1. No category

avisen
3F KASTRUP
3/15
september
Ryanair tabte
– Den Danske Model sejrede
Side 5-6-7
Kaotisk start i City
Renovation
Side 3
Mindeord for tidligere
SiD-formand
Side 4
Sodexo:
Vi arbejder hårdt for
vores løn
Side 9
Ordblind skriver egen
bryllupstale
Side 11
Utrygheden er det
værste
Det er meget svært at
undgå, at udlicitering af
renovation ikke får karakter af social dumping,
mener Erik Vangsgaard
og Tommy Møller, der
er tillidsrepræsentanter
for skraldemændene på
Frederiksberg og i RenoNorden i København.
– Udliciteringer vil altid være
en form for social dumping.
Det er meget svært at forestille
sig, at det ikke automatisk bliver et magtspil mellem kommuner og virksomheder om at
få løst flest opgaver så billigt
som muligt, siger Tommy
Møller.
Han er tillidsrepræsentant
for skraldemændene i den privatejede virksomhed RenoNorden, der i København står
for håndtering af miljøfarligt
affald, miljøsug, glas samt beholder- og nøgleservice.
Næste år overtager firmaet
renovationen på Amager, Vesterbro og i Sydhavnen.
Arbejdsforholdene og samarbejdet i RenoNorden er der
ganske vist ikke noget i vejen
med, fortæller Tommy Møller.
– Men alle udliciterede
skraldemænds problem er den
utryghed, der kommer af, at
kontrakterne er tidsbegrænsede, siger han.
– Jeg kan også godt få helt
ondt i maven ved tanken om
udliciteringer, siger Erik
Vangsgaard.
Han er tillidsrepræsentant
for de kommunalt ansatte
skraldemænd i Frederiksberg
Kommune.
– Selv om vi i Frederiksberg
Renovation er en veldrevet
kommunal afdeling, kan vi jo
godt se at udliciteringerne i
kommunerne ser ud til at drive priserne nedad – og betales
af skraldemændenes arbejdsforhold, siger Erik Vangsgaard.
– Det er da også erfaringen
fra udliciteringer på Frederiksberg. Det går ud over arbejdsforholdene. Syv gartnere
er eksempelvis forsvundet efter en udliciteret opgave sidste
år. Fem blev fyret, og de to sidste blev sagt op, da firmaet
derefter gik konkurs, siger
han.
Gode forhold på
Frederiksberg
Frederiksberg Renovation fremhæves tit som et forbillede af
skraldemænd i København – har
det noget på sig?
– Ja, det synes jeg. Der er en
række fordele ved at være en
kommunal afdeling. Løn- og
arbejdsforhold er gode. Vi får
samme løn som privatansatte,
men pensionen er faktisk bedre, siger Erik Vangsgaard.
– Vi har som kommunal afdeling også en direkte forbindelse og en tæt dialog med
politikerne. Vi samarbejder
gerne med hele det politiske
spektrum, når det gavner os
som ansatte, siger Erik Vangsgaard.
Frederiksberg Renovation
blev startet op i 2010 efter opløsningen af det fælles frederikbergske og københavnske
Renholdningsselskabet
af
1898.
– Vi blev fra starten lovet, at
arbejdsforholdene ikke ville
blive forringet. Det løfte har
kommunen holdt. Vi har samtidigt fastholdt rigtig meget
ansvar ude hos de enkelte
skraldemænd. Det giver en
bedre arbejdsdag. Faktisk har
kun to skraldemænd sagt op i
vores fem år som kommunal
afdeling, fortæller han.
– Det er også en stor fordel
som kommunal afdeling at
kunne lave en langsigtet planlægning. De private vognmænd er jo ikke sikre på at
kunne fastholde arbejdsopgaverne længere end kontaktperioderne. Men Frederiksberg
har eksempelvis kunne investere i en elbil. Den er ikke kun
skraldemændene, men også
beboerne glade for. For den
mindsker både larm og forurening.
– Der er i det hele taget sket
mere på hele arbejdsmiljøområdet i de sidste fem år end der
skete på ti år i R98. Vi opfatter
derfor ikke kommunen som
en modstander, vi står overfor, men som en samarbejdspartner, siger Erik Vangsgaard.
– Sådan var det ikke i starten. Her snakkede vi om „dem
i kommunen”. Nu snakker vi
om os. Vi har simpelthen fået
vores egen virksomhedskultur, siger han.
Seriøse firmaer i
København
Selv om renovationen i Køben­
havn er udliciteret, er branchen dog ikke helt i opløsning,
fortæller Tommy Møller.
– De fleste virksomheder,
der har vundet licitationer i
Købehavn, er heldigvis seriøst
drevne vognmandsfirmaer, siger han.
– Det har vist, at man godt
kan udlicitere på rimelige vilkår. Det skyldes ikke mindst,
at Københavns kommune er
gået med til at lade det ske
som virksomhedsoverdragelser, siger han.
– Men på trods af det, har
udliciteringerne og licitationsrunderne ikke været uden
problemer. Det så vi jo sidst,
da City Renovation i foråret
ville skære i bemandingen på
Nørrebro, og det udløste en
strejke, siger Tommy Møller.
Er der ikke slet nogen fordele
ved at være ansat i en privat virksomhed?
– Det er svært at svare på.
RenoNordens politik er heldigvis at samarbejde med os
og 3F. Firmaet ved jo, at det er
meget nemmere få løst problemer i samarbejde med fagforeninger, der kender forholdene, siger han.
– Jeg har ugentlige møder
med vores chef. Det giver et
godt samarbejde, der løser
problemer, når de opstår. Vi
har også en god virksomhedskultur med grillfester, julefrokoster osv. – og ikke mindst en
stor frihed i hverdagen. Selvfølgelig under ansvar.
– Forholdene i RenoNorden
er derfor helt i orden – ikke
mindst når man sammenligner med andre vognmænd i
hele landet. Her er der for
mange luskefirmaer, der presser arbejdsforholdene, siger
han.
Kommuner lægger vægt
på pris
Ikke desto mindre mener
Tommy Møller stadig, at kommunal udlicitering af renovationen er et problem:
– Udlicitering presser alle
vognmænd på prisen, som
kan kun sænkes ved at forringe arbejdsforhold, miljø og
kvalitet.
– Samtidig er der alt for
mange luskerfirmaer, der skriver opgaver ind i deres udbud,
som de bagefter ikke overholder, siger han.
– Et andet problem er, at
man som skraldemand føler,
at man ikke bliver hørt. Der er
for lang vej til beslutningstagerne, når problemer skal
igennem både virksomheder
og det kommunale system, siger Tommy Møller.
– Hos os er den heldigvis
meget kort, indskyder Erik
Vangsgaard.
– Er der noget galt, så kan
jeg straks gå på rådhuset og
løse problemerne. Dørene er
altid åbne hos chefer og borgmester, siger han.
Her og nu-krav: Længere
kontrakter
Er den eneste løsning, at skraldehåndteringen indliciteres i København?
– Det er én løsningsmodel.
Men det vil også give langt
større tryghed, hvis kontrakterne løb i længere perioder,
siger Tommy Møller.
– For det største problem
for de københavnske skraldemænd er lige nu, at ingen ved,
hvor man er ansat og på hvilke
vilkår blot fem år frem i tiden.
Derfor er det krav øverst på
vores dagsorden lige nu, siger
Tommy Møller.
Økonomisk rentabelt
Erik Vangsgaard er ikke kun
principiel tilhænger af kommunaldrift, han mener også,
det er den mest økonomisk
rentable:
– Hvis man kikker ud i
Europa, så kan man se at der
er penge at spare ved at lade
renovationen foregå i kommunalt regi. Det gælder eksempelvis i Prag. Men det er også
erfaringen på Frederiksberg,
siger han.
– Det kostede kommunen
61 millioner kroner at tage opgaven hjem. Men driften ville
også have kostet 60 millioner
årligt, hvis private virksomheder havde fået opgaven. Og vi
løste opgaven for 40 millioner
det første år, så vi var faktisk
billigere.
– Det betyder ikke, at vi
ikke er bange for at udlicitering også kan komme på tale
på Frederiksberg. For hvis
kontrakterne bliver billigere
og billigere, så vi vil sikkert
også have svært ved at konkurrere, hvis man kikker snævert på prisen, siger han.
Tommy Møller (til venstre) og Erik Vangsgaard, tillidsrepræsentanter i
RenoNorden og Frederiksberg Renovation, frygter at udliciteringerne af
renovationen i kommunerne betales af skraldemændenes arbejdsforhold.
Leder ...
Kaotisk start i City
Renovation
Overførsel af renovation
på Nørrebro og Østerbro fra M. Larsen til City
Renovation har langt fra
været problemløs.
Den 1. august startede 52
skraldemænd, der tidligere
har været ansat i M. Larsen, op
i City Renovation. De skal ligesom i M. Larsen stå for renovationen på Nørrebro og
Østerbro.
Det er fire mand mindre,
end da opgaven lå i M. Larsenregi.
Frustrationen blandt skraldemændene har derfor været
stor.
– Ikke kun på grund af bemandingen, men også fordi
der har været så mange nye
tiltag, som vi skal vænne os til.
Nye biler har heller ikke været
lutter lagkage, men givet tekniske indkøringsproblemer,
siger Kim Rosenberg, der er
tillidsrepræsentant for skraldemændene.
Strejke i april
Bemandingsspørgsmålet udløste i april en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
blandt de københavnske renovationsarbejdere.
Kontraktovertagelsen, der
skulle være sket den 1. maj,
blev på grund af strejken udskudt i tre måneder. Det skulle
give tid til at forhandle en lokalaftale om bl.a. bemanding
på plads.
Pistolen for panden
– Vi fik under forhandlingerne
stukket en pistol for panden:
Enten ville ledelsen af City Renovation vælge fire mand ud
til fyring – eller også måtte vi
indgå en aftale om frivillig fratræden. Vi accepterede det
sidste af nød, siger John Ø. Pedersen, der er faglig sekretær i
3F Kastrup.
Fire skraldemænd er derfor
nu fritstillet med løn i et halvt
år.
Ingen støtte fra
kommunen
Københavns K ommune har
under forhandlingerne haft en
advokat som bisidder.
Men det har skraldemændene ikke oplevet som en støtte:
– Selv om der i udbudsmaterialer står, at der ikke må ske
forringelser af arbejdsmiljøet,
har kommunen ikke forhindret, at færre skraldemænd nu
skal arbejde mere og hurtigere, siger John Ø. Pedersen.
Og resultatet har foreløbigt
været kaos på Nørrebro og
Østerbro i august.
Der har været store problemer med at nå at udføre arbejdet. Indsamlingen af storskrald er blevet 1,5 uge bagud
efter tre uger.
Der er på tre uger desuden
indløbet omkring 1.100 beboerklager over renovationen:
– Sandsynligvis mest på
grund af støj og kørsel om aftenen, siger John Ø. Pedersen.
Sygdom og
arbejdsskader
– City Renovation har for at
afhjælpe situationen ansat syv
vikarer – blandt andet fordi
der har været lidt flere syge i
august end normalt, fortæller
John Ø. Pedersen.
– Det skyldes ikke pjæk.
Men på de to første arbejdsdage var der tre mand, der gik
ned på grund af arbejdsskader. Desuden er otte mand
langtidssyge.
– Det er jo absurd, at der er
ansat syv for at kompensere
for en nedgang på fire. Det understreger sådan set vores
pointe fra start: At der skal
flere mænd og biler til at løse
opgaven, siger han.
Vi vandt!
Vi vandt stort, og vi vandt med stil.
Vi viste, at sammenhold og solidaritet ikke er tomme floskler.
Vi viste, at der stadig kan pustes liv i Den Danske
Model.
Det hele var nødvendigt, og det var lærerrigt.
Forudsætningen er medlemmer, der både kan og vil være
aktive og kan og vil holde hovedet koldt. Det kan vi heldigvis
i Kastrup og omegn.
Ryanair var en landsdækkende udfordring, som krævede
landsdækkende samarbejde. Kastrup, Billund og Århus formåede at stå sammen, da det gjaldt. Det lover godt for fremtiden i branchen.
Men, for der er et men, overenskomst fik de ansatte ikke,
og „Ryanair-modellen” lever videre ude i Europa. Indsatsen
mod social dumping er langt fra slut.
Europæiske kolleger har givet flot opbakning. De må op i
gear og tage fat i deres lande, med de midler de har og i et tæt
samarbejde gennem vores nordiske og europæiske organisationer.
Vi skal selv udvikle samarbejdet
med hele landet og fra alle relevante
faggrupper. Og vi må fortsat få afprøvet, hvad vi egentlig kan inden
for rammerne af vores Danske Model. For der bliver lige pludselig
brug for det igen!
Før Dagpengekommissionen
Lige nu venter vi på de officielle udspil fra Dagpengekommissionen.
En lempelse af muligheden for
genoptjening er vist med i udspillet.
Det er også yderst presserende at få
Henrik Bay-Clausen,
gjort noget ved netop det.
formand, 3F Kastrup.
Skal dagpengesystemet understøtte omstilling og fleksibilitet på
arbejdsmarkedet må det sikres, at uddannelse igen kan bruges til genoptjening af dagpengeretten.
Også det er presserende, for alt for meget tid går til spilde,
når „systemet” ikke giver nem adgang til efteruddannelse.
Desværre er der flere og flere, der lever af løse jobs. Det er
et problem, som i sig selv kræver en indsats, men dagpengesystemet skal i hvert fald ikke straffe dem med småjobs. Der
er tværtimod brug for forbedringer på hele området med
supplerende dagpenge.
Kommer der forbedringer, kommer der også krav om besparelser andre steder.
Det er ikke rimeligt, hverken på satserne eller på andre
områder.
Der er ganske enkelt ikke „overflødigt fedt” i det nuværende system.
Det ved hver eneste, der nogen sinde har prøvet at være på
støtten, og det ved de næsten 200 i 3F Kastrup, der allerede
har mistet dagpengeretten. Så der må flere penge på bordet.
Alle gode kræfter må prøve at påvirke forløbet, inden politikerne lægger deres holdninger fast.
Der er ikke brug for mistro, forvirringer og forringelser,
men det modsatte: Tillid, forenklinger og forbedringer.
Foto: Harry Nielsen
Bemandingen på renovationen på Nørrebro og Østerbro er mindsket med fire mand, efter City Renovation i
Glostrup har overtaget opgaven fra M. Larsen på Kraftværksvej.
Efter Ryanair
Palle Hansen fra City Renovation på Østerbro i fuldt sving.
w w w. 3 f k a s t r u p. d k
Tegning: Jørgen Willumsen
avisen 3
Pst ... fra en 3F’er til en anden:
Tommy Svensson opfordrer forældre til unge i fritidsjob om at sætte sig ind i lovgivningen. Man kan hente hjælp i en folder, der ligger i skranken hos 3F
Kastrup.
Et tilbagekig
Der er i dag heldigvis
skrappe regler for fritidsarbejde. Sådan har det
ikke altid været.
Af Tommy Boye Svensson
Vi var et par stykker, der forleden dag snakkede om gamle
dage og vore fritidsjob, da vi
var børn/unge. Snakken gik,
og det fik sat mig i gang med
at tænke lidt over, hvordan
vilkårene har forandret sig.
Jeg har som mange andre
haft et fritidsjob. Det startede,
da jeg var 11-12 år gammel. Jeg
gik med aviser. Aviserne var
samlet i bundter og var tunge.
Postkasserne stod dengang
ikke ude ved vejen i villakvarterne, og der var heller ikke
postkasser nede i stueetagen i
etageejendommene.
Så vi skulle op og ned i opgangene og ind til alle villaerne. Pyha.
Senere – som 12-13 årig –
kørte jeg med varer for en købmand på en Long John (dvs.
en specialbygget varecykel).
Den var vildt ustabil at køre
på, og varerne på den var også
tunge at køre med.
Eksempelvis var ølkasser
dengang lavet af træ og kunne
rumme 50 øl. Så de vejede 42
kilo. Til sammenligning vejer
en kasse øl i dag 22,3 kilo.
Det var et under, man ikke
kom til skade.
Efteråret, hvor jeg var blevet 13 år, begyndte jeg som
opvasker på en restaurant,
hvor min far var tjener. Det
var weekendarbejde med vagter lørdag eller søndag fra kl.
9.00 til 18.00.
Når jeg tænker over det, synes jeg egentligt, at det var lidt
vildt, når jeg kun var 13 år.
Jeg blev selvfølgelig oplært,
men det var sgu en stor opva-
til 19.00. Der var dengang ikke
noget, der hed ’arbejdsmiljø’ men lønnen var god. Og det
var langt bedre end at gå i skole.
I dag eksisterer der nogle
rigtige gode regler for unge
med fritidsjob. De handler
blandt andet om arbejdstid, og
om hvordan man undgår at
blive syg af sit fritidsjob - både
fysisk og psykisk.
De store udfordringer er, at
man skal have alle til at overholde alle regler om et godt
arbejdsmiljø – og det er en opgave for arbejdsgiverne, men
også for de unge, og ikke
mindst forældrene til de unge,
at sætte sig ind i reglerne for
fritidsarbejde.
Man kan her hente hjælp i
en folder, „Guide til fritids- og
studiejob”, der ligger i skranken hos 3F Kastrup.
Unge og deres forældre kan
også læse meget mere om de
regler og pligter, der følger
med et fritidsjob, på 3F’s hjemmeside. Her er de stillet overskueligt op.
Der findes også en super
god hjemmeside: www.jobpatruljen.dk.
Så det er bare at gå i gang.
God arbejdslyst og pas godt
hinanden.
Tommy Boye Svensson er
lufthavnsarbejder og medlem
af 3F Kastrup.
skemaskine, og jeg skulle
blandt andet håndtere skarpe
knive.
Da jeg gik og vaskede op,
fik jeg interesse for mad – ikke
kun for at spise den!
Så jeg begyndte at arbejde
som medhjælper i køkkenet i
weekenderne som 14-15 årig.
Det var langt sjovere end som
ordblind at gå i skole. Men i
skole skulle jeg, øv.
Der gik jeg så og hjalp med
maden. Jeg jonglerede med frituregryder, kødmaskiner og
mange skarpe knive.
Tit var jeg på arbejde både
lørdag og søndag fra kl. 10.00
I 1972 nedsatte staten en
arbejdsgruppe (Arbejdsmiljøgruppen) der skulle forberede et nyt
lovgrundlag for arbejderbeskyttelse, som det hed dengang.
I 1977 vedtog Folketinget så en
arbejdsmiljølov.
Der er kun blevet lavet små
ændringer i loven indtil 2010.
Her vedtog Folketinget en ny
samlet refom af arbejdsmiljøloven. Den har der været mange
meninger om siden – om den nu
var faldet ud til „den gode eller
dårlige side”.
Dødsfald
Kurt Esmann Nielsen er død 87 år gammel
Fagforeningens formand
i årene 1977-1994 er død.
Kurt kom fra Kastrup Glasværk, som var områdets store
arbejdsplads, da han i 1948
flyttede fra Ålborg til Amager og fik job på værket. Her
blev han en værdsat maskinpasser, og det var også Kurt,
man sendte rundt på koncernens øvrige fabrikker, når
maskiner drillede eller nye
skulle køres ind.
Kurt kom ind i det faglige
arbejde og var tillidsmand i
en årrække.
I 1977 blev han næsten
bogstaveligt hentet ind som
formand for det daværende
SiD Kastrup, der den gang
var i en turbulent periode
bl.a. med alkoholproblemer
4 avisen
og uorden i de faglige sager.
Kurt fik styr på det hele og
var formand frem til udgangen af 1994.
Kurt stod også i spidsen
for opførelsen af det nuværende 3F hus, der stadig er en
velfungerende bygning, og
som beviste sin fremtidssikring, da det blev indrettet til
også at rumme AOF og Metal.
I hans år i SiD bestred Kurt
flere tillidshverv, bl.a. som
medlem af Hovedbestyrelsen
i forbundet, medlem af
Landsudvalget for Fabriksområdet, formand for Fællesorganisationen i Kastrup og
ikke mindst som formand for
Boligorganisationen Taarnby
44. Et tillidshverv der fortsatte efter hans pensionering
fra SiD.
Den almene boligsektor
stod Kurts hjerte nær, og det
ærgrede ham, at de seneste
lokalplaner i Kastrup kun
rummer ejerboliger, for Kurt
gik i „flæsket” på borgmestre
og ministre for at sikre flere
boliger.
Han har sin del af æren for,
at der i Kastrup stadig er
mange gode lejeboliger, til en
fornuftig husleje.
Kurt var inkarneret socialdemokrat, men takkede flere
gange nej til opstilling til
kommunalbestyrelsen. Samtidig var han heller ikke „så
meget socialdemokrat at det
gør noget”, som en ven har
udtrykt det.
Typisk var det, at Kurt så
på kvalifikationer og ikke
partibog, f.eks. når der skulle
ansættes folk i SiD. Det var
ikke alle steder, man gjorde
sådan den gang.
Også i Hovedforbundet
kom der muligheder, som
Kurt sagde nej tak til med or-
dene: „Hvorfor være piccolo
hos jer, når jeg kan være konge i Kastrup”. Og lidt „konge” var han, på den gode
måde.
Kurts far var hestehandler,
og Kurt kunne mange historier om at drive dyrene over
Limfjordsbroen til byens
torv. Det var ikke altid nemt
En udpræget økonomisk
sans fik Kurt med fra sin hestehandler-far. Det har mange medlemmer fået glæde af,
når der skulle forhandles, og
når der skulle passes på fagforeningens penge.
Kurt blev bisat den 6.
august fra Kastrup Kirke.
Henrik Bay-Clausen
Ekspeditionsarbejdere lod
sig ikke skræmme
sagen helt igennem, siger Bo
Nielsen.
Fagforeningen tog kontakt
til hovedforbundet, der straks
gik ind i sagen og stillede advokathjælp til rådighed.
– Vi var under retssagen
ikke i tvivl om, at vi havde retten på vores side. Og den faldt
jo også ud til den rigtige side,
siger Bo Nielsen.
Velkommen. Ansatte i lufthavnen lavede den 18. marts en happening, da Ryanairs første fly ankom til CPH og
Den Danske Model.
Ekspeditionsarbejdernes klub i SAS Groundhandling vandt i maj
en byretssag, da retten
nægtede at behandle en
Ryanair-stævning mod
klubben. I juli opgav
Ryanair en anke til landsretten.
Den 19. marts kl. 1.30 modtog
Ekspeditionsarbejdernes Klub
i SAS SGH en mail fra et dansk
advokatfirma. Firmaet bad på
Ryanairs vegne klubben om
inden kl. 10 næste dag at tage
aktiv afstand fra en happening, der var foregået dagen
inden – ellers ville klubben
blive stævnet for støtte til
ulovligheder.
Baggrunden for mailen var,
at en flok lufthavnsansatte den
18. marts hilste det første Ryanair-fly, der ankom til København, velkommen med dannebrogflags.
– Folk havde stillet sig rundt
om flyet – på den rigtige side
af de røde linjer på standpladsen. De var der for at sige hej
og velkommen, og de fulgte
alle de anvisninger, som politi
og
lufthavnsmyndigheder
gav. Der var ikke nogen, der
bad folk om at flytte sig, fortæller Ole Johansson.
Selv om happeningen åbenlyst blev lavet af ansatte fra
flere lufthavnsfirmaer, var det
I juli indså Ryanair sit endelige nederlag, da de opgav en
anke, selskabet ellers havde
indgivet til landsretten.
– Ryanairs sagsanlæg mod
Ekspeditionsarbejdernes Klub
øgede blot min kampvilje, siger
Jørgen Westerberg, næstformand
og webbestyrer i klubben.
kun Ekspeditionsarbejdernes
Klub, der organiserer bagagearbejdere i SGH, som Ryanair
stævnede.
Anklagen lød på at have
etableret blokade, iværksat
ulovlige kampskridt og brudt
internationale lufthavnskonventioner. Ryanair krævede
desuden erstatning, da flyet
havde problemer med optankning af brændstof og blev tre
timer forsinket.
To måneder og tre retsmøder senere afviste Københavns
Byret at behandle sagen. Det
skete med begrundelsen, at
påstandene var for upræcise,
og at spørgsmål om „kollektive kampskridt” skal afgøres i
Arbejdsretten.
Øgede kampgejst
Det var Jørgen Westerberg,
næstformand i Ekspeditionsarbejdernes Klub og webmaster for dens hjemmeside, der
åbnede mailen fra advokatfirmaet den 19. marts.
– Min første tanke var, at
happeningen ikke kunne være
ulovlig. Min næste var, at truslen blot øgede min kampvilje.
Moralen var jo på arbejdernes
side, siger Jørgen Westerberg.
– Vi havde hidtil forberedt
os på Ryanairs ankomst uden
offentlighedens interesse. Nu
blev jeg indædt opsat på at fortælle alle lønmodtagere, at sagen ikke kun handlede om
kabinepersonale og lufthavnsansatte, men om social
dumping med uoverskuelige
konsekvenser for hele velfærdssystemet og gabet mellem rige og fattige i Danmark,
siger han.
Bo
Nielsen,
formand
for Ekspeditionsarbejdernes
Klub, og Henrik Bay-Clausen,
formand for 3F Kastrup, var
også uden vaklen med på at
tage en retssag med Ryanair,
da de næste morgen hørte om
mailen:
– Vi kikkede hinanden dybt
i øjnene og gav hinanden
håndslag på, at vi ville køre
Grænseoverskridende
Før det skete måtte klubben
dog igennem tre retsmøder.
For byretten afviste ikke straks
stævningen.
Undervejs blev Ole Johansson indkaldt som vidne i retten, fordi han havde optrådt
som talsmand for de lufthavnsansatte, der havde hilst
Ryanair velkommen:
– Det var meget grænseoverskridende pludselig at
sidde midt i en retssal med advokater på begge side og med
journalister bag sig, fortæller
han.
– Jeg har aldrig tidligere
været i forbindelse med det
danske retssystem – bortset fra
en gang, da jeg skulle have
ændret i et testamente. Men
nu ville man have mig til at
vidne imod kolleger efter en
paragraf i straffeloven, som
jeg aldrig havde hørt om. Det
var meget ubehageligt, siger
han.
Oplevede du retssagen som
chikane?
– Ja, en form for chikane.
Det er svært at forstå retssagen
som andet end et forsøg på at
skræmme folk væk fra at kritisere Ryanairs forretningsmodel. Selskabet ser ud til at ville
have folk til at holde kæft, så
det kan tjene penge i fred.
Entydig sejr
Alle tre arbejdere fra Ekspeditionsarbejdernes Klub kalder
byretsafgørelsen for en entydig sejr.
– Selv om vi ikke har vundet en endelig sejr i kampen
mod social dumping, så sidder
vi nu med en 2-0-sejr, siger
Jørgen Westerberg.
– Ja, det var en entydig sejr
til Den Danske Model og det
danske retssystem, siger Ole
Johansson.
– For vi ved jo at Ryanair
helst vil have afgjort tvister i
Irland, eller have dem sendt til
EU, hvor der tidligst kan falde
domme efter flere år, siger
han.
Lavprisselskabet Ryanair er kendt
for at anlægge retssager imod
tidligere ansatte, kritikere og
andre selskaber og myndigheder.
I løbet af foråret, hvor selskabet
forsøgte at anlægge en base i
Københavns lufthavn, stævnede
det ikke kun Ekspeditionsarbejdernes Klub i SGH, men også
SAS Groundhandling. De indgav
desuden klager imod dansk politi, Trafikstyrelsen og CPH. Alle
klager var ledsaget af trusler om
mulige senere erstatningskrav.
Ole Johansson udtaler sig til pressen under fest foran arbejdsretten, til
højre ses ekspeditionsarbejder Michael Marstrand.
Ryanair opgiver arbejdsretssager
Ryanair har opgivet at
føre to arbejdsretssager
mod LO og dansk fagbevægelse. Begge som
konsekvens af lukning
af baser i København og
Billund.
Ryanair indgav, da arbejds-
retsdommen den 1. juli anerkendte fagbevægelsens ret til
at iværksætte konflikt og
sympatikonflikt, straks to
nye sager til arbejdsretten.
I den ene sag hævdede
Ryanair, at en konflikt vil
være i strid med europæiske
sikkerhedsregulativer for
lufthavne. Den anden sag er
utilfredshed med, at et tilsendt konfliktvarsel var uden
angivelse af navne på, hvem
der ville blive omfattet af
strejke.
Den første sag var forberedt af Ryanair allerede før
arbejdsretsdommen 1. juli:
– Jeg fik klagen i hånden
allerede to sekunder efter
domsafsigelsen, fortæller Peter Nisbeth, der er advokat
for LO.
Stadig sag om
happening
Tilbage er nu kun en enkelt
arbejdsretssag om en happening, hvor lufthavnsansatte
bød selskabets første fly i
CPH velkommen den 18.
marts. Ryanair påstår at happeningen hindrede flyet i at
tanke brændstof og forsinkede det i tre timer.
Den sag behandles i september.
avisen 5
Aktive stillede sig i foråret op dag efter dag, weekend efter weekend, og delte flyers ud og talte med passagerer i lufthavnen. Mange viste sympati for kampen for ordentlige vilkår i luftfartsbranchen.
Lufthavnen er vor tids B&W
Vi har i lufthavnen en forpligtelse over for hele det
danske arbejdsmarked
om at bevare overenskomstsikrede arbejdsforhold, siger Allan Knudsen, bagagearbejder og
aktiv i Ryanair-aktiviteterne i Kastrup.
– Lufthavnen er en af de største danske arbejdspladser. Det
forpligter os til at opretholde
ordenlige arbejdsforhold, ikke
kun for vores egen skyld, men
for hele landets. Lufthavnen er
vor tids B&W.
Det opsummerer Allan
Knudsen, bagagearbejder i
Menzies. Erfaringerne fra de
faglige aktiviteter i lufthavnen, der i første halvdel af
2015 bakkede op om kravet
om overenskomst med det irske flyselskab Ryanair.
– Det var derfor, det var så
vigtigt, at vi ikke sad på vores
hænder, da Ryanair ville oprette en base i CPH. Vi kikkede
hinanden i øjnene på tværs af
firmaer i lufthavnen og blev
enige om, at vi måtte selv gøre
noget, for os selv, for det danske arbejdsmarked og for vores børn og børnebørns skyld,
siger han.
Aktiviteterne understøttede
ifølge Allan Knudsen sammenholdet i lufthavnen på
tværs af virksomhederne:
– Der blev skabt en fællesskabsfølelse af, at vi stod sammen om at bevare nogle ordentlige arbejdspladser. Og
det betød, at mange flere fik en
forståelse og en holdning til
det faglige arbejde, siger han.
Den 1. juli tabte Ryanair i Arbejdsretten, da dommerne gav fagbevægelsen medhold i retten
til konflikt. Kollegaer i Billund var med, da der samme dag blev holdt asfaltbal på
Saltværksvej for at fejre sejren. Ryanair lukkede sine baser i Danmark den 17. juli for at undgå
en konflikt med dansk fagbevægelse.
6 avisen
Allan Knudsen (til venstre) foran Arbejdsretten.
Repræsentanter for Flyvebranchens Personale Union holder møde med portørerne fra CFS,
der skulle håndtere Ryanairfly og være i spidsen for en sympatikonflikt, hvis det blev
nødvendigt.
Efter Ryanair-sejr
Kampen er ikke vundet endnu
se på, om vores organisatoriske struktur sikrer, at vi er forberedt på sager, der går på
kryds og tværs af landet og af
forbundets grupper.
– Der vil komme nye sager i
stil med Ryanair, og dem skal
vi kunne tage os af, lige så
snart, de dukker op, siger han.
LO skal fortsat have en koordinerende rolle, ligesom i
arbejdet med Ryanair, og
f.eks. sikre evaluering, mener
han.
Mens Arbejdsretten behandlede grundlaget for den varslede konflikt med Ryanair, mødte hundreder fra mange arbejdspladser op for at vise støtte til
kravet om ordnede forhold i Ryanair. Fællesklubben Gate Gourmet var med hver gang, og fanen havde fast plads foran døren ind til Arbejdsretten.
Dansk og europæisk
fagbevægelse er fortsat
udfordret af Ryanairs
forretningsmodel – og af
en øget deregulering af
arbejdsmarkedet i hele
EU.
Det er vigtigt, at erfaringerne
fra Ryanair-kampen i foråret
bliver brugt fremadrettet, mener Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup.
– Vi har vundet en sejr i Arbejdsretten, en sejr i byretten
samt opnået to hævede sager
og en opgivet anke. Det hele
må analyseres, og vi må se på,
om det giver nye ideer til indsatsen mod social dumping,
siger han.
– Selv om Ryanair har luk-
Aktivister fra lufthavnen blev populære talere til demonstrationer, 1 maj
og møder overalt i landet. Her taler Jane Larsen foran Arbejdsretten.
ket baser i KøVi har fået mange sympatibenhavn og
erklæringer fra hele Europa.
Billund, flyver
selskabet staDet må følges op af styrket
dig til Århus,
indsats i landene, men også af
Billund og Ka­
strup. Selskaøget samarbejde på tværs af
bet har ikke
landene.
opgivet sin for
retningsmodel, men fort­sætter sin aktivi- Bedre samarbejde i 3F
tet i hele Europa på helt urime- og LO
lige vilkår, ikke mindst for de I forhold til Danmark mener
ansatte. Det giver unfair kon- Henrik Bay-Clausen, at det er
kurrence, siger han.
meget vigtigt at fastholde og
Udfordringen for fagbevæ- udvikle det samarbejde, der er
gelsen er derfor både dansk, mellem lufthavnsansatte på
nordisk og europæisk, mener tværs af forbund og landsdele.
han.
– I 3F forbundet må vi også
Europa: Kamp mod
liberaliseringer
På europæisk plan er det fortsat vigtigt at arbejde for faglige rettigheder og overenskomster i Ryanair.
– Vi har fået mange sympati-erklæringer fra hele Europa.
Det må følges op af styrket
indsats i landene, men også af
øget samarbejde på tværs af
landene. Den europæisk transportarbejderføderation, ETF,
har lavet en „Ryanair Working
Group”. Det peger i den rigtige retning, for der skal handling bag ordene siger han.
Udfordringen for fagbevægelsen hedder ikke kun Ryanair, men hele udviklingen
med øget liberalisering i EU,
mener han:
– Den europæiske fagbevægelse vil konstant stå over for
liberaliseringer og deregu­
leringer af arbejdsmarkedet.
Det gælder hele transportbranchen, men også på andre
områder, for det er en tænkning, der gennemsyrer hele
EU, siger Henrik Bay-Clausen.
Ryanair holdt i januar og februar pressemøder på SAS Radisson. Hver gang mødte lufthavnsarbejdere op og
krævede respekt for den danske model.
avisen 7
– Forskningsresultatet viser
ikke kun, hvor vigtigt det har
været at arbejde for nedsættelse af partikelforureningen i
lufthavnen. Men også at udbrede det til andre personalegrupper som skraldemænd og
kommunalarbejdere, der arbejder i biler og på gaderne,
siger Janne Hansen, der er
sagsbehandler i 3F Kastrup.
– Det er også tankevækkende, at en dødelighedsundersøg­
else om 3F’ere for år tilbage
viste, at der i 3F-Kastrup var
en stor overdødelighed på
grund af blodpropper.
Luftforurening i byerne har alvorlige konsekvenser: Hjernen skrumper og ældes hurtigere end i landlige omgivelser, viser ny videnskabelig undersøgelse.
Luftforurening angriber
hjernen
Meget små smogpartikler kan ælde hjernen og
udløse hukommelses- og
tankebesvær. Det viser
ny amerikansk universitetsundersøgelse.
Det er farligt at indånde forurenet luft. Udsættes man for
smogpartikler i længere tid,
kan det øge risikoen for, at
hjernen skrumper og ældes.
Luftforurening øger også risikoen for såkaldte „stille slagtilfælde”, der ikke kan mærkes
af dem, der rammes, men som
alligevel påvirker de dele af
hjernen, som forbindes med
hukommelse og demens.
Det viser en ny videnskabelig undersøgelse, som Elissa
Wilker, der forsker i udbredelsen af hjertekar-sygdomme i
befolkningen, har lavet på
Harvard Medical School i Boston, USA.
– Vores undersøgelse tyder
på, at luftforurening er forbundet med snigende effekter
på hjernens forældelse, selv
for demens- og slagtilfældefri
personer, siger hun til den engelske avis The Telegraph.
Rigtigt fokus
Netop luftforurening har i
mange år været et fokus for 3F
Kastrups arbejdsmiljø-arbejde.
Byproblem
Undersøgelsen har ikke været
specielt interesseret i de befolkningsgrupper, der arbejder i forurenede miljøer, men
især undersøgt forskellen mellem land og by.
Studiet viser, at der for de
943 deltagere, der deltog i undersøgelsen, var stor forskel
på at bo uden for byområder
med store mængder ren luft
eller inde i byerne, hvor der er
bilos, og hvor husene lukker af
for luftcirkulation.
Gennemsnitligt har deltagere, som bor i forurenede områder, en hjernestørrelse, der
svarer til at være et år ældre
end dem, der bor i mindre forurenede områder. De har desuden næsten en halv gang så
stor risiko for ’stille slagtilfælde,’ der øger risikoen for problemer med at gå, depression
og demens.
– En indsats mod partikelforurening handler derfor ikke
kun om arbejdsmiljø, men
også bymiljø. Forureningsfri
køretøjer vil ikke kun være til
gavn for de folk, der arbejder i
dem, men for byboere generelt, siger Janne Hansen.
Kritik af sagsbehandlingstid i
Arbejdsskadestyrelsen
3F presser på for at få
hurtigere sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen håber,
det bliver bedre i 2016.
Arbejdsskadestyrelsen er i
det sidste år blevet kritiseret
for at have meget lange sagsbehandlingstider. Den generelle sagsbehandling skulle
principielt ikke tage mere
end ét år, men mange sager
om erhvervsevnetab tager
lige nu mere end to år.
Kritikken rejses også i 3F
Kastrup, der lige nu har omkring 300 sager til behandling:
– Det kan ikke være rigtigt,
at folk, der er syge, skal gå og
vente i flere år, før deres sa-
8 avisen
ger går i orden – før de får accepteret deres sygdom og
anerkendt, at de måske har
mistet erhvervsevnen, siger
Joan Sølyst, der er socialrådgiver i 3F Kastrup.
– Vi får stort set dagligt
henvendelser fra medlemmer, der er desperate, fordi
de ikke hører nyt. Forleden
havde jeg et medlem i telefonen, der overvejede at pudse
en advokat på sagen. Men
problemet er, at også en advokat vil støde hovedet imod
Arbejdsskadestyrelsen, siger
hun.
– Det virker som om stort
set alle sager er gået i stå –
med mindre det drejer sig om
afslag, der skal gives inden
for et halvt år. Det ser ud til at
det også tager meget lang tid,
før man kan få de udtalelser
fra lægekonsulenter, der er
nødvendige, siger hun.
Forbund presser på
3F tog som landsdækkende
forbund sagen op i løbet af
sommeren, da det kom frem,
at flere medlemmer, der var
blevet lovet en afgørelse i
sommer, først kan forvente
afgørelser i juni 2016.
Forbundets arbejdsmiljøansvarlige, Ulla Sørensen,
skrev derfor et brev til Arbejdsskadestyrelsens direktør, Merete Agergaard, hvor
man bad om svar på, hvornår
man kunne forvente normale
sagsbehandlingstider.
Sagen blev desuden drøftet i telefon og det blev aftalt
efter ferien at holde møde.
Det er er i skrivende stund
endnu ikke blevet afholdt.
– Det er jo ofte vores frontmedarbejdere i 3F, der kommer i klemme og skal forklare, hvorfor der er så lang
sagsbehandlingstid, selv om
problemet ligger Arbejdsskadestyrelsen, forklarer Jena
Holm, der er leder af 3F juridiske sekretariat.
Kan ikke love
forbedring her og nu
I Arbejdsskadestyrelsen er
man bevidst om, at der er et
problem med sagsbehandlingstiden.
Styrelsen oplyser, at der
har der været en lille stigning
i sagsbehandlingstiden på
alle styrelsens sager, men den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fortsat under et år.
Problemet ligger i sager
om tab af erhvervsevne, som
er de mest komplicerede.
Her er sagsbehandlingstiden steget, så den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
nu er op mod 25 måneder,
mod tidligere 17-18 måneder.
Styrelsen har lagt en plan
for afvikling af sagerne. Siden efteråret 2014 har man
løbende ansat 100 nye sagsbehandlere, forklarer Karen
Ryder, kontorchef i Arbejdsskadestyrelsens task force for
erhvervsevnetab.
– Det tager et halvt år at
uddanne hver enkelt. De skal
læres op af erfarne medarbejdere, da vi skal være sikre på
kvaliteten af afgørelserne.
Men når det er sket, vil vi fra
2016 kunne træffe flere afgørelser, siger Karen Ryder til
3F Kastrup Avisen.
Sodexo
Vi arbejder hårdt for
vores løn
arbejde i lufthavnen. Men han
synes også, at det kan være
mytebelagt:
– Jeg møder ofte luftige
forestillinger om arbejdet hos
folk, når jeg fortæller, at jeg er
i lufthavnen. Men for os er det
jo blot et arbejde. Vi bliver betalt rimeligt sammenlignet
med folk uden for lufthavnen.
Men vi skal også løbe stærkt
for lønnen, siger han.
Flycleanernes opgave er at
gøre fly klar mellem ankomst
og afgang, dvs. rydde op, tømme skrald, krydse seler, tørre
borde og støvsuge.
– I nogle fly skal vi også
skifte puder, tæpper etc. Vi
har grundlægende to slags opgaver: mini-cleaning, hvor vi
ikke skal tage borde eller støvsuge, og fuld cleaning, hvor vi
står for det hele, siger Mikael
Marod.
Det sociale liv fungerer godt i Sodexo: Det er det, der holder humøret oppe, siger Christina Kraul.
Flycleanerne i Sodexo
synes, de har rimelige
arbejds- og lønforhold,
selv om arbejdet i en
lufthavn stiller store krav,
fortæller Mikael Marod,
der er tillidsrepræsentant
for flycleanerne.
Sodexo er en franskejet virksomhed, der har kontrakt med
omkring 50 selskaber om flycleaning i Københavns lufthavn.
Selskabet har kontor, opholdslokaler, omklædning
mv. i midten af CPH, helt præcist i Brændstofgården. Herfra
arbejder 70 3F’ere med at klargøre fly mellem ankomst og
afgang.
Flycleanerne består af både
fuldtids- og deltidsansatte.
Arbejdsstyrken er opdelt i faste arbejdsteams med enten
dag- eller nattevagter – og
med varierende arbejdstider i
løbet af døgnet.
De fuldtidsansatte får deres
vagtskema for et halvt år af
gangen, de deltidsansatte får
et skema for den kommende
måned den 20 i hver måned.
– På den måde har man ti
dage til at bytte vagter, siger
Mikael Marod.
Han har arbejdet i Sodexo i
de sidste fire år og har siden
december været tillidsrepræsentant for flycleanerne.
Kontakt – en del af
tillidshvervet
Mikael Marod arbejder fast
om natten hver anden uge.
Men han mener, at han som
tillidsrepræsentant og kollega
alligevel har god kontakt til
dagholdene.
– Jeg ser mine kolleger fra
dagholdet, når jeg møder ind.
Jeg kommer desuden herude
uden for min egen arbejdstid.
Det er jo en del af arbejdet som
tillidsrepræsentant, som jeg
sagt ja til ved at lade mig vælge, siger han.
Under 3F Kastrup Avisens
besøg i Sodexos lokaler benytter flere ansatte sig af Mikael
Marods tilstedeværelse til at
diskutere lønsedler, integration af nye medarbejdere og for-
slag til forbedringer på arbejdspladsen.
Mikael Marod indrømmer,
at det til tider kan være lidt
hårdt:
– Der er rigtig mange
spørgsmål, som jeg hele tiden
skal tage stilling til. Og der er
en masse møder – ikke mindst
med ledelsen. Det er også udfordrende og sjovt, siger han.
Godt arbejde, men hårdt
Mikael Marod er glad for sit
Hårdt arbejdstempo og
ansvarlighed
Der er stort fokus på tempo og
kvalitet i arbejdet i Sodexo,
fortæller han.
– Det kan nok ikke være
meget anderledes i en lufthavn, siger han.
Arbejdet foregår ofte under
stærkt tidspres.
– Det er ikke altid, at flyene
lander efter planen, men de
skal alligevel gerne lette til tiden. Det øger så presset på os.
Vi kan jo ikke indrette os som
på et kontor med faste arbejds-
tider. Vi arbejder i fly, som
„falder ned” på forskellige
tidspunker. Vi kan heller ikke
flytte rundt på stole mv. Så arbejdet kræver en god fysik, siger han.
Fordele – ulemper
Christina Kraul har arbejdet i
Sodexo i otte år, og hun er
også godt tilfreds med arbejdsforholdene:
– Jeg holder af, at der aldrig
er nogen dage, der er ens. Vi
skal tit lave de samme ting,
men ikke hver dag. Så arbejdsdagen bliver ikke kedelig.
– Men først og fremmest
fungerer det sociale godt – det
er det, der holder humøret
oppe. Vi har det sjovt. Vi har
en drillende tone, der godt kan
være noget indforstået, men
alle kender den.
Bagdelen ved arbejdet er
ifølge Christina de uregelmæssige arbejdstider.
– Der kan godt opstå problemer med at nå at hente og
bringe børn, siger hun.
Hun er selv mor til to.
– Men modsat giver det jo
så også muligheder for at være
sammen med børnene på tidspunkter, hvor andre ikke kan.
Nu er vi en del, der har været
her i nogle år – så helt slemt er
det vel ikke, siger hun.
– Det er ikke altid, at fly lander efter planen, men de skal alligevel gerne lette til tiden. Det øger så arbejdspresset på flycleaneren, siger Mikael Marod.
avisen 9
Danny overvinder skriveskræk og
skriver sin egen bryllupstale
Danny Nissen har som
ordblind altid haft svært
ved at skrive. Men i
august holdt han en bryllupstale for sin udkårne,
som han selv havde
skrevet.
– Jeg har ingen problemer med
at læse, men det har altid været et stort problem at jeg ikke
kan stave, fortæller skraldemanden og 3F’eren Danny
Nissen.
– Det har givet mig problemer, når jeg fx skulle udfylde
en arbejdsseddel. Jeg er også
veget tilbage fra kurser og uddannelser, hvis jeg vidste, at
det krævede skrivearbejde.
For så kunne jeg ikke følge
med, siger han.
Det har imidlertid ændret
sig, efter at den 41-årige skraldemand har deltaget i tre ordblindekurser i AOF-regi i fagforeningshuset på Saltværksvej.
Og den største udfordring
og skriveopgave, som han har
stået overfor, løste han ved sit
bryllup den 8. august: Her
holdt han en bryllupstale, som
han selv havde skrevet.
Ikke uden problemer
Han var ellers ved at lige give
op:
– Der gik simpelthen en
klap ned, når jeg forsøgte at
skrive talen, fortæller han.
Men de sidste to undervisningsgange før sommerferien,
lykkedes det ham med støtte
af sin lærer og et staveprogram på sin computer, at stykke en tale sammen, der kom til
at vare fem minutter.
Danny Nissen har desuden
haft glæde af ordblindeundervisningen som medlem af bestyrelsen for skraldeklubben i
M. Larsen City.
– Det har været en stor fordel, da jeg deltog i de kurser,
som grunduddannelsen som
tillidsrepræsentant består af,
siger han.
Der findes ingen grunde for at holde sig tilbage fra ordblinde undervisning, siger Danny Nissen, der ikke længere
viger tilbage fra at skrive på computer og smartphone.
Kast jer ud i det
Danny Nissen kan derfor kun
opfordre andre med læse- og
A - KA S S E N
Udbetalingsdatoer i A-kassen
Oversigt over månedlige udbetalinger af dagpenge – dagpenge under aktivering –
uddannelsesydelse og fleksibel efterløn
Uge nr.
Uge 35 - 38
Uge 39 - 42
Uge 43 - 47
Uge 48 - 51
Antal uger
4
4
5
4
Fra – Til
24. august - 20. september
21. september - 18. oktober
19. oktober - 22. november
23. november - 20. december
Disposition
Fredag den 25. september
Fredag den 23. oktober
Fredag den 27. november
Onsdag den 23. december
DAGPENGESATSER
Fra 5. januar 2015 gælder følgende maksimale satser:
DAGPENGE:
Fuldtidsforsikret max.:
Deltidsforsikret max.:
Dimittend fuldtid:
Dimittend deltid:
pr. dag kr. 827,00
pr. dag kr. 551,00
pr. dag kr. 678,00
pr. dag kr. 452,00
pr. uge kr. 4.135,00
pr. uge kr. 2.755,00
pr. uge kr. 3.390,00
pr. uge kr. 2.260,00
NY FLEKSIBEL EFTERLØN:
Fuldtidsforsikrede 91%:
Deltidsforsikrede 91%:
Fuldtidsforsikrede 100%:
Deltidsforsikrede 100%:
pr. dag kr. 753,00
pr. dag kr. 501,00
pr. dag kr. 827,00
pr. dag kr. 551,00
pr. uge kr. 3.765,00
pr. uge kr. 2.505,00
pr. uge kr. 4.135,00
pr. uge kr. 2.755,00
SKATTEFRI PRÆMIE:
1 portion: kr. 12.901,00
Fuld tid – max. antal portioner er 12 = kr. 154.812,00.
50% SATSEN (UNGESATSEN):
Fuldtidsforsikrede: pr. dag kr. 414,00
pr. uge kr. 2.070,00
ARBEJDSMARKEDSYDELSE:
Forsørgerpligt børn 80%-sats:
Andre 60%-sats:
pr. uge kr. 3.310,00
pr. uge kr. 2.480,00
pr. dag kr. 662,00
pr. dag kr. 496,00
G-DAGE:
Arbejdsgiveres dagpengegodtgørelse for de første tre ledige dage
Hel godtgørelse: pr. dag kr. 827,00
Halv pr. dag kr. 414,00
For at opnå maksimal dagpengesats på 827 kr. pr. dag skal din timeløn være mindst
135 kr. Dvs. bruttolønnen pr. måned skal minimum udgøre 21.628,00 kr.
10 avisen
skriveproblemer til at kaste sig
ud i ordblindeundervisning:
– Der findes ingen grunde
til at holde sig tilbage. Det er
nogle fantastiske kurser, der
holdes her i huset. De har ikke
kun hjulpet mig, men også
mange, der er ældre end mig,
siger han.
– Når man begynder på et
kursus gennemgår man først
en specialtest for at finde ud
af, hvilke problemer man især
skal arbejde med. For mig har
den altid været helt galt med
stavningen.
Danny Nissen viger stadig
tilbage fra at sætte ord på papir:
– Jeg foretrækker at skrive
på computer eller smartphone, hvor der er udviklet specialprogrammer og apps. De
kan komme med forslag til
ord, når man taler til elektronikken – eller poppe op med
forslag til ord, når man har tastet et par bogstaver, siger
han.
– Jeg har den fordel, at jeg
kan genkende ord. Så det er tit
staveprogrammer, jeg bruger,
siger han.
Lyst til mere uddannelse
Ordblindeundervisningen har
også givet Danny Nissen lyst
til at tage mere uddannelse:
– Alle skraldemænd er i
gang med at få foretaget en
meritafklaring. Jeg har stor
lyst til at kaste mig ud i en fuld
skraldeuddannelse på Landtransportskolen i Hvidovre,
fortæller han.
– Jeg har taget nogle kurser,
men mangler stadig omkring
14-16 ugers undervisning, siger han.
Danny Nissen er oprindeligt uddannet murer, men arbejdsløshed
fik ham efter 14 år til at skifte
arbejdsspor. Han startede i 2003
som skraldemand i Renholdningsselskabet af 1898. Da R98 lukkede, startede han i M. Larsens
Cityafdeling, hvor han har fast
rute på Amager. – Det er jo et
dejligt frit job, siger han.
3F omstilling besvarer
telefonopkald
Telefoniske henvendelser til 3F Kastrup går
nu gennem en central
omstilling i forbundet.
Det frigør mere i fagforeningen.
Når man ringer til 3F Kastrup går opkaldet fremover gennem en central omstilling i forbundshuset i
Kampmandsgade. Tidligere er opkald blevet besvaret
fra fronten på Saltværksvej.
De fleste medlemmer vil
ikke mærke nogen forskel.
Der kan omstilles til alle
medarbejdere på Saltværksvej, og der er adgang til de-
res kalendere og sagområder.
Det er 3F-ansatte, der arbejder i omstillingen. De
kan besvare spørgsmål om
enkle faglige og a-kassemæssige forhold. Og hvis
de ikke kan omstiller de til
den rigtige medarbejder i
3F Kastrup.
Medlemmer af 3F Kastrup er stadig velkomne til
at dukke op personligt på
Saltværksvej i åbningstiden.
Telefonnummeret er
fortsat 70 300 950.
Ny tillidsrepræsentant:
Tillidsrepræsentant i ny virksomheds­
kultur
Kim Rosenberg er den 1.
august tiltrådt som tillids­
repræsentant for skraldemændene i City Renovation. Det er
sket samtidig med, at 52 mænd
er overflyttet fra M. Larsen.
Der kommer Kim Rosenberg
også fra – og her var han næstformand i skraldeklubben.
I overgangsperioden fra M.
Larsen til City Renovation har
Kim Rosenberg deltaget i forhandlingerne om en lokalaftale.
Han fortæller, at forhandlingskulturen i City Renovation er anderledes end i M. Larsen:
– Forhandlingerne har været mere krævende, end jeg
har været vant til. I M. Larsen
løste vi daglige problemer hen
ad vejen. Her er vi gået i detaljer i aftalen på en helt anden
måde, siger han.
Han er dog glad for tillids-
hvervet – for, siger han:
– Så er udfordringen jo desto større.
Ny tillids- og arbejdsmiljørepræsentant:
FAG L I G T- NYT / Ole Donbæk Jensen
Sodexo Airport Service: Lønaftale 2015
og 2016
Resultaterne af forhandlingerne er lønstigning på 482 kr.
fra 1. marts 2015 og det samme 1. marts 2016. Weekendtillæg starter nu lørdag kl. 11.00 i stedet for kl. 14.00. Den
meget brugte byttevagtsordning er nu en del af lokalaftalerne.
Gate Gourmet: Lønaftale 2015 til 2017
Hos det store cateringfirma i lufthaven er der lavet lønaftale for 2015, 2016 og 2017.
Lønstigningerne er aftalt til 5% i 2015, 2% i 2016 og 2% i
2017 – plus ekstra regulering, hvis der er stigning på mere
end 2% efter aftalt landsdækkende lønstatistik.
Spirit Cargo har fået ny tillids- og
arbejdsmiljørepræsentant
Kim John Christiansen er den
1. juni startet som ny tillidsrepræsentant for 3F’erne i SGH
Spirit Cargo. Valget har medført, at tillidsrepræsentantkontoret er blevet flyttet ned i
produktionshallen, fortæller
han.
– Det er min ambition at
være en nærværende tillids­
repræsentant, som man altid
kan få fat i, siger han.
Klubbestyrelsen skal frem-
over også arbejde mere aktivt
med gennem en uddelegering
af arbejdsområder.
Valget af Kim John har samtidigt ført til valget af ny arbejdsmiljørepræsentant i Spirit: Kenneth Hansen.
Han fortæller, at han vil arbejde for, at alle sikkerhedsprocedurer bliver efterlevet,
og rengøringen i hallen bliver
forbedret.
Berendsen–Delfin Vask. Tillidsrepræsentantvalg
Delfin Vask er ved at skifte navn til Berendsen efter en overtagelse fra dette firma. Lige nu er der valg af tillidsrepræsentanter på det store og moderne vaskeri, der ligger på
Kirstinehøj i Gerhardts gamle fabrik.
Nye arbejdsmiljørepræsentanter:
SAS Ground Handling har fået nye
arbejdsmiljørepræsentanter
Der har været valg af arbejdsmiljørepræsentanter blandt
bagagearbejderne inden for
SGH.
En del er blevet genvalgt,
men der er også nye hoveder
imellem: Kim Børge Hansen,
Mikkel Helbo, Saleh Jaradi,
Niklas Gram Hansen og Dennis Holm.
Ekspeditionsarbejdernes
Klub er i gang med at oprette
en underside om miljøarbejdet, hvor man kan se alle repræsentanter og læse nyheder
om miljøarbejdet.
Se mere på sghklubben.dk
Ny arbejdsmiljørepræsentant:
Havnen får egen arbejdsmiljørepræsentant
Mads Rasmussen er nyvalgt
arbejdsmiljørepræsentant i
CPH Brand og Redning.
CPH BOR, som tjenesten
også kaldes, har udvidet antallet fra to til tre.
Det skyldes:
– Arbejdsmiljøspørgsmålene stiller sig en smule anderledes for os, der arbejder med
redningsbådene i havnen i
end resten af BOR.
Det er dem, jeg er valgt til at
tage mig af, siger Mads Rasmussen.
Baltic Packaging
Dåsefabrikken Baltic er flyttet til Tårnby og hører nu under
3F Kastrup. Den er flyttet fra Amager Strandvej, tæt på Øresundsvej, til Kristinehøj.
Fabrikken stammer tilbage fra 1916, og der er cirka 25
ansatte i produktionen. Firmaet er medlem af Dansk Industri og derfor omfattet af Industriens Overenskomst.
Vi byder en rigtig fabrik velkommen i vores område. Det
er primært spande til farve- og lakindustrien, der produceres.
Fedex
Lokaloverenskomsterne for Fedex er blevet fornyet for
chauffører og terminal.
Fedex er ved at flytte til ny terminal mellem WFS og Gate
Gourmet på Kystvejen. I den forbindelse er der aftalt et nyt
lønsystem, der tager højde for en anden organisering af arbejdet.
Avise n u d g i v e s a f : 3F Kastrup, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup, tlf.: 7030 0950, www.3fkastrup.dk l Ansvarshavende: Henrik Bay-Clausen
Reda k t i o n s u d v a l g : Ole Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Almskou, Jane Larsen og Annette Thomsen l Jour nalist: Ole Wugge Christiansen
Fotos : 3F Kastrup l G r a f i s k p ro d u k t i o n : 3F Kastrup l Tryk : otm Avistryk Herning-Ikast A/S
Småhistorier, artikler, forslag til artikler/arbejdspladsportræt – kontakt afdelingen l Ønskes hjælp til skrivning – kontakt afdelingen l Redaktionen sluttet 27. august 2015
Fagligt Fælles Forbund for Kastrup og Omegn indkalder til
generalforsamling
i Salen, Saltværksvej 68
tirsdag den 24. november
kl. 16.00
Spisning fra kl. 18.00 - 18.30
Tilmelding til den gode mad senest torsdag den 19. november kl. 17.00 på
[email protected]
Har du brug for børnepasning i forbindelse med generalforsamlingen så ring til afdelingen på tlf. 70 300 950
Oplys: Navn og fødselsdato for medlem – antal børn og alder på børn
Closure of Ryanair bases in Denmark
Debatmøde ...
Skal lavpris flyselskaber have lov
til at undergrave løn- og arbejdsvilkår
i Danmark og i Europa?
Onsdag den 9. september kl. 17.00 - 20.00
Serviceforbundet, Upsalagade 20, 2100 København Ø
Program
Kl. 17.00: Velkomst
Claus Larsen-Jensen, direktør i Fagligt Internationalt Center
John Dybart, forbundsformand i Serviceforbundet
Kl. 17.20: Sådan arbejder lavprisselskaberne i Europa
Sådan påvirker det løn- og ansættelsesvilkårene for piloter og kabinepersonalet i Danmark og i Europa
Thilde Waast, formand for Flyvebranchens Personale Union, FPU
Kl. 18.00: 3F og lavprisflyselskaberne
Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup
Kl. 18.30: Sandwich
Kl. 19.00: Debat
Kl. 20.00: Afslutning
Af hensyn til bestilling af sandwich og drikkevarer er det nødvendigt med en forhåndstilmelding til: [email protected]