1. No category

avisen
3F KASTRUP
2/15
juni
Ryanair-kampagne
styrker sammenhold i
lufthavnen
Side 3
Mulighed for kommunalisering af skraldehåndtering i København?
Side 4-5
Selvvalgt uddannelse:
Dejlig at hvile kroppen
og bruge hovedet
Side 8
Vi skal være
skarpe,
når det gælder
Brandmændene i Københavns Lufthavn
venter ikke bare på en katastrofe – side 6-7
3F’er i klemme med
sygedagpenge, fordi
lægerne ikke kan sige,
hvad han fejler
Side 9
Rotation i lufthavnsbestyrelse
3F Kastrup-medlemmet
og tillidsrepræsentant
Dan Hansen er nyvalgt
medarbejderrepræsentant i CPH’s bestyrelse.
Der mangler stadig oplysninger, indsigt og information om forhandlingerne mellem Swissport og SAS om SGH’s
fremtid, fortæller Bo Nielsen, tillidsrepræsentant og repræsentant for medarbejderne i SGH’s bestyrelse.
Ekspeditionsarbejdere
undrer sig
Forhandlinger mellem
SAS og Swissport om
SGH’s fremtid skulle
være afsluttet i første
kvartal af 2015. Men
endnu er intet offentliggjort, udtaler Bo Nielsen
fra Ekspeditionsarbejdernes Klub.
Først blev et ekstraordinært
Samarbejdsudvalgsmøde indkaldt, fordi der skulle være
nyheder. På mødet var nyheden, at der ikke var nyt.
Så blev et længe planlagt
bestyrelsesmøde i SGH A/S i
midten af maj aflyst. Det skete
med få dages varsel – på trods
af medarbejderrepræsentanters indsigelser.
– Vi har som medarbejderrepræsentanter mere eller
mindre pæne tanker om, hvad
der var den egentlige årsag til
den aflysning, siger Bo Nielsen, der er formand for Ekspeditionsarbejdernes Klub, der
organiserer ground handlingarbejderne i SGH.
Swissport skulle i første
kvartal af 2015 have besluttet,
om selskabet ville indgive et
tilbud om overtagelse af SGH.
SGH blev udskilt som et selv-
Københavns Lufthavn
fortsætter undersøgelserne af, om flytningen af
indenrigsfly fra Terminal
1 giver gener.
Den 1. april flyttede en del
ATR-fly, der primært benyttes
til indenrigstrafik, fra Terminal 1 ind i gården mellem finger A og B. Flytningen har
medført bekymring blandt ansatte for, om det vil give flere
partikel- og støjproblemer –
især fordi ATR-fly ikke har en
såkaldt APU (hjælpemotor)
Valg og rotation
Udskiftningen er et resultat af
en afstemning blandt alle ansatte i CPH, men også en in-
stændigt aktieselskab i juni
2013.
– Der er forlydender om, at
der er afgivet tilbud, men at
SAS ikke ønsker at antage dette. Men vi har ingen indsigt i
den eventuelt igangværende
forhandling, siger Bo Nielsen
– Man vil godt kunne forstå,
hvis Swissport er blevet noget
tilbageholdende, når man ser
på udviklingen i CPH. Menzies indtog har måske ændret
på markedsbetingelserne og
Swissports planer i CPH. Men
vi savner fortsat oplysninger,
indsigt og information, siger
han.
CPH indstillet på at
undersøge problemerne
ATR-fly’ene er flyttet fra Terminal 1 til gården mellem finger A og B.
Københavns Lufthavn kunne i
en fondsmeddelelse den 13.
marts meddele, at to ud af bestyrelsens tre medarbejderrepræsentanter er blevet udskiftet.
Brandmanden og 3F’eren
Stig Gellert og vagtfunktionæren Ulla Thygesen er erstattet
af Dan Hansen, 3F’er og tillidsmand i Marken, og John
Flyttov, vagtfunktionær.
Elektrikeren Jesper Bak Larsen fortsætter i bestyrelsen.
tern aftale blandt medarbejderrepræsentanterne fra Fællesklubben om ikke at sidde i
bestyrelsen i mere end to valgperioder – dvs. i otte år.
– Uanset hvor godt vi udfører vores arbejde, så er det
sundt at give stafetten videre
til andre. Udskiftningen sker
så vidt muligt løbende, så det
ikke pludselig er tre helt nye,
der skal starte helt fra bunden,
siger Stig Gellert.
Hvad har du fået ud af at sidde
i bestyrelsen?
–Det har været muligt at
tage problemstillinger op, som
handler om de ansattes forhold i den daglige drift, fx om
miljø- og sikkerhedsforhold.
Og så har vi, selv om vi har
ikke direkte indflydelse på
den udviklingsstrategi, som
lufthavnen kører efter, fået
indsigt i den, siger Stig Gellert.
men bruger den ene hovedmotor til at generere strøm.
CPH har derfor siden den 1.
april gennemført målinger af
partikelforureningen i gården
– og efter den første måned er
der ikke tegn på at forureningen er blevet værre. Det blev
klart på et arbejdsgruppemøde om luftkvalitet den 21. maj.
– Det er dog stadig for spinkelt et grundlag at lave endelige konklusioner på en enkelt
måneds målinger. CPH er derfor indstillet på målingerne
fortsætter, fortæller Lars Brogaard, der er faglig sekretær i
3F Kastrup.
Det blev på mødet også oplyst, at en rapport om eventuelle støjproblemer snart vil
blive fremlagt.
Nogle ansatte har desuden
klaget over at de føler sig generet af vibrationsgener fra
flyene. De problemer er CPH
også indstillet på at undersøge
nærmere.
Dan Hansen (forrest), 3F’er og tillidsrepræsentant i Marken, er valgt til
bestyrelsen i de næste fire år i CPH.
Sommerferiejob
– så husk
kontrakt!
Arbejder dine børn i sommerferien?
Så er det godt at sikre sig mod, at
de ikke bliver underbetalt eller sat til
arbejdsopgaver, som de ikke må udføre.
Er du i tvivl, så kontakt Jobpatruljen
fagbevægelsens hotline, 80 24 10 10
w w w. j o b p a t r u l j e n . d k
Leder ...
Ryanair-kampagne
styrker sammenhold
Bekymrede lufthavnsansatte bruger tid i weekender med at uddele løbesedler og kaffe til passagerne i Københavns
Lufthavn.
Siden Ryanair startede flyvninger til og fra Københavns
Lufthavn i marts, har ansatte i
Københavns Lufthavn brugt
tid i weekenderne på at støtte
Flyvebranchens
Personale
Unions krav om overenskomst. De lufthavnsansatte
kommer fra stort set alle firmaer i lufthavnen.
De ansatte stiller lørdag og
søndag op med banner, uddeler materialer og tager en snak
med de rejsende ved Terminal
2.
De skriftlige materialer agiterer for ordentlige overenskomstforhold inden for lufthavnsbranchen. Men de rejsende tilbydes også en kop
kaffe og en snak – og der er
vingummi til børn.
Det er ikke kun 3F’ere, der
deltager i aktiviteterne, men
også HK’ere, securitypersonale og andre ansatte inden
for ground-arbejde.
– Vi er der, fordi det er vigtigt, siger Allan Slawecki, der
er en af deltagerne.
Han arbejder som portør i
Aviator og er også nyvalgt formand for 3F-klubben i selskabet.
3F Kastrup Avisen møder
ham på LO Skolen i maj. Han
og flere andre lufthavnsansatte er på et kursus om social
dumping.
De andre lufthavnsansatte
omkring bordet kan slet ikke
lade være med at blande sig i
samtalen.
Støtte fra rejsende –
også i form af sprut
Hvordan har reaktionerne været?
– Overvejende positive.
Mange er anerkendende og
har forståelse for vores bekymringer, siger Allan Sla­
wecki.
– De fleste er selvfølgelig
rejsende med andre selskaber,
men der er faktisk også støtte
fra enkelte Ryanair-kunder,
siger han.
Det får en af de andre til at
fortælle:
– En Ryanair-passager blev
på et tidspunkt nægtet at tage
to flasker sprut med om bord.
Han kom tilbage og gav os flaskerne.
– Vi har også oplevet, at en
passager har fortalt, at han har
fået sin arbejdsgiver til aldrig
mere at købe billet hos Ryanair. For han ville aldrig mere
rejse under sådan nogle forhold, skyder en anden ind.
På grund selskabets service eller jeres oplysning om arbejdsforholdene?
– Det var vist en blanding.
Positiv kampagne
Men I har vel ikke kun modtaget
positive reaktioner?
– Der er selvfølgelig også
passagerer, der ikke vil tage
imod materiale fra os. Og det
er de selvfølgelig i deres gode
ret til, siger Allan Slawecki.
– Så ønsker vi dem en god
tur. For vores kampagne
handler om et positivt budskab, tilføjer en anden ved
bordet.
Større netværk og
gensidig støtte
Hvilken betydning har det, at I
... skal jeg kalde jer aktivister?
– Kald os bekymrede lufthavnsansatte!
… at I kommer fra forskellige
selskaber i lufthavnen?
– Det har givet os en enorm
stor fællesskabsfølelse, siger
Allan Slawecki.
– Man kan faktisk slet ikke
mærke, at vi kommer fra forskellige selskaber, skyder en
anden ind.
– Det styrker samarbejdet
på tværs af lufthavnen og firmaerne. Ikke kun ved at vi kan
støtte hinanden, men også ved
at give et bedre netværk at
trække på, når vi skal løse problemer i de enkelte firmaer,
siger Allan Slawecki.
Hvad vil der ske, hvis Arbejdsretten afviser fagforeningernes
ret til at indlede en konflikt mod
Ryanair?
– Konfliktretten er en del af
Den Danske Model. Derfor
kan jeg slet ikke forestille mig
det udfald, siger Allan Slawecki.
Er der pres på bemanding?
Er der pres på vagtplaner?
Er der krav om øget effektivitet?
Er der pres på ..?
Ja der er pres på alle fronter. Det gælder, hvad enten man er skraldmand, lufthavnsarbejder eller noget helt andet. Årsagerne er forskellige fra branche til branche.
Nogle gange hedder skurken udlicitering og politiske beslutninger, andre gange
er det selskaber, der underbyder og lægger pres ned igennem fødekæden.
Den udvikling er nok kommet for at blive. Men vi må sammen sikre, at prisen ikke
bliver miljø, sikkerhed eller det vi skal leve af.
Noget af det vigtige i dagligdagen er arbejdstider. Det er helt afgørende for den
enkelte og den enkeltes familie, og det varierer gennem et stadig længere arbejdsliv. På det
felt oplever vi, hvad vi mener, er unødvendige konflikter.
Et meget enkelt ønske til arbejdsgiverne: Inddrag og udnyt hverdagens eksperter, der
godt kan „skære kagen”, så vagtplaner både indfrier produktionens behov og tilgodeser
medarbejdernes ønsker.
Ryanair
I Københavns Lufthavn er der nu et lille hjørne, hvor løn- og ansættelsesvilkår er ganske anderledes end på det øvrige danske arbejdsmarked. Ting, vi har kæmpet for i generationer, er pist væk, og de
ansattes mulighed for at gøre noget ved det er uhyre vanskelige.
Fagbevægelsen – med stewardesserne og piloterne i Flyvebranchens Personale Union og LO i spidsen – har prøvet at forebygge
ved at bede Ryanair om overenskomstforhandling. Da det ikke lykkedes, bad LO om Arbejdsrettens godkendelse af det efterfølgende
konfliktvarsel. Alt sammen i god tid, før Ryanair landede første
gang.
Men ting tager tid, også i den værktøjskasse for dialog, forhandling og konflikt, som man for længst har døbt Den Danske Model.
Utålmodigheden for en afklaring er stor, ikke mindst blandt de
Henrik Bay-Clausen,
formand, 3F Kastrup.
flyvende kolleger. Men også blandt de ansatte i lufthavnen, der
måske skal i sympatikonflikt.
Og som i øvrigt er bekymrede for hvad „Ryanair-modellen” kan
betyde for jordpersonalet, hvis den udbredes i Danmark.
Mens vi går rundt og føler, at det går langsomt, er det værd at huske, at det er en kompliceret sag. Det ville tage meget, meget længere tid i det civilretlige system og i lande, der
ikke har et særligt system, som vi har i Danmark.
15. juni afgør Arbejdsretten, hvad der skal ske, og Luftens Helte byder igen til fest. Men
selve dommen kommer først senere.
Vi skal have „ro på”, og fortsætte med at diskutere, agitere, oplyse, dele flyers ud eller
hvad man nu kan gøre.
Min fantasi rækker ikke til, at Ryanair får medhold i, at sagen skal til EU, eller at det er
irsk lov, der skal gælde i Danmark.
Afgørelsen bør blive „business as usual” som det har været i mere end 100 år. Altså at vi
i Danmark faktisk kan benytte den lovligt varslede konflikt, som et af redskaberne i Den
Danske Model.
Foto: Harry Nielsen
Kampagnearbejde for ordentlige arbejdsforhold i CPH styrker samarbejdet
mellem de ansatte på tværs af virksomhederne i lufthavnen, fortæller
Allan Slawecki.
Pres
Folketingsvalg
Efter deadline af dette blad har statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrevet valg. Torsdag den 18. juni skal vi afgøre, hvem der skal regere i de næste år.
Jeg er ikke voldsomt imponeret over regeringens resultater. Og det ikke alt under den
borgerlige regering, der var skidt. Men trods uindfriede forventninger må jeg nøgternt konstatere, at Thornings regering har gjort mere i den rigtige retning, end de borgerlige partier
fik gjort på de 10 år, de havde magten.
På regeringens plusside står bl.a. indsatsen mod social dumping, de lettede krav om
udlicitering i kommunerne, forhøjelsen af fradraget for fagligt kontingent, grønne investeringer og investeringer i infrastruktur og afskaffelsen af skattebetalt støtte til den private del
af sundhedssektoren.
Lige før valget blev udskrevet fik Folketinget vedtaget ny lovgivning mod piratkørsel –
dog uden støtte fra V, C og LA.
Det glæder mig også at regeringen har øget fokus på luftfartens betydning og bl.a. lavet
Rådet for Luftfart og Arbejdsgruppen om social dumping. Vi nærmer os måske en national
strategi for dansk luftfart!
Før et valg hører vi mange ord og løfter. Men det også værd at huske på politikernes
handlinger. F.eks. hvem der stod bag forringelserne i dagpengesystemet, hvem der barberede efterlønnen, hvem der spiste stegt flæsk på Vejlegården og ville indskrænke konfliktretten, og hvem der ikke gjorde noget mod social dumping..
Dem ønsker jeg ikke at se ved roret igen, og for mig er konsekvensen klar. Jeg stemmer
til venstre for midten.
Uanset om du er enig eller ej, håber jeg, at du under valgkampen vil spørge ind til folketingskandidaternes holdninger til f.eks. social dumping og til dagpengesystemet.
Demokrati er ikke en naturgivet samfundstilstand, men en tilkæmpet rettighed. Det er
værd at huske i 100-året for, at kvinder og ubemidlede fik stemmeret.
Jeg opfordrer alle til at deltage aktivt i debatten og bruge stemmeretten den 18. juni.
God sommer
Henrik Bay-Clausen
Hvis man har lyst til at deltage i
aktiviteterne, så følg med i
oversigten over mødetider på
hjemmesiden for 3F Kastrup.
avisen 3
Pst ... fra en 3F’er til en anden:
Skraldehåndteringen bør
kommunaliseres i København
- eller som minimum reelt vægte miljø- og personalebeskyttelse
Af Stig Boye
Den overenskomststridige strejke
blandt københavnske skraldemænd i
april måned handlede ikke kun om
City Renovations forsøg på at nedsætte
antallet af skraldemænd på Nørrebro
og Østerbro. Men også om, at Københavns Kommune ikke slog i bordet og
fastholdt, at bemandingskravene ikke
var til diskussion.
Kommunen holdt ikke det, den havde lovet. Den ville ikke stå fast på de
udliciteringskrav, som den gang på
gang har lovet os.
Selv om der i udbudsmaterialet blev
opstillet pointsystemer for personaletrivsel, arbejdsmiljø og miljøkrav, har
der i sidste instans kun være én ting,
der har interesseret kommunen: prisen.
Kravene til arbejdsmiljø, biler og
trivsel blev kun vægtet med fem procent – for kravene var jo „så høje”.
Det er den helt forkerte udvikling.
Det tvinger vognmændene ud i at
underbyde hinanden. Og når de har
vundet en licitation, kan opgaven kun
løses inden for økonomiske rammer,
der presser os og vores arbejdsvilkår.
Når opgaver løses med for
dårlig økonomi
Det er let at opstille et regnskab, hvor
man kan se, hvor store omkostninger
til løn og biler er årligt. Og det er nemt
at se, at de tilbud, som vognmændene
har vundet opgaverne på, kun kan løbe
rundt ved at reducere bemandingen.
Eller sparke vores løn- og arbejdsvilkår rigtig mange år tilbage.
Vi er bange for, at det bytte-byttekøbmand-system, som skraldehåndteringen er blevet udviklet til i København, har startet en udvikling, hvor
arbejdsforholdene systematisk undergraves.
Vi kan se, at arbejdskravene og sliddet for de enkelte skraldemænd bliver
større og større – samtidig med at pensionsalderen hæves. Vi ved allerede
nu, hvor hurtigt vi bliver slidte og får
problemer med ryg og ben.
Vi kan se, at den gulerod, der har
været ved at have korte arbejdstider, er
ved at forsvinde – og at vi kan se frem
til at skulle varetage flere opgaver, hvis
der indføres faste arbejdstider.
Vi kan se, at alle de indrømmelser, vi
kan aftvinge vognmændene, enten
ikke må koste penge eller skal betales
med andre goder.
Store skraldemænd sover
dårligt
Udbudsrunderne har betydet en enorm
usikkerhed blandt alle skraldemænd i
København. For ingen har i de sidste år
vidst, hvor de skulle arbejde, i hvilke
firmaer og på hvilke vilkår.
Det har påvirket os alle – psykisk,
familiemæssigt og økonomisk.
Vi er mange store, stærke skraldemænd, der har ligget søvnløse, fordi vi
ikke kender vores fremtidige vilkår, og
fordi vi frygter et ræs mod bunden.
Det er stærkt kritisabelt, at udbudssystemet ikke opstiller nogle mindstekrav, som skal opfyldes. At det ikke
sikrer, at krav til miljø, arbejdsmiljø,
bemanding og arbejdsvilkår vægtes
højere end pris. Og at licitationerne varer i så kort tid – før man har fundet sig
til rette i et firma, starter næste udbudsrunde. Og dermed usikkerheden
om fremtiden.
Så lav dog et kommunalt
selskab
Men selve problemet ligger i udbudssystemet. Jeg kan ikke forstå, at Københavns kommune ikke samler hele
skraldehåndteringen under et tag: i et
kommunalt selskab. På Frederiksberg
kan man se, at det kan lade sig gøre.
Det vil ikke kun været et stort fremskridt for os, men også for Københavns
Kommune.
Udliciteringen af skaldhåndteringen i Københavns kommune har betydet en enorm
usikkerhed blandt alle skraldemænd i København, mener Stig Boye. Derfor bør opgaven igen
kommunaliseres.
For selv om kommunen lige nu har
det overordnede ansvar for skraldehåndteringen, så betyder udliciteringen, at der er skudt virksomhedsledelser ind imellem os som hverdagseksperter og kommunen (og det virker i
øvrigt som om den hellere vil være i
dialog med firmaledelserne end med
os).
I et kommunalt selskab ville det
være langt lettere at inddrage vores
ideer, erfaringer og kompetencer.
Hvorfor bruger man eksempelvis ikke
tidligere skraldemænd, der er ved at være
nedslidte, som miljøvogtere? Hvorfor opretter man ikke et korps af tidligere skraldemænd, der kan tage rundt og rådgive borgere, gårdmænd og viceværter om skraldsortering, standpladser osv.?
De vil vide hvilke løsninger, der skal
til og som vil fungere – og hvilke, der
vil skabe problemer for de skraldemænd, der arbejder i området.
Jeg er helt overbevist om, at en ind-
dragelse af skraldemændenes erfaringer vil spare kommunen penge. Og jeg
vil selv være den første på banen til at
give en hjælpende hånd.
Skraldeområdet er et meget vigtigt
område for udviklingen af København
til en miljøvenlig by.
Et kommunalt selskab vil langt bedre og mere fremtidsrettet kunne understøtte en udvikling af skraldhåndteringen, der ikke kun bygger på skrivebordsløsninger, men også på et praktisk kendskab til området.
Vil det ikke være en langt bedre udviklingsmodel end de kortsigtede sparegevinster, usikkerheden og forringelserne af arbejdsvilkårene?
Til gavn for både skraldemænd,
kommunens økonomi og byens borgere.
Stig Boye er arbejdsmiljørepræsentant og
næstformand i 3F Klubben i City Renovation.
Forhandlingsforløb med City Renovation er skemalagt
Skraldemænd og ledelse i City Renovation har
aftalt et forhandlingsforløb frem mod selskabets
overtagelse af renovationen på Østerbro og
Nørrebro den 1. august.
De københavnske skraldemænds overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i
april førte den 29. april til en
aftale, der udskød vognmandsfirmaet City Renovations overtagelse af opgaverne
på Nørrebro og Østerbro i tre
måneder.
City Renovation skulle
gennem en virksomhedsoverdragelse have startet ar-
4 avisen
Udlicitering har forandret det faglige arbejde blandt skraldemænd i
København. Nu bruges der også mange kræfter på at følge
licitationsrunder og udbudsmateriale, fortæller Kim Rosenberg.
bejdet den 1. maj. Men uenigheder om overdragelsesbetingelserne for koncessionen
udløste flere arbejdsnedlæggelse i april.
Ledelsen ville reducere be-
mandingen på Østerbro og
Nørrebro med først otte, siden fire mand.
Nu står M. Larsen frem til
1. august for driften i de to
brokvarterer. Og imens kan
skraldemænd og ledelse i
City Renovation forhandle
sig frem en løsning med Københavns Kommune som bisidder.
I midten af maj blev forhandlingsforløbet skemalagt,
fortæller Kim Rosenberg, der
er næstformand i Skraldemændenes Klub i M. Larsen.
Han er en af de skraldemænd, som skal overføres til
City Renovation.
Han oplyser at forhandlingerne handler om driftsdelen, herunder bemanding,
men at man også ser på lokalaftalen.
Kim Rosenberg kan ikke
udtale sig om de konkrete
forhandlinger, men han fortæller, at hele privatiseringen
af skraldehåndteringen i København har forandret det
faglige arbejde blandt skraldemændene.
– Nu bruger vi også mange
kræfter på at følge med i hele
udbudscirkusset, deltage i
forberedelsen af udbudsmaterialet mv., siger han.
Men man skal også bruge
flere kræfter på lokalaftaler:
– Nye arbejdsgivere har
selvfølgelig altid nye ideer,
som skal forhandles på plads,
siger han.
Ikke afvisning – men heller
ikke grønt lys
Da de københavnske skraldemænd i april gik ud i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse rettede frustrationerne sig ikke kun mod ledelsen i
City Renovation, der ønskede
at forringe bemandingen på
Østerbro og Nørrebro. Der var
også utilfredshed med Københavns Kommune, som skraldemændene beskyldte for at
løbe fra sine løfter.
Morten Kabell, teknik- og
miljøborgmester fra Enhedsli-
tal i både Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen.
Lars Weiss:
Løbet er nok kørt
Lars Weiss fra Socialdemokraterne siger, at det er meget
svært at sige entydigt ja eller
nej til indlicitering af skraldehåndteringen.
– For vi har ikke noget begreb om, hvad det vil koste.
Jeg er bange for, at det løb er
kørt, efter at R98 blev solgt.
Hvis skraldehåndteringen
skal ske i kommunalt regi kræver det jo generhvervelse af
biler og udstyr – alle de ting,
som blev solgt med R98 og
brugt til andre gode formål,
siger han.
Men du udelukker ikke muligheden?
– Jeg vil gerne tage initiativ til en undersøgelse af mulighederne for en
kommunalisering, siger borgmester Morten Kabell.
sten, afviste til internetavisen
Modkraft, at kommunen løb
fra de betingelser, der var opstillet i udbudsmaterialet, men
han erkendte, at der kunne
være problemer:
– Det grundlæggende problem er, at skraldehåndteringen i København er blevet udliciteret. Selv om vi opstiller
nok så skrappe vilkår for en
licitation, kan vi ikke garantere, at de gælder til evig tid. Vi
kan kun opstille betingelser til
en virksomhedsoverdragelse,
ikke hvordan en privat virksomhed senere vil håndtere
opgaven med at lede og fordele arbejdet, sagde han. – Derfor vil det også være
oplagt at føre skraldehåndteringen tilbage til kommunen
– ligesom det er sket i Frederiksberg Kommune, sagde
han.
Men har det forslag overhovedet nogen gang på jorden?
3F Kastrup Avisen har opsøgt Lars Weiss og Peter Thiele, der begge er medlemmer af
Teknik- og Miljøudvalget i
København Kommune for Socialdemokraterne og SF.
De to partier udgør sammen med Enhedslisten et fler-
– Det er svært at besvare,
når man ikke kender vilkårene. Vores fokus er på den eksterne skraldehåndtering, dvs.
sørge for at den foregår på rimelige vilkår.
Men det er jo dem, som mange
skraldemænd kritiserer – eksempelvis at arbejdsmiljø, personalepleje og miljøkrav kun vægter fem
procent i udbudsmaterialet?
– Udbudsmaterialet opererer med to parametre. Det ene
er minimumskrav, det andet
er vægtning af indholdet i udbuddet. Ved sidste udbudsrunde fik rød blok indskrevet
ekstra store minimumskrav,
som vognmændene skal opfylde for overhovedet at komme i betragtning til udbuddet.
Hvis man ændrer forholdet
mellem de to ting – eksempelvis begynder at trække minimumskrav over i vægtningen
– så risikerer man, at vognmændene begynder at spekulere i forholdet mellem pris,
arbejdsforhold og miljø i stedet for at opfylde de høje krav,
siger Lars Weiss.
Ikke desto mindre oplever
skraldemændene ikke, at løfterne
fra kommunen blev overholdt?
– Nu forløber udbuddene
Lars Weiss vil ikke udelukke muligheden for en kommunalisering af
skaldeopgaverne – men tror løbet er kørt med salget af R98.
som en rullende proces. Og vi
vil selvfølgelig følge med i,
hvordan udbudsrunderne går,
siger han.
Peter Thiele:
Vil kommunal håndtering
være økonomisk
rentabelt?
Peter Thiele fra SF vil principielt gerne have en kommunal
skraldehåndtering, men ser
flere problemer i det.
– SF har haft det svært med
udliciteringen – ikke mindst
fordi vi kan se, at skraldemændene siger, at de har svært ved
at råbe arbejdsgiverne op.
Men når det er sagt, er det
svært at forestille sig, at en
indlicitering kan komme på
tale, siger han.
– Jeg er egentlig ikke i tvivl
om, at kommunen bedre vil
kunne konkurrere med de private vognmænd på miljøkrav
og arbejdsforhold, men jeg har
svært ved at forestille mig, at
den kan gøre det i forhold til
økonomi.
– Men jeg diskuterer gerne
indlicitering, hvis Teknik- og
Foto: Lars Svankjær
Selv om Socialdemokrater, SF og Enhedslisten
ikke er helt enige, afviser ingen katagorisk, at
skraldehåndteringen i
København kan blive en
kommunal opgave.
Miljøforvaltningen giver et
bud på, hvordan det kunne
ske. Det er i sidste instans et
politisk spørgsmål, men jeg
tror ikke på, at det kan blive til
noget, hvis det ikke er funderet i forvaltningen.
– Jeg vil gerne tage initiativ
til at undersøge mulighederne
for en kommunalisering af
skraldehåndteringen i København. Men det kræver, at der
er flertal i Teknik- og Miljøudvalget, forvaltningen, og jeg
som borgmester kan ikke af
sig selv sætte sådan en undersøgelse i gang, siger han.
– Enhedslisten har fra start
været imod udliciteringen og
vil gerne have den tilbage i
kommunalt regi. Når Frederiksberg kan gøre det, må København også kunne.
Vil det også kunne ske på økonomisk rentable vilkår?
– Jeg kan ikke forestille mig
andet – for kommunen skal jo
ikke tjene penge på opgaven.
Morten Kabell vil gerne
undersøge mulighederne
Morten Kabell tager gerne
imod den opfordring.
Kommunen kan uden tvivl konkurrere med private virksomheder på
miljø- og medarbejderbeskyttelse. Men Peter Thiele tvivler på, at den også
kan konkurrere på økonomi.
Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med kommunal drift af skraldehåndteringen, både økonomisk og
miljømæssigt.
ww w. 3 f k a s t r u p.d k
avisen 5
Flybrandmænd i Københavns Lufthavn:
Brand og Redning har i oktober indviet et nyt øvelsesområde med en elektronisk styret brandsimulator. Mock’up’en kører på gas, så den ikke forurener.
Øvelse gør mester
De fleste udrykninger,
som brandmændene
i Brand og Redning i
Københavns Lufthavn
laver handler om såkaldt
„first respond”, dvs. førstehjælp. Men kontrol af
redningsudstyr og øvelser i akutsituationer skal
foregribe flykatastrofer.
Det er svært ikke at have katastrofebilleder fra amerikanske
actionfilm i hovedet, når man
tager på besøg hos Brand og
Redning (BOR) i Københavns
Lufthavn. Men langt de fleste
opgaver, som brandmændene
løser i CPH, handler faktisk
om hjælp til passagerer og ansatte i hele lufthavnen.
– I det sidste døgn har akutbilen har haft 11 udrykninger,
blandt andet til en passager,
der fik hjertestop. Vi tager os
også af trafikuheld og rykker
ud til passagerer, der er blevet
syge – selv om vores hovedfunktion er at sikre flyene, siger Brian Bjørnø.
Han er nyvalgt tillidsrepræsentant for 60 brand- og redningsfolk i BOR.
Afdelingen havde sidste år
6 avisen
1.900 udrykninger – langt de
fleste var førstehjælpsopgaver. Kun 128 var til fly og 191
til bygninger. Det er heldigvis
sjældent, der er brand i lufthavnen.
Sidder ikke og venter
– Folk har en forventning om,
at vi bare sidder og venter på
en alarm. Men vores vagter er
faktisk fyldt op med aktivitet,
fortæller Brian Bjørnø.
– Det meste består i redningsopgaver og førstehjælp,
men vi supporterer faktisk
også mågejægerne, Markens
vinterberedskab og har et par
mand, der vikarierer i Fugle
og Vildt, siger han.
Mange daglige opgaver består i systematisk kontrol af, at
alt udstyr og materiel til rednings- og brandarbejdet er i
orden i hele lufthavnen.
Det drejer sig bl.a. om
brandhaner, -døre og –slukningsmateriel.
Hver morgen laves et hverdagstjek af BOR’s køretøjer.
Og hver mandag bliver det
udvidet til en systematisk gennemgang af alle funktioner og
alt udstyr på bilerne. Den pionervogn, som Brian Bjørnø har
gennemgået op til besøget af
3F Kastrup Avisen, har en manual på seks sider. Alt teknik
tjekkes og alt grej og værktøj
tælles op – og krydses efter
kontrol af i manualen.
Tre minutter
CPH er en såkaldt kategori 9
lufthavn, den næsthøjeste inden for luftfarten.
Det betyder, at udryknings-
køretøjerne ved alarm skal
kunne nå ud til alle fly i løbet
af tre minutter – et beredskab,
der jævnligt afprøves med
øvelser, der måler respondtiden.
BOR har af samme årsag to
stationer i lufthavnen. Station
Øst ved Kystvejen og Station
Vest tæt på Maglebyindkørslen til lufthavnen. Begge stationer ligger naturligvis lige op
mod start- og landingsbanerne.
– Bilerne skal have forladt
stationen efter ét minut. Alt,
hvad man har i hænderne,
smides og så er det bare afsted,
En stor del af brandmændenes daglige arbejdsopgaver er kontrol af køretøjer og materiel. Her står Brian Bjørnø
ved en pionervogn, hvor alt grej og værktøj hver uge systematisk tælles og registreres.
når alarmen går, siger Brian
Bjørnø.
BOR tager sig også af opgaver på havet. Ved siden af station Øst ligger en søredningshavn, hvorfra BOR kan bistå
Søværnets Operative Kommando, hvis der opstår ulykker på vandet mellem Tuborg
Havn og Vallensbæk.
Begge stationer er døgnbemandet med syv mand. Redningsfolkene arbejder i vagter
af 24 timer og har derefter tre
dage fri.
brændselskilde.
Tidligere
fore­­gik øvelser med brug af
fly-fuel.
–Der er ikke længere nogen
forurening under øvelserne.
Der er både vi og Dragør Kommune meget glade for, siger
Brian Bjørnø.
– Den tekniske side er også
helt i top. Vi kan øve brandslukning både inde i Mockup’en og udenfor, og vi kan
lave redningsaktioner i fuld
røgdykkerudstyr.
–I Mock-up’en handler det
om at øve sig i
at finde rundt,
slukke nye opståede brande
og sikre passagerernes evakuering. Vi øver
desuden også i en containerby, der har en almindelig røgdykkerbane og en overtændingscontainer, siger han.
Vi har lige trænet brandfolk fra Stavanger!
Hele året rundt, uden undtagelser.
De roterer imellem de forskellige funktioner og køretøjer en gang om måneden – dvs.
som pioner, skumtender, first
responder, holdleder og bådmand.
Ved „reducerede” alarmer
rykker seks mand og vogne ud
i koordineret orden mellem de
to stationer, ved fuld alarm
rykker alle 14 brandmænd ud.
Miljøvenligt øvelsesområde
For at holde alarmberedskabet
og redningskvaliteten i top
deltager BOR-mandskabet
jævnligt i brandøvelser. Der
er 24 faste øvelser om året for
alle brandmænd.
BOR har i oktober 2014 indviet et nyt øvelsesområde, der
har kostet 24 millioner kroner
at anlægge.
Øvelsespladsen har fået et
nyt underlag og der er kommet en ny flybrand-simulator
(en såkaldt Mock-up), hvor
flybrandmændene kan øve
brandslukning og redningsaktioner.
Det hele styres elektronisk,
og det er gas, der bruges som
Kurser sælges
Det er ikke kun brandmænd­
ene i CPH, der har glæde af
den nye øvelsesplads.
Der sælges også kurser til
brandmænd fra andre lufthavne.
– Vi har lige undervist og
trænet brandfolk fra Stavanger i Norge. Det tager vi os
også af, siger Brian Bjørnø.
Brandmændene i BOR afholder desuden årlige øvelser
sammen med Tårnby Brandvæsen.
– Når der opstår brand i
lufthavnen, sender Tårnby altid en indsatsleder og en sprøjte-, stige- eller tankvogn ud.
Det er jo Tårnby Brandvæsen,
der er øverste brandmyndighed i lufthavnen, fortæller
Brian Bjørnø.
Uformelle krav
Hvad kræver det for at blive ansat
som flybrandmand?
– Principielt ikke andet end
en ren straffeattest og et stort
kørekort. Men på grund af den
store søgning og de høje krav,
er det i praksis oftest folk, der
har en solid baggrund, fx fra
redningskorps, brandvæsen
eller andre dele af lufthavnen,
siger Brian Bjørnø.
Ansøgere skal ikke kun
igennem en samtale. De skal
også bestå et lægetjek og en
række fysiske øvelser.
Når man er kommet gennem det nåleøje, kan man begynde på en egentlig uddannelse, der varer i cirka 2 ½ år,
hvis man starter fra bunden.
Det består af tre dele: Et grundkursus, en Funktionsuddannelse Brand og en Uddannelse
Flybrandmand.
Udover dem får man også
en uddannelse i førstehjælp.
Lige nu har BOR to lærlinge
under oplæring. Det antal
skal, hvis alt går vel, forøges til
tre i efteråret, fortæller Brian
Bjørnø.
Fysiske krav versus øget
pensionsalder
De store krav til sundhed og
fysisk formåen retter sig ikke
kun mod ansøgere, men også
mod de ansatte brandmænd.
Alle flybrandmænd skal en
gang årligt til et lægetjek og en
fysisk test, der blandt andet
består i at gå 300 meter i fuld
røgdykkerudstyr, trække slanger op i 2. sals højde, slå 35
slag med en mukkert og meget
andet.
De fysiske krav til redningspersonalet kombineret med
øget pensionsalder i de næste
år, ser Brian Bjørnø som en
faglig udfordring:
– Jeg har meget svært ved at
se, at man som fx 62-årig – for
ikke at tale om 68-69-årig – kan
leve op til de krav. Det er nødvendigt på en eller anden
måde at få løst det problem,
siger han.
Han vil derfor gerne med i
Brandfolkene kan i mock-up’en blandt andet lave øvelser i sikring af
passagerernes evakuering med dukker i rigtig størrelse og vægt.
udvalget i 3F Kastrup om „Det
lange arbejdsliv”, der arbejder
med hele problematikken om
hårdt fysisk arbejde og den
forhøjede pensionsalder.
– Næste år sættes kravene
til flybrandmænd i vejret. Derfor må udvalget ikke glemme
os, som er underlagt en årlig
prøve, der kan føre til vores
afskedigelse, siger Brian
Bjørnø.
Trods den dystre fremtidsudsigt, holder han sig ikke tilbage for at skamrose arbejdet i
BOR.
– Det er verdens bedste arbejdsplads. Jeg kunne ikke
tænke mig at arbejde andre
steder. Det er derfor, jeg gerne
ville vælges til tillidsrepræsentant: For at være med til at
fastholde BOR som den bedste
arbejdsplads.
Teamet er ens anden familie
Mads Rasmussen er
flybrandmand og glæder sig næsten altid til at
møde ind på arbejde.
Mads Rasmussen har arbejdet i Brand- og Redningstjenesten i Københavns Lufthavn i ti år – og det har han
ikke fortrudt:
– Jeg ser faktisk altid frem
til at gå på arbejde, siger han.
– Vi er de eneste i Danmark, der er specialister i flybrande på det her niveau. Det
sætter vi en stor ære i. Vi er
ildsjæle, der brænder for vores arbejde og kunnen. Der
falder jo heldigvis ikke et fly
ned hver dag, men hvis det
sker, så skal vi være superskarpe til vores job.
Mads Rasmussen er ikke
kun brandmand, men også
bådmand i Søredningen på
station Øst – hans vagter fordeler sig med cirka halvt af
hver i løbet af et år.
hver fjerde dag hele året – kan
det ikke give gnidninger og problemer?
– Jo, det skulle man tro –
men vi har været utroligt heldige med den måde, vores
team er sat sammen. Vores
hold bliver i praksis vores anden familie. Sidste år fejrede
vi eksempelvis jul sammen.
Har arbejdet ikke nogle bagdele?
– Når man arbejder i et
døgn hver fjerde dag, går det
selvfølgelig gå ud over noget
familieliv. Man må melde afbud til mange fester og familiearrangementer – og det er
meget besværligt at deltage i
faste fritidsaktiviteter. Men
det er også den eneste bagdel,
jeg kan se.
Det er han glad for. Det betyder, at arbejdet varierer,
men også at håndværk, ruti-
ner og færdigheder holdes
varme.
– Det er jo meget vigtigt, at
vi ikke er rustne, når det virkelig gælder.
I arbejder meget tæt sammen
avisen 7
Gruppeportræt af lærer og spanskelever fra SAS Ground Handling og Spirit Air Cargo.
Dejligt at hvile kroppen
og bruge hovedet
20 lufthavnsarbejdere
deltog i marts og april i
et betalt undervisningsforløb i spansk som
selvvalgt uddannelse.
Initiativtager var Michael
Petersen, der er bagageportør og uddannelsesambassadør i SAS
Ground Handling.
„Soy, eres, es ...”. Der blev øvet
grammatik og gloser, da 20
lufthavnsarbejdere i seks uger
i marts og april var på noget så
usædvanligt som selvvalgt
uddannelse i spansk.
De fleste deltagere var bagageportører fra rampen i SAS
Ground Handling, men også
fire 3F’ere fra Spirit Air Cargo
deltog i kurset. Det foregik
dagligt fra klokken 8.00 til
15.30 i seks uger omkring påsken.
Undervisningen foregik i
regi af VUC Hvidovre-Amager, der sørgede for lærer og
lokale, og deltagerne fik støtte
fra Industriens kompetenceuddannelsesfond (IKUF), så
de næsten kunne opretholde
fuld løn.
Intens forløb
– Det var meget sværere at
lære spansk, end jeg havde
regnet med. For der er ikke nogen vej uden om grammatik
og øvelser, siger Michael Petersen, der var en af deltagerne.
– Men det var alletiders. For
kemien var mellem os var helt
i top. Og vi havde en lærer, der
virkelige forstod at takle en
flok lufthavnsarbejdere. Så det
spillede bare, siger han.
Mange timers undervisning
hver dag i seks uger, er det ikke
meget intenst?
– Jo, det gik for fuld skrue.
8 avisen
Men da vores lærer efter en
uge kunne se, at vi var kørt
helt trætte i hovedet efter frokost, opdelte hun undervisningen. Hun kunne godt se, at
vi ikke var vant til at være inde
og sidde stille så længe, siger
Michael Petersen.
– Så derefter brugte vi eftermiddagen med spil og fysisk
aktivitet, hvor vi kunne bruge
det, vi havde lært. Vi spillede
blandt andet bingo på spansk.
Vi gik også ud i byen og skulle
beskrive det, vi så. Og vi havde besøg af hendes svigermor,
som
udelukkende
taler
spansk, fortæller Michael Petersen.
Lang og besværlig
proces
Michael Petersen, der til daglig arbejder som bagageportør
i SGH, var ikke kun deltager i
kurset, men også initiativtager
til det.
Da en tidligere uddannelseskonsulent i SGH for godt et
år siden spurgte Michael Petersen, om han ikke skulle i
gang med noget selvvalgt uddannelse, svarede han: „Jo,
hvis det bliver i spansk”.
Uddannelseskonsulenten
lovede at undersøge mulighederne for at sætte et kursus op,
hvis Michael Petersen kunne
samle 20 deltagere.
– Jeg forhørte mig så hen
over sommeren hos andre
SAS-ansatte og fik lavet en liste på 25 mand, der var friske,
fortæller Michael Petersen.
Der skulle dog gå et halvt
år, før kontakten til VUC var i
stand, kurset oprettet, lokaler
fundet og IKUF havde sagt
god for kurset.
Michael Petersen skulle
også en tur omkring SGH-ledelsen.
– Firmaet var heldigvis positive. Ledelsen tog dog det
forbehold, at uddannelsen
skulle foregå i marts-april, og
at deltagerne blev en blandet
gruppe, så det ikke gik ud
over bemandingen, fortæller
han.
Da alt var i orden hoppede
halvdelen af de forhåndstilmeldte deltagere fra.
– Det var pludselig meget
op ad bakke, fortæller Michael
Petersen.
Men det lykkedes med ny
mobilisering, bl.a. i en lukket
Facebook-gruppe for 3F’ere i
SGH, og med supplering af
fire ansatte fra Spirit Air Cargo
at komme op på de 20 godkendte deltagere, der var nødvendige for at kunne starte
kurset den 2. marts.
– Det sværeste i forløbet har
været at fastholde folk, også
fordi vi arbejder i forskellige
skift og områder i lufthavnen,
siger han.
Vil bruge hovedet
Hvorfor valgte I ikke bare at tage
en af de forhåndsgodkendte uddannelser, som allerede ligger under IKUF?
– Jeg har tidligere haft en
anpartslejlighed i Spanien og
kommer der en gang årligt. Og
det har irriteret mig, at jeg ikke
forstår en dyt. Derfor har jeg i
lang tid ønsket at lære spansk,
siger Michael Petersen.
Men det ønske har været
svært at kombinere med arbejdet i lufthavnen, fortæller han:
– Vi arbejder til daglig med
hårdt fysisk arbejde og er trætte, når vi kommer hjem. Det er
også svært at deltage i faste
aktiviteter som aftenskole eller
HF, når man har skifteholdsarbejde. Det lægger snævre rammer om vores aktiviteter, siger
han.
– Derfor var det rart at holde lidt fri fra sliddet i seks
uger og næsten kun bruge sit
hovedet. Men det er da rigtigt,
at det først og fremmest var
for vores egen skyld. Men
fremmedsprog kan man nu altid have brug for, når man arbejder i en lufthavn, siger han.
– Der er ikke noget galt med
at tage et stort kørekort til bus
og lastbil. Men det er også psykisk sundt at lære noget, hvor
det er lysten, der driver værket. Og selv om spansk er meget svært og grammatikken
indviklet, så har vi alle fået no-
get ud af kurset, siger han.
Deltagerne er efter kurset
nu i gang med at undersøge
mulighederne for fortsat undervisning i spansk.
Vil man vide mere om muligheder
for selvvalgt uddannelse,
så kontakt Michael Friis,
der er uddannelseskonsulent i
3F Kastrup.
Det er svært at deltage i faste aktiviteter som aftenskole eller HF, når man
har skifteholdsarbejde. Derfor tog Michael Petersen, der er
uddannelsesambassadør i SGH, initiativ til et kursus i spansk som
selvvalgt uddannelse.
Nervesyg har to dage
til at omstille sig
til kontanthjælpsydelse
Jesper Sørensen er ikke
kun syg. Han er også
kommet i klemme i ny
lovgivning om sygedagpenge, fordi lægerne ikke
kan sige, hvad han fejler.
Jesper Sørensen skal den 28.
maj møde op på Rigshospitalet for at blive orienteret om
resultaterne af rygmarvsprøve. Hvis lægerne ikke her kan
sige, hvad han fejler, vil han to
dage senere ikke mere modtage sygedagpenge.
Han vil så blive overført til
et såkaldt „jobafklaringsforløb”, hvor han kun kan få økonomisk støtte på samme niveau som kontanthjælp. Det
giver ham en indtægtsnedgang på cirka 5.000 kroner om
måneden.
– Jeg vil have to dage, til at
finde ud af, hvor jeg så skal
spare penge. Jeg har allerede
brugt af min opsparing, mens
jeg har været på sygedagpenge, siger han.
Lovgivning fra S-R-SFregeringen
Jesper Sørensens problemer
skyldes den lovgivning om sygedagpenge, som trådte i kraft
i juli sidste år. Den blev foreslået af S-R-SF-regeringen og
vedtaget med støtte fra alle
Folketingets partier, undtaget
Enhedslisten.
Alle syge har ret til sygedagpenge i 22 uger i en såkaldt
„udredningsfase”. Loven giver også mulighed for at forlænge fasen, hvis man opfylder nogle bestemte kriterier.
Men sygdomme, som lægerne ikke kan udrede på, er
ikke med i kriterierne.
– Lægerne kalder mig et
vanskeligt tilfælde. Den seneste melding lyder på „mis­
tanke”om sygdom i nervesystemet”, siger Jesper Sørensen.
– Sundhedsvæsnet er slet
ikke gearet til at takle komplicerede sygdomme i løbet af så
kort tid, siger Joan Sølyst, der
er socialrådgiver i 3F Kastrup.
Problemet handler ifølge
Joan Sølyst ikke kun om at
finde frem til en diagnose,
men også om, at der er ventetider, når patienter sendes fra
en instans til den næste. Og at
der kan opstå fejl.
I Jesper Sørensens tilfælde
blev et brev til Rigshospitalet
fx sendt til en forkert adresse
og udredningen på hospitalet
derfor forsinket.
– Der skal ikke meget til, før
der kan opstå problemer for
de syge, siger hun.
Sygdom kom over en nat
Jesper Sørensen har arbejdet i
Københavns Lufthavn siden
1981.
I de sidste tyve år med rengøring. Han har været sygemeldt siden oktober 2014.
– Sygdommen kom pludselig en nat. Da jeg stod op, var
min hud underlig stiv og alle
mine bevægelser ekstremt
langsomme. Jeg havde også
ondt i mine arme og ben, fortæller han.
Sygdommen er siden blevet
værre – den bredt sig til hænder og fødder.
– Jeg har smerter hele dagen. Det er kun, når jeg er i
fuldstændig ro, at jeg er smertefri. Ti minutter efter at jeg er
gået i seng, forsvinder smerterne. Men de er der igen næste dag, siger han.
Sygdommen har også ramt
hans evne til at koncentrere
sig.
– Jeg har svært ved at overskue papirer og huske – selv
når jeg lægger ting frem.
Selv om han ikke har ret
mange kræfter, sætter han en
stor ære i at klare sig selv:
– Kommunen har tilbudt
mig at få hjemmehjælp. Men
jeg kan godt klare mig, selv
Lovgivning
Hvis du bliver syg, skal kommunen efter 22 ugers sygdom træffe en
afgørelse, om dine sygedagpenge kan forlænges.
De kan forlænges hvis:
Det er overvejende sandsynligt, at du ret til revalidering.
Det anses nødvendigt, at du gennemfører en virksomhedspraktik eller
anden afklarende foranstaltning.
Du har udsigt til raskmelding.
Det er uafklaret, om du er berettiget til fleksjob eller førtidspension.
Du har en alvorlig livstruende lidelse.
Du har en aktiv verserende arbejdsskadesag.
Der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Hvis du ikke opfylder én af disse forlængelser og fortsat er fuldt
uarbejdsdygtig, skal du tilbydes et jobafklaringsforløb.
Under jobafklaringsforløbet modtager du ressourceforløbsydelse, der
ligger på samme niveau som kontanthjælp.
Formue og opsparing trækkes ikke fra ydelsen, sådan som den bliver for
kontanthjælpsmodtagere.
l
l
l
l
l
l
l
Jesper Sørensen (med ryggen til) er kommet i klemme i den nye lovgivning om sygedagpenge. Det er
lovgivningen, som S-R-SF står bag, der fejler, mener Joan Sølyst, der her ses i baggrunden.
om opgaver som at gå på vaskeri og støvsuge går meget
langsomt, siger han.
Lovgivningen er
problemet
Jesper Sørensen har siden oktober forsøgt at få hjælp hos
sin egen læge, hos en privatpraktiserende neurolog og på
Rigshospitalet. Ingen har kunne give et bud på, hvad han
fejler.
De kan heller ikke sige, om
sygdommen kan kureres, eller
om Jesper Sørensen skal ind-
stille sig på at leve med den
resten af sit liv.
Hvis lægerne kunne det,
ville kommunen faktisk have
mulighed for at forlænge Jesper Sørensens sygedagpenge.
– Så ville han opfylde de
kriterier, lovgivningen stiller
op. Det er også mit indtryk, at
hvis der kommer en diagnose
den 28. maj, så vil kommunens
sagsbehandler straks aflyse
„jobafklaringsforløbet”, siger
Joan Sølyst.
Jesper Sørensen kontaktede
3F Kastrup, da han modtog et
brev, om at han skulle i jobafklaringsforløb og gå 5.000 kroner ned i indtægt:
– Jeg kunne ikke overskue
brevet eller forstå, at det var
rigtigt, siger han.
– Desværre handler kommunen korrekt. Det er lovgivningen, der er problemet, siger
Joan Sølyst.
Jesper Sørensen er ikke
3F-medlemmets rigtige navn,
men det er redaktionen bekendt.
Mødet på Rigshospitalet ligger
efter deadline for dette nummer.
avisen 9
Retfærdig rengøring
Justice for cleaners
(International Justice Day
for cleaners) har i nogle
lande været praktiseret
i omkring 30 år, en gang
om året.
I Danmark blev den første aktion afholdt i 2013 i de store
danske lufthavne og i 2014
foran Hospitaler, Rigshospitalet i København.
Målet med retfærdig rengøringsdag er at sætte fokus på
rengøringsassistenternes arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet.
Ved hver udlicitering bliver
rengøringsassistenter sat ned i tid, presset til at lave mere og
løbe hurtigere, samtidigt med at nogle
bliver afskediget.
Rengøringsassistenter gør en kæmpe forskel hver dag
– overalt omkring
os, derfor skal de
have respekt og ros
for det arbejde de
udfører.
De skal have en løn de kan
leve af og selvfølgelig den
nødvendige tid til at udføre
deres arbejde.
FAG L I G T- N YT / Ole Donbæk Jensen
OK indgået med Europe Handling
3F Kastrup har indgået overenskomst med Europe Handling.
Overenskomsten gælder for flyrengøring. Overenskomsten er på niveau og fuld sammenligneligt med de øvrige
overenskomster og lokalaftaler der er aftalt for flyrengøring.
Europe Handling starter 1. juni med rengøring på Delta
Airlines, og der er pt. 12 ansatte 3F´ere.
Amager Bryghus på vej i DI
3F Kastrup har længe været i dialog med Amager Bryghus
om indgåelse af overenskomst. Nu har firmaet meddelt os
at de vil melde sig ind i DI og vil dermed være omfattet af
Industriens Overenskomst.
I år afholdes aktionsdagen
foran Rådhuspladsen i København den 15. juni kl. 11.0014.00.
Ny kollega i
3F Kastrup
Charlotte Sevaldsen er blevet ansat som vikar i A-kassen i tre måneder.
Charlotte har solide erfaringer fra a-kassearbejdet som ansat i A-kassen i 3F Køge og
før det 3F Sømændene.
3F Kastrup er glade for at Charlotte har
påtaget sig opgaven.
Udbetalingsdatoer i A-kassen
Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering –
uddannelsesydelse og fleksibel efterløn
Antal uger
4
4
5
4
Fly rengøringsselskabet Anamedia er nu indmeldt i DI og
3F Kastrup har indgået et samlet sæt af lokalaftaler på niveau med de øvrige flyrengøringsaftaler. Selskabet har
kontrakt med Iraqi Airways og Ryanair.
DSV Air and Sea
I forbindelse med at Boing har etableret flyvedligeholdelsesværksted i Goldschmidt hangaren i Syd, har DSV Air
and Sea fået kontrakt på, at styre og vedligeholde reservedelslageret for Boeing. Der er ansat foreløbigt 8 lagerarbejdere der er omfattet af Industriens Overenskomst og lokalaftaler på niveau med øvrige flyvedligeholds aftaler.
Lønforhandlinger siden sidste avis
DHL Aviation 442 kr om måneden på sidste løntrin
Move A Jet 600 kr. om måneden
Sodexo Airport Service 401 kr. om måneden pr. 1. marts
2014.
Kommunalarbejderne sagde ja til ny ok
A - KAS S E N
Uge nr.
uge 22 - 25
uge 26 - 29
uge 30 - 34
uge 35 - 38
OK indgået med Anamedia
Fra – Til
25. maj - 21. juni
22. juni - 19. juli
20. juli - 23. august
24. august - 20. september
Disposition
Fredag den 26. juni
Fredag den 24. juli
Fredag den 28. august
Fredag den 25. september
3F’erne i hele landet har massivt stemt ja til de nye overenskomster, også i 3F Kastrup var der klart ja og i øvrigt en
pæn stemmeprocent.
140 stemte ja og 14 nej.
Afstemningen var for kommunalarbejderne i Tårnby,
Dragør og skraldemændene på Frederiksberg. Der var en
stemmeprocent på 77,7.
WSF opnormerer 80% over sommeren
Hos fragtfirmaet WFS på Kystvejen er det aftalt med 3F
klubben, at alle der er ansat på 80% tilbydes opnormering
til 100% ansættelse hen over sommeren, for at klare ferieafvikling.
DAGPENGESATSER
Fra 5. januar 2015 gælder følgende maksimale satser:
DAGPENGE:
Fuldtidsforsikret max.:
Deltidsforsikret max.:
Dimittend fuldtid:
Dimittend deltid:
pr. dag kr. 827,00
pr. dag kr. 551,00
pr. dag kr. 678,00
pr. dag kr. 452,00
pr. uge kr. 4.135,00
pr. uge kr. 2.755,00
pr. uge kr. 3.390,00
pr. uge kr. 2.260,00
NY FLEKSIBEL EFTERLØN:
Fuldtidsforsikrede 91%:
Deltidsforsikrede 91%:
Fuldtidsforsikrede 100%:
Deltidsforsikrede 100%:
pr. dag kr. 753,00
pr. dag kr. 501,00
pr. dag kr. 827,00
pr. dag kr. 551,00
pr. uge kr. 3.765,00
pr. uge kr. 2.505,00
pr. uge kr. 4.135,00
pr. uge kr. 2.755,00
SKATTEFRI PRÆMIE:
1 portion: kr. 12.901,00
Fuld tid – max. antal portioner er 12 = kr. 154.812,00.
50% SATSEN (UNGESATSEN):
Fuldtidsforsikrede: pr. dag kr. 414,00
pr. uge kr. 2.070,00
ARBEJDSMARKEDSYDELSE:
Forsørgerpligt børn 80%-sats:
Andre 60%-sats:
pr. uge kr. 3.310,00
pr. uge kr. 2.480,00
pr. dag kr. 662,00
pr. dag kr. 496,00
G-DAGE:
Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage
Hel godtgørelse: pr. dag kr. 827,00
Halv pr. dag kr. 414,00
For at opnå maksimal dagpengesats på 827 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst
135 kr. Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre 21.628,00 kr.
10 avisen
Sodexo Airport Service lokalaftaler
Siden Sodexo Airport Service overtog SAS Cleaningen pr.
1. februar, har der været forhandlinger mellem ledelsen, 3F
klubben og 3F Kastrup om et nyt samlet lokalaftalesæt.
Resultatet er, at de løn og ansættelsesvilkår der gjaldt i
SAS, fortsætter med få ændringer, der er bl.a. nu betalt frokost på alle skift, og fremtidige deltidsansatte kan nu ansættes på 70%.
Nu starter forhandlingerne om løn for 2015 og 2016.
Gate Gourmet Lønforhandlinger
Hos Gate Gourmet forhandles der løn for både De Timelønnedes Klub og Kokke og Smørrebrødsjomfruerne.
CPH Midtvejsforhandlinger
Som en del af overenskomsten for 2014-17 for CPH 3F ansatte, blev der aftalt at der skulle være midtvejsforhandlinger, de starter op nu.
Det blev aftalt i 2014 at arbejdstidsnormen justeres fra
160,33 til 160,95, hvilket betyder en halv times løn mere om
måneden.
Formand for portører i Menzies:
Ny næstformand i Gate Gourmet:
Ny lokalaftale i
Menzies?
Mere i løn, tak!
Arne Larsen valgt som
formand for portører i
Menzies
Portørerne i Menzies, der efter
seks års fravær igen startede
op i Københavns Lufthavn
den 1. april, stiftede allerede
tre uger tidligere deres egen
klub.
Arne Larsen, der tidligere
har været formand for portør­
erne i Aviator, blev valgt til
formand.
Arne Larsens og klubbens
første hovedopgave består i, at
forsøge at forhandle en ny lokalaftale på plads. Den skal
være indgået inden 1. oktober
– ellers vil en lokalaftale fra
Aviator fortsat være gældende
frem til 28. februar 2017.
De 110 portører i Menzies,
der står for bagagehåndteringen for Norwegian, kommer,
som 3F Kastrup Avisen skrev i
sidste nummer, alle fra Aviator.
Bo Ferdinansen blev i
slutningen af marts valgt
til ny næstformand for
De Timelønnedes Klub i
Gate Gourmet (med den
mundrette forkortelse:
DTKGG), der organiserer
3F’erne i virksomheden.
Det skete efter en skriftlig
kampafstemning i klubben.
Bo Ferdinansen fortæller, at en
af hans første opgaver bliver
at være med til at forhandle en
bedre lokalaftale hjem:
– Vi er ikke steget i løn siden 2012 og måtte gennem en
sparerunde i 2013, der blandt
andet gik ud over vores indbetalinger af særpension. Derfor
er hovedopgaven nu at sikre
os en ordentlig løn, siger han.
Lokalforhandlingerne med
ledelsen af Gate Gourmet blev
indledt den 19. maj.
Bo Ferdinansen vil som
næstformand i DTKGG fungere som tillidsrepræsentant
Ny tillidsrepræsentant i Brand og Redning:
Bedre uddannelse og muligheder
for tilbagetrækning
Brian Bjørnø er blevet
valgt til ny tillidsrepræsentant for flybrandmændene i CPH Brand og
Redning.
Ny formand for portørklubben i Aviator:
Kan læne sig op af
engageret bestyrelse
Han vil blandt andet kaste
kræfter ind for at sikre forsvarlig uddannelse af flybrandmænd, ordentlige forhold for
lærlinge og ordentlige tilbagetrækningsmuligheder
for
brandmænd.
Allan Slawecki er valgt
til ny formand for portørklubben i Aviator.
Der er valgt en ny bestyrelse
og formand for portørerne i
Aviator. Det sker efter at cirka
en tredjedel af portørerne er
holdt op i Aviator og startet i
Menzies, der har overtaget
håndteringen af bagage og
gods for Norwegian.
Ny formand for Aviatorklubben er den tidligere næstformand Allan Slawecki.
– Jeg var lidt bekymret for,
hvordan stemningen ville udvikle sig efter 1. april. Men jeg
synes, det virker som om, vi er
rykket tættere sammen, siger
Allan Slawecki.
– Vi har fået valgt en ny
klubbestyrelse, som er meget
Se virksomhedsportræt og
interview på side 6-7.
Ny tillidsrepræsentant i CPH REN:
Tryghed er vigtigt
engageret. Det er en stor styrke, for så har jeg nogen jeg kan
læne mig op ad, siger han.
N Y VA L G T E A R B E J D S M I LJ Ø R E P R Æ S E N TA N T E R
Johnny Hansen
Sodexo Brandstofgården
Khurram Bakhsh, WFS
Jesper Farbricius
Tårnby Kommune
for de ansatte i Gate Gourmetafdelingen på Kystvejen, mens
formanden Allan Mørch vil
gøre det for afdelingen på A.P.
Møllervej.
Torben Damstedt Nielsen
Tårnby Kommune
Per A. Andersen, Orthana
René Thorup
Tårnby Kommune
Husk at give 3F Kastrup besked, når der vælges eller
genvælges arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan blive
anmeldt og beskyttet efter overenskomsten.
Rengøringspersonalet
i Københavns Lufthavn
har i marts fået ny tillidsrepræsentant, der
vil arbejde for tryghed i
ansættelsen og indsats
mod stress.
Pernille Bassler har siden den
15. marts været ny tillidsrepræsentant for omkring 70
rengøringsfolk i Københavns
Lufthavn.
Pernille Bassler, der har været ansat i CPH REN i ti år, vil
især arbejde for tryghed i ansættelsen og imod hårdt arbejdspres.
– Det er vigtigt, at alle kan
føle sig trygge i ansættelsen,
og at alle behandles ordenligt
af selskabet, siger hun.
– Jeg vil også arbejde for at
modvirke stress og arbejdspres. Det er vigtigt at arbejdsopgaverne ikke så hårde, at
man ikke kan klare dem, siger
hun.
Hun fortæller, at hun synes
samarbejdet med ledelsen i
CPH REN og HR-afdelingen
går godt:
– Der bliver lyttet til os og
problemer bliver bragt videre,
når det er nødvendigt, siger
hun.
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen
Reda k t i o n s u d v a l g : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 28. maj 2015
1. maj:
Fuldt hus
Ryanair:
Weekenduddeling
af flyers
De bekymrede ansatte i lufthavnen fortsætter den flotte indsats mod social
dumping og jobtyveri. Målet er stadig at få Ryanair til at indgå overenskomst for deres ansatte i Danmark.
Uddeling af informationer ved lufthavnen er fortsat lørdage og søndage
kl. 11.00-13.00.
Mødestedet er ved Terminal 2.
Der er stadig brug for hjælp. Du skal bare møde op med godt humør og
passende påklædning.
Det er helt nødvendigt med steder som Netværkshuset, for dem der savner netværk og
ikke lige er tiltrukket af det etablerede foreningsliv, sagde Henrik Bay-Clausen.
Der var traditionen tro morgenkaffe, musik og festmøde i 3F Kastrups lokaler på Saltværksvej den 1. maj. De politiske indslag blev leveret af Özlem
Cekic, Peter Hummelgaard Thomsen og Johanne Schmidt-Nielsen.
På mødet blev fagforeningens pris, Aktivprisen 2015, i år givet til Netværkshuset Kastruplund og til de aktive medlemmer af 3F Kastrup, der har
kastet sig ind i kampen for at forsvare løn og arbejdsvilkår i lufthavnen.
- Aktivisterne viser, at solidaritet begynder med ens egne handlinger. De trækker det
store læs og sikrer fortsat fokus på social dumping. Det gør dem til oplagte modtagere
af Aktivprisen 2015, sagde Henrik Bay-Clausen.
Kom og deltag i oplysning om Ryanair.
Mød op ved Terminal 2 lørdage og søndage 11.00-13.00.
Ryanair i Arbejdsretten:
Afgørelse og ny „fest” den 15. juni
Arbejdsretten vil den 15.
juni holde det retsmøde,
hvor det afgøres om
dansk fagbevægelse har
ret til at indlede konflikt
og sympatikonflikt mod
Ryan Air i Københavns
Lufthavn.
Det besluttede Arbejdsretten
ved et tredje forberedende
retsmøde den 20. maj.
Ved alle tre møder har der
været „fest” på Sankt Annæ
Plads, hvor retten ligger.
Selvom LO har anlagt sagen som en såkaldt hastesag,
har det indtil videre taget arbejdsretten tre måneder at nå
frem til den beslutning.
Afgørelsen bliver truffet
den 15. juni, men det er sandsynligt, at der går nogle dage
før selve dommen offentliggøres.
Der bliver fest den 15. juni.
Læs nærmere på:
www.3fkastrup.dk