Invitation Videnfestival

Gen
kommune
innovation
Er du med til at udvikle din kommunes nye måde at skabe velfærd på? Så tag
til videnfestival og mød andre der arbejder med det samme som dig og bliv
inspireret til nye måder at gribe opgaven an på. Andre kan helt sikkert også
lære noget af dig!
Mandag den 16. november 2015 kl. 10.00 – 16.45
Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg
Målgruppe
Velfærdsprofessionelle, ledere, politikere, kollegaer, borgere og
frivillige o.a. der arbejder med samskabelse i kommuner
Indhold
Som aktør i fremtidens kommune der arbejder med
samskabelse mellem politiske visioner, faglighed og
borger- behov, har man brug for netværk og ny inspiration.
Det ved vi fra det nationale forsknings- og
udviklingsprojekt Kompetencehub, der arbejder på tværs
af professionshøjskoler og kommuner i Danmark.
I projektet er de individuelle kompetencer og organisatoriske
betingelser som er nødvendige for, at der kan komme
værdiskabende samskabelse ud af samarbejdet på tværs af
fag, sektorer og civilsamfund identificeret. Viden som lige nu
bruges til at udvikle og afprøve nye læringsdesigns.
Selve festivallen vil foregå i en vekselvirkning mellem oplæg og
aktivitet i tre tematiske runder:
• Socio-politiske signaler. Hvad begrunder at vi udvikler nye
samarbejdsformer mellem borger, kommune, frivillige m.fl.
Hvad skal der komme ud af det?
• Processer, samarbejdsformer og ledelse der skaber momentum
for geninnovation.
• At sætte sig selv i spil i fællesskabet. Hvad kan vi lære af
hinanden og hvordan udvikler vi nye velfærdsløsninger i
samarbejde mellem de relevante aktører?
Tilmelding
Tilmeld dig på www.tilmeld.dk/videnfestival161115
Deltagelse er gratis, da festivallen afholdes som led i
formidlingsdelen i Kompetencehub projektet.
Der er plads 100 deltagere, og tildelingen af pladser sker efter
først til mølle princippet.
Konferencen kalder vi en videnfestival, fordi formålet med
dagen er at skabe et opdagelses- og nyskabelsesrum, hvor den
nye viden og de nye erfaringer kan blive sat i spil. Du vil altså
på dagen få mulighed for at blive inspireret og inspirere andre
til at geninnovere dvs. opdage, tilpasse og forankre gode idéer,
når der arbejdes med samskabelse i kommunal praksis.
Målet med dagen er altså andet og mere end videndeling,
idet vi har en ambition om, at du tager fra festivallen med
fornyet energi til et ”move” der kan sætte yderlige strøm til
din kommunes bevægelse mod ”next practice”, ”kommune
3.0” eller hvad det nu hedder i din kommune.
Move forward
VIA University College
Læs mere her og på www.kompetencehub.nu samt i folder om
kompetencerne bag geninnovation her.
Et mere detaljeret program for dagen, vil blive sendt til dig på
e-mail efter, at du har tilmeldt dig festivallen.
Spørgsmål kan rettes til Inger Marie Larsen-Nielsen på e-mail:
[email protected] og direkte telefon: 87 55 19 19 eller til
Erik Vestergård på e-mail: [email protected] og direkte telefon:
72 48 29 95. Vi glæder os til at møde dig til inspirerende
samskabende dialog.
University College
SJÆLLAND