1. No category

avisen
3F KASTRUP
4/15
november
Vi er i gang med at lære
hinanden at kende
Berendsen Textil Service har overtaget Delfin Vask og flyttet en afdeling fra Tåstrup til Kirstinehøj
Virksomhedsportræt side 9
En ildsjæl går på
pension
Side 2
Svækkelse af Arbejdstilsyn er dårlig forretning
Side 3
Problemerne i City
Renovation fortsætter
Side 4
Lufthavnsarbejder får
rejselegat
Side 10
Husk ge
r
e
b
m
e
v
o
n
.
n 24
e
d
n
e
g
m
i
l
neralforsam
Kællingen går på
pension
Lilian Heneberg stopper som sekretær i 3F
Kastrup. Arbejdet har
ændret sig meget i de 38
år, hun har været ansat i
huset, men ikke missionen med en fagforening:
at være medlemmernes,
fortæller hun.
Den 1. februar 2016 bliver fagforeningshuset på Saltværksvej en ildsjæl mindre: Lilian
Heneberg, der i en menneskealder har været faglig-administrativ sekretær i 3F Kastrup,
går på pension.
Lilian Heneberg har arbejdet som sekretær i fagforeningen siden 1978.
– Jeg havde egentlig ikke
tænkt, at jeg skulle være sekretær i hele mit liv. Men jeg har
fået lov til at være med til at
forme mine opgaver, så jeg har
haft verdens bedste arbejde,
siger hun.
„Aldrig mere kællinger i
huset”
Lilian Heneberg startede som
sekretær i det daværende SiD
Kastrup efter en meget turbulent periode i fagforeningen.
En formand var blevet væltet på grund af bl.a. problemer
med druk og en giftig stemning mellem medlemmer, formand og ansatte.
Ansvaret for det sidste blev
især lagt på en kvindelig sekretær, der havde samlet meget magt omkring sig.
Så en ny fagforeningsbestyrelse havde svoret, at der aldrig mere skulle ansættes
„kællinger” i fagforeningen.
Men sådan gik det ikke.
Administrativt kaos
Lilian Heneberg arbejdede på
det tidspunkt som sekretær på
Kastrup & Holmegaard Glas-
værk, der var en af Amagers
store industrivirksomheder.
Det var også her fra fagforeningens nye formand, Kurt
Esmann Nielsen, ko m fra.
– Kurt var min stjerne! Jeg
havde min gang på hele fabrikken og havde god kontakt
med både de ansatte og tillidsfolkene. De vidste, hvad jeg
stod for. Men jeg ville ikke
søge jobbet, da jeg hørte, at
kvinder ikke var velkomne.
Det ændrede sig dog, da det
administrative kaos i fagforeningen blev tilstrækkelig
stort:
– En dag opsøgte to bestyrelsesmedlemmer mig efter et
møde, bad mig skrive en ansøgning og så havde jeg fast
arbejde, fortæller Lilian Heneberg.
– Og jeg blev taget imod
med forkælelse: Den første
dag, stod der en stor ny IBMskrivemaskine med kuglehoved parat til mig. Nu var det
slut med at arbejde på gamle
hakkebræt, siger hun.
Blæksprutte
Lilian fik fra start lov til at
være med til at definere sine
arbejdsopgaver.
– I starten var jeg en blæksprutte, der skulle dække alt
sekretærarbejde for det daværende kassererkontor, a-kassen og den faglige afdeling.
Meget af arbejdet var rutineopgaver, men jeg har aldrig
kunne lade være med at blande mig i alting. Så jeg har også
fået lov til at lave sjove opgaver – som at passe lønstatistik,
arbejde med valgprocedurer
for de fagligt ansatte og sætte
ord på det faglige arbejde.
Det sidste er selvfølgelig
sket i samarbejde med bestyrelse og formænd.
– Jeg har altid sat en ære i at
gøre mit arbejde ordentligt.
Og jeg mener faktisk at man
har pligt til at slå hjernen til og
– Det er vigtigt, at medlemmerne mærker, at de er velkomne i huset, og at vi som ansatte gør vores bedste, siger
Lilian Heneberg, der går på pension til februar.
tage ansvar, når man går på
arbejde.
Hver formand, sin stil
Med næsten 40 års arbejde i
fagforeningen har Lilian
Heneberg været sekretær for
tre forskellige formænd, som
hver har haft deres ledelsesstil
– og forskellige behov for sekretærhjælp:
– Kurt Esmann var en meget omhyggelig og sirlig
mand. Jeg ved ikke, om han
Reception ...
Kom og sig tak
og farvel
til Lilian Heneberg
Torsdag den 28. januar 2016 fra kl. 15.00 til kl. 18.00
hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68
var kontoruddannet, men det
virkede sådan. Han havde altid styr på sine ting.
– Da Claus Lindegaard blev
formand, sagde jeg til mig
selv: Nu har du fast arbejde.
For han skrev alt i hånden og
ville under ingen omstændigheder have en computer. Det
knyttede mig tæt til hans funktioner. Det var også mig, der
åbnede hans mails på nettet og
printede post ud til ham.
– Henrik Bay-Clausen kan
derimod alt med den nye teknik. Her er jeg mest inde over
det skriftlige, og så bruger
Henrik mig ofte som sparringspartner omkring såvel
små som store arbejdsopgaver
og problematikker.
Forskellig teknik, men
samme fagforening
Hvad er de største forandringer i
arbejdet siden du startede?
– Teknikken har udviklet
sig kolossalt. Alt arbejde foregik i starten uden EDB, der
først kom til i løbet af
1980’erne. Det har ændret rigtig meget i funktioner og arbejdsrutiner.
– Da jeg startede, hentede vi
selv penge til dagpengeudbetalinger i banken. Ved store
udbetalinger foregik det under politieskorte, fortæller Lilian Heneberg.
Opførelsen af et nyt fagforeningshus på Saltværksvej har
også ændret, om ikke arbejdet,
så „sjælen” i huset:
– Det nye hus blev bygget
for at kunne åbne sig op for
medlemmerne. Det synes jeg
er lykkedes. Før havde vi kontorer på førstesalen, der tidligere havde været privatbolig
for skiftende formænd.
– Men selv om arbejdet har
ændret sig voldsomt, så har
missionen med at være en fagforening været den samme:
Det handler om, at fagforeningen skal være medlemmernes.
Fra min plads i huset er det
helt afgørende, at medlemmer
hilses velkommen og mærker,
at vi som ansatte gør vores
bedste. Det er også det, der giver arbejdsglæde: Jeg trives
ikke, hvis jeg ikke kan mærke,
at der er brug for mig. Jeg elsker vores medlemmer og tillidsfolk. Og nyder at møde
dem i hele byen.
Hvad skal du lave, når du holder op?
– Jeg skal være farmor! Det
er så langt, jeg er kommet i
planlægningen. Det bliver
selvfølgelig mærkeligt at stoppe. Men jeg har altid været
meget aktiv, så hvis børnebørnene ikke fylder det hele, så
kaster jeg mig ud i nye spændende projekter.
Leder ...
Svækkelse af
Arbejdstilsyn er dårlig
forretning
Venstre-regeringens
planer om besparelser på
Arbejdstilsynet vil føre
til flere arbejdsulykker
og mere sygdom, mener
Jan Thygesen, der er arbejdsmiljørepræsentant i
Aviator.
Arbejdstilsynet skal over det
næste tre år beskæres med 85
millioner kroner – eller med
140 årsværk. Der er lige nu
omkring 650 ansatte i Arbejdstilsynet.
Det er et af de forslag, som
den smalle Venstre-regering
har fremsat i sit forhandlingsoplæg til næste års finanslov.
Arbejdstilsynet bliver i 2015
drevet for godt 450 millioner
kroner, men vil blot få 374 millioner at udføre sit arbejde for
i 2016, hvis forslaget vedtages
i Folketinget.
– Det vil betyde et langt dårligere arbejdsmiljø på hele det
danske arbejdsmarked, siger
Jan Thygesen, der er arbejdsmiljørepræsentant i Aviator.
– Det vil betyde, at de virksomheder, der bryder reglerne, vil få langt længere snor,
fordi der vil være færre virksomhedsbesøg. Og det vil
svække mulighederne for rådgivning og vejledning til de
virksomheder, som vil gøre
noget for at nedsætte antallet
af arbejdsulykker og forebygge sygdom, siger han.
– I forvejen har vi et risikobaseret tilsyn, der kun dukker
op, hvis der er problemer i kikkerten. Og Arbejdstilsynet er
tidligere blevet svækket, da
den forrige borgerlige regering fjernede den såkaldte „referatpligt”, som vi kunne bruge til at holde arbejdsgiverne
fast. Arbejdstilsynet mangler
juridiske muligheder for at
gribe direkte ind over for problemerne, siger han.
Godt for arbejds­
giverne
– Et godt arbejdsmiljø er ikke
kun vigtigt for os som ansatte
ved at give større arbejdsglæde og motivation. Det er også
en god forretning for virksomhederne. For det øger produktiviteten og giver en mere stabil arbejdskraft, der ikke hele
tiden skal udskiftes på grund
af sygdom og nedslidning. Det
er også godt for samfundet, da
de samlede udgifter til dårligt
arbejdsmiljø årligt løber op i
50 milliarder kroner, siger Jan
Thygesen.
Hvordan har I i Aviator kunne
bruge Arbejdstilsynet?
– Vi har haft en enormt godt
samarbejde om nedbringelse
af belastningerne ved løft,
træk og skub. Arbejdstilsynet
har med påbud været med til
at give Aviator et venligt skub
til at gøre noget ved skæve arbejdsstillinger og hårde fysiske belastninger, især ved løft
af kufferter mellem bånd og
vogne, ved bånd op til lugerne
og i flyenes lastrum.
– Det førte sidste år til en
aftale om at virksomheden
skulle investere i flere tekniske
hjælpemidler, der desværre
siden er stoppet, siger han.
I stedet for at skære ned,
mener Jan Thygesen, at Arbejdstilsynet skulle tilføres
flere ressourcer og faste årlige
bevillinger på finansloven.
– Hvis man laver en rundspørge blandt landets arbejdsmiljørepræsentanter, så tror
jeg, de vil sige, at arbejdsforholdene er under pres. Det
kan være fint med mere konkurrence mellem virksomhederne, men man må altså sikre, at det ikke sker på arbejdsmiljøets bekostning, siger han.
Foto: Harry Nielsen
Jan Thygesen, arbejdsmiljørepræsentant i Aviator, frygter, at indsatsen mod tunge løft, skub og træk svækkes,
hvis Venstre-regeringens forslag om besparelser på Arbejdstilsynet vedtages.
Dagpenge
Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti
har indgået forlig, der – igen, igen – ændrer vilkårene
for de arbejdsløse.
Forliget giver en mere fleksibel mulighed for forlængelse af dagpengeperioden, og det er i sig selv en
forbedring. Men det løser ikke problemet med masseudfaldet af dagpengesystemet.
Samtidig fodres hunden med sin egen hale.
Som frygtet er det de arbejdsløse, der selv får lov at betale
en stor del af prisen for forbedringerne.
Tre karensdage risikerer den enkelte ledige i løbet af et år.
Det er nogenlunde det samme som en nedsættelse af dagpengesatsen med 1 - 1,5% eller ca. 2.500 kr. om året.
Hermed fortsætter udhulingen af dagpengenes kompensationsgrad. Det ligner en ekstra skat, som kun de arbejdsløse skal betale. Hvem sagde skattestop?
De nye, der kommer ind på arbejdsmarkedet efter endt
uddannelse, og ikke har et job på hånden, skal betale ved, at
dimittendsatsen sættes ned til 71,5% – med mindre de er forsørgere. Det er en forringelse på knapt 1.900 kr. om måneden.
Når dagpengereglerne snart skelner mellem forsørgere og
ikke forsørgere, forlades et grundlæggende forsikringsprincip. Og vi risikerer, at det baner vej
for et helt andet dagpengesystem,
der er baseret på sociale forhold. Ligesom det kan bane vejen for en særlig lav „indslusningsløn”.
Den ny treenighed mellem V, S og
DF får konsekvenser, men hvad det
betyder er svært at gætte på.
En ting er sikkert: De kan holde
hinanden i skak og kan, på godt og
ondt, blokere for, at der findes alternative flertal i Folketinget, når det
kommer til arbejdsmarkedspolitikken.
Den nye lovgivning gælder fra jaHenrik Bay-Clausen,
formand, 3F Kastrup.
nuar 2017. Med den må vi konstatere, at Socialdemokraterne på Christiansborg definitivt har accepteret
DF’s halveringen af dagpengeperioden og forlængelsen af
genoptjeningen.
Samtidig ser vi et Dansk Folkeparti, der er løbet fra ethvert
valgløfte på dagpengeområdet.
Hvordan syntes partiet selv det går?
Finanslov
Nedskæringer på uddannelse, arbejdstilsyn, grøn jobvækst
og „varme hænder” er ikke en overraskelse, når man ser på
det „blå flertal” på Christiansborg. Men det er en helt forkert
kurs for Danmark
Det er ikke alene asocialt. Det er kortsigtet. Og det vil ramme os i nakken om ganske få år.
En rigtig fagforening
Det sidste år har været begivenhedsrigt i 3F Kastrup
Det gælder i indsatsen for at sikre overenskomstforhold i
Ryanair, det gælder virksomhedsoverdragelser og outsourcing, og det gælder nye firmaer, der kommer til. Hver gang
skal der arbejdes for at få overenskomster og organisering på
plads.
Det har krævet aktivitet, opbakning og samarbejde på alle
fronter, for vi ved, at ”sammen er vi stærkest”.
Du kan bidrage til debatten og aktiviteten ved at sætte
kryds i kalenderen den 24. november, når der er generalforsamling.
Her vil vi diskutere udfordringerne på tværs af fag og virksomheder, og hvordan vi kan arbejde med tingene. Det er
medlemsdemokrati. Sådan gør man nemlig i en rigtig fagforening.
Ses vi til generalforsamling i din fagforening?
w w w. 3 f k a s t r u p. d k
avisen 3
Udlicitering ...
City Renovations problemer
fortsætter på Østerbro og Nørrebro
City Renovations overtagelse af skraldehåndteringen på Østerbro og
Nørrebro giver stadig
problemer.
Københavns Kommunes klagesystem for borgere, der er
utilfredse med afhentning af
skrald, har i oktober måned
været ude af funktion, fordi
det har væltet ind med beboerklager.
Der har især været problemer med afhentning af sorteringsaffald på Østerbro og
Nørrebro efter at City Renovation A/S overtog opgaven den
1. august. Frustrationerne har
været så store, at flere chauffører har modtaget trusler af
beboere, især når man har arbejdet sent på eftermiddagen
eller om aftenen.
– Når arbejdet ikke kan klares før eftermiddagstrafikken,
opstår der nemt propper i de
smalle gader, siger John Ø. Pedersen, faglig sekretær i 3F Kastrup.
Svært at få løst problemer
Et af de steder, hvor der har
været problemer er i gården
Willemoesgade, Rosendalsgade, Slagelsegade og Ringstedgade på Østerbro. Her blev
der for et år siden etableret affaldsgård for hård plast, metal
og elektronik. I forvejen var
der opsat containere for pap
og papir.
Før City Renovation overtog opgaven var der ingen
problemer, fortæller Torben
Andersen, der er formand for
gårdlauget.
– Det kørte efter en lige
snor. Skraldemændene kom
de dage, de skulle, siger han.
Men efter City Renovations
overtagelse af opgaven har
der været problemer med først
afhentning af pap og papir, siden med plast, metal og elektronik.
– Først troede vi, at det var
begyndervanskeligheder, men
det er blevet ved, siger Torben
Andersen.
Og det har været besværligt, at få hul igennem til kommunen, fortæller han:
– Tidligere kunne man ringe og tale med en person, der
gav beskeder videre og meldte
tilbage. Nu kan man kun henvende sig til kommunen digitalt - og vi har aldrig fået svar
på vores henvendelser, siger
han.
Beboerne i karreen opgav
derfor at få løst problemerne
gennem kommunen og kontaktede i stedet Østerbro Avis,
der tog sagen op.
– Så skete der endelig noget.
Men siden er vi blevet sprunget over en gang til, siger Torben Andersen.
Morten Kabell, der er teknik- og miljøborgmester i Københavns kommune, bekræfter, at borgerne kun kan komme i kontakt med kommunen
via hjemmesiden.
– Sådan foregår kommunikation i det offentlige jo nu.
Det kan godt diskuteres, men
jeg kan garantere at klagerne
bliver taget alvorligt, siger
han.
Sygefravær og dårlige biler
Ifølge John Ø. Pedersen, faglig
sekretær i 3F Kastrup, skyldes
problemerne på Østerbro og
Skraldemændenes problemer i City Renovation rammer også beboerne på Østerbro og Nørrebro. De klager over
affaldshåndtering og sene arbejdstider.
Nørrebro et sammenfald af
flere problemer:
– Bemandingen med skraldemænd i de to distrikter er
blevet dårligere. Det har betydet, at sygefraværet er steget.
Det er vel ikke så mærkeligt,
når skraldemændene både har
længere arbejdstid og skal klare flere afhentninger end tidligere, siger han.
Der har også været problemer med bilerne:
– City Renovation har simpelthen indkøbt forkert materiel. Vognene til indsamling af
papir og pap kan fx. ikke køre
med så meget papir som tidligere. Det betyder, at vognene
skal tømmes op til fire gange
om dagen. Det tager tid og giver flere kilometer, siger han.
Resultatet er, at skraldemændene i City Renovation
ofte må arbejde til langt ud på
eftermiddagen og aftenen også selv om arbejdet ifølge
kommunens regelsæt skal
være afsluttet inden kl. 18.
– Arbejdet skal være klaret
inden da. Det har kontraktindehaveren skrevet under på.
Det er en del af kontraktforpligtelsen, som skal overholdes, siger Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester i København.
Hvad siger du til, at skraldemændene ikke oplever, at kommunen lytter til deres problemer?
– Det er jeg ked af at høre.
Men det er ikke heller rigtigt
set fra min stol. Men det er
selvfølgelig rigtigt, at vores
modpart er virksomhederne,
som vi har kontakter med.
Men jeg kan godt love, at der
ikke bliver talt med milde ord
over for kontraktholder lige
nu, siger han.
– Jeg vil dog samtidig understrege, at misseren er en
konsekvens af udliciteringen
af renovationen i København.
Hvis opgaven havde været
kommunal, ville den ikke
være opstået. Og jeg vil gøre
alt for at rulle så meget af udliciteringen tilbage som muligt, siger han.
SAS vil sælge SGH til Aviator
Aviator har indgået en
såkaldt „hensigtserklæring” med SAS om
overtagelse af SASselskabet SGH. Bagagearbejdere efterlyser svar
på, hvad det betyder for
de ansatte.
Den 8. september offentliggjorde Aviator Airport Alliance Europe en såkaldt „hensigtserklæring” („letter for
intent”) om, at selskabet har
indgået en aftale med SAS
om at overtage selskabets
ground handling-arbejde i
Norge, Danmark og Sverige.
Meddelelsen kom bag på
de ansatte i SGH i Københavns Lufthavn, som ikke
var blevet orienteret på forhånd.
4 avisen
der organiserer ground
handling-personalet i SGH.
– Men vi blev ikke meget
klogere på mødet. Bortset fra
at målet med aftalen ikke er
en virksomhedsoverdragelse, men et aktiesalg. Men at
salget ændrer vores hverdag,
og vi ikke bliver orienteret,
som samarbejdsaftalen ellers
foreskriver, er uomtvisteligt,
og det vil vi drøfte med vores
bagland i 3F, siger Bo Nielsen.
Fremtiden vil vise om SGH- og Aviatorportørerne bliver kolleger i
samme firma.
De ansatte i SAS’s samarbejdsudvalg indkaldte derfor
til et ekstraordinært møde i
midten af oktober i et forsøg
på at blive orientereret om,
hvilke konsekvenser det vil
have for de ansatte.
– Vi synes, at ledelsen i
SAS skylder os en masse informationer, når den ikke på
forhånd har orienteret os
som ansatte, siger Bo Nielsen, der er formand for Ekspeditionsarbejdernes Klub,
Mere end fyrre
spørgsmål, ingen svar
Ekspeditionsarbejdernes
Klub havde op til mødet lavet en liste med 44 spørgsmål, som man bad SAS’ ledelse besvare.
– Men bortset fra at SAS
ikke mener, der vil blive tale
om en virksomhedsoverdra-
gelse, fik vi ikke nogen svar,
siger Bo Nielsen.
– Vi fik oplyst at et aktiesalg vil indebære overtagelse
af alle de vilkår og aftaler,
som allerede eksisterer. Men
at man derudover ikke kunne besvare de mange spørgsmål.
– Vi ved derfor ikke, om vi
er købt eller solgt og om vi
som ansatte kan opretholde
de ’policy-goder’, som vi har
forhandlet os frem til gennem tiderne, siger Bo Nielsen.
– Vi er også dybt bekymrede for, hvad der vil ske, når
vores lokalaftale med SAS
udløber i marts 2017, siger
han.
GENERALFORSAMLING 2015
Fagligt Fælles Forbund
for Kastrup og Omegn
indkalder til
Generalforsamling
Tirsdag den 24. november 2015
kl. 16.00 i salen, Saltværksvej 68
Valg på generalforsamlingen 2015
Formand for 3 år:
Henrik Bay-Clausen
- modtager genvalg
Bestyrelsesmedlemmer på valg:
Minimumsbeskyttede for Industri:
Allan V. V. Mørch, Gate Gourmet
- modtager genvalg
En ledig plads
Minimumsbeskyttede for Transportgruppen, CPH:
Peter Vium, CPH KOR
– modtager genvalg
Minimumsbeskyttede for Bygge- og Anlægsgruppen:
Søren Jensen – modtager genvalg
Øvrige bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
Arne Larsen, Menzies
– modtager genvalg
Ole Johansson, SGH Ekspeditionsarb.
– modtager genvalg
Øvrige bestyrelsesmedlemmer for 1 år:
Jane Larsen, Sodexo Airport Service
– modtager genvalg
Dagsorden:
1.Valg af dirigenter
2.Bestyrelsens beretning ved Formand
3.Rapport fra udvalgene ved Udvalgsformand
a)Oplysningsudvalg
b)Miljøudvalg
c)Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitiskudvalg
d)Bladudvalg
4. Regnskab ved Økonomiansvarlig
5. Indkomne forslag
a)Kontingent 2016
b)Andre
6. Valg ifølge lovene
og valg af to bilagskontrollanter og to suppleanter
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 17. november 2015.
Forslag til udtalelser, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal
være afleveret skriftligt til bestyrelsen senest mandag den 23. november
2015 kl. 12.
Protokollen ligger til gennemlæsning i fagforeningen fra tirsdag den 10.
november 2015.
På bestyrelsens vegne
Henrik Bay-Clausen
Kl. 18.00-18.30 er der
god varm mad
og et godt glas vin eller øl
Tilmelding senest torsdag den 19. november kl. 17,00 på mail til:
[email protected]
Personlige suppleanter – er på valg hvert år:
Flemming Carlsen
suppleant for Allan Mørch
Ledig plads
suppleant for Ole Johansson
Allan Slawecki suppleant for Arne Larsen
Kim J. Christiansen suppleant for Morten J. Larsen
Bjørn Sørensen
suppleant for Pia Kyhl
Carsten Nielsen suppleant for Peter Vium
Torben Damstedt Nielsen
suppleant for Gert Knudsen
Tommy Møller suppleant for Mike Stirling
Ledig plads
suppleant for Søren Jensen
Dan Hansen
suppleant for Morten Malchau
Ledig plads
suppleant for Jane Larsen
John Romero
suppleant for Michael Engelhardt
Ledig plads
suppleant for nyvalg
Stemmeudvalg for 1 år:
Frank Jacobsen Finn Madsen
Carsten Almskou
Gert Knudsen
Annette Thomsen Stemmeudvalgssuppleanter:
Tom G. Sørensen
Michael Thomsen
Fanebærer for 1 år:
Kim John Christiansen Fanebærersuppleant:
Bjørn Geckler
Oplysningsudvalget. På valg er:
Tom Jensen
Tommy Møller, RenoNorden
Poul Andersen, GateGourmet
Peter Vium, CPH KOR
Hans Olle Ejehag, SGH Ekspeditionsarbejderne
Miljøudvalget. På valg er:
Henrik R. T. Pedersen, SGH Ekspeditionsarbejderne
Thomas Smidt, TIVOLI
Leo Michelsen, Aviator
Bibbi Bang, Sodexo Airport Services
Finn Skov Nielsen, SGH Ekspeditionsarbejderne
Uddannelses- og Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg. På valg er:
Pia Kyhl, LSG Sky Chefs
Ole Dannemann Jørgensen, M. Larsen
Henrik Jespersen, SGH Ekspeditionsarbejderne
Torben Damstedt Nielsen, Tårnby Kommune
Allan Slawecki, Aviator
Bladudvalget. På valg er:
Carsten Almskou, Aviator
Annette Thomsen, GateGourmet
Jane Larsen, Sodexo Airport Services
Bilagskontrollanter:
Tom G. Sørensen
Finn Madsen
Suppleanter for bilagskontrol:
Jane Larsen
Erik Sørensen
Har du brug for børnepasning i forbindelse med
generalforsamlingen
Husk ..!
så ring i afdelingen på tlf. 7030 0950.
Gruppevalgte bestyrelsesmedlemmer (mindretalsbeskyttelse) vælges
direkte på generalforsamlingen ved stemmeflertal i de respektive
grupper.
Oplys: Dit navn, antal børn og alder på børn.
GENERALFORSAMLING 2015
Årsrapport 2014
Nedskrivninger og investeringer i vores hus giver underskud.
Der er to hovedgrunde til underskuddet:
l Vurderingen af huset på Saltværksvej er sænket med 1,8 mio. kr. Vi havde et revisorforbehold omkring værdien, som hermed er væk.
l Festsalen har fået et løft langt over almindelig vedligeholdelse. Det har kostet ca. 1 mio. kr.
Disse to tunge poster svarer således stort set til årets viste underskud.
Personaleudgiften er større end planlagt, idet vi har været ramt af længerevarende sygdom efter en meget kaotisk start på et nyt EDB-system til A-kassen.
Afdelingen har modtaget en delvis kompensation for bøvl og merudgifter med det nye system.
Afdelingens øvrige almindelige drift har i det store hele fulgt budgettet, idet nedgang i indtægter følges af mindskede udgifter.
Helle Bliddal, økonomiansvarlig
Resultatopgørelse for 1. januar – 31. december 2014
Balance pr. 31. december 2014
Budget 2014 Regnskab 2013
Kontingent
15.432.227 15.618.610 15.752.554
Andre indtægter
100.693
170.000
173263
Primære indtægter
15.532.920 15.788.610 15.925.817
Personaleudgifter
11.537.167 11.060.855 11.409.589
Administrationsomkostninger
557.670
536.000
611383
Ejendommene
3.386.053
577.801
638.123
Medlemsskaber
228.395
260.150
249.144
Avis
300.685
293.000
195.268
Markering af 3F
151.938
161.500
119.863
Fagforeningsaktiviteter
1.504.433 1.626.400 1.449.697
Kursusaktiviteter
409.729
442.000
550.312
Andre udgifter
244.666
266.225
207.570
Fortjenste ved salg af feriehus (indtægt)
-360.000
18.320.737 15.223.931 15.070.949
Resultat af primær drift
-2.787.816
564.679
854.868
476.515
373.134
347.046
-3.264.331
191.545
507.822
Finansielle poster
283.834
215.000
281.723
Resultat før skat
-2.980.497
406.545
789.544
Foreningsskat
0
0
0
Årets resultat
-2.980.497
406.545
789.544
Der disponeres således:
Forbrugt af tidligere henlæggelser
Til henlæggelser
Overført til afdelingens egenkapital
-620.892
250.000
250.000
-2.609.605
156.545
-94.613
250.000
634.158
-2.980.497
789.545
Afskrivninger
Resultat før finansielle poster
406.545
Aktiver
Ejendomme
Inventar og ombygning
Til sammenligning
2013
18.439.359
1.955.376
20.217.889
2.131.891
Materielle anlægsaktiver
20.394.735
Aktier
480.817
Anlægsaktiver
20.875.552
Tilgodehavender
1.385.353
Likvide beholdninger
2.894.982
Investeringsforeningsbeviser m.v.
2.634.528
22.349.780
Omsætningsaktiver
6.914.863
Aktiver i alt
27.790.415
7.799.342
30.614.800
Passiver
Afdelingens egenkapital
Henlæggelser
18.770.563
657.963
21.380.167
1.028.855
Egenkapital i alt
19.428.526
22.409.022
Feriepengeforpligtelse
1.506.537
1.508.100
Langfristet gæld
1.506.537
1.508.100
Mellemregning med klubber
Mellemregning med forbund
Anden gæld
3.330.515
2.505.265
1.019.572
3.246.834
2.482.898
967.946
Kortfristet gæld
6.855.352
6.697.678
Gældsforpligtelser
8.361.889
8.205.778
27.790.415
30.614.800
Passiver i alt
465.678
22.815.458
1.320.988
5.035.298
1.443.056
GENERALFORSAMLING 2015
Prognose 2015
Medlemstallet ligger markant under budgettet. I alt mere end 100 under det vi havde forventet.
Organisationsprocenten er fortsat meget flot og høj, men vi mister arbejdspladser og mange ledige skifter arbejdsområde. Det kan mærkes på økonomi og
medlemstal.
Til uddannelsesfonden forventes alt det aftalte (også det ikke betalte fra 2014) at blive kradset hjem.
Årets store udfordring på mange måder, også økonomisk, har været langtidssygdom blandt personalet i 3F Kastrup.
Vi forventer at få over 400.000 kr. i sygedagpengerefusion, men vores vikarudgifter har været ca. 636.000 kr.
Vi er midt i året gået over til at bruge forbundets centrale telefonomstilling. Dels for at dæmpe støje og uro i Fronten og dels for at frivige kræfter til andet arbejde og spare (vikar)lønudgiften til telefonpasningen.
Prioritering af vikarbehov, overgang til central omstilling samt refusioner gør, at vi samlet set forventer at holde personalebudgettet.
På posterne: Ejendomme, kontingentudgifter og avisen bruger vi formentlig mindre end budgetteret.
„Markering af 3F” og „Fagforeningsaktiviteter” har været ordentlig i spil i 2015. Folketingsvalget var planlagt og med i budgettet; Ryanair-aktiviteterne var
ikke, men fremgår for de fleste under fagforeningsaktiviteter. Vi forventer at modtage tilskud fra forbundet og samlet rammer de to poster tæt på budgettet.
Kursusaktiviteter dykkede kraftigt i første halvår 2014, og det smittede af på budget 2015.
Det har heldigvis rettet sig, og derfor kommer vi formentlig til at overskride kursusbudgettet en del.
Summa summarum forventer vi at lande omkring 0 i 2015. Vi når altså ikke det budgetterede overskud; men det kraftigt faldende medlemstal og de mange
syge taget i betragtning, ser det indtil nu ud til at være helt godt gået.
Helle Bliddal, økonomiansvarlig
Prognose 2015
Medlemsudvikling i 3F Kastrup 2015
Budget 2015
Resultat 2014
Kontingent
Andre indtægter
Primære indtægter
15.192.270 15.467.018 15.432.227
247.158
160.000
100.693
15.439.428 15.627.018 15.532.920
Personaleudgifter
Administrationsomkostninger
Ejendommene
Medlemsskaber
Avis
Markering af 3F
Fagforeningsaktiviteter
Kursusaktiviteter
Andre udgifter
Resultat af primær drift
Afskrivninger
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Tab på A-kassesager
Resultat før skat
Foreningsskat
Årets resultat
11.278.232 11.331.911 11.537.167
553.096
522.180
557.670
265.091
314.594 3.386.053
215.521
246.550
228.395
214.120
237.200
300.685
59.045
176.500
151.938
1.593.646 1.448.400 1.504.433
390.000
301.500
409.729
219.795
267.976
244.666
14.788.546 14.846.811 18.320.737
650.882
780.207
-2.787.816
556.101
523.134
476.515
94.781
257.073
-3.264.331
215.000
215.000
283.834
297.456
472.073
-2.980.497
0
0
0
297.456
472.073
-2.980.497
Der disponeres således:
Forbrugt af tidligere henlæggelser
Til henlæggelser
250.000
250.000
Overført til afdelingens egenkapital
47.456
222.073
-620.892
250.000
-2.609.605
5.100
5.000
4.898
4.900
4.857
4.800
4.778
4.788
4.700
4.600
4.678
1 3
2013
5
7
9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51
2014
2015
2015 prognose
2016 budget
Kontingent i 3F Kastrup 2015
948,- kr. pr. måned uden efterløn
12.325
297.456
472.073
190,50
200,50
32,50
19,40
43,50
-2.980.497
77,60
47,00
6,00
331,00
Forbundet
Gruppelivsforsikring
Fritidsulykkesforsikring
Adm.bidrag til hovedkontoret
Bidrag til dagpengeforsikring
ATP-bidrag
Fast adm.bidrag - afdelingen
Aktivitetsbestemt adm.bidrag
Kastrup afdeling
GENERALFORSAMLING 2015
Oplysningsudvalget
Oplysningsudvalget har i løbet af året gennemført tre møder.
De første to blev begge holdt i marts måned: Det ene møde var med den
tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft og handlede om demokratiets tilstand i Danmark. Ordstyrer var Peter Hummelgaard Thomsen,
lokal folketingskandidat for Socialdemokraterne.
Det andet møde handlede om arbejdsmiljø. Det stillede spørgsmålene:
Hvorfor har vi så dårligt arbejdsmiljø – når forebyggelse er en god forretning?
Og: Hvordan skal vi kunne arbejde længere – når arbejdet slider? Oplægsholdere var Jane Frølund Thomsen, arbejdsmediciner fra Arbejds-og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, og Per Tybjerg Aldrich, konsulent i Cowi.
Politikerne Christian Juhl, Enhedslisten, Jeppe Bruus, Socialdemokraterne, og
Öslem Cekic, SF, gav derefter bud på politiske løsninger på problemerne.
Begge møder blev lavet i samarbejde med AOF Amager og Metal afdeling
16.
Op til folketingsvalget i juni måned blev der desuden holdt et valgmøde,
hvor næsten alle opstillede partier var repræsenterede.
Udvalget lavede desuden en uddeling af rundstykker og forbundspjecen
„Godt arbejde« ved flere arbejdspladser. Formålet var at opfordre folk til at
tænke over, hvilke kandidater der politisk vil gøre noget for 3F-medlemmer.
I efteråret 2015 vil der – efter deadline på dette nummer af 3F Kastrup Avisen – være et debatmøde om EU og retsforbeholdet, som der skal være folkeafstemning om i december.
Alle møderne er blevet indledt med spisning, der er gratis for medlemmer.
I løbet af næste generalforsamlingsperiode har udvalget planer om et møde
om den såkaldte TTIP-aftale mellem EU og USA. Den vil, hvis den vedtages,
give store multinationale selskaber mulighed for at anlægge retssager mod
nationalstater, hvis de mener lovgivning går imod deres interesser.
Arbejdsmiljøudvalget
Arbejdsmiljøudvalget har i løbet af året arbejdet for en større ligestilling mellem arbejdsmiljørepræsentanter (AMR’er) og tillidsrepræsentanter (TR’er).
Udvalget mener, at der hidtil har været en tendens til at lade arbejdsmiljøet
rangere et trin lavere end opgaverne hos tillidsrepræsentanterne. Udvalget vil
på sigt gerne ophæve adskillelsen mellem AMR’er og TR’er, så man i stedet
opererer med begrebet tillidsvalgte.
En af de måder, man har arbejdet for denne ligestilling, er ved argumentere
for en større inddragelse af arbejdsmiljøspørgsmål i både fagforeningen (fx i
diverse udvalg og det årlige Tune-seminar) og i klubberne i de enkelte virksomheder.
Udvalget opfordrer klubberne til at integrere arbejdsmiljørepræsentanter
direkte i klubbestyrelserne, fx gennem vedtægterne. På den måde vil klubberne lettere kunne fastholde arbejdsmiljøperspektiver i de traditionelle faglige spørgsmål, fx i forbindelse med tørner, skiftehold og belastninger/løft.
En anden problematik, som udvalget har arbejdet med, handler om partikelforurening. Det er et punkt, som er oppe at vende på alle udvalgets møder.
Udvalget opfordrer alle medlemmer, der er udsat for luftforurening til at
bruge masker, især i perioderne med meget udstødningsgas. For alle initiati-
ver, der kan minimere indtaget af partikler, bør støttes. Udvalget opfordrer
samtidigt de virksomheder, som nu udleverer masker til ansatte, til at finde
en mere smidig måde at gøre det på. Hidtil har bureaukrati og registrering
godt kunne virke skræmmende og have forhindret, at ansatte går i gang med
at bruge maskerne.
Miljøudvalget har endelig nøje fulgt diskussionerne i arbejdsgruppen »Det
hele liv«, der blev nedsat på et Tune-seminar. Dvs. tiltag, der kan sikre, at det
bliver nemmere at deltage på arbejdsmarkedet, selv om efterløns- og pensionsalder er sat op.
Udvalget følger bl.a. med i mulighederne for deltagelse i konferencer om
disse spørgsmål. Det følger også med i, om der kommer ny litteratur og viden
på området.
Uddannelsesudvalg
Uddannelsesambassadørerne på den enkelte virksomhed har i løbet af året
gjort en stor indsats for at informere deres kolleger om mulighederne for uddannelse – og spillet en afgørende rolle i udviklingen af nye ideer til kurser.
Resultatet kan bl.a. ses i gennemgangen af kurser nedenfor. Udvalget takker
for samarbejdet.
Uddannelseskonsulent Michael Friis har desuden i løbet af året vejledt
mange medlemmer i fagforeningen, der har efterspurgt muligheder for selvvalgte uddannelse. Mange overenskomster giver ansatte ret til to ugers selvvalgt uddannelse årligt.
I fagforeningshuset har seks ordblindehold gennemført undervisning i
kurser af 10 eller 20 ugers varighed, afhængigt af hvilken overenskomst man
er på.
Holdene er blandt andet kommet op at stå, efter at Finn Madsen, Palle Nissen og Lene Rosfort fra udvalget med støtte fra de såkaldte LKV-midler har
lavet opsøgende arbejde på virksomhederne – LKV er forkortelse for Læsning
og Kommunikation i Virksomheder.
I Gate Gourmet er der blevet gennemført to kurser i dansk som andetsprog.
Og i foråret har 20 bagageportører fra SGH og Spirit Cargo været på seks
ugers kursus i spansk. Det foregik i VUC Hvidovre Amager-regi.
Kurset har været så stor en succes, at ideen har bredt sig: I oktober startede
et nyt hold med 22 SAS-ansatte – ligesom det første hold med dagundervisning i seks uger. Og Michael Friis er i gang med at undersøge mulighederne
for at starte et tredje hold op fra forskellige virksomheder i lufthavnen, som
skal køre til vinter og forår.
Fra andre virksomheder har der været følere ude om muligheder for tilsvarende at starte kurser i bl.a. thai og engelsk, men problemet er, at man skal
være mindst 20 for at få et hold op at køre.
Udvalget er i efteråret gået i gang med en ansøgning om LKV2-midler, der
skal bruges til at lave opsøgende arbejde på 23 virksomheder. Formålet er at
få iværksat nye ordblindekurser og starte introduktionskurser i brug af informationsteknologi op.
Det sidste er et indsatsområde, som udvalget vil give særlig opmærksomhed i den næste tid. For der er mange medlemmer i fagforeningen, der stadig
føler sig usikre i brugen af computere og ny informationsteknologi.
A-kassens beretning
Politikernes manglende evne til at skabe beskæftigelse har de senere år medført den ene forringelse efter den anden over for de ledige. Siden 2013 har
60.000 ledige mistet deres ret til dagpenge. Det har betydet, at 192 medlemmer
i afdelingen har mistet deres dagpengeret uden at være kommet i job.
„Kære politikere”, vi spørger: Hvor bliver jobbene af? I a-kassen har vi en
tæt og personlig kontakt med de ledige, hvor vi bl.a. hjælper og følger dem i
deres jobsøgning. Vi holder fællessamtaler sammen med de ledige og Jobcentrene, og vi har alle fokus på jobmulighederne. Vi har for længst konstateret,
at de ledige job, der findes, ikke står mål med antallet af ledige! Det undrer os
derfor, at livet på Christiansborg og i den virkelige verden er vidt forskellig.
Vi oplever, at de lediges engagement og motivation for at komme i job er
højt, men at jeres forringelser skaber en helt unødvendig utryghed for den
enkelte og en mistænkeliggørelse om misbrug af dagpengesystemet. Det skaber støj, ikke mindst i medierne.
Jeres debatter handler overvejende om, hvordan I kan forringe forholdene
for de ledige, sådan at de tager ledige job. Vi spørger bare: Hvilke ledige job?
Kom nu politikere, vi formidler hellere end gerne de job, som I og arbejdsgiverne taler om, men som I åbenbart er de eneste, der kan få øje på!
Derfor STOP – forringelserne nu! I har bevist, at I navigerer ud fra devisen,
at jo dårligere, I gør forholdene for de ledige, jo flere kommer i job! Og det har
slået fejl den ene gang efter den anden. Den kurs har efterladt tusindvis af
ledige uden forsørgelse. En helt uacceptabel og usolidarisk behandling af de
ledige og deres familier.
Her i a-kassen er det mere reglen end undtagelsen, at de ledige har været i
beskæftigelse i en lang årrække, når de mister deres arbejde. De har også en
indtægtsnedgang på mere end 50%. Hvem ønsker det frivilligt?
I dag har de fleste familier baseret deres økonomi på to indkomster. Det er
også vores oplevelse, at størstedelen af de ledige ser sig selv i arbejde igen
inden for de første tre måneder af deres ledighed. Virkeligheden er desværre
meget ofte en anden, fordi jobbene ikke er tilstede.
Vi ved, at de ledige er til rådighed for arbejde – men at arbejdet ikke altid
er til rådighed for de ledige!
En Dagpengekommision blev nedsat for at komme med anbefalinger til et
fremtidssikret og robust dagpengesystem med en høj andel af forsikrede.
Desværre var rammerne sat på forhånd. Det måtte ikke koste noget.
Kort sagt: Kommissionen skulle løse de problemer, der var. Det måtte bare
ikke koste noget!
Kommissionens rapport var dårligt kommet på gaden, før der blev der lavet
en aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ”om et tryggere dagpengesystem”.
En aftale, hvor 7-10.000 ledige årligt fortsat vil miste deres dagpengeret. Det
er ikke særligt positivt. Vi havde håbet på en aftale, hvor færre mistede deres
dagpengeret og flere kunne genoptjene retten til en ny dagpengeperiode.
Der indføres karensdage for de ledige, som er allerhårdest ramt af ledighed.
Alle fuldtidsledige får som udgangspunkt en karensdag uden dagpenge
hver fjerde måned, svarende til tre karensdage pr. år. Det er vi lodret imod.
Dimittensatsen for ikke-forsørgere nedsættes til 71,5 pct. i stedet for de nuværende 82 pct. Satsen for forsørgere vil fortsat være 82 pct.
Det er vi imod. Dimittendsatsen er lav nok i forvejen, og dimittender har
først ret til at få beregnet en ny dagpengesats, når der er gået seks måneder,
og de har haft 13 ugers arbejde i perioden.
Det positive i aftalen er, at der er lavet en fleksibel forlængelse af dagpengeperioden. Det medfører, at dagpengeperioden kan forlænges op til et ét år ved
f.eks. seks måneders arbejde. I dag er der ingen forlængelsesregler, og der skal
optjenes 1.924 timer for at få en ny dagpengeret.
Dagpengeretten forbruges i timer, så forbruget stemmer overens med det,
der udbetales. I dag forbruges den i uger, uanset hvor mange dage i ugen, man
har fået dagpenge for. Det er også en positiv ændring, som vil komme vores
medlemmer til gode.
Dagpengesatsen beregnes på baggrund indkomst, og dagpengesystemet
overgår fra et ugebaseret til månedsbaseret system på baggrund af registerdata. Det betyder, at en større del af administrationen kan foregå automatisk.
Det er positivt, og skal gerne gøre det administrative arbejde i a-kassen mere
effektivt, så ressourcerne kan bruges på at hjælpe den enkelte ledige.
Aftalen indeholder flere ændringer, som vi vender tilbage med, når vi ved
noget mere. Aftalen vil blive lagt på fagforeningens hjemmeside: 3fkastrup.
dk.
Virksomhedsportræt ...
Vi er i gang med at lære
hinanden at kende
af os fra Tåstrup, men de er
vist løst for de fleste nu, siger
hun.
Fælles klub
Der er nu knap 50 ansatte i
produktionen på Kirstinehøj.
– Vi har alle fået en del nye
kolleger, som vi nu er i gang
med at lære at kende. Men det
går lidt langsomt, for vi mødes
næsten kun i kantinen i pauserne, fortæller Sri Sørensen.
– Men vi er da gået i gang
med at opbygge en fælles klub
for alle i produktionen, siger
Victorija Marcenkovaite.
Klubben holdt møde i starten af september, hvor der
blev valgt to nye tillidsrepræsentanter: Sri Sørensen og Victorija Marcenkovaite.
– Vi er gået i gang med at opbygge en fælles klub, fortæller Victorija Marcenkovaite.
To virksomhedskulturer
er i gang med at vokse
sammen til én, efter at
Berendsen Textil Service
har opkøbt Delfin Vask på
Kirstinehøj.
– Vi har da været nervøse for,
hvilke forandringer Berendsens overtagelse af Delfin
Vask ville have for vores arbejdsforhold. Men indtil vide-
re er den største forandring
navneændringen.
Det siger Kanoksri Sørensen, der er nyvalgt tillidsrepræsentant i Berendsens nye
afdeling i Kastrup.
Sri, som Kanoksri forkortes
til i daglig tale, har arbejdet i
vaskeriet på Kirstinehøj i tre
år.
Hun har fast arbejde i indvejningen i Delfin Vask’s gamle produktionsanlæg.
– Vi er blevet ramt af enkel-
te opsigelser, men ikke på
grund af sammenlægningen
af Berendsen og Delfin Vask,
men på grund af tabte kunder,
fortæller Victorija Marcenkovaite, der er flyttet med fra
Tåstrup til den nye afdeling i
Kastrup.
Hun har fast plads med sortering af tøj til de forskellige
vaskeprocesser i Berendsens
gamle produktionsanlæg.
– Flytningen har givet visse
transportproblemer for mange
Flere nationaliteter
Begge kvinder har, som man
kan høre på deres navne,
udenlandsk baggrund - Sri Sørensen kommer fra Thailand,
mens Victorija Marcenkovaite
er fra Litauen.
Hvad betyder det, at mange
herude har udenlandsk baggrund?
– Jeg ved ikke, om det er en
forskel: Jeg synes ikke, at vi
tænker på, om arbejdet er
hårdt, når vi møder om morgenen, men på at vi er glade
for at møde vores kolleger, siger Sri Sørensen.
– Vi har et godt sammenhold, selv om vi kommer fra
forskellige kulturer. Vores kolleger er næsten vores anden
familie, siger Victorija Marcenkovaite.
– Og selv om mange af os
har udenlandsk baggrund, så
foregår snakken på dansk. Det
er vores fælles sprog, siger Sri
Sørensen.
– Den største forskel på firmaskiftet
har været navneforandringen,
siger Kanosri Sørensen.
Berendsen Textil Service er en
koncern med omkring 1.200 ansatte og 16 afdelinger i Danmark.
Den driver ikke kun vaskerier,
men udlejer også eksempelvis
arbejdstøj. Virksomheden er
repræsenteret i 15 europæiske
lande.
I 2003 blev Berendsen Textil
Service A/S skilt ud som et
selvstændigt selskab fra Sophus
Berendsen A/S, der har historiske rødder helt tilbage til 1854.
Industrivask er ikke bare industrivask
Det kan man forvisse sig
om på Kristinehøj, industriområdet der ligger
lige op mod Københavns
Lufthavn, hvor Berendsen Textil Service har
overtaget Delfin Vask.
Familievirksomheden Delfin
Vask i Kastrup har i mange år
vasket tøj og tekstiler for privatkunder og offentlige institutioner fra det meste af Sjælland.
Men i begyndelsen af 2015
blev kundekreds, produktionsapparat og ansatte overtaget af koncernen Berendsen
Textil Service A/S.
Opkøbet har betydet, at Berendsen siden ikke kun har
drevet Delfin Vask’s produktion videre, men også udvidet
lokalerne og flyttet en tidligere
selvstændig afdeling fra Tåstrup til Kastrup.
En afdeling, to
produktionsmåder
Selv om produktionen principielt foregår i én afdeling, sker
det i praksis på to forskellige
måder: I den ene del, nemlig i
Delfin Vask’s tidligere maskiner, er det meste af produktionen organiseret sådan, at tøj
og tekstiler glider igennem
som enkeltdele i en lang linje,
fra det ankommer og til det
sendes tilbage til kunderne.
De enkelte genstande bliver
registreret, indvejet, sorteret,
vasket, tørret, pakket og samlet igen med brug af såkaldte
QR- og stregkoder, der er sat
ind i tøj og tekstiler.
Den enkelte kundes vasketøj kan undervejs blive adskilt
og vasket hver for sig. Men det
samles igen i slutningen af
hele processen ved hjælp af
koderne.
Meget af arbejdet i produktionen er mekaniseret og foregår på bånd - enten almindelige produktionsbånd til og fra
maskiner eller i poser, der kører i skinner i loftet.
Midt i produktionskæden
er et vaskerør, der består af
otte kamre, som alt tøjet i produktionslinjen bliver vasket i.
– Fordelen ved at et vaskerør er, at man kan spare på
vand og kemi sammenlignet
med en vaskemaskine med
kun et kammer, forklarer Karsten Nielsen, der er produktionschef i Berendsens nye afdeling.
Det er til gengæld en bagdel, at hele produktionen kan
gå i stå, hvis der opstår problemer et enkelt sted på linjen,
som vasketøjet skal gennem.
Pose-styring
I den gamle Tåstrup-afdelings
maskineri er produktionsprincippet anderledes:
Her sorteres de enkelte
kunders vasketøj i poser efter
hvilken vaskeproces, det skal
igennem - det opdeles ikke i
enkeltdele.
Kunsten er derfor her at
holde styr på poserne, ikke de
enkelte stykker stof.
Og i stedet for ét centralt vaskerør, er der flere maskiner,
som tøj og tekstiler kan blive
vasket i.
Der er med andre ord flere
„linjer”, som vasketøjet kan
passere gennem.
– Det betyder, at vi stort set
altid kan holde produktionen i
gang. Det er kun hvis strømmen går eller vandet afbrydes,
at vi må stoppe, fortæller Karsten Nielsen.
Arbejdet i denne afdeling er
mere manuelt end i linjeproduktionen.
Renseri og
vandopløselige poser
Vaskerifabrikken har ved siden af de to store produktionsanlæg også flere specialfunktioner, blandt andet et renseri,
hvor tøj, linned og andet kan
presses, stryges og tørres. Virksomheden har også en
vaskeafdeling for tøj, der ikke
må blandes med andet vasketøj. Det kan eksempelvis være
på grund af smittefare, eller
fordi kunden er multiallergiker. Det vasketøj ankommer i
poser, der lægges direkte i vaskemaskiner og opløses i vaskeprocessen.
Delfin Vasks gamle produktionsanlæg kører som en linjeproduktion, hvor
poser med vasketøj bl.a. cirkulerer på skinner i loftet.
avisen 9
Ryanair har
opgivet sidste
arbejdsretssag
i Danmark
Ryanair har i oktober
opgivet en arbejdsretssag imod LO for at
stå bag en happening
i marts, der bød selskabet velkommen i
Københavns Lufthavn.
Ryanair mente, LO
havde lavet aktionen
på vegne af en række
medlemsforbund –
herunder 3F.
Københavns Byret afviste i
maj måned at behandle den
samme sag, men den gang
var den rettet mod Ekspeditionsarbejdernes Klub i lufthavnen, med henvisning til,
at den skulle afgøres i Arbejdsretten.
Nu har selskabet også
opgivet at føre sagen her.
Dermed er den sidste
retstvist med selskabet slut.
Ryanair tabte i juli en arbejdsretssag, der gav dansk
fagbevægelse ret til at
iværksætte konflikt og sympatikonflikt imod selskabet.
Ryanair indgav derefter
to nye sager i arbejdsretten,
men opgav dem, før de kom
til behandling, fordi selskabet lukkede sin baser i København og Billund.
– Jeg havde egentligt set
frem til arbejdsretssagen,
for jeg er overbevist om, at
vi ville vinde. Men omvendt
er jeg glad for, at der er sat
et punktum for Ryanairs juridiske cirkus, siger Henrik
Bay-Clausen, formand for
3F Kastrup.
Norsk lovgivning i
Norge
I slutningen af oktober tabte
Ryanair også en retssag i
Norge.
En domsmandsret gav
norsk fagbevægelse ret i, at
selskabet her skal følge
norsk lovgivning i en sag
om en norsk bosat kabineansat.
– Det er en principiel vigtig sag, som viser, at flyselskaber ikke bare kan shoppe rundt efter de lande,
hvor arbejdslovgivningen
er svagest, siger en repræsentant for norsk LO.
Ryanair har dog anket
sagen, så den endelige dom
trækker ud igen, igen.
Transportarbejdere
vil samle million
underskrifter mod
social dumping
Fair Transport Europe
hedder en kampagne,
som transportarbejdere og fagforeningsmedlemmer lancerede
i slutningen af september.
Kampagnen er støttet af det
Europæiske Transportarbejderforbund, som er paraplyorganisationen for mere
end 200 forbund og fagforeninger i Europa.
Kampagnen støttes også
af 3F.
Målet er at samle mindst
en million underskrifter i et
såkaldt EU-borgerinitiativ.
Hvis det lykkes, er EUkommissionen forpligtet til
at overveje de forslag, som
bliver rejst.
Den er dog ikke forplig-
10 avisen
tet til at gennemføre ny EUlovgivning på baggrund af
underskrifterne.
Kampagnens overordnede krav handler om at sikre
fair konkurrence og at garantere lige vilkår for arbejdere. Kampagnen peger på
syv konkrete forslag til,
hvordan EU-kommissionen
kan forbedre vilkårene og
gøre op med den sociale
dumping, som foregår på
de europæiske landeveje.
Man kan skrive under på
hjemmesiden: www.fairtransporteurope.eu.
Der er også lavet en
dansk Facebook-side, der
hedder „Ja til fair transport”.
57-årige Claus Valentin Pedersen gennemførte sidste sommer en merituddannelse som lufthavnsoperatør så
godt, at han vandt et rejselegat blandt alle elever på årgang 2014.
Lufthavnsarbejder
får rejselegat
Lufthavnsarbejder Claus
Valentin Pedersen har
fået tildelt et rejselegat
på 15.000 kroner for
„særdeles flotte resultater” på et uddannelsesforløb som lufthavnsoperatør.
Claus Valentin Pedersen fik i
starten af juni et brev ind ad
døren, der meddelte, at han
havde fået et rejselegat på kr.
15.000,-.
– Det er jo en dejlig sjat penge, som man altid kan bruge,
siger han.
Claus Valentin deltog sidste
sommer i en tre måneder lang
merituddannelse som lufthavnsoperatør på TEC Hvidovre, Nordeuropas største uddannelsescenter inden for mekanik og transport.
Og det er hans indsats på
det kursus, der har udløst prisen: „Rejselegatet tildeles dig,
fordi du under din erhvervs-
uddannelse på TEC har opnået særdeles flotte resultater i
dit uddannelsesforløb,” lød
begrundelsen fra TEC’s fond.
TEC-legatet blev udleveret
den 18. august ved en højtidelighed i Hvidovre. Tre andre
elever fra årgang 2014 på TEC
modtog samtidigt et legat.
Claus Valentin Pedersen er
den første lufthavnsarbejder
blandt modtagerne.
Hvor vil du tage hen for pengene?
– Det ved jeg faktisk ikke
endnu - måske Barbados eller
Thailand, siger han.
I skånejob
Claus Valetin Pedersen har arbejdet som ekspeditionsarbejder i SAS siden 1983. I de sidste 15 år har han haft fast tjans
med at skubbe fly på grund af
dårlig ryg.
Det holdt ham dog ikke tilbage fra at søge ind på en merituddannelse som lufthavnsoperatør sidste sommer.
– Det er altid godt med bag-
grundsviden og at være opdateret om nye regler i lufthavnen, siger han.
– Når man skubber et fly
ud, er det jo vigtigt at tjekke, at
det ikke er skadet, og man ved
hvordan man skal reagere, siger han.
Uddannelsen
indeholdt
dog også fag som informationsteknologi, samfundsforhold og førstehjælp.
– Jeg skrev et afslutningsprojekt i samfundsfag om skifergasboringer - der heldigvis
siden er blevet stoppet, siger
han.
Har du kunne bruge kurset til
noget?
– Ja! Og nu har jeg også et
stort kørekort, og det var også
rigtigt udbytterigt med undervisningen i førstehjælp. Jeg
kan kun opfordre andre til at
gå i gang.
Overvejer du selv at tage mere
uddannelse?
– Det kan jeg godt finde på.
Men det er nok ikke mig, der
lige nu står forrest i køen.
Fyraftensmøde ...
En værdig pension til alle
lønmodtagere
Tirsdag den 17. november kl. 17.00 til 19.30
Metro Byggepladsen i Nørrebroparken
indgang ved den grønne dør, Krogerupgade 49, København N
I LO Hovedstaden ønsker vi et godt arbejdsmarked for alle lønmodtagere. Der er meget stor
forskel på det danske arbejdsmarked. Nogle brancher slider mere på kroppen og sindet end
andre. Flere af vores kolleger begynder på arbejdsmarkedet efter folkeskolen, mens andre
tager en lang videregående uddannelse. Det er urealistisk at forvente at alle, uanset branche,
fag og arbejdsopgaver kan arbejde til de fylder 72 år.
Derfor inviterer vi til en debat om, hvordan vi sikrer at alle får et godt arbejdsliv og en værdig
pension.
Tilmelding: lohovedstaden.nemtilmeld.dk/5/ – senest den 11. november 2015.
Arrangør: LO Hovedstaden
Ny arbejdsmiljørepræsentant i City Renovation ...
Reglerne skal overholdes
Brian Olaf Olsen er i midten
af september blevet valgt som
arbejdsmiljørepræsentant i
City Container.
Han er ligesom 55 andre
skraldemænd blevet virksomhedsoverdraget fra M.Larsen
den 1. august.
Og der nok at tage fat på,
fortæller han:
– Jeg vil bl.a. kikke på, om
bilerne er i orden, og sikre at
vejbelægningen, vi kører på,
er det samme. Det nytter ikke
noget, hvis der er huller i vejen. Reglerne skal overholdes,
siger han.
Det er nyt for Brian Olsen
være valgt til en faglig tillidspost.
Men han vil nu deltage i
FAG L I G T- NYT / Ole Donbæk Jensen
Nordiske netværk i Sodexo og Menzies
kurser, der kan lære ham
grundigt op, og så vil han læne
sig op af tidligere arbejdsmil-
jørepræsentanter i virksomheden.
Der er ved at blive dannet nordiske netværk i Sodexo og
Menzies. Tillidsrepræsentanterne i de to firmaer mødes i
november i Oslo, for at etablere netværk der skal styrke det
faglige sammenhold på tværs af Norden.
Der udveksles erfaringer om arbejdsmiljø, overenskomstforhold, bemanding m.m. Det er Nordisk Transportarbejderforbund der står for møderne.
Arbejdsretten dømmer Alliance +
Nye tillidsrepræsentanter i Berendsen ...
Kontrakter og direkte adgang
til ledelsen
rendsen Textil Service på Kirstinehøj, det tidligere Delfin
Vask.
– Jeg arbejder for nye ansættelseskontrakter til alle tidligere Delfin-ansatte, fortæller
Kanosri Sørensen.
Victorija Marcenkovaite,
der tidligere har arbejdet i Berendsen-afdelingen i Tåstrup,
lægger vægt på hurtig problemløsning:
– Jeg synes, det er vigtigt, at
vi kan gå direkte til ledelsen,
hvis der er problemer, siger
hun.
Kanoksri Sørensen og Victorija Marcenkovaite er i sep-
tember blevet valgt som nye
tillidsrepræsentanter på Be-
Læs også virksomhedsportrættet på side 9.
Rengøringsfirmaet Alliance + overtog medarbejdere fra firmaet Ren M, som var gået konkurs.
Arbejdsretten fandt, at det arbejde de udførte på Metroen, med rengøring, blev vurderet som en selvstændig virksomhed. Derfor var overtagelsen omfattet af Lov om Virksomhedsoverdragelse.
Alliance + skulle derfor betale skyldig løn og feriepenge
m.m. til vores medlem. I alt 92.272 kr. og 112.123 til et medlem af 3F København. Sagen har kørt siden 2012.
Uenighed om overarbejde i SGH
Der blev afholdt mæglingsmøde i slutningen af oktober,
fordi der i hele sommeren efter klubbens opfattelse har været for meget overarbejde. Der blev ikke opnået enighed, og
3F forbeholder sig retten til at videreføre sagen, hvis overarbejdet fortsætter på samme høje niveau.
Klubbens krav er, at der i stedet for overarbejde, skal
ansættes det nødvendige antal kolleger.
Lungedag på Gate Gourmet
Mange går med nedsat lungefunktion uden at
vide det. Nedsat lungefunktion er belastende
for kroppen og det er vigtigt at komme i behandling, hvis noget er galt.
I forbindelse med den årlige Lungedag
onsdag den 18. november vil medlemmerne på Gate Gourmet, blive tilbudt at få målt deres lungekapacitet. Dette sker
i samarbejde med Gate Gourmet, Amager Hospital og
Tårnby Kommune.
Ny tillidsrepræsentant i M. Larsen City ...
Bedre arbejdsmiljø og alle
i fagforening
– Jeg har et motto: Man skal
kunne starte som skraldemand og gå på pension som
skraldemand – uden at være
slidt helt ned, siger Erik
Lybæk, der er nyvalgt tillidsrepræsentant for 50 skraldemænd i M.Larsen City.
Erik Lybæk blev valgt ved
urafstemning den 4. september. Han har tidligere været
fællestillidsmand i R98, så fagligt arbejde er ikke ukendt for
ham.
Erik Lybæk fortæller, at
især forbedringer i arbejdsmiljøet er vigtigt for ham. Men
han vil også kaste sig ind i arbejdet i Brancheklubben for
Renovationsarbejdere i Danmark, hvor han især synes
Emirates skift medfører fyringer og
omrokeringer
Emirates skifter cleaning fra Sodexo Brændstoftgården, den 1.
november til Europe Handling.
Det har medført, at et antal Sodexo medarbejdere er blevet
opsagt, en stor gruppe af dem skifter til Sodexo Airport Service, og andre har fået arbejde hos Europe Handling.
indsatsen mod gule fagforeninger er vigtig:
– Alle skraldemænd skal
være organiseret i rigtige fagforeninger, siger han.
Husk at give 3F Kastrup besked, når der vælges eller
genvælges arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan blive
anmeldt og beskyttet efter overenskomsten.
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen
Reda k t i o n s u d v a l g : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 29. november 2015
CHP gør sig klar til Airbus 380
afdelinger i Europa, der allerede håndterer A380.
Bagagen vil være pakket i
containere, der vil blive læsset
og losset ved CHP’s bagagebånd. Den »intelligente allokering« på båndene, der kan ændre bagagens tur mellem
skranke, airside og ankomsthal, er dimensioneret til bagagemængden, så der ikke opstår flaskehalse.
En ny standplads til Airbus 380 ved Finger C bliver betjent med to broer samtidigt.
Forberedelserne til modtagelse af Airbus 380 i
lufthavnen er i fuld gang.
Den 1. december kl. 12.20 lander verdens største passagererfly, Airbus 380, for første
gang i Københavns Lufthavn.
Det vil herefter dagligt flyve
mellem Dubai i Emiraterne og
CPH.
Forberedt siden foråret
Virksomheder i lufthavnen
har siden foråret været i gang
med at forberede A380’s ankomst.
I løbet af sommeren har
CPH udvidet bredden på den
ene hovedbane i lufthavnen,
så flyets motorer ikke suger
græs ind. Det er sket samtidig
med en planlagt renovering,
der bl.a. har omfattet anlæggelse af dræn, så banen kan
modstå skybrud.
CPH har desuden udvidet
lufthavnens Finger C, så den
nu er på over 6.000 m2 fordelt
på tre etager i 100 meters
længde. En passagerlounge i
Finger C Syd vil have plads til
1.360 passagerer.
A380 vil med plads til 615
passagerer kunne rumme omkring 150 flere end Boing 777.
Det giver udfordringer i forhold til håndteringen af bagage og passagerer.
Finger C er blevet udbygget
med tre nye broer, hvoraf to
vil blive brugt til A380 – foran
og bag i flyet. Boing 777 og 747
Vi skal til folkeafstemning om afskaffelse af
retsforbeholdet torsdag den 3. december
Debat om
retsforbeholdet
Den torsdag 19. november hos 3F Kastrup
l
l
Kender du retsforbeholdet?
Kender du konsekvenserne?
Bliv klogere på retsforbeholdet og hør argumenter for og imod
afskaffelsen.
Debat ved inviterede politikere.
Kl. 17.00: Dørene åbnes.
Kl. 17.15: Fælles spisning.
Kl. 18.00: Fakta om retsforholdet og debat ved de
inviterede politikere.
Gratis for medlemmer af 3F Kastrup og Metal afd. 16.
Spisning koster 30 kr. for øvrige.
vil fortsat kun betjenes af en
enkelt.
Samme ground handlingbemanding
Det er Aviator, der skal tage
sig af ground handling på flyet. Det har ikke været nødvendigt at investere i nye traktorer, der kan skubbe flyet. Men
der er investeret i en ny trækstang til næsehjulet på flyet,
der kan monteres på den traktor, der allerede bruges til Boing 777.
Selv om den ekstra bagage,
som flere passagerer indebærer, er en udfordring, vil bemandingen være den samme
som ved 777.
Aviator har som forberedelse haft kontakt med andre
Nye highloadere i LSG
Det er Lufthansa-selskabet
LSG, der skal stå for catering
af gigantflyet. Det vil ske med
to nye highloadere, der blev
leveret i oktober. A380 adskiller sig fra Boing 777 ved at
være højere, længden er faktisk den samme.
De to nye highloadere vil
arbejde samtidigt – i for- og
bagende af flyet – for at kunne
nå opgaven i tunaround-tiden
mellem landing og afgang.
LSG har ligesom Aviator
været i kontakt med udenlandske afdelinger, der allerede har erfaring med A380. Personalet i LSG vil før 1. december være blevet uddannet i
betjeningen af highloaderne i
udlandet.
I superligaen
Europa Handling, der er et nyt
selskab i CPH, skal stå for rengøring af A380. Og selskabets
administrerende direktør, Jan
Skelskov, er meget glad for
opgaven.
– Det betyder, at vi bevæger
os op fra 1. Division og nu skal
spille i Superligaen, siger han.
Selskabet forventer, at der
vil blive indsat mellem 28 og
34 flycleanere til at klare opgaven i de 40 minutter, der er sat
af.
Glæde – og lidt malurt
I 3F Kastrup er der tidfredshed med at A380 kommer til
CPH, men der er også lidt malurt i bægeret, mener Henrik
Bay-Clausen, formand for fagforeningen.
– Vi er først og fremmest
glade for, at København bliver
den første lufthavn i Nordeuropa, der kan modtage
380’eren. Det får vi alle noget
ud af på langt sigt, siger Henrik Bay-Clausen, blandt andet
med tanke på den dag, Berlins
ny storlufthavn er færdig.
– Men den store investering
sætter andre ting i perspektiv,
for eksempel at CPH ikke ligefrem ligger i spidsen, når det
kommer til bagageanlægget.
Den slags basisting må ikke
skubbes bagud, siger han.
Det er er selskabet Emirates, der
flyver den Airbus 380, der fra
december kommer til CPH. Flere
flyselskaber fra Golf-området
har til et problematisk forhold
til fagforenings-, kvinde- og
menneskerettigheder.
De internationale faglige
organisationer, ITF og ITUC,
har fokus på de ansattes
rettigheder, især i Qatar Airways,
der anklages for at bryde
internationale konventioner.
3F Kastrup Avisen vender tilbage
til emnet i næste nummer.
Juletræsfest
Lørdag den 28. november kl. 12.00
Aulaen, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65
Kl. 12.00:Indgang og salg af lotteri
Dans om juletræ med julemanden
Æbleskiver og sodavand til børnene
Æbleskiver og gløgg til de voksne
Juleshow
Julemanden deler julegaver og godteposer ud
til børnene
Kl. 16.30 Slut
Tilmelding til spisning [email protected] eller tlf. 70 30 950.
Billetter kan købes i afdelingen, Saltværksvej 68
tirsdag den 10., 17., og 24. november kl. 13.00 -.15.00
torsdag den 5., 12. og 19. november kl. 15.00 - 17.00
og inden generalforsamlingen tirsdag den 24. november.
Børn 35 kr. og voksne 50 kr. Begrænset deltagerantal.
Arrangører: 3K Kastrup, Metal afd. 16 og AOF Amager
Vel mødt og glædelig jul.
Alle er velkomne.
Selskabet har på forhånd
udarbejdet en logistisk plan,
men vil samtidig inddrage
medarbejderne op til og efter
de første praktiske erfaringer i
december.
3F Kastrup
på
Facebook
Bruger du det sociale medie Facebook – så klik ind
på 3F Kastrup og „like” siden.
Så får du løbende meddelelser om aktiviteter og resultater i fagforeningen.
Og kan selvfølgelig kommentere og diskutere løs.