Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det. Grundene til at ende op i radikaliserede miljøer kan skyldes mange. Det kan være følelsen af ikke at være inkluderet i et fællesskab eller endda i samfundet som helhed, hvilket naturligvis ofte indvandrere kan føle, hvis de for eksempel lige er kommet til landet. Det kan dog også være muligheden for at føle sig accepteret og især respekteret i et konkret fællesskab, som findes interessant. Desuden kan motiverne for fysisk vold være forskellige – for eksempel kan det både være politiske eller religiøse hensigter. Alt dette leder til mange spørgsmål og undren omkring menneskers handlinger, som fører til direkte mord på et stort antal mennesker. Hvem er disse mennesker? Hvad er deres hensigter? Hvordan kan et individ manipuleres eller overbevises om, at vold er det eneste rigtige og ikke mindst, om der er en rød tråd i, hvem som vælger, at handle på denne måde? Dette leder os frem til følgende problemformulering, og tilhørende arbejdsspørgsmål: Hvad fører til, at unge muslimer bliver radikaliseret og hvordan forebygges det i Aarhus Kommune? 1. Hvad er radikalisering, og hvad kendetegner en radikaliseringsproces? Herunder hvem det er der bliver radikaliseret 2. Hvordan bliver radikale strømninger tacklet i Aarhus og hvordan forebygges det? 3. Hvilke effekter kan man forvente, at de officielle afradikaliserede programmer har? Vi har valgt at anvende Zygmunt Baumans teori om fællesskabsfølelse og Axel Honneths teori om anerkendelse. Disse teorier virker mest relevante for vores projekt og indsamlede empiri. Kvalitative metoder Der findes ikke en fuldstændig accepteret definition af, hvad kvalitative metoder er. (Brinkmann & Tanggaard 2015, s. 13) Helt overordnet set, handler kvalitativ metode om at undersøge hvordan noget opleves eller forholder sig. Dette står i modsætning til den kvantitative metode, der interesserer sig for, hvor meget der findes af noget, altså kvantiteten af noget. (ibid) Man kan bruge kvalitative metoder til at forstå specielle oplevelser eller forstå mere abstrakte begreber. 1 I projektet er vi fokuseret på at afklare præcist, hvad det vil sige at være radikaliseret, og hvordan et menneske gennemgår en sådan proces. Derved har vi fokus på individet, og hvordan det enkelte individ oplever samfundet omkring sig. Dette gør de kvalitative metoder bedst egnede for os. Det kan være lettere at generalisere i kvantitativ metode, men dette er ikke ensbetydende med, at det er umuligt at generalisere ved brug af kvalitative metoder. Det kan for eksempel undersøges, hvorvidt ens resultater kan anvendes i en anden kontekst. (Brinkmann & Tanggaard 2015, s. 14) Eksempelvis kunne vi anvende kvalitative metoder til at undersøge, hvorvidt den radikaliseringsproces som få unge muslimer gennemgår har fællestræk med andre typer af radikalisering. I denne opgave har vi valgt at redegøre for interviews, casestudier og dokumentanalyse, som alle er metoder vi anvender i vores projekt. Dokumentanalyse En dokumentanalyse er en metode, der tit bliver brugt i samfundsvidenskabelige projekter. Det er næsten umuligt at lade være med at inddrage et dokument som en del af selve analysen (Lynggaard 2015, s. 153). Et dokument er mange ting, men dem, som oftest bruges, er rapporter, retslige tekster, og videnskabelige artikler. Der er derfor også mange undersøgelsesområder inden for dokumentanalyse for eksempel bruges de ofte til at forklare, hvilken mening udvalgte aktører mener om politiske/sociale fænomener (Lynggaard 2015, s. 153). Men selvom dokumenter tit bliver anvendt i samfundsvidenskabelige projekter, er overvejelserne omkring den systematiske og metodiske tilgang tit overset. På baggrund af dette er der en række udfordringer, som der skal tænkes på i forbindelse med udvælgelse af dokumenterne efter hvilke kriterier har vi indsamlet vores dokumentmateriale og hvad skulle vi bruge dem til, altså hvad skulle de gerne give et svar på? (Lynggaard 2015, s. 153). Dertil har vi overvejet, hvordan denne analyse skal gennemføres, og hvordan vi fremlægger resultatet bedst. Yderligere har vi haft for øje, om det er primære eller sekundære kilder, vi vælger; dette har ikke noget med ”sandhed” at gøre, men at man skal overveje den tidsmæssige kontekst og hvilken målgruppe/afsender dokumentet har for øje (Lynggaard 2015, s. 155). Vi har derfor valgt dokumenterne ud fra, hvilken information vi gerne vil have ud af dem, og netop give den mest nuancerede analyse. 2 Ud over casestudier og kvalitative forskningsinterview har vi som sagt valgt at anvende dokumentanalyse, både som en del af forarbejdet, men også som en del af selve analysen. Dokumenterne er med til at give inspiration/baggrundsviden i forbindelse med formulering af problemfelt og den dertilhørende problemformulering, men også med til at danne rammen om analysen. De metodiske overvejelser ligger primært på analysen af radikaliseringsbegrebet, men også som et forsøg på at forklare, hvad der fører til det, dertil hvilke forebyggelsesmuligheder der er. Dokumenterne er med til at give os den mest nuancerede analyse af begrebet radikalisering som vi har fundet ud af, er meget kompleks. Vi har valgt at analysere følgende dokumenter som en del af analysen: Rapporter fra regeringen og Aarhus Kommune, artikler, både videnskabelige og avisartikler, biografi om Ahmed Akkari. De rapporter vi bruger indeholder blandt andet interview, hvor folk som pr. definition er radikaliseret, men også en beskrivelse af hvilken slags målgruppe Aarhus Modellen retter sig imod. I og med at et dokument er kontekstualiseret, altså fastholdt i tid og sted, har vi valgt at supplere med interview for at få blandt andre Ahmed Akkari til at uddybe sine udsagn i hans bog. Dette med et kritisk blik, da han er ude af det radikaliserede miljø, og derfor kan tolke hans fortid anderledes end den var. Dertil har vi suppleret rapporten med en undersøgelse af Aarhus Modellens målgruppe og de dertilhørende tiltag, med et interview med hende som står bag den. Dette er også for at få hende til at uddybe rapporten, men også med henblik på om der er sket en udvikling siden. Vi har valgt at gøre brug af den analytiskeinduktive analysemetode. Her har vi på baggrund af analysen, hvor vi forsøger at koble vores indsamlede empiri med den valgte teori, forsøgt at udpege nogle variable, som vi ønsker at undersøge – herunder fællesskabsfølelse og anerkendelse i forbindelse med radikaliseringsbegrebet osv. (Lynggaard, 2015, s. 160). Med andre ord har vi udvalgt nogle gennemgående temaer, som vi ønsker at analysere på baggrund af at svare på det undersøgte spørgsmål. Analysen går derfor ud på identificere mønstre i materialet som kan beskrives via bestemte tematikker som teorien beskriver. Dataindsamlingen har med andre ord været styrende for hvilken teori vi har valgt. På baggrund af dette vil nye undersøgelsesspørgsmål formentlig dukke op (Lynggaard, 2015, s. 161). 3 Kvalitative interviews Som nævnt før, har vi valgt at supplere med kvalitative interviews. Vi har interviewet Ahmed Akkari, som er tidligere radikaliseret, samt Margit Helle Thomsen, der er konsulent og forsker inden for radikalisering. Vores interview med Akkari er bygget op omkring hans selvbiografi ”Min afsked med islamismen”. Vi stillede ham yderligere opklarende spørgsmål i interviewet i forhold til hans holdninger i selvbiografien. Et eksempel fra interviewet kunne være, at vi spørger ind til hans fars skepsis over for de islamistiske miljøer. Akkari forklarer, at hans far kunne have gjort en større indsats, men også at hans gymnasielærere til dels forholdt sig tavse. Til dét spørger yderligere vi; ”Så denne her kontakt du beskriver, der kunne have hjulpet dig, den skulle ske allerede i starten af din beskæftigelse med miljøet, føler du?” Vi ønsker en uddybning af bogen igennem et forberedt spørgsmål. Herefter ønsker vi en yderligere uddybning, og stiller et ikke forberedt men ledende spørgsmål til det foregående svar, hvilket også bekræfter den semistrukturerede interviewform. Vi anvender semistruktureret interview både i Akkari og Thomseninterviewet, da vi igennem denne interviewform sikrer, at vi får fulgt op på hans svar og forstår det korrekt. Akkariinterviewet har fokus på egne oplevelser og erfaringer indefra i et radikaliseret miljø, hvilket i høj grad er interviewets styrke. Thomseninterviewet vil forhåbentlig give os empiri og oplysninger fra en ekspert på området. En fordel ved at anvende forskningsinterview som metode for dataindsamling kan være svar, der bærer præg af personlige holdninger. I henhold til de semistrukturerede interviews giver metoden anledning til yderligere uddybende og klargørende spørgsmål. Med et følsomt emne som radikalisering er fokus på etikken vitalt. Hvad må der spørges om, hvad må der ikke og hvad er over grænsen? Først og fremmest er fokus på, hvem som skal interviewes. En offentlig person som Ahmed Akkari eller en SSPmedarbejder kan naturligvis håndterer mere kritiske spørgsmål, end en interviewperson som lige har eller måske stadig er i radikaliseret miljøer. 4 De etiske beslutninger vi foretager os, skal og er ikke bare knyttet til enkelte dele af interviewundersøgelsen, men derimod igennem hele forskningsprocessen. (Kvale 2008, s. 116) Ved interviewet ligger vores fokus i henhold til etik primært på det tredje forskningsstadie – interviewsituation. Vi tilbyder interviewpersonen fortrolighed, hvis dette er relevant og vurderer desuden interviewpersonens oprigtighed og troværdig samt eventuel udsættelse for stress eller andre faktorer i interviewsituationen. (Kvale 2008, s. 117) Casestudier Ordet case kommer af det latinske ord casus, der på dansk betyder tilfælde. Casestudier bliver derfor til en undersøgelse af tilfældet. Det vil sige, at casestudier er en metodologi, hvor man undersøger en problemstilling ved hjælp af et empirisk eksempel. Det empiriske eksempel er med til at give et realitetsnært billede af området. Metoden giver samtidig mulighed for en større fordybelse og mere dybdegående undersøgelse af feltet. Denne realitetsnære fordybelse betyder ofte, at der tages udgangspunkt i et udvalg af datakilder. Vi har valgt at bruge de mest fremtrædende som er dokumentanalyser og interviews. Denne fordybelse hjælper casestudiemetoden med at opdage de unikke og skjulte relationer, der ikke nødvendigvis ville være afdækket hvis man havde en udelukkende kvantitativ tilgang til problemstillingen. Disse relationer kan have afgørende betydning for forståelsen af en problemstilling. Dertil kan de forskellige datatilgange give et mere detaljeret og nuanceret resultat. Casestudier søger at forklare både hvad, hvorfor og hvordan. (Knud Ramian) Casestudier bruges i høj grad til empiriske eksempler, sammenligninger og beviser. Disse kan forholdes til allerede udarbejdet teori, samt være med til at udvikle nye teorier og hypoteser. (Knud Ramian) Der er delte meninger om hvorvidt metodens fordybelse kan være skadelig for casestudiets validitet og reliabilitet som generaliserbar metode. Flere forskere mener casestudier er invalide og ubrugelige når det kommer til at danne en videnskabelig forståelse af en problemstilling. Bent Flyvbjerg modsætter sig denne forståelse. Han betegner casestudiet som en misforstået og undervurderet metode. (Flyvbjerg 2015, s. 498) 5 Flyvbjerg tager blandt andet udgangspunkt i casestudiet som ’en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel på en klasse af fænomener’ (Flyvbjerg 2015, s. 498). Hvilket han mener, er en simplificeret og yderst mangelfuld forståelse af metoden (Flyvbjerg 2015, s. 498). Han betegner casestudiemetodikken som en fyldestgørende og nødvendig metode for samfundsvidenskabelig forskning. Dens validitet styrkes gennem velovervejet og kontrolleret håndtering af casen. (Flyvbjerg 2015, s. 519) Casestudiets kvalitet og brugbarhed som eksempel for generalisering, afhænger i højere grad af forskerens evne til at udvælge de rette komponenter til studiet (Flyvbjerg 2015, s. 504). Flyvbjerg understreger casestudier som et nødvendigt værktøj indenfor samfundsvidenskabelig metode eftersom, at samfundsvidenskaben beskæftiger sig med samfundets problematikker og det deraf er kritisk at kunne forstå hele problematikken. Denne forståelse opnås i visse tilfælde bedst gennem casestudiet (Flyvbjerg 2015, s. 519). I forhold til vores projekt har vi valgt Aarhus Kommune som case. Mere specifikt fokuserer vi på Aarhus Kommunes håndtering og forebyggelse af islamistisk radikalisering. Casestudiet har givet os et mere realitetsnært og håndgribeligt indblik til et ellers yderst kompliceret felt. Med udgangspunkt i Flyvbjergs typer af casestudier kan vi bedst identificere os med den paradigmatiske casetype. Denne casetype har til formål at undersøge og eventuelt udvikle et mønstereksempel inden for det specifikke felt (Flyvbjerg 2015, s. 508). Dette afspejles i vores forsøg på at afdække de sider af Aarhus Kommunes tiltag, der har gjort modellen til en succes. Aarhus modellen er senere blevet brugt som netop mønstereksempel og ideal for vellykket forebyggelse af radikalisering. Litteraturliste: 6 Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 2015, ‘Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver’ i ‘Kvalitative metoder’, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s. 1320. Flyvbjerg, B, 2015, ‘Fem Misforståelser Om Casestudiet’ i ‘Kvalitative metoder’, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s.497520. Kvale, S, 2008. ‘Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview’. København: Hans Reitzels Forlag. Lynggaard, K, 2015, ‘Dokumentanalyse’ i ‘Kvalitative metoder’, i Brinkmann, S. & Tanggaard, L, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1.oplag, Danmark, s.153167. Ramian, K 2014, Casestudiet kort. Tilgængelig på: http://knudramian.pbworks.com/w/page/12751630/Casestudiet%20kort> [05.05.2015] 7