Virksomhedsplan - Aarhus Kommune
CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Virksomhedsplan 2015 Center for Byens Anvendelse 1 2 INDHOLD 1. Velkommen At tage fælles ansvar på rejsen imod fremtidens Aarhus......................................... 4 2. Indledning og læsevejledning Hvordan arbejder vi, og hvordan finder du rundt i denne virksomhedsplan?........ 6 3. Kerneopgaver, organisering og profiler Hvem er vi, og hvad laver vi?...................................................................................10 4. Generelle indsatsområder 4.1 Målstyring............................................................................................................16 4.2 Kommunikation.................................................................................................. 18 4.3 Netværksarbejde – relationer og interessenter................................................ 20 4.4 Trivsel..................................................................................................................24 4.5 Lederudvikling.................................................................................................... 26 5. Specifikke indsatsområder 5.1 Anlægsstyring......................................................................................................28 5.2 Digital drift...........................................................................................................32 5.3 Drift af midtbyen.................................................................................................34 5.4 Tilladelser og arrangementer..............................................................................36 5.5 Medborgerskab og medskabelse i byens rum....................................................38 6. Afrunding....................................................................................................................39 3 1. Velkommen At tage fælles ansvar på rejsen imod fremtidens Aarhus Velkommen til virksomhedsplan 2015 for Center for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune (CBA). Aarhus er en dejlig by at vokse op i, at uddanne sig i, at stifte familie i, at arbejde, bo og leve i. Det synes både vi og de fleste andre. Faktisk er Aarhus så god en by, at titusindvis af medborgere løbende flytter hertil for at få en dagligdag her sammen med os. Den bevægelse indebærer en stor fælles rejse for os alle her i Aarhus: Vi skal udvide og gøre byen til en storby, så der bliver plads til alle. Og der skal ikke kun gives plads, anlægges nyt og skabes vækst. Der skal skabes masser af værdi og gode oplevelser undervejs. Vi er et stort netværk af mennesker, som sammen udvikler os fra at være en stor by til at blive en storby, og den bevægelse skal foregå, uden at vi mister forankringen til de vigtige kvaliteter i en god hverdag. Der er kun én løsning på den store vækst- og værdibevægelse, nemlig at vi i fællesskab hjælper hinanden og Aarhus med at udvikle sig og på den måde samarbejder om de løsninger, som er livsduelige og bæredygtige. Den slags løsninger kalder vi verdensklasse. Kun sammen får vi høsten i hus. Alle skal bidrage, fordi der vitterlig er brug for alle. Store som små. Unge som gamle. Lige som skæve. Sejtrækkere som idémagere. Erfarne som uerfarne. Alle kan, vil og skal bidrage med noget. Vi kan sammen nyde den gode rytme i arbejdet, glædes over de bedste idéer og skabe energi til de mange arbejdstimer. Og vi skal sammen tage del i høstfesten, skue ud over veludført arbejde og hvile på laurbærrene. Det giver fællesskab, sammenhold og livskvalitet at udvikle løsninger, knokle med opgaverne og fejre succeserne sammen. Det gør os til et stærkt hold. Den slags kræver, at vi lytter og åbner os mod omverdenen, så forskellige behov kan komme til syne, og vi kan udvikle fælles løsninger, der skaber værdi. Vi interesserer os derfor både for omverdenen og for hinanden for at kunne samle holdet, selvom det måske lyder familiært. Så kald os bare familiære. Mennesket er som bekendt ikke gjort af forstand alene. Vi har også følelser, håb, drømme, viljer – et helt liv at forvalte. Derfor er vi bevidste om de mange bundlinjer i CBA, og om at det i sidste ende handler om at skabe værdi for mennesker. Vi ved også, at fælles løsninger er den rigtige, men ikke altid den letteste vej at gå. Derfor inviterer vi ind til bordet til det gode møde. Tillid, dialog og god kommunikation leder frem til fællesskabets løsninger, som giver vækst og trivsel blandt mennesker, for fællesskaber – i fremtidens storby Aarhus. Den slags kræver hjerne, men ikke mindst hjerte, selvom det måske lyder naivt. Så kald os bare naive. Vores ansvarsområder spænder vidt fra store nye vejanlæg til drift og myndighed af parker, skove, strande, kirkegårde, veje og pladser. Det er alle rum, som Aarhus anvender aktivt i hverdagen. Disse rum sætter vi en ære i at anlægge og få vedligeholdt med størst mulig kvalitet og med høj faglighed, og med præcise afleveringer sikrer vi stabilitet til vores kunder og rekvirenter hver gang. Men vi vil mere end det. Vi vil også begejstre og overraske ved at udfordre og løfte barren for, hvordan vi sammen anvender byen. Så du og dine børn, vi og vores børn og byens fremtidige borgere kan få mere fællesskab og mere Aarhus for pengene, end vi havde drømt om. Den slags kræver fantasi, mod og vilje, selvom det måske lyder som vildt. Så kald os bare vilde. Ledelsen i CBA har henover efteråret inviteret til at tage de første skridt på vejen mod skabelsen af den fælles identitet. Virksomhedsplanen har været brugt som fælles gods og omdrejningspunkt. I januar 2015 inviterede vi ind til bordet og samlede CBA´s øverste ledelse, afdelingsledere, teamledere og MED-udvalg sammen med eksterne samarbejdspartnere og MTM´s rådmand til et 2-dages strategiseminar om tilblivelsen af denne virksomhedsplan. Det var vigtige møder, hvor vi opbyggede tillid og lærte hinanden bedre at kende, så vi fik skabt erfaringer og truffet beslutninger, som er værd at bygge videre på, og som vi kan tage fælles ansvar for. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har bidraget til det flotte fælles resultat, som du sidder foran med i hænderne netop nu. 4 ME R RN E FO AM E ME ET D G BRUG EO ER AR SAM BEJD EN S BO RGE BY R CB A S KA BE RR Torben Steffensen, Henrik Frandsen, Rasmus Wieland, Kim Gulvad Svendsen, Trine Buus Karlsen og Claus Pedersen Med denne virksomhedsplan og med vores måde at skabe den på ønsker vi, at du som medarbejder, som samarbejdspartner, som leder, som konkurrent, som borger og som ven af huset skal kunne finde de vigtigste fakta og retningsvisere for den kerneopgave, som vi løser for byen og for det serviceorienterede forretningscenter, som vi driver i vores hus. Og det er vores ønske, at du skal kunne mærke atmosfæren hos CBA og have lyst til at besøge os igen og bidrage til vores fælles rejse mod fremtiden. Den fremtid, som allerede er i fuld gang….. Velkommen indenfor til virksomhedsplanen version 1.0 for CBA! 5 2. Indledning og læsevejledning I dette afsnit vil vi først give dig et indtryk af, hvordan vi har arbejdet med denne virksomhedsplan som et eksempel på, hvordan vi skaber fælles løsninger, hvor både god ledelse og en merværdiskabende proces er vigtig for alle. Herefter følger et fremadrettet overblik over indsatser, som vi vil levere i 2015, og en læsevejledning til dig over, hvordan du finder rundt i denne virksomhedsplan 2015 (VP2015). Hvordan virksomhedsplanen er blevet til Vi har på meget kort tid samlet en stor del af organisationen om tilblivelsen af denne virksomhedsplan på en sådan måde, at næsten alle interne og en stor håndful eksterne har været aktivt involveret i tilblivel-sen. Vi har derfor allerede lagt grundstenene til en merværdiskabende arbejdsform, som skal være gældende fremover i de relevante sammenhænge i dagligdagen. Vi har bevidst valgt at gå den udfordrende vej for at levere det, som vi kan kalde rammevilkår i verdensklasse inden for vores system. Fællesskabets vej er ikke altid den letteste vej at gå, men vi ønsker ikke en uholdbar topstyret organisation uden inddragelse og gensidig respekt. Vi har valgt at bruge tid på at tage dialoger og skabe fælles erfaringer, som styrker os og giver fælles værdier og mål. Det er spændende, sjovt og besværligt at rejse sammen, for vi går igennem vanskeligt terræn uden at kende alle stisystemerne på forhånd. Men vi har tillid til hinanden og giver hinanden mod. Rigtig mange er trukket i arbejdstøjet og har bidraget med stor energi og iver. Det lover godt for fremtiden. Tilblivelsesprocessen har omfattet flere faser: • Lederudvikling af CBA´s ledergruppe på seks personer på seminar om et fælles ”hvorfor” på Læsø og fælles workshops • Lederudvikling af CBA´s storledergruppe på 22 personer på seminar på Kaløvig og gensidig coaching • Seminar for CBA´s storledergruppe, Natur og Vej Service-MED, Anlæg Drift-Sekretariats-MED, i alt 35 personer sammen på Kaløvig og efterføl gende fælles skriveproces på mail. På seminaret deltog desuden rådmand Kristian Würtz, direktør for Erhverv Aarhus, Bente Steffensen, direktør for Arkil Asfalt, Lars Kim Jørgensen, direktør for Dan Jord A/S, Stef Hey koop og projektchef for Aarhus Letbane, Jørgen Hansen • 30-40 teammøder rundt om i hele CBA • Udfærdigelse af billedmateriale over hele forløbet samt et stort fælles billedgalleri over alle medarbejdere (denne VP´s bagside), så vi kan se, hvem vores rejsekammerater og daglige kolleger er • Udarbejdelse af figurer og illustrationer, som viser processer, værdier og fakta hos CBA Og vi har allerede høstet frugter af indsatsen. Vi har set både stort engagement, stor involvering og høj kvalitet. Og mange flere end før ved nu, hvad vores fælles opgaver er, hvordan vi løser dem, og hvem de andre er. Fællesskabet har skabt og givet masser af gode oplevelser med hinanden undervejs. Vi holder af at slå flere fluer med ét smæk. 6 MTM’S LE DELS ESV ÆR DIE R Aa rhu sfo r tæ llin Aa og g rhu sm ål Bu dg etm ål Bu dg o et dg g etfo rlig Bu P olit •M ikk • B obilit er olig et sa by og • Bæ mme ggeri forbu n o nd h r g e • Li æ eth vea dygti ngs ed bilit g væ kra y kst ft Te Vir knik o kso g mh M il ed jøs spl CB an A’s Vir kso mh ed spl M 1. F TM 2. I orret -in T dsa 3. L spri nings n g tse 4. P edels get ørel r s e å e s 5. S vej ud og eff 6. S amar til Ge viklin ekt erv bej ller g i vis u ice de eri ng til k om p un at s de r, b kabe rug løs ere nin og ger erh ver vsl iv an TEKNIK OG MILJØS LEDELSESVÆRDIER VI LEDER MED HJERTE OG HJERNE Vi er drevet af passion for vores opgaver. Vi sætter en klar retning, opstiller rammer, giver råderum og sikrer resultater. VI ER BEDRE SAMMEN Vi sikrer, at medarbejderne bruger og sætter hinandens faglighed i spil i samarbejdet om de bedste løsninger. Vi engagerer os i byen og er en professionel samarbejdspartner. VI GÅR NYE VEJE Vi har fingeren på pulsen, er lydhøre og risikovillige. Vi stimulerer, at medarbejderne udvikler og afprøver nye idéer, og vi lærer af det, vi gør. Vi har tillid til medarbejderne og er nærværende med klar og tydelig kommunikation. Så vi har grund til at være tilfredse. Det er en praksis, en tænkning og en erfaring, som skal stå som symbol for vores håndtering af kerneopgaver og den fortsatte udvikling af dem. CBA´s virksomhedsplan og den involverede proces understøtter derved den fælles virksomhedsplan for MTM. Vi har her specielt øje for de politiske pejlemærker og prioriterede MTM-indsatser: Det er som nævnt under velkomsten vigtigt for os at skabe tryghed for, at vi alle forstår vores rolle som en del af noget større, nemlig fællesskaberne MTM og Aarhus kommune. Vi er derfor stærke i troen på MTM´s ledelsesmæssige værdier som ramme for alt, hvad vi arbejder med, så ledelse kan mærkes i virkeligheden. Ved at have fokus på relationer og opbygning af stærke fællesskaber bliver det muligt at sørge både for den sikre drift og samtidigt udvikle nye og nødvendige løsninger. Vi forventer, at vi alle selv skal være den forandring, vi ønsker at skabe, og at der er tæt sammenhæng imellem, hvad vi skriver og siger – og hvad vi reelt gør. At det er handlingerne, der tæller. Vi kalder det ansvarlighed. 7 CBA – et serviceorienteret forretningscenter Fra mere til bedre med aftalt og begejstrende service Vi arbejder bevidst og målrettet med relationsopbygning som et middel til handlinger og opnåelse af den ønskede effekt. Vi ved, at relationer, der krydser vores vante organisatoriske grænser, bliver afgørende for, at vi kan udvikle bæredygtige løsninger. Dette fokus rammesættes igennem det, som vi i CBA kalder et serviceorienteret forretningscenter. Og hvad er så det? Når vi arbejder serviceorienteret, så vægter vi værdien af de tætte og længerevarende relationer kombineret med tillid og høj ydeevne. Vi fokuserer på tillid, ærlighed og fælles forståelse, så vi opnår hurtig aktion, effektivitet, gode afleveringer og dermed et flot fælles resultat, som kan bære. Vi vil endog gå så langt som til at sige, at vi stræber efter ikke blot at tænke i at levere bæredygtige løsninger, men også i at begejstre, hvorved kunderne får mere, end de forventer, og vores medarbejdere får lov at udfolde høj faglighed: Kerneydelsen leveres som aftalt, men indpakningen må gerne være ny, anderledes og berigende, altså begejstrende. Ved at begejstre vores samarbejdsparter øges vores fælles arbejdsglæde og barren for den fælles kvalitet. Vi kalder det social kapital. Med vores forretningscenter sætter vi som nævnt fokus på flere bundlinjer, som er symboliseret i denne trekant, der viser forholdet imellem: •Aftalt kvalitet på vores leverancer i form af høj faglighed og kunde tilfredshed •En god forretning i form af sund økonomi, effektivitet og mere for mindre •Trivsel i form af arbejdsglæde, stolthed og kompetenceudvikling Balance mellem trekantens hjørner er vores mål. Balancen viser et forretningscenter i harmoni og med en robusthed, der betyder, at udsving, ja selv større bølgeskvulp, kan tåles. Vi kan og vil også aktivt selv vælge at bringe trekanten i ubalance, så det kan skabe nyt råderum. I så fald kan vi ligeså bevidst sørge for at bringe balancen tilbage. Vi kalder det bæredygtighed. TET AFTALT KVALI • FAGLIGHED EDSHED • KUNDETILFR K BALANCE TRIVSEL T EUDVIKLING • KOMPETENC ÆDE • ARBEJDSGL • STOLTHED F FORRETNING I D ØKONOM • SUN ET • EFFEKTIVIT PENGENE” • “MERE FOR CBA – relationer og det gode møde Gode team kan alt, dårlige hold kan intet For at understøtte den værdiskabende proces i løsning af vores opgaver er vores stil åben og udadvendt. Vi arbejder med en høj grad af interessevaretagelse og samtidig inddragelse. Afstanden mellem vores organisationscirkler og omverdenen skal konstant udfordres. Nærhed og tæthed er målet, mens fokus på og udvikling af gode relationer er midlet. Vi vil tættere på. Vi er i relationsdagsordenen optaget af mottoet om, at ”gode team kan alt, og dårlige hold kan intet”. I CBA tror vi på, at vi som kolleger altid vil yde det bedste og at dem, som udfører opgaverne, også er dem, som bedst ved, hvordan man løser opgaverne bedre, hurtigere og sjovere. Vi kalder det tillidsbaseret ledelse. 8 LEDELSES VÆRDIER LEDELSESVÆRDIER CBA – det kløgtige lederskab I de kommende sider i CBA’s VP2015 retter vi nu blikket fremad og præsenterer først vores kerneopgaver, vores organisering, og hvem vi er (kapitel 3). Herefter følger en beskrivelse af, hvilke generelle indsatsområder vi fokuserer på (kapitel 4), og hvilke specifikke indsatser vi vil gennemføre i løbet af 2015 (kapitel 5). De fem generelle indsatsområder (kapitel 5) gælder for alle i hele CBA. Det er vigtige områder, som er direkte koblet op på MTM’s indsatsområder. Alle medarbejdere i CBA vil derfor i 2015 arbejde fokuseret med disse, som forankres i de enkelte team og/eller afdelinger, hvor de vil blive konkretiseret og gjort operationelle. De fem specifikke indsatsområder er derimod koblet direkte til MTM’s politiske pejlemærker. Disse specifikke indsatser er målrettet enkelte afdelinger eller teams. Hvert specifikt indsatsområde har allerede identificeret et antal prioriterede projekter, som er angivet via projekttitler her i VP2015. Disse projekters detaljerede beskrivelser (projektblade med mål, tidsplan, økonomi, deltagere mv.) er ikke i detaljer indeholdt i virksomhedsplanen her, men udarbejdes i starten af 2015 og danner grundlag for den konkrete udførelse og projektstyring i de enkelte afdelinger. De stiplede linjer angiver, hvad der er indeholdt i VP2015, og hvad der vil blive udarbejdet efterfølgende. GENERELLE INDSATSOMRÅDER LEDERUDVIKLING NETVÆRKSARBEJDE TILLADELSER OG ARRANGEMENTER MEDBORGERSKAB TRIVSEL KOMMUNIKATION SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER DRIF I MIDTBYEN DIGITAL DRIFT ANLÆGSSTYRING AFD. MÅLSTYRING CBA VIRKSOMHEDSPLAN Det er handlingerne, der tæller og inspirerer Det er ledergruppens vigtigste opgave at sørge for, at de rette rammer er til stede, så vores dygtige medarbejdere er i god trivsel, har tillid til os som ledelse og kan få lov at yde deres bedste, så vi sikrer en høj ydeevne og høj kvalitet. Vi vil gerne sætte overliggeren højt, og det gør vi med de 5 R’er: Resultater nås gennem en klar destination og Retning, de opstillede Rammer skal give et veldefineret Råderum med højt til loftet, og de gode Relationer er altafgørende for, at vi lykkes med både målopfyldelse og trivsel. Men det er ikke nok for os. Vi vil mere end det. Vi vil lukke vildskaben ind og efterleve MTM’s ledelsesværdi om at gå nye veje og udvise risikovillighed. Vi arbejder derfor i de kommende år med at få mere vildskab ind i fagligheden ved at have fokus på kreativitet og en innovativ tankegang. Vi skal skabe grobund for, at alle vores medarbejdere tør sprudle i samarbejdet og tør at tænke ud af boksen. Vi ved godt, at det kan virke vildt. Men det er nødvendigt at kunne krydse grænser for at udvikle det nye. Den ypperste faglighed ligger hos vores engagerede medarbejdere, og med god ledelse sikrer vi som i et tandhjul, at væksten drejer i god kadence inden for rammerne af vores ledelsesværdier. Vi kalder det ledelse med vilje. Hvordan du finder vej PROJEKTTITLER PROJEKTBLADE 9 3.Kerneopgaver, organisering og profil Hvem er vi, og hvad laver vi? Foto: Urbanmediaspace.dk 10 profiler Præsentation af Center for Byens Anvendelse Center for Byens Anvendelse er ét af fire centre i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Centret blev dannet i forbindelse med reorganiseringen af MTM i juni 2014. Organisering Vi har valgt at organisere os i en traditionel linjeorganisation. Ledelse sekretariat anlæg drift og Myndighed natur og Vej service Anlæg I Anlæg udføres anlægsopgaver i byens rum på veje, stier, fortove og pladser. Vi er også ansvarlige for udvikling, drift og vedligeholdelse af vejbelysning og ITS. Byggemodningsopgaver, fra mindre udstykninger i åbent land til infrastruktur på hele Aarhus Ø, sker også i vores regi. Kerneopgaverne er: • Projektledelse af vej- og stianlæg herunder bygværker (broer, støttemure) • Bidrag til årets anlægsprogram og afholdelse af de årlige fællesrådsmøder • Dialog med borgere, Fællesråd og diverse organisationer og politikerbetjening • Afholdelse af færdselsmøder med Østjyllands Politi • Myndighedsbehandling af ønsker om vej- og stitilslutninger til det offentlige vejnet • Dialog vedrørende trafikale ændringer på eksisterende private fællesveje herunder høringer • Design af torve og pladser, byinventar, belægningstyper, belysning, placering af beplantning mm. • Deltagelse i udviklingen af nye bydele og kommunens designfaglige rådgiver på større projekter • Udarbejdelse af håndskitser eller illustrationer til indstillinger, pressekontakt eller ved borger møder Byggemodning • Deltagelse i lokalplanens udarbejdelse ved alle kommunale byggemodninger • Samarbejde med CBM om at sikre et varieret udbud af bolig- og erhvervsgrunde • Projektering og tilsyn af byggemodningsopgaver • Færdiggørelsesarbejder efter salg af byggegrunde • Deltagelse i udvikling af de store bynære byudviklingsområder Vejbelysning og ITS • Planlægning, anlæggelse og drift af vejbelysning og signalanlæg • Anlæg og drift af steler, P-infotavler, cykelinventar • Opsamling og drift af trængselsdata Endelig er vi involveret i større arbejder om infrastrukturen i Aarhus som f.eks. Aarhus Letbane og større ledningsarbejder, som vi har til opgave at koordinere. I Anlæg er vi 31 medarbejdere fordelt på tre teams, og vi har et samlet budget på op mod 400 mio. kr. i 2015. 11 Drift og myndighed I Drift og Myndighed varetager vi driften af veje og grønne områder i kommunen. Derudover arbejder vi med alt fra myndighedsgodkendelser, tilladelser til arrangementer, parkeringsforhold, kirkegårdsadministration til aktivt medborgerskab. Kerneopgaverne er: Team Vejdrift: • Serviceorienteret myndighedsbehandling i forhold til vejlovgivningen • Vedligeholdelse af offentlige færdselsarealer (køreba ner, stier, fortove, pladser, gågader og broer) • Vedligeholdelse af gadeinventar, skilte og afmærk ning • Vedligeholdelse af anlæg til vejafvanding (ledninger, brønde, regnvandsbassiner og pumpestationer) • Renholdelse af offentlige færdselsarealer • Vintertjeneste • Vejmyndighed i forhold til private fællesveje, herun der håndtering af istandsættelsessager • Økonomisk styring af opgaverne • Administrere opkrævning for ødelagt inventar • Administrere krav om erstatninger Team Grøn Drift: • Kirkegårdsadministration og drift af, Nordre og Vestre kirkegård • Drift, anlæg og administration af CBA’s bygningspor tefølje, herunder offentlige toiletter, kiosker, kirkegår de, stillepladser, naturcentre og shelters • Drift og administration af de grønne områder i Aar hus kommune, herunder parker, skove, indfaldsveje, vejrabatter og vejtræer • Drift og anlæg af inventar, legepladser og skulpturer • Administration af adgangsforhold til offentlige area ler, tilsyn med hegn mod offentlige arealer, ulovlig rå den over arealer og snerydning på fortove • Projektledelse og deltagelse i CBA’s interne og tvær gående projekter og byudviklingsprojekter 12 Team Tilladelser og arrangementer: •Give tilladelser og koordinere aktiviteter på byens of fentlige veje samt i byens rum og på grønne områder. Dette gøres ved at administrere og give tilladelse til: o Udlån af faciliteter i de grønne områder o Arrangementer på alle arealer o Gravearbejder ved ledningsarbejder o Byggepladsindretning på offentlige områder o Erhvervs- og privatskiltning, flagstænger og andet inventar på offentlige arealer • Fremme muligheden for, at aktiviteter kan finde sted på den mest smidige måde • Reducere gener og sikre fremkommelighed (eller til gængelighed), samtidig med at aktiviteter foregår • Arbejde på, at der sker en risikominimering, så der ikke opstår konflikter mellem brugerne • Sørge for, at byens investeringer i de offentlige arealer ikke reduceres • Deltage i at udvikle muligheden for mangfoldig an vendelse af byens offentlige arealer Team Medborgerskab: • Understøtte medborgere i at bidrage til udviklingen af Aarhus ved at facilitere, koordinere og igangsætte projekter, der bidrager til at udvide ejerskabet til Byen • Fungere som indgang til kommunen, når en borger vil bidrage til medborgerskab Team Parkering: • Sikre fremkommelighed på offentlige vejarealer • Administration og drift af de tekniske installationer (parkeringsautomater m.m.) på de kommunale par keringsanlæg • Administration af parkeringslicenser • Administration og udøvelse af parkeringskontrollen i byens offentlige rum Vi er 75 ansatte i afdelingen fordelt på fem teams, og vi har ansvaret for et samlet nettobudget på op mod 250 mio. kr. i 2015. Natur og Vej Service Natur og Vej Service (NVS) er ind i en BUM-model (Bestiller–Udfører-Modtager) udfører-forretning i CBA. For at kunne deltage i udbud og anden prisafprøvning på det frie marked, i konkurrence med private virksomheder er NVS forretningsgjort som en indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at der ved revisorpåtegning kan dokumenteres opfyldelse af kommunale regler og direktiv fra Indenrigsministeriet. Desuden skal der fremlægges driftsbudget og -regnskab efter præmisser fra årsregnskabsloven, hvor indtægter og udgifter er i balance. Vi er ca. 240 ansatte, som er organiseret i to driftsafdelinger, Naturafdelingen og Vejafdelingen. I hver afdeling er der 6-8 formænd, der hver har et team på 15-35 mand. Afdelingerne bliver understøttet af Natur og Vej Services ledelse, sekretariat og en afdeling med maskiner og værksted. Naturafdeling I Naturafdelingen består det grønne arbejde f.eks. af: • Pleje af byens grønne elementer som græs, hække og beplantning i parker • Vedligeholdelse af belægninger og faldunderlag på legepladser • Drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg og udstyr, f.eks. legepladser, bænke, broer og shelters •Grøn vedligeholdelse og viceværtarbejder på 375 MBU-institutioner • Pleje og vedligeholdelse af 220 boldbaner for Sport og Fritid i MKB Vi udfører også grønne anlægsopgaver som f.eks: Etablering af trapper, stier, broer og legepladser. Der arbejdes også med naturgenopretning og biotoppleje via ”Job i Naturen” – et mere end 25 år gammelt succesfuldt aktiveringsprojekt. Det er også i Naturafdelingen, at vi har samlet en stor del af de medarbejdere, der er med til, at vi i MTM kan efterleve det byrådsbesluttede krav om, at de enkelte Magistratsafdelinger skal have 10 % ”ikke ordinært” ansatte. I 2014 har der været ca. 100 personer gennem ordningen. Vejafdeling I Vejafdelingen udfører vi vedligeholdelse på vejelementerne som: • opretning af fortove og kantsten • udbedring af asfaltskader • opretning af skilte og genmarkering af striber Et andet stort fagområde er små og store anlægsarbejder som f.eks.: • etablering af trafiksikkerhedselementer i forbindelse med sikring af skolevejene • etablering af cykelstier og andre stityper • krydsombygninger og fortovsarbejder • etablering af fjernvarmestik for affald/varme i CME Dertil kommer et stort arbejde med renholdelse af byens arealer. I NVS står vi tidligt op og klarer rengøringen i midtbyen: • vi samler affald i parkerne • vi tømmer skraldespande • vi fejer gader og pladser inkl. Strøget Vintertjenesten: I perioden 15. oktober til 15. april trækker vores vinterorganisation i arbejdstøjet. Vi er ansvarlige for udførelsen af vintertjenesten på en lang række af kommunens veje og stier. Når det rigtig sner, er alle mand i NVS involveret i at holde byen farbar, så trafikanterne i Aarhus kan komme sikkert frem. Der forventes en omsætning for 2015 på op mod 200 mio. kr. 13 Sekretariatet I Sekretariatet varetager vi en række administrative funktioner for at understøtte de faglige opgaver, der løses i afdelingerne Anlæg, Drift og Myndighed. Vi servicerer i forhold til forskellige systemer, bl.a. økonomisystemet og journalsystemet, og vi understøtter i forhold til kommunikation, it og personaleadministration. I løsningen af vores opgaver samarbejder vi også med andre centrale afdelinger i Aarhus Kommune, og vi sikrer dermed koordinationen på tværs i kommunen for en række administrative opgaver. Kerneopgaverne er : Økonomi: • Regningsbetaling • Regningsudsendelse • Økonomiopfølgning • Formidling af økonomiske data, som skaber overblik hos sagsbehandlere og ledere Kommunikation: •Eksterne og interne kommunikationsopgaver i sam arbejde med CBA, MTM og eksterne samarbejdspart nere Medarbejderne i CBA – hvem er vi ? Gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Dermed er medarbejderne i CBA i gennemsnit ældre end i resten af kommunen, hvor de er 43 år i gennemsnit. 14 • Intern kommunikation, som styrker værdier og kultur i CBA • Understøtte MTM´s overordnede strategiske indsats områder Taxa, IT og Personale: • Service af det politiske niveau • Supportere CBA i forhold til forskellige fagsy stemer, f.eks. journalsystemet eDoc, eDagsorden, Get-Organized og Office-pakken • Lokal it-support • Koordinere besvarelsen af forespørgsler om ejen domsoplysninger i DIADEM • Føre myndighedstilsyn med to taxibestillingskontorer, 200 taxivognmænd og 600 taxichauffører Der er ansat i alt 24 medarbejdere i sekretariatet, hvoraf 16 medarbejdere fungerer i sekretariatet på Kalkværksvej, fordelt på tre teams. Sekretariatet har et samlet budget på 11,5 mio. kr. CBA har også et selvstændigt sekretariat på 8 medarbejdere, der holder til på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Antal Vi er p.t. 367 medarbejdere i CBA fordelt på 87 kvinder og 280 mænd. Vores fordeling på faggrupper er som vist på figuren til venstre. Kontorpersonale Ingenører P-vagter Bygningskonstruktører Arkitekter Andre Diverse akademikere Faglærte Specialarbejdere Antal Mødestruktur I CBA er vi klar over værdien af en gennemtænkt mødestruktur, som bringer medarbejderne i relevante relationer, der giver værdi for både den enkelte og helheden. Målrettet information og værdiskabende dialog får gode betingelser for at flyde både vertikalt og horisontalt i organisationen og gør på samme tid afstande mindre. TE A A FD CH EF DVA ST OR M ER Ø M A ØD M S LG CB ØD DE R E LI LED MØ LED DER E R A TE MEDU M M ERM ØD NG S M ØD ER ER M Ø DER ER 15 4. Generelle indsatsområder Som nævnt i indledningen indeholder vores VP2015 generelle og specifikke indsatsområder for CBA. De generelle indsatsområder gælder for hele CBA og er følgende: Målstyring, Kommunikation, Netværksarbejde, Trivsel og Lederudvikling. Disse generelle indsatsområder, det nye fælles gods, beskrives blot overordnet her i planen og vil senere blive konkretiseret og gjort operationelle i afdelinger og teams. Efter VP2015’s tilblivelse følger således en proces for projektliggørelse af disse generelle indsatsområder, så de kommer til at have alles fokus og leve i hele CBA. 4.1 Målstyring Målstyring understøtter MTM´s indsatsområde Forretningsgørelse og effektivisering Målstyring handler om at holde fokus i en organisation ved hjælp af konkrete mål. Vi opstiller derfor relevante mål for CBA som helhed, som nøje vil hænger sammen med vores forretningsmæssige udfordringer. Disse mål vil sive ned gennem organisationen, så de bliver til konkrete mål i afdelinger, teams og til sidst individuelle mål, som vi kan følge op på løbende. Hermed vil den enkelte medarbejder arbejde på at opfylde mål, som er relevante for hele organisationen. For at sikre, at vi når vores opstillede mål, indfører vi meningsfulde målemetoder, såvel kvantitative som kvalitative, for hver enkelt kerneopgave. Eksempler på målemetoder kan være tilfredshedsmålinger hos borgere/ kunder/erhvervsliv, måling af tid anvendt på henvendelser/ sagbehandling, måling af antal klager, måling af produktionstid mv. For at målstyring skal føre til de ønskede resultater, skal der lyst til at drive værket, og det gøres ved, at målene er meningsfulde. Meningsfulde mål er ikke kun at blive vurderet, det er nemlig også at have mulighed for at skabe positiv læring og motivation og føle sig mere kompetent. Derfor arbejder vi i CBA med målstyring via en bottom-up tilgang, hvor alle medarbejdere har bidraget til afdækning af relevante mål ud fra deres eget daglige arbejde. Det store materiale, der et kommet ud af denne proces, viser en klar retning inden for flere overordnede områder. Samlet kan vi inddele dem i følgende ni overordnede kategorier, der udfoldet i de enkelte teams giver mest mulig relevans og mening: 16 1. Indføre nye systemer og værktøjer Formålet er at skabe bedre overblik i det daglige arbejde ved at udvikle og optimere arbejdsgange. Tilgangen er at forbedre de digitale indgange og systemer, så alle de relevante systemer indføres og anvendes rutinemæssigt. Eksempler er fokus på forbedret brug af e-doc, fuld implementering af Sharepoint, brug af GetOrganized som online mødesystem, optimeret tidsregistering i Opus, brug af call-pilot løsning, anvendelse af alle funktionaliteter i Lync, opgradering af Sitecore-superbrugere samt afdelings-/teamspecifikke webportaler mv. Tilsammen vil dette lede til en forbedret service fra CBA. Nøgleord: Forbedret digital indgang, bedre overblik, forbedret service, afhjælpe arbejdsgange. 2. Opgave- og økonomistyring Formålet er et bedre overblik over projekter og kerneopgaver i forbindelse med den tilhørende ressource- og økonomistyring. Fokus er dermed på at optimere flowet for opgaven fra start over opfølgning frem til afrapportering både for økonomi og aktiviteter. Med hensyn til økonomistyring vil vi derfor arbejde med effektivisering via omkostninger og produktivitet, oprettelse af dispositionsregnskaber, individuel brugeroplæring i KMD-rollebaseret indgang, udmøntning af konkrete planer mv. Nøgleord: Bedre overblik over sager, bedre overblik over økonomien, flowdiagram, afrapportering af projekter, ressourcestyring. 3. Tidsfrister Formålet er at være på forkant med diverse tidsfrister – overholde af deadlines for udbudsmateriale, nedbringe antallet af forfaldne fakturaer, overholde af tidsplaner, samlet funktionsudbud mv. Nøgleord: Forskellige udbudstyper, forbedre udbud, større fokus på tidsplaner. 4. Myndigheds- og sagsbehandling Formålet er bl.a. at nedsætte svartider, helhedsorienteret og koordineret behandling af ansøgninger, optimering af sagsgange, optimering af proces for borgerhenvendelser mv. Nøgleord: Hurtigere behandling af henvendelser, ensartethed i sagsbehandlingen, servicetjek, politik for sagsbehandling. 5. Drifts- og vedligeholdelsesindsats Formålet er ved hjælp af en skarp planlægning at skabe en optimal systemopbygning af drifts- og vedligeholdelsesindsatsen med hensyn til mængder, ressourcer, årstidsforhold mv., så driftskapitalen udnyttes optimalt. Nøgleord: Skarp planlægning, systemopbygning, tidsplanlægning. 6. Kommunikation – er et generelt indsatsområde, som udfoldes på de kommende sider. 7. Nye netværk og samarbejder – er et generelt indsatsområde, som udfoldes på de kommende sider. 8. Trivsel – er et generelt indsatsområde, som udfoldes på de kommende sider. 9. Lederudvikling – er et generelt indsatsområde, som udfoldes på de kommende sider. De ni overordnede kategorier for målstyring i CBA vil blive gjort levende ned igennem hele organisationen. De respektive afdelinger/teams vil kortlægge de aktiviteter, der er relevante og nødvendige for dem inden for hver af disse kategorier. Bottom-up tilgangen har allerede identificeret et væld af aktiviteter, som vi ønsker udført i 2015, og disse vil blive prioriteret til konkrete projekter, som vil blive beskrevet og gennemført i 2015. 17 4.2 Kommunikation Kommunikation støtter op om MTM´s indsats om Service til kunder, borgere og erhvervsliv og Samarbejde om at skabe løsninger Den gode kommunikation I CBA vil vi have god kommunikation, som skaber værdi og liv mellem mennesker. Vi vil have dialogen, mødet, forståelsen, udvekslingen af de gode idéer, og vi vil have den gode service, som fortæller, hvorfor vi graver, ombygger veje og planter nye træer. Derfor er vi skarpe på, hvordan vi kommunikerer udad, indad og på tværs. Vi vil have svaret på de spørgsmål, som endnu ikke er stillet. Det gør vi ved at kende vores målgrupper, være bevidste om, hvilke kanaler vi bruger, og hvorfor vi former og fortæller vores budskaber, som vi gør. Med vores kommunikationsindsatser vil vi også understøtte de politiske pejlemærker fra fælles MTM-gods. Vi vil have, at vores kommunikation med omverdenen er en ægte åbning over for borgere, samarbejdspartnere og erhvervsliv. Vi vil invitere til dialog, til enkle digitale løsninger, og til nye måder at mødes på og lade kløgtig kommunikation gøre afstandene kortere imellem os. Ved at arbejde med et væld af måder at mødes på, skaber vi rammer i verdensklasse for at interessenter, brugere og borgere bliver til deltagere og medspillere, så vi lettere kan gribe de gode idéer og understøtte de mange frivillige kræfter, som vi har i vores by. 18 Et eksempel herpå er, at vi vil arbejde med skiltning ved anlægsarbejder, så trafikanterne føler sig velinformeret og kan vælge alternative veje. Et andet er, at vi vil afprøve nye måder at kommunikere på med forskellige borgergrupper. Og når vi giver tilladelser til arrangementer, byggepladser og stilladser, kan vi forenkle arbejdsgangene for ansøger og sagsbehandler med god kommunikation, der bringer os tættere på hinanden. Vi åbner vores butik og fortæller med stolthed om vores mange store og små projekter. Ved at formidle spændende fortællinger, er vi med til at synliggøre vores indsatser, værdier og tiltag, og historierne kan være inspiration til, at flere får lyst til at deltage i udviklingen af vores by. I vores udadvendte kommunikation vil vi derfor indvie omverdenen i vores opgaver og ansvarsområder ved at fortælle den gode historie. Og vi har mange spændende historier at fortælle. Når historien bliver fortalt levende, så har fortællingen ofte mange menneskers interesse, og flere får lyst at være med. I vores digitale kommunikation vil vi have blik for brugervenlighed – både for interne og eksterne brugere. Det skal være nemt og enkelt at komme i kontakt med CBA, og vores sagsgange skal være smidige og nemme at forstå for alle interessenter. Hvad kan man som borger spørge om? Hvem kan erhvervslivet få kontakt til? Hvilke oplysninger kan samarbejdspartnere få, og hvor hurtigt og let kan man få dem? I vores digitale møde med borgere, samarbejdspartnere og erhvervsliv skal der være en klar forventningsafstemning om, hvad vi kan og vil med hinanden. blog I vores interne kommunikationsindsats bliver et primært fokus at sætte rammer og retning for videndeling. Vi vil skabe kommunikative rum og legepladser, hvor CBA-kulturen kan vokse sig stærk og kaste frø. Vores interne kommunikation skal hjælpe med at kitte organisationen sammen. Vi skal lære hinanden bedre at kende, så vi ved, hvem vi er, hvad vi skal udrette sammen, og hvad vi kan bidrage med. En god, direkte og modig kommunikation gør os til et stærkt hold. DIGITAL @ 19 4.3 Netværksarbejde – relationer og interessenter Netværksarbejde understøtter MTM’s indsatsområde at Skabe løsninger sammen 20 HVAD – HVORFOR – HVORDAN HVAD? Netværk handler om relationer og dialog og er alle steder – styrede og ikke-styrede, på arbejde, i toget, til konferencen, ja selv privat. Og der er mange typer netværk: medlemsbaserede, betalende/gratis, frivillige, organisationsstyrede, personlige/faglige etc. Netværk bliver skabt af deltagerne – de vokser ud af dialog og fælles interesser og skaber grobund for faglige og personlige relationer. Det handler nemlig om at skabe noget sammen, som har værdi for alle parter – og værdi er mange ting: tid, råd, idéer, videndeling, sparring, produktudvikling, erfaring, nye partnere, branding osv. Kernen i et netværk er, at vi sammen kan nå højere mod stjernerne end alene! Og derfor giver det mening og skaber værdi at bruge tid på netværk og relationer. HVORFOR? At skabe løsninger sammen er en del af MTM’s ledelsesgrundlag og en prioriteret MTM-indsats. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at udvide vores arbejde med netværk i samspillet med alle vores samarbejdspartnere – lige fra kolleger, borgere, kunder, virksomheder til diverse organisationer og foreninger. Fordi alt handler om netværk og relationer. Gennem netværk kan vi: • opnå langt mere videndeling og sparring • få adgang til et åbent hav af viden og innovations kraft, som kan lede til nye innovative løsninger – fremtidens bedre løsninger • få vigtige input til at udvikle os, til at forbedre vores forretning, vores services og leverancer • lære vores samarbejdspartnernes behov bedre at kende og få mere tilfredse borgere, erhvervsliv, kol leger mv. • få konstruktiv kritik og feedback, hvorved vi reelt kan forbedre os – sammen med borgerne og vores kunder • gøre vores arbejde og mål langt mere kendte og synlige både internt og eksternt • sammenligne og diskutere emner af fælles interesse og udvikle og dele idéer, nyskabelser og viden • optimere arbejdsgange og udvikle medarbejdernes kompetencer 21 HVORDAN? Vi vil prioritere at bruge flere ressourcer på netværksarbejde og lade netværkstankegangen blive en naturlig del af vores hverdag, mødedagsordener og dialoger – både internt mellem kolleger og eksternt til alle vores samarbejdspartnere. Internt vil vi styrke øget videndeling og samarbejde og især afdækning af snitflader mellem CBA’s afdelinger til andre centre i MTM og hele Aarhus Kommune. De tre T’er: Tillid, Tålmodighed og Transparens Som led i netværksarbejdet vil vi især italesætte de tre T’er – tillid, tålmodighed og transparens. Det er vigtigt at anerkende, at det kan tage tid at opnå tillid til at ville dele, at erkende, at det kan kræve tålmodighed, før vi når i mål sammen, og sidst men ikke mindst, at vi spiller med åbne kort, så vores samarbejdspartnere kan gøre det samme. Eksternt vil indsatsen være todelt, og vi vil fokusere på: Paraply for CBA Netværkstankegangen er en paraply for hele CBA ved, at vi alle tænker i netværk og relationer som en naturlig del af vores hverdag. Eksempler, der allerede skaber værdi for os, er bl.a.: • Aktivt medborgerskab (f.eks. Grøn Medborger, Ren By og Smag på Aarhus) • OPI-samarbejde med virksomheder (f.eks. Frederiksgade og Lisbjerg) • KAM-tilgangen fra Skejby* Listen er dynamisk, og vi vil løbende udbygge den, så vi altid har en aktiv og levende kontaktdatabase. 1) Deltagelse i diverse eksterne netværk 2) Aktivt CBA-netværksarbejde, hvor vi åbner dørene og inviterer indenfor i butikken For at gennemføre del 1 vil vi afdække relevante netværk og samarbejdsfora, og vi vil til stadighed opsøge og pleje vores netværks- og samarbejdsfora ved at deltage aktivt og være synlige. Det kan være både ved deltagelse i faste netværk, men også diverse faglige seminarer, netværksmøder med samarbejdspartnere, interessefæller mv., der har relevans for udviklingen af vores medarbejdere samt vores faglighed og produkter. For at gennemføre del 2 skal vi spille en udadvendt rolle, hvor vi tager initiativ, er risikovillige og tør åbne op, invitere ind og dele. Vi vil invitere mere indenfor i huset til netværksmøder, workshops, konferencer og også etablere egne relevante og dynamiske netværk, der kan lægge op til dialogbaserede forandringer og udvikling. For at lykkes med netværksindsatsen fokuserer vi på: • at skabe en fælles og øget bevidsthed om vigtigheden og nødvendigheden af netværksarbejde. Vi kan netop tage fælles ansvar – mange øjne og mange ører fører til mange relationer, megen viden og uanede muligheder. • at sørge for en professionel tilgang, hvor vi har fokus på troværdighed, tillid, grundighed og fremdrift. • at være med på en ”noget for noget tilgang”, hvor vi er parate til at bidrage, byde aktivt ind med idéer og viden – uden umiddelbart at forvente noget tilbage. • *at have fokus på den gode, åbne, kontinuerlige dialog, så relationer plejes og vedligeholdes. • at have fokus på at være en engageret, opmærksom, nærværende, interesseret og ærlig netværksdeltager, som udviser respekt for andres viden og faglighed. • at netværkstankegangen bliver en naturlig del af vores hverdag, så vi altid tænker i netværk og pleje heraf, og at vi har øje for muligheder for at udvide netværk. 22 *Key Account Management – KAM-organisering Vi vil konkret bruge den viden og erfaring, der er skabt via pilotprojektet, som kører i Skejby med Key Account Management (KAM) tilgangen ift. samarbejde såvel internt i MTM som eksternt ift. erhvervsvirksomheder og selve Skejby-området. En KAM-gruppe er en slags koordineringsgruppe og fungerer som indgang til hele MTM. Den varetager det overordnede samarbejde og koordinerer eventuelle samarbejdsprojekter mellem et givet område/erhvervsforening/organisation og MTM. Den læring, der ligger i pilotprojektet, er guld værd, og vi vil videreudvikle og optimere tilgangen. 23 4.4 Trivsel Trivsel understøtter det MTM indsatsen om at Skabe fælles løsninger og vores arbejdsmiljøcertificering Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet. Trivsel dækker kort fortalt over din og min almene tilstand, om de forventninger, som vi kan få opfyldt, om vores sociale samspil og indflydelse, og om hvilke materielle og uddannelsesmæssige muligheder vi kan opnå. Trivsel er et personligt aspekt ved tilværelsen, som vi skaber i mødet med vores omgivelser. Vi ved, at vi kan sikre høj trivsel ved at være opmærksomme på flere ting samtidig: Når vi oplever en klart defineret kerneopgave, som vi er stolte af at bidrage til, sammen med gensidig tillid i hele organisationen og en oplevelse af retfærdighed ved ”at tingene går ordentligt til”, ja, så opstår muligheden for at sikre høj trivsel. Har vi betingelserne for at lave et godt stykke arbejde, hvor vi også må stå på tæer, så oplever vi god trivsel i vores hverdag. Den kapacitet vil vi sikre med bevidsthed om, hvad social kapital kan løfte, og hvordan man skal værne om den. Formål og sammenhæng med MTM overordnet Med afsæt i vores grundprincipper har vi i CBA sat fokus på den anerkendende tilgang, som understøtter vores fokus på social kapital. Implementeringen af denne tilgang og MTM’s ledelsesværdier vil få stor betydning for udviklingen af vores virksomhed. Det vil sætte dagsordenen for en ledelsesmæssig retning, en retning som sætter sig spor i vores måde at samarbejde på internt og eksternt. I en anerkendende organisation, hvor den enkelte føler sig tryg og fagligt udfordret i et givende arbejdsmiljø, øges kapaciteten til det, vi kalder vildskab. Med vildskab mener vi risikovillighed, fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er kompetencer, som vi ved, at der er brug for i årene fremover. Som ledere forsøger vi at optræde som et godt eksempel ved at vise, at der er overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi reelt gør, så vores medarbejdere kan få den nødvendige tryghed til at blive mere vilde. Endelig har trivselsaspektet en helt konkret side, der handler om at sikre arbejdsmiljøet, så ingen lider overlast. Den samlede indsats sikrer vi med nedenstående metoder og opmærksomhedsområder: Målstyring for trivsel og kommunikative tiltag for denne virksomhedsplan a.Målstyring for trivsel i. Fraværstal ii. Ulykker iii. Nærved-ulykker iv. Arbejdspladsvurdering v. Social kapital vi. SpotON (hændelsesskema) vii.Arbejdsklimamåling b.Kommunikation – internt i organisationen i. SpotON (hændelsesskema) og livet på dette ii. Hvad rører der sig på teammøderne, når arbejdsmiljørepræsentanten deltager? c.Kommunikation – eksternt ud i byen i. TV-spots på konfliktfeltet mellem udførende medarbejdere og borgerne – vores mission. ii. Info-skiltning ved byporte/vejarbejder à la ”pas på min far”. iii. Bilsider og -ender, som informerer i konfliktfelt mellem udførende medarbejdere og borgerne – vores mission. iv. Slogans på udpegede medarbejdere i midtbyen ”Spørg mig” – øget service og udnyttelse af medarbejder nes store viden om byen. 24 Ressourcer/værktøjer For at sikre et stærkt fokus vil vi i 2015 implementere værktøjer og arbejdsformer, som skal gøre trivselsarbejdet og vigtigheden heraf synlig for alle. Vi skaber en virkelighed og et fysisk omdrejningspunkt for trivselsarbejdet ved at arbejde med: • SpotON (hændelsesskema) • Trivselshylden – (tavle mm.) • Fysisk indretning af arbejdsplads • Lokale arbejdsmiljøgrupper – alle afdelinger • Organisation – sådan er det bygget op • Mødestruktur – årshjul • Risikovurderingsskema • Vedvarende ledelsesfokusering • Timeregistrering – at sikre en investering 25 4.5 Lederudvikling Lederudvikling understøtter det MTM indsatsen Lederudvikling og MTM´s ledelsesværdier I ledelse er der undertiden langt fra ord til handling – og endnu længere til forvandling. En leder skal have både et formelt og et virkeligt lederskab, for det er ikke nok at have en titel. Der skal kød, og blod og krop på. Samtidig skal lederen være i stand til at inspirere og motivere sine omgivelser, så lederskabet kan deles ud til større grupper og gøre dem til aktive, stærke teams og fællesskaber. Ledelse er ikke kun en person, men et socialt fænomen. Det er ikke altid nemt at skabe balance, og derfor kræver ledelse både viden og ikke mindst træning for os alle. Og der er ingen anden vej end at gå vejen selv. Det handler om at få både hoved, hjerte og vilje til at virke, ja, hele kroppen til at gøre det, som kan virke positivt ind på omgivelserne. Det er handlingerne, der tæller. Derfor har lederudviklingen i CBA været igangsat, lige fra den nye organisationsstruktur i MTM blev gennemført. Vi har villet været ambitiøse og har derfor fra starten skræddersyet processen med lederudvikling og gjort de politiske intentioner helt konkrete internt, så vi gør det, vi siger, og siger det, vi gør. Vi har, som tidligere nævnt, åbnet butikken og inviteret kunder, konkurrenter og samarbejdsparter ind til bordet for at bidrage til denne virksomhedsplan som en del af lederudviklingsforløbet. Den samlede ledergruppe har hjulpet hinanden på kryds og tværs og har løftet 26 det fælles ansvar for også at få virksomhedsplanen til at blive til virkelighed. Og vi fortsætter det gode samarbejde med at skabe og omskabe inten-tioner til virkelighed. Fællesskaber stiftes hele tiden – det interessante er blot, hvad de stiftes omkring. I CBA bygger vi ikke vores ledelsespraksis på en illusion om, at livet først starter på mandag – det er i fuld gang lige nu og her! Ledelse er derfor naturligvis noget, der er på dagsordenen – også i den kommende tid. Desuden har MTM en lederevaluering forestående i foråret, som vores lederudviklingsprogram også skal forbindes til. Lederevalueringen i MTM tager sit afsæt i en fysisk og psykisk APV, som gennemføres i foråret 2015. I forlængelse af disse målinger skal alle ledere med personaleansvar evalueres. Denne evaluering bliver også en væsentlig del af lederudviklingen i CBA og kobles til det, som vi allerede selv er i fuld gang med. Tingene skal jo virke – i virkeligheden. Det er handlingerne, der tæller. Vi forventer, at en god CBA-leder også er en god rejsefører. Og vi ved allerede, hvor rejsen fører hen: Imod større fællesskaber og imod Gellerup 2017. Igennem rejsen skal alle medarbejdere i CBA i højere grad end tidligere blive i stand til at møde borgeren lokalt og til at invitere ind til bordet og bidrage til at få endnu flere fællesskaber til at opstå. Fordi der bliver brug for alle, og fordi vi bliver flere og flere mennesker i Aarhus, som fortsat alle skal have et godt sted at bo, uddanne sig, investere, stifte familie, arbejde, i det hele taget leve – og måske dø. Og rejsen imod det politiske pejlemærke ”liveability” er i fuld gang. Lederudvikling omfatter i punktform følgende elementer: • Fælles afklaring og skabelse af et fælles ”hvorfor” som rammevilkår i verdensklasse for opgaverne i CBA • Viden og metoder til kreativitet og innovationsledelse trænes og kobles til konkrete projekter • Det naturlige lederskab og ledelseskommunikationen trænes med f.eks. heste som værktøj • Konkret træning af resultaterne af MTM´s ledereva luering koblet til et ”hvorfor” og den enkelte leders drivkraft • Metoder til samskabelse og bæredygtige samarbej der trænes og afprøves • Kontinuerligt samle chefgruppens fælles ledelseskraft og kreativitet, så de fortsat kan inspirere INNOVATIONSLEDERUDDANNELSE I CBA PÅ VEJ MOD GELLERUP LEDEREN SELV Personligt lederskab, handlinger, der tæller Projektet At sikre driften og udvikle/træne nye samarbejder i fællesskab GRUPPEN At lade forskellige kompetencer spille sammen, selvom det kan være svært 27 5. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 5.1 Anlægsstyring Anlægsstyring understøtter de politiske pejlemærker Mobilitet og forbundethed og Liveability Formålet med dette indsatsområde er en forbedret anlægsstyring, der har fokus på en optimal tidsplan, kvalitet og økonomi. Indsatsen gælder både de meget store anlægsprojekter og de helt små: lige fra Aarhus Ø til skolevejsprojekter. 1. Idé/plan 2. Skitse Redskabet skal understøtte det politiske pejlemærke ”Mobilitet og forbundethed”, hvor konsekvensen af budgetforliget for 2015-2019 er et omfattende anlægsprogram, en MOVE-udmøntning samt et højt aktivitets-niveau på byggemodningsområdet. 3. Projektering En sammenhængende, velfungerende infrastruktur er forudsætning for høj mobilitet og fremkommelighed – også når der er anlægsarbejder på vejene. Fokus er derfor på, at vi skal have udfordret anlægsperioden for specielt de arbejder, der udføres på kritiske steder på vejnettet. Her er det vigtigt at tænke i optimal brug af den viden, der er mellem os som bygherre, vores rådgivere og vores entreprenører. Incitamentsaftaler, partnering mv. er relevante muligheder. 7. Aflevering For at optimere styringen af anlægsprojekter fremover er faserne i gennemførelsen samt indhold i disse kortlagt med henblik på at identificere alle de forhold, der spiller afgørende ind, når anlægsprojekterne skal gå planmæssigt – både i forhold til tidsplan, kvalitet og økonomi. Vi har fokus på følgende faktorer som afgørende for et projekts succes: - gennemarbejdede forprojekter, så rammerne er klare - udarbejdelse af risikoanalyser og løbende opfølgning på risici - interessentanalysen bruges aktivt undervejs i projektet - økonomistyring undervejs i projektet er afgørende for dets succes - klare krav og forventninger til entreprenører og rådgivere – og deres forventning til bygherren - tydelig og målgruppefokuseret kommunikation 28 Ovenstående tager udgangspunkt i den formelle styringsmodel for anlægsprojekter, som indeholder otte faser: 4. Udbud 5. Kontrahering 6. Udførelse 8. Drift Kortlægningen har identificeret og placeret de essentielle opgaver, analyser og planer i hver af de otte faser og repræsenterer hermed en optimeret styringsmodel, som vi skal implementere i praksis. Modellen er visualiseret i følgende figur, som viser ”livscyklus for et anlægsprojekt”. De fem specifikke indsatsområder i VP2015 er hhv. Anlægsstyring, Digital drift, Drift af midtbyen, Tilladelser og arrangementer samt Medborgerskab og medskabelse i byens rum, som alle er koblet op på de politiske pejlemærker. De specifikke indsatsområder hører til specifikke afdelinger/team og bliver her i VP2015 beskrevet og udfoldet til konkrete projekter, der allerede er prioriteret og planlagt. Du kan således se titlerne samt evt. korte beskrivelser af disse projekter i planen her, og efter planens tilblivelse vil projekterne blive beskrevet detaljeret i projektblade og gennemført. Foto: Urbanmediaspace.dk 29 5-ÅRS MANGELGENNEMGANG Fokus er på ”det helhedsorienterede projekt”: 8. DRIFT 7. AFLEVERING • Overdragelse til Drift • GIS/grundkort • Vejman • Broman • ”As Built Tegninger” • EL E NTR Opmærksomhedspunkt i samarbejdet med CBM I samarbejdet med vores kollegaer i Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) er det vigtigt, at vi sammen skaber en en samarbejdsmodel for opgavers vandring fra idé over skitseprojekt til overdragelse til CBA. Herefter kan vores styringsmodel til gennemløb af de enkelte opgaver anvendes endnu mere optimalt og indirekte støtte og bidrage til CBM´s interne målopfyldelse og MTM´s fælles ditto. 1-ÅRS MANGELGENNEMGANG E PR EN ØR E R GENER Virksomhedsplan 2015 projekter 6. UDFØRELSE Indsatsområdet vil omfatte følgende seks projekter, som vi vil udfolde, beskrive og gennemføre i 2015: • Smukke vejarbejder • Fælles ejerskab - flere øjne • Entreprenørstyring • Ny anlægsbudgettering FREMKOMMELIGHE VP15-Projekt 1:Implementering af forbedret formel styringsmodel for anlægsprojekter Den cirkulære model udvikles. Der er via kortlægningen identificeret en lang række optimeringsmuligheder i de otte faser. Alle faserne vil blive udfoldet og gennemarbejdet, så vi får en forbedret og hurtigere anlægsstyringsmodel for alle anlægsprojekter – en opdatering af projekthåndbogen vil være en stor del af arbejdet. Forventes fuldt implemen-teret ved udgangen af 2015. 30 5. KONTRAHERING • Opstartsmøde • Projektgennemgang • Mandataftaler • Aftale spilleregler • 14 dages tidsplaner • Fleksible • Trafikken.dk/Øst • Tilsynsfokus VP15-Projekt 2: Optimering af økonomistyring af anlægsprojekter VP15-Projekt 3: Afrapportering af anlægsprogram til ledelse og politisk niveau Højt prioriteret indsats for optimeret økonomistyring. Fokus på fælles indsats for at tage fat i de udfordringer, der er med det nuværende system. Via superbrugere og rollebaseret indgang skal vi sikre, at alle kan håndtere og dermed bruger systemet rutinemæssigt. Højt prioriteret fokus på at hele kæden fra den konkrete projektleder til det politiske niveau er orienteret om status, resultater og effekt af anlægsprojekterne. Formålet er, at anlægsprogrammet synliggøres for både borgere og politikere/ledelse, og vi herved er med til at understøtte det politiske niveau. Der udarbejdes konkrete procedurer for hyppighed, form og indhold af afrapporteringen. 1. IDÉ/PLAN/LOKALPLAN/VVM • Partnering/entreprenør 2. SKITSERING • Arkæologi • Geo-/miljøtekniske • Strategisk vejnet • Trafikafvikling • Ledningsplan/-ejere • 4 års rullende planer BÆREDYGTIGHED Ø RE R< 3 00 . 00 0 K R KOMMUNIKATIONSPLANER E NT RE PR EN ØKONOMISTYRING ED AFRAPPORTERING 3. PROJEKTERING • Risikoanalyse • Udbudstidsplan • Ledningsarbejde (”den nye vejlov”) • Gravetilladelse • Skilteplan: tvangsruter, spærretider, arbejdskørsel • Sikkerhed og Sundhedsplan • Drift (grøn + sort) • Signalanlæg • Vejbelysning • Byinventar VP15-Projekt • Approbation 4. UDBUD • Hurtig ind - aktion - hutig ud • Nye materialer • OPI • Krav til byggeplads 6:Netværksarbejde og partnerskaber Øget fokus på at arbejde netværksrelateret og i partnerskaber. Projektet vil fokusere på identifikation af relevante netværk og deltagelse heri. Der vil også være fokus på afholdelse af egne netværksmøder, hvor vi inviterer, deltagelse i diverse workshops/konferencer og generelt dialog med vores interessenter – alt sammen med det formål at øge videndeling, idégenerering, OPI-muligheder mv. som i sidste ende kan bidrage til at forbedre og højne kvaliteten og innovationsgraden i anlægsprogrammet. VP15-Projekt 4: Kommunikationsplan VP15-Projekt 5: ”Smukkere vejarbejder” Der arbejdes med implementering af kommunikationsmanualer og med generel opgradering af kommunikationsindsatsen vedrørende anlægsprogrammet. Der vil være fokus på kommunikation af de gode historier, at være på forkant med borgerreaktioner via grundhistorier, muligheder for at understøtte det politiske niveau mv. Fokus er en optimeret udførelse af anlægsarbejder til fordel for alle i byen. Der arbejdes med flere indsatser, f.eks. fokus på øget hastighed ved anlægsprojekter, indførelse af 14. dages planer for at opfange afvigelser, mulighed for fleksibilitet for arbejdet (f.eks. aften-/weekendarbejde), indsats for færre gener for borgerne via bl.a. konsekvent brug af trafikken.dk/Østjylland, større indsats for at rydde op, skjule det grimme (via skærme, plantekummer), ønske om udvikling af det fælles medarbejderansvar, ejerskab og stolthed over at gøre anlægsarbejderne pæne for borgerne. 31 5.2 Digital drift Digital drift understøtter det politiske pejlemærke Mobilitet og forbundethed samt Liveability Byrådet har ønsket en kortlægning af, hvor mange midler, der skal anvendes for at fastholde det nuværende serviceniveau for de ni vejelementer, som CBA er ansvarlig for (kørebaner, fortove, afvanding, broer/ bygværker, cykelstier, vejbelysning, signalanlæg/ITS, vintertjeneste og rabatter). Dette tiltag tager afsæt i, at der i dag er ubalance mellem de afsatte driftsmidler og det ønskede kvalitetsniveau for de kommunale driftsopgaver. Til budgetforliget i 2015-2019 blev fem af de ni vejelementer, kørebaner, fortove, cykelstier, broer/bygværker og afvanding, gennemgået. Analysen af disse elementer synliggjorde et kvalitetsmæssigt efterslæb for at opretholde vejkapitalen. Området blev som en del af budgetforliget 2015 tildelt 30 mio. kr. pr. år. Undersøgelsen viste et behov for forbedring af datagrundlaget, og der er et politisk ønske til næste budgetperiode om en forbedring af datagrundlaget for de enkelte vejelementer. En kortlægning og analyse skal danne grundlag for en rapport til budgetforliget 20182022. I CBA vil vi desuden udvikle de digitale platforme mellem bestiller, udfører, leverandør og borger, så alle parter oplever en mere smidig og effektiv sagsgang fra manglende vedligeholdelse bliver registreret, til vedligeholdelsen er udført. Det digitale system skal understøtte vedligeholdelsen af CBA’s ni driftsområder. Der er en voksende interesse hos borgerne for at være med til at skabe en god og levende by at bo, leve, arbejde og udvikle sig i. Derfor skal et nyt digitalt system også gøre det nemt for borgerne at melde ind om manglende vedligeholdelse, og det skal være på en måde, hvor borgerne oplever anerkendelse af deres indsats, så interessen for at tage aktiv del bliver fastholdt. Virksomhedsplan 2015-projekter Indsatsen handler både om en kortlægning af driftsområdet, som skal forelægges Byrådet, og en efterfølgende udvikling af et digitalt system. Det er målet, at kortlægningen af CBA Drifts ni driftsområder skal danne grundlag for en rapport, som vurderer behovet for ressourcer til vedligeholdelse af det nuværende kvalitetsniveau for det grønne område, det sorte område, vejbelysning og ITS/signalanlæg. Rapporten skal også vurdere, hvilke ressourcer der skal til, for at vi kan løfte kvaliteten. 32 I dag har vi data fra det grønne område og vejområdet, som vi vil samle og validere. Vi skal samtidig undersøge, hvad vi mangler at beskrive. I den forbindelse ønsker vi også at se på, hvilke af vores eksisterende systemer, der egner sig bedst til en samling af data for alle ni driftsområder. Med baggrund i kortlægningen skal vi se på, hvordan vi sikrer, at vedligeholdelse bliver tænkt ind allerede i anlægsprojekternes planlægningsfase. Det er vigtigt, at vi driftsmæssigt får afklaret snitflader til CBA’s anlægsarbejder, tilladelser til arrangementer mv. for at sikre, at CBA fremstår som et forretningsorienteret servicecenter med helhedsorienterede løsninger. Målet for det digitale system er som nævnt, at det skal sikre, at arbejdsgangene mellem bestiller, udfører, leverandør og borgere bliver smidige, enkle og effektive. Hermed skaber vi rammer for et større ejerskab i de enkelte led, og det kan medvirke til at produktionstiden fra bestilling til udførelse bliver væsentligt nedbragt, uden at det øger presset på de enkelte led. Et andet mål er, at behovet for kontrol bliver nedbragt, når et digitalt system kan dokumentere de udførte opgaver. Det digitale system skal håndtere indmeldelse, tilbagemelding, overdragelse af opgaver mellem fagsystemer og tilbagemelding til borgerne. Hermed ønsker vi at opnå en optimering af vores ressourceforbrug og effektivisering af arbejdsgange, ligesom systemet skal kunne give tilbagemeldinger og statusinformation til borgerne. Anmeldelse af manglende vedligeholdelse skal kunne udføres af CBA og af eksterne (borgere og leverandører). Det digitale system skal også kunne vise konfliktende aktiviteter – det vil sige anlægsarbejder, arrangementer og lignende, som foregår/skal foregå på de relevante driftsområder, og som har betydning for planlægning af vedligeholdelsen. I CBA har vi allerede igangsat udviklingen af en ”Borgertip” app, som er et delelement til den samlede digitale løsning. App’en er målrettet borgerne. VP15-Projekt 1: Kortlægning af driftsområdet VP15-Projekt 2: Udvikling af et digitalt system 33 5.3 Drift af midtbyen Drift af midtbyen understøtter det politiske pejlemærke Liveability Der har igennem flere år været samarbejde på tværs af forvaltningerne i MTM vedrørende projektet Ren by Aarhus. Som en udløber af dette projekt besluttede de tidligere forvaltningschefer for AVA, NOM, TOV og NVS at arbejde sammen om en harmonisering og ressourceoptimering på driftsopgaver for renhold, inventar, veje (snerydning og saltning/grusning) og grønne arealer i Aarhus midtby. Formålet er, at vi sammen kan yde mere service for den samme økonomiske pulje. I den nye organisationsstruktur for MTM fortsætter CBA med at sætte fokus på harmonisering og udvikling af kvaliteten og driften af midtbyen. Formålet med indsatsområdet er, at vi sammen i det nye center skaber vilkår, der understøtter innovative, nye samarbejdsformer og opgaveløsninger. Midtbydriften er udpeget som et indsatsområde, fordi vi her vil have særligt fokus på at undersøge, hvordan vi sam-men i den nye centerstruktur kan udvikle samarbejdsformen. Med midtbydriften har vi en ambi- 34 tion om at udvikle en ny samarbejdsform, som sætter standarden for, hvordan vi på en forretningsorienteret måde kan agere i BUM (Bestiller-Udfører-Modtager) – samtidig med at vi ikke bruger unødige ressourcer til administration og kontrol. Et væsentligt element er en udbygning af de digitale værktøjer. Effektiviseringsforbedringen skal opnås ved at skabe puljer og harmonisere midtbyens arealer og de tilhørende kvalitetsbeskrivelser. Den større volumen og den friere rammesætning giver medarbejderne i NVS mulighed for at udnytte deres faglighed og lokalkendskab til i højere grad at levere en meningsfuld service til byens borgere. Aarhus midtby er defineret ved den del af byen, der er placeret inden for Ringgaden, samt Mindeparken, Slottet og Tangkrogen. Indsatsområdet har følgende overordnede mål i 2015 1.Mere service for den samme økonomiske pulje. Målet skal nås ved en effektivisering af arbejdet med kontraktindgåelsen og tilsynsfunktionen. For NVS’ vedkommende skal vi effektivisere arbejdstilrettelæggelsen. Der skal også effektiviseres gennem en fælles digital udbygning og en kvalitetsharmonisering. Som eksempel på kvalitetsharmonisering kan vi nævne forskelle i kvalitetsniveauer for ”grønne” og ”sorte” belægningsarealer. Her skal kvaliteten på sigt være ens. 2.Der skal udarbejdes og indgås en fælles intern kontrakt for den samlede drift af Aarhus midtby gældende for 2016. Den fælles kontrakt kan på sigt danne ramme for en konkurrenceudsætning af opgaven. Bestiller på opgaven vil være Drift og Myndighed i CBA, og udførelsen varetages af NVS. Kontrakten kan også komme til at indeholde mindre opgaver fra AVA. 3.Vi skal udvikle integration af ”grøn” og ”sort” bestillerfunktion på driftsopgaven i Aarhus midtby. Vi skal vurdere potentialerne ved fælles digitale løsninger – fælles kortløsninger og mobilitet (specielt tilsyn) mv. Dette skal ses i sammenhæng med indsatsområdet digitalisering. 35 5.4 Tilladelser og arrangementer Tilladelser og arrangementer understøtter det politiske pejlemærke om Liveability samt MTMs indsatsenService til kunder, brugere og erhvervsliv Vi lever i en spændende by, der vokser. Det stiller derfor krav til vores administration, når borgere, entreprenører, næringsdrivende eller institutioner vil bruge byens rum. Med et stigende antal tilladelser – op mod 10.000 om året – er det vigtigt, at CBA tilgodeser, at så mange som muligt kan bruge byens pladser, parker, torve og skove til arrangementer, samtidig med at der er plads til andre brugere af byen. Vi vil lægge os i selen for at skabe det bedste grundlag for, at ting kan ske i byen på en smidig og imødekommende måde, så alle brugere af byen får en god oplevelse, når de færdes i byens rum – og kan være en vigtig bidragsyder til Liveability dagsordenen. For at skabe de gode løsninger er det vigtigt at lytte til vores kunder, skabe gode værktøjer og udvikle praktiske og letforståelige vejledninger og administrationsgrundlag. På samme tid skal vi også lytte til både den private og den kommercielle bruger. Antallet af arrangementer og aktiviteter i vores by skal planlægges, så der er plads til os alle. Vi vil derfor udvikle en fælles digital ansøgningsportal til ansøgning og booking af Aarhus Kommunes arealer og områder, for at imødegå den stigende kompleksitet. Ansøgningsportalen skal forenkle ansøgningsprocessen til gavn for entreprenører, arrangører, sagsbehandlere og borgere og dermed bidrage til større tilfredshed. Den webbaserede ansøgningsportal skal kunne håndtere gravetilladelser, tilladelser til byggepladser samt større og mindre arrangementer fra projektstart til fakturering i et digitalt flow. Den skal kunne rumme arran-gementer som f.eks. ansøgning om tilladelser til demonstrationer, vejfester, cirkusforestillinger, motionsløb, festugearrangementer og store musikarrangementer af flere dages eller timers varighed. Med det liv, byens vækst giver, kan der opleves kreativitet også ud over det, man umiddelbart tror, er muligt. For at skabe bedre forståelse for det mulige, vil ansøgningsportalen blive fulgt op af nye og moderne retningslinjer for brug af byens rum og med et tilgængeligt og forståeligt administrationsgrundlag. 36 Det er vigtigt, at vi følger tiltagene op med en invitation til interessenter, så der bliver skabt et agilt samarbejdsklima, som skaber synergi mellem brugerne og CBA og dermed høj brugertilfredshed. CBA har som mål at: • Det skal være nemt for en arrangør at finde oplysninger om arealer og at booke arealer • Det opleves, at der sker en hurtigere og enklere sags behandling • Der er én indgang til CBA for ansøgninger • Det er let at få et godt overblik – visualisering på kort af gravetilladelser, råden over vej til materialer og arrangementer samt anlægsarbejder (til brug for kon fliktsøgning) • Det opleves, at ansøgere bliver behandlet ens og professionelt •Gøre ansøgere mere selvhjulpne, f.eks. via kalender visning, så ansøgere kan se, hvornår forskellige area ler er tilgængelige • Der undgås dobbeltbooking af arealer For at nå målet vil CBA igangsætte følgende projekter i 2015: VP15-Projekt 1: En webbaseret ansøgningsportal VP15-Projekt 2: Nye moderne og forståelige retningslinjer og administrationsgrundlag VP15-Projekt 3: Kampagner over for de næringsdrivende VP15-Projekt 4: Øge samarbejdet mellem CBA og interessenter af byrummet, herunder Aarhus Event og Kulturhovedstad 2017 37 5.5 Medborgerskab og medskabelse i byens rum Medborgerskab og medskabelse understøtter det politiske pejlemærke Liveability og Bæredygtig vækst Vi mærker allerede interessen for og succesen med aktive borgere og medskabelse i byens rum. En spire er sået med projektet ”Grøn medborger”, der med midler fra den fælles kommunale innovationspulje, suppleret med beskedne driftsmidler, har givet en sværm af store og små spændende initiativer. Resultaterne kan ses og nydes i byens rum og er en inspirerende oplevelse for vores medarbejdere, de medskabende borgere og dem, der får gavn af resultatet. I det politiske pejlemærke ”Liveability” er der også samklang med ”Medborgerskab og medskabelse i byens rum”. Indflydelse og deltagelse giver ejerskab og ansvarlighed i oplevelsen af den gode by for alle. Vi vil gerne udvikle spiren, så den kan vokse sig stor og stærk. Medborgerskab skal være et naturligt element, når opgaver i byens rum skal løses, så det bedste resultat for den brede og mangfoldige interesse kan blive tilvejebragt. Virksomhedsplan 2015-projekter I CBA ønsker vi i endnu højere grad at åbne vores butik og række ud efter dem, der har interesse for byens rum. Vi vil vække nysgerrigheden og bruge energien og samspillet i udviklingen af Aarhus. Vi skal gøre idéer til virkelighed, og vi skal evne at nyde udfordringen, når vi møder de skæve indslag og anderledes tænkning end den, vi selv står for. KAN MAN ÆNDRE NEDERSTE LINIE Forligskredsen bag budget 2015 har sat emnet på den politiske dagsorden med teksten ”Forligspartierne ønsker at videreudvikle brugen af byens rum – bl.a. via ’urban farming’. Teknik og Miljø anmodes derfor om at arbejde videre på tankerne om og erfaringerne med aktivt medborgerskab og i videst muligt omfang at indtænke muligheden for ’urban farming’ i forbindelse med konkrete indsatser.” HER ER NEDERSTE LINIE GRAFIK I forlængelse heraf har medborgerskabsudvalget i kommunen valgt ”Grøn medborgerskab” som en af deres øvebaner. SKAB GRØNT MED AARHUS KOMMUNE SKAB GRØNT MED AARHUS KOMMUNE 38 Opgaver som Ren By og Smag på Aarhus er andre gode eksempler på, at medborgerskab er et vigtigt element for udviklingen af samarbejde mellem borgere og kommune. Indsatsområdet omfatter følgende projekter, der skal arbejdes med i 2015. VP15-Projekt 1: Grøn medborger/Smag på Aarhus Igangsætte flere medborgerskabsprojekter VP15-Projekt 2: Grøn medborger Afprøve forskellige modeller for arbejdet med borgerbudgetter VP15-Projekt 3: Grøn medborger Udvikle og synliggøre værktøjer, der letter samarbejdet med medborgerne VP15-Projekt 4: Grøn medborger Udvikle en hjemmeside som platform for online-kommunikation VP15-Projekt 5: Byens rum Igangsætte en bred inddragelsesproces i forhold til udviklingen af byens rum VP15-Projekt 6: Organisering Afprøve organisationsformen Key Account Management i et eller flere medskabelsesprojekter. Afrunding Vi håber, at alle I læsere med VP2015 har fået indblik i, at vi her i version 1.0 er begyndt en rejse i fællesskabets tegn. Det kan både være spændende og besværligt at rejse sammen. Men vi har tillid til hinanden og giver hinanden mod. Vi erkender blankt, at vi ikke har klarhed over alt. Men at være klar i mælet om uklarheder er den ærlige aflevering. Vi vil ikke være uklare om uklarheder. Det giver signalforvirring og bringer organisationen ud af fokus. Gode ressourcer går til spilde. Effektiviteten daler, og medarbejderne mistrives. Dette mod og denne tillid til hinanden er også vigtige forudsætninger, når vi skal justere og lære af både de succeser vi har skabt, og de fejl, vi ikke kan undgå at begå. Når vi frem mod 2016 skal have version 2.0 af virksomhedsplanen i hus, vil en del af den erfaring, vi allerede har fået, være, at vi skal i gang i god tid for at nå endnu længere med Åbent Hus-tankegangen. Der skal her både stilles skarpt på medarbejderne i CBA, kolleger i det øvrige MTM og det enormt brede interessefelt, der er for vores ydelser rundt om os. Det er der masser af potentiale i. I et udviklingsperspektiv vil vi her til sidst vise resultatet af en spændende samarbejdsøvelse fra seminaret den 5. og 6. januar 2015, hvor 35 stolte CBA’ere sammen med venner af huset tegnede fremtidens medarbejder i CBA. 39 Produktion CBA og Morten Jac Kommunikation Center for Byens Anvendelse Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Telefon: 8940 4400 CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune 40 41
© Copyright 2024