1. No category

KREATIVITET SKAL LÆRES!
Lene Tanggaard, Ph.d, Professor
■ ”Creativity as a term and concept is one of the most
prized commodities of capitalism, just as it is one of
the most cherished benefits of democracy”
Rob Pope, 2005, p. 29
Den dobbelte tillid – en gave til
kreativiteten!
■“Din tillid til os og
derigennem vores
tillid til, at vi kunne
lære noget af dig”.
Hvorfor har kreativitet været ignoreret?
■ ”To provide the creator with
the finished product, as in a
multiple-choice item, may
prevent him from showing
precisely what we want him to
show: his own creation”
(Guilford, 1950, p. 445)
Definition af begreber
Opfindsomhed Kreativitet
Innovation
Evnen til at respondere
på nye og værdifulde
måder i situationer, hvor
det er nødvendigt. Det er
evnen til at handle
hurtigt, smart og
tilpasningsdygtigt der,
hvor de hidtidige måder
at agere på ikke
længere slår til
(Tanggaard, 2014).
En multi-trins-proces,
hvor organisationer
omsætter idéer til
nye/forbedrede
produkter, services eller
processer med henblik
på at fremme,
konkurrere og
differentiere sig med
succes i deres marked
(oversat fra: Baregheh,
Rowley, Sambrook,
2009)
Skabelsen af nye og
brugbare ideer.
Kendetegnet ved at
produktionen af ideer
opgavestyres, så det
giver mening indenfor
den specifikke kontekst
(Bäckström & Juelsbo,
2014).
Mere opfindsomhed og kreativitet? –
mit eget bud
Eksperimenter og
fuskeri
Modstand fra det
materiale, der arbejdes
med
Fordybelse i
traditioner eller
fag
Modstanden og materialerne
■ Som beskrevet af Ingold &
Hallam (p. 3): “And
because it is the way we
work, the creativity of our
imaginative reflections is
inseparable from our
performative
engagements with the
material that surrounds
us”.
Fornyelsen rækker tilbage til
traditionen
”Større mænd end jeg har sagt, at middelmådige kunstnere låner,
mens de store stjæler”. (Will Bråten, i Lars Saaby Christensens
roman ”Åbent hus”)
Andreas Golder: ”Kreativitet?!, Bah!,
jeg stjæler bare”.
Når jeg ser på et værk, så er det helt ligegyldigt, om der er tale om
samtidskunst eller ej. Det afgørende er, om det er god kunst. Og de
gamle mestre hænger jo der på museerne, og så er de en del af min
tid, af nuet. Så jeg suger til mig som en svamp, fra alle kunstnere til
alle tider – og fra alt, jeg ser og oplever. På værkstedet vrider jeg så
svampen, og resultatet ser du her (I bad med Picasso, Tanggaard &
Stadil, 2012).
Kreativitet forudsætter praksisfællesskaber
■ The creative process,
contrary to popular opinion,
is socially supported,
culturally influenced, and
collaboratively achieved….
educational institutions and
the larger societies in which
they exist need to reflect
deeply in what they hope
children will become..
(Saracho, 2012)
Håndens og ikke
øjets epistemologi
Håndværk, flid og fordybelse nøglen til innovationskraft
■ „I stedet for håndværk fremmer
det moderne samfund
potentielle evner snarere end
fortidige bedrifter. Idealet bliver
et selv orienteret mod
kortsigtede mål, fokuseret på
potentielle evner, villig til at
droppe fortiden“. Richard
Sennett
■ Det er ikke medfødte evner, der
er afgørende for, om
medarbejderne bliver dygtige til
deres fag, men nærmere viljen til
at arbejde koncentreret og
længe.
I et kreativt miljø lærer vi:
■ 1) At gribe ind i verden – eksempelvis gennem konkrete forsøg og
eksperimenter
■ 2) At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte
tidspunkter og som nogle, der om nødvendigt kan laves om.
■ 3) At samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget
helt alene – også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende.
■ 4) At snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over
det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet (se også Tanggaard,
2014, 2015).
Tegn på opfindsomhed og
kreativitet
■ Vi eksperimenterer og lærer af fejl via feedback og feedforward
■ Vi leger og arbejder med egne projekter
■ Anderledes perspektiv inviteres ind – vi tør lufte egne skæve
tanker
■ Vi får lov at snuble og at lære gennem snublerier, hvor vi
undrer sig over verden – vores egen og andres
■ Vi tør dyrke gamle nyheder – de bringer kendt stof ind i nye
sammenhænge
■ Vi kender traditioner og kan tage stilling til værdier/etik – vil
vi det her? Er det godt?
Hæmmende faktorer
■ (1) stor vægt på rigtige svar fra eleverne
(2) overdreven fokus på reproduktion af
viden
(3) lave forventninger til elevernes kreative
potentiale
(4) betoning af de studerendes lydighed og
passivitet
(5) nedprioritering af eleverne brug af
fantasi og forestilling
1: Gør kreativitet til en del af
hverdagen.
Lad alle være medinvolverede i skabende aktiviteter
og undersøg verdenen sammen med dem.
2: Giv børnene mulighed for at
bruge deres fantasi og lær dem at
eksperimentere.
Giv dem mulighed for at tilvirke egne produkter og at
vende genrer på hovedet. 4-5 årige leger i en helt
almindelig leg ofte med mønstre/former, størrelser,
mængder, optællinger, rumlige dimensioner (højde,
bredde, placering). Den legende og
eksperimenterende tilgang udelukker ikke, at der
læres samtidigt.
3: Tænk over hvordan du
motiverer til kreativitet
Prøv at udfordre dine egne
kreativitetsdogmer om, at der skal
arbejdes på en bestemt måde, for at
der sker noget kreativt.
4: Vær ikke bange for at bruge
kreativitet som middel til noget
andet.
■ Hvis de kreative aktiviteter resulterer i brugbare
produkter – gode kager til hele skolen, kunst på
væggen, en opryddet kælder eller et bed, der er klar til
foråret, så gør det ikke noget. Selvom kreativitet har
værdi i sig selv, så gør det ikke noget, at der også
skabes noget, der er nyttigt.
5: Du er rollemodel
■ Det bedste, du kan gøre er at gå
foran med dit eget eksempel. Om
du vil det eller ej, så vil børnene
gøre det, du gør.
Thank you
Forslag til læsning
Tanggaard, L. (2016). FAQ –
kreativitet. Hans Reitzels forlag.
Tanggaard, L. & Juelsbo, T. (2015).
Lær!. København: Gyldendal.
Tanggaard, L. (2015). Dræber
læringsmål kreativitet? Kvan, marts.
Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed.
Gyldendal.
Tanggaard, L. (2014). Fooling around.
Information Age Publishers.
Tanggaard & Stadil (2012). I bad med
Picasso. Gyldendal
Tanggaard, L. (2011). Kreativitetens
materialitet. Nordiske Udkast, Vol.
38, nr. 1 & 2, 30-42
Tanggaard, L. (2010). Fornyelsens
kunst – at skabe kreativitet i skolen.
København: Akademisk forlag.
Tanggaard, L. (2008). Kreativitet
skal læres! – når talent bliver til
innovation. Aalborg
Universitetsforlag