Referat fra møde om privatisering af Højby Børnecenter 07.05.12 i Bakkegården, Højby 1: Mogens bød velkommen – og fortalte om aftenens program. 2: Martin orienterer omkring baggrund for privatiseringstankerne. (Bedre hverdag for børn, forældre & personale – jf udsendt invitation til aftenen). HBC er selvejende, HBC ejer bl.a. selv de bygninger der huser os. Bygningerne er gældfrie. Martin forklarer om bevæggrundene, forklarer omkring Odense kommunes ”spare katalog” – og konsekvenserne af dette. 3: Lis orienterer omkring baggrund for privatiseringstankerne fra ledelse og personale synspunkt. 4: Karen Meincke præsenterer Frie Børnehaver – samt fordelene ved en privat fremfor en selvejende institution. Frie Børnehaver dækker 450-460 institutioner rundt om i DK. KM laver ikke andet en at rådgive omkring privatisering. KM har hjulpet til med at åbnet ca. 110 private institutioner til dato. Hvorfor privat: Kommunesammenlægning og sammenlægning af institutioner udløste ”lavinen”. Folk har opfattelse af, at der ikke kan skæres mere. På et budget går ca. 80% af omkostningerne til lønninger – 20% til børnene. Forældre vil gerne have kontakt til den daglige leder – ikke til en leder på et kontor i en anden institution/andet sted. Som selvejende har man en driftaftale med kommunen. Som privat – har man nogle godkendelseskriterier som skal overholdes – og så længe de overholdes, så kan man drive en privat institution.. Aktiv rekruttering - mange har lange ventelister, rekruttering bør ikke være et problem. Forældre vælger en institution, som synliggør det institutionen står for. Forældrene ”vælger til” som privat – man bliver ikke ”bare” anvist/placeret af kommunen. Det bedste ved at være leder i en privat institution – IKKE at rende til møder i kommunalt regi konstant. Ejerskab giver arbejdsglæde både for personale og bestyrelse. En privat institution kan ikke lukkes af kommunen, det kan en selvejende institution = tryghed for personale. Som privat får man driftstilskud, bygningstilskud, administrationsbidrag (går til Frie), forældrebetaling (taksten på forældre betaling lægges op ad det kommunale beløb). Søskenderabat på samme måde som man kender i dag – svarende til den kommunale sats. Økonomisk friplads er også mulig. Spørgsmål: Bliver tilskud fra kommune det samme i en private som i en selvejende/kommunal institution. Svar: Der gives gennemsnittet af, hvad der gives til andre institutioner i området. Der kan skæres, men vores takst skæres på samme vilkår som de kommunale institutioner. Spørgsmål: Private dagplejere dem vil man af med – kan det samme ske for private børnehaver? NEJ, så vil der komme et alternativ. Man kan kun lukkes, hvis man ikke overholder godkendelseskriterierne. Der er en risiko, og det er, hvis der ikke er børn på ventelisten, så lider man den stille død. Kan friskoleproblematikken mht. søskende rabat og fjernelse af denne – overgå til private børnehaver. Svar: Det kan ikke lade sige gøre pt. lovmæssigt siger Karen. Man er ikke interesseret i ”de riges” børnehave, hvis folk ikke har råd, hvis søskende rabat eller lign forsvinder. 5: Tidsplan. Go live dato 01.01.2013. Målet er en børnehave for alle – som vi kender den nu – bare bedre. Nuværende normering, men mere personale. Økonomisk, opkrævning for 12 mdr. i stedet for nuværende 11 mdr. – ellers ingen ændringer – forventet. Åbningstid 51 timer året ud, men arbejde hen i mod ændringer, hvis behovet er der – input fra forældre. Lukkedage, 5 uger pt. -> hensigten er 3 lukkeuger som privat. Fysiske rammer, legeplads osv – ingen revolution med det samme, men forbedringer og udvikling på sigt. Madordning ikke planen, men muligheden er der – men kræver et flertal for ordningen. Spørgsmål: Der er ikke andre pasningsmuligheder når der er lukket i de 3 uger: Nej Åbningstider, både tidligt åbning og sen lukning – kan det klares? Eventuelt rundspørge blandt forældre omkring behov. 6: Spørgsmål: Bygninger er Ikke attraktive – umiddelbart – store investeringer i årerne fremover. Svar: deler bekymring – langsigtet investeringsplan, tage lån i bygningen til forbedringer etc.. Karen: opstart af privat institution kræver minimum – 38-40 enheder = børn (vuggestue børn tæller dobbelt) for at starte op. Man får også husleje ind. Man kan låne op til 60 % af vurderingen og da vi selv ejer bygningerne – er der penge at låne. Ventelister: Først til mølle – og som søskende er man første valg. Erfaringer med, at forældre gerne betaler noget mere, men det skal være synligt, de ændringer som sker. Bekymring omkring – inden for en årrække – stor udskiftning blandt personalet. Man kan lave en kompetenceliste over de ansatte, så ny ansættelser pædagogisk opvejer dem som evt. går af. Bestyrelses sammensætning: Må der være folk i bestyrelsen som ikke har børn i HBC? Der skal være et forældreflertal i bestyrelsen – er der det, så kan folk udefra kan godt være medlem. 7: Der udskrives en navnekonkurrence – jf særskilt runddelt brev. Referent: Mads Thyregod
© Copyright 2024