1. No category

til daginstitutioner, bestyrelser og forældre
B
ØRNSHVERDAG
nr. 5 · august
· 2015
Eventyrhuset
- et eventyr
i sig selv
side 8
Smørhullet
blev
selvejende
side 18
daginstitutionernes lands-organisation
DLO
Dagins
Lands-
LEDEREN
AF JOHN HEBO NIELSEN,
FORMAND FOR DLO
Stop hetzen mod
private daginstitutioner
Antallet af private daginstitutioner har nu passeret 500 med tilsammen mere end 18.000 børn. Dette medfører at udviklingen følges
intenst af nogle organisationer, og advarslerne om alle de dårligdomme vi kan forvente os af denne udvikling fremsættes igen og
igen. Pressen er ikke sen til at følge op og leder med lys og lygte efter eksempler som kan underbygge de ofte fremførte påstande formuleret som spørgsmålene:
- bliver børnene sorteret så de ressourcesvage familier/børn
udelukkes?
- bliver et eventuelt overskud trukket ud på børnenes bekostning?
- bliver personalet underbetalt og er institutionerne uden
overenskomst?
Når denne diskussion overhovedet opstår, skyldes det at den gældende lovgivning om privatinstitutioner faktisk og teoretisk muliggør, at der kan svares ja til disse spørgsmål. Men i realiteten er det
meget få negative eksempler som det er lykkedes at grave frem,
hvilket viser at langt den overvejende del af vore privatinstitutioner
er bevidste om deres rolle og drives ansvarligt. Var dette ikke tilfældet ville så mange forældre næppe fortsat søge mod privatinstitutionerne og skabe denne vækst. Det er typisk kommunernes kommunalisering af selvejende daginstitutioner og nedlæggelse af
mindre institutioner i yderområderne, der også fremover vil sikre
denne vækst.
Et af de seneste eksempler på at udviklingen af privatinstitutionerne problematiseres er centrum-venstre tænketanken, ”Cevea”s
rapport ”Børnepasningen privatiseres især i yderområderne”. Rapporten viser at andelen af privatinstitutioner i udkants- og landkommuner ligger på 25 og 19 pct. Mod 12,8 og 8,3 pct. i mellem- og
bykommuner. Denne forskel er en naturlig følge af kommunernes
lukning af de mindre daginstitutioner i yderområderne. Det er ganske enkelt de lokale beboere i de mindre samfund som ønsker at
fastholde en nærhed for deres børn. Overgangen til privatinstitution ændrer typisk ikke forældresammen­sætningen. Rapportens udsagn om, at børnepasningens traditionelle opgave som katalysator
for social sammenhængskraft mindskes i den forbindelse, rammer
helt ved siden af.
Det er meget begrænset hvad der foreligger af undersøgelser
som belyser ovenstående spørgsmål, men FOA’s notat ”Private
dagtilbud udvikling og status 2015” forsøger gennem en skemaundersøgelse at besvare spørgsmålet om, hvor mange pct. af børnene er fra hjem hvor ingen af forældrene har en uddannelse i henholdsvis private daginstitutioner og kommunale daginstitutioner.
Resultatet viser at i 13% af de kommunale institutioner har over
25% af forældrene ingen uden uddannelse, mod 9% i de private
institutioner, altså lidt færre forældre uden uddannelse i de private
2
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
institutioner. Dette resultat præsenteres i Cevea’s rapport som en
markant forskel på forældresammensætningen i private og kommunale institutioner, hvilket nok må siges at være en overdrivelse.
Derimod er rapportens udsagn om, at ressourcestærke forældre
simpelthen fravælger offentlige institutioner til fordel for mindre,
private institutioner, når kommunen satser på større institutioner,
sikkert korrekt. Men at privatinstitutionerne skal have skylden for
denne udvikling er lige stærkt nok.
Vi har med loven om privatinstitutioner fået mulighed for at
imødegå den stigende kommunalisering og stordrift af vore daginstitutioner. Vi må også se i øjnene at der i dele af samfundet er en
modstand mod at give forældrene denne frihed til at vælge, og fra
flere sider forsøger man ved hjælp af tænkte skræmmebilleder at
få loven ændret. DLO følger sammen med de øvrige organisationer
udviklingen og vi er parate til at påtale et hvert misbrug af loven.
INDHOLD
DLO
Årsplan for DLO’ kurser, foredrag,
konferencer mv. for 2015
(med forbehold for ændringer)
Kursus om Sygefravær
(fraværspolitik, samtaler, opsigelse mm.) v/konsulent i DLO; Mette Fabricius
2/9-15, kl. 19-21 i Odense
9/9-15, kl. 19-21 på Høffdingsvej 34, 2500 Valby
29/9-15, kl. 19-21 i Fredericia
5/10-2015, kl. 19-21 på Mors
4
Skolestart i Psykologisk perspektiv
Læs Institutionspsykologernes brevkassesvar – denne gang
om skolestart
6
Portræt af en pædagog
Mød Ulrik Grøngaard, der er uddannet fra Højvang Seminariet og arbejder i en skovbørnehave i Glostrup
Kursus om Lederudviklingssamtaler (LUS 1)
v/konsulent i DLO; Mette Fabricius
16/9-15, kl. 17-21 i Viborg
2/11-15, kl. 17-21 i Valby
18/11-15,kl. 17-21 i Odense
Foredrag: ”Krop & bevægelse”, v/
motorikkonsulent; Nanett Borre
7/10-15, kl. 19-21 i Valby
28/10-15, kl. 19-21 i Ålborg
11/11-15, kl. 19-21 i Odense
Basis bestyrelseskursus for selvejende
daginstitutioner
8/10-15, kl. 19-21.30 i Odense, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen
22/10-15, kl 19-21.30 i Valby, v/ Freelancekonsulent i DLO; Thinne Nielsen & Konsulent; Mette Fabricius
25/11-15, kl. 19-21.30 i Ålborg, v/konsulent i
DLO; Mette Fabricius
8
Det er ganske vist…
Eventyrhuset er en stor, veletableret og populær daginstitution i Fredericia, der har opsagt driftsoverenskomsten, og nu er
Privat daginstitution. Vi har været på besøg
12Konsulentnyt
PCB, Kommunalt Tilsyn, Bygningstilladelser og DLOs Bestyrelseskurser – det er nogle af emnerne i dette nummers ”Konsulentnyt”
14 Motoriske kompetencer som fundament for børns udvikling
Bestyrelseskurser for Private daginstitutioner
Vi har interviewet motorik-konsulent Nanett Borre, der i efteråret for DLO holder foredrag om krop og bevægelse
1/10-15, kl. 19 – 21.30 i Valby
22/10-15, kl. 19 – 21.30 på Mors eller i Salling
16 Det professionelle kram
Foredrag: ”Hvad med drengene?” v/
Freelancekonsulent i DLO; Erik Hønge
5/11-15, kl. 19.30-21.30 i Odense
12/11-15, kl. 19.30-21.30 i Valby
19/11-15, kl. 19.30-21.30 i Århus
Se mere på www.dlo.dk/ arrangementsoversigt
Erik Hønge anmelder ny bog af Ulla Dyrløv – en guide til fagfolk som arbejder med børn og unge
18Unikt:
Fra Kommunal
til Selvejende
Smørhullet på Østerbro i København er efter 2 års ihærdig
”kamp” gået fra at være en kommunal klyngetilknyttet institution
til at være en selvstændig selvejende daginstitution
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
3
Psykolog-Brevkassen
Susanne Boëtius
Helle Scheele
Spørg psykologerne til råds:
Skolestart
Mange nye børn har i august måned haft
deres første skoledag. En dag der har været talt om i lang tid i hjemmene: nu skal
du snart i skole, i institutionen blandt
børn og voksne og i pressen i form af
blandt andet: Sikker skolevej. Forud er
der gået en del overvejelser som har
handlet om forventninger til hvad skolen
skal bringe af nye ting i livet. Det er ikke
let at vide hvordan det hele bliver, når det
ikke er prøvet før. Det er en omstilling for
både børn og forældre og der er forskellige måder at møde dette nye på. Nogle
børn og forældre kommer med nysgerrighed og andre måske med bekymring.
Jeg har henover sommeren haft henvendelse fra forældre som er bekymret
for, hvordan deres barn skal klare at begynde i skole. I år har der været flere forældre, som har henvendt sig fordi deres
barn er særligt sensitivt. Disse forældre er
meget bevidste om, hvordan deres barn
reagerer i nye situationer, og de har i
skarp erindring, hvor lang tid det tog at
opbygge en god rytme i børnehaven,
som barnet kunne trives i. Nu går deres
bekymring på om deres barn vil blive forstået af de voksne som de skal møde i
henholdsvis skole og SFO.
Det er en stor omvæltning for alle
børn at starte i skole og SFO. Undersøgelser viser at der i hver klasse er mellem
15 – 20 % børn der er særligt sensitive.
At være særligt sensitiv (også kaldet HSP
= highly sensitive person) betyder at være
særlig følsom for indtryk fra omgivelserne. Responsen i nervesystemet er øget og
derfor oplever de særligt sensitive ofte
4
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
med en større grad af intensitet. De er opmærksomme på alt omkring sig, også små
detaljer og ændringer.
Det kan betyde at det særligt sensitive
barn nogle gange kan være meget længe
om at udføre selv små simple handlinger,
at de nærmest går i stå midt i det som de
er ved at gøre, måske fordi de pludselig
har fået øje på noget i deres omgivelser,
som optager dem og fylder dem med tanker. Det særligt sensitive barn tænker ofte
mange detaljer ind i sit univers. Det kan
resultere i at mennesker i deres omgivelser
kan begynde at skynde på dem og blive irriteret, hvilket er noget som barnet registrerer. Disse irritationer bliver en ekstra
belastning oveni de øvrige tanker og derved kommer det særligt sensitive barn på
”overarbejde” og det kan gøre det særligt
sensitive barn sårbart, fordi det ikke kan
overskue situationen.
Har fluer onkler?
Et eksempel: Mikkel sidder i garderoben
og er ved at tage sin ene sko på. Der kommer en flue flyvende og sætter sig på hans
knæ. Mikkel stopper op i sin handling og
betragter fluen. Pædagogen skynder på
ham, men Mikkel er stadig optaget af fluen. Pædagogen vifter fluen væk…. Kom
nu Mikkel tag skoen på, vi skal ud, kom
NU! Hun fortsætter med at skynde på
ham, mens hun haster videre ned ad gangen ….. En anden pædagog kommer forbi
og ser Mikkel sidde med sin sko i hånden…. Pædagogen stopper op og spørger
Mikkel: ”Hvad tænker du på?..” Der går et
stykke tid før Mikkel ser op på hende, han
ser ud som om han tænker…. Han kigger
lidt væk og ser på hende igen og siger:
”Har fluer mon onkler?” Pædagogen smiler og sætter sig på hug foran ham og siger, det ved jeg ikke, det har jeg aldrig
tænkt over. Det er et godt spørgsmål. Skal
du have hjælp med skoen, eller klarer du
den selv?
Det er vigtigt at det særligt sensitive barn
får mulighed for at skabe ro og overblik,
så det ikke bliver overbelastet. Da de oplever så intenst, kan de hurtigt blive overstimuleret. De kan ofte mærke hvordan humøret er hos de personer som er omkring
dem. De kan ligeledes have øget empati
og ønske om at få alle til at føle sig tilpas.
De har ofte øget retfærdighedssans og
medinddrager flere nuancer. De får derfor
rigtig mange indtryk og skal have ro for at
bearbejde dem. Får de den ro, kan de
præstere over middel, og være meget effektive. Bliver de presset, af deres omgivelser kan det gå den modsatte vej.
Bliver de skældt ud kan de opleve
skamfuldhed og denne skamfølelse kan
for nogle børn føles som en fysisk smerte.
Når et barn som Mikkel skal i skole er
det derfor nødvendigt at formidle til de
pædagoger og lærere som Mikkel møder,
at han har brug for at få ro på sig selv når
han har fået for mange indtryk. Da det
kun er Mikkel selv der kan mærke hvornår
der er for mange indtryk, kan det være en
ide at forældrene, sammen med Mikkel,
aftaler med de involverede pædagoger og
lærere, hvordan han kan få mulighed for
at gå afsides, så han kan skabe ro og få
EN LANG
Enhistorie
lang
Ny bestyrelse
i DLOs Region
Nordjylland
reetableret et overblik. Det er vigtigt at
lave aftalerne når barnet er i balance og
selv kan deltage.
Udover at skabe de bedst mulige forudgående aftaler med personalet, kan
forældrene selv bidrage med at skabe
en rolig og god morgenrutine. Hvis familien kan skabe en god start på dagen
for barnet, vil det medføre at barnet er
parat til modtage dagens mange stimuli.
Ifølge Ted Zeff, som har en doktorgrad i
psykologi fra the California Institute of
Integral studies i San Fransisco, og mange års erfaring med at arbejde med særligt sensitive personer, er det en relativ
lille indsats fra forældrene som kan være
en stor hjælp for barnet. Det kan have
en positiv effekt på barnet at dagen begynder uden for meget uro og travlhed.
Det er vigtigt at nævne at det ikke er en
diagnose at være særligt sensitiv, men at
det er en begavelse, som kan få lov at
blomstre når barnet oplever at blive forstået.
Susanne Boëtius
Spørgsmål til Psykolog-Brevkassen bringes anonymt og kan blive forkortet af redaktionen. I tilfælde af at flere spørgsmål
drejer sig om samme emne, vil de blive
besvaret under et. Skriv til redaktionen på
email: [email protected]
Spørgsmål til ”Psykolog-Brevkassen”
kan indsendes løbende til [email protected]
Der blev på en kredsgeneralforsamling/DLO-medlemsmøde i
Aalborg den 9/6-2015 valgt en
helt ny bestyrelse for DLOs
Region Nordjylland.
DLO byder de 3 nye kredsfolk hjerteligt velkommen til det frivillige
organisationsarbejde i DLO!
I en kort overgangsperiode har
den mangeårige kredsformand
Niels Chr. Aagaard lovet at hjælpe
den kredsbestyrelse i gang med arbejdet.
Den nye Kredsbestyrelse i DLOs
Region Nordjylland har allerede
holdt sit første møde, hvor man
konstituerede sig således:
Kredsformand:
Søren Jensen
c/o Børnehuset Løvbakken
Løvbakken 1
9400 Nørresundby
Mob. 27283487
E-mail: [email protected]
Sekretær:
Anette Amby Vittrup Jacobsen
Trines vej 38
9380 Vestbjerg
Tlf. 40575992
E-mail:
[email protected]
Bestyrelsesmedlem:
Ann Breum
c/o Børnehuset Sdr. Skovvej
Sdr. Skovvej 13. 9000 Aalborg
Tlf. tlf.nr. 98120849
E-mail: [email protected]
historie
fortalt
helt
fortalt helt
KORT
kort
Få meget mere
Få meget mere
tid til børnene.
tid til børnene
Spil fri af kommunens
snærende
tøjler og
Spil fri af kommunens
bureaukrati.
snærende
tøjler og
Bliv bureaukrati.
fri for alle de
administrative og
Bliv fri for alle
de
økonomiske
opgaver.
administrative og
Lad
os klare det
økonomiske opgaver.
for jer.
I kommer
Lad
os klare dettil
forat
jer.
samarbejde med en
med
I organisation
kommer til at samarbejde
med
en organisation
næsten
75 års
med 75 års
erfaring,
ogerfaring,
med stor
og
med
stor
viden
viden om driftomaf
drift af selvejende
selvejende
og private
og private institutioner
institutioner
for børn
for børn og unge.
og unge.
Vil
Vil du
du vide
vide mere?
mere?
Ring: 7376 8690
Ring:
7376 8690
og få mere at vide
ogomfåfordelene
mere ved
at vide
at
om fordelene
ved
at
samarbejde med
samarbejde med
Foreningen
Foreningen De
DeDanske
Danske
Børneinstitutioner
Børneinstitutioner
Forstallé 13
Farversmøllevej
6200 Aabenraa28
6200
Aabenraa
Tlf.: 7376
8690
[email protected]
Tlf.: 7376 8690
www.fd-db.dk
[email protected]
www.fd-db.dk
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
Portræt af en pædagog
Navn: Ulrik Grøngaard
Hvor og hvornår er du uddannet?
Jeg er uddannet fra Højvang seminariet i
Glostrup i 2010.
Arbejdsplads/ evt. tidligere arbejdspladser:
Jeg arbejder i institutionen Skovager og er
i afdeling Egeren. Det er en skovbørnehave beliggende i Glostrup. Tidligere var jeg
pædagogmedhjælper i samme institution.
Hvad er det bedste ved din
nuværende arbejdsplads?
Det jeg værdsætter mest er udelivet, og
sammen med børnene at blive klogere på
naturen. Derudover er jeg så privilegeret
at være del af en professionel personalegruppe, hvor jeg oplever, at vi bærer den
pædagogiske opgave i flok.
Hvilke erfaringer har gjort dig til den
pædagog du er i dag?
En af de vigtigste erfaringer jeg har gjort
mig er, at samarbejdet mellem institutionen og hjemmet er yderst vigtigt. Alle
børn nyder godt af at institutionen og forældrene løfter barnets udvikling i fællesskab. Sammen med forældrene kan vi
hjælpe, guide og støtte barnet og i fællesskab fylde barnets rygsæk med selvværd
og selvtillid.
Konflikter er en naturlig del af livet men konflikter skal ikke have en vinder og
en taber. Gennem dialog og anerkendelse
kan konflikter løses. Nogle gange skal
man have hjælp til at løse konflikten, men
det betyder ikke at man har tabt ansigt tværtimod!
hængigt af social status og etnisk baggrund – Og omsorg for hinanden.
Hvad er en god arbejdsdag for dig nævn evt. sidst du havde en rigtig
god oplevelse fra dit arbejdsliv?
En god arbejdsdag er, når man møder ind
og bliver mødt af en flok legende børn, der
afbryder deres leg for at komme og få et
kram. Derpå komme ud i skoven, ligge i
det høje græs eller sidde i et træ og tale
med børnene om det de har på sinde af
stort og småt. Lave et projekt med børnene og opleve at de alle er i flow. En dag,
hvor de konflikter, der har været gennem
dagen, er løst sådan at de involverede børn
bagefter alle har stået som vindere af konflikten.
Jeg havde en konflikt med to børn omkring en hængekøje, hvor begge børn
mente at de havde den først. De var begge
meget vrede og der blev slået og revet.
Hvem der havde hængekøjen først vidste
jeg ikke. Jeg satte mig i hængekøjen med
begge børn og bad dem hver især fortælle
hvad de oplevede i konflikten. Derpå skulle
de tale om hvad de kunne gøre for at samme konflikt ikke skulle ske igen. Derpå rejste jeg mig og gik lidt væk, stadig med fokus på konflikten. De to børn fortalte
hinanden deres version af konflikten, og
spurgte om de ikke skulle gynge hinanden.
Børnene løb begge over til mig og fortalte at nu havde de talt sammen og de vil
gerne gynge sammen.
Hvilke tre pædagogiske
kerneværdier finder du er vigtigst i
dit arbejdsliv?
Hvad syntes du er den største
udfordring i dit pædagogiske virke
lige nu og hvordan forholder du dig
til den?
Anerkendelse af det enkelt barn. Ligeværd
mellem barn-barn og barn-voksen uaf-
Den største udfordring jeg oplever lige nu,
er den stigende gruppe af forældre, der
6
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
ikke formår at sætte grænser for deres
børn og lader barnet sætte dagsordenen i
hjemmet. Jeg oplever ofte forældre der i
overdreven grad ‘pleaser’ deres børn. Børn
har brug for forældre og voksne i deres
dagligdag som skaber nogle rammer hvori
de kan udvikles og trives.
Jeg har ofte dialog med børn, hvor dialogen omhandler, at i denne situation har
du ikke et valg. Vi skal nu dét her, og jeg
forventer du er deltagende. Hvis du er
usikker på aktiviteten hjælper og guider
jeg dig gerne, men nu laver vi dét her.
Hvad er det bedste ved at være
pædagog?
At gøre en positiv forskel. At bidrage til at
institutionens børn udvikler sociale kompetencer, motoriske færdigheder og selvhjulpenhed. Når jeg ser et barns stolthed
over at have lært noget nyt, lynet lynlås,
smidt bleen, selv kommet ned fra et træ
o.s.v., er det svært ikke at være stolt af vores hverv.
Og så kan jeg godt lide at hoppe i
vandpytter....
rtræt
dagog-po
ørns
Tip til Pæ
og, som B
ag
d
æ
p
en
u
d
en
er
Kend
ere – send
r portrætt
ø
b
ag
rd
,
Hve
Korsgaard
nni Maria
mail til Sa
k
.d
yahoo
sannimar@
BENDT WIKKE MARKETING A/S
Opvaskeløsninger som
opfylder krav til god
hygiejne og giver mere
tid med børnene
Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner
giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen
altid er i orden omkring opvasken, og derfor er Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til
minimumstemperatur på 80° C opfyldt.
Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb – tid
til andre opgaver imens
To vandtilslutninger – sikrer hurtig programafvikling
Indbygget blødtvandsfilter – sparer plads i køkkenet
Fritstående opvaskemaskiner – kan underbygges
Elektronisk dørlås – børnesikring
Opvaskemaskine G 7859 til flere opvaske pr. dag
Korteste program – 17 minutter
Kapacitet – 8 programforløb pr. dag
Kan indrettes individuelt med forskellige kurve
Ekstra robust i konstruktion, hængsler og kurve
Opvaskemaskine G 8050 til få opvaske pr. dag
Korteste program – 48 minutter
Kapacitet – 2-3 programforløb pr. dag
Lad vores dygtige specialister hjælpe med at finde
den optimale opvaskeløsning for jer.
Miele Professional A/S · Erhvervsvej 2 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 27 15 00 · www.miele-professional.dk
ganske vist...
Det er
Eventyrhuset i Fredericia, en privat institution med glade børn og familier, en fyldt venteliste, god økonomi og mere personale end man typisk ser i danske daginstitutioner…
det er ganske vist… og det er også ganske vist, at der i dette interview deltager mange
varme hænder, - faktisk hele seks par på én gang.
TEKST OG FOTO: AF LONE JAKOBSGAARD, VOLAPYK!
Når man træder ind i Eventyrhuset i Fredericia bliver man hurtigt klar over, at det
man mødes af, ikke er helt almindeligt.
Overfor væggen i indgangen, der tydeligt
ses er dekoreret af børn, hænger udover
dagens madplan, en tv-skærm, som med
skiftende billeder dokumenterer dagen,
og hvad børnene har lavet på ”deres arbejdsplads”, mens deres forældre har været på deres.
8
BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni 2015
”Vi er tydelige omkring det vi gør, og vi
dokumenterer dagen med billeder. Alle forældre kan desuden logge ind på hjemmesiden, så de selv kan følge med i dagligdagen, og se de mange billeder, der bliver
taget hver eneste dag, for det vil være
umuligt, at fortælle alt det deres børn laver
i løbet af en dag”, fortæller Gitte Bertelsen,
leder af Eventyr huset.
Billeder af børnene er som alt andet i
Eventyrhuset et kapitel omfattet af gennemført professionalisme. Billeder i denne
artikel er udtryk for dette, idet der ikke er
billeder med fokus af et enkelt barn, medmindre, der er givet særskilt tilladelse hertil.
Det er børnenes aktivitet og ikke det enkelte barn, der er interessant. Derfor vil man
også på Eventyrhusets Facebook-side kun
se billeder af børneben eller -arme, men
det ses tydeligt at det er børn i aktivitet. Billeder, hvor børnenes ansigter er på, findes
på den lukkede det af hjemmesiden som
kun forældre og personale har adgang til.
Der er hele seks personer med til interviewet, idet leder Gitte Bertelsen siger, at
hun ellers vil snakke hele tiden, og at det jo
ikke kun er hendes indtryk, der er gældende. Der skal forskellige perspektiver med.
Og netop forskellighed vægtes højt i Eventyrhuset, hvilket der kommer mere om sidst
i artiklen. Men det er ganske vist…
Børnenes arbejdsplads
”Eventyrhuset er børnenes arbejdsplads, og
de har derfor derfor stor indflydelse på,
hvorledes vores rum og vægge er dekoreret, hvis de synes en dekoration skal ændres, - ja, så laver vi den om”, lyder det fra
Gitte Bertelsen. Hun fortsætter: ”Vi er en
stor institution, men der er mange små
rum, også på stuerne, og de er indrettet ud
fra de respektive stuers ønsker”. Den måde
at indrette på, er også et tegn på, at Eventyrhusets vision og målsætning lever i dagligdagen, idet man ønsker at få pædagogikken tilbage i børnehøjde.
Det er da også tydeligt, når man går
rundt i institutionen, at det er børnenes
kreationer og valg af indretning, som kommer til udtryk i et fantasifuldt univers. Tankerne ledes hen på Reggio Emilia institutioner i Italien og den skotske storyline
metode, selvom det ikke er nogen af de to
retninger som Eventyrhuset følger.
Leg og læring er omdrejningspunktet for
det pædagogiske arbejde, der er defineret i
årshjul, udviklet til vuggestue-teamet og til
børnehave-teamet af Eventyrhusets ansatte,
der er med i læreplansgruppen. Eventyrhusets læreplaner har udgangspunkt i de syv
temaer:
•Barnets alsidige personlige udvikling
•Social kompetence
•Sprog
•Krop og bevægelse
•Naturen og naturfænomener
•Kulturelle udtryksformer og værdier
•It og medie (har Eventyrhuset tilføjet
som det syvende led)
Disse syv temaer omsættes tilpasset børnenes udvikling med blandt andet fantasi,
erkendelse, leg, musik og kreativitet –
Eventyrhuset skal være et hus, der skal
summe af eventyr og spændende rum og
et sted, hvor barnet mødes med vennerne, oplever at være en del af fællesskabet,
har det sjovt, har spændende aktiviteter
og med mulighed for leg, læring og andre
aktiviteter.
Eventyrhuset blev privat 1. januar 2013,
efter et års forberedelse i
bestyrelsen og med inddragelse af personalet. Den solide forberedelse betød, at
alt var klart, så institutionen
fra dag ét kunne køre videre fra at være en selvejende institution med
driftsoverenskomst til at
være en privat institution uden at børnene blev berørt af, at institutionen
skiftede status.
”Det var en spændende, men også udfordrende hård tid, for der var jo
meget der ikke kunne siges offentligt, førend at
dagen oprandt”, lyder
det fra Gitte Bertelsen.
Årshjul
Flere varme hænder - og god
økonomi
En anden ting, der er anderledes i Eventyrhuset, er at der er synligt flere voksne, end
man normalt ser i danske institutioner.
Det bliver blandt andet bemærket af
borgere i Fredericia, andre institutioner og
forældre, der søger institutionen til deres
børn., ligesom Eventyrhuset også får rigtig
mange uopfordrede ansøgninger både internt i kommunen og udefra, fra personer,
der ønsker at være en del af huset.
”Vi er meget tydelige, når vi kommer
gående i lokalsamfundet, idet vi voksne har
vores jakker på, hvor der står Eventyrhuset
på ryggen, og det bemærkes ofte, at vi er
mange voksne.”, lyder det fra Britta Ærensgaard, Merituddannet i Eventyrhuset for to
år siden, og rent faktisk pendler til Fredericia fra Skanderborg.
Med det flere antal voksne har personalet også mulighed for, at prioritere at en lille gruppe af børn kan opleve noget, der er
helt specielt for dem.
”Vi var af sted i sidste uge med tre
børn, og mødte en anden institution i bussen, - personalet herfra kommenterede vores mulighed for at tage af sted med så få
børn, - og vi kan kun sige, at det er vi naturligvis meget glade for, for det giver os
mulighed for, at give børnene nogle muligheder, der giver dem en hverdag, der spejler det de er optaget af”, siger Else Marie
Hylle, pædagog i Eventyrhuset i mange år,
- dvs. også dengang, da institutionen var
en selvejende institution med driftsoverenskomst.
Mange undrer sig over, hvordan Eventyrhuset har råd til det, - også DLO da
Eventyrhuset holdt oplæg på DLOs Konference om Markedsføring af den “Private
Daginstitution - Hvordan tiltrækker man
forældre og børn – og sikrer stabil drift og
økonomi”, i Odense 9. Juni 2015.
Ifølge Gitte Bertelsen handler det om at
prioritere, og selvfølgelig være forretningsorienteret, i indgåelse af aftaler omkring
mad, legetøj, service, kontorartikler mv. –
ja, alt.
”Man får ikke Eventyrhuset som kunde,
hvis ikke man er indstillet på at give os en
god pris, og det har vi hos os blandt andet
købmanden, hvor vi køber alt vores mælk
og økologisk, og hos bageren, hvor vi køber brød – det kan lade sig gøre, hvis man
gør en indsats, og det gør jeg”- personalet
og bestyrelsen, konstaterer hun.
Fjern områdeledelse og tænkt mere
kommercielt
På spørgsmålet om, hvordan kan man så i
andre kredse lære af det, svarer hun: ”Min
holdning er , at hvis ”man” i kommunerne
valgte at være langt mere forretningsorienteret, og reflekterende på følgende områder, kan det med garanti foregå flere steder”, og peger helt specifikt på at man kan
starte med, at ”fjerne områdeledelse, som
er en meget dyr foranstaltning, der tager
varme hænder fra børnene.” I samme ån- u
BØRNS Hverdag Nr. 4 - juni 2015
9
dedrag opfordrer hun til at fjerne kommunens indkøbsaftaler, hvilket er alt for dyrt
både i administration som for institutionerne.
”Lad lederne få lov til at drive ledelse
med frihed under ansvar”, lyder det videre
fra Gitte, og hun fortsætter: ”Så længe der
er kunder er der muligheder. Hvor der evt.,
ikke er kunder nok må der overvejes om institutionen skal lukkes eller nedskæres normeringsmæssigt, eller taksten skal sættes
op. Tænk kommercielt som en købmand,
bager eller tøjbutik mv.”
Antallet af varme hænder i Eventyrhuset, er et udtryk for et bevidst valg, hvor
man prioriterer økonomien således, at der
er i alt fire medarbejdere ansat på hver
stue, heraf to til tre pædagoger på hver
stue og en til to medhjælpere på hver stue.
Dertil kommer, og det vil sige udover normeringen, lønnede studerende 2-3, pr. år,
samt studerende i deres første praktik og
personer, der er i eksempelvis arbejdsprøvning eller løntilskud, hvor der mellem 1-7
personer i huset.
Uddannet personale,
efteruddannelse og bedre vilkår end
man SKAL
I debatten mellem offentlige og private institutioner kritiseres private institutioner
ofte for ikke at have overenskomst, ikke at
have mulighed for efteruddannelse og ikke
at bruge uddannet personale.
Alt dette er ikke tilfældet i Eventyrhuset… og det er ganske vist. Personalet opfordres til at tage efteruddannelse, for i
Eventyrhuset tvinger man ikke nogen, men
det er muligt at få relevant efteruddannelse, eksempelvis har bestyrelsen besluttet at
bruge 85.000 kr. på at tilbyde alle i personalegruppen kursus i inklusion og anerkendende tilgang i løbet af 2016. Uddannelsen
er den samme som man tilbyder øvrige institutioner i Fredericia, men som de private
ikke får tilbudt. ”Det er udtryk for at uddannelse, og efteruddannelse prioriteres, så
personalegruppen har et fælles sprog, udvikler sig, og hele tiden kan matche de behov der er i samfundet for at kunne møde
børn og deres familier på bedst mulig vis”,
lyder det fra Gitte Bertelsen. Man kan læse
meget mere om de to uddannelsesforløb
på Eventyrhusets hjemmeside.
Der er også flere af husets pædagoger,
der er startet med at arbejde hér som en-
10
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
ten studerende eller som medhjælpere. Det
er en attraktiv arbejdsplads, og derfor ser
man også at de, der har mødt institutionen
som studerende, bliver ansat, og medhjælpere vælger at tage uddannelse, mens de
arbejder i institutionen.
”Det er dejligt at være i en institution,
der fokuserer så meget på faglighed. Jeg
startede her som medhjælper og er nu helt
nyuddannet pædagog fra merituddannelsen, og jeg kan tydeligt se hvor meget ud-
Fakta
Eventyrhuset:
•Blev Privatinstitution 1/1-2013
(tidligere selvejende)
•Plads til 150 børn
•Ledelsen er begge uddannede
pædagoger
•Pt. 23 pædagoger inkl. Ledelsen. Forventer at der skal ansættes 2 til 3 mere i 2016
•Pt. er der 13 medhjælper
•To til tre studerende i lønnet
praktik, udover den faste normering
Interviewets deltagende varme
hænder tilhører:
•Else Marie Hylle, som har været
der i rigtig mange år, både som
souschef og konstitueret leder.
•Sussi Bjeld , der også har været i
huset en del år.
•Renee Olsen, der er ansat i 2015
som fastansat, efter et barselsvikariat.
•Britta Ærensgaard som er fastansat, efter hun blev færdig
som meritstuderende i 2014
•Anette Jensen, der har været
medhjælper mange år i huset,
før man fik hende overtalt til at
tage merituddannelsen. Hun er
også blevet fastansat i 2015.
•Så er der Gitte Bertelsen, som
blev ansat som leder 1 marts
2010, hvor hun blev headhuntet, som man siger, til jobbet.
•Læs mere om
Eventyrhuset på
www.bv-eventyrhuset.dk
dannelse giver. Og her er det plads til at
være studerende, hvilket er virkeligt positivt, fordi man får sin faglighed prøvet af
på den gode måde” lyder det fra Anette
Jensen, der er nyuddannet, men bestemt
ikke ny i Eventyrhuset.
Eventyrhuset har endvidere valgt at give
sit personale bedre vilkår, end man i følge
overenskomsten skal. Det betyder at der er
indført to ekstra fridage for den personalegruppe, der ikke er enten seniorer, med ret
til seniordage eller har mindre børn, med
retten til omsorgsdage.
”Det kan vi kun opfordre BUPL til at få
med i overenskomsten”, lyder det fra Gitte
Bertelsen.
I Eventyrhuset vægtes udover uddannet
personale, også at der hver dag bliver serveret ordentlig mad, hvilket betyder, at der
er ansat to køkkenpersonaler, der selv styrer madplaner, fordeling af arbejdstider,
hvilket betyder at det pædagogiske personale kan bruge deres tid på børnene.
Udover personale i køkkenet har Eventyrhuset også egen pedel, der, mens Børns
hverdag er på besøg, er i gang med at indrette en tidligere garderobe til et nyt samtalerum. Pedellen deles med to andre privatinstitutioner, så der tænkes alternativt og
på sund ressourceudnyttelse i Eventyrhuset.
”Vi er af den overbevisning, at man skal
gøre det man er god til, og vi føler os derfor rigtig privilegerede over at have personer ansat i institutionen, der har en anden
faglighed end vores, og med deres kompetencer kan lave ting, som vi har brug for,
for at kunne gøre det vi er gode til”, lyder
det fra Gitte Bertelsen.
Der er en lang venteliste
Selvom det for de respektive familier er en
nedslående meddelelse at få, har mere end
ca. 40 børn ikke kunnet få plads i 2015,
Også i 2016 er der stort pres på. Hvorvidt
alle får plads kan ikke siges endnu, idet
man ikke ved, hvor mange børn der kommer i glidende overgang i 2016.
”Vi ser flere på vores facebook-side, der
leder efter en god institution, så pt., har vi
ikke brug for at reklamere yderligere, men
det er vigtigt vi aldrig tager det for givet og
bliver lidt ”selvfede”, - forældre kommunikerer internt om, at de synes man skal kigge på os, hvis man har brug for en god institution”, siger Renee Olsen, nyansat
pædagog.
Eventyrhuset samarbejder med kommunen, der godt nok ikke henviser til institutionen, men der er et fornuftigt samarbejde.
Forældre får oplysninger om Eventyrhuset,
hvis de spørger, men ingen får plads i Eventyrhuset, uden at de har været på besøg
for en rundvisning.
”Vores holdning er, at det er meget vigtigt at forældrene ser og mærker huset inden de tager stilling til om de evt. ønsker at
blive skrevet op”, fortæller Gitte Bertelsen.
Alene i den uge, hvor Børns hverdag er
på besøg har der været tre rundvisninger,
og i Eventyrhuset oplever man, at hvis forældre kan lykkes med at få en plads, siger
de ja, om det så blot er for ét år, hvis de
bare kan få plads.
På spørgsmålet om, om de så ikke skal
udvide lyder svaret:
”Hmm… jeg ser på muligheder som
døre, der enten kan åbnes, lukkes eller holdes på klem, og udvidelse er ikke en dør,
der skal åbnes endnu, men måske en dag,
for vi skal jo være klar til det, og for nuværende er der andre døre, der er mere interessante at åbne helt”, lyder det fra Gitte
Bertelsen
Moderne ledelsesbegreber og
sammensætning af teams
Det er ikke helt almindeligt, at man møder
en daginstitution, hvor personalet alle har
gennemgået en Belbin-test. Men det har
man i Eventyrhuset, som bruger den til at
sammensætte teams, så man sikrer forskelligheder koblet sammen.
”Her skal vi faktisk ikke ligne hinanden.
Det er en kvalitet, hvis vi ikke gør, så vi kan
holde vores faglighed skarp, bruge vores
personlighed i jobbet, - alt sammen til gavn
for børnene. Alle i en organisation er lige
meget værd, vi har blot forskellige kompetencer i vores arbejdsliv/dag” lyder det fra
Sussi Bjeld, pædagog, praktikvejleder og
mentor.
Den forskellighed bruger personalet
også til dialogen med hinanden, børn og
forældre.
”Det er udtryk for en stor respekt for
det vi har med at gøre. Respekt for individet og for at der i forskelligheder ligger
nøgle til udvikling og til rummelighed. Ved
ikke at sige noget, viser du faktisk ikke respekt..”, lyder det afsluttende fra Gitte Bertelsen.
Gitte Bertelsen
En sjov og aktiv hverdag
Det bliver aldrig kedeligt!
Med Kids Cube er der rig
mulighed for variation i
motorikrummet.
Med det unikke klik-system er
det nemt og hurtigt at bygge
nye bevægelseslandskaber og
tilpasse rummet til forskellige
aldersgrupper og deres færdigheder.
MOTORIK-RUM
Vi giver gerne gode
idéer til indretning af
jeres motorikrum.
Kids Cube er specielt tilpasset
børnehaver, for at styrke børnenes motoriske udvikling.
Prøv også den nye rullemåtte
fra PE-Redskaber, som kun er
3 m lang. Med velcro på
siderne kan den sammensættes med flere rullemåtter, og
gøres længere eller bredere.
I er altid velkommen til at
kontakte os
Tlf.: 73 84 51 00
www.trampolin.dk
Rullemåtte kun 3 m lang
Multifunktionel væg
Bevægelse og kreativ leg
Mød os på
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
11
KONSULENTNYT
Stil Skarpt på tilsyn
Danmarks evalueringsinstitut har gennemført en evaluering af kommunernes pædagogiske tilsyn med daginstitutionerne. Rapporten, der hedder ’pædagogisk tilsyn’ (EVA 2015) findes på EVAs hjemmeside www.
eva.dk
Undersøgelsen viser bla. at kommunernes tilsyn
med de private daginstitutioner er dårligere end med
de kommunale. Denne konklusion, samt opfordringen
fra EVA til at være opmærksom på at tilsynet med offentlige (herunder selvejende) og private daginstitutioner skal være ensartet, kan være årsag til nogle af de
oplevelser vi i DLO har fået henvendelser omkring.
Hæftet ’Stil skarpt på tilsyn’ præsenterer lovgrundlaget for det kommunale tilsyn, og trækker en række af
rapportens hovedpunkter frem. Vi har valgt at lægge
hæftet på DLO’s hjemmeside www.dlo.dk under menu-punktet: ”Nyt fra DLO”.
Vi vil derudover selv i DLO, gennem kommende artikler i Børns Hverdag, stille skarpt på nogle af de problematikker som vore medlemmer har rejst omkring
kommunernes tilsyn.
[email protected]
Gratis
rådgivning om PCB
Vi er blevet opmærksomme på, at I kan få gratis rådgivning, ved et besøg af Energistyrelsens PCB rådgivnings
enhed.
PCB er et miljøfarligt giftstof, der kan skade mennesker og miljø. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer
og i industrien, indtil man i 1970’erne fandt ud af at
PCB var skadeligt. I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men stoffet findes stadig i vores omgivelser og i
en lang række af de bygninger, der blev opført eller er
renoveret med PCB-holdige byggematerialer.
Formålet med PCB rådgivningsenheden er at foretage konkret rådgivning/vejledning om, hvordan bygningsejeren til både offentlige og selvejende bygninger,
kommer i gang med at undersøge og evt. håndtere
forekomst af PCB i bygninger.
Ved et besøg fra PCB rådgivningsenheden vil I få
konkret vejledning fra den udsendte medarbejder, både
i forhold til hvad PCB er, og hvordan man undersøger
og håndterer PCB i bygninger og indeklima.
Man kan læse mere om problemerne med PCB i indeklima på www.pcb-guiden.dk
[email protected]
Nyt bygningsreglement?
Opslå job på dlo.dk
Indryk din jobannonce på www.dlo.dk, og find den
bedste kandidat til din ledige stilling:
DE RETTE KANDIDATER: Få din annonce vist både på
dlo.dk, på Ofir.dk og på et udvalg af branchespecifikke
medier.
MEDLEMSRABAT: Som medlem af Daginstitutionernes
Landsorganisation får du 10 % rabat på prisen, når jobbet
opslås her. Og du får du også 10 % rabat på din print-jobannonce i Søndagsavisen - Danmarks mest læste avis.
12
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
På DLOs seneste ”Privat-konference” d. 9/6-15 i Odense,
blev der spurgt til eventuelle nye regler (om bygningstilladelser) omkring ombygninger og nyanskaffelser på legepladsen. Vores samarbejdspartner på området, legepladskonsulent Gert Olsen, kan fortælle at der ikke er sket
noget nyt indenfor det område, men han fortæller at det
er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvilke priser man sætter på bygningstilladelserne. Det er teknisk
forvaltning der fastsætter priserne, der ofte har en sammenhæng med det planlagte budget i kommunen, samt
hvor mange ansøgninger der forventes modtaget.
[email protected]
Her skriver DLOs konsulenter om
deres arbejde. Vi modtager meget
gerne konkrete spørgsmål eller
forslag til emner i disse spalter.
Skriv til [email protected]
Om DLOs Bestyrelseskurser
DLO’s bestyrelseskurser er stadig meget efterspurgte, men i
perioder ser vi en tendens til en manglende efterspørgsel
på de kurser, vi opretter i regionerne for nye medlemmer i
henholdsvis private og selvejende institutioner.
Mange institutioner foretrækker lige nu et skræddersyet
kursus til deres egen bestyrelse, p.g.a. de udfordringer de
står overfor, såsom risiko for lukning, faldende børnetal mv.
Derudover ser vi også en tendens til at mange bestyrelser bestiller et kursus til deres lokale netværk, altså slår sig
sammen og bestiller et fælles kursus. Vi vil – og kan - gerne
udbyde kurser til alle disse forskellige behov, men vil opfordre jer, der går og venter på et kursus i jeres region for nye
medlemmer, om at gøre os opmærksom på jeres behov. Så
kan vi bedre tilrettelægge kurserne til alles tilfredshed.
Vær opmærksom på, at det er muligt både at bestille et
basiskursus og/eller et kursus for ’øvede’ bestyrelsesmedlemmer, med fokus på særlige problemstillinger, såsom
’hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med læreplaner’
eller ’bestyrelsen som arbejdsgiver’ mm.
I DLO er vi altid interesserede i at lave kurser der svarer
til jeres behov. Se en oversigt over DLOs aktuelle Bestyrelseskurser på side 3.
Skriv til [email protected]
DLOs håndbog:
"Bestyrelsen i selvejende daginstitutioner"
DLOs håndbog kan spare bestyrelsen og medarbejdere for tid og bekymringer.
En grundig håndbog skrevet i et jordnært sprog. Den er en overskuelig indføring i praktisk bestyrelsesarbejde – og er samtidig en grundbog om alle aspekter
ved driften og juraen omkring selvejende daginstitutioner.
Den perfekte introduktion til at være såvel Bestyrelsesmedlem, som ansat, i en
selvejende daginstitution.
I bogen gennemgår forfatterne, hvordan man håndterer økonomien, det pædagogiske ansvar, og beskriver forholdet imellem bestyrelse og personale.
Der er også en lang række praktiske anvisninger på, hvordan samarbejdet med
forældrene, kommunen og andre kan tilrettelægges. Og bestyrelsens opgaver,
ansvar og kompetence forklares så det er til at forstå, ligesom der gives gode
og forklarende definitioner på begrebet “selvejende daginstitutioner”.
Medlemsrabat
Der ydes desuden 10% medlemsrabat i forhold til alle
bogbestillinger og varekøb. Bog-bestilling kan foretages
online på www.dlo.dk eller telefonisk 70275520
DLO
Bestyrelsen – i
selvejende daginstitutioner
Redigeret af Morten Kyst.
17 tekstafsnit og 11 bilag.
279 sider, fuldfarvet illustreret,
4. udgave 1. oplag
Pris: kr. 185,00 (ex. Moms)
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
13
at bevæge sig?
Skal man lære
DLO har spurgt motorikkonsulent Nanett Borre, som for DLO afholder foredragene ’Krop og bevægelse’ i efteråret, tre steder i landet. Se mere og tilmeld dig foredraget på www.dlo.dk
TEKST: AF METTE FABRICIUS, KONSULENT I DLO
Behøver pædagogerne at igangsætte aktiviteter indenfor læreplanstemaet ’krop og
bevægelse’ – eller rør børn sig nok, helt af
sig selv?
Hvis børn bliver sat i optimale rammer og
i et miljø, hvor der er plads til at bruge de
åbenlyse læringskanaler de er udstyret
med - deres sanser og krop - så vil langt
de fleste børn være i bevægelse det meste af tiden. Spørgsmålet er bare, hvad de
optimale rammer er.
I min verden handler det især om de
fysiske rammer. Ikke hvor mange kvadratmeter man som dagtilbud har til rådighed, men i langt højere grad, hvordan
man forvalter disse. Der er megen disciplinering af kroppen i den måde, vi har indrettet vores daginstitutioner på og ikke
mindst hvilke regler vi har lavet for brug
af inventar og rum. Børn er ofte meget
mere kreative i deres brug af både rum og
inventar, end vi voksne er. De tænker i
langt højere grad i multifunktionalitet end
i monofunktionalitet, som vi som voksne
har en tendens til.
Den lange lidt kedelige gang, kan hurtigt blive til en farlig passage, man skal
14
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
passere så hurtigt som muligt for ikke at
blive fanget af brummemonsteret. Skamlerne bliver, når de vendes om, til en blækspruttes lange fangarme, man kan kravle
ud og ind af under havets overflade. Et
bord, til en udspringsplatform, hvorfra
man- hvis man tør- kan hoppe ned.
At give plads til børnenes egne initiativer og følge deres spor, for at se hvordan
de selv prøver sig frem, giver plads til læring om krop og bevægelse.
Hvordan man finder balancen mellem at
varetage børnenes sikkerhed og give dem
mulighed for at udfolde sig, kan være en
udfordring, fordi vi ofte er bundet af egne
normer og forestillinger omkring brug af
inventaret og rummene, der måske har
bund i regelsæt der i højere grad tilgodeser
de voksnes behov end børnenes.
I forhold til at igangsætte aktiviteter inden for læreplanstemaet “Krop og bevægelse”, så syntes jeg at vi skal blive bedre
til generelt at tænke kroppen og sanser
ind i alle læreplanstemaer, som udgangspunkt for den pædagogisk didaktiske
dagsorden man end måtte have. Børn
koncentrerer sig bedst i bevægelse og læ-
rer bedst når der er så mange sanser involveret i processen som muligt. Hvilken betydning har børns tidligere
kropsbevidsthed for deres udvikling på
lang sigt?
Børn lærer om sig selv og den verden der
omgiver dem, gennem deres krop og sanser. Sanserne er det nederste betydningsbærende lag i et lille menneskes liv, da det
er gennem sanserne de får informationer,
om alt det der foregår inde i og udenfor
deres egen krop. De erfaringer og oplevelser, børn gør sig i den forbindelse, træner
hjernen i at analysere, bearbejde, sortere
og handle på de sanseindtryk de får, så de
er i stand til at agere så hensigtsmæssigt
som muligt i de forskellige situationer, der
tilsammen udgør barnets liv og hverdag.
Vi ved idag hvor vigtig et velstimuleret
sanseapparat og motorisk alderssvarende
kompetencer er for alle udviklingsområder
i et barns liv. Både socialt, emotionelt, motorisk, fysisk og kognitivt.
Skal pædagogerne være rollemodeller for
forældrene, i forhold til at lade børnene
gå selv etc. – og synes du ligefrem at pædagogerne skal påvirke forældrene til ikke
at begrænse børnenes motoriske udfoldelsesmuligheder?
Pædagogisk personale og forældre samarbejder omkring barnets udvikling og trivsel. De bærer et fælles ansvar og interesse
for at give barnet de allerbedste forudsætninger for at bane sig vej ind i livet. At det
også kræver et fælles fokus omkring barnets sansemotoriske udvikling, der er så
væsentlig for hele barnets fundament, er
en selvfølgelighed. En fælles viden om
hvilken enorm betydning det har for hele
barnets udvikling og et fælles sprog, der
er tilgængeligt og forståeligt for begge
parter, ville lette dette samarbejde betydeligt. Den fælles grundteoretiske viden gør,
at man kan springe hele ledet af “synsninger” over, og gå direkte til det aktuelle
bekymrings- eller opmærksomhedspunkt. Pædagogisk personales opgave som
rollemodel for børnene kan ikke overvurderes. Vi ved at børn lærer konkrete bevægelser og bevægelseskæder ved at fange disse via spejlneuronerne i det
præ-motoriske cortex, når de er sammen
med nogen, der kan mere end dem selv.
På samme måde ved vi, at forældre og
pædagogisk personales egen kropsbevidsthed, fysiske deltagelse i de aktiviteter,
der bliver igangsat på vokseninitiativ eller
er udsprunget af børns egenleg, deres
kropslige imødekommehed og evne til at
kommunikere nonverbalt gennem mimik,
gestik og kropssprog med børnene, har
enorm betydning for børns egen kropsfornemmelse, og for hvor meget de får bevæget sig i løbet af en dag i dagtilbuddet.
Så på dit spørgsmål om, pædagogisk
personale skal være rollemodel overfor
forældrene i forhold til at lade børnene
selv eksperimentere og afprøve kropslige
muligheder og begrænsninger, så handler
det både om at kunne italesætte det, at
deres barn f.eks ville profitere vældigt af
at de kunne blive afleveret 5 minutter før
om morgenen, så der var tid til selv at få
lov til at bøvle med støvlerne og flyverdragten, mens far og mor giver
tiden, roen og de opmuntringer
der skal til undervejs, for at kunne lære at mestre den bedrift
selv.
Men det handler også om at
være rollemodeller overfor både
børn og forældre ved selv at vise
en glæde og naturlig lyst til at
deltage fysisk aktivt og nærværende i børnenes liv. I stedet for
kun at deltage sprogligt i børnenes egeninitiativer, ved at kommentere på hvor sjovt det ser ud,
at de kan rulle ned ad den lille
skrænt, så udvis selv nysgerrighed
og lyst til at møde dem i deres
glæde, ved selv at trille med. Vær
altid den første på dansegulvet….og den
sidste der forlader det, for kropsligt nærvær og engagement smitter hurtigere end
influenza, og bivirkningerne er ikke muskelømhed og feber, men bevægeglæde,
motivation og lyst til at deltage.
Få meget mere viden – grin og bevægelse
– på efterårets foredrag med Nanett Borre
- ’Krop og bevægelse’ tre steder i landet.
Se mere og tilmeld dig foredraget på
www.dlo.dk
BØRNS
BØRNS
Hverdag
Hverdag
Nr. Nr.
5 - 4august
- juni 2015
15
Anmeldelse:
Det professionelle kram
Børn er ikke børn
- men bestemte børn
ANMELDT AF KONSULENT ERIK HØNGE
Psykolog Ulla Dyrløv har på Akademisk Forlag (2015) udgivet en ’guide til fagfolk som
arbejder med børn og unge’ med titlen
’Det professionelle kram’. En interessant titel som kalder på en naturlig faglig nysgerrighed. For hvordan kan fagligheden kvalificeres og forenes med at vise positive,
anerkendende og personlige følelser?
Hvordan ser det ud fra børnenes og de unges perspektiver? Det er en yderst relevant
faglig udfordring at give børn og unge
med store vanskeligheder et professionelt
fysisk og psykisk kram.
Blinde pletter
Dyrløv har sat sig for at sandsynliggøre
nødvendigheden af et fagligt kritisk opgør
med de holdninger, metoder og konkrete
måder forskellige fagfolk kommunikerer
med børn og unge på. Hun citerer udsagn
fra børn og unge samt fra egne erindringer
som fortæller, hvordan fagfolk vælger at
tale til børn og unge. Hun rejser dermed en
meget essentiel kritik af en ydmygende
kommunikation med børn og unge. Der er
tale om børn og unge som har allermest
brug for empati og hjælp. I disse år, hvor vi
med gode grunde er optagede af at skabe
inklusionsprocesser i det pædagogiske arbejde, peger hun på, hvordan mere eller
mindre skjulte og ubevidste eksklusionsprocesser finder sted. Hun er dermed ude i et
vigtigt ærinde, idet hun peger på faglige
blinde pletter, alternative syn og handlemåder.
16
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
Eksekutive funktioner
De blinde pletter får man øje på ved at lytte til, forstå og anerkende børnene som
eksperter i deres eget liv. Opgaven er herefter at lade den nye viden integrere i de
faglige forståelser, refleksioner og handlinger. Dyrløv inddrager fortjenstligt begrebet
’eksekutive funktioner’, som et centralt begreb i forståelsen og beskrivelsen af børn
og unge som har nogle grundlæggende
vanskeligheder. Mennesker bruger de eksekutive funktioner til at planlægge, skabe
overblik og til at være selvregulerende. Når
et menneske udfordres på disse funktioner
og har det vanskeligt med det, har det et
skærpet behov for tydelighed, forudsigelighed, ro og guidning. Udsatte børn og
unge lever en hverdag med mange forstyrrelser som giver kaos og som derfor kan
være vanskeligt for dem at navigere i. Det
giver anledning til konflikter, utryghed og
manglende forståelse for, hvad der sker
omkring dem.
Autentiske voksne
Det pædagogiske mål må derfor være at
udvikle børn og unges ukuelighed, modstandskraft, robusthed og kompetence til
at rejse sig på trods af modvind - altså deres resiliens. Dette må finde sted i mødet
med den professionelle voksne, som kan
forvalte den etiske fordring med de personlige og private sider af sig selv. At forvalte sine personlige og private erfaringer i
det faglige arbejde er en professionel opgave. Dette, for at børn og unge kan have
tillid til de voksne, som kan og vil skabe
nærhed, gensidighed og autenticitet. Der
er således ingen modsætning mellem at
være personlig og faglig. Børn og unge efterspørger og fortjener relationer med
autentiske og personlige professionelle som
kan deres metier, er ligeværdige mennesker
og ikke lader som om under dække af såkaldt faglighed.
Drenge og piger har forskellige forløb
Der er imidlertid også problemer i bogen
som gør, at den på ingen måde kan stå
alene. Dyrløv tager ikke altid konsekvensen
af sine egne tilgange, fx anvender hun begreber som, at børn laver ’ballade’, og at
drengene ’halter bagefter’. Børn og unge
laver ikke ballade. De har den adfærd som
de magter, mestrer og som gør omverdenen opmærksomme på deres behov. Drengene halter ikke bagefter pigerne. Drengene benytter sig af de strategier de mestrer,
og pigerne kan af gode grunde ikke være
målestokken for, hvad der er muligt for
drengene. Børn er ikke børn men bestemte
drenge og piger med forskellige udviklingskadencer, faser og forløb.
En kritisk redigering og opstramning af
bogen kunne have fjernet irrelevant stof og
gentagelser. Det ville, fx også have styrket
læseværdigheden, kvaliteten og udbyttet,
hvis beskrivelsen af samtale- og interviewtekniker var mere gennemarbejdet og samlet i et kapitel. Bogen er imidlertid alt i alt
egnet til, fx at personalet i dagtilbud anvender den som en debatbog til inspiration, hvor egne erfaringer og eksempler fra
hverdagen drøftes og perspektiveres.
Aktiviteter i DLO det første halvår af 2015
Hvad laver vi egentlig i DLO? Her kan du se hvad DLOs medarbejdere
(og freelancekonsulenter) samt DLOs formand – blandt andet - har
deltaget i af møder og opgaver ”ud af huset”, siden nytår. Mette =
konsulent Mette Fabricius. John = formand John Hebo Nielsen. Morten = sekretariatschef Morten Kyst:
19/5-15
6/1-15
22/5-15Deltagelse i Jubilæumsreception i Kalundborg (Morten)
Bestyrelseskursus i Næstved (Mette)
Konsulentopgave i Ribe (Morten)
20/5-15Deltagelse i LDDs Repræsentantskabsmøde i Helsingør
(John og Morten)
21/5-15Konference om Små og STORE daginstitutioner i
København (Morten & Mette)
7/1-15Fællesmøde om fremtiden, med alle selvejende i
Næstved (Morten & Mette)
26/5-15Bestyrelseskursus i Aabenraa ( Mette)
12/1-15
Fælles bestyrelseskursus for selvejende i Viborg (Mette)
4/6-15Kursus om læreplaner i Århus (Erik Hønge)
12/1-15
Konsulentopgave i Silkeborg (Morten)
9/6-15Konference om privatinstitutioners markedsføring
(Morten & Mette)
13/1-15Møde med samarbejdspartneren CODAN
(John og Morten)
4/6-15Deltagelse i i Jubilæumsreception i Fredensborg (Morten)
14/1-15
Dialog møde i Københavns kommune (Mette)
9/6-15Medlemsmøde i Region Nordjylland i Aalborg
(John og Morten)
20/1-15
Fælles bestyrelseskursus for private i Kolding (Mette)
11/6-15
30/1-15
Bistand v/ Fællesmøde i FTF, Kbh. (Morten)
3/2-15
Møde med BUPL (Morten)
12/6-15Personaledag om vuggestuepædagogik i Frederikssund
(Mette)
5/2-15
Socialministerens Dialogmøde i Kbh. (John og Morten)
25/2-15
Konsulentopgave i Holbæk (Morten)
Opfølgningsmøde i Karlebo (Mette)
17/6-15Bestyrelseskursus/overenskomster i institution på Mors
(Kirsten Skou)
25/2-15Kursus i LUS (Lederudviklingssamtaler) Kolding (Mette)
18/6-15Bestyrelseskursus for private institutioner
(Thinne Nielsen)
19/3-15
Legeplads kursus i RY (Gert Olsen)
25/6-15
19/3-15
Personaledag i Skanderborg (Mette)
23/3-15
Konsulentopgave i Skive (Morten)
23/3-15
Legepladskursus Valby (Gert Olsen)
25/3-15
Problemløsningsmøde på Fyn (Mette)
26/3-15
Problemsløsning fortsat – på Fyn. (Mette)
8/4-15
Deltagelse i personalemøde i Karlebo (Mette)
10-11/4-15Personaledage i Frederiksværk (Mette)
14/4-15Deltagelse i Privatinstitutioners Fællesmøde i Randers
(Morten)
14/4-15
Coaching af ansættelsesudvalg i Vejle (Mette)
Samtalepraktiker i det
pædagogiske arbejde
Efteruddannelse for pædagogiske praktikere
KURSUS I 17. - 18. sept. 2015
Relationskompetence og samtalens kunst
Klæd dig på til gode samtaler
Møde i ”Samarbejde for børns trivsel” (Mette)
18/4-15Personaledag om vuggestuepædagogik i Fredericia
(Mette)
21/4-15Overenskomstforhandlinger med BUPL (Morten & Mette)
23/4-15Kursus for selvejende ledernetværk i Rudersdal kommune
(Mette)
28/4-15Konference på Christiansborg om minimumsnormeringer
(Mette og Morten)
28/4-15Møde om bestyrelsernes rolle i selvejende institutioner,
BUPL & FOLA (Mette & Morten)
KURSUS II 8. - 9. okt. 2015
Kollegial supervision som redskab til
læring og udvikling
Bliv klogere på din praksis
KURSUS III 3. - 4. dec. 2015
Samtalepraksis som grundsten i den
pædagogiske kompetence
Stå stærkt i dine opgaver
6/5-15
Konsulentopgave i Ringsted (Morten)
Lauesen og Lauritsen
7/5-15
Møde i ”Rådet for Børns Læring”, Kbh. (Erik Hønge)
Lotte Juul Lauesen
www.inter-mezzo.dk
Tlf. 30270799
12/5-15Møde med partiers ordførere på Christiansborg
(John og Morten)
13/5-15Overenskomstforhandling med BUPL i Kbh.
(Mette og Morten)
Tina Lauritsen
www.tinalauritsen.dk
Tlf. 50504816
Læs mere på
www.inter-mezzo.dk / www.tinalauritsen.dk
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
17
Leder Pernille Holt
Smørhullet
blev selvejende
Vuggestuen Smørhullet kæmpede i to år for at løsrive sig fra deres
kommunale klynge i Københavns Kommune - og blive selvejende.
Det lykkedes, men i fremtiden vil det blive sværere at rive sig løs,
mener aktiv deltager fra initiativgruppen.
TEKST: MICHAEL BJØRNBAK MARTENSEN (DJ). FOTOS: ANNETTE FOLTMANN
Vuggestuen Smørhullet med 60 børn, der
ligger på Østerbro i Københavns Kommune, var en kommunal institution i 2010
og kom derfor med ind i de nye klynger,
hvor der var en leder for seks institutioner
i klynge-fællesskabet. Og dermed skulle
vuggestuer, børnehaver og SFO-er fungere sammen under en fælles administrativ
ledelse.
“I 2013 oprettede vi en initiativgruppe, hvor målet var at komme ud af klynge-fællesskabet. Vi var alle enige om, at
klyngefællesskabet ikke fungerede - bl.a.
med de mange møder vi skulle deltage i,
der ofte handlede om noget i en anden
institution, der var helt fjernt fra vores
hverdag og derfor noget som vi slet ikke
var en del af. Vi ville langt hellere bruge
vores tid på børnene,” siger Pernille Holt
(nuværende leder af Smørhullet), der har
været meget aktiv i processen.
Men gruppen anede ikke rigtigt, hvordan de skulle komme ud af klyngen og
om det i det hele taget var muligt, når
det kom til stykket. Ved lidt af en tilfældighed snakkede Pernille med en bekendt, der sagde, at det var muligt at
18
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
Annette Foltmann
komme ud af klyngen og at
blive selvejende - og det var
herefter den strategi gruppen gik efter.
Derfor sendte gruppen et
langt brev, hvor de forklarede forvaltningen, at de gerne ville være selvejende og
at de gerne vil træde ud af
klyngen. Svaret fra embedsværket var, at det ikke kunne lade sig gøre. Og dermed
stod gruppen på bar bund.
Juridisk bistand
Ved lidt af et tilfælde fik
gruppen kontakt til jurist
Svend Erik Christiansen, formand for DLOs region
Annette Foltmann fra SPIA,
Hovedstaden, taler ved indvielsesreceptionen.
der havde erfaringer med
den politiske proces med at
“Annettes vurdering var, at embedsomdanne kommunale daginstitutioner til
mænd ikke bare kunne afvise en sådan
selvejende, og hun gik ind i sagen. Også
anmodning, og at en anmodningen skulle
Svend Erik Christiansen, fra DLOs region
behandles politisk,” fortæller Pernille Hovedstaden har hjulpet Smørhullet i prohvorfor der nu blev taget kontakt til Børcessen.
Formanden for
Smørhullets
Bestyrelse,Thomas
Kristiansen
Mere tid til børnene
ne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev
(V), og næsten samtidig med denne henvendelse fik gruppen, via en internet-søgning, kendskab til proceduren for at komme ud af klynge-fællesskabet. Pia Allerslev
var meget positiv og gruppen gik i gang
med proceduren, der krævede, at Smørhullet skulle have et ok fra hver enkelt institution, hvor ledelsen, personalet og forældrerådene alle skulle sige “ja”. Var der
blot en enkelt part, der sagde “nej” ville
løsrivelsen ikke kunne lade sig gøre.
Formanden for Smørhullet Thomas Kristiansen var meget spændt på reaktionerne, der kom hen over en længere periode
- men til stor glæde var alle positive: “Jeg
synes egentligt, at det er meget underligt,
at de andre institutioner i klyngen skal
have indflydelse på vores fremtid - men
jeg hilser med stor tilfredshed, at reaktionerne var udelt positive. Flere undrede sig
da også over, at de skulle spørges.”
Thomas har haft en meget stor motivation
for at komme ud af klyngen, så pædagogerne kunne få mere tid til børnene - men
også økonomien har været en drivkraft:
“Vi har helt generelt et ønske om at vide,
hvilken økonomi vi kan regne med, og
den indsigt har vi ikke fået, som en del af
Klyngen. F.eks. fik vi i hele 2014 at vide, at
vi alle skulle spare og at økonomien var
stram - og da året var omme var der 1 million kroner i overskud. Med nogle af disse
penge ville vi kunne få malet lofterne, der
virkelig trængte.” Og det handler i bund
og grund om indsigt i egne forhold og om
selvbestemmelsen. “Man kan sige, at der
har været for langt op til klynge-lederen,“
siger Thomas.
Smørhullet kom officielt ud af klyngen
og blev selvejende den 1. juni i år, hvilket
blev markeret ved en reception, og dermed har processen for løsrivelsen varet i
to år.
ste institution kunne forvente en proces,
der tager noget kortere tid, fordi vi har
brugt mere end et år på embedsværket, “
siger Pernille, dog med et stænk af malurt
i bægeret.
“Som jeg oplever det, bliver der mere
og mere ”koncern” over de kommunale
tilbud, så medarbejderne i fremtiden vil
blive ansat af kommunen og ikke i den
enkelte institution. Og de vil skulle arbejde
i forskellige institutioner i klyngen. Det vil
betyde, at medarbejdernes fokus flyttes
fra den enkelte institution. Og man kan
altså ikke løsrive sig fra en klynge uden
medarbejdernes fulde opbakning - og dermed vil det praktisk talt være umuligt at
oprette selvejende institutioner i Københavns Kommune,” slutter Pernille Holt.
Smørhullet er den første institution i
Københavns Kommune, der er blevet selvejende siden 2010, hvor det lykkedes for
vuggestuen Haletudsen, hvilket vi tidligere
har beskrevet her i Børns Hverdag.
Processen
“Tiden har været brugt til en kontakt til
embedsværket og til politikerne, der alle
har været meget positive, og det resulterede i et klart “ja” - og derfor vil den næ-
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
19
Kender du portalen
?
www.privatedagtilbud.dk
DLO lancerede i starten af juni måned en portal, som bl.a.
på et klikbart Danmarkskort præsenterer alle landets private
daginstitutioner.
De private daginstitutioner er i fremmarch
i Danmark. - Danmarks Statistik oplyser
hvert år, hvor mange privatinstitutioner
der findes. I 2015 eksisterer der ifølge Danmarks Statistik 518 private daginstitutioner. Men der findes ingen officiel
central registrering af disse. Med portalen
Privatedagtilbud.dk vil DLO sørge for, at
alle landets private daginstitutioner vises
på et “Danmarkskort”. Databasen der ligger til grund for Danmarkskortet er interesseorganisationen DLOs (Daginstitutionernes Lands-organisation) registrering i
vores egen database.
Kendskabet til privatinstitutionernes eksistens har vi fra Kommunernes hjemmesider, vores egen medlemsdatabase, vore
medlemsorganisationers medlemsdatabaser og ikke mindst fra overvågning af medierne. Det er forhåbningen at privatinstitutionerne selv - via indberetninger til DLO
vil være med til at kvalitetsudvikle og validere Danmarkskortet. Derfor er der i tilknytning til Danmarkskortet en funktion,
hvor man online kan indsende rettelser og
supplerende informationer til Danmarkskortet. Det er der allerede rigtig mange
privatinstitutioner der ar gjort. Vi har indtil
videre modtaget respons med rettelser og
supplerende data fra over 100 private
daginstitutioner.
Mågruppen for Danmarkskortet - og
hele denne portal er:
•Inititativtagere til nye private daginstitutioner
20
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
•forældre der søger plads
til deres barn i en privat
daginstitution
•Boligsøgende, der vil undersøge hvilke private
dagiinstitutioner der findes i området
•journalister og medier,
der søger viden om de
private daginstitutioner
i Danmark
•alle andre, der har interesse i, hvor mange privatinstitutioner der findes - og hvor de ligger.
Portalen indeholder
blandt meget andet:
•en guide til opstart af
private daginstitutioner
•elevante love og vejledninger
•aktuelle og relevante undersøgelser og
rapporter om private daginstitutioner
•en inspirerende samling af artikler om
private daginstitutioner, som har været
i dette blad
•et nyhedsbånd med aktuelle og relevante ”presseartikler” om privatinstitutioner
Vi kan konstatere, at der indtil videre er
blevet taget rigtig godt imod Portalen, der
er blevet anerkendt og rost – bl.a. fordi
den udfylder et behov, da ikke alle kommuner er lige gode til at præsentere privatinstitutionerne på deres hjemmesider, og
fordi der som nævnt ikke findes andre lignende databaser eller oversigter. Portalen ejes, drives og vedligeholdes af
Daginstitutioneres Lands-Organisation
(DLO), der er en serviceorganisation og interesseorganisation for private og selvejende daginstitutioner i Danmark. Se
mere på www.privatedagtilbud.dk (vi linker også fra www.dlo.dk).
Morten Kyst, [email protected]
Anmeldelse:
Dialogisk læsning,
leg og Filurenstreger
ANMELDELSE AF SANNI MARIA KORSGAARD PEDERSEN
“Storegruppe”, “kommende skolestartere”, “de store”, eller hvad de nu kaldes.
De fleste børnehaver har en tradition for at
tilrettelægge nogle særlige forløb for de
ældste børn i børnehaven med henblik på
at gøre dem klar til skolestart.
Med materialet Filur er man godt på vej.
Børnene får hver deres egen Filurbog, et
arbejdshæfte, som de kan lave opgaver i,
tegne, skrive, tælle m.m. Pædagogen får
sin egen bog med Vejledning, ideer og inspiration. Med afsæt i fem populære billedbøger og dialogisk læsning som en gennemgående metode, har de to forfattere
sørget for at man kommer omkring aktuelle emner og temaer, der ofte allerede optager børnehavebarnet.
Med “Aben Osvald” handler det f.eks.
om at være anderledes, turde sige fra, sige
nej og være modig, mens Martin Strids
“Mimbo Jimbo og de store elefanter” behandler emner som familie og slægt, identitet, at rejse ud i verden og at være god til
noget. Der lægges i forløbene op til mange
gode snakke, refleksioner og tankeprocesser som støttes af højtlæsning, dialogisk
læsning samt kreative opgaver og aktiviteter der knytter sig til billedbøgernes tema.
De foreslåede aktiviteter er ikke kun stillesiddende men også både kreative, musiske
og kropslige, det kan være lege, sange,
samarbejde, maleprojekter og ture ud af
huset.
Med materialet er det oplagt at “lege
skole” og introducere og opøve nogle af
de kompetencer der efterspørges i skolen.
At række hånden op, kunne vente på tur,
turde sige noget i større forsamlinger, reflektere sammen og tale om spændende
emner.
Pædagog Helle Bakhøj har afprøvet materialet i “storegruppen” i en børnehave i
Dragør. “Jeg syntes materialet var inspirerende og indbydende, da jeg fik bogen i
hånden havde jeg lyst til at gå i gang. Jeg
kunne godt lide den måde vejledningen var
bygget op på i afsnit, med en beskrivelse af
billedbogen, forberedelse inden, beskrivelse
af formål, oplæsningen og så siden de
foreslåede opgaver og snakke, der kom efter den dialogiske læsning. Temaerne var
gode og man kunne mærke at det var noget der optog børnene som f.eks. at tale
om venskaber, men også det der med at
skulle lave lektier og have sin egen bog var
stort for børnene”.
“For os voksne, var det en god måde at
opdage børnenes individuelle udfordringer
specifikt i forhold til nogle af de krav, der jo
stilles ved skolestart. F.eks. var det, for nogle af børnene, svært at få stillet en konkret
afgrænset opgave. “Nu skal du tegne en
elefant”. “Nej det kan jeg ikke!” Hvad gør
man så i stedet for at rive papiret i stykker
og smide det væk, jamen så er det jo et
barn, der skal have noget ekstra hjælp og
støtte til at klare den udfordring, det var
spændende”.
Bogen er bare én tilgang ud af mange,
men hvis man ønsker et konkret redskab,
der minder meget om det børnene vil opleve i skolen er det et virkeligt godt materiale, hvor pædagogen også selv kan øve sig
og blive klogere på dialogisk læsning. Bogen kan både bruges slavisk, men man kan
selvfølgelig også plukke ud og selv supplere
med temaer, aktiviteter og forløb, der passer til den enkelte børnegruppe.
Titel:
“Filur, Min egen bog” & “Filur
Vejledning til dialogisk læsning
i Børnehaven”
Forfattere:
Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
Pris: 20 stk.
“Filur, Min egen bog” og 1 stk.
“Filur - Vejledning”: 999,- ex moms.
Desuden kan man købe de 5
anvendte billedbøger med rabat
til en samlet pris på 500 ex moms.
Forlag:
Gyldendal
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
21
Leder Stine Bjerre i
fuldt "Asyl-ornat"
Dronning Louises Asyl i Fredensborg
fejrede 150 års jubilæum
TEKST OG FOTO: MORTEN KYST
Asylet har i anledning af det fornemme jubilæum udgivet et flot Jubilæumsskrift.
DLO har økonomisk støttet udgivelsen, der
nu kan købes via DLOs varesalgsfunktion
på www.dlo.dk Prisen er ”sølle” 50 kr. pr.
bog – der sælges så længe lager haves.
Det var en varm solbeskinnet dag, sidst
i juni måned, da DLOs udsendte deltog i
Dronning Louises Asyl i Fredensborg`s festlige jubilæumsreception i anledning af
Asylets 150 års fødselsdag. Medarbejdere
og bestyrelsesformanden Helene Elmgren
var alle trukket i det store skrud, i form af
Asyldragter med kyser og det hele. Formanden og institutionsleder Stine Bjerre
holdt taler, hvor en lille flig af Asylets imponerende, spændende, royale – men
også dramatiske – historie blev løftet.
At Asylet overhovedet eksisterer endnu,
22
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
er i høj grad ”på trods”. Egentlig var asylets 4 selvejende daginstitutioner i løbet af
ganske få år simpelthen blevet kværnet af
Fredensborg Kommune – i stordriftens og
områdestrukturens hellige navn. Asylet og
dets lange glorværdige historie var for få år
siden nødtvunget på vej til at blive skyllet
ud med badevandet. Asylbestyrelsen havde
udført dens sidste gerning i form af en endelig opløsning og anvendelse af den sidste
formue, der blandt andet bestod af en af
Asylets gamle børnehave-ejendomme på
Helsingørsvej i Fredensborg. Men Civilstyrelsen kunne ikke godkende det formål
som bestyrelsen havde peget på, at formuen skulle anvendes til. Heldigvis – for nu
opstod der en idé om at bevare ejendommen og opretholde Asylet, som fundament
for at etablere en privat børnehave, der så i
første omgang kunne være i de gamle lokaler på Helsingørsvej. Således lever Asylet
stadig og lever op til sit formål om at drive
daginstitution.
Ovennævnte er blot det seneste kapitel i
Asylets fantastiske historie med markante
royale elementer (Fredensborg er jo kongehusets sommerresidens, hvilket har haft afgørende historisk indflydelse på Dronning
Louises Asyls status og virksomhed i lokalsamfundet).
Det fine og rigt illustrerede festskrift på
74 sider, skrevet og redigeret af lokalhistoriker Ernst Tursø med god hjælp af institutionsleder Stine Bjerre, kan på det varmeste
anbefales. Dels giver det et generelt billede
af Asylernes historie, og dels fortæller det i
detaljer den helt fantastiske og spændende
historie om Dronning Louises engagement
og Asylet i Fredensborgs opståen, udvikling
og delvise afvikling – før den endelige afvikling og Asylets genrejsning via etableringen af institutionen med det velvalgte
navn: ”Friheden”.
Et stort tillykke fra DLO – med en varm
anbefaling af, at læse Asylets festskrift.
BØRNS hverdag udgives af:
Daginstitutionernes Lands-Organisation
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf. 7027 5520, fax 7027 5521
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.dlo.dk
Redaktion:
Redaktør: Morten Kyst
Pædagogisk og børnekulturel redaktør:
Sanni Maria Pedersen Korsgaard
Ansvarshavende redaktør:
Landsformand John Hebo Nielsen
Grafisk produktion:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer:
Jørn Thomsen Elbo A/S
Thomas Oulund
Tlf 61716668
Mail: [email protected]
Forside:
Birgitte Thomsen
Abonnement:
BØRNS Hverdag udkommer 8 gange i 2015.
Enkeltabonnement kr. 398,- inkl. moms.
(enkeltpersoner kan blive gr. 3-medlem af
DLO for kr. 327,65 inkl. moms)
Institutionsabonnement kr. 1.695,75 inkl. moms.
DAGINSTITUTIONERNES LANDS-ORGANISATION (DLO) ER:
Interesseorganisation
– For at fremme de bedste vilkår for børn
– For daginstitutionernes vilkår
– For at varetage medlemsinstitutioner­nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
– Fortolkning
– Problemløsning
– Forhandling
– Kurser
Forlagsvirksomhed
– Håndbøger
– Foldere
– Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Sekretariatschef: Morten Kyst
Konsulent: Mette Fabricius
Studentermedhjælper: Signe Kliving
Journalist/fotograf: Michael Bjørnbak Martensen
Varesalg: Rosendahls Schultz Distribution
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Svend Erik Christiansen, Thinne Nielsen, Karsten Egeager, Kirsten Schou,
Erik Hønge, Birgitte Thomsen og Sanni Maria Korsgaard Pedersen
Formandsskab: Landsformand John Hebo Nielsen
1. Næstformand: Erik Paustian
2. Næstformand: Joan Lundfort
DLOS REGIONER
DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.
Kontaktpersonerne er:
Hovedstadsregionen
Svend Erik Christiansen
Tlf.:5030 5823
Maill: [email protected]
Region Midtjylland
Kasper Tikjøb Andersen
Tlf.: 29847622
Mail: [email protected]
Region Sjælland
Joan Lundfort
Tlf. 55 44 40 31
Mail: [email protected]
Region Nordjylland
Søren Jensen
Tlf.:27283487
Mail: [email protected]
Region Syd-Danmark
Eva Djurhuus
Tlf. 23 32 51 44
Mail: [email protected]
Artikler i BØRNSHVERDAG afspejler ikke
nødvendigvis DLOs holdning.
ORGANISATIONER DER ER MEDLEM AF DLO:
Tilmeldt
Følgende paraplyorganisationer er som organisatiner en aktiv del af DLO.
Organisationerne udgør “organisationsudvalget” i DLO. Organisationsudvalget vælger 3 repræsentanter til
DLOs bestyrelse, hvor der også sidder 3 repræsentanter fra DLOs regioner samt DLOs landsformand.
Børneringen,
www.borneringen.dk
ISSN 0908-1682
Næste nummer:
Udkommer 27.09.2015
Deadline for indlæg 7.09.2015
Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig
www.dssv.dk
Foreningen De danske
Børneinstitutioner (i Aabenraa)
Tlf. 73 76 86 90
www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros
Asylselskab
www.asylselskabet.dk
Danske Daginstitutioner,
www.ldd.dk
Sammenslutningen af
Rudolf Steiner Børnehaver
www.steinerboernehaver.dk
Dansk Friskoleforening
www.friskoler.dk
SPIA – Selvejende og Private
Institutioners Administrationsselskab
www.spia.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark
www.kfumsoc.dk
www.titibo.dk
BØRNS Hverdag Nr. 5 - august 2015
23
DLO inviterer til foredragsaftner om
Krop & Bevægelse
- fysisk aktivitet er et vigtigt fundament for små børns
udvikling og læring
v. motorikkonsulent Nanett Borre
7/10-2015, kl. 19-21 på Høffdingsvej 34, 3. sal, 2500 Valby
28/10-2015, kl. 19-21 i Aalborg
11/11-2015, kl. 19-21 i Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
På DLOs foredragsaftener om
“Krop & bevægelse” med motorikkonsulent Nanett Borre kommer der fart over feltet. Deltagerne risikerer at få pulsen op
- og vil under alle omstændigheder få god inspiration i et foredrag med en vis underholdningsværdi.
“En lille 1-årig, som lige har lært
at mestre kunsten at sætte et
ben foran det andet uden at tilte
omkuld, kommer sejlende hen over gulvet med armene godt ud til
siden, for at hjælpe med at balancere den lille krop, så den bette
fodrejse kan fortsætte lidt endnu. Bevægeglæden lyser ud af den
vordende regent, for når først man mestrer sin krop er man godt på
vej til at blive konge i sit eget lille rige.
At forsøget er ledsaget af et smil, ændrer ikke på det faktum, at der
er tale om hårdt og betydningsfuldt arbejde.
hopper eller søvandssvømmer, men også muligheden for at tilegne
sig andre motoriske færdigheder, kognitive processer, som omfatter
vores evne til abstrakt tænkning, tal- og farveforståelse, sprogindlæring, genkendelse af former, problemløsning af både simple og
mere komplekse opgaver, hukommelse og koncentration samt barnets måde at socialisere - forstå sig selv og andre på, bliver trænet.”
•Hvad betyder krop, sanser og bevægelse for barnets samlede udvikling?
•Hvad siger forskningen om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og kognition?
•Hvordan kan vi som pædagogisk personale skabe rammer for at
børnene får så mange og alsidige sansemotoriske oplevelser og
udfordringer som muligt?
•Hvad betyder den måde vi forvalter vores fysiske rammer og hvordan vi regelsætter brugen af inventar og rum, for børns kropslige
udfoldelsesmuligheder?
Dette og meget andet kommer vi ind på i løbet af foredraget.
Pris
En ting er at få krop og sanser til at arbejde sammen på en måde,
så bevægelserne foregår, så barnet reelt kommer fremad. Noget
andet er de mange, mange andre læringsaspekter og udviklingspotentialer, der ligger i den rejse. Inde bag det koncentrerede blik og
de buttede kinder arbejder hjernen på højtryk, for at afkode, bearbejde, analysere og handle på de sanseindtryk kroppen sender. Her
lægges både grunden til en fremtidig rulleskøjteløber, sjippetovs-
For medlemmer: Kr. 250,00 (ex. moms). For andre er prisen Kr.
350,00 (ex. moms). Begge priser er inkl. kage, kaffe, the.
Tilmelding og information
Tilmelding foretages på www.dlo.dk Spørgsmål kan rettes til DLOs sekretariat,
tlf. 70275520.