Velkomstfolder - Børnehaven Grøftekanten

Velkommen til
Grøftekanten
1
Indholdsfortegnelse
Velkommen..............................................................side 3
Telefon, e-mail mm..................................................side 4
Personalet................................................................side 4
Forældrebestyrelsen................................................side 5
Praktiske oplysninger..............................................side 6
En hverdag i Grøftekanten.......................................side 12
Traditioner i børnehaven.........................................side 14
Garderobeliste.........................................................side 15
Værdier i Grøftekanten............................................side 16
Afslutning................................................................side 17
2
Velkommen til
Børnehaven Grøftekanten.
Grøftekanten huser til daglig 41 børn, fordelt på to stuer,
Mariehønsene og Muldvarperne. Der er ansat 5 faste
personaler.
Grøftekanten er en børnehave, hvor vi lægger stor vægt på
et aktivt udeliv. Vi har en stor dejlig legeplads, med god
plads til børnene, vores høns og kaniner. Vi er rigtig meget
på legepladsen, som vi hele tiden arbejder på at forbedre,
så alle børn har mulighed for at vælge præcis det, de har
lyst til at lege, og så legepladsen tilgodeser de forskellige
udviklingstrin børnene er på.
På legepladsen har vi et træværksted og en naturpavillion,
hvor vi har al vores natur udstyr, og har mulighed for at
trække ind i, hvis vi har brug for lidt hvile
fra solen eller regnen.
Vi er også ofte indenfor i huset. Vi bruger hovedsageligt
huset om morgenen og omkring middagstid, og ellers
bruger vi de forskellige rum som værkstedsrum.
Alt dette og de mange andre muligheder vi tilbyder dig og
dit barn i Grøftekanten, vil I finde ud af hen ad vejen.
Denne folder indeholder mange svar, på de spørgsmål som
man naturligvis har, når man er ny forældre i en institution.
Hjertelig velkommen til Grøftekanten.
3
Telefon, adresse, e-mail og hjemmeside:
Telefonnummer: 99454984
Tryk 1 for kontoret
Tryk 2 for køkkenet
Tryk 3 for legepladsen
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.børnehaven-grøftekanten.dk
Adresse: Elmevej 104, 9700 Brønderslev
________________________________
Børnehavens personale:
Leder:
Signe Nørgaard Løgsted, 37 timer
Faglig kordinator:
Jane Toft Klitgård, 37 timer
Pædagog:
Mette D. Pedersen, pt på barsel
Pædagog:
Laila Andersen, 30 timer
Pædagogmedhjælper:
Kasper Jakobsen, 37 timer
Pædagogstuderende:
Carina, 32,5 timer
Rengøring:
Camilla
Vi har med jævne mellemrum personer i jobtræning fra kommunen
samt studerende fra pædagogseminarierne.
4
Forældrebestyrelsen:
Grøftekanten er en kommunal daginstitution under
Servicelovens § 69, og har derfor sin egen
forældrebestyrelse.
Bestyrelsen består af 5 forældre-repræsentanter, som
vælges på det årlige forældremøde ultimo september, 2
repræsentanter fra personalet valgt af det samlede
personale, samt børnehavens leder,
der fungerer som sekretær.
Forældre bestyrelsen afholder 8-10 møder om året, hvor
bestyrelsen bla. forholder sig til og diskuterer de
overordnede og principielle retningslinier for
Grøftekanten/Myretuen’s pædagogik.
Forældrebestyrelsens medlemmer er for tiden:
Formand:
Næstformand:
Medlem:
Medlem:
Medlem:
Suppleant:
Suppleant:
Peter Kristensen, Grøftekanten, far til Axel
Tanja M. Thomsen, Grøftekanten, mor til Iben
Michael Christiansen, Myretuen, far til Carl og Gustav
Lea W. Koch, Grøftekanten, mor til Villum
Anita T. Gade, Myretuen, mor til Malthe
Jim Jensen, Myretuen, far til Emil
Anette Knudsen, Myretuen, mor til Marie V. B.
Personalerepræsentanter:
Lotte Nielsen, Myretuen
Mette D. Pedersen, Grøftekanten
Kasper Jakobsen, Suppleant fra Grøftekanten
Signe Nørgaard Løgsted, Sekretær
5
Praktiske oplysninger:
Madpakker:
Børnene medbringer en madpakke, som sættes i køleskabet
på deres stuer. Husk navn på madpakken.
Ca. en gang om måneden har vi maddag. Hver anden gang,
er det børnehaven der står for frokosten, oftest bålmad af
en slags, og hver anden gang er det ”smør selv” dag, hvor
børnene selv er med til at smøre deres madder, og selv
vælger hvad de vil have på, det bliver nogen gange nogen
sjove madder 
Det er børnehaven der står for at handle ind til maddagene,
sammen med børnene.
Drikkevarer:
Børnene får mælk til morgenmaden, og vand til
madpakkerne, frugt og eftermiddagsmad.
Derudover har børnene altid fri adgang til vand.
Morgenmad:
Vi serverer morgenmad i børnehaven hver dag fra kl. 6.30
til 7.30. Morgenmaden vil ofte bestå af havregryn,
cornflakes, boller, rugbrød, havregrød og
forskellige slags pålæg.
6
Frugt:
Børnene skal have deres egen frugtpose med i børnehaven.
Her lægges frugt/formiddags maden, som vi spiser løbende
fra kl. 8.30 til 9.15.
Eftermiddagsmad:
Børnene skal selv medbringe eftermiddagsmad, der skal
lægges i kasserne til eftermiddagsmad som står i
køleskabene på stuerne.
Vi spiser løbende fra kl. 14.00- kl. 15.00
Garderoben:
I børnehaven har langt de fleste børn 2 garderober. Den
ene er ”fin-garderoben”, hvor I lægger børnenes skiftetøj.
Her stiller man de sko og den jakke, som man kommer i om
morgenen. I ”grov-garderoben” er der plads til regntøj,
gummistøvler, termotøj, flyverdragt og alt det andet, som
der er brug for i en udebørnehave. Husk navn í alt tøj.
Begge garderober skal tømmes for alt hver fredag, så
garderoberne kan blive gjort rene.
Det er Jeres ansvar at holde orden i garderoberne.
Forældresamtaler:
Jeres kontaktpædagog tilbyder jer en samtale ca. 3 mdr.
efter at jeres barn er startet i børnehave. Derefter afholdes
der samtaler efter ønske.
7
Ble-børn:
De børn der bruger ble, når de starter i børnehaven, bliver
naturligvis skiftet efter behov. I skal blot selv medbringe
bleer, og have ekstra skiftetøj i tasken. Vi vil, i samarbejde
med jer, hurtigst muligt arbejde på, at barnet lægger bleen.
Sovebørn:
De børn som har brug for en lur, får muligheden lige efter
madpakkerne er spist. Børnene puttes på madrasser
på Markmusstuen.
Dyrehold:
Grøftekanten har kaniner og høns på legepladsen. Hønsene
går frit omkring på legepladsen, det er meget hyggeligt.
Børn lærer meget i samværet med dyr, de lærer om ansvar,
omsorg, og får en generel indsigt i dyrenes liv og levned.
Vi kan kun have dyr i børnehaven, hvis I forældre bakker op
omkring pasningen af dyrene i weekenderne. Derfor er det
vigtigt at I melder jer som dyrepassere i weekend og på
helligdage en gang imellem. Børnene nyder meget, at I
tager i børnehaven, og de får lov til at fodre og vande
sammen med jer. I er mere end velkomne til at lave en lille
skovtur ud af det, og tilbringe tid på legepladsen. Der
hænger altid en foderliste i vores entre,
som I kan skrive jer på.
8
Børnefødselsdage:
Vi fejrer naturligvis børnenes fødselsdag i børnehaven.
Fødselsdagen fejres på stuen. Vi stiller et lille flag op ved
indgangen, og fødselsdagsbarnet hjælper med at hænge
det store flag op i flagstangen på legepladsen. Til
madpakken synger vi fødselsdagssang og så har vi en
fødselsdags-kasse hvor børnene vil ha’ mulighed for selv at
vælge en fødselsdagsaktivitet. Der kan aftales med en af
pædagogerne på stuen om man vil have noget med til
stuen som man gerne vil dele ud.
Der er også mulighed for at invitere stuen hjem til
fødselsdag med et par af de voksne fra børnehaven, det vil
være typisk være i tidsrummet 9.00 – 12.00.
Når børnehaven kommer hjem til fødselsdag er det en gave
i sig selv, så der skal man ikke have gaver med.
Hvis man vil holde fødselsdag hjemme, udenfor børnehave
regi, er politikken, at man enten inviterer stuen, stuens
piger eller stuens drenge, eller årgangens piger/drenge. Vil
man plukke i børnene skal invitationer omdeles privat.
Legetøj:
Børnene må ikke have deres eget legetøj med i
børnehaven. Dog har vi legetøjsdag ca. en gang om
måneden, og der må de have lige præcis det, de ønsker
med. Det er dog altid på jeres ansvar, og vi hjælper ikke
børnene med at holde styr på det i løbet af dagen. Husk at
det er Jer der bestemmer, hvad de må få med.
Nintendo, Gameboy osv. er også tilladt på legetøjsdage,
naturligvis under ovenstående forudsætninger.
9
Intranet:
Al information foregår så vidt muligt over børnehavens
intranet. Her vil der være mulighed for at læse infobreve,
se kalender, kommunikere med børnehaven og andre
forældre, tilmelde sig arrangementer, ferier og meget
meget mere.
Medicin:
Som kommunal institution må børnehaven ikke give
børnene medicin (herunder penicillin, hostesaft ol.).
Dog kan der i enkelte tilfælde tillades, ved lægens
anvisning, at barnet får medicin i børnehaven. Dette
kræver en udførlig skriftlig instruktion fra barnets læge, og
præparat angivelse på glasset/pakken.
Sol-politik:
Det er vigtigt, at I i sommerperioden, selv smører jeres
barn ind i solcreme, inden barnet kommer i børnehaven.
Vi køber solcreme, og smører barnet igen efter
madpakkerne.
Hvis andre henter dit barn:
Det er meget vigtigt, at I fortæller personalet, hvis en
anden end jer selv henter barnet. Sig det om morgenen når
I afleverer, eller ring.
HUSK SIG ALTID FARVEL TIL EN VOKSEN
10
Ferier:
Fortæl personalet hvornår jeres barn holder ferie ved altid
at udfylde udsendte feriesedler på intranettet.
Vi henstiller til, at barnet holder ferie sammen med jer.
Børnehaven er børnenes arbejde, og de trænger også til at
holde ferie, på lige fod med jer. Gerne 3 sammenhængende
uger om sommeren, og en uge efterår og forår.
I uge 29 og 30 har vi fælles åbent med Myretuen og SFO.
Det vil være i Grøftekanten.
I uge 8 og 42 er vi i Myretuen, og påsken og fredagen efter
Kristi Himmelfartsdag er vi i Grøftekanten.
Der kan ske ændringer ang. åbningssteder.
Fridage:
Husk at give besked, hvis dit barn holder fri. Sig det dagen
før, skriv en besked på intra, ring til børnehaven om
morgenen, eller send en sms til 41 73 67 55.
Sygdom:
Hvis jeres barn er syg, vil vi gerne at i sender en SMS til
41 73 67 55. SMS beskeder vil ikke blive besvaret, men det
er en nem/hurtig måde at give en besked på. Vi vil gerne
vide hvis barnet fejler noget smitsomt.
Et stort ønske er, at der skrives navn i alt som
barnet har med i børnehaven. Det være sig tøj,
sko, tasker, madkasser osv.
Så har vi en bedre mulighed for at hjælpe
børnene med at
få lagt tingene de rigtige steder.
11
En hverdag i Grøftekanten:
Børnehavens åbningstider:
Mandag – Fredag:
6.30 – 17.00
Børnehaven har lukket Grundlovsdag samt d. 24 og 31 december
Det sker:
Kl. 6.30
Børnehaven åbner.
Vi mødes i køkkenet, hvor vi spiser
morgenmad. De børn som har spist
hjemmefra, går på stuerne og
leger. Vi har en hyggelig og rolig
morgen, med stearinlys på
bordene.
Kl. 7.30-ca. kl. 8.30
Børnene leger på stuerne, og er
nogle der har lyst til at gå på
legepladsen, er det også i orden.
Der kommer mange børn i dette
tidsrum, så de voksne har travlt
med at hjælpe børnene med at
vinke til deres forældre.
Kl. 8.30-ca. kl. 9.15
Spiser vi frugt løbende ved 2 borde
på en af stuerne.
Kl. 9.15-ca. kl. 11.00
Vi går oftest på legepladsen, hvor
vi bla. fodrer dyr og muger ud.
Måske er der nogle der går tur med
kaninerne. Der er aktiviteter inde
og ude. Ved 11 tiden mødes stuerne til en lille samling, hvor der
evt. synges og spilles, læses hi12
storie mm. Nogle af børnene
dækker bord imens.
Kl. 11.30-ca. kl. 12.15
Vi spiser madpakker på stuerne,
men rigtig tit også ude på legepladsen. Så finder vi os et sted i
skyggen og nyder madpakken i det
fri. Efter madpakken er det en tur
på toilettet, og derefter tager børnene det tøj på, der er nødvendigt
efter vejret, og går på legepladsen.
De der har behov, får en lur på en
af stuerne.
Kl. 12.15-kl.14.00
Børnene er på legepladsen, hvor de
spiller bold, cykler, leger i sandkassen mm. Nogle går måske en tur.
Kl. 14.00- kl.15.00
Spiser vi løbende vores medbragte
eftermiddagsmad.
Kl.14.30 til lukketid
Vi er som regel på legepladsen,
men alt efter vejr og vind, trækker
vi ofte ind sidst på dagen.
Vi rydder op på legepladsen i løbet
af eftermiddagen. Hvert barn skal
rydde 3 ting op, når de bliver
hentet af deres forældre. Vær søde
at hjælpe dem med at huske det.
Kl. 17.00
Børnehaven lukker.
13
Traditioner i børnehaven:
Februar: Fastelavnsfest.
Maj: Oplevelsestur for de ældste børn.
Fredagen før Pinse: Bedsteforældredag.
Juni: Sankt Hans og afskedsmiddag med
Førskolebørnene.
Juli: I sommerferien, uge 29 og 30
sammen med SFO og Myretuen
September: Forældremøde.
December: Juleafslutníng og børnejulefrokost.
14
Garderobeliste:
Det skal dit barn have med i børnehaven:
Det er vigtigt, at der altid er rigeligt skiftetøj i børnehaven. Vi er
rigtig meget udenfor, og derfor kræver det at børnenes påklædning
er i orden både vinter og sommer. Her er en hjælpe liste, som I evt.
kan gå efter. Husk at dette er minimum!
Sommer:
God rygsæk der passer barnet og som kan spændes på brystet
regntøj
gummistøvler
sandaler
tennissko
2 sæt undertøj
2 t-shirts
2 par shorts
2 par strømper
1 par lange bukser
let jakke el fleecetrøje
Vinter:
God rygsæk der passer barnet og som kan spændes på brystet
1 par termostøvler
1 par vinterstøvler, gerne Gore Tex el lignende
1 sæt termotøj
1 sæt langt undertøj
2 flyverdragter
regntøj
2 par gode vanter
2 vinterhuer
2 tykke trøjer/fleece
2 par sokker
2 par strømper
4 sæt undertøj
4 par bukser
15
4 t-shirts
Værdier i Grøftekanten:
Pædagogikken og hverdagen i Grøftekanten skal basere sig
på en række værdier som personalet har arbejdet med, og
har fået en fælles forståelse for.
Værdierne skal altid være repræsenteret i den daglige
omgang med børnene, den skal være tilstede i
forældresamarbejdet, og den skal være en fast bestanddel
af personalets omgangsmåde.
Værdierne er
Trivsel
Anerkendelse
Nærvær
Engagement
Udfordringer/læring/udvikling
Læs mere om Grøftekantens værdier i vores
Pædagogiske Plan.
16
Med denne folder, håber vi, at I føler jer lidt
bedre forberedt på at starte i Grøftekanten.
Samarbejdet mellem børnehave og forældre er
meget vigtigt, da børnehavetiden er 3 meget
betydningsfulde år i et barns udvikling.
Det er i disse år barnet for alvor begynder at
danne det ”jeg”, som gerne skulle ende med at
blive et barn med stort selvværd og selvtillid.
Det er vigtigt, at pædagoger og forældre har
tillid til hinanden, og derfor handler det meget
om, at vi er gode til at snakke sammen, om de
ting der foregår i børnehaven. Vi kommer til
jer, når vi har noget, vi gerne vil dele med jer,
og på samme måde er det vigtigt, at I kommer
til os, hvis der er noget i kommer i tvivl om,
eller er uenige i. Hvis der er noget som I er
glade for, vil vi også gerne høre det, da vi så
kan blive endnu bedre, til det vi gør i
dagligdagen.
Hermed byder vi Jer velkommen i
Grøftekanten.
17