲ
ϭϮ
15
20
ϮϬ
METODE
23
ϲ͘ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐŽŐǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐĂĨďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ;ΑϯŽŵƌĊĚĞƌͿ
Ϯϯ
ϳ͘DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ;ΑϯŽŵƌĊĚĞƌͿ
Ϯϰ
ϴ͘DĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶ͕ůƆŐĨƌƆ͕ƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͕ƐƚŽƌŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƌƆĚůŝƐƚĞĚĞ
ŽŐƌĞŐŝŽŶĂůĞĂƌƚĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ Ϯϲ
VIRKEMIDLER, PRIORITERING OG INDSATS
9. Virkemidler
10. Prioritering og indsats
BiLAG
1.
ϮĂ͘
Ϯď͘
ϯ͘
ϰ͘
5.
ϲ͘
29
29
30
Indsats og status for hvert år
DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ
KǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌ
^ŬŝůůĞŇĂĚĞƌƟůĂŶĚƌĞƉůĂŶĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ
KǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌŽŵƌĊĚĞƌƐŽŵŬŽŵŵƵŶĞŶŚĂƌƉůĞũĞƚͬŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉƌĞƩĞƚĨƌĂϮϬϬϳŽŐĨƌĞŵ
ƟůŝĚĂŐ
Faktaark
<ŽƌƚďŝůĂŐ
3
Naturkvalitetsplan 2015
INDLEDNING
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞƐůĂŶĚƐŬĂďĞƌǀĂƌŝĞƌĞƚŵĞĚŵĂŶŐĞƐŬŽǀĞ͕ƐƆĞƌŽŐǀĂŶĚůƆďĚĞƌŐĞŶŶĞŵƐŬčƌĞƌůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͕ƐŵĊďĂŬŬĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚǀĂŶĚŚƵůůĞƌŝůĂǀŶŝŶŐĞƌŽŐŇĂĚĞƐůĞƩĞůĂŶĚƐŬĂďĞƌ
ĂĩƌƵĚƚĂĨŚĞŐŶŽŐƐŵĊďĞǀŽŬƐŶŝŶŐĞƌ͘DĂŶŐĞŚĂƌǀĂůŐƚĂƚďŽƐčƩĞƐŝŐŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŶĞƚŽƉĨŽƌĚŝ
ĚĞƌĂůĚƌŝŐĞƌƐčƌůŝŐƚůĂŶŐƚƟůŶĂƚƵƌĞŶ͘
/ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞŵĞĚŬŽŵŵƵŶĂůƌĞĨŽƌŵĞŶŝϮϬϬϳŽǀĞƌƚŽŐŬŽŵŵƵŶĞŶŽƉŐĂǀĞŶŵĞĚĂƚĨŽƌǀĂůƚĞŶĂƚƵƌĞŶĨƌĂĚĞƚƟĚůŝŐĞƌĞ&ƌĞĚĞƌŝŬƐďŽƌŐŵƚ͘,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌĚĞƌĨŽƌŶƵĂŶƐǀĂƌĨŽƌĂƚƐŝŬƌĞ
ĂƚŶĂƚƵƌĞŶŚĂƌĚĞƚŐŽĚƚŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ƐŝŬƌĞĂƚĚĞƌƐƚĂĚŝŐĞƌĞƚĂƌƚƐƌŝŐƚĚǇƌĞͲŽŐƉůĂŶƚĞůŝǀ͕ƐĂŵƚ
ƐƆƌŐĞĨŽƌĂƚďĞǀĂƌĞŽŐĨŽƌďĞĚƌĞůĞǀĞƐƚĞĚĞƌĨŽƌĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
ĞƐǀčƌƌĞŚĂƌŶĂƚƵƌĞŶĚĞƚŝŬŬĞƐĊŐŽĚƚƐŽŵĨŽƌϭϬϬĊƌƐŝĚĞŶ͘DĂŶŐĨŽůĚŝŐŚĞĚĞŶĂĨĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ;ďŝŽĚŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞŶͿĞƌŐĊĞƚƐƚčƌŬƚƟůďĂŐĞŝŚĞůĞůĂŶĚĞƚ;ƐĞďů͘Ă͘ƌĂƉƉŽƌƚĞŶ͟ĂŶŵĂƌŬƐŶĂƚƵƌ
ĨƌĞŵŵŽĚϮϬϮϬ͟Ğƚ'ƌƆŶŶĞ<ŽŶƚĂŬƚƵĚǀĂůŐϮϬϭϮͿ͘ĞƌĨŽƌŚĂƌĂŶŵĂƌŬĨŽƌƉůŝŐƚĞƚƐŝŐƟůĂƚ
ƐƚĂŶĚƐĞƟůďĂŐĞŐĂŶŐĞŶĂĨďŝŽĚŝǀĞƌƐŝƚĞƚŝŶĚĞŶϮϬϮϬ͘
>ŽŬĂůƚŝ,ŝůůĞƌƆĚŚĂƌŬŽŵŵƵŶĞŶĨĊĞƚƵŶĚĞƌƐƆŐƚĐĂ͘ϭϮϬďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌĨƌĂϮϬϭϬƟů
ϮϬϭϮ͘hŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞŶǀŝƐĞƌ͕ĂƚŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚĞŶŝŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌŝĂůǀŽƌůŝŐƟůďĂŐĞŐĂŶŐ͘/ŽǀĞƌŚĂůǀĚĞůĞŶĂĨĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌĞƌŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚĞŶŝƟůďĂŐĞŐĂŶŐ͕ĚǀƐ͘ĂƚĚĞƌĨŽƌƐǀŝŶĚĞƌ
ƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌŽŐͬĞůůĞƌĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵŝŶĚŝŬĞƌĞƌŐŽĚŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ͘
<ŽŵŵƵŶĞŶƐƌĞĚƐŬĂďĞƌƟůĂƚƐŝŬƌĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚĞƌŶĞŝŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌŵǇŶĚŝŐŚĞĚƐďĞŚĂŶĚůŝŶŐ
ĞŌĞƌŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶ͕ǀĂŶĚůƆďƐůŽǀĞŶ͕ŵŝůũƆďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶ͕ŵŝůũƆŵĊůƐůŽǀĞŶŽŐŚĂďŝƚĂƚďĞŬĞŶĚƚŐƆƌĞůƐĞŶ͕ƐĂŵƚƉůĞũĞŽŐŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉƌĞƚŶŝŶŐ͘
ĂŵŝĚůĞƌŶĞƟůĂƚŐƆƌĞƟůƚĂŐĨŽƌĂƚĨŽƌďĞĚƌĞŽŐƵĚďǇŐŐĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞĞƌďĞŐƌčŶƐĞĚĞ͕ĞƌĚĞƌ
ďĞŚŽǀĨŽƌĞŶƉůĂŶ͕ƐŽŵŐƆƌĚĞƚŵƵůŝŐƚĂƚƐŝŬƌĞ͕ĂƚƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĂĨŝŶĚƐĂƚƐĞŶďůŝǀĞƌůĂŐƚĚĞƌŚǀŽƌ
ďĞŚŽǀĞƚĞƌƐƚƆƌƐƚ͘
ĞƌĨŽƌŚĂƌŬŽŵŵƵŶĞŶƵĚĂƌďĞũĚĞƚĚĞŶŶĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶ͕ƐŽŵĞƌƵĚǀŝŬůĞƚƐƉĞĐŝĮŬƚƟů,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘ĞƚŚĂƌǀčƌĞƚĞƚŵĊůĂƚŵĞĚƚĂŐĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌďƌĞĚƚ͕ĚĞƚǀŝůƐŝŐĞďĊĚĞďĞƐŬǇƚƚĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐƐũčůĚŶĞŽŐƐĊƌďĂƌĞĂƌƚĞƌĂĨĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
ĞƌĞƌŝŬŬĞŶŽŐĞŶĞŶƚǇĚŝŐĚĞĮŶŝƟŽŶƉĊ͕ŚǀĂĚĞŶŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞƌĞůůĞƌƐŬĂůŝŶĚĞŚŽůĚĞ͘
DĞŶƐƚĂƚĞŶŚĂƌŝĚĞŶ͟^ƚĂƚƐůŝŐĞƵĚŵĞůĚŝŶŐƟůŬŽŵŵƵŶĞƌŶĞϮϬϭϯ͟ƐŽŵŵĊůĂƚ͟<ŽŵŵƵŶĞƌŶĞƐ
ŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶůčŐŶŝŶŐƐŬĂůĚĂŶŶĞŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĞŶƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĂĨĚĞŶŬŽŶŬƌĞƚĞŶĂƚƵƌĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐǀĞĚĨĂƐƚůčŐŐĞůƐĞĂĨŵĊůĨŽƌĚĞŶŐĞŶĞƌĞůůĞŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞ͘͟
EĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶƐŬĂůĨƆƌƐƚŽŐĨƌĞŵŵĞƐƚĚĂŶŶĞŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĂƚƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶŝ
ŬŽŵŵƵŶĞŶ͘ĞŶĞƌĞŶĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶƐŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶůčŐŶŝŶŐŽŐǀčƌĚŝƐčƩĞƌĚĞŶďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌ͕ƐĂŵƚƐčƩĞƌŵĊůĨŽƌĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŽŐĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌƐŽŵŝŬŬĞ
ĞƌďĞƐŬǇƩĞĚĞ͕ŵĞŶŝŶĚĞŚŽůĚĞƌƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵǀŝůĨŽƌƐǀŝŶĚĞ͕ŚǀŝƐŝŬŬĞĚĞƌŐƆƌĞƐĞŶŝŶĚƐĂƚƐ͘
ĞƚƐŬĂůƵŶĚĞƌƐƚƌĞŐĞƐ͕ĂƚƟůƚĂŐĞŌĞƌŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶƉĊƉƌŝǀĂƚũŽƌĚǀŝůƐŬĞǀĞĚůŽĚƐĞũĞƌŶĞƐ
frivillige medvirken.
4
Naturkvalitetsplan 2015
Tjærenellike på sydsiden af Skovbakken ved Skæving
Overdrev på Skansebakken med håret høgeurt
5
Naturkvalitetsplan 2015
BESKRIVELSE
1. Hvad er en naturkvalitetsplan?
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞƐŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞƌĞŶƉůĂŶ͕ƐŽŵĨŽƌƚčůůĞƌŽŵ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌǀčƌĚŝĨƵůĚ
ŶĂƚƵƌŽŐŬĞŶĚƚĞƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŽŐŚǀŝůŬĞŶǀčƌĚŝĚĞŚĂƌ͘
EĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶƐŬĂůǀčƌĞĞƚƌĞĚƐŬĂď͕ĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐĞŶŬĂŶďƌƵŐĞƟůĂƚǀƵƌĚĞƌĞŶĂƚƵƌĞŶƐ
ƟůƐƚĂŶĚŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŽŐĚĞŶƐŬĂůĚĂŶŶĞŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĂƚƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶƉĊŐĞŽŐƌĂĮƐŬ
ĂĨŐƌčŶƐĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘ĞŶƐŬĂůƐǇŶůŝŐŐƆƌĞƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĞŶĂĨŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶĨŽƌďŽƌŐĞƌĞ͕ƉŽůŝƟŬĞƌĞŽŐŝŶƚĞƌĞƐƐĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘
DĂƌŬĮƌďĞŶŽŐƐŶŽŐ͘dƵƌŵĞĚĞŶƐŬŽůĞŬůĂƐƐĞƉĊ>ĂŶŐĞďũĞƌŐĊƐ
͘&ŽƌŵĊůŵĞĚŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶ
ϲ
&ŽƌŵĊůĞƚŵĞĚŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶĞƌ͗
ͻ
ĂƚƐŬĂďĞĞƚŽǀĞƌďůŝŬŽǀĞƌŬŽŵŵƵŶĞŶƐŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌ
ͻ
ĂƚƐŝŬƌĞŽŐƆŐĞŵĂŶŐĨŽůĚŝŐŚĞĚĞŶĂĨĚǇƌ͕ƉůĂŶƚĞƌŽŐŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ;ďŝŽĚŝǀĞƌƐŝ
ƚĞƚĞŶͿ
•
at sikre, at der er et alsidigt udvalg af naturområder, store som små, således at dyr og
ƉůĂŶƚĞƌŬĂŶƐƉƌĞĚĞƐŝŐŝůĂŶĚƐŬĂďĞƚŽŐŝŬŬĞďůŝǀĞƌŝƐŽůĞƌĞƚ
ͻ
ĂƚĨĊĞŶƉůĂŶ͕ŚǀŽƌďŽƌŐĞƌĞŽŐŝŶƚĞƌĞƐƐĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĞƌŬĂŶĮŶĚĞǀŝĚĞŶŽŵŬŽŵŵƵŶĞŶƐ
ŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌƐĂŵƚŚĞŶƚĞŝŶƐƉŝƌĂƟŽŶƟůƐĞůǀĂƚĂƌďĞũĚĞǀŝĚĞƌĞŵĞĚƐƚƆƌƌĞĞůůĞƌŵŝŶĚƌĞ
ƟůƚĂŐĨŽƌĂƚďĞǀĂƌĞŽŐĨŽƌďĞĚƌĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞ͘
Naturkvalitetsplan 2015
WůĂŶĞŶĨŽŬƵƐĞƌĞƌŝŬŬĞŬƵŶƉĊĚĞŶŶĂƚƵƌĚĞƌĞƌďĞƐŬǇƩĞƚŝŇŐ͘ůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶ͕ŵĞŶŽŐƐĊƉĊŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌƐŽŵŝŬŬĞĞƌďĞƐŬǇƩĞƚ͕ŵĞŶŚǀŽƌĚĞƌĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚĞŶƐũčůĚĞŶĚǇƌĞͲĞůůĞƌƉůĂŶƚĞĂƌƚ͕Ĩǆ
^ŬĂŶƐĞďĂŬŬĞŶŝĚĞŶƆƐƚůŝŐĞĚĞůĂĨ,ŝůůĞƌƆĚďǇ͘
͘ĨŐƌčŶƐŶŝŶŐ
Hvad er med:
/ϯ͘ƵĚŐĂǀĞŶĂĨŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶĞƌĚĞƌƐĂƚĨŽŬƵƐƉĊĚĞŶďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌ͕ĚĞŶŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƚƚĞĚĞŶĂƚƵƌŵĞĚƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨƌƆĚůŝƐƚĞͲĂƌƚĞƌŽŐƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ŽŐƵĚǀĂůŐƚĞĂƌƚĞƌ
ƐŽŵŵĂƌŬĮƌďĞŶ͕ůƆŐĨƌƆ͕ŐƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͘
ĞŶďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌ;Αϯ
ďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌͿĞƌƚĂŐĞƚŵĞĚ͕ĚĂĚĞŶďŝŽůŽŐŝƐŬĞ
mangfoldighed af dyr og
ƉůĂŶƚĞƌŝŚƆũŐƌĂĚĞƌŬŶǇƩĞƚ
ƟůĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵråder.
Der forekommer dog også
ƐũčůĚŶĞĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ
ƵĚĞŶĨŽƌĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞ
ŽŵƌĊĚĞƌ͘ĞƌĨŽƌĞƌŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ
med forekomst af rødlistede arter og regionalt
ƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌŵĞĚƚĂŐĞƚ͕ĚĂ
ŽŵƌĊĚĞƌŶĞŝŬŬĞĞƌďĞƐŬǇƚtede, og derfor er i fare
Vandhul hvor der lever løgfrø
for at forsvinde. Udover at
ǀčƌĞůĞǀĞƐƚĞĚĨŽƌƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ĞƌĚĞŽŌĞŽŐƐĊǀŝŐƟŐĞƚƌčĚĞƐƚĞŶĨŽƌ
ƐƉƌĞĚŶŝŶŐĂĨĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
DĂƌŬĮƌďĞŶĞƌƚĂŐĞƚŵĞĚ͕ĚĂĚĞŶĞƌƐũčůĚĞŶŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘DĂƌŬĮƌďĞŶĞƌĚĞƐƵĚĞŶŬŶǇƩĞƚƟů
ƵĨŽƌƐƚǇƌƌĞĚĞƚƆƌƌĞ͕ƐŽůĞŬƐƉŽŶĞƌĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐƐŵĊďŝŽƚŽƉĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌŽŌĞĮŶĚĞƐŵĂŶŐĞ
ĂŶĚƌĞƐũčůĚŶĞŽŐǀčƌĚŝĨƵůĚĞĚǇƌĞͲŽŐƉůĂŶƚĞƌĂƚĞƌ͘ŝƐƐĞŽŵƌĊĚĞƌĞƌŐĞŶĞƌĞůƚŝƟůďĂŐĞŐĂŶŐŝ
kommunen.
>ƆŐĨƌƆĞƌƚĂŐĞƚŵĞĚĚĂĚĞŶĞƌƐũčůĚĞŶŝĂŶŵĂƌŬŽŐƵƌŽƉĂ͘ĞǀŝŐƟŐƐƚĞŬĞŶĚƚĞůƆŐĨƌƆͲďĞƐƚĂŶĚĞŝEŽƌĚƐũčůůĂŶĚĮŶĚĞƐŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͕ŽŐĚĞƌĨŽƌŚĂƌǀŝĞƚĂŶƐǀĂƌĨŽƌĂƚƐŝŬƌĞĂƌƚĞŶŝ
ǀŽƌĞƐŽŵƌĊĚĞ͘ĞƟůƚĂŐ͕ĚĞƌŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞƐĨŽƌĂƚƟůŐŽĚĞƐĞůƆŐĨƌƆ͕ǀŝůĚĞƐƵĚĞŶŐĂǀŶĞĞŶƌčŬŬĞ
ƆǀƌŝŐĞĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͕ƐŽŵĞƌŬŶǇƩĞƚƟůƐŽůďĞƐŬŝŶŶĞĚĞǀĂŶĚŚƵůůĞƌ͘,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĚĞůƚĂŐĞƌŝ
ĞƚhͲƉƌŽũĞŬƚ͟ƌĂŐŽŶůŝĨĞ͕͟ƐŽŵŚĂƌĨŽŬƵƐƉĊĂƚƵĚďƌĞĚĞŽŐƐŝŬƌĞďĞƐƚĂŶĚĞŶĂĨůƆŐĨƌƆ͘
1 - Den danske Rødliste 2010 viser, hvilke arter af danske dyr, svampe og planter der er forsvundet eller truet i større
ĞůůĞƌŵŝŶĚƌĞŐƌĂĚ͘ĞƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌĨƌĞŵŐĊƌĂĨĚĞƩĞůŝŶŬ͗ŚƩƉ͗ͬͬĚĐĞ͘ĂƵ͘ĚŬͬŽůĚͬĚĂŶŵĂƌŬƐŵŝůũŽĞƵŶĚĞƌƐŽĞŐĞůƐĞƌͬĚǇƌƉůĂŶƚĞƌͬƌĞĚůŝƐƞƌĂŵĞͬ
ϮͲZĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌĞƌĂƌƚĞƌĚĞƌĞƌƐũčůĚŶĞĞůůĞƌƚƌƵĞĚĞŝEŽƌĚƐũčůůĂŶĚ͘
7
Naturkvalitetsplan 2015
^ƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚĞƌƚĂŐĞƚŵĞĚ͕ĚĂĚĞŶĞƌƐũčůĚĞŶŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘ƌƚĞŶĞƌĚĞƌƵĚŽǀĞƌŽŐƐĊŵĞĚ
ŝƉƌŽũĞŬƚĞƚ͟ƌĂŐŽŶůŝĨĞ͕͟ƐŽŵ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌƟůƐůƵƩĞƚƐŝŐ͘^ƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚŚĂƌƟĚůŝŐĞƌĞǀčƌĞƚŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŵĞŶĚĞƌĞƌƉƚ͘ŝŶŐĞŶĂŬƚƵĞůůĞǇŶŐůĞƐƚĞĚĞƌ͘ĞŶĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚŝůůĞƌƆĚ
ŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀŬŽŵŵƵŶĞƌ͕ŽŐŚĂƌĚĞƌĨŽƌƉŽƚĞŶƟĂůĞƟůĂƚƐƉƌĞĚĞƐŝŐŝŶĚŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘
'ƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚĞƌƚĂŐĞƚŵĞĚ͕ĚĂĚĞŶĞƌŬŽŵŵƵŶĞŶƐĂŶƐǀĂƌƐͲĂƌƚ͕ƐŽŵǀŝĮŬƟůĚĞůƚĂĨ
ĚĞŶĚĂǀčƌĞŶĚĞŵŝůũƆŵŝŶŝƐƚĞƌǀĞĚŬŽŵŵƵŶĂůƌĞĨŽƌŵĞŶŝϮϬϬϳ͘ĞŶĞƌƐũčůĚĞŶŝŬŽŵŵƵŶĞŶŽŐ
ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌŬƵŶĨĊƐƚĞĚĞƌ͕ŵĞŶŚĂƌƉŽƚĞŶƟĂůĞƟůĂƚƐƉƌĞĚĞƐŝŐƟůŇĞƌĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ͘
Hvad er ikke med:
ĞƌŝŬŬĞŵĞĚƚĂŐĞƚŬƵůƚƵƌŚŝƐƚŽƌŝƐŬĞͲŽŐĨƌŝůƵŌƐŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌ͕ĚĂĚĞďůŝǀĞƌďĞŚĂŶĚůĞƚŝĂŶĚƌĞĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞŽŐŬŽŵŵĞŶĚĞƉůĂŶĞƌ;ƐĞďŝůĂŐϯŽŵƐŬŝůůĞŇĂĚĞƌƟůĂŶĚƌĞƉůĂŶĞƌͿ͘
EĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶŽŵĨĂƩĞƌŝŬŬĞǀĂŶĚůƆďŽŐƐƚŽƌĞƐƆĞƌ͕ĚĂĚŝƐƐĞǀĂŶĚŽŵƌĊĚĞƌĞƌŽŵĨĂƩĞƚĂĨ
ĚĞŬŽŵŵƵŶĂůĞǀĂŶĚŚĂŶĚůĞƉůĂŶĞƌ͕ƐŽŵŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌĨŽƌƉůŝŐƟŐĞƚƟůĂƚƵĚĂƌďĞũĚĞŝŚĞŶŚŽůĚƟů
miljømålsloven.
^ƚĂƚƐĞũĞĚĞĂƌĞĂůĞƌĞƌŝŬŬĞŵĞĚƚĂŐĞƚ͕ĚĂEĂƚƵƌƐƚǇƌĞůƐĞŶĞƌĂŶƐǀĂƌůŝŐĨŽƌƉůĞũĞŶƉĊĚĞƐƚĂƚƐĞũĞĚĞ
arealer.
/ŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌƐŽŵĞƌĂůŵŝŶĚĞůŝŐĞŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͕ƐŽŵĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐŬčŵƉĞďũƆƌŶĞŬůŽ͕
ĐĂŶĂĚŝƐŬŐǇůĚĞŶƌŝƐ͕ƌǇŶŬĞƚƌŽƐĞ͕ũĂƉĂŶƐŬƉŝůĞƵƌƚŽŐŵŝŶŬ͕ďĞŚĂŶĚůĞƐŝŬŬĞƐčƌƐŬŝůƚŝŶĂƚƵƌŬǀĂůŝ-
Eng ved Stenholts Vang
8
Naturkvalitetsplan 2015
ƚĞƚƐƉůĂŶĞŶ͘/ŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌĞƌĚŽŐďĞŚĂŶĚůĞƚŝĂĨƐŶŝƚŽŵƚƌƵƐůĞƌŵŽĚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞŝŬĂƉŝƚĞůϮ͕
ƐĂŵƚŝĚĞĞŶŬĞůƚĞƉůĞũĞƉůĂŶĞƌĨŽƌĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŚǀŽƌŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ͘
/ƉůĞũĞƉůĂŶĞƌŶĞǀŝůŝŶĚƐĂƚƐŵŽĚĚĞŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌǀčƌĞďĞƐŬƌĞǀĞƚ͕ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐďĞŬčŵƉĞůƐĞĂĨ
ŵŝŶŬŽŐŝŶǀĂƐŝǀĞƉůĂŶƚĞƌ͘
&ŽƌŵŝĚůŝŶŐĂĨƐĞůǀĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞǀŝůŝŬŬĞǀčƌĞĞŶĚĞůĂĨŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶ͘&ŽƌŵŝĚůŝŶŐĞƌ
ĚŽŐǀŝŐƟŐƚŽŐǀŝůŝŶĚŐĊƐŽŵďů͘Ă͘ĞŶĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶƐŬŽŶŬƌĞƚĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞƉƌŽũĞŬƚĞƌ͘
C. Indhold
WůĂŶĞŶďĞƐƚĊƌĂĨϯĚĞůĞ͗
ϭ͘ĚĞůĞƌĞŶďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞĂĨƟůŐčŶŐĞůŝŐǀŝĚĞŶŽŵŶĂƚƵƌĞŶŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘ĞƌĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚ
ƚƌƵƐůĞƌŵŽĚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞƐĂŵƚŽƉƌŝĚƐĂĨŐčůĚĞŶĚĞůŽǀŐŝǀŶŝŶŐŽŐŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞĨŽƌƉůŝŐƟŐĞůƐĞƌ͕ƐŽŵďĞƐŬǇƩĞƌŶĂƚƵƌĞŶ͘ŶĚǀŝĚĞƌĞĮŶĚĞƐĚĞƌŝďŝůĂŐϱƐĞŬƐĨĂŬƚĂͲĂƌŬƐŽŵŵĞƌĞƵĚĚǇďĞŶĚĞ
ďĞƐŬƌŝǀĞƌĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌƐĂŵƚƵĚǀĂůŐƚĞĚǇƌĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵǀŝŚĂƌǀĂůŐƚ
ĂƚƐčƩĞĨŽŬƵƐƉĊ͘
Ϯ͘ĚĞůďĞƐŬƌŝǀĞƌĚĞŵĞƚŽĚĞƌ͕ĚĞƌĂŶǀĞŶĚĞƐĨŽƌĂƚǀčƌĚŝƐčƩĞŽŐŵĊůƐčƩĞŶĂƚƵƌĞŶ͘ĞƌĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐŽŐŵĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌŝŶĚƐĂƚƐ
ĨŽƌƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌŽŐƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞĚĞĂƌĞĂůĞƌ͘
ŶĚǀŝĚĞƌĞĞƌĚĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌĚĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵĨƌĞŵŐĊƌĂĨĨĂŬƚĂͲĂƌŬĞŶĞ͘
ϯ͘ĚĞůĨŽƌŬůĂƌĞƌ͕ŚǀŽƌĚĂŶŬŽŵŵƵŶĞŶǀŝůƐŝŬƌĞĞŶŽƉĨǇůĚĞůƐĞĂĨƉůĂŶĞŶ͘,ĞƌƵŶĚĞƌďĞƐŬƌŝǀĞůƐĞĂĨ
ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌĨŽƌǀŝƌŬĞŵŝĚůĞƌŽŐƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĞƌĂĨƉůĞũĞŽŐŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉƌĞƚŶŝŶŐ͘&ŽƌŚǀĞƌƚĊƌďĞƐŬƌŝǀĞƐǀĂůŐĂĨŝŶĚƐĂƚƐƐĂŵƚďĞŐƌƵŶĚĞůƐĞ͘
dŝůƐŝĚƐƚůŝŐŐĞƌĚĞƌƐŽŵďŝůĂŐŝŶĚƐĂƚƐŽŐƐƚĂƚƵƐĨƌĂŚǀĞƌƚĊƌ͕ƐŬĞŵĂŽǀĞƌŵĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌďĞƐŬǇƩĞƚ
ŶĂƚƵƌ͕ƐŬŝůůĞŇĂĚĞƌƟůĂŶĚƌĞƉůĂŶĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŽǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌƉůĞũĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌƐĂŵƚĨĂŬƚĂĂƌŬ͘
͘ŶĚǇŶĂŵŝƐŬƉůĂŶ
EĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶĞƌĞŶĚǇŶĂŵŝƐŬƉůĂŶ͕ƐŽŵŚĞůĞƟĚĞŶǀŝůďůŝǀĞƌĞĚŝŐĞƌĞƚ͘ĞƚǀŝůƐŝŐĞ͕Ăƚ
ĞŌĞƌŚĊŶĚĞŶƐŽŵŬŽŵŵƵŶĞŶĨĊƌŝŐĂŶŐƐĂƚƉůĞũĞ͕ĨĊƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚŶǇĞƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨĂƌƚĞƌŽŐ
ŶĂƚƵƌĞŶĨŽƌĂŶĚƌĞƌƐŝŐ͕ǀŝůĚĞŶǇĞŽƉůǇƐŶŝŶŐĞƌďůŝǀĞĨƆƌƚŝŶĚŝƉůĂŶĞŶ͘ĞƌĨŽƌŬĂŶǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐĞŶ
ŽŐŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶĂĨŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ƐĂŵƚƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĞƌ͕čŶĚƌĞƐŝŐĨƌĂĊƌƟůĊƌ͘
ĞĨƆƌƐƚĞĊƌǀŝůƉůĂŶĞŶŝŬŬĞĨƵůĚƚƵĚďĞƐŬƌŝǀĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞƐŬǀĂůŝƚĞƚĞůůĞƌĨĊĂůůĞŽŵƌĊĚĞƌŽŐ
ĂƌƚĞƌŵĞĚ͕ĚĂŬŽŵŵƵŶĞŶĞŶĚŶƵŝŬŬĞŚĂƌǀčƌĞƚƵĚĞŝĂůůĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ĞůůĞƌŚĂƌŬĞŶĚƐŬĂď
ƟůĚĞƌĞƐŶĂƚƵƌǀčƌĚŝŽŐŝŶĚŚŽůĚĂĨĂƌƚĞƌ͘
ŌĞƌŚĊŶĚĞŶƐŽŵǀŝĨĊƌŇĞƌĞŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶĞƌŽŵŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞŽŐĨĊƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌ
ŽŐĂƌƚĞƌ͕ǀŝůƉůĂŶĞŶŐŝǀĞĞƚŐŽĚƚďŝůůĞĚĞƉĊ͕ŚǀŽƌĚĂŶŶĂƚƵƌĞŶŚĂƌĚĞƚŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘
9
Naturkvalitetsplan 2015
ĞŶƐũčůĚŶĞƐŬŽǀŬůƆǀĞƌƉĊ>ĂŶŐĞďũĞƌŐĊƐ͘
E. Overvågning
&ŽƌĂƚƐŝŬƌĞŇĞƐƚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌĚĞƚĞŶĨŽƌƵĚƐčƚŶŝŶŐĂƚĚĞƌůƆďĞŶĚĞŝŶĚƐĂŵůĞƐ
ǀŝĚĞŶŽŵƟůƐƚĂŶĚƉĊŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞƐĊůĞĚĞƐ͕ĂƚĚĞƌŬĂŶŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞƐĞŶĂŬƟǀĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐĂĨ
naturen.
&ŽƌŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌƵŬĞŶĚƚĨŽƌŬŽŵŵƵŶĞŶƐŬĂůĚĞƌŝŶĚƐĂŵůĞƐǀŝĚĞŶƉĊĚĞŽŵƌĊĚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌ
ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌƉĊƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͘,ĞƌǀĞĚŬĂŶďĞŚŽǀĞƚĨŽƌŝŶĚƐĂƚƐŽŐŶĂƚƵƌƉůĞũĞďĞĚƆŵŵĞƐ͘
/ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞŵĞĚŬŽŵŵƵŶĞŶƐŶĂƚƵƌƉůĞũĞƉƌŽũĞŬƚĞƌǀŝůŬŽŵŵƵŶĞŶĨŽƌĞƚĂŐĞĞŶůƆďĞŶĚĞŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐĨŽƌĂƚǀƵƌĚĞƌĞĞīĞŬƚĞŶĂĨŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶ͘ĞƌǀĞĚĨƆůŐĞƐƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶĂĨŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞƐ
ŶĂƚƵƌǀčƌĚŝ͕ŵĞĚƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĂĨŇŽƌĂĞŶŽŐĂƌƚƐƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐĞŶũĨ͘ĚĞŶƐǇƐƚĞŵĂƟƐŬĞŵĞƚŽĚĞ
ƵĚǀŝŬůĞƚĂĨ;ĨŽƌǇĚĞƌůŝŐĞƌĞŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶƐĞŬĂƉŝƚĞůϲͿ͕ŚǀŽƌŬŽŵŵƵŶĞŶŽƉŶĊƌĞƌĨĂƌŝŶŐŽŐ
ŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĂƚǀƵƌĚĞƌĞĚĞŶĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞŝŶĚƐĂƚƐ͕ŚǀŽƌǀŝĚƚĚĞŶďƆƌĨĂƐƚŚŽůĚĞůƐĞƐĞůůĞƌčŶĚƌĞƐ͘
KǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐĞŶƐŬĂůǇĚĞƌŵĞƌĞďƌƵŐĞƐƟů͕ĂƚǀƵƌĚĞƌĞŽŵǀŝŚĂƌŽƉŶĊĞƚĚĞŬŽŶŬƌĞƚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌƉĊĚĞƚĞŶŬĞůƚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞŽŐŚǀŽƌůĞĚĞƐƟůƐƚĂŶĚĞŶďůŝǀĞƌĨĂƐƚŚŽůĚƚ͘
10
Naturkvalitetsplan 2015
&͘EĂƚƵƌƉůĞũĞŬƌĞĚƐůƆď
&ŽƌƵĚĞŶƐĞůǀĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶ͕ŬƌčǀĞƌĞŶƐŝŬƌŝŶŐĂĨ
ǀŽƌĞƐŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ĂƚŶĂƚƵƌĞŶďůŝǀĞƌŬŽƌƚůĂŐƚŽŐ
ŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶďůŝǀĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚƵĚĨƌĂĚŽŬƵŵĞŶƚĞƌĞĚĞĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌ͕ŝůůƵƐƚƌĞƌĞƚŝŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞŬƌĞĚƐůƆď
ƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƚƉĊƌŚƵƐhŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚĚĞĐĞŵďĞƌϮϬϭϮ
;ǀŝĚĞŶƐͲŬƌĞĚƐůƆďĞƚͿ͘
/ĚĂŐĞŬƐŝƐƚĞƌĞƌĚĞƌŝŬŬĞĞŶůĂŶĚƐĚčŬŬĞŶĚĞ
ŬŽƌƚůčŐŶŝŶŐĂĨďŝŽĚŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞŶ͕ŽŐŬŽƌƚůčŐŶŝŶŐĞŶ
ĂĨƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌĞƌƐƉŽƌĂĚŝƐŬ͘ĞƌĞƌĚĞƌĨŽƌŝŬŬĞ
ŬĞŶĚƐŬĂďƟůĂůůĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚĚĞƚƐƐũčůĚŶĞ
arter i kommunen.
<ĞŶĚƐŬĂďĞƚƟůŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƚƐƉŽƚĞŶƟĂůĞŽŐĨŽƌĞŬŽŵƐƚĂĨƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌĞƌĞŶĨŽƌƵĚƐčƚŶŝŶŐĨŽƌĂƚ
ĨĂƐƚůčŐŐĞĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͘hĚĨƌĂŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶ
ŬĂŶƉůĞũĞŶƉĊŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞďůŝǀĞƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƚ͘
&ŽƌĂƚŽƉŶĊĚĞŶŽƉƟŵĂůĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞĂĨĞƚŽŵƌĊĚĞ͕ĞƌĚĞƚĂĨŐƆƌĞŶĚĞ͕ŚǀŝůŬĞŵŝĚůĞƌĚĞƌĞƌƟů
rådighed, men i høj grad er det afgørende, hvilke >ĂǀƐŬŽƐŽŶĞƌƉĊĂƵŶĞďĂŬŬĞŶǀĞĚůƐƆŶĚĞƌƵƉ͘ƌƚĞŶ
ĞƌĨĂƌŝŶŐĞƌĚĞƌĞƌŝŶĚƐĂŵůĞƚŝĨŽƌŚŽůĚƟůǀĂůŐĂĨ
ĞƌƐũčůĚĞŶŝĂŶŵĂƌŬŽŐƐŬĂůŽǀĞƌǀĊŐĞƐ͘
ĚĞƚƌŝŐƟŐĞǀŝƌŬĞŵŝĚĚĞůƟůƉůĞũĞĂĨŽŵƌĊĚĞƚ͕ŚǀŝůŬĞƚƐŬĂůƐŝŬƌĞďŝŽĚŝǀĞƌƐŝƚĞƚĞŶŽŐďĞƐŬǇƩĞůƐĞŶĂĨĚĞƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͘
EĊƌŶĂƚƵƌƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐĞŶĞƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚ͕ŬƌčǀĞƌĚĞƚĚĞƌĨŽƌ͕ĂƚŽŵƌĊĚĞƚďůŝǀĞƌŽǀĞƌǀĊŐĞƚŽŐĚŽŬƵŵĞŶƚĞƌĞƚŵĞĚŚĞŶďůŝŬƉĊĂƚƵŶĚĞƌƐƆŐĞ͕ŽŵŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶĞƌŽƉŶĊĞƚ͕ŽŐŚǀŽƌůĞĚĞƐĚĞŶďůŝǀĞƌ
ĨĂƐƚŚŽůĚƚ͘ǀĂůƵĞƌŝŶŐĂĨƉůĞũĞŶƵĚĨƌĂŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐĞŶƐŬĂůƐŝŬƌĞĚĞŶŬŽƌƌĞŬƚĞĨƌĞŵƟĚŝŐĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞ͕ŵĞĚƟůƉĂƐŶŝŶŐĂĨĚĞƵĚĂƌďĞũĚĞĚĞƉůĞũĞƉůĂŶĞƌŽŐŐŝǀĞĞƌĨĂƌŝŶŐƟůŶĂƚƵƌƉůĞũĞƉĊƟůƐǀĂƌĞŶde naturområder i kommunen.
ŶĚĞůŝŐĞƌĂŶĂůǇƐĞŽŐǀŝĚĞŶƐŽƉďǇŐŶŝŶŐƉĊƚǀčƌƐĂĨůĂŶĚĞƚŽŐƉĊƚǀčƌƐĂĨŝŶƐƚĂŶƐĞƌǀŝŐƟŐƚĨŽƌĂƚ
ƐŝŬƌĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚĞŶ͘
11
Naturkvalitetsplan 2015
2. Trusler mod naturværdierne
ĞƌĞƌŝĚĂŐŇĞƌĞƚƌƵƐůĞƌŵŽĚŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞ͘ĞƚŬĂŶǀčƌĞƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌĂĨŶĂƚƵƌĞŶŽǀĞƌůĂŶŐ
ƟĚƐŽŵĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐƟůŐƌŽŶŝŶŐŽŐƟůĨƆƌƐĞůĂĨŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌ͕ĞůůĞƌƉůƵĚƐĞůŝŐĞƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌƐŽŵ
ĞŬƐĞŵƉĞůƐǀŝƐŽƉĚǇƌŬŶŝŶŐ͘EĞĚĞŶĨŽƌĞƌŶčǀŶƚŶŽŐůĞĂĨĚĞƐƚƆƌƐƚĞƚƌƵƐůĞƌ͕ŶĂƚƵƌĞŶĞƌƵĚƐĂƚĨŽƌŝ
Hillerød Kommune:
EčƌŝŶŐƐƐƚŽĩĞůĂƐƚŶŝŶŐ
&ŽƌƵƌĞŶŝŶŐŵĞĚŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌƐŽŵŬǀčůƐƚŽĨŽŐĨŽƐĨŽƌĞƌĞƚĂĨĚĞƐƚƆƌƐƚĞƉƌŽďůĞŵĞƌĨŽƌ
ŶĂƚƵƌĞŶͲŽŐƐĊŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘EčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌŶĞŬŽŵŵĞƌŽǀĞƌǀĞũĞŶĚĞĨƌĂůĂŶĚďƌƵŐĞƚ
;ŐƆĚŶŝŶŐͿ͕ŵĞŶŽŐƐĊĨƌĂƵƌĞŶƐĞƚƐƉŝůĚĞǀĂŶĚĨƌĂďǇŽŐƐƉƌĞĚƚďĞďǇŐŐĞůƐĞ͕ƐĂŵƚĨƌĂƵĚƐƚƆĚŶŝŶŐƐŐĂƐƐĞƌĨƌĂŬƆƌĞƚƆũĞƌŽŐŝŶĚƵƐƚƌŝ͘>ƵŌďĊƌĞƚŶĞĚĨĂůĚĂĨŬǀčůƐƚŽĨŽŐƵĚǀĂƐŬŶŝŶŐĂĨŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌ
ĞƌŝĚĂŐϰŐĂŶŐĞƐƚƆƌƌĞĞŶĚĚĞƚŶĂƚƵƌůŝŐĞŶŝǀĞĂƵ͘EčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌǀŝůƉĊůĂŶŐƐŝŐƚďĞŐƵŶƐƟŐĞĚĞ
ŵĞƐƚƌŽďƵƐƚĞĂƌƚĞƌƐŽŵďƌčŶĚĞŶčůĚĞƌŽŐŐƌčƐƐĞƌ͕ƐŽŵĚĞƌŵĞĚƵĚŬŽŶŬƵƌƌĞƌĞƌĚĞŽƉƌŝŶĚĞůŝŐĞ͕
ůĂǀƚǀŽŬƐĞŶĚĞŽŐůǇƐŬƌčǀĞŶĚĞĂƌƚĞƌ͘ZĞƐƵůƚĂƚĞƚĞƌĂƌƚƐĨĂƫŐĞ͕ĞŶƐĂƌƚĞĚĞŽŐƵĨƌĞŵŬŽŵŵĞůŝŐĞ
ŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘DĂŶŬĂŶǀĞĚƉůĞũĞĂĨŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ƐŽŵŐƌčƐŶŝŶŐŽŐͬĞůůĞƌŚƆƐůčƚ͕łĞƌŶĞƉůĂŶƚĞŵĂƚĞƌŝĂůĞŽŐĚĞƌŵĞĚŶčƌŝŶŐƐƐƚŽīĞƌ͕ŽŐĚĞƌǀĞĚďĞŐƵŶƐƟŐĞŇĞƌĞĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞĂƌƚĞƌ͘
KƉƐƉůŝƚŶŝŶŐĂĨŶĂƚƵƌĞŶ;fragmenteringͿ
ĞƌĞƌďůĞǀĞƚůčŶŐĞƌĞŽŐůčŶŐĞƌĞ
mellem naturområderne i Hillerød
Kommune, og i dag er de mange
ƐƚĞĚĞƌƐƉƌĞĚƚŝůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͕ŽŌĞƐŽŵ
ƐŵĊ͕ŝƐŽůĞƌĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌ͘KƉƐƉůŝƚŶŝŶŐĞŶĂĨŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞĞƌŽŌĞƐƚ
ƐŬĞƚƉŐĂ͘ŽƉĚǇƌŬŶŝŶŐ͕ŶǇďĞďǇŐŐĞůƐĞ͕ŶǇĞǀĞũĂŶůčŐŽŐƆǀƌŝŐŝŶƚĞŶƐŝǀĞƌŝŶŐĂĨůĂŶĚƐŬĂďĞƚŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘&ǆ
ligger mange af vores overdrev som
isolerede øer med ringe eller ingen
ŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌ͕ĂƚƉůĂŶƚĞƌŽŐĚǇƌŬĂŶ
ƐƉƌĞĚĞƐŝŐŵĞůůĞŵĂƌĞĂůĞƌŶĞ͘>ŝŐĞůĞĚĞƐĞƌǀŽƌĞƐďĞƐƚĂŶĚĞĂĨůƆŐĨƌƆ
ŝŶĚďǇƌĚĞƐŽƉƐƉůŝƩĞƚŽŐĞƌƉĊůĂŶŐ
sigt truet af manglende mulighed
for at udveksle gener.
Ægklumper af brune frøer
ĞŶŶĞƵĚǀŝŬůŝŶŐĞƌĞŶƚƌƵƐƐĞůŵŽĚŶĂƚƵƌĞŶƉĊϯŽŵƌĊĚĞƌ͗
12
ͻ
ĞƐƚĂŶĚĞĂĨĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌďůŝǀĞƌŝƐŽůĞƌĞƚŽŐŬĂŶĚĞƌŵĞĚŝŬŬĞƐƉƌĞĚĞƐŝŐŽŐĞƌŝĨĂƌĞǌŽ
ŶĞŶĨŽƌĂƚƵĚĚƆ͘,ǀŝƐĞŶĂƌƚƵĚĚƆƌ͕ĞƚĚĞƚŵĞŐĞƚǀĂŶƐŬĞůŝŐƚĨŽƌĚĞŶĂƚŐĞŶĞƚĂďůĞƌĞƐŝŐ͘
ͻ
EĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞƉĊǀŝƌŬĞƐŵĞƌĞƉŐĂ͘ĞŶƐƚŽƌŬŽŶƚĂŬƞůĂĚĞƟůĂŐĞƌũŽƌĚ͕ǀĞũŶĞƚŵǀ͘;ƌĂŶ
ĚĞīĞŬƚͿ͘ĞƚƉĊǀŝƌŬĞƌŵĂŶŐĞĚǇƌĞͲŽŐƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌŶĞŐĂƟǀƚ͕ĚĂďƌƵŐĂĨƐƉƌƆũƚĞŵŝĚůĞƌ͕
ŐƆĚŶŝŶŐ͕ǀĞũƐĂůƚŽŐƵĚƐƚƆĚŶŝŶŐƐŐĂƐƐĞƌƐŬĂĚĞƌĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
ͻ
EĂƚƵƌĞŶŬƌčǀĞƌƉůĂĚƐŽŐƐƚŽƌĞƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌĞƌŶƆĚǀĞŶĚŝŐĞĨŽƌ
ĂƚƐŝŬƌĞĂƌƚƐƌŝŐĚŽŵŵĞŶ͘ĞƚĞƌĞƚĨĂŬƚƵŵ͕ĂƚĂŶƚĂůůĞƚĂĨƉůĂŶƚĞͲŽŐĚǇƌĞĂƌƚĞƌƉĊĞŶ
Naturkvalitetsplan 2015
ůŽŬĂůŝƚĞƚĂĬčŶŐĞƌĂĨĂƌĞĂůĞƚƐƐƚƆƌƌĞůƐĞ͕ĚĂĞƚƐƚŽƌƚĂƌĞĂůŬĂŶƐŝŬƌĞůĞǀĞǀŝůŬĊƌĞŶĞĨŽƌĞƚ
ƐƚƆƌƌĞĂŶƚĂůĂƌƚĞƌ͘ƌŝŌĞŶĂĨŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞŚĂƌĚŽŐŽŐƐĊĞŶƐƚŽƌďĞƚǇĚŶŝŶŐ͘
&ŽƌĂƚŵŽĚǀŝƌŬĞŽƉƐƉůŝƚŶŝŶŐĞŶŬĂŶŵĂŶƐŬĂďĞŶǇĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ĚĞƌŬĂŶĨŽƌďŝŶĚĞĚĞŝƐŽůĞƌĞĚĞ
ŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ŽŐĚĞƌŵĞĚƐŬĂďĞŶǇĞƐƉƌĞĚŶŝŶŐƐǀĞũĞ͘ŶůƆƐŶŝŶŐŬĂŶŽŐƐĊǀčƌĞĂƚčŶĚƌĞŽŐ
ĞŬƐƚĞŶƐŝǀĞƌĞĚƌŝŌĞŶĂĨĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐŐƌƆŌĞͲŽŐǀĞũŬĂŶƚĞƌ͕ƐĂŵƚƵĚůčŐŐĞƉĞƐƟĐŝĚͲŽŐŐƆĚŶŝŶŐƐĨƌŝ
ƌĂŶĚǌŽŶĞƌůĂŶŐƐĚŝŐĞƌ͕ůĞǀĞŶĚĞŚĞŐŶŽŐŝŵĂƌŬŬĂŶƚĞƌ͘
Tilgroning
DĂŶŐĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŐƌŽƌƟů͕ŶĊƌĚƌŝŌĞŶ
ŽƉŚƆƌĞƌ͘ĞƌƟůŬŽŵŵĞƌ͕ĂƚŶčƌŝŶŐƐƐƚŽĨďĞůĂƐƚŶŝŶŐĞŶ͕ƐŽŵďĞƐŬƌĞǀĞƚƟĚůŝŐĞƌĞ͕
ďĞŐƵŶƐƟŐĞƌƟůŐƌŽŶŝŶŐĞŶ͕ƐĞůǀƉĊŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƐŽŵŝŬŬĞŶĂƚƵƌůŝŐƚǀŝůŐƌŽƟů͕ƐŽŵ
ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐŚƆũŵŽƐĞƌ͘dŝůŐƌŽŶŝŶŐĞƌŝƐčƌ
ƉƌŽďůĞŵĂƟƐŬĨŽƌůǇƐĊďŶĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƐŽŵ
ĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐŽǀĞƌĚƌĞǀ͕ĞŶŐĞŽŐŚĞĚĞƌ͕ƐŽŵ
ĞƌĂĬčŶŐŝŐĞĂĨŐƌčƐŶŝŶŐĞůůĞƌŚƆƐůčƚ͘
,ǀŝƐŐƌčƐŶŝŶŐĞůůĞƌŚƆƐůčƚŽƉŚƆƌĞƌ͕ĞůůĞƌ
ŐƌčƐŶŝŶŐƐƚƌǇŬŬĞƚĞƌĨŽƌůĂǀƚ͕ǀŝůĚĞƌƐŬĞ
čŶĚƌŝŶŐĞƌŝŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĨŽƌŚŽůĚĞƚŝƉůĂŶƚĞƐĂŵĨƵŶĚĞƚ͘,ƆũƚǀŽŬƐĞŶĚĞŽŐŚƵƌƟŐƚǀŽŬƐĞŶĚĞƉůĂŶƚĞƌǀŝůƐŬǇŐŐĞĨŽƌĚĞůĂǀĞ
og langsomt voksende arter, som dermed
vil forsvinde, og naturområdet vil i sidste
ende få meget lavere artsrigdom og et
mere ensartet udtryk.
ĞŐǇŶĚĞŶĚĞƟůŐƌŽŶŝŶŐĂĨŽǀĞƌĚƌĞǀ
&ƆƌŵĞŶŶĞƐŬĞƚĚŽŵŝŶĞƌĞĚĞůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͕ǀĂƌƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶĂĨĂŶŵĂƌŬĚčŬŬĞƚĂĨƐŬŽǀ͘ĞŶŐĂŶŐ
ƐƆƌŐĞĚĞƐƚŽƌĞŐƌčƐƐĞƌĞƐŽŵĞůŐĞ͕ǀŝůĚƐǀŝŶ͕ŚũŽƌƚĞŽŐďŝƐŽŶŽŬƐĞƌĨŽƌĂƚŚŽůĚĞůǇƐŶŝŶŐĞƌĊďŶĞ͕
ůŝŐĞƐŽŵƐŬŽǀďƌĂŶĚĞ͕ƐƚŽƌŵŽǀĞƌƐǀƆŵŵĞůƐĞƌŽŐũŽƌĚƐŬƌĞĚŚĞůĞƟĚĞŶƐƆƌŐĞĚĞĨŽƌ͕ĂƚĚĞƌǀĂƌ
ƐƚŽƌĞĂƌĞĂůĞƌŵĞĚůǇƐĊďĞŶŶĂƚƵƌ͘&ŽƌĂƚĚčŵŵĞŽƉĨŽƌƟůŐƌŽŶŝŶŐĂĨŝƐčƌĚĞƐƚƆƌƌĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌĞƌĚĞƚĚĞƌĨŽƌŵƵůŝŐƚĂƚƐĞƉĊŇĞƌĞůƆƐŶŝŶŐƐŵŽĚĞůůĞƌĞŶĚƚƌĂĚŝƟŽŶĞůĂĨŐƌčƐŶŝŶŐŽŐŚƆƐůčƚ
ŵĞĚůĂŶĚďƌƵŐƐĚǇƌƐŽŵŬƆĞƌ͕ĨĊƌŽŐŚĞƐƚĞ͘&ŽƌĚĞŵŝŶĚƌĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌǀŝůůƆƐŶŝŶŐĞŶĚŽŐŽŌĞƐƚ
ǀčƌĞƚƌĂĚŝƟŽŶĞůŐƌčƐŶŝŶŐŽŐŚƆƐůčƚ͘ĞŶ
ƐƚƆƌƐƚĞĂƌƚƐƌŝŐĚŽŵĨĊƐĨĂŬƟƐŬ͕ŚǀŽƌĚĞƌďĊĚĞ
ĞƌůǇƐĊďĞŶŶĂƚƵƌŽŐƐŬŽǀͬŬƌĂƚͬǀŝůĚŶŝƐ͘
Invasive arter
/ŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌĞƌƉůĂŶƚĞƌŽŐĚǇƌƐŽŵŝŬŬĞ
ŶĂƚƵƌůŝŐƚŚƆƌĞƌƟůŝĂŶŵĂƌŬ͕ŵĞŶĞƌďůĞǀĞƚ
ƟůĨƆƌƚĂĨŵĞŶŶĞƐŬĞƌ͘ĞŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌ͕
som udgør en trussel for naturen i Hillerød
<ŽŵŵƵŶĞ͕ĞƌŬčŵƉĞďũƆƌŶĞŬůŽ͕ĐĂŶĂĚŝƐŬ
ŐǇůĚĞŶƌŝƐ͕ũĂƉĂŶƐŬƉŝůĞƵƌƚ͕ŝƚĂůŝĞŶƐŬŐǇǀĞů͕
ƌǇŶŬĞƚƌŽƐĞŽŐŵŝŶŬ͘WĊsŝƩĞŶďũĞƌŐƵĚŵŽĚ
ƌƌĞƐƆŽŐ^ŬĂŶƐĞďĂŬŬĞŶŝ,ŝůůĞƌƆĚĞƌŐǇǀĞů
ũƆƌŶĞŬůƆƌƐŽŵŚƵƌƟŐƚŬĂŶĚŽŵŝŶĞƌĞĞƚŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞ
13
Naturkvalitetsplan 2015
ĞƚƉƌŽďůĞŵ͕ƌǇŶŬĞƚƌŽƐĞǀĞĚ>ǇŬŬĞƐŚŽůŵŽŐsŝƩĞŶďũĞƌŐŽŐŬčŵƉĞďũƆƌŶĞŬůŽŝŵĂŶŐĞĚĞůĞĂĨ
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͕ŽŌĞƉĊĨƵŐƟŐĞůĂǀďƵŶĚƐŽŵƌĊĚĞƌ͘
&čůůĞƐĨŽƌŽǀĞŶƐƚĊĞŶĚĞŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌĞƌ͕ĂƚĚĞŬůĂƌĞƌƐŝŐƐĊŐŽĚƚŝŶĂƚƵƌĞŶ͕ĂƚĚĞƵĚŬŽŶŬƵƌƌĞƌĞƌĚĞŚũĞŵŵĞŚƆƌĞŶĚĞĂƌƚĞƌ͕ĚĞĞƌŵĞŐĞƚĂŐŐƌĞƐƐŝǀĞŽŐƐƉƌĞĚĞƌƐŝŐŚƵƌƟŐƚ͘ĞŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌ
ĞƌŽŌĞŵĞŐĞƚƐǀčƌĞĂƚƵĚƌǇĚĚĞ͕ŶĊƌĚĞĨƆƌƐƚŚĂƌĞƚĂďůĞƌĞƚƐŝŐ͘>ƆƐŶŝŶŐĞŶĞƌĞŶŬŽŶƟŶƵĞƌůŝŐ
ŵĊůƌĞƩĞƚďĞŬčŵƉĞůƐĞ͘
Forstyrrelser
ŶŬĞůƚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ŝƐčƌĚĞŵŝŶĚƌĞ͕ĞƌƚƌƵĞƚĂĨŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐĞĨŽƌƐƚǇƌƌĞůƐĞƌŽŐƐůŝĚƚĂŐĞ͘Ğƚ
ŬĂŶǀčƌĞŬŽŶĐĞŶƚƌĞƌĞĚĞĨƌŝůƵŌƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ŵĂŶŐĞďĞƐƆŐĞŶĚĞ͕ƐƚƆũ͕ŽƉŐƌĂǀŶŝŶŐĂĨƉůĂŶƚĞƌ͕ƚĞƌƌčŶƌĞŐƵůĞƌŝŶŐĞƌ͕ďĊůƉůĂĚƐĞƌ͕ũĂŐƚŵ͘ǀ͘
DĂŶŐĞĨƵŐůĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵĞŬƐĞŵƉĞůǀŝƐŇĞƌĞƌŽǀĨƵŐůĞĂƌƚĞƌŽŐĨƵŐůĞŬŶǇƩĞƚƟůƐƆĞƌŽŐƌƆƌƐŬŽǀĞ͕
ŬĂŶǀčƌĞŵĞŐĞƚƐĊƌďĂƌĞŽǀĞƌĨŽƌŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐĞĨŽƌƐƚǇƌƌĞůƐĞƌŝǇŶŐůĞƟĚĞŶ͘>ƆƐŶŝŶŐĨŽƌĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐƉůĂŶƚĞͲŽŐĚǇƌĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵĞƌƐĊƌďĂƌĞŽǀĞƌĨŽƌŵĞŶŶĞƐŬĞůŝŐĞĨŽƌƐƚǇƌƌĞůƐĞƌ͕ŬĂŶǀčƌĞ
ĨŽƌƐƚǇƌƌĞůƐĞƐĨƌŝĞŽŵƌĊĚĞƌ͕ǌŽŶĞƌŝŶŐĂĨĨƌŝůƵŌƐůŝǀĞƚŽŐƐƚǇƌŝŶŐĂĨĨčƌĚƐĞůͬĂŬƟǀŝƚĞƚĞŶǀĞĚŚũčůƉĂĨ
ƐƟĨŽƌůƆď͕ƐŽŵŐĊƌƵĚĞŶŽŵĚĞƐĊƌďĂƌĞŽŵƌĊĚĞƌĞůůĞƌŬĞŶĚƚĞǇŶŐůĞƐƚĞĚĞƌƐĂŵƚĨŽƌŵŝĚůŝŶŐ͘^Žŵ
ĞƚĞŬƐĞŵƉĞůŬĂŶŶčǀŶĞƐĂĚŐĂŶŐƐĨŽƌďƵĚĚĞƚŝĚĞŶǇĚĞƌƐƚĞĚĞůĂĨ>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇDŽƐĞĂĨŚĞŶƐǇŶƟů
ĚĞŶƐũčůĚŶĞŇŽƌĂ͕ĚĞƌǀŽŬƐĞƌĚĞƌ͘^ƚƌƆĚĂŵZĞƐĞƌǀĂƚĞƚĞƌůŝŐĞůĞĚĞƐůƵŬŬĞƚĨŽƌŽīĞŶƚůŝŐŚĞĚĞŶĨŽƌ
ĂƚŐŝǀĞƌŽƟůĚǇƌĞͲŽŐƉůĂŶƚĞůŝǀĞƚ͕ƐŽŵĚŽŐŬĂŶŽƉůĞǀĞƐƉĊŐƵŝĚĞĚĞƚƵƌĞŝŽŵƌĊĚĞƚ͕ƐŽŵĂĬŽůĚĞƐŇĞƌĞŐĂŶŐĞŽŵĊƌĞƚ͘
Unaturlig hydrologi
DĞŶŶĞƐŬĞƌƐƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĂĨĚĞŶŶĂƚƵƌůŝŐĞǀĂŶĚƐƚĂŶĚǀŝůŵĞĚĨĊƵŶĚƚĂŐĞůƐĞƌĂůƟĚƐŬĂĚĞŶĂƚƵƌĞŶ͘
ĞƚŬĂŶǀčƌĞƟůƚĂŐƐŽŵĚƌčŶŝŶŐ͕ŐƌƆŌŶŝŶŐ͕ǀĂŶĚŝŶĚǀŝŶĚŝŶŐ͕ǀĂŶĚůƆďƐƵĚƌĞƚŶŝŶŐ͕ŚĊƌĚŚčŶĚĞƚ
ǀĂŶĚůƆďƐǀĞĚůŝŐĞŚŽůĚĞůƐĞŽŐŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐ͘ĞƚƐŬǇůĚĞƐ͕ĂƚŶĞƚŽƉǀĂŶĚ͕ǀĂŶĚƐƚĂŶĚŽŐǀĂŶĚƐƚĂŶĚƐƐǀŝŶŐŶŝŶŐĞƌĞƌĞŶĂĨĚĞǀŝŐƟŐƐƚĞĨĂŬƚŽƌĞƌ͕ĚĞƌďĞƐƚĞŵŵĞƌ͕ŚǀŝůŬĞƉůĂŶƚĞƌĚĞƌƚƌŝǀĞƐ͘&ŽƌƐŬĞůůŝŐĞ
ƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌĞƌƟůƉĂƐƐĞƚĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞĨƵŐƟŐŚĞĚƐĨŽƌŚŽůĚ͕ŽŐƵĨŽƌƐƚǇƌƌĞĚĞƐǇƐƚĞŵĞƌǀŝůŽŌĞŐŝǀĞ
ůĞǀĞƐƚĞĚĨŽƌŇĞƌĞĂƌƚĞƌĂĨďĊĚĞĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
hŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐĚƌŝŌ
ĞŶĨŽƌŬĞƌƚĞĚƌŝŌƉĊĞƚĂƌĞĂůŬĂŶďĞƚǇĚĞĨŽƌƌŝŶŐĞůƐĞĂĨŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞƉĊĂƌĞĂůĞƚ͘ĞƚŬĂŶ
ƐŬǇůĚĞƐ͕ĂƚĚĞĞƌƵƟůƐƚƌčŬŬĞůŝŐƚƉůĞũĞƚ͕ĨǆĞƌ
ƵŶĚĞƌƟůŐƌŽŶŝŶŐ͕ĨŽƌŽŌĞƐůĊĞƚĞůůĞƌƐůĊŶŝŶŐĨŽƌ
ƐĞŶƚĞůůĞƌƟĚůŝŐƚ͘ĞƚŬĂŶŽŐƐĊƐŬǇůĚĞƐ͕ĂƚĚĞ
ĞƌĨŽƌŝŶƚĞŶƐŝǀƚĚƌĞǀĞƚĨǆŵĞĚĨŽƌŚƆũƚŐƌčƐŶŝŶŐƐƚƌǇŬ͕ŽǀĞƌŐƆĚĞƚĞůůĞƌƉŐĂ͘ƐƚŽƌŶčƌŝŶŐƐƐƚŽŌŝůĨƆƌƐĞůǀĞĚĞŬƐ͘ƟůƐŬƵĚƐĨŽĚƌŝŶŐ͘
Klimaforandringer
,ǀŽƌƐƚŽƌŽŐŵĞĚŚǀŝůŬĞŶĞīĞŬƚŵĞŶŶĞƐŬĞƚǀŝů
ƉĊǀŝƌŬĞŬůŝŵĂĞƚŝďĊĚĞŶčƌŽŐłĞƌŶĨƌĞŵƟĚĞƌ
ƵǀŝƐ͘<ůŝŵĂĨŽƌĂŶĚƌŝŶŐĞƌǀŝůĚŽŐƉĊǀŝƌŬĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞŽŐƐčƩĞĚĞŵǇĚĞƌůŝŐĞƌĞƵŶĚĞƌƉƌĞƐ͘
Nogle arter vil forsvinde, og andre arter vil
ǀĂŶĚƌĞƟůŝƚĂŬƚŵĞĚ͕ĂƚƚĞŵƉĞƌĂƚƵƌĞŶƐƟŐĞƌ͘
14
Tilgroning af overdrev med nåletræer
Naturkvalitetsplan 2015
3. Naturområder i Hillerød Kommune
Hillerød Kommune er 213 km2;ĐĂ͘Ϯϭ͘ϯϬϬŚĂͿŽŐůŝŐŐĞƌŝĞƚůĞƚŬƵƉĞƌĞƚůĂŶĚƐŬĂď͕ĚĞƌĞƌƉƌčŐĞƚ
ĂĨƐƚŽƌĞƐŬŽǀĂƌĞĂůĞƌ͕ƐƆĞƌŽŐůĂŶĚďƌƵŐƐŽŵƌĊĚĞƌ͘^ƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶĂĨ'ƌŝďƐŬŽǀŽŐ^ƚŽƌĞǇƌĞŚĂǀĞ
ůŝŐŐĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ůŝŐĞƐŽŵŬŽŵŵƵŶĞŶƐƚƆĚĞƌŽƉƟůEŽƌĚƐũčůůĂŶĚƐƐƚŽƌĞƐƆĞƌƐƌƵŵ^ƆŽŐ
Arresø. Esrum Sø er den vandrigeste sø i Danmark, og Arresø er den største. Kommunen har to
ƐƚŽƌĞǀĂŶĚůƆďƐƐǇƐƚĞŵĞƌ,ĂǀĞůƐĞŽŐWƆůĞ͘,ĂǀĞůƐĞŚĂƌƐŝƚƵĚƐƉƌŝŶŐǀĞĚ&ĂǀƌŚŽůŵƐǇĚĨŽƌ
,ŝůůĞƌƆĚŽŐƵĚŵƵŶĚĞƌǀĞĚ,ĂǀĞůƐĞDƆůůĞŝZŽƐŬŝůĚĞ&ũŽƌĚŶŽƌĚĨŽƌ&ƌĞĚĞƌŝŬƐƐƵŶĚ͘WƆůĞŚĂƌƐŝƚ
ƵĚƐƉƌŝŶŐŝ,ŝůůĞƌƆĚǀĞĚ,ŽůŵĞŶĞŽŐƐŝƚƵĚůƆďŝƌƌĞƐƆ͘
ƌƆĚĞƐŬŽǀŵĞĚĞŶƌŝŐŇŽƌĂŽŵĨŽƌĊƌĞƚ
>ŝůůĞƐƆŵĞĚďƵŬŬĞďůĂĚŽŐĊŬĂŶĚĞƌ
EĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞƚĂďĞůǀŝƐĞƌĂƌĞĂůĨŽƌĚĞůŝŶŐĞŶŝйĂĨĚĞĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞůĂŶĚƐŬĂďƐƚǇƉĞƌ;ŝŶŬů͘ďǇŽŵƌĊĚĞƌͿŝŬŽŵŵƵŶĞŶ;<ŝůĚĞ͗DĂƉŝŶĨŽŽŐEĂƚƵƌƌŚǀĞƌǀƐƚǇƌĞůƐĞŶͿ
^ŬŽǀ;ĐĂ͘ϰϱϬϬŚĂͿ
ǇƌŬĞƚĂƌĞĂů;ĐĂ͘ϵϱϬϬŚĂͿ
ďĞŶŶĂƚƵƌ͕ŐƌčƐŶŝŶŐƐĂƌĞĂůĞƌ͕ǀĂŶĚůƆďŵ͘ǀ͘
;ĐĂ͘ϯϬϬϬŚĂͿ
^ƆĞƌ;ĐĂ͘ϭϱϬϬŚĂͿ
ǇĂƌĞĂů;ĐĂ͘ϮϴϬϬŚĂͿ
ĐĂ͘Ϯϭй
ca. 44,5 й
ĐĂ͘ϭϰ͕ϱй
;ŚĞƌĂĨĞƌϭϭ͕ϳйďĞƐŬǇƩĞƚΑϯŶĂƚƵƌͿ
Ă͘ϳй
Ă͘ϭϯй
͘>ĂŶĚƐŬĂďƐƚǇƉĞƌ͕ŐĞŽůŽŐŝ͕ũŽƌĚďƵŶĚƐĨŽƌŚŽůĚŽŐƚĞƌƌčŶ
<ŽŵŵƵŶĞŶĞƌƉƌčŐĞƚĂĨƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞƐŬŽǀŝĚĞŶƆƐƚůŝŐĞĚĞů͘KǀĞƌŚĂůǀĚĞůĞŶĂĨ'ƌŝďƐŬŽǀ
ligger i den nordøstlige del og Store Dyrehave i den sydøstlige del. Derudover er der mindre
ƐŵĊƐŬŽǀĞƐƉƌĞĚƚŝŚĞůĞŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ŚĞƌƵŶĚĞƌ&ƌĞĞƌƐůĞǀ,ĞŐŶ͕ƌƆĚĞƐŬŽǀ͕>ǇŶŐďǇ^ŬŽǀ͕>ǇƐƚƌƵƉ
Skov og Nejede Vesterskov.
ĞƐƚƆƌƌĞƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞĂŐĞƌũŽƌĚĞƌůŝŐŐĞƌŚŽǀĞĚƐĂŐůŝŐƚŝĚĞŇĂĚĞŽŵƌĊĚĞƌŽŐĞƌŵĞƐƚĚŽŵŝŶĞƌĞŶĚĞƐǇĚŽŐǀĞƐƚĨŽƌ,ŝůůĞƌƆĚǇ͘ĞŇĞƐƚĞůĂŶĚďƌƵŐƐũŽƌĚĞƌĞƌŝŽŵĚƌŝŌ͕ŵĞŶĚĞƌĞƌŽŐƐĊ
ĞŬƐƚĞŶƐŝǀĞůĂŶĚďƌƵŐƐũŽƌĚĞƌ͕ƐŽŵĂŶǀĞŶĚĞƐƟůŐƌčƐŶŝŶŐŽŐŚƆƐůčƚ͘
15
Naturkvalitetsplan 2015
ĨŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŶĞĞƌƐƆĞƌ͕ǀĂŶĚŚƵůůĞƌŽŐŵŝŶĚƌĞŵŽƐĞŽŵƌĊĚĞƌĚĞŵĞƐƚĚŽŵŝŶĞƌĞŶĚĞ͕ŽŐĚĞƌĞƌ
ŬƵŶĨĊŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚĞŶŐĞ͕ŽǀĞƌĚƌĞǀŽŐŚĞĚĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘ĞƌƵĚŽǀĞƌĮŶĚĞƐĚĞƌŝůĂŶĚďƌƵŐƐůĂŶĚƐŬĂďĞƚŽŐĚĞďǇŶčƌĞůĂŶĚƐŬĂďĞƌŇĞƌĞůĞǀĞŶĚĞŚĞŐŶͬůčŚĞŐŶƐĂŵƚŶŽŐůĞŵŝŶĚƌĞŵĞƌĞĞůůĞƌ
ŵŝŶĚƌĞƟůŐƌŽĞĚĞǀĊĚŽŵƌĊĚĞƌ͘
ĞŶŶŽƌĚůŝŐĞĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶŽŵŬƌŝŶŐůƐƆŶĚĞƌƵƉ͕dƵůƐƚƌƵƉŽŐEĞũĞĚĞƵĚŐƆƌĞƚƐƚƆƌƌĞĚƆĚŝƐůĂŶĚƐŬĂďŵĞĚďĂŬŬĞƌŽŐůĂǀŶŝŶŐĞƌ͘>ĂŶĚƐŬĂďĞƚĂĨŐƌčŶƐĞƐŵŽĚŶŽƌĚŽŐƆƐƚĂĨĞŶƐŵĞůƚĞǀĂŶĚƐĚĂů͕ŚǀŽƌWƆůĞůƆďĞƌŝďƵŶĚĞŶ͘
^ƚŽƌĞǇƌĞŚĂǀĞŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀůŝŐŐĞƌƉĊĞƚŶŽƌĚͲƐǇĚŐĊĞŶĚĞďĂŬŬĞƐƚƌƆŐ;ƌĂŶĚŵŽƌčŶĞƌͿ͕ĚĂŶŶĞƚ
ĂĨĞŶŝƐƌĂŶĚƐůŝŶũĞĨƌĞŵŬŽŵŵĞƚǀĞĚůŽŬĂůĞŝƐĨƌĞŵƐƚƆĚĨƌĂŶŽƌĚƆƐƚŝƐůƵƚŶŝŶŐĞŶĂĨƐŝĚƐƚĞŝƐƟĚ͘&ƌĂ
ŝƐƌĂŶĚĞŶĞƌĚĞƌƐƚƌƆŵŵĞƚƐŵĞůƚĞǀĂŶĚŵŽĚǀĞƐƚƵĚŽǀĞƌĞŶƵƌĞŐĞůŵčƐƐŝŐƐĂŶĚĞƚƐŵĞůƚĞǀĂŶĚƐƐůĞƩĞ;ďƵŶĚŵŽƌčŶĞŇĂĚĞͿŵĞůůĞŵ'ƆƌůƆƐĞŽŐ^ŬčǀŝŶŐĞƟů^ƚŽƌĞ>ǇŶŐďǇ͘^ůĞƩĞŶĂĨǀĂŶĚĞƐƵĚŝ
ZŽƐŬŝůĚĞ&ũŽƌĚĂĨ'ƆƌůƆƐĞŽŐ,ĂǀĞůƐĞŽŐůčŶŐƐƚŵŽĚŶŽƌĚǀĞƐƚĂĨ>ǇŶŐďǇ͕ŚǀŽƌĚĞƌĮŶĚĞƐ
ĂŇĞũƌŝŶŐĞƌŵĞĚŵƵƐůŝŶŐĞƐŬĂůůĞƌ;ŵĂƌŝŶƚĨŽƌůĂŶĚͿĨƌĂƐƚĞŶĂůĚĞƌŚĂǀĞƚŝŽƉƟůϱŵ͘Ž͘Ś͘
>ĂŶĚƐŬĂďĞƚŵĞůůĞŵEǇ,ĂƌůƆƐĞŽŐ,ŝůůĞƌƆĚ^ǇĚƐĂŵƚǀĞƐƚĨŽƌ,ĂƌůƆƐĞĞƌĞƚƐŵĊďĂŬŬĞƚĚƆĚŝƐůĂŶĚƐŬĂď͘
ϭϲ
^ƚŽƌĞƐŵĞůƚĞǀĂŶĚƐĂŇĞũƌŝŶŐĞƌŶĞ;ŚĞĚĞƐůĞƩĞƌͿƐƚƆĚĞƌŽƉƟůĚĞŶŵĂƌŬĂŶƚĞĊƐ^ƚƌƆũĞƌŐĞŝĚĞŶ
ƐǇĚǀĞƐƚůŝŐĞĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ĚĞƌŚčǀĞƌƐŝŐŽƉƟůϯϬŵŽǀĞƌĚĞƚŽŵŐŝǀĞŶĚĞƚĞƌƌčŶ͘DĞůůĞŵ
^ƚƌƆũĞƌŐĞŽŐƌƌĞƐƆůŝŐŐĞƌĞŶŚĞůƚƉůĂŶƐĂŶĚͲŽŐůĞƌŇĂĚĞ͕ĚĞƌĚĞůƐĞƌĚĂŶŶĞƚƐŽŵŚĞĚĞƐůĞƩĞ͕
ĚĞůƐĂĨĂĨƐƚƌƆŵŵĞŶĚĞƐŵĞůƚĞǀĂŶĚĨŽƌĂŶŝƐƌĂŶĚƐůŝŶũĞŶ;ŚŽǀĞĚƐĂŐůŝŐƚďƵŶĚŵŽƌčŶĞͿ͕ŽŐĚĞůƐĂĨ
ŝƐƐƆĂŇĞũƌŝŶŐĞƌ͘
Naturkvalitetsplan 2015
ĞŶƐǇĚǀĞƐƚůŝŐĞĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶďĞƐƚĊƌĂĨĞƚũčǀŶƚŵŽƌčŶĞƐƚƌƆŐ͘&ůĞƌĞƐƚĞĚĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶ
ĮŶĚĞƐƐƚƆƌƌĞŵŽƐĞŽŵƌĊĚĞƌŝƐŵĞůƚĞǀĂŶĚƐĚĂůĞŶĞƐůĂǀŶŝŶŐĞƌ͕ĨǆƩĞŵŽƐĞŶŽŐ>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇ
DŽƐĞ͘&ŽƌƵĚĞŶĚĞƐƚƆƌƌĞƌĂŶĚŵŽƌčŶĞƌŝ^ƚŽƌĞǇƌĞŚĂǀĞŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀĮŶĚĞƐĚĞƌŽŐƐĊŵŝŶĚƌĞ
ƌĂŶĚŵŽƌčŶĞďĂŬŬĞƌƐǇĚĨŽƌDĞůƆƐĞŽŐŶŽƌĚŽŐƐǇĚĨŽƌ'ƆƌůƆƐĞ͘
:ŽƌĚďƵŶĚƐĨŽƌŚŽůĚ
^ŽŵŚŽǀĞĚƚƌčŬďĞƐƚĊƌũŽƌĚďƵŶĚĞŶŝĚĞŶƆƐƚͲŽŐŶŽƌĚƆƐƚůŝŐĞĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶĂĨƐŵĞůƚĞǀĂŶĚƐgrus.
I den nordvest og vestlige del af kommunen
ĞƌĚĞŶĂůƚŽǀĞƌǀĞũĞŶĚĞũŽƌĚďƵŶĚƐƚǇƉĞƐŵĞůtevandssand, mens den resterende del af
ŬŽŵŵƵŶĞŶƉƌŝŵčƌƚĞƌŵŽƌčŶĞůĞƌ͘
Udover smeltevandsgrus, smeltevandssand
ŽŐŵŽƌčŶĞůĞƌĞƌĚĞƌŵĞŐĞƚŵĂƌŬĂŶƚĞĂŇĞũringer af ferskvandstørv langs alle kommuŶĞŶƐƐƚƆƌƌĞĊĞƌŽŐǀĂŶĚůƆďŚǀŽƌ,ĂǀĞůƐĞŽŐ
WƆůĞĞƌĚĞůčŶŐƐƚĞǀĂŶĚůƆďƐƐƚƌčŬŶŝŶŐĞƌ͘
Pøle Å
dĞƌƌčŶ
dĞƌƌčŶĞƚŝŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌŚŽǀĞĚƐĂŐůŝŐƚůĞƚďƆůŐĞƚƟůŇĂĚƚ͘,čůĚŶŝŶŐĞƌŶĞŝŬŽŵŵƵŶĞŶĞƌŝůĂŶŐƚ
ŽǀĞƌǀĞũĞŶĚĞŐƌĂĚŵĞůůĞŵϬͲϲŐƌĂĚĞƌ͘
ĞƌĞƌĚŽŐŝŬŽŵŵƵŶĞŶƐŶŽƌĚůŝŐĞĚĞůďĂŬŬĞĚĞůĂŶĚƐŬĂďĞƌŵĞĚĞŶŚčůĚŶŝŶŐŵĞůůĞŵϲͲϭϮŐƌĂĚĞƌ͘ĞŵĮŶĚĞƌŵĂŶĨƌĂEĞũĞĚĞŽŐdƵůƐƚƌƵƉŽƉƟůŬŽŵŵƵŶĞŐƌčŶƐĞŶ͕ŝƐŬŽǀĞŶĞƆƐƚĨŽƌ,ŝůůĞƌƆĚ͕ǀĞĚEǇ,ĂŵŵĞƌƐŚŽůƚ͕ĞƚŽŵƌĊĚĞŶŽƌĚƆƐƚĨŽƌ^ŬčǀŝŶŐĞƐĂŵƚŶŽƌĚĨŽƌ&ƌĞĞƌƐůĞǀ,ĞŐŶ͘
ĞƌƵĚŽǀĞƌůƆďĞƌĚĞƌ^ǇĚĨŽƌƩĞŵŽƐĞŶĞŶϭϬͲϭϱŵĞƚĞƌŚƆũŝŶĚůĂŶĚƐƐŬƌčŶƚŬĂůĚĞƚƩĞŵŽƐĞƐŬƌčŶƚĞŶ͕ƐŽŵƵĚŐĊƌĨƌĂ'ƌŝďƐŬŽǀďƵĞƌŶĞǀĞĚ>ŝůůĞ^ǀĞƌŝŐĞŽŐůƆďĞƌƌĞƚůŝŶĞƚĐĂ͘ϴŬŵŵŽĚ
vestsydvest.
^ƚƌƆũĞƌŐĞŽŐůĂŶĚƐŬĂďĞƚŶĞĚƟů>ǇƐƚƌƵƉŝĚĞŶƐǇĚǀĞƐƚůŝŐĞĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŚĂƌĞƚŵĂƌŬĂŶƚƚĞƌƌčŶŽŐŚĂƌŇĞƌĞƐƚĞĚĞƌĞŶŚčůĚŶŝŶŐƉĊŵĞƌĞ
end 12 grader.
Strø bjerge
17
Naturkvalitetsplan 2015
͘
/ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞƌ;Natura 2000-områderͿ
Der ligger to Natura 2000-områder inden for Hillerød Kommune.
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞŶƌ͘ϭϯϰƌƌĞƐƆ͕ůůĞŵŽƐĞŽŐ>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇDŽƐĞ
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚŽŵĨĂƩĞƌĂŶŵĂƌŬƐƐƚƆƌƐƚĞƐƆ͕ƌƌĞƐƆ͕ŽŐƟůƐƚƆĚĞŶĚĞƐŬŽǀĞŽŐŵŽƐĞŽŵƌĊĚĞƌ͘>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇDŽƐĞďĞƐƚĊƌŽǀĞƌǀĞũĞŶĚĞĂĨƌŝŐŬčƌ͕ĂĨŐƌčƐƐĞĚĞĞŶŐĞŽŐĞŶŬĞůƚĞƚƆƌǀĞŐƌĂǀĞ͘
>ĂŶŐƐďƌĞĚĚĞŶĂĨƌƌĞƐƆĞƌĚĞƌĞŶŵĞƌĞĞůůĞƌŵŝŶĚƌĞƐŵĂůďƌčŵŵĞƌƆƌͲŽŐƉŝůĞƐƵŵƉĞ͕ŵĞŶ
ŚǀŽƌďƌĞĚĚĞŶĂĨŐƌčƐƐĞƐ͕ĞƌĚĞƌƉƌŝŵčƌƚůĂǀƚǀŽŬƐĞŶĚĞƵƌƚĞƌŽŐŐƌčƐƐĞƌ͘
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚĞƌƵĚƉĞŐĞƚĨŽƌĂƚďĞƐŬǇƩĞ
ĞŶƌčŬŬĞĂƌƚĞƌŽŐŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ;ŽŵƌĊĚĞƚƐƵĚƉĞŐŶŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐͿ͘ĨĂƌƚĞƌĚƌĞũĞƌĚĞƚƐŝŐŽŵĨƵŐůĞĂƌterne rørdrum, stor skallesluger, rørhøg, havørn,
ŝƐĨƵŐůŽŐĮƐŬĞƆƌŶ͘ĨŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌĚƌĞũĞƌĚĞƚƐŝŐŽŵ
ĞůůĞͲĂƐŬĞƐŬŽǀ͕ƌŝŐŬčƌŽŐŬĂůŬŽǀĞƌĚƌĞǀ͘ĞƌĞƌŬƵŶ
ŶčǀŶƚĂƌƚĞƌŽŐŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ͕ƐŽŵĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌŝ
Hillerød Kommune.
18
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞŶƌ͘ϭϯϰǀĞĚƌƌĞƐƆ͘
ĨŐƌčƐƐĞƚĞŶŐŵĞĚĞŶƌŝŐĞŶŐŇŽƌĂ
Hele Natura 2000-området udgør 4.749 ha,
ŚǀŽƌĂĨĚĞƚŵĞƐƚĞĞƌƐƚĂƚƐĞũĞƚŽŐƐƚƌčŬŬĞƌƐŝŐŝŶĚŝ
,ĂůƐŶčƐŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀŬŽŵŵƵŶĞƌ͘
Naturkvalitetsplan 2015
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞŶƌ͘ϭϯϯ'ƌŝďƐŬŽǀ͕ƐƌƵŵ^Ɔ
ŽŐ^ŶčǀƌĞƚ^ŬŽǀ
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚůŝŐŐĞƌŝŵŽƌčŶĞůĂŶĚƐŬĂďĞƚ
ŶŽƌĚĨŽƌ,ŝůůĞƌƆĚ͘ĞƚĞƌŶĂƚƵƌŵčƐƐŝŐƚŵĞŐĞƚƌŝŐƚ
og varieret, og det indeholder et stort, sammenŚčŶŐĞŶĚĞŶĂƚƵƌĂƌĞĂůŵĞĚůĂŶĚĞƚƐłĞƌĚĞͲƐƚƆƌƐƚĞ
ƐŬŽǀŽŐŶčƐƚƐƚƆƌƐƚĞƐƆ͘'ƌŝďƐŬŽǀƐŚƆũĚĞƌǇŐŐĞŽŐ
ƐƚĞĚǀŝƐŵĂŐƌĞũŽƌĚďƵŶĚĞƌŐƌƵŶĚůĂŐĨŽƌĞŶŵĞŐĞƚ
ǀĂƌŝĞƌĞƚƐŬŽǀĂĨďĊĚĞůƆǀͲŽŐŶĊůĞƐŬŽǀ͘/EĂƚƵƌĂ
ϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƚƐŬĂŶƚĞƌŝŶĚŐĊƌĊďĞŶƚůĂŶĚƐŬĂďŵĞĚ
ĊĞƌŽŐŽŌĞŵĞƌĞŶčƌŝŶŐƐƌŝŐĞŵŽƐĞƌŽŐƐƆĞƌ͘/
ƐƌƵŵ^ƆĮŶĚĞƐĞƚƌŝŐƚĨƵŐůĞůŝǀŝďů͘Ă͘DƆůůĞŬƌŽŐĞŶ
ŵŽĚƐǇĚ͘ĊĚĞƐƌƵŵ^ƆŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀŚĂƌŵĞŐĞƚ
ƐƚŽƌƌĞŬƌĞĂƟǀďĞƚǇĚŶŝŶŐ͘
ƐƌƵŵ^Ɔ͘ĂŶŵĂƌŬƐǀĂŶĚƌŝŐĞƐƚĞƐƆ͘
ĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ͕ŽŵƌĊĚĞƚĞƌƵĚƉĞŐĞƚĨŽƌĂƚďĞƐŬǇƩĞ͕ĞƌďƆŐƉĊŵƵůĚ͕ĞůůĞͲĂƐŬĞƐŬŽǀ͕ŚčŶŐĞƐčŬ͕
ƌŝŐŬčƌ͕ŬŝůĚĞƌŽŐǀčůĚŽŐƟůƟĚĞƌǀĊĚĞŶŐ͘ĨĂƌƚĞƌĚƌĞũĞƌĚĞƚƐŝŐŽŵƐƵŵƉǀŝŶĚĞůƐŶĞŐů͕ƐŬčǀ
ǀŝŶĚĞůƐŶĞŐů͕ďčŬůĂŵƉƌĞƚ͕ŐƌƆŶďƵǆďĂƵŵŝĂ͕ƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƐƚŽƌǀĂŶĚƐĂůĂŵĂŶĚĞƌ͕ƐĂŵƚ
ĨƵŐůĞĂƌƚĞƌŶĞŚǀĞƉƐĞǀĊŐĞ͕ƉůĞƩĞƚƌƆƌǀĂŐƚĞů͕ƐŽƌƚƐƉčƩĞŽŐƌƆĚƌǇŐŐĞƚƚŽƌŶƐŬĂĚĞ͕ŝƐĨƵŐů͕ƌƆĚ
ŐůĞŶƚĞŽŐĮƐŬĞƆƌŶ͘
KŵƌĊĚĞƚƐƐĂŵůĞĚĞĂƌĞĂůĞƌƉĊĐĂ͘ϳ͘ϰϬϬŚĂ͕ŚǀŽƌĂĨĚĞƚŵĞƐƚĞĞƌƐƚĂƚƐĞũĞƚ͘EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌƐƚƌčŬŬĞƌƐŝŐĚĞƐƵĚĞŶŝŶĚŝ,ĞůƐŝŶŐƆƌ͕&ƌĞĚĞŶƐďŽƌŐŽŐ'ƌŝďƐŬŽǀŬŽŵŵƵŶĞƌ͘
C.
Fredninger
ĞƌĞƌϯϭĨƌĞĚŶŝŶŐĞƌŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞƐŽŵŽŵĨĂƩĞƌŝĂůƚĐĂ͘ϳϬϬŚĂ͘ĞƐƚƆƌƐƚĞĨƌĞĚŶŝŶŐĞƌ
ůŝŐŐĞƌǀĞĚĞŶĚƐƚƌƵƉŽƉƟů'ƌŝďƐŬŽǀ͕ŝ>ů͘>ǇŶŐďǇDŽƐĞŽƉƟůƌƌĞƐƆ͕^ƚƌƆĚĂŵƌĞƐĞƌǀĂƚĞƚŶŽƌĚ
ĨŽƌ/ƐƚĞƌƆĚǀĞũĞŶ͕&ƌĞĚĞƌŝŬƐďŽƌŐ^ůŽƚŽŐƐůŽƚƐŚĂǀĞƐĂŵƚDƆůůĞŬƌŽŐĞŶƐǇĚĨŽƌƐƌƵŵ^Ɔ͘ĞƌƵĚŽǀĞƌŚĂƌŬŽŵŵƵŶĞŶŇĞƌĞŵŝŶĚƌĞƵĚƐŝŐƚƐĨƌĞĚŶŝŶŐĞƌŝďů͘Ă͘EƆĚĞďŽ͕ĨƌĞĚĞĚĞŬŝƌŬĞƌŽŐŬŝƌŬĞŽŵŐŝǀĞůƐĞƌ͕ƐĂŵƚŵŝŶĚƌĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚƐƚŽƌĞůĂŶĚƐŬĂďĞůŝŐĞǀčƌĚŝĞƌ͘
<ŽŵŵƵŶĞŶŚĂƌĞŶƉůĞũĞƌĞƚƉĊĚĞĨƌĞĚĞĚĞ͕ŝŬŬĞͲƐƚĂƚƐĞũĞĚĞĂƌĞĂůĞƌ͘<ŽŵŵƵŶĞŶŚĂƌŝŶŐĞŶĨƌĞĚŶŝŶŐĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌŽŵƉůĞũĞ;ƉůĞũĞƉůŝŐƚͿ.
͘
ĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ;§ 3 naturtyperͿ
ŶŽƉŐƆƌĞůƐĞĂĨƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĨŽƌĞƚĂŐĞƚŝĚĞĐĞŵďĞƌϮϬϭϮ
ǀŝƐĞƌ͕ĂƚĚĞƌĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚϭϰϬϲďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘ŝƐƐĞĞƌĨŽƌĚĞůƚƉĊĨƆůŐĞŶĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ͖ϵϮϳƐƆĞƌ͕ϯϮϭŵŽƐĞƌ͕ϭϭϱĞŶŐĞ͕ϯϵŽǀĞƌĚƌĞǀŽŐϰŚĞĚĞƌ͘
ŝƐƐĞϭϰϬϲďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌƵĚŐƆƌĞƚĂƌĞĂůƉĊŝĂůƚϮϱϬϲŚĂ͕ŚǀŝůŬĞƚƐǀĂƌĞƌƟůϭϭ͕ϳй
ĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶƐƐĂŵůĞĚĞĂƌĞĂů͘dŝůƐĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĞƌϵ͕ϱйĂĨĂŶŵĂƌŬƐĂƌĞĂůƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚƐŽŵ
ďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ͘
ĨĚĞƚƐĂŵůĞĚĞĂƌĞĂůĂĨďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶƵĚŐƆƌĞƐĚĞϭϲϬϬŚĂĂĨƐƆ͕ŚǀŽƌĂĨƌƌĞƐƆ
ŽŐƐƌƵŵƐƆƵĚŐƆƌƐƚƆƌƐƚĞĚĞůĞŶ͘ĞƆǀƌŝŐĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƐĂƌĞĂůĞƌĨŽƌĚĞůĞƌƐŝŐƉĊ͖ϰϴϳ
19
Naturkvalitetsplan 2015
ha mose, 344 ha eng, 71 ha overdrev
og 4 ha hede.
Udover de store søer, Arresø og
ƐƌƵŵ^Ɔ͕ĮŶĚĞƐĚĞƐƚƆƌƐƚĞƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŝ>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇDŽƐĞ͕ƩĞŵŽƐĞŶ͕
Strødam-området og Møllekrogen.
>ŝůůĞ>ǇŶŐďǇDŽƐĞ͕ƐŽŵůŝŐŐĞƌƵĚƟů
ƌƌĞƐƆ͕ƐŬĂůŝƐčƌĨƌĞŵŚčǀĞƐƐŽŵĞƚ
ƐƚƆƌƌĞƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞŵĞĚŵĞŐĞƚǀčƌĚŝĨƵůĚĞŵŽƐĞͲ͕ĞŶŐͲ
og overdrevsarealer. Plejen af store
ĚĞůĞĂĨĚĞƉƌŝǀĂƚĞĞŶŐͲŽŐŵŽƐĞĂƌĞĂůĞƌ
ĞƐŬǇƩĞƚΑϯĞŶŐŵĞĚĞŶŐďůŽŵŵĞƌ
ĞƌƐŝŬƌĞƚǀĞĚŐƌčƐŶŝŶŐƐĂŌĂůĞƌŝŶĚŐĊĞƚ
mellem kommunen og lodsejerne.
ĞďŽƚĂŶŝƐŬĞǀčƌĚŝĞƌĞƌŝƐčƌŬŶǇƩĞƚƟůĚĞƌŝŐŬčƌŽŐĞŬƐƚƌĞŵƌŝŐŬčƌ͕ĚĞƌĮŶĚĞƐŝŽŵƌĊĚĞƚ͕ŽŐ
ƐŽŵĞƌǀŽŬƐĞƐƚĞĚĨŽƌďů͘Ă͘ƐƵŵƉͲŚƵůůčďĞ͕ǀŝďĞĨĞĚƚŽŐůĞǀĞƌƵƌƚ͘DŽƐĞŶĞƌŽŐƐĊĞŶŵĞŐĞƚǀŝŐƟŐ
ůŽŬĂůŝƚĞƚĨŽƌďů͘Ă͘ĨƵŐůĞŽŐŝŶƐĞŬƚĞƌŽŐĞƌůĞǀĞƐƚĞĚĨŽƌĞŶƌčŬŬĞƐũčůĚŶĞŽŐƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌ͕
ŚĞƌƵŶĚĞƌŝƐďůĊĨƵŐůŽŐŐƵůĚŚĂůĞ͘
4. Fakta-ark om natur i Hillerød Kommune
^ĞĨĂŬƚĂĂƌŬŝďŝůĂŐϰ
ϱ͘>ŽǀŐŝǀŶŝŶŐŽŐŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞĨŽƌƉůŝŐƟŐĞůƐĞƌ
/ĂĨƐŶŝƩĞƚŐĞŶŶĞŵŐĊƐŬŽƌƞĂƩĞƚ͕ŚǀĂĚůŽǀŐŝǀŶŝŶŐĞŶƐŝŐĞƌŽŵďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌŽŐĂƌƚĞƌ͘
Bestemmelser i lovgivningen har
ďĞƚǇĚŶŝŶŐĨŽƌŬŽŵŵƵŶĞŶƐĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐ
ŽŐĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƟŽŶĂĨŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞŝ
kommunen.
ĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌŶĞƐčƩĞƌŐƌčŶƐĞƌ
ĨŽƌ͕ŚǀŝůŬĞŝŶĚŐƌĞď͕ĚĞƌŬĂŶƟůůĂĚĞƐŝ
ŶĂƚƵƌĞŶ͘ĞĞƌĞŶĚǀŝĚĞƌĞĞƚůŽǀŵčƐƐŝŐƚǀčƌŬƚƆũƟůĂƚŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞĚĞŵĊů͕
kommunen har sat for naturen.
>ŝůůĞŝůĚĨƵŐůƉĊĞƚďĞƐŬǇƩĞƚŽǀĞƌĚƌĞǀ
20
Naturkvalitetsplan 2015
&ĂƫŐŬčƌ;ŵŽƐĞͿƐŽŵĞƌĞŶďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌƚǇƉĞ
EĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶ
>ŽǀĨƌĂϭϵϵϮ͘&ŽƌŵĊůĞƚŵĞĚůŽǀĞŶĞƌĂƚďĞƐŬǇƩĞĚĞǀŝůĚĞƉůĂŶƚĞƌ͕ĚǇƌŽŐĚĞƌĞƐůĞǀĞƐƚĞĚĞƌ͘
>ŽǀĞŶŝŶĚĞŚŽůĚĞƌŐĞŶĞƌĞůůĞďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐďĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌĨŽƌĞŶŐĞ͕ŵŽƐĞƌ͕ŽǀĞƌĚƌĞǀŽŐŚĞĚĞƌƉĊ
2.500 m2ĞůůĞƌĚĞƌŽǀĞƌŽŐĨŽƌƐƆĞƌƉĊϭϬϬŵ2ĞůůĞƌĚĞƌŽǀĞƌ͘ĞƌƵĚŽǀĞƌĞƌƐƚƌĂŶĚĞŶŐĞďĞƐŬǇƩĞĚĞ͕ŵĞŶĚĞŵŚĂƌǀŝŝŬŬĞŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘ĞƐƚĞŵŵĞůƐĞƌŶĞĨƌĞŵŐĊƌĂĨůŽǀĞŶƐΑϯ͕ŽŐĚĞƌĨŽƌ
ŽŵƚĂůĞƐĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌŽŌĞƐŽŵΑϯŽŵƌĊĚĞƌ͘
/ĨƆůŐĞůŽǀĞŶŵĊƟůƐƚĂŶĚĞŶĂĨΑϯŽŵƌĊĚĞƌŶĞŝŬŬĞčŶĚƌĞƐƵĚĞŶĚŝƐƉĞŶƐĂƟŽŶ͘ĞƚĞƌŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ƐŽŵŐŝǀĞƌĚŝƐƉĞŶƐĂƟŽŶĞƌ͘
WĊĂůůĞďĞƐŬǇƩĞĚĞΑϯŽŵƌĊĚĞƌŚĂƌ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĞŶĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƟůĂƚĨŽƌĞƚĂŐĞĞŶƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĂĨŽŵƌĊĚĞƌŶĞũĨ͘ĂŌĂůĞŵĞůůĞŵ^ƚĂƚĞŶŽŐ<>;<ŽŵŵƵŶĞƌŶĞƐ>ĂŶĚƐĨŽƌĞŶŝŶŐͿ. OmråderŶĞƐŬĂůǀčƌĞŐĞŶŶĞŵŐĊĞƚŝŶĚĞŶĨŽƌĞƚϭϬĊƌƐŝŶƚĞƌǀĂů͘
Miljømålsloven
>ŽǀĨƌĂϮϬϬϯ͘>ŽǀĞŶĨĂƐƚůčŐŐĞƌƌĂŵŵĞƌŶĞĨŽƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞĂĨŽǀĞƌŇĂĚĞǀĂŶĚŽŐŐƌƵŶĚǀĂŶĚƐĂŵƚ
ĨŽƌƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶŝŶĚĞŶĨŽƌĚĞŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞƌ(Natura 2000-områĚĞƌͿ͘EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌŶĞĞƌŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬĞǀĞĚĂƚǀčƌĞƐƚƆƌƌĞƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞƐčƌůŝŐƚ
ǀčƌĚŝĨƵůĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘/ŽŵƌĊĚĞƌŶĞĞƌƵĚƉĞŐĞƚŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŽŐĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵƐŬĂůƐŝŬƌĞƐĞŶ
ŐƵŶƐƟŐďĞǀĂƌŝŶŐƐƐƚĂƚƵƐ͘
21
Naturkvalitetsplan 2015
>ŽǀĞŶĨŽƌƉůŝŐƚĞƌƐƚĂƚĞŶƟůĂƚƵĚĂƌďĞũĚĞsĂŶĚͲŽŐEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲƉůĂŶĞƌĨŽƌŚŚǀ͘ǀĂŶĚŽŵƌĊĚĞƌŽŐ
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌŽŐƟůĂƚƵĚĂƌďĞũĚĞĞƚŝŶĚƐĂƚƐƉƌŽŐƌĂŵ͕ƐŽŵŐŝǀĞƌƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌĨŽƌŬŽŵŵƵŶĞƌŶĞƐĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĨŽƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͘
ĞŶŬŽŵŵƵŶĂůĞƉůĂŶůčŐŶŝŶŐƐŬĞƌŝĨŽƌŵĂĨŚĂŶĚůĞƉůĂŶĞƌĨŽƌďĊĚĞǀĂŶĚŽŵƌĊĚĞƌŶĞŽŐEĂƚƵƌĂ
ϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ƐŽŵƐŬĂůƌĞĂůŝƐĞƌĞƐƚĂƚĞŶƐǀĂŶĚͲŽŐŶĂƚƵƌƉůĂŶĞƌ͘
,ĂŶĚůĞƉůĂŶĞƌŶĞƐŬĂůǀčƌĞŬŽŶŬƌĞƚĞŽŐŝŶĚĞŚŽůĚĞƌĞŶƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶƐĨŽƌǀĞŶƚĞĚĞ
ĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐƐŝŶĚƐĂƚƐŝŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͘WůĂŶĞƌŶĞƐŬĂůĞŶĚǀŝĚĞƌĞŝŶĚĞŚŽůĚĞŵĊůŽŐĨŽƌǀĞŶƚĞƚĞīĞŬƚĨŽƌ
ĚĞĞŶŬĞůƚĞĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘
ĞŵĊů͕ƐŽŵďůŝǀĞƌǀĞĚƚĂŐĞƚĨŽƌEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ƐŬĂůƐŽŵƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚŶĊƐŐĞŶŶĞŵ
ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƟŽŶĂĨEĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶŽŐ^ŬŽǀůŽǀĞŶƐĂŵƚŐĞŶŶĞŵĂŌĂůĞƌŵĞĚĞũĞƌŶĞŽŵ
ĚƌŝŌĞŶ͘ĞƚŬĂŶƚǇƉŝƐŬǀčƌĞŐƌčƐŶŝŶŐĂĨĞŶŐĞŽŐŽǀĞƌĚƌĞǀĞůůĞƌƌǇĚŶŝŶŐĂĨŽƉǀčŬƐƚ͘
Museumsloven
>ŽǀĨƌĂϮϬϬϲ͘>ŽǀĞŶďĞƐŬǇƩĞƌďů͘Ă͘ĚŝŐĞƌŽŐĨŽƌƟĚƐŵŝŶĚĞƌ͘/ŇŐ͘ůŽǀĞŶŵĊĨŽƌƟĚƐŵŝŶĚĞƌŝŬŬĞ
ƆĚĞůčŐŐĞƐ͘ĞƚŽŵĨĂƩĞƌłĞƌŶĞůƐĞŽŐčŶĚƌŝŶŐĞƌƐŽŵďů͘Ă͘ƉůƆũŶŝŶŐ͕ŬƆƌƐĞů͕ƉůĂŶƚŶŝŶŐŵ͘ǀ͘Ŷ
ďƌčŵŵĞƉĊϮŵĨƌĂĨŽĚĞŶĂĨĨŽƌƟĚƐŵŝŶĚĞƚŵĊŝŬŬĞĚǇƌŬĞƐ͕ŐƆĚĞƐĞůůĞƌďĞƉůĂŶƚĞƐ͘
^ƚĞŶͲŽŐũŽƌĚĚŝŐĞƌŵĊŝŇŐ͘ůŽǀĞŶŝŬŬĞłĞƌŶĞƐĞůůĞƌƉĊĂŶĚĞŶŵĊĚĞčŶĚƌĞƐ͘ĞŵĊŝŬŬĞƐƉƌƆũƚĞƐĞůůĞƌŐƆĚƐŬĞƐŵ͘ǀ͘ƚĂďůĞƌŝŶŐĂĨŐĞŶŶĞŵŬƆƌƐůĞƌŝĚŝŐĞƌŶĞĞƌŝŬŬĞƟůůĂĚƚ͘sĞĚčŶĚƌŝŶŐĞƌƐŬĂů
ŬŽŵŵƵŶĞŶǀƵƌĚĞƌĞ͕ŽŵĚĞƌŬĂŶŐŝǀĞƐĚŝƐƉĞŶƐĂƟŽŶ͘
DĂŶŐĞĨŽƌƟĚƐŵŝŶĚĞƌŽŐĚŝŐĞƌŝŶĚĞŚŽůĚĞƌƐƚŽƌĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌ͕ĚĂĚĞŚĂƌůŝŐŐĞƚƵƉĊǀŝƌŬĞƚŚĞŶ
ŝŵĂŶŐĞĊƌ͘ĞƌĨŽƌĞƌĚĞŽŌĞǀŝŐƟŐĞůĞǀĞƐƚĞĚĞƌĨŽƌĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͕ƐŽŵĞůůĞƌƐĞƌƚƌčŶŐƚŝũŽƌĚďƌƵŐƐůĂŶĚƐŬĂďĞƚ͘
Smukt stendige med gamle ege
22
EĂƚƵƌĂϮϬϬϬŽŵƌĊĚĞŶƌ͘ϭϯϰƌƌĞƐƆ͘
WƆůĞĊĞŶƐƵĚůƆďŝƌƌĞƐƆ
Naturkvalitetsplan 2015
hŚĂďŝƚĂƚĚŝƌĞŬƟǀĞƚ;habitatbekendtgørelsenͿ
Natura 2000-områder
,ĂďŝƚĂƚďĞŬĞŶĚƚŐƆƌĞůƐĞŶ;ďĞŬĞŶĚƚŐƆƌĞůƐĞŶƌ͘ϰϬϴĂĨϭ͘ŵĂũϮϬϬϳŽŵƵĚƉĞŐŶŝŶŐŽŐĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƟŽŶĂĨŝŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůĞŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞƌƐĂŵƚďĞƐŬǇƩĞůƐĞĂĨǀŝƐƐĞĂƌƚĞƌͿƵĚƉĞŐĞƌ
ĨƵŐůĞďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞƌŽŐŚĂďŝƚĂƚŽŵƌĊĚĞƌ͕ƐŽŵƟůƐĂŵŵĞŶŬĂůĚĞƐEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌ͘
/ĨƆůŐĞŚĂďŝƚĂƚďĞŬĞŶĚƚŐƆƌĞůƐĞŶŬĂŶŬŽŵŵƵŶĞŶŝŬŬĞŵĞĚĚĞůĞƟůůĂĚĞůƐĞ͕ĚŝƐƉĞŶƐĂƟŽŶĞůůĞƌŐŽĚŬĞŶĚĞůƐĞƟůƉƌŽũĞŬƚĞƌ͕ĚĞƌŬĂŶŵĞĚĨƆƌĞŶĞŐĂƟǀĞƉĊǀŝƌŬŶŝŶŐĞƌĂĨĚĞĂƌƚĞƌŽŐŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ͕ƐŽŵĞƌ
ƵĚƉĞŐĞƚŝEĂƚƵƌĂϮϬϬϬͲŽŵƌĊĚĞƌŶĞ;ƵĚƉĞŐŶŝŶŐƐŐƌƵŶĚůĂŐĞƚͿ.
/ŶƚĞƌŶĂƟŽŶĂůƚďĞƐŬǇƩĞĚĞĚǇƌ;bilag IV-arterͿ
/hͲ,ĂďŝƚĂƚĚŝƌĞŬƟǀĞƚƐďŝůĂŐ/sĞƌůŝƐƚĞƚĞŶƌčŬŬĞƚƌƵĞĚĞĚǇƌĞĂƌƚĞƌ͕ƐŽŵĞƌƐƚƌĞŶŐƚďĞƐŬǇƩĞƚ
ĂůůĞĚĞƐƚĞĚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞůĞǀĞƌ͕ǇŶŐůĞƌŽŐƌĂƐƚĞƌ͘/ĨƆůŐĞĚŝƌĞŬƟǀĞƚŵĊĚĞƌŝŬŬĞŝǀčƌŬƐčƩĞƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ƐŽŵŬĂŶƐŬĂĚĞĚǇƌĞĂƌƚĞƌŶĞƐĂŵƚĚĞƌĞƐǇŶŐůĞͲŽŐƌĂƐƚĞƉůĂĚƐĞƌ͘
/,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌǀŝŬĞŶĚƐŬĂďƟůĨƆůŐĞŶĚĞƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞĚĞďŝůĂŐ/sͲĂƌƚĞƌ͖ůƆŐĨƌƆ͕ƐƉŝĚƐƐŶƵĞƚ
ĨƌƆ͕ƐƉƌŝŶŐĨƌƆ͕ƐƚŽƌǀĂŶĚƐĂůĂŵĂŶĚĞƌ͕ŵĂƌŬĮƌďĞŶ͕ǀĂŶĚŇĂŐĞƌŵƵƐ͕ƐŬŝŵŵĞůŇĂŐĞƌŵƵƐ͕ŐƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͘
METODE
ϲ͘ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐŽŐǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐĂĨĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ
(§ 3 områder)
ŶǀčƐĞŶƚůŝŐĚĞůĂĨŬŽŵŵƵŶĞŶƐ
ŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĞƌĞŶƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĂĨƵĚǀĂůŐƚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂturområder dvs. naturområder, som
ĞƌŽŵĨĂƩĞƚĂĨŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶƐΑϯ͘ŝƐƐĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƵĚŐƆƌĞƐĂĨ
enge, overdrev, moser, søer og heder.
ĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌĚĞĮŶĞƌĞƐŝƐčƌ
ǀĞĚƉůĂŶƚĞƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐĞŶ͕ŽŐ
ĚĞƌĨŽƌŚĂƌƐǇƐƚĞŵĂƟƐŬĞƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨŶĂƚƵƌŝŶĚŚŽůĚĞƚŝďĞƐŬǇƩĞĚĞ
ŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŚŽǀĞĚǀčŐƚĞŶƉĊĚĞƚ
ďŽƚĂŶŝƐŬĞŝŶĚŚŽůĚ͘ĞƌƵĚŽǀĞƌĞƌ
ƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐĞŶĂĨƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌŶĞ ^ŬŽǀďĂŬŬĞŶǀĞĚ^ŬčǀŝŶŐĞŵĞĚŚĞĚĞůǇŶŐ͘ƌĞĂůĞƚĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚƐŽŵ
en god indikator for arealets histori- ďĞƐŬǇƩĞƚŽǀĞƌĚƌĞǀ͘
ƐŬĞŽŐŶƵǀčƌĞŶĚĞƟůƐƚĂŶĚ͘
/,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶĂĨĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌĨŽƌĞƚĂŐĞƚĞŌĞƌĞŶƐƚĂŶĚĂƌĚŝƐĞƌĞƚ͕ƐǇƐƚĞŵĂƟƐŬŵĞƚŽĚĞƵĚǀŝŬůĞƚĂĨ͕ĂƌŚƵƐhŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ;ƟĚůŝŐĞƌĞDhͿ. Metoden
23
Naturkvalitetsplan 2015
ĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚŝƌĂƉƉŽƌƚĞŶ͟EĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚƉĊƚĞƌƌĞƐƚƌŝƐŬĞŶĂƚƵƌĂƌĞĂůĞƌʹďĞƐŝŐƟŐĞůƐĞƌĂĨΑϯͲĂƌĞĂůĞƌ͟;&ĂŐůŝŐƌĂƉƉŽƌƚĨƌĂDhŶƌ͘ϳϯϲ͕ϮϬϬϵͿ.
&ŽƌĚĞůĞŶǀĞĚĂƚĂŶǀĞŶĚĞĞŶƐƚĂŶĚĂƌĚŝƐĞƌĞƚŵĞƚŽĚĞĞƌďů͘Ă͕͘ĂƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞŶŬĂŶŐĞŶƚĂŐĞƐ
ůƆďĞŶĚĞĞŌĞƌĂƚƉůĞũĞĞƌŝŐĂŶŐƐĂƚ͘,ĞƌŵĞĚŬĂŶĞīĞŬƚĞŶĂĨƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐĞŶůƆďĞŶĚĞĞǀĂůƵĞƌĞƐ͘
&ƌĞŵŐĂŶŐƐŵĊĚĞŶĞƌďĂƐĞƌĞƚƉĊƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĂĨƉůĂŶƚĞƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐĞŶŽŐĚĞŶƐƚƌƵŬƚƵƌĞůůĞƟůƐƚĂŶĚ͕ĚĞƌĮŶĚĞƐƉĊĂƌĞĂůĞƚ͘ĞŶƐƚƌƵŬƚƵƌĞůůĞƟůƐƚĂŶĚŬĂŶďĞƐŬƌŝǀĞƐƐŽŵŶĂƚƵƌĂƌĞĂůĞƚƐ
ĞŐŶĞƚŚĞĚƐŽŵǀŽŬƐĞƐƚĞĚĨŽƌĚĞƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌ͕ĚĞƌŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐĞƌĞƌĚĞŶŐŝǀŶĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞ͕ĨǆƌŝŐŬčƌ
ĞůůĞƌƐƵƌƚŽǀĞƌĚƌĞǀ͘ĞŶŬŽŶŬƌĞƚĞŵĞƚŽĚĞƟůĨĞůƚĂƌďĞũĚĞƚĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚŝ͗͟dĞŬŶŝƐŬĂŶǀŝƐŶŝŶŐƟů
ďĞƐŝŐƟŐĞůƐĞĂĨŶĂƚƵƌĂƌĞĂůĞƌϮϬϭϬ͘͟
ůůĞƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌƉĊĂƌĞĂůĞƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐ͘ĞƐƵĚĞŶƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐĂůůĞƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌŝĞŶĐŝƌŬĞůŵĞĚĞŶ
ƌĂĚŝƵƐƉĊϱŵ͕ĞŶƐĊŬĂůĚƚĚŽŬƵŵĞŶƚĂƟŽŶƐĐŝƌŬĞů͘ŝƌŬĞůĞŶƉůĂĐĞƌĞƐƉĊĚĞŶĚĞůĂĨŶĂƚƵƌĂƌĞĂůĞƚ͕
ĚĞƌŚĂƌĚĞŶďĞĚƐƚĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ͕ŽŐŚǀŽƌĚĞƌĞƌŇĞƐƚŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬĞŽŐǀčƌĚŝĨƵůĚĞƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌ͘
ƌĞĂůĞƚƐƐƚƌƵŬƚƵƌĞůůĞƟůƐƚĂŶĚƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƐǀĞĚĂƚƐĂŵůĞŽƉůǇƐŶŝŶŐĞƌŽŵďů͘Ă͘ŽŵĨĂŶŐĞƚĂĨŬƵŶƐƟŐ
ĂĨǀĂŶĚŝŶŐĂĨŽŵƌĊĚĞƚ͕ƟůŐƌŽŶŝŶŐĞŶŵĞĚǀĞĚƉůĂŶƚĞƌ͕ĚƌŝŌŽŐƚĞŐŶƉĊŐƆĚŶŝŶŐƐƟůĨƆƌƐĞů͘
/ŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶŝŶĚŐĊƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĞŌĞƌŽǀĞŶŶčǀŶƚĞŵĞƚŽĚĞĂĨŝĂůƚĐĂ͘ϭϮϬƵĚǀĂůŐƚĞ
ŶĂƚƵƌĂƌĞĂůĞƌ͘ĞƌĞƌƵĚǀĂůŐƚĚĞďŽƚĂŶŝƐŬƐĞƚŵĞƐƚǀčƌĚŝĨƵůĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͕ǀƵƌĚĞƌĞƚƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨƟĚůŝŐĞƌĞƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĨŽƌƚĂŐĞƚĂĨ&ƌĞĚĞƌŝŬƐďŽƌŐŵƚŝƉĞƌŝŽĚĞŶϭϵϴϬʹϮϬϬϲ͕ƐĂŵƚ
ŬŽŵŵƵŶĞŶƐƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌŝƉĞƌŝŽĚĞŶϮϬϬϳʹϮϬϭϮ͘ĞƌĞƌƉƌŝŵčƌƚƵĚǀĂůŐƚĞŶŐĞ͕ŽǀĞƌĚƌĞǀ͕
ŵŽƐĞƌŽŐŚĞĚĞ͘^ƆĞƌĞƌƵĚǀĂůŐƚƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨĨŽƌĞŬŽŵƐƚĂĨƐũčůĚŶĞƉĂĚĚĞƌ͕ŝƐčƌůƆŐĨƌƆ͘
sčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐĂĨŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞ
sĞĚďĞƐŝŐƟŐĞůƐĞƌŶĞĞƌŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŶĞƐŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚĞƐƟŵĞƌĞƚƉĊďĂŐŐƌƵŶĚĂĨĂƌĞĂůĞƚƐƐƚƌƵŬƚƵƌĞůůĞƟůƐƚĂŶĚŽŐƐĂŵŵĞŶƐčƚŶŝŶŐĞŶĂĨƉůĂŶƚĞĂƌƚĞƌ͘ĞŶĞƐƟŵĞƌĞĚĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚĨƆůŐĞƌĞŶ
ϱͲƚƌŝŶƐƐŬĂůĂ͕ŚǀŽƌ/ĞƌĚĞŶŚƆũĞƐƚĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ;/͗ŚƆũ͕//͗ŐŽĚ͕///͗ŵŽĚĞƌĂƚ͕/s͗ƌŝŶŐĞ͕s͗ĚĊƌůŝŐͿ.
EĂƚƵƌͲĂƌĞĂůĞƐƟŵĞƌĞĚĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚŬĂůĚĞƐŝŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶĨŽƌEĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ(kolonne 2
ŝďŝůĂŐϮͿ͘
DĂƌŬĮƌďĞŶĨƵŶĚĞƚƉĊ>ĂŶŐĞďũĞƌŐƐ͘>ĂŶŐĞďũĞƌŐƐĞƌǀčƌĚŝƐĂƚŵĞĚĞŶ
ŚƆũŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ
24
Naturkvalitetsplan 2015
ϳ͘DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ;ΑϯŽŵƌĊĚĞƌͿ
DĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌŶĞ;ƐĞďŝůĂŐϮ͕ŬŽůŽŶŶĞϱͿ er Hillerød Kommunes egen vurdering af det enkelte
ďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƐƉŽƚĞŶƟĞůůĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝ͘DĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶďůŝǀĞƌĨĂƐƚƐĂƚĨŽƌŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞ͕ĞŌĞƌŚĊŶĚĞŶƐŽŵǀŝĨĊƌǀŝĚĞŶŽŵĚĞĞŶŬĞůƚĞŶĂƚƵƌůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ͘ĞƚǀčƌĞƐŝŐďŽƚĂŶŝƐŬĞ
ƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌŽŐƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨĂƌƚĞƌƐŽŵĞƌƌƆĚůŝƐƚĞĚĞŽŐͬĞůůĞƌƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͘
/ϯ͘ƵĚŐĂǀĞĂĨŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶĞƌŵĊůƐĂƚĚĞƚĞƌƌĞƐƚƌŝƐŬĞůǇƐĊďŶĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ(eng, overdrev
ŽŐŵŽƐĞͿ͕ƐŽŵŚĂƌŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ/ŽŐ//͘TǀƌŝŐĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌƐŽŵŝϮϬϭϬͲϮϬϭϮĞƌďůĞǀĞƚǀčƌĚŝƐĂƚ///ͲsǀŝůďůŝǀĞŝŶĚĚƌĂŐĞƚŝĞŶƐĞŶĞƌĞƵĚŐĂǀĞĂĨŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶ͘
DĊůƐčƚŶŝŶŐƐƐǇƐƚĞŵĞƚ
DĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌŶĞƚĂŐĞƌĂĨƐčƚŝŽǀĞŶŶčǀŶƚĞǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐƐƐǇƐƚĞŵĂĨŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚĞŶ͕ĚĞƌƉůĂĐĞƌĞƌŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌŶĞƉĊĞŶϱͲƚƌŝŶƐƐŬĂůĂƐĂŵƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨƌƆĚůŝƐƚĞĚĞŽŐͬĞůůĞƌƌĞŐŝŽŶĂůƚ
ƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͘
DĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶĨŽƌĞƚďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞĞƌĞƚƵĚƚƌǇŬĨŽƌĂƌĞĂůĞƚƐƉŽƚĞŶƟĞůůĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝ͘ĞƚǀŝůƐŝŐĞĞƚƵĚƚƌǇŬ
for, hvor god naturkvalitet vi forventer
ĂƚŬƵŶŶĞŽƉŶĊŵĞĚĞŶƵŵŝĚĚĞůďĂƌŽŐ
ƌĞĂůŝƐƟƐŬŶĂƚƵƌƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐ͘
sŝŚĂƌǀĂůŐƚĂƚŐŝǀĞĞƚŽǀĞƌďůŝŬŽǀĞƌĚĞ
ďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌƐŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚŽŐ
ŵĊůƐčƚŶŝŶŐƐĂŵƚďĞŚŽǀĞƚĨŽƌŝŶĚƐĂƚƐ
ǀĞĚĂƚǀŝƐĞĚĞŵŝĞŶƚĂďĞůŝďŝůĂŐϮ͘
En lokalitet med en god eller høj samlet
ŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚǀŝůŶčƐƚĞŶĂůƟĚďůŝǀĞŚƆũƚ
ŵĊůƐĂƚ͘ĞŶŚƆũĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐǀŝůƐŝŬƌĞ
ĚĞŶŐŽĚĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚŽŐǀŝůŽŌĞƐƚǇƌŬĞ
ƉŽƚĞŶƟĂůĞƚĨŽƌĂƚĨƌĞŵŵĞŽŵƌĊĚĞƚƐ
ƵĚǀŝŬůŝŶŐ͕ƐĊĚĞƚďůŝǀĞƌĞƚĞŶĚŶƵďĞĚƌĞ
ůĞǀĞƐƚĞĚĨŽƌĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌ͘
En naturlokalitet kan også få en høj
ŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͕ƐĞůǀŽŵĚĞŶƐĂŵůĞĚĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚŝŬŬĞĞƌŚĞůƚŝƚŽƉ͘ĞƚŐčůĚĞƌ
ŝĚĞƟůĨčůĚĞ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚƌƆĚůŝƐƚĞĚĞŽŐͬĞůůĞƌƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͘
ŬƐĞŵƉůĞƌƉĊŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͗
ŶůŽŬĂůŝƚĞƚŚĂƌĞŶŬĂƌĂŬƚĞƌŝƐƟƐŬŇŽƌĂ
ƵĚĞŶĚĞƐƚŽƌĞƐũčůĚĞŶŚĞĚĞƌŽŐƐƚƌƵŬturen er middel. Den har derfor fået
ĞŶĞƐƟŵĞƌĞƚŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚƉĊ//ĞŌĞƌ
ǀčƌĚŝƐčƚŶŝŶŐƐƐǇƐƚĞŵĞƚ͘DĞŶĚĂĚĞƌ
Kobjælder på uforstyrret overdrev som aldrig har været under
ƉůŽǀ͘KŵƌĊĚĞƚĞƌĚĞƌĨŽƌŚƆũƚŵĊůƐĂƚ͘
ŶŐŬĂƌƐĞƉĊďĞƐŬǇƩĞƚĞŶŐ͘ŶĂƌƚƐŽŵĞƌƚǇƉŝƐŬĞĨŽƌĨƵŐƟŐĞĞŶŐĞ͘
25
Naturkvalitetsplan 2015
ĞƌĨƵŶĚĞƚůĂǀƐŬŽƌǌŽŶĞƌ͕ƐŽŵĞƌƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚĞŶ͕ƚƌčŬŬĞƌĚĞƚŽƉŝŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚĞŶ͕ƐĊůĞĚĞƐĂƚ
ĚĞŶƐĂŵůĞĚĞŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚŬŽŵŵĞƌŽƉƉĊ/͘
,ǀŽƌŶĊƌĞƌŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶŽƉĨǇůĚƚ͍
DĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶĨŽƌŚǀĞƌĞŶŬĞůƚůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌŽƉĨǇůĚƚ͕ŶĊƌůŽŬĂůŝƚĞƚĞŶŽƉŶĊƌĞŶƐĂŵůĞƚŶĂƚƵƌƟůƐƚĂŶĚ͕ĚĞƌƐǀĂƌĞƌƟůŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶ͘^ĞůǀŽŵĞƚĂƌĞĂůŚĂƌŽƉĨǇůĚƚƐŝŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͕ĞƌĚĞƌŽŌĞ
ďĞŚŽǀĨŽƌĂƚĨŽƌƚƐčƩĞŵĞĚĞŶƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐĨŽƌĂƚĨƌĞŵŵĞŽŵƌĊĚĞƚƐƵĚǀŝŬůŝŶŐ͕ƐĊĚĞƚďůŝǀĞƌĞƚ
ĞŶĚŶƵďĞĚƌĞůĞǀĞƐƚĞĚĨŽƌĚǇƌŽŐƉůĂŶƚĞƌŽŐŝŬŬĞŵŝŶĚƐƚĨŽƌĂƚĨĂƐƚŚŽůĚĞĂƌĞĂůĞƚŝĚĞŶƆŶƐŬĞĚĞ
ƟůƐƚĂŶĚ͘
ϴ͘DĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶ͕ůƆŐĨƌƆ͕ƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͕ƐƚŽƌ
ŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ
DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶ
/ϮϬϭϯŽŐϮϬϭϰŝŐĂŶŐƐĂƩĞŬŽŵŵƵŶĞŶƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĂĨŵĂƌŬĮƌďĞŶƉĊϭϰůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƟĚůŝŐĞƌĞǀĂƌĨƵŶĚĞƚŝƉĞƌŝŽĚĞŶϭϵϳϲʹϮϬϭϮŽŐŚǀŽƌ
ĚĞƌǀĂƌƉŽƚĞŶƟĂůĞĨŽƌĚĞŬƵŶŶĞĮŶĚĞƐ͘DĂƌŬĮƌďĞŶďůĞǀĨƵŶĚĞƚƉĊϲĂĨĚĞƵŶĚĞƌƐƆŐƚĞůŽŬĂůŝƚĞter. ;ƐĞĨĂŬƚĂͲĂƌŬŽŵŵĂƌŬĮƌďĞŶŝďŝůĂŐϱͿ͘
ŶƉůĞũĞĂĨƚƆƌƌĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌ͕ƐŽŵŐĞŶĞƌĞůƚĞƌ
ŝƟůďĂŐĞŐĂŶŐŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ǀŝůŚĂǀĞĞŶŐĂǀŶůŝŐ
ĞīĞŬƚƉĊŵĂƌŬĮƌďĞŶ͘ĞƚŐčůĚĞƌďĊĚĞŐƌčƐŶŝŶŐ
ĞůůĞƌŚƆƐůčƚĂĨƐŽůǀĞŶĚƚĞƐŬƌĊŶŝŶŐĞƌ͕ƌǇĚŶŝŶŐĂĨ
ƐŬƌĊŶŝŶŐĞƌ͕ƉůĞũĞĂĨƐƚĞŶĚŝŐĞƌŽŐƉůĞũĞĂĨŽǀĞƌĚƌĞǀ;ŐƌčƐŶŝŶŐŽŐͬĞůůĞƌŚƆƐůčƚͿ͘
DĂƌŬĮƌďĞŶĨƌĂŬĞŶĚƚďĞƐƚĂŶĚƉĊ>ĂŶŐĞďũĞƌŐƐ͘
WĊďĂŐŐƌƵŶĚŚĞƌĂĨŚĂƌ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŽƉƐƟůůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶ
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐƉĊůĂŶŐƐŝŐƚĂƚƐŝŬƌĞŵĂƌŬĮƌďĞŶĞŶŐƵŶƐƟŐďĞǀĂƌŝŶŐƐƐƚĂƚƵƐ͕ƐĊ
ĂƌƚĞŶŬĂŶŽƉƌĞƚŚŽůĚĞĞŶůĞǀĞĚǇŐƟŐďĞƐƚĂŶĚŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘
Ϯϲ
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚĨĊĞƚŽǀĞƌďůŝŬŽǀĞƌ͕ŚǀŽƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶǀŝŚĂƌďĞƐƚĂŶĚĞĂĨŵĂƌŬ
ĮƌďĞŶ͕ŽŐŚǀŽƌƐƚŽƌĞďĞƐƚĂŶĚĞŶĞĞƌ͘
ͻ
EĊƌǀŝŚĂƌĞƚŽǀĞƌďůŝŬŽǀĞƌŵĂƌŬĮƌďĞŶĞƚƐƵĚďƌĞĚĞůƐĞƐŽŵƌĊĚĞŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͕ĞƌŵĊůƐčƚ
ŶŝŶŐĞŶĂƚƉůĞũĞĨŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶĞƚƉĊĚĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ͕ŚǀŽƌŵĂƌŬĮƌďĞŶĞƚĮŶĚĞƐ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚŵĊůƌĞƩĞŶĂƚƵƌƉůĞũĞŶƉĊĚĞƚĞƌƌĞƐƚƌŝƐŬĞŶĂƚƵƌƚǇƉĞƌŝĚĞŽŵƌĊ
ĚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌƉŽƚĞŶƟĞůŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌ͕ĂƚŵĂƌŬĮƌďĞŶĞƚŬĂŶĞƚĂďůĞƌĞƐŝŐ͘
Naturkvalitetsplan 2015
DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌůƆŐĨƌƆĞƌ
/hͲƉƌŽũĞŬƚƌĂŐŽŶůŝĨĞĂŶƐůĊƌŵĂŶ͕ĂƚĞŶďĞƐƚĂŶĚƉĊϱϬϬϬĚǇƌŬĂŶƐĞƐƐŽŵƌŽďƵƐƚďĞƐƚĂŶĚŝ
EŽƌĚƐũčůůĂŶĚ͘KŵƐĂƚƟůǀĂŶĚŚƵůůĞƌǀŝůĚĞƚŽŵĨĂƚte ca. 200 vandhuller af 25 individer i de 3 komŵƵŶĞƌ'ƌŝďƐŬŽǀ͕,ĂůƐŶčƐŽŐ,ŝůůĞƌƆĚ͘ĞƚǀŝůƐŝŐĞ
ca. 70 løgfrøvandhuller i Hillerød Kommune, hvis
ĂŶƚĂůůĞƚƐŬĂůǀčƌĞŶŽŐĞŶůƵŶĚĞůŝŐĞůŝŐƚĨŽƌĚĞůƚ͘
WĊďĂŐŐƌƵŶĚŚĞƌĂĨŚĂƌ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŽƉƐƟůůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌůƆŐĨƌƆ͗
>ƆŐĨƌƆ
ͻ
ĞƚĞƌĞƚŵĊůĨŽƌŬŽŵŵƵŶĞŶĂƚĨĊĞŶƌŽďƵƐƚďĞƐƚĂŶĚĂĨůƆŐĨƌƆĞƌ͘ĞƌĨŽƌĞƌŵĊůƐčƚŶŝŶ
ŐĞŶĂƚŬŽŵŵĞŽƉƉĊĐĂ͘ϳϬǀĂŶĚŚƵůůĞƌŝŬŽŵŵƵŶĞŶŵĞĚŐƵŶƐƟŐĞĨŽƌŚŽůĚĨŽƌůƆŐĨƌƆĞŶ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͕ĂƚĚĞƌŽŵŬƌŝŶŐǀĂŶĚŚƵůůĞƌŶĞĞƌƟůŐƌčŶƐĞŶĚĞŽŵƌĊĚĞƌ͕ƐŽŵĞƌ
ĞŐŶĞƚƟůĨƆĚĞƐƆŐŶŝŶŐŽŐƟůŶĞĚŐƌĂǀŶŝŶŐͬŽǀĞƌǀŝŶƚƌŝŶŐ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͕ĂƚǀĂŶĚŚƵůůĞƌŶĞůŝŐŐĞƌŝƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞůĂŶĚƐŬĂďƐƐƚƌƆŐ͕ƐĊ
ĚĞƌŬĂŶƐŝŬƌĞƐĞŶĨŽƌƚƐĂƚƐƉƌĞĚŶŝŶŐŽŐƵĚǀĞŬƐůŝŶŐĂĨŝŶĚŝǀŝĚĞƌ͘
ĞƚďĞƚǇĚĞƌ͕Ăƚǀŝŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŵĂŶŐůĞƌĐĂ͘ϮϬůƆŐĨƌƆǀĂŶĚŚƵůůĞƌĨŽƌĂƚŽƉĨǇůĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞŶ͘ǀƐ͘ĚĞƌďƆƌŽƉƌĞŶƐĞƐͬƌǇĚĚĞƐŽŐĞƚĂďůĞƌĞƐŇĞƌĞůƆŐĨƌƆǀĂŶĚŚƵůůĞƌŝůĂŶĚƐŬĂďƐŬŽƌƌŝĚŽƌĞŶĨƌĂdƵůƐƚƌƵƉŽǀĞƌůƐƆŶĚĞƌƵƉŽŐƟů'ƌŝďƐŬŽǀ<ŽŵŵƵŶĞŽŐŝŽŵƌĊĚĞƚŵĞůůĞŵ>ŝůůĞ
>ǇŶŐďǇŽǀĞƌDĞůƆƐĞƟů^ŬčǀŝŶŐĞŝƐǇĚ͘
ŶĚǀŝĚĞƌĞƐŬĂůƐŝŬƌĞƐĞŶĨŽƌƚƐĂƚƉůĞũĞĂĨĞŬƐŝƐƚĞƌĞŶĚĞǀĂŶĚŚƵůůĞƌŵĞĚůƆŐĨƌƆŽŐƐŝŬƌĞƐ͕ĂƚĚĞƌĞƌ
ƟůŐƌčŶƐĞŶĚĞŽŵƌĊĚĞƌƟůĨƆĚĞƐƆŐŶŝŶŐŽŐŶĞĚŐƌĂǀŶŝŶŐͬŽǀĞƌǀŝŶƚƌŝŶŐĨŽƌůƆŐĨƌƆĞƌŶĞ͘
DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌŐƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŽŐƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ
Grøn mosaikguldsmed
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĮŬŝĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞŵĞĚŬŽŵŵƵŶĂůƌĞĨŽƌŵĞŶŝϮϬϬϳƟůĚĞůƚ'ƌƆŶDŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚƐŽŵĂŶƐǀĂƌƐĂƌƚĂĨŵŝůũƆŵŝŶŝƐƚĞƌĞŶ͘,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌŽƉƐƟůůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶger for grøn mosaikguldsmed:
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚƐŝŬƌĞŐƵŶƐƟŐďĞǀĂƌŝŶŐƐƐƚĂƚƵƐĨŽƌŐƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚŝ,ŝůůĞ
ƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞƉĊůĂŶŐƐŝŐƚ͕ƐĊůĞĚĞƐĂƚĂƌƚĞŶŬĂŶŽƉƌĞƚŚŽůĚĞĞŶůĞǀĞĚǇŐƟŐďĞƐƚĂŶĚ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚƵŶĚĞƌƐƆŐĞŽŵĚĞƌĞƌďĞŚŽǀĨŽƌĞŶƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐƉĊŬĞŶĚƚĞ
lokaliteter for grøn mosaikguldsmed.
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞŶĂƚƵƌĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚĞƌƉĊƵĚǀĂůŐƚĞůŽŬĂůŝƚĞ
ƚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌƉŽƚĞŶƟĞůŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĞƚĂďůĞƌŝŶŐĂĨŐƌƆŶŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚ͘
27
Naturkvalitetsplan 2015
^ƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞĚĞůƚĂŐĞƌŝ͟ƌĂŐŽŶůŝĨĞͲƉƌŽũĞŬƚĞƚ͕ƐŽŵŚĂƌƟůĨŽƌŵĊůĂƚĨŽƌďĞĚƌĞůĞǀĞƐƚĞĚĞƌŽŐ
ůĞǀĞǀŝůŬĊƌĨŽƌďů͘Ă͘ƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͘
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌŽƉƐƟůůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͗
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚƐŝŬƌĞŐƵŶƐƟŐ ďĞǀĂƌŝŶŐƐƐƚĂƚƵƐĨŽƌƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚŝ ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞƉĊůĂŶŐƐŝŐƚ͕ƐĊůĞĚĞƐ
ĂƚĂƌƚĞŶŬĂŶŽƉƌĞƚŚŽůĚĞĞŶůĞǀĞĚǇŐƟŐ ďĞƐƚĂŶĚ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚƵŶĚĞƌƐƆŐĞŽŵ
ĚĞƌĞƌďĞŚŽǀĨŽƌĞŶƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐ
ƉĊŬĞŶĚƚĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌĨŽƌƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͘
ͻ
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞŶĂƚƵƌĨŽƌǀĂůƚŶŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚĞƌƉĊƵĚǀĂůŐƚĞůŽŬĂůŝͲ
ƚĞƚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌĞƌƉŽƚĞŶƟĞůŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĞƚĂďůĞƌŝŶŐĂĨƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚ͘
Stor Kærguldsmed
DĊůƐčƚŶŝŶŐĨŽƌƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ
ĞƌĮŶĚĞƐĞŶƌčŬŬĞƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨƌƆĚůŝƐƚĞĚĞ
ĂƌƚĞƌŽŐƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƚtede lokaliteter. Størstedelen af disse registrerinŐĞƌĞƌƐŽŵŵĞƌĨƵŐůĞŽŐĞƌŚĞŶƚĞƚĨƌĂĚĂƚĂďĂƐĞŶ
Fugle og Natur og lokale registreringer.
ZĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĞƌƐƉƌĞĚƚĞ͕ŽŐĚĞƌŚĂƌŝŬŬĞǀčƌĞƚ
ŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚĞŶŵĊůƌĞƩĞƚŝŶĚƐĂƚƐĨŽƌĚĞŵ͘^ƉƌĞĚŶŝŶŐĞŶĞƌŝŬŬĞƐƚŽƌ͕ĚǀƐ͘ŚǀŝƐĚĞĨƆƌƐƚĞƌǀčŬ͕Ğƌ
ŐĞŶŝŶĚǀĂŶĚƌŝŶŐůŝůůĞ͘ĞƚďĞƚǇĚĞƌ͕ĂƚǀŝŝĨƆƌƐƚĞ
omgang skal sikre de lokaliteter, der i dag har
ďĞƐƚĂŶĚĞŽŐƐĂŵƟĚŝŐƐŝŬƌĞ͕ĂƚĚĞĞƌƌŽďƵƐƚĞ͘Ğƚ
skønnes, at vi har i størrelsesorden 15 lokaliteter,
hvor der er interesser.
,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞŚĂƌƉĊďĂŐŐƌƵŶĚŚĞƌĂĨŽƉƐƟů- sŝŽůĞƚƌĂŶĚĞƚŝůĚĨƵŐů͘ZƆĚůŝƐƚĞĂƌƚƐŽŵďů͘Ă͘ĞƌĨƵŶĚĞƚƉĊ
ůĞƚĨƆůŐĞŶĚĞŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌĨŽƌƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌŽŐ ŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌƉĊ^ŬĂŶƐĞďĂŬŬĞŶ͘
ƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞƚŶĂƚƵƌ͗
ͻ
28
ĞƚĞƌĞŶŵĊůƐčƚŶŝŶŐĂƚƐŝŬƌĞŐƵŶƐƟŐďĞǀĂƌŝŶŐƐƐƚĂƚƵƐĨŽƌŬĞŶĚƚĞĨŽƌĞŬŽŵƐƚĞƌĂĨ
ƌƆĚůŝƐƚĞĚĞŽŐͬĞůůĞƌƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ĚĞƌĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞĚĞůŽŬĂůŝ
ƚĞƚĞƌ͕ƐĊĂƌƚĞƌŶĞŬĂŶŽƉƌĞƚŚŽůĚĞůĞǀĞĚǇŐƟŐĞďĞƐƚĂŶĚĞŝ,ŝůůĞƌƆĚ<ŽŵŵƵŶĞ͘
Naturkvalitetsplan 2015
VIRKEMIDLER, PRIORITERING OG INDSATS
9. Virkemidler
/ŬĂƉŝƚůĞƚďĞƐŬƌŝǀĞƐ͕ŚǀŽƌĚĂŶŬŽŵŵƵŶĞŶŬĂŶĂƌďĞũĚĞĨŽƌĂƚŽƉĨǇůĚĞŵĊůĞƚ
ŵĞĚŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶ͘<ŽŵŵƵŶĞŶŚĂƌŇĞƌĞĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞƌĞĚƐŬĂďĞƌ
ƟůĂƚƌĞĂůŝƐĞƌĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶĞŶƐ
formål:
ZǇĚŶŝŶŐĂĨƚƌčǀĞŐĞƚĂƟŽŶƉĊŽǀĞƌĚƌĞǀ
ͻ
hĚĨƆƌĞŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉƌĞƚŶŝŶŐŽŐŶĂƚƵƌƉůĞũĞƐŽŵĂĨŐƌčƐŶŝŶŐ͕ŚƆƐůčƚ͕ƌǇĚŶŝŶŐ͕ĞƚĂďůĞƌŝŶŐ
ŽŐŽƉƌĞŶƐŶŝŶŐĂĨǀĂŶĚŚƵůůĞƌ͕ŐĞŶƐŬĂďĞŶĂƚƵƌůŝŐŚǇĚƌŽůŽŐŝ͕ŵǀ͘ƉĊŬŽŵŵƵŶĂůĞŶĂƚƵƌŽŵ
ƌĊĚĞƌŽŐƉĊƉƌŝǀĂƚĞĂƌĞĂůĞƌ͕ǀĞĚĨƌŝǀŝůůŝŐĞĂŌĂůĞƌ͘
ͻ
^ŬĂďĞŶǇŶĂƚƵƌĞůůĞƌůĂĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌůŝŐŐĞŚĞŶƟůĨƌŝƐƵĐĐĞƐƐŝŽŶƉĊĞŐŶĞĂƌĞĂůĞƌĞůůĞƌ
ǀĞĚĨƌŝǀŝůůŝŐĞĂŌĂůĞƌƉĊƉƌŝǀĂƚĞĂƌĞĂůĞƌ͘
ͻ
dŝůƐƚƌčďĞĂƚĚĞƌƵĚůčŐŐĞƐďƵīĞƌǌŽŶĞƌŽŵŬƌŝŶŐǀčƌĚŝĨƵůĚŶĂƚƵƌŐĞŶŶĞŵĨƌŝǀŝůůŝŐĞĂŌĂ
ůĞƌƉĊƉƌŝǀĂƚĞĂƌĞĂůĞƌŽŐŽŵŬƌŝŶŐǀčƌĚŝĨƵůĚŶĂƚƵƌƉĊŬŽŵŵƵŶĂůĞĂƌĞĂůĞƌ͘
ͻ
/ŶĚŐĊĨƌŝǀŝůůŝŐĞŐƌčƐŶŝŶŐƐĂŌĂůĞƌŵĞĚƉƌŝǀĂƚĞůŽĚƐĞũĞƌĞ͘
ͻ
^ƆŐĞƟůƐŬƵĚĞůůĞƌŵĞĚĮŶĂŶƐŝĞƌŝŶŐŚŽƐĞŬƐƚĞƌŶĞƉĂƌƚĞƌƟůŶĂƚƵƌĨŽƌŵĊů͘
ͻ
hĚƐƟŬŬĞƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌŽŐƐčƩĞƌĂŵŵĞƌĨŽƌďů͘Ă͘ŶĂƚƵƌĞŶŝŬŽŵŵƵŶĞŶ͘/ŬŽŵŵƵŶĞ
ƉůĂŶϮϬϭϯĞƌĚĞƌƌĂŵŵĞƌŽŐƌĞƚŶŝŶŐƐůŝŶũĞƌĨŽƌĞƚŶĂƚƵƌŶĞƚǀčƌŬŵĞĚƆŬŽůŽŐŝƐŬĞĨŽƌďŝŶ
ĚĞůƐĞƌ͕ƉŽƚĞŶƟĞůůĞƆŬŽůŽŐŝƐŬĞĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƌŽŐƉŽƚĞŶƟĞůůĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘
ͻ
ŶǀĞŶĚĞŵƵůŝŐŚĞĚĞŶĨŽƌƉůĞũĞƌĞƚŝĨƌĞĚĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌƟůĂƚƐŝŬƌĞĞŶŚĞŶƐŝŐƚƐŵčƐƐŝŐ
ƉůĞũĞĂĨǀčƌĚŝĨƵůĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ͘
ͻ
'ĞŶŶĞŵĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƟŽŶĂĨŶĂƚƵƌďĞƐŬǇƩĞůƐĞƐůŽǀĞŶ͕ǀĂŶĚůƆďƐůŽǀĞŶŽŐŵŝůũƆŵĊůƐůŽǀĞŶ
ƐŝŬƌĞŽŐĨŽƌďĞĚƌĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞ͘
ͻ
/ŶĚŐĊŝŐƌƆŶŶĞƉĂƌƚŶĞƌƐŬĂďĞƌŵĞĚĂŶĚƌĞŬŽŵŵƵŶĞƌ͕ĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ͕ŝŶƐƟƚƵƟŽŶĞƌ͕ŵǇŶĚŝŐ
29
Naturkvalitetsplan 2015
ŚĞĚĞƌ͕ƉƌŝǀĂƚĞŵ͘ǀ͕͘ŵĞĚĚĞƚĨŽƌŵĊůĂƚĨŽƌďĞĚƌĞĞůůĞƌĨŽƌƆŐĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌŶĞ͘
ͻ
KƉĨŽƌĚƌĞƉƌŝǀĂƚĞƟůĂƚƐƆŐĞůĂŶĚƐĚŝƐƚƌŝŬƚƐŵŝĚůĞƌƟůŶĂƚƵƌĨŽƌŵĊů͘
ͻ
ͻ
ĞŬčŵƉĞŝŶǀĂƐŝǀĞĂƌƚĞƌ
sčƌĞŝŶŝƟĂƟǀƚĂŐĞƌĞůůĞƌƐƚƆƩĞŽƉƌĞƩĞůƐĞĂĨŬŽŐƌčƐƐĞƌͲŽŐͬĞůůĞƌŚƆƐůčƚůĂƵŐ͘
ͻ
ƚĂďůĞƌĨĂƵŶĂƉĂƐƐĂŐĞƌ͘
10. Prioritering og indsats
ĞŽŵƌĊĚĞƌ͕ĚĞƌĞƌǀčƌĚŝƐĂƚŽŐŵĊůƐĂƚŝĚĞŶŶĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶ͕ƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞƐĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞŬƌŝƚĞƌŝĞƌ͕
ƐŽŵĞƌŶčǀŶƚŝǀŝůŬĊƌůŝŐƌčŬŬĞĨƆůŐĞ͗
ͻ
•
ͻ
ͻ
KŵƌĊĚĞƌĚĞƌĞƌŚƆũƚŵĊůƐĂƚŝďŝůĂŐϮ(mål
ƐčƚŶŝŶŐĨŽƌďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌͿ
Områder hvor kommunen allerede har
ŝŐĂŶŐƐĂƚƉůĞũĞ͕ĞůůĞƌŚǀŽƌĚĞƌƟĚůŝŐĞƌĞŚĂƌ
ǀčƌĞƚĨŽƌĞƚĂŐĞƚƉůĞũĞŽŐͬĞůůĞƌŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉ
retning
KŵƌĊĚĞƌŚǀŽƌůŽŬĂůŝƚĞƚĞŶǀĞĚŚũčůƉĂĨĨĊ
ressourcer har gode muligheder for at
ƵĚǀŝŬůĞƐŝŐƟůďĞĚƌĞŶĂƚƵƌ
KŵƌĊĚĞƌŵĞĚƐũčůĚŶĞƌĞŐŝŽŶĂůƚŽŐͬĞůůĞƌ
rødlistede arter.
Det er vurderet, at områder der er højt målsat
ŬƌčǀĞƌĞŶŚƵƌƟŐŝŶĚƐĂƚƐ͕ŚǀŝƐĚĞƚƐŬĂůƵŶĚŐĊƐ͕Ăƚ
ǀčƐĞŶƚůŝŐĞŶĂƚƵƌǀčƌĚŝĞƌĨŽƌƐǀŝŶĚĞƌĞůůĞƌĨŽƌƌŝŶŐĞƐ
ŵĂƌŬĂŶƚŝŶĚĞŶĨŽƌĞŶŬŽƌƚƟĚƐƉĞƌŝŽĚĞ͘
Kødfarvet gøgeurt
ĞƌĞƌůĂǀĞƚĞŶƚŽĨĂƐĞƚƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐ͕ŝĚĞƚĚĞƌďĊĚĞĞƌůĂǀĞƚĞŶŽƉƐƵŵŵĞƌŝŶŐĂĨŝŶĚƐĂƚƐĞŶŽǀĞƌ
ĚĞŶčƐƚĞϱĊƌŽŐƐĂŵƟĚŝŐĞƌƵĚǀĂůŐƚĚĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌ͕ŚǀŽƌĚĞƌůĂǀĞƐĞŶŬŽŶŬƌĞƚŝŶĚƐĂƚƐŝŚǀĞƌƚĊƌ͘
/ŶĚƐĂƚƐĞƌŽǀĞƌĚĞŶčƐƚĞϱĊƌ;ϮϬϭϯͲϮϬϭϳͿ
/ĚĞŶŶĞƉĞƌŝŽĚĞǀŝůŝŶĚƐĂƚƐĞƌŶĞĨŽƌĂůůĞĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌĚĞƌĞƌŵĊůƐĂƚ/ŽŐ//ďůŝǀĞŐĞŶnemført.
&ŽƌĚĞŝŬŬĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌǀŝůĚĞƌďůŝǀĞƵĚĨƆƌƚŝŶĚƐĂƚƐĞƌŝĂůůĞŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚĨŽƌĞŬŽŵƐƚĞƌ
ĂĨĚĞĂƌƚĞƌ͕ĚĞƌĞƌďĞƐŬƌĞǀĞƚƉĊĨĂŬƚĂͲĂƌŬĞŶĞ͘<ŽŵŵƵŶĞŶǀŝůƐŝŬƌĞƉůĞũĞƟůƚĂŐƉĊĚĞŽŵƌĊĚĞƌ͕
ŚǀŽƌĚŝƐƐĞĂƌƚĞƌĮŶĚĞƐ͕ƐĂŵƚƵĚǀŝĚĞĞŐŶĞĚĞůĞǀĞƐƚĞĚĞƌŚǀŽƌĚĞƌĞƌĞŶŬĞŶĚƚĨŽƌĞŬŽŵƐƚĂĨ
arterne.
30
ĞƌǀŝůŝĚĞŶŶĞƉĞƌŝŽĚĞǀčƌĞĨŽƌĞƚĂŐĞƚďĞƐŝŐƟŐĞůƐĞƌƉĊŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƩĞĚĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌŚǀŽƌĚĞƌĞƌ
Naturkvalitetsplan 2015
ƌĞŐŝƐƚƌĞƌĞƚƌƆĚůŝƐƚĞĚĞĂƌƚĞƌŽŐƌĞŐŝŽŶĂůƚƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ
ĨŽƌĂƚĨĂƐƚůčŐŐĞŝŶĚƐĂƚƐďĞŚŽǀĞƚŽŐŵĊůƐčƚŶŝŶŐ͘
sŝǀŝůďĞƐŝŐƟŐĞŽŐŵĊůƐčƩĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŶĂƚƵƌŽŵƌĊĚĞƌ
ĚĞƌĞƌǀčƌĚŝƐĂƚ///
KǀĞƌĨĞŵĊƌƐͲƉĞƌŝŽĚĞŶǀŝůĚĞƌĚĞƐƵĚĞŶďůŝǀĞƉůĂŶůĂŐƚŽŐ
ŝŐĂŶŐƐĂƚŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐƐƉƌŽŐƌĂŵĨŽƌůƆŐĨƌƆ͘
ĞƌǀŝůǀčƌĞĨŽƌĞƚĂŐĞƚƌĞŐŝƐƚƌĞƌŝŶŐĞƌĂĨŵĂƌŬĮƌďĞŶƉĊ
ŬĞŶĚƚĞŽŐƉŽƚĞŶƟĞůůĞůĞǀĞƐƚĞĚĞƌ͘
sŝǀŝůƵŶĚĞƌƐƆŐĞŽŵĚĞƌĞƌďĞŚŽǀĨŽƌĞŶƉůĞũĞŝŶĚƐĂƚƐƉĊ
ŬĞŶĚƚĞǇŶŐůĞůŽŬĂůŝƚĞƚĞƌĨŽƌƐƚŽƌŬčƌŐƵůĚƐŵĞĚŽŐŐƌƆŶ
ŵŽƐĂŝŬŐƵůĚƐŵĞĚƉĊŬŽŵŵƵŶĂůĞŽŐƉƌŝǀĂƚĞĂƌĞĂůĞƌ͘
/ŶĨŽƌŵĂƟŽŶŽŵŶĂƚƵƌƉůĞũĞ
sŝǀŝůĮŶĚĞŝŶƐƉŝƌĂƟŽŶŝ,ĂǀĞůƐĞĚĞůŽŵƌĊĚĞƉůĂŶƟůƐƚƆƌƌĞ
ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐĞŶĚĞƉůĞũĞͲŽŐŶĂƚƵƌŐĞŶŽƉƌĞƚŶŝŶŐƐŽŵƌĊder.
/ŵƉůĞŵĞŶƚĞƌŝŶŐĂĨŝŶĚƐĂƚƐĞƌŶĞƉĊĚĞŽǀĞŶŶčǀŶƚĞŽŵƌĊĚĞƌĞƌĂĬčŶŐŝŐĂĨĞŬƐƚĞƌŶĞĨĂŬƚŽƌĞƌ͘
WĊƉƌŝǀĂƚĞŽŵƌĊĚĞƌŬĂŶŝŶĚƐĂƚƐĞƌǀŝƐĞƐŝŐƵŵƵůŝŐĞĂƚŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞ͕ŚǀŝƐĚĞƌĨŽƌĞŬƐĞŵƉĞůŝŬŬĞ
ŬĂŶŽƉŶĊƐĞŶĨƌŝǀŝůůŝŐĂŌĂůĞŵĞĚůŽĚƐĞũĞƌŶĞ͘<ŽŵŵƵŶĞŶĂƌďĞũĚĞƌĚĞƐƵĚĞŶŵĞĚďĞŐƌčŶƐĞĚĞ
ŵŝĚůĞƌ͕ŽŐĚĞƚŬĂŶĚĞƌĨŽƌŝŬŬĞŐĂƌĂŶƚĞƌĞƐ͕ĂƚĚĞƌĞƌŵŝĚůĞƌƟůĂƚŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞĂůůĞĚĞƆŶƐŬĞĚĞ
indsatser.
Rundbælg på Skansebakken, hvor kommunen er i gang med en indsats
31
Naturkvalitetsplan 2015
EĊƌŝŶĚƐĂƚƐďĞŚŽǀĞƚĞƌĨĂƐƚůĂŐƚĨŽƌĚĞďĞƐŬǇƩĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌŵĊůƐĂƚ/ŽŐ//ŽŐƉĊĚĞŝŬŬĞͲďĞƐŬǇƚƚĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌŵĞĚƌƆĚůŝƐƚĞĚĞŽŐͬĞůůĞƌƌĞŐŝŽŶĂůĞƐũčůĚŶĞĂƌƚĞƌ͕ŝŶĚĂƌďĞũĚĞƐĚĞƌĞƐƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐ
ŽŐŝŶĚƐĂƚƐŝĚĞŶĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞ͕ŽƉĚĂƚĞƌĞĚĞŶĂƚƵƌŬǀĂůŝƚĞƚƐƉůĂŶ͘ĞƌǀŝůƐĊůĞĚĞƐƉůĂŶůčŐŐĞƐĞŶ
ƉƌŝŽƌŝƚĞƌŝŶŐŽŐŝŶĚƐĂƚƐĨŽƌŚǀĞƌƚĊƌŝĨĞŵĊƌƐƉĞƌŝŽĚĞŶ͘/ŶĚƐĂƚƐĞƌŶĞďĞƐŬƌĞǀĞƚĨŽƌĚĞĞŶŬĞůƚĞĊƌ
ƉĊďĞŐǇŶĚĞƐŝĚĞƚŶčǀŶƚĞĊƌ͕ŵĞŶĂůƚĞŌĞƌŚǀŽƌƐƚŽƌŝŶĚƐĂƚƐĚĞƌĞƌŬƌčǀĞƚƉĊŽŵƌĊĚĞƚ͕ĂĨƐůƵƚtes indsatsen ikke nødvendigvis i samme år. ;ƐĞďŝůĂŐϭŵĞĚŝŶĚƐĂƚƐŽŐƐƚĂƚƵƐĨŽƌŚǀĞƌƚĊƌͿ͘
32
͟,ŽůƚĞŶƐ,Ɔũ͟ŽǀĞƌĚƌĞǀŵĞůůĞŵdƵůƐƚƌƵƉŽŐůƐƆŶĚĞƌƵƉ͘
Naturkvalitetsplan 2015
BILAG OG FAKTA ARK
33
BILAG 1
Indsats 2014 og status
Arter og overvågning
Indsats i 2014
Status på indsats
MARKFIRBEN
Der skal foretages registreringer af markfirben på to
lokaliteter ved Tulstrup samt på Skansebakken som
opfølgning på registreringer i 2013
Der har været monitering af markfirben på de to
lokaliteter ved Tulstrup samt på Skansebakken – ingen
markfirben fundet.
Der er blevet udarbejdet miniplejeplaner for 4 lokaliteter
med forekomst af markfirben.
Pleje for markfirben ved Strø Bjerge/Solbjerggård
ørredfiskeri
Udsættes til 2015
Kontakt vejdirektoratet angående pleje for markfirben
langs Isterødvej
Vejdirektoratet har sagt o.k. til pleje på arealer langs
Isterødvejen. Kontaktperson bl.a. Christina Steenbeck
LØGFRØ
Der skal etableres 6 nye vandhuller i området syd for
Arresø i forbindelse med Arresø syd projektet og 8 nye
vandhuller i området omkring Alsønderup i Arresø nord
projektet. Endvidere vil der etableres 3 nye vandhuller og
oprenset 2 vandhuller i Strødam Reservatet i forbindelse
med Dragonlife- projekt. I området omkring Strø Bjerge
oprenses 2 vandhuller (Strølillevej 38 og Lille Havelsevej
156).
Sammenlagt vil etableres 17 nye vandhuller i 2014. Ifølge
Naturkvalitetsplan 2013 mangler ca. 10 løgfrøvandhuller
for at opfylde målsætning på ca. 70 vandhuller, så målet
vil være nået ved udgangen af 2014.
Der vil laves en samlet plejeplan for alle nyetablerede og
oprensede løgfrøvandhuller siden indsatsen blev
igangsat i 2009 og for øvrige vandhuller hvor der
vurderes at være gunstige forhold for løgfrøer. Hermed
vil mål om at sikre en fortsat pleje af eksisterende
vandhuller med løgfrø være opfyldt.
Endvidere vil udarbejdes plan for overvågning af løgfrøer
og gennemføres overvågning for 2014 jf. denne.
Der skulle kun etableres 4 nye vandhuller syd for Arresø,
da 2 vandhuller var etableret i slutningen af 2013. Der
blev etableret 3 vandhuller, da en enkelt lodsejer ikke var
interesseret alligevel.
Der blev etableret 8 vandhuller i Alsønderup området
som planlagt.
Vi har lavet en model for overvågning af løgfrø, hvor ca.
1/3 af vandhullerne med stabil bestand af løgfrø og/eller
vandhuller hvor der er lavet en plejeindsats, undersøges
hvert år, således at disse vandhuller, er gennemgået i
løbet af 3 år.
Amphi Consult har for Hillerød Kommune gennemført
registrering af løgfrø i Alsønderup-Tulstrup området i
2014. Ved hver lokalitet er det ligeledes vurderet om der
er behov for yderligere plejetiltag (engangspleje) eller
om der er behov for tilbagevendende pleje for at
opretholde den tilstand, som var målet med plejen.
Resultaterne er afrapporteret i notatet ”Løgfrø ved
Alsønderup og Tulstrup 2014”.
I alt blev 31 lokaliteter undersøgt. Disse omfatter dels
kendte ynglesteder for løgfrø og dels lokaliteter der er
nygravet eller naturplejet siden 2009.
Indsats i 2014
Status på indsats
STOR KÆRGULDSMED
Der er oprenset/nygravet/udvidet i alt 5 vandhuller i
Strødam Reservatet med sigte på at skabe egnede
levesteder for stor kærguldsmed og løgfrø. Projekterne
er gennemført som en del af projekt Dragonlife.
Indsats for Stor Kærguldsmed er indeholdt i de 5
planlagte tiltag for løgfrøer i området Strødam i
forbindelse med projekt Dragonlife (udføres i januar
2014).
Der ryddes genvækst af pil, efter rydning i 2013, på 2
lokaliteter i Strødam Reservatet.
Rydde genvækst af pil: Projekterne er ikke gennemført i
2014, da der ikke har været en periode med hård frost i
den sidste del af året, som er en forudsætning for at
udføre
JORDKREBS
Overvågningen udskydes til 2015.
Overvågning af jordkrebs på eng ved Strødam
DAGSOMMERFUGLE
Overvågning af rødlistede og regionalt sjældne
sommerfugle på Skansebakken, Langebjerg Ås,
Skovbakken og Lille Lyngby Mose
BOTANISK MONITERING
Overvågningen er gennemført i 2014 på 9 lokaliteter i
kommunen. Overvågningen er afrapporteret:
”Dagsommerfugle i Hillerød Kommune 2014”.
Der er d. 16. september 2014 gennemført udført
botanisk overvågning på to lokaliteter; Lykkesholm og
Skorstenen.
På hver lokalitet er der udfyldt 1 – 3 DMUregistreringsskemaer, inklusiv 5 m cirkler. Lokaliteterne
er gennemgået for sjældne planter og der er taget fotos
fra faste punkter af 5m cirklerne. Overvågningen vil blive
gentaget hvert 2. år.
Beskyttet natur
Indsats i 2014
Status på indsats
1
Baunebakken, overdrev (kommunalt)
1
Rigkær ved Meløse (privat)
1
Langebjerg Ås, overdrev (kommunalt)
1
Holtens Høj, overdrev (privat)
Dyreholder stoppede græsningsaftale. Ingen afgræsning i
2014.
Afgræsset. Slæt af mindre areal med tagrør for at udvide
rigkær.
Afgræsning, høslæt og bekæmpelse af invasive arter jf.
plejeplan.
Høslæt og bekæmpelse af invasive arter jf. plejeplan.
1
Rydning af vedplanter jf. plejeplan.
1
Høslæt med opsamling i juni 2014
Fattigkær Sø for Lystrup (privat)
Skansebakken, overdrev (kommunalt)
2
Skovbakken, mose (privat)
2
Vittenbjerg, overdrev (Privat)
3
Ikke udført.
Høslæt og bekæmpelse af invasive arter jf. plejeplan.
Skovbakken, overdrev (privat)
Ej afgræsset. Bekæmpelse af invasive arter jf. plejeplan.
Lykkesholm, overdrev (privat)
Skorstenen, overdrev, eng (privat)
3
Eng ved Egelund (privat)
Høslæt, bekæmpelse af invasive arter.
Høslæt.
Ikke udført.
3
Hovmosen, overdrev (privat)
3
Ikke udført.
Langebjergvej, Overdrev (kommunalt)
Høslæt.
Indsats 2014
Skansebakken (kommunalt)
Status
Høslæt, rydning, publikumsfaciliteter, bekæmpelse af
invasive arter, plejeplan for rødlistede og regionalt
sjældne dagsommerfugle.
Høslæt i juni 2014, der er opsat bord/bænke, platform i
sø, trædebrædder i sø/mose samt etableret 2 klippet
motionsspor på hver 1 km. Bekæmpet invasive arter
august og i oktober.
Henvendelse til Københavns Universitet/Zoologisk
museum vedr. arkiver med oplysning om tidligere
registreringer af sjældne arter i kommunen.
Nyt fakta-ark for rødlistede og regionalt sjældne arter
Hegning og afgræsning af Attemosen (privat)
1
Udarbejdelse af plejeplan udskudt til 2015
Ikke prioriteret
Er blevet udarbejdet
Dialog med lodsejere.
Videreførelse af pleje udført i 2014
Lokaliteter overført fra 2014
3
Nye lokaliteter hvor der er gennemført pleje tidligere (i 2012, 2013,2014)
2
Indsats 2015 og status
Beskyttet natur
Indsats i 2015
1
Baunebakken, overdrev (kommunalt)
Status på indsats
4
Rigkær ved Meløse (privat)
1
Langebjerg Ås, overdrev (kommunalt)
1
Holtens Høj, overdrev (privat)
1
Fattigkær Sø for Lystrup (privat)
1
Skansebakken, overdrev (kommunalt)
5
Skovbakken, mose (privat)
2
Vittenbjerg, overdrev (Privat)
3
Skovbakken, overdrev (privat)
6
Eng ved Egelund (privat)
3
Hovmosen, overdrev (privat)
3
Langebjergvej, Overdrev (kommunalt)
Lykkesholm, overdrev (privat)
Skorstenen, overdrev og eng (privat)
Øvrige indsatser
Indsats 2015
Skansebakken (kommunalt)
Status
Høslæt, rydning, publikumsfaciliteter, bekæmpelse af
invasive arter, plejeplan udarbejdes med fokus på pleje
for rødlistede og regionalt sjældne arter.
Indkøb af fuglekasser og leer i forbindelse med
frivillighedsprojekt med DOF, Nordsjælland og DNHillerød.
4
Videreførelse af pleje udført i 2014
Lokaliteter overført fra 2014
6
Nye lokaliteter hvor der er gennemført pleje tidligere (i 2012, 2013,2014)
5
Arter og overvågning
Indsats i 2015
MARKFIRBEN
Pleje igangsættes for markfirben ved Strø
Bjerge/Solbjerggård ørredfiskeri samt på to lokaliteter
langs Isterødvejen (der foreligger plejeplaner for alle 3
lokaliteter)
LØGFRØ
Der vil laves en samlet plejeplan for de resterende
nyetablerede og oprensede løgfrøvandhuller siden
indsatsen blev igangsat i 2009 og for øvrige vandhuller
hvor der vurderes at være gunstige forhold for løgfrøer.
Endvidere vil gennemføres overvågning for 2015 jf.
overvågningsplan.
STOR KÆRGULDSMED
Indsats for Stor Kærguldsmed er indeholdt i de 5
planlagte tiltag for løgfrøer i området Strødam i
forbindelse med projekt Dragonlife (udføres i januar
2014).
Der ryddes genvækst af pil, efter rydning i 2013, på 2
lokaliteter i Strødam Reservatet.
GRØN MOSAIKGULDSMED
Eftersøgning af arten på 5 lokaliteter og oprensning af 1
vandhul hvor dens værtsplante, krebseklo findes
JORDKREBS
Overvågning af jordkrebs på eng ved Strødam
DAGSOMMERFUGLE
Overvågning af rødlistede og regionalt sjældne
sommerfugle på Skansebakken, Langebjerg Ås,
Skovbakken og Lille Lyngby Mose
Status på indsats
BILAG 2 a
#
Lokalitet
Skovbakken
mose
Naturtilstand
(DMUskema)
I
Rødlistede arter
Regionalt sjældne arter*
#
Målsætning
Mål
Rødlistede vandbiller
Småporet tørvemos*
dŝĚůŝŐĞƌĞ>ƆŐĨƌƆΎ
Nikkende kobjælde*
I
I
Se plejeplan
Skovbakken
Overdrev
I
NØ for Melløse,
rigkær
I
Kødfarvet gøgeurt*
Tue-star*
I
Se plejeplan
Baunebakken
Overdrev
SØ for Lystrup
Skov, fattigkær
Langebjerg Ås
overdrev
I
Lav skorsoner*
Sand hvene*
Rosmarinlyng*
I
Se plejeplan
I
Se plejeplan
I
Se plejeplan
Strødam Enge,
overdrev
Hovmosen
Overdrev
II
Markfirben*
Stivhåret hønsetarm*
Finger lærkespore*
Bakke-potentil*
#
Jordkrebs (kritisk truet)
II
Vår-ærenpris (sårbar)
Langebjergvej
overdrev
Vittenbjerg
Overdrev
II
Bakke-soløje*
II
Holtens Høj
overdrev
II
Pimpinellekøllesværmer
(sårbar)
Nikkende kobjælde*
Markfirben*
Alm. mælkeurt*
Skansebakken,
overdrev
II
Strødam
Reservatet,
overdrev
Stenholtsenge,
Egelund
II
Stenholtsenge,
Tennisfonden
II
I
I
II
I
#
I
I
#
Behov for indsats
Middel;
Rydde pilekrat, etablere
bufferzone
Middel;
Supplerende høslæt og
rydning af vedplaner,
bekæmpe invasive arter
Lille;
Høslæt af tagrør, udvide
afgræsset areal.
Middel;
Bekæmpe invasive arter
Middel;
Vedligeholde rydning
Middel;
Supplerende rydning af
vedplaner, bekæmpe
invasive arter
Lille;
Græsningstryk evalueres
Stor;
Rydning, førstegangshøslæt, afgræsning.
Lille;
Høslæt
Stor;
Rydning, høslæt,
bekæmpe invasive arter
Middel;
Høslæt, rydde vedplanter,
bekæmpe invasive arter
Middel;
Høslæt, rydde vedplanter,
bekæmpe invasive arter
I
Plejeplan
udarbejdes
I
Se plejeplan
Violetrandet ildfugl (sårbar)
Dukatsommerfugl (næsten
#
truet)
#
Guldhale (sårbar)
#
Kejserkåbe (moderat truet)
Eng-klokke*
Stor enggræshoppe (kritisk
#
truet)
I
Plejeplan
udarbejdes
I
Lille;
Græsningstryk evalueres
Skov-gøgeurt*
Engblomme*
Sump-vindelsnegl *
Kødfarvet gøgeurt*
Tue-star*
I
Lille;
Supplere græsningen med
høslæt
Lille;
Øge græsningstryk, evt.
supplere med høslæt
#
I
Ll. Lyngby Mose,
eng
Lykkesholm
Overdrev
II
Skorstenen
II
Gadevang Mose
II
Bredhøj overdrev
II
II
Syd for
Sigerslevøster,
eng
II
II
Ingen; Evaluere
græsningstryk
Besigtiges
Salpetermosen
Skansebakken,
mose
Strenghøj,
overdrev
Strødam
reservatet, mose,
væld
Strødam Enge
Tranemose
Attemosen
mose
II
II
II
II
Besigtiges
Besigtiges
II
II
Besigtiges
II
II
besigtiges
II
II
II
II
II
II
Øst for
Lykkesholm,
mose
Holmhøj
overdrev
II
II
Besigtes
besigtiges
Stor;
Rydning af krat, etablere
afgræsning/høslæt.
Ophøre dræning.
Besigtiges
II
II
II
Kødfarvet gøgeurt*
#
Isblåfugl? (næsten truet)
#
Isblåfugl (næsten truet)
I
Tidligere maj- og kødfarvet
#
gøgeurt
Lille kærguldsmed (regionalt
*
sjælden)
I
Ingen;
Græsningsaftale til 2018
Lille;
Høslæt, bekæmpe invasive
arter
Middel: Høslæt
I
I
Se plejeplan,
evt.
konkretisere
målsætning
Besigtiges
Ingen;
Evaluere græsningstryk
ŝůĂŐϮďKǀĞƌƐŝŐƚŽǀĞƌĚĞƉƌŝŽƌŝƚĞƌĞĚĞŽŵƌĊĚĞƌŝϮϬϭϱ
BILAG 3
Naturkvalitetsplanens skilleflader til andre planer
Kommuneplan < > Naturkvalitetsplan
Kommuneplanen beskriver bl.a. de overordnede mål for kommunens udvikling på naturområdet,
der handler om at beskytte og synliggøre værdifulde naturområder.
Det er et mål i kommuneplanen, at Hillerød Kommune vil prioritere naturområdet ved at
igangsætte naturkvalitetsplanlægning med en naturkvalitetsplan, der skal bruges til at opnå en
bedre naturkvalitet med kvalitetsmål for hver naturtype og efterfølgende indsatsplaner.
Naturkvalitetsplanen er en temaplan til kommuneplanen, og den er dermed bindende for Hillerød
Kommune som et planlægningsværktøj til at vurdere naturområdernes tilstand, opstille
målsætninger og danne grundlag for en løbende prioritering af kommunens indsats på
naturområder i kommunen. På de arealer, der ikke tilhører kommunen, skal indsatser ifølge
naturkvalitetsplanen foretages på baggrund af lodsejernes frivillige medvirken.
Naturkvalitetsplanen er en realisering af kommuneplanens mål om at igangsætte en
naturkvalitetsplanlægning inden for kommuneplanperioden, og vil fremover være et vigtigt
værktøj til revidering af fremtidige kommuneplaner indenfor naturområdet.
Naturhandleplan !Naturkvalitetsplan
Naturhandleplanen er udarbejdet af kommunen på baggrund af forpligtelsen fra Statens Natura
2000-planer. I Natura 2000-planerne er der fastlagt målsætninger og retningslinjer for den indsats,
der er vurderet nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper
og arter, som er udpeget i Natura 2000-områderne (de internationale beskyttelsesområder) i
Danmark.
Naturhandleplanen indeholder mere detaljeret de målsætninger, der er gældende i kommunen for
at sikre naturkvaliteten i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder som
omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder) med plan for gennemførelse af indsatser
nødvendige for at opnå målsætningerne.
Naturkvalitetsplanen fastlægger målsætninger for naturområder i hele kommunen, både indenfor
og udenfor Natura 2000-områderne. Der vil derfor være overlap mellem naturkvalitetsplanen og
naturhandleplanen, men de to planer vil i vidt omfang stille de samme krav til forvaltning af
naturen. Naturkvalitetsplanen har ikke målsætninger eller tiltag, der strider mod
naturhandleplanen.
Målsætningerne i naturkvalitetsplanen tager udgangspunkt i den samlede naturtilstand for hvert
enkelt naturområde.
Vandhandleplanen !Naturkvalitetsplan
Vandhandleplanen er udarbejdet af kommunen på baggrund af Statens vandplaner. I
vandplanerne er der fastlagt målsætninger og indsatskrav for at opnå en hvis vandkvalitet i alle
vandområder (vandløb, søer, fjorde og grundvand) i kommunen.
Vandhandleplanen indeholder målsætningerne på de vandområder i kommunen, der er omfattet
af indsatskrav til opnåelse af målsætningerne med en prioritering for gennemførelse af alle
indsatserne inden for en given tidsramme.
Naturkvalitetsplanen omfatter i 3. udgave ingen vandområder udover udvalgte vandhuller, men
har fokus på tilstedeværelsen af padder. Vandløb og større søer er ikke omfattet af
naturkvalitetsplanen, da indsatsen for disse naturtyper bliver løftet i vandhandleplanerne.
Havelse delområdeplan < > Naturkvalitetsplan
Havelse delområdeplan (1999) er en sammenfattende landskabsplan udarbejdet af det tidligere
Frederiksborg Amt, der indeholder en række idéer og forslag til naturforbedrende projekter
indenfor en nærmere afgrænset område omkring Havelse Å. Det var planen, at amtet skulle
udarbejde løbende handlingsplaner for hvert af de foreslåede projekter.
Havelse delområdeplan kan anvendes til at få inspiration til plejetiltag og til at lokalisere
naturområder.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland < > Naturkvalitetsplan
Kongernes Nordsjælland er et samarbejde mellem de fem nordsjællandske kommuner Helsingør,
Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Hillerød, der ønsker en nationalpark med udgangspunkt i
Nordsjællands natur, kulturhistorie og rekreative kvaliteter. I projektet er der konkrete forslag til
forbedringer af naturen, kulturhistorien og friluftslivet på udvalgte områder.
Nationalparken har været undervejs i flere år, og der ligger nu en endelig afgrænsning.
Nationalparken mangler at blive besluttet i forligskredsen i folketinget, men der forventes en
afklaring i 2015.
Som ved Havelse delområdeplan kan rapporterne om Nationalpark Kongernes Nordsjælland
anvendes til at få inspiration til plejetiltag og til at lokalisere de gode naturområder. Der er bl.a.
udarbejdet en samlerapport om naturen inden for afgrænsningen af Kongernes Nordsjælland.
Grøn Struktur < > Naturkvalitetsplan
Grøn Strukturplan er en del af Kommuneplan 2013. Det overordnede formål med at udarbejde en
Grøn Strukturplan for det åbne land er, at tydeliggøre de overordnede grønne rekreative områder
i kommunen samt at forbinde dem med hinanden i et sammenhængende stisystem.
Det grønne i den Grønne Strukturplan skal forstås bredt og ud fra et rekreativt sigte. Den Grønne
Strukturplan rummer de store helheder indenfor naturområder, geologiske interessante områder,
områder med kulturhistoriske værdier, karakteristiske landskaber og områder, der af anden årsag
bidrager med et rekreativt sigte. Den Grønne Strukturplan skal ikke ses som en direkte
arealudpegning, men som et overordnet princip for en grøn struktur. Der vil dermed være overlap
mellem de to planer, men da planerne har forskelligt sigte, vil der ikke umiddelbart være
lighedstegn mellem udpegningerne i de to planer.
BILAG 5 - FAKTA ARK
Kolonnenavn
Beskyttet natur
FAKTAARK
Kortnavn
Dato
5. marts 2015
Beskrivelse
Store dele af kommunens naturværdier er knyttet til de beskyttede naturområder, som omfatter moser, enge, overdrev, heder
og søer. Disse naturtyper (bortset fra søer) betegnes ofte som
den lysåbne natur, da områderne traditionelt har været udnyttet
til ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af afgræsning og høslæt. De lysåbne naturtyper er levesteder for mange af de vilde
dyr og planter og rummer derfor en høj biologisk mangfoldighed.
Lovgivning
De beskyttede naturområder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres
uden forudgående dispensation fra kommunen. Beskyttelsen af
områderne omfatter ikke en pligt for private lodsejere til at udføre en særlig drift eller pleje. Kommunen er dog forpligtet til at
pleje de beskyttede enge, moser og overdrev, som kommunen
ejer.
Status
I 2010 og 2011 er der foretaget en registrering af 116 af kommunens mest værdifulde beskyttede naturområder. Områdernes
struktur og plantesammensætning blev registreret, og hvert område fik tildelt en estimeret naturtilstand.
Initialer
krso
Resultaterne af disse registreringer er sammenholdt med tidligere
registreringer af naturområderne, foretaget af Frederiksborg Amt
fra ca. 1980 til 2006.
Når de tidligere registreringer sammenlignes med de nye, kan det
ses, at naturkvaliteten i de 116 undersøgte naturområder i Hillerød Kommune er i alvorlig tilbagegang.
Kun i 17 % af de 116 naturområder er naturtilstanden høj eller
god, dvs. her er naturområderne i en gunstig bevaringsstatus. I
de resterende 83 % er naturtilstanden altså i ugunstig tilstand.
I over halvdelen af de beskyttede naturområder er naturtilstanden i tilbagegang, dvs. at der forsvinder sjældne arter og/eller
arter der indikerer god naturtilstand. Tilbagegangen kan også
skyldes en negativ udvikling af strukturtilstanden, som fx dræning eller tilgroning med grove urter eller vedplanter.
Nogle af de vigtige sjældne arter i kommunen, der er forsvundet
fra flere områder, er nikkende kobjælde og tjærenellike, som
begge vokser på overdrev. Fra de våde naturtyper er det bl.a.
orkidearter, der er forsvundet.
De største problemer i den undersøgte natur er næringsbelastning og manglende pleje/græsning, hvilket medfører tilgroning
med grove planter og træer. Derudover er en stor del af arealer-
Side 1
ne plaget af invasive arter, hvor især kæmpe-bjørneklo truer naturindholdet.
Plejebehovet vurderes i 17 % af de undersøgte områder at være
omfattende/kritisk pga. store trusler mod sjældne eller biotoptypiske planter. Disse forventes at forsvinde inden for en kort årrække, hvis ikke en plejeindsats iværksættes snarest.
Mange af de områder, der har et betydeligt plejebehov (70 %),
har reelt brug for en omfattende indsats, men det vurderes ikke,
at indsatsen er kritisk. Det skyldes i de fleste tilfælde, at de allerede er tilgroede og i dårlig tilstand, og derfor ikke længere har
et indhold af sjældne planter, som kan begrunde en plejeindsats.
Potentialer
Det vigtigste virkemiddel til at sikre naturindholdet i de beskyttede naturtyper vil oftest være pleje i form af afgræsning, høslæt
og rydning af vedplanter. Naturplejen er oftest en forudsætning
for at redde de sjældne plantearter, der vokser i kommunen og at
sikre områderne med høj naturkvalitet.
Det vurderes, at en målrettet indsats med naturpleje vil medføre
markante forbedringer i naturtilstanden i løbet af ganske få år.
Litteratur- og referenceliste
Litteratur: Status for naturen i Hillerød i 2012 udarbejdet af Care4Nature.
Side 2
Kolonnenavn
MARKFIRBEN
FAKTAARK
Kortnavn
MARKFIRBEN
Dato
05.03.2015
Initialer
KTHL
Beskrivelse
Markfirbenet er et kraftigt kortbenet firben. Om foråret er hannen
grøn på kroppens sider med mørke pletter. Hunnen er lidt større
end hannen og gråbroget både på ryg og sider.
Den kan forveksles med almindelig firben, men er kraftigere, hovedet er højere og mere trekantet, og den har en markant øreåbning. Og så er hannens grønne farve om foråret karakteristisk.
Markfirbenet træffes ofte på solrige skråninger. Gerne på steder
med bar og løs, gerne sandet jord. Den ses ofte på overdrev,
vejskråninger, heder og udyrkede arealer, som ikke sprøjtes og
gødes og enten bliver slået eller afgræsset. Den benytter linjeformede landskabselementer som diger, skovbryn, vejrabatter o.
lign. som spredningskorridor. Den ynder variation i landskabet,
så det er muligt for den at skifte mellem varme og kølige steder.
Det er derfor vigtigt, at der også findes højt græs- og urteområder, sten, grene, træstammer o. lign.
Det har stor betydning for firbenets spredning, at yngle- og rasteområder er tæt forbundet. Den vandrer årligt maks. 200 m og
enkelte dyr kan kolonisere nye habitater indenfor maks. 500 m.
Markfirbenet er sårbar overfor mangel og skade på leve- og ynglesteder. Det kan være rydning af markhegn og skel, fjernelse af
stendynger, stendiger, udsætning af fasaner på yngleområder, da
fasaner æder firben-yngel, samt udjævning af solbeskinnede
skrænter.
Side 1
Lovgivning
Markfirben er på EU-Habitatdirektivets bilag IV. Det betyder, at
den ikke kun er beskyttet i habitatområderne, men i hele dens
udbredelsesområde. Beskyttelsen af arten skal sikre den mod at
blive efterstræbt samt sikre, at dens levesteder ikke beskadiges
eller ødelægges.
Markfirbenet er fredet.
Status
Markfirbenet er gået meget tilbage de sidste 100 år. De steder de
findes, er bestandene ofte små og isolerede. Årsagen til tilbagegangen er hovedsagligt tilgroning af levesteder, tilførsel af gødning og pesticider tæt på deres levesteder, forstyrrelser og isolering af bestande.
Markfirben var tidligere udbredt over hele Europa, men arten er i
tilbagegang, og det vurderes, at bestanden i Danmark er af stor
betydning for artens overlevelse.
Danmark har ved at tilslutte sig EU-habitatdirektivet forpligtiget
sig til at overvåge arten og beskytte dyret i dets naturlige udbredelsesområde.
I Danmark er den almindeligt forekommende, men ses ikke i et
par områder i Jylland, store dele af Lolland-Falster og en del mindre øer. Der hvor de findes, forekommer de i meget varierende
hyppigheder.
De fleste bestande er dog ret små, og sporadiske oplysninger tyder på, at ca. 30 % af forekomsterne er forsvundet i perioden ca.
1945-1980, og at tilbagegangen er fortsat siden. Markfirben er
formentlig generelt i tilbagegang pga. urbanisering og intensivering og tilgroning af marginale landbrugsarealer som eksempelvis
overdrev og heder samt uhensigtsmæssig drift af randarealer
som skråninger, tidligere råstofgrave, vejrabatter, bryn m.v. Den
nationale og regionale bevaringsstatus vurderes derfor som usikker.
I perioden 1976-1986 blev der foretaget en atlasundersøgelse af
padder og krybdyr. Her blev markfirbenet i Hillerød Kommune
registreret følgende steder:
Gribskov nord 1980
Gadevang Mose 1980
Dyrket land mellem Hillerød og Harløse 1976
I 1996 har Frederiksborg Amt registreret markfirbenet følgende
steder:
Isterødvejen ved Strødam 1996
Vejskråning ved Tyskerplantage 1996
Vejskråning ved Stenholtsvang 1996
Frederiksborg Amt har udført en registrering af markfirben i amtet i 2001. Den viste, at markfirbenet i det tidligere Frederiksborg
Amt hovedsageligt er tilknyttet kysten og de kystnære områder.
Side 2
Kun enkelte steder blev der fundet bestande inde i landet.
I Hillerød Kommune blev der ikke fundet markfirben i 2001, men
der blev angivet stor sandsynlighed for, at de kunne findes i to
områder ved Strø Bjerge.
I 2010-2014 er der registreret en stor og robust bestand af
markfirben på Langebjerg Ås ved Kurreholm vej.
I forsommeren 2013 og i august 2014 fik kommunen gennemført
en registrering af markfirben på 16 lokaliteter, hvor de tidligere
var fundet eller hvor der var potentiale for de kunne findes.
Der blev fundet markfirben på 6 af de undersøgte lokaliteter. Den
største og sundeste bestand blev registreret på Langebjerg Ås,
ved Kurreholmvej, og den tilstødende skydebanes volde ved
Uvelse.
Derudover et sammenhængende netværk af markfirbenpopulationer langs de sydvendte vejskråninger langs hovedvejen
nord om Hillerød. Derudover var der markfirben ved Strø Bjerge/Solbjerg Ørredfiskeri.
Bestandene langs Isterødvej og ved Strø Bjerge betegnes som
sårbare og har behov for plejeindsats. Potentialer
Markfirben vil have glæde af
x områder med helt bar bund (optimalt på sydvendt tør
skrænt med løs jordbund)
x
slåning med opsamling og ekstensiv afgræsning af dens levested
x
små stensamlinger
x
at der bliver undladt gødning og sprøjtning,
x
”kunstige” levesteder i form af nye markskel, stendiger,
bunker af marksten, solbeskinnede pletter og udyrkede
bræmmer med regelmæssig slåning med opsamling.
Følgende områder skønner kommunen, at der vil være lokaliteter
egnet for markfirben:
Stengærde ved Trollesmindekilen
Skansebakken
Strø bjerge og landskabet omkring åsen
Vittenbjerg
Færdigbehandlet del af råstofgrav syd for Skævinge
Vejskråninger
Færdiggravede grusgrave
Litteratur- og referenceliste
Frederiksborg Amts registreringer af markfirben
Atlasundersøgelse 1976-1986 udført af Natur og Ungdom
Fog, K., 1997. Nordens padder og krybdyr. GEC Gad, København.
www.habitatarter.dk
Side 3
Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007: Håndbog om dyrearter på
habitatdirektivets bilag IV
Monitering af markfirben i Hillerød Kommune 2013 og 2014 udfærdiget for kommunen af Amphi-Consult v. Peer Ravn
Side 4
Kolonnenavn
LØGFRØ
FAKTAARK
Kortnavn
Dato
Rev. 04.03.15
Initialer
JR
Beskrivelse
Løgfrøen (Pelobates fuscus) ligner en skrubtudse, men dens pupiller er lodrette, tudsernes er vandrette. Den bliver op til 8 cm
lang. Bagbenene er udformet som skovle, så den hurtigt kan grave sig ned i jorden.
Løgfrøens navn skyldes, at den nogle gange kan lugte af hvidløg.
Men det opleves meget sjældent. Løgfrøen har også tilnavnet
kartoffeltrolden. Når man gravede kartofler op i gamle dage kunne en af de opgravede kartofler pludselig begynde at bevæge sig.
Deraf tilnavnet.
Når den kvækker, lyder det som 2–3 hurtige smæld med tungen.
Lyden er meget svag, da løgfrøen ikke har kvækkeposer og sidder på bunden af vandhullet og kvækker.
Løgfrøens ynglevandhuller skal være solbeskinnede, dvs. ikke
omkranset af træer og buske, der kan forhindre solen i at nå ned
og opvarme vandet. Der må ikke være fisk i vandhullet, der kan
æde yngelen. Æg og haletudser kræver høje temperaturer.
Haletudserne bliver op til 12-15 cm lange, og er dermed de største haletudser, som findes i den danske natur.
Oppe på land bliver frøerne tæt på vandhullet og bevæger sig
sjældent mere end et par hundrede meter væk. Om dagen graver
Side 1
de sig ned i jorden. Om natten, når det er helt mørkt uden måneskin, kommer de frem og finder insekter på jorden.
Spredning sker langsomt og forudsætter, at der er egnede lokaliteter indenfor en radius af max. 500 m. – dog helst 200 m.
Lovgivning
Løgfrøen er fredet og omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Den
er på rødlisten kategoriseret som DD, hvilket betyder, at der
mangler data til en nøjagtig vurdering af artens status. Den må
ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke
beskadiges eller ødelægges.
Status
Løgfrøen findes i Jylland, på Sjælland og på Lolland-Falster.
En opgørelse over kendte bestande i Danmark i 2000 viste, at der
i det jyske område var kendskab til godt 80 adskilte bestande
fordelt på ca. 300 vandhuller. I det østlige Danmark er der i 2012
kendskab til ca. 80 vandhuller, herunder i Hovedstadsregionen
ca. 65 vandhuller.
I Hillerød Kommune er der ca. 30 vandhuller med en bestand af
løgfrøer. Det vil sige, at Hillerød Kommune rummer ca. 30 % af
alle forekomster i Østdanmark. Løgfrøen findes givetvis en del
flere steder, hvor den blot indtil nu ikke er blevet fundet.
Løgfrøen er en af de arter, der er gået kraftigst tilbage af padderne. Fra 1940´erne til ca. 1980 forsvandt den fra ca. 90 % af
sine vandhuller, og i løbet af 1980´erne fortsatte tilbagegangen
med vældig fart.
I Hillerød-området forsvandt den fra næsten halvdelen af sine
vandhuller i løbet af fem år, fra 1983 til 1988. Fra omkring 1988
blev tilbagegangen bremset ved naturpleje af vandhullerne, fx
oprensning. Dette blev udført af det tidligere Frederiksborg Amt.
Tiltagene har bevirket, at tilbagegangen af løgfrøen er blevet
vendt (se graf nedenfor).
I årene 2006-2008 er der ikke udført nogen naturpleje af vandhuller i området. Fra 2009 har Hillerød Kommune plejet flere
vandhuller og etableret nye.
Side 2
hĚǀŝŬůŝŶŐŝ,ŝůůĞƌƆĚĨŽƌǀĂŶĚŚƵůůĞƌŵĞĚ
ůƆŐĨƌƆĞƌ
ϮϱϬ
ϮϬϬ
ϭϱϬ
ϭϬϬ
ϱϬ
ůƆŐĨƌƆǀĂŶĚŚƵůůĞƌ
Ϭ
Figur 1: Udviklingen i løgfrøbestanden kan følges fra 1940’erne og frem. Tidligere
har bestanden sandsynligvis ligget endnu højere. Fra 1989 er tilbagegangen bremset. Opgørelsen af bestanden af løgfrø for 2013 er fra rapporten ”Planlægning af en
samlet indsats for løgfrøen i Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommuner, August
2013”.
De senere års indsats i Hillerød Kommune forventes at have
fremmet bestanden, men det er for tidligt at konkludere dette
med sikkerhed. Det skønnes, at der går mindst 10–15 år efter etablering af vandhuller, før man med sikkerhed kan konkludere, at der er en blivende og robust forekomst.
Løgfrøen findes i Hillerød Kommuner i flere adskilte forekomster :
o vest for Gribskov omkring Alsønderup og Tulstrup
o langs Arresøs sydbred ved Lille Lyngby
o omkring Meløse og mellem Meløse og Skævinge
o syd for Skævinge ved Strø Bjerge
Forekomsterne vest for Gribskov og på Strø Bjerge strækker sig
ind i nabokommuner.
At løgfrøen er gået meget stærkt tilbage skyldes bl.a. at:
x
x
x
x
Potentialer
vandhuller er blevet fyldt op, tørret ud eller forurenet
der er sket en tilgroning af vandhullerne
der er (udsat) fisk, krebs eller ænder i vandhullerne
manglende tilgrænsende lokaliteter til fødesøgning og
nedgravning/overvintring.
Det er vigtigt for løgfrøen, at vandet kan varmes kraftigt op af
solen, hvorfor tilgroning og overskygning er problematisk. Virkemiddel er rydning/fældning samt at holde vegetation nede ved
eksisterende vandhuller. Samtidig fjerne evt. fisk og begrænse
tilledning af næringsstoffer (herunder undgå andehold). Derudover at oprense vandhuller.
Side 3
Endvidere handler det om at etablere nye vandhuller, der kan
sikre en stor og robust bestand samt forbinde eksisterende isolerede bestande.
Flere steder i Hillerød er foretaget en væsentlig indsats de seneste par år. Der oprenset flere vandhuller og etablere 20 nye
vandhuller med tilskud fra EU samt lavet indsatser på land til
overvintring. Samtidig er gennemført - og gennemføres - en
overvågning og planlægning af plejeindsats for at sikre gunstige
vilkår fremadrettet udover der overvejes ny metode til at sikre
indvandring af løgfrøer i nyetablerede vandhuller.
Litteratur- og referenceliste
Hillerød Kommune deltager i et EU-projekt Dragonlife, som også
er anvendt til reference:
http://amphi-consult.dk/index.php/dk/projekter/dragonlife.html
Øvrige referencer:
www.naturhistoriskmuseum.dk/naturlex/krybdyrpadder/.../side.h
tm
Løgfrø ved Alsønderup og Tulstrup 2014, Amphi Consult 10. februar 2015.
Planlægning af en samlet indsats for løgfrøen i Hillerød, Halsnæs
og Gribskov Kommuner, 30. august 2013.
Notat om løgfrøens situation i Danmark og Hillerød Kommune,
Amphi Consult 25. januar 2011.
Notat Løgfrø ved Meløse og Strø, 6. november 2012.
Naturovervågning af lokaliteter for løgfrø i Hillerød Kommune
2010, 22. september 2010.
Vandhuller med løgfrø (Pelobates fuscus) og andre padder 2005,
Frederiksborg Amt 2005.
Side 4
Kolonnenavn
Grøn mosaikguldsmed
FAKTAARK
Kortnavn
Dato
Rev. 05.03.15
Initialer
jr
Beskrivelse
Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) er en af vores smukkeste
guldsmede med sine klare grønne eller blå farver. Den bliver op
til 67 mm lang og har et vingefang på 85-92 mm.
.
Den findes kun få steder, og kun hvor planten krebseklo vokser.
Den lægger sine æg i denne plante.
Selvom arten er sjælden, kan den lokalt optræde talrigt.
Den voksne, grønne mosaikguldsmed er farvestrålende, og hannen er med sine klare grønne og blå farver en af vores smukkeste guldsmede. Hannens bagkrop er mørk med lyseblå tegninger,
hunnens er i mørke og lysegrønne farver.
De voksne guldsmede jager i luften og tager flyvende insekter
som fluer, hvepse, døgnfluer, sommerfugle og andre guldsmede.
Hunnen lægger eller borer normalt sine æg ind i planten krebseklo. De placerer op til 40 æg på hver plante. Æggene overvintrer
og klækker først næste forsommer. Larverne lever herefter på
forskellige vandplanter, især krebseklo, og udviklingen varer 2
eller 3 år. Når de er færdigudviklede, kravler de op på krebsekloen, hvor forvandlingen til voksen guldsmed finder sted.
Efter forvandlingen kan guldsmedene strejfe meget omkring og
ses langt væk fra vandhullerne. Når de er kønsmodne, vender de
Side 1
tilbage. Flyvetiden varer fra midten af juni til begyndelsen af september.
Lovgivning
Grøn mosaikguldsmed er en af vores 3 fredede guldsmede (Stor
kærguldsmed og Grøn kølleguldsmed er de andre to).
Grøn mosaikguldsmed er listet som akut truet på den danske
rødliste og er beskyttet af habitatdirektivet og optaget på bilag IV
og bilag II.
Den 1. januar 2007 modtog landets 98 borgmestre hver et kort
med en ”ansvarsart”, hvor ministeren bad kommunen om at tage
ekstra hensyn til denne art, som er truet.
Hillerød Kommune har sammen med Halsnæs, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Hørsholm og Egedal Kommuner fået til opgave at beskytte grøn mosaikguldsmed, der hvor den lever.
Status
Grøn mosaikguldsmed findes i to skarpt adskilte områder i Danmark:
x
Søer og moser i Nordøst- og Nordvestsjælland
x
Kanaler og grøfter i marsken i Sydvestjylland
I Nordsjælland yngler den i søer og moser, der ikke er for næringsrige, og hvor solen kan skinne ned på vandfladen. Ofte i
skov. Den blev første gang fundet i 1900 ved Frederiksdal og har
siden været fundet på spredte lokaliteter i hele Nordøstsjælland.
I 1913-1914 blev arten omtalt som almindelig omkring Hillerød. I
1988 blev arten omtalt som både sjælden og en lokal art, der er i
tilbagegang på grund af tab af egnede steder med krebseklo.
Grøn mosaikguldsmed er indenfor de seneste år registeret på 6
lokaliteter i Hillerød Kommune:
Frederiksborg Slotspark, Spytklatten 1991-99(2001-?)
Vandhul vest for Ll. Lyngby (2011)
St. Stendam (2010)
Strødam Engsø (2010)
I den nordlige del af Gribskov (2010)
Nødebo (2011,2013,2014)
Givetvis er der fortsat en ynglebestand i vandhul vest for Ll.
Lyngby, men det vides ikke. Tidligere har den i Hillerød ynglet i
vandhullet ”spytklatten” ved Batzkes Bakke.
Den er blevet set flere steder bl.a. i Strødam i 2011.
Ellers kendes den fra Børstingrød og Kattehale Mose, Allerød
Kommune.
Grøn mosaikguldsmed trues af tilførsel af næringsstoffer og efterfølgende tilgroning af vandhuller og søer, hvor den yngler, idet
Side 2
planten krebseklo, hvori den lægger æg, forsvinder.
Potentialer
Dels skal tilførsel af næringsstoffer til eksisterende/potentielle
levesteder forhindres, så vandoverfladen ikke gror til og krebseklo forsvinder, og dels skal der ryddes/fældes omkring vandhullerne.
Litteratur- og referenceliste
Teknisk anvisning på Overvågning af guldsmede, DMU 2011.
http://www.naturstyrelsen.dk
Side 3
Kolonnenavn
STOR KÆRGULDSMED
FAKTAARK
Kortnavn
Dato
Rev. 05.03.15
Initialer
JR
Beskrivelse
Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) er en af vores store
guldsmede. Hannen kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Hunnen og den unge han har sort bagkrop. Den bliver
38-45 mm lang og har et vingefang på 60-68 mm.
Stor kærguldsmed yngler i stillestående, næringsfattige eller
svagt næringsrige søer og vandhuller i skov. Den foretrækker
solbeskinnede vande med mange forskellige vandplanter og undervandsmosser.Hannen opretholder et territorium, hvorfra den
jager andre hanner væk. Hunnen lever mere skjult end hannen.
Man ser den som regel først, når den viser sig ved vandet i forbindelse med parringen og æglægningen.
Ved parringen danner hannen og hunnen et såkaldt parringshjul.
Derefter afkaster hunnen æggene i vandoverfladen på steder
med mange vandplanter eller tørvemosser.
Æggene klækkes i løbet af sommeren, og larven lever i vandet
mellem forskellige vandplanter og tørvemosser. To år efter forlader den vandet, sætter sig til rette på et siv eller lignende, og her
foregår forvandlingen til voksen.
Når guldsmeden er kønsmoden, flyver den tilbage til ynglelokaliteten. Flyvetiden finder sted fra sidst i maj og frem til slutningen
af juli.
Arten har et stort koloniseringspotentiale. Den vil kunne sprede
sig over store afstande (flere km.), hvis forholdene er gunstige.
Lovgivning
Stor kærguldsmed er en af vores 3 fredede guldsmede (grøn mosaik guldsmed og grøn kølleguldsmed er de andre to).
Stor kærguldsmed er listet som akut truet på den danske rødliste
og er beskyttet af habitatdirektivet og optaget på bilag IV og bilag II.
Side 1
Status
Stor kærguldsmed har altid været sjælden i Danmark, men er
gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år. Efter tilbagegang i
1900-tallet findes den kun på enkelte lokaliteter i Midtjylland og
Nordsjælland.
Nu kun ved nogle få søer eller vandhuller på Sjælland og Falster,
og det er uvist, om arten stadig forekommer i Jylland.
I Nordsjælland forekommer stor kærguldsmed i bl.a. Ellemose,
Gribskov Kommune og Kattehale Mose, Allerød Kommune samt i
Teglstrup Hegn, Helsingør Kommune.
Indenfor de seneste år er stor kærguldsmed kun registreret på 2
lokaliteter i Hillerød Kommune:
Hovmosen v. Gadevang (2002)
Toggerup Tørvemose, Gribskov (2006)
Freerslevhegn (2014)
Mulige øvrige lokaliteter, hvor den kan forekomme i dag, er Funkedam og Toggerup Tørvemose.
Givetvis er der ikke nogle ynglebestande i Hillerød Kommune i
dag, men der er registreret 3 ynglebestande tæt på kommunen
ved hhv. Grønnekilde, som er et mindre, åbent område med
vandhuller syd for Mårumhus i den nordlige ende af Gribskov Tokkekøbhegn samt Børstingrød syd for Hillerød.
Potentialer
Næringsfattigt vand er en forudsætning for, at en sø eller et
vandhul er egnet som levested for stor kærguldsmed.
Etablering af nye små vandhuller i moser og fattigkær nær ved
de nuværende ynglesteder vil også kunne hjælpe arten.
Endvidere vil man kunne forbedre levestederne ved at fjerne opvoksende træer, buske og rørsump langs kanten af vandhullet
eller ved at holde dem nede, så levestedet bliver solbeskinnet.
Derved vil vandhullet være egnet som opvækstområde for larverne.
Flere steder i Hillerød, fx i Strødamområdet og Gadevang, er der
koloniserings potentialer for stor kærguldsmed.
Litteratur- og referenceliste
Hillerød Kommune deltager i EU-projekt, som også er anvendt til
reference:
http://amphi-consult.dk/index.php/dk/projekter/dragonlife.html
Øvrige referencer:
Teknisk anvisning på Overvågning af guldsmede, DMU 2011.
http://www.naturstyrelsen.dk
Side 2
Kolonnenavn
RØDLISTEDE ARTER OG REGIONALT SJÆLDNE ARTER
FAKTAARK
Kortnavn
Dato
05.03.15
Initialer
Bjoh
Beskrivelse
Ubeskyttet brakmark mellem overdrev og mose. Potentielt levested for sjældne
arter knyttet til udyrkede arealer.
Ud over beskyttede naturområder (beskrevet i fakta ark om beskyttede
naturtyper), er der også naturområder, som ikke er beskyttet af
lovgivningen, og hvor der kan være registreret rødlistede og regionalt sjældne arter.
Det kan omfatte lokaliteter som:
x
x
x
x
ĞƉůĂŶƚŶŝŶŐƉĊĚŝŐĞƌ͕ŵĂƌŬƐŬĞů͕ŽŐůĞǀĞŶĚĞŚĞŐŶ͕ĂůůĠĞƌ
DĂƌŬƐƚĞŶƐĚǇŶŐĞƌ͕ŐƌƆĨƚĞŬĂŶƚĞƌ͕ǀĞũƌĂďĂƚƚĞƌ͕ƐƚĞũůĞƐŬƌĊŶŝŶŐĞƌ
^ŵĊďŝŽƚŽƉĞƌƵŶĚĞƌƐƚƆƌƌĞůƐĞƐŐƌčŶƐĞŶĨŽƌďĞƐŬǇƚƚĞůƐĞ
ƌĂŬŵĂƌŬĞƌ͕ƐĂŶĚŵĂƌŬĞƌ͕ƌĊƐƚŽĨŐƌĂǀĞ
Den ikke beskyttede natur er udover at være et levested for
mange arter, desuden vigtig for spredning af arterne.
Fakta arket omfatter udvalgte rødlistede arter bortset fra arter
der er beskrevet ved sit eget faktaark (se disse), og regionalt
sjældne arter. Det er arter som kun findes på en enkelt, eller
ganske få lokaliteter i kommunen med små bestande, hvoraf flere
arter er i tilbagegang. De kan være registreret på både beskyttet
og ikke-beskyttet natur.
Dagsommerfugle
Hovedparten af relevante arter omfatter dagsommerfugle. Dagsommerfuglene forekommer stort set på alle naturlige og kulturskabte blomsterrige biotoper. Langt de fleste arter lever i åbne
soleksponerede områder, der er beskyttet mod for kraftig vind.
De mest artsrige sommerfuglelokaliteter i Danmark er ugødede
Side 1
blomsterrige overdrev og enge i og omkring skov, heder, klitter
og kystskrænter. Dagsommerfuglene favoriseres af en alsidig og
ekstensiv landbrugs- og skovdrift. Meget få arter trives i rationelt
drevne skove og på intensivt dyrket jord.
Jordkrebs
Jordkrebs er særdeles sjælden i Danmark. Den er kun kendt fra 4
danske lokaliteter 2009-2013 iflg. hjemmesiden Fugle og natur.
Jordkrebs er tilpasset til sit muldvarpeagtige liv i underjordiske
gange. Forbenene er derfor omdannet til kraftige graveredskaber.
Jordkrebsen er med sin op til 5 cm lange krop et af vore største
insekter. Den har et meget særpræget udseende, og minder om
en mellemting mellem et insekt og et krebsdyr, nærmest en stor
græshoppe med en kraftigt bygget forkrop, og et kæmpestort
hoved. Den er også nært beslægtet med græshopper. Den adskiller sig fra alle græshopper ved, at bagbenene ikke er springben.
Det er en tilpasning til dens underjordiske liv. Jordkrebs er aftenog nataktiv i maj-juli, og i lighed med græshopper kan dens sang
høres på stor afstand, op til 2 km´s afstand. Sangen minder meget om den snurrende sang fra fuglearterne savisanger og natravn.
Stor enggræshoppe
Stor enggræshoppe findes i Hillerød Kommune ved Strødam Engsø. Arten er sjælden i Danmark og findes kun få steder i Midtjylland og i Nordsjælland. Den kan dog være overset, og reelt mere
udbredt. Træffes mest på fugtige lokaliteter som enge og moser.
Arten er ret stor, og kendes fra enggræshoppe bl.a. på at den har
længere vinger, der strækker sig lidt ud over bagkropsspidsen.
Den voksne græshoppe er aktiv i perioden juli til oktober.
Lovgivning
De beskyttede naturområder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at områdernes tilstand ikke må ændres
uden forudgående dispensation fra kommunen. Beskyttelsen af
områderne omfatter ikke en pligt for private lodsejere til at udføre en særlig drift eller pleje. Kommunen er dog forpligtet til at
pleje de beskyttede enge, moser og overdrev, som kommunen
ejer.
En del lokaliteter er dog ikke omfattet af naturlovgivning. Derfor
er indsats i områderne altid betinget af, at lodsejerne frivilligt ønsker mere natur på deres arealer. Udpegningerne medfører ikke
et krav om særlig drift/pleje.
Side 2
Status
Dagsommerfugle
De relevante arter i Hillerød kommune er bl.a. 13 sommerfuglearter, der er meget fåtallige i kommunen, og flere af arterne findes kun på en lokalitet, eller ganske enkelte lokaliteter i kommunen. 4 sommerfuglearter er rødlistede i kategorien sårbare arter,
og yderligere 9 er regionalt sjældne arter.
Rødlistede arter:
1. Violetrandet Ildfugl (Lycaena hippothoe) findes kun på Skansebakken. Artens foderplanter er Rødknæ og Almindelig Syre.
17. juni 2013. Violetrandet Ildfugl fra Skansebakken
2. Guldhale (Thecla betulae) der findes på Skansebakken, i Salpetermosen, Holmene, Gadevang og måske enkelte andre steder
i kommunen. Artens foderplanter er Slåen og Mirabelle.
Guldhale
3. Eng-perlemorsommerfugl (Brenthis Ino) findes kun på Bendstrup Overdrev op mod Gribskov, og i Stenholt Indelukke, Gribskov. Artens foderplante er Almindelig Mjødurt.
4. Pimpinelle-Køllesværmer (Zygaena minos) var indtil 2014 kun
kendt fra Vittenbjerg ved Arresø. Artens foderplante er Almindelig
Pimpinelle. I 2014 blev arten ved en målrettet eftersøgning fundet på Skovbakken og Baunebakken.
Side 3
Pimpinelle-Køllesværmer
Dagsommerfuglene i Hillerød Kommune har været i rivende tilbagegang de sidste mange årtier. I Gribskov er antallet af dagsommerfugle næsten halveret siden ca. 1960. Det er de specialiserede arter der først forsvinder når leve-betingelserne ændres i
ugunstig retning, typisk ved tilgroning af skovenge, tilplantning,
dræning og opgivelse af høslættet.
De væsentligste negative faktorer er gødskning, tilgroning, afvanding, og for hårdhændet afgræsning af levestederne. Enge og
overdrev der gødes, mister hurtigt deres værdi som levested for
dagsommerfugle, fordi vegetationen bliver for tæt og ensartet.
Status for de regionalt sjældnere dagsommerfugle er følgende:
1.Brunlig Perlemorsommerfugl (Boloria selene) fandtes tidligere
på Skansebakken og i Gribskov, men muligvis er den nu forsvundet fra begge lokaliteter. Arten er registreret i Holmene i 2011.
Artens foderplanter er violer, primært Kratviol og Engviol.
Brunlig Perlemorsommerfugl
2.Isblåfugl (Polyommatus amandus) var indtil 2014 kun kendt fra
Lille Lyngby Mose. Artens foderplanter er Musevikke og Gul Fladbælg. I 2014 blev arten fundet på Lykkesholm Overdrev.
3.Det Hvide W (Satyrium w-album)findes på Skansebakken, Salpetermosen og i Gribskov, og sikkert flere steder i kommunen.
Artens foderplanter er flere elme-arter.
4.Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae) findes på Skansebakken, på Langebjerg Ås ved Kurreholmvej, i Gribskov, i Store Dyrehave og muligvis flere andre skove. Artens foderplanter er – i
Side 4
lighed med Violetrandet Ildfugl - Rødknæ og Almindelig Syre.
11. juli 2013. Dukatsommerfugl på Langebjerg Ås
5.Kejserkåbe (Argynnis paphia) findes på Skansebakken, i Gribskov, i Store Dyrehave, Freerslev Hegn, og muligvis i flere skove
i kommunen. Artens foderplanter er forskellige arter af viol.
Kejserkåbe
6.Iris findes i Salpetermosen, og forekommer uregelmæssigt i
Gribskov (ikke årligt).
7.Dværgblåfugl findes i Hillerød Kommune kun på Skovbakken og
på Skansebakken.
Yderligere regionalt sjældnere arter, der i Hillerød kommune kun
uregelmæssigt (ikke årligt) ses i Gribskov er: Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) og Hvid Admiral (Limenitis camillla), der muligvis
helt er forsvundet fra skoven.
Udover sommerfugle er Jordkrebs og Stor Enggræshoppe vurderet som relevante.
Status for Jordkrebs
Jordkrebs findes i Hillerød Kommune kun ved Strødam Engsø.
Status for Stor enggræshoppe
Stor enggræshoppe findes i Hillerød Kommune kun ved Strødam
Engsø.
Side 5
Potentialer
Dagsommerfugle
Naturpleje skal målrettes de enkelte sommerfuglearter, og deres
specifikke krav til levestedet. De sjældne sommerfuglearter er
typisk højt specialiserede, og stiller store krav til floraen på deres
levested. Floraen må hverken være for tæt, for høj eller for ensartet. Mange arter er specialiserede til bestemte plantearter. Typisk er det en bestemt planteart, sommerfuglen kræver som foderplante i larvestadiet.
Lokaliteterne kan indgå i den videre planlægning af naturpleje og
naturgenopretning som ”naturtilskud” til pleje på registrerede
områder eller i en indsats for enkelte sjældne arter.
Jordkrebs
Da arten foretrækker fugtige og frodige lokaliteter som enge og
moser, tæt ved søer og åer, vil en generel favorisering af disse
biotoper begunstige arten.
Stor enggræshoppe
Da arten foretrækker fugtige lokaliteter som enge og moser, vil
en generel favorisering af disse biotoper begunstige arten.
Litteratur- og referanceliste
Baseret på lokalkendskab fra Kommunens naturteam, databasen
Fugle og Natur og interview med nøglepersoner med lokal viden.
Side 6
BILAG 6 - KORTBILAG