Velkommen i dagpleje hos: Hanne Thinggaard Hansen

Velkommen i dagpleje hos:
Hanne Thinggaard Hansen
Rundtoften 18
5750 Ringe
Tlf. 22837205
Jeg glæder til at byde jer og jeres barn velkommen
Jeg nyder at være sammen med børn og jeg vil give jeres barn
tryghed, omsorg og nærvær. Jeg er som person rolig af sind og jeg
vil gøre mit bedste til, at jeres barn får en god og tryg dag i min
dagpleje. Jeg lægger stor vægt på, at se det enkelte barns behov og
jeg prioriterer højt, at hjælpe børnene godt på vej, så de er klar til
børnehaven. Jeg går meget op i, at børnene lærer, at vi holder
hinanden med selskab ved bordet indtil alle er færdige med at spise.
Jeg gør meget ud af at der er en hyggeligt stemning og at tilbyde
børnene varieret mad – både rugbrød, pålæg, fisk, ost, grønt og
grød. Derudover vil børnene hjælpe mig med de daglige gøremål fx
at bage og lave frokost sammen samt dække bord og rydde op. Alle
de ting vi laver, er med til at styrke følelsen af, at være en del af
fællesskabet.
Jeg tilbyder morgenmad til de børn der kommer tidligt om
morgenen og ved 9 tiden spiser vi alle sammen frugt. Efter
formiddagsmaden leger vi ude eller inde. Jeg vægter udelivet højt –
vi kan fx gå ture til hestene eller ned til søen, hvor vi øver os i at gå
vedsiden af barnevognen. Andre gange besøger vi biblioteket og
benytter deres faciliteter. Indenfor sætter jeg stor pris på en hyggelig
stund, hvor jeg læser bøger eller synger sammen med børnene. Vi
kan fx øve os i at tælle og snakke farver – alt sammen for at styrke
børnenes sproglige udvikling. I må meget gerne tage jeres barns
yndlingsbog med, som vi kan læse sammen med de andre børn. Vi
spiser frokost mellem 11 og 12 – efterfulgt at en dejlig middagssøvn,
som er utrolig vigtig for børnenes udvikling. Eftermiddagen bruger vi
på leg og læring – inde eller ude alt afhængig af vejr og vind samt
lidt eftermiddagsmad.
Lidt om mig selv:
Jeg er en ung kvinde – årgang 1980 - jeg er gift med Brian og har 2
drenge Oliver fra 2009 og Felix fra 2011. Jeg er uddannet materialist,
og har derudover arbejdet i en bank i ca. 6 år. De seneste 2 år har
jeg arbejdet i forsikringsselskab.
Efter jeg selv er blevet mor er min interesse for børns ve og vel samt
trivsel kun blevet større. Jeg brænder derfor for at arbejde med og
gøre en forskel for de helt små børn. Jeg er nystartet dagplejer pr. 1.
august 2015 og jeg ser frem til en hverdag med de små poder og et
godt samarbejde med forældre og kollegaer. Jeg deltager i alle
kurser og uddannelse, som Dagplejen tilbyder.